Politiet - Socialstyrelsen

Stop volden mod kvinder 

– Bryd tavsheden 

FAGLIG VÆRKTØJSKASSE 

Politiet

Stop volden mod kvinder – Bryd tavsheden 

leæfou Faglig værktøjskasse for Politiet 

© VFC Socialt Udsatte, Esbjerg afd., 2004 

Printed in Denmark 2004 

Redaktion: 

Hanne Lilholt Behrens 

Forfattere: 

Ingrid Garvold (politiet) 

Dorte Scharling (akut håndtering og samtale) 

Susanne Hede (sundhedspleje og barsel) 

Hanne Hviid (sundhedssektoren) 

Hanne Ramsbøl (kommunale forhold) 

Lise Bjerre (handicap) 

Sproglig bearbejdelse: Karen Rostrup Böyesen 

Illustrationer: 

Kim Broström 

Grafisk tilrettelæggelse: Nielsens.dk 

Tryk: 

Grafikkonsulenten, Esbjerg 

Oplag: 3.000 

ISBN: 87-90135-35-0 

Værktøjskassen (5 håndbøger) er en del af udmøntningen af regeringens 

handlingsplan til bekæmpelse af vold mod kvinder og er udgivet på initiativ 

af Ligestillingsministeriet. 

Den kan rekvireres hos: 

VFC Socialt Udsatte 

Bavnehøjvej 6 · 6700 Esbjerg 

Tlf. 76 10 91 50 · mbn@vfcudsatte.dk 

Formidlingscentret Der kan frit citeres for socialt når der Arbejde er tydelig kildehenvisning. 

3

Problemets størrelse 

Signaler på vold 

Voldsspiralen 

Opgaver ved udrykning 

Kommunikation 

Langsigtet håndtering 

7 

15 

21 

25 

27 

35 

37 

INDLEDNING 

HÅNDTERING 

PROCESSEN iflg. Rigsadvokaten 

Børn 

Udlændinge 

Handicappede 

Hvad kan gøres bedre 

Forslag til tjekliste ved udrykning 

Hjælp til selvhjælp 

Adresser 

Litteratur 

Stikordsliste 

51 

55 

61 

65 

69 

73 

74 

78 

79 

SÆRLIGE FOKUSOMRÅDER 

INSPIRATIONSKATALOG 

STIKORD 

Håndbog til håndtering af ofre for vold i hjemmet / Faglig værktøjskasse for politiet 

3

Målgruppe 

Denne håndbog henvender sig til faggrupper i 

politiet der beskæftiger sig med sager om vold i 

hjemmet. Det er hensigten med udgivelsen at 

politiet får et redskab der kan medvirke til løsning 

af eventuelle tvivlsspørgsmål. Dermed kan de 

bedre støtte den voldsramte familie effektivt og 

målrettet. 

Håndbogens fortløbende tekst ligger på højresiderne. 

Venstresiderne er forbeholdt en mere bilagslignende 

type af informationer der knytter sig til teksten 

på siden til højre. Et piktogram angiver hvilken 

type information der er tale om: 

Læsevejledning 

Håndbogen er et vejledende supplement til 

Rigsadvokatens meddelelse nr. 5/2000 om efterforskning 

af sager om vold i parforhold, hvis fulde 

ordlyd er gengivet på højre siderne 37-49, og til 

Rigsadvokatens meddelelse nr. 2/2001 om vejledning 

til ofre for forbrydelser og udpegning af 

en kontaktperson for vidner. Den fulde ordlyd 

heraf kan findes på hjemmesiden www.rigsadvokaten.dk. 

Lovtekst 

Anden 

information 

En stikordsliste på sidste side skal sikre at du 

hurtigt kan finde hvad du leder efter. Leder du forgæves, 

kan mangler noteres på flappen bag på 

omslaget. Det samme gælder rettelser og gode 

idéer. Flappen kan rives af og sendes til redaktionen 

inden 1. juni 2005. Det vil medvirke til at forbedre 

den næste udgave. 

4 vfc socialt udsatte

Indledning 

Forord 

Alt for mange kvinder og børn må hver dag lide 

under vold i familien. Regeringen lancerede derfor 

– den 8. marts 2002 - en omfattende handlingsplan 

til bekæmpelse af vold mod kvinder og har 

siden iværksat en lang række konkrete initiativer. 

Initiativerne skal styrke støtten til voldsofrene, 

hjælpe de voldelige mænd med at bryde voldscirklen, 

fremme det tværfaglige samarbejde og sikre 

viden og information om vold mod kvinder; kort 

sagt være med til at stoppe volden mod kvinder og 

bryde tavsheden. 

Et af de nye initiativer er en faglig værktøjskasse, 

som retter sig til de forskellige grupper af 

fagfolk, der gennem deres arbejde møder de voldsramte 

familier. Fagfolk over hele landet gør en stor 

indsats for at støtte og hjælpe ofrene for vold i 

familien. Men myndighedernes kompetencer og 

samarbejdsmuligheder kan styrkes og vi skal blive 

endnu bedre til at gøre det rigtige, blandt andet 

ved at udveksle viden mellem de forskellige faggrupper. 

Dermed kan vi styrke indsatsen for at 

bremse volden og reducere 

dens mange negative 

konsekvenser. 

Jeg håber, at vi med de 

mange informationer og 

gode råd kan støtte den 

nuværende professionelle 

indsats for de voldsramte 

kvinder. 

Eva Kjer Hansen 

Minister for ligestilling 


5

Straffeloven om vold 

§ 244. Den, som øver vold mod eller på anden 

måde angriber en andens legeme, straffes med 

bøde eller fængsel indtil 3 år. 

§ 245. Den, som udøver et legemsangreb af 

særlig rå, brutal eller farlig karakter eller gør sig 

skyldig i mishandling, straffes med fængsel indtil 

6 år. Har et sådant legemsangreb haft betydelig 

skade på legeme eller helbred til følge, skal dette 

betragtes som en særlig skærpende omstændighed. 

Stk. 2. Den, som uden for de i stk. 1 nævnte 

tilfælde tilføjer en anden person skade på legeme 

eller helbred, straffes med fængsel indtil 6 år. 

§ 247. Begås nogen af de 

lovovertrædelser, der er nævnt i §§ 244-246, af en 

person, der tidligere er dømt for forsætligt legemsangreb 

eller for en forbrydelse, der har været forbundet 

med forsætlig vold, kan straffen forhøjes 

med indtil det halve. 

Stk. 2. Det samme gælder, når en lovovertrædelse 

som nævnt i §§ 244-246 begås over for 

en person, der efter karakteren af sit arbejde er 

særlig udsat for vold. 

§ 246. Har et legemsangreb, der er omfattet af 

§ 245, været af en så grov beskaffenhed eller haft 

så alvorlige skader eller døden til følge, at der foreligger 

særdeles skærpende omstændigheder, kan 

straffen stige til fængsel i 10 år. 


Indledning 

Problemets størrelse 

Hvert år oplever omkring 41.000 kvinder i 

Danmark fysisk vold i hjemmet. Politiet rykker 

årligt ud til ca. 15.000 husspektakler og 

ca. 20.000 kvinder bliver behandlet på landets 

skadestuer som følge af vold fra deres 

nuværende eller tidligere samlever. 

Kun ca. 4.800 af disse kvinder anmelder 

volden. Det skyldes formentlig den nære 

relation mellem gerningsmand og offer at 

denne vold betydelig sjældnere kommer til 

politiets kendskab end anden vold. Tallene 

fra kriminalstatikken giver dermed ikke et 

reelt billede af virkeligheden. 

Også mænd er udsat for vold fra deres 

samlever. Det drejer sig om 0,5%. Her overfor 

står at hver 10. kvinde er udsat for fysisk 

vold fra sin nuværende eller tidligere samlever. 

Nok er mænd mere udsat for vold, men 

ikke fra deres nærmeststående. 

Volden viser sig ofte først i forbindelse 

med sager om skilsmisse eller forældremyndighed. 

Man bør være opmærksom på at volden 

finder sted, at den kan være voldsom, at 

den eskalerer, og at den i sidste ende kan 

medføre drab. 

Voldsudøveren 

Myter om voldelige mænd medvirker til at 

fritage manden for ansvaret – på samme 

måde som mændene ofte selv gør det. 

Myterne kan handle om tabt selvkontrol, 

om at bukke under for noget 'stærkere end 

ham selv', om en trussel mod positionen som 

mand, om alkoholdjævelen, om påståede fejl 

hos partneren osv. Disse myter eller forklaringer 

flytter fokus til at se voldsmanden som 

det egentlige offer. Denne synsvinkel hjælper 

ikke kvinden. 

Det er fristende at lade disse forklaringer 

fritage voldsmanden for ansvaret. Men dermed 

bliver hverken han eller volden taget 

alvorligt. 


7

Lov om bortvisning 

Folketinget vedtog den 9. juni 2004 et forslag til 

Lov om bortvisning og beføjelse til at meddele tilhold 

mv. (L 449). Loven trådte i kraft den 1. juli 

2004. 

Bortvisning indebærer et strafsanktioneret forbud 

mod at opholde sig i sit hjem. Bortvisning vil 

kunne meddeles af anklagemyndigheden (politimesteren/politidirektøren) 

når en række nærmere 

opregnede betingelser er opfyldt. 

Der vil i tilslutning til en afgørelse om bortvisning 

kunne meddeles den pågældende en advarsel 

(tilhold) om ikke at opsøge forurettede og efter 

omstændighederne et såkaldt geografisk bestemt 

tilhold hvorved den pågældende forbydes at opholde 

sig på et nærmere afgrænset område hvor forurettede 

færdes, f.eks. i nærheden af boligen eller 

andre nærmere bestemte steder, som for eksempel 

forurettedes arbejdsplads eller uddannelsessted. 

Bortvisning mv. vil kunne meddeles uden den 

forurettedes anmodning, såfremt almene hensyn 

kræver det. 

Loven indeholder endvidere en bestemmelse om 

at en advarsel (tilhold) efter straffelovens §265 

skal kunne meddeles uden den forurettedes anmodning 

når almene hensyn kræver det eller når 

et medlem af husstanden anmoder om det. 

Loven indebærer en pligt til at underrette de 

sociale myndigheder hvis der træffes afgørelse om 

bortvisning. Denne underretning skal sikre at de 

sociale myndigheder hurtigt kan iværksætte de 

sociale foranstaltninger der kan være nødvendige i 

forbindelse med en bortvisning. 


Indledning 

Bortvisning fra hjemmet 

I august 2003 afgav en projektgruppe med 

repræsentanter fra politiet, Socialministeriet 

og Justitsministeriet en rapport om fjernelse 

af truende personer fra hjemmet (’Østrigsmodellen’) 

og straffelovens §265. 

Rapporten indeholder bl.a. en beskrivelse 

af erfaringer i andre lande med ordninger der 

bevilger myndighederne til at bortvise truende 

personer fra hjemmet. 

Projektgruppen anbefalede at der blev 

arbejdet videre med at indføre en sådan ordning 

her i landet for at styrke bekæmpelsen 

af vold i hjemmet. 

Derfor anmodede Justitsministeriet i efteråret 

2003 Strafferetsplejeudvalget om at 

udarbejde et udkast til en særlig lovgivning 

om bortvisning af voldelige og truende personer 

fra hjemmet. 

Resultatet heraf, betænkning nr. 

1439/2004, indeholder blandt andet et 

udkast til en lov om bortvisning mv. der dannede 

baggrund for et lovforslag fremsat af 

Justitsministeren den 31. marts 2004 (jf. side 

8). Lovforslaget blev vedtaget af Folketinget 

den 4. juni 2004. 


9

Internationale erklæringer 

1993: Wien deklarationen 

På FN’s Verdenskonference om Menneskerettigheder 

i Wien blev det slået fast at vold mod kvinder 

er et brud på menneskerettighederne. Det konkluderedes 

at det var overordentlig vigtigt at »arbejde 

hen imod afskaffelse af vold mod kvinder, offentligt 

såvel som i familien.« 

1995: Beijing-erklæringen 

FN’s verdenskonference for Kvinder, i Beijing, skabte 

en international platform for arbejdet med »Vold 

mod kvinder«. Medlemslandene blev anbefalet at 

iværksætte nationale handlingsplaner ud fra følgende 

definition: 

»Udtrykket ›Vold mod kvinder‹ betyder enhver 

kønsbaseret voldshandling, der påfører, eller 

sandsynligvis vil påføre, kvinder fysisk, seksuel 

eller psykisk skade eller lidelser, herunder 

trusler om sådanne handlinger, tvang eller 

vilkårlig frihedsberøvelse der finder sted i det 

offentlige eller det private liv. Vold mod kvinder 

er derfor omfattet – men ikke begrænset – af 

følgende: 

■ Fysisk vold og psykisk vold der 

foregår i familien, herunder tæv, 

seksuelt misbrug af husstandens børn af hunkøn, 

medgiftsrelateret vold, voldtægt begået i krig eller 

krigslignende situationer, lemlæstelse af kvindelige 

kønsdele og anden traditionel praksis der skader 

kvinder. Vold begået mod andre end ægtefællen 

og vold i forbindelse med udnyttelse. 

■ Fysisk, seksuel eller psykisk vold der finder sted i 

samfundet generelt, herunder voldtægt, seksuelt 

misbrug, seksuel chikane og seksuelle trusler på 

arbejdspladsen, i undervisningsinstitutioner og 

andetsteds. Handel med kvinder og tvungen prostitution. 

■ Fysisk, seksuel og psykisk vold begået af staten, 

eller som staten lader gå upåagtet hen, hvor som 

helst det måtte finde sted.« 

1996: EU-resolutionen 

I denne resolution opfordres regeringerne til at 

støtte justeringer af lovgivningen der sigter på at 

bekæmpe »Vold mod kvinder«. EU har endnu ikke 

formuleret en tilstrækkelig, fælles definition af 

begrebet. Foreløbig er FN’s definition fra Beijingerklæringen 

det bedste vi har at støtte os til. 


Indledning 

Officielle tiltag 

Opmærksomheden er i de senere år blevet 

henledt på hvor udbredt ’Vold mod kvinder’ 

er. Tidligere blev det mest betragtet som et 

privat anliggende, men forståelsen af at vold 

mod kvinder er et ligestillingsproblem med 

samfunds- og sundhedsmæssige følgevirkninger, 

og skal behandles som et sådant, er vokset 

betydeligt. 

Vold mod kvinder er omfattet af de grundlæggende 

menneskerettighedsinstrumenter. 

FN har anbefalet at medlemslandene udarbejder 

handlingsplaner for bekæmpelse af vold 

mod kvinder, og EU har foreslået at man 

udarbejder en række fælles internationale 

indikatorer til at måle hvor langt landene er 

kommet med arbejdet. 

I 2000 etablerede den danske regering en 

arbejdsgruppe på tværs af ministerierne. Den 

skulle vurdere hvordan man her i landet kan 

forbedre indsatsen. I 2002 blev en handlingsplan 

præsenteret hvis mål er at styrke den 

eksisterende indsats og på nye måder forstærke 

støtten til voldsofre og bremse volden 

i hjemmet. Først og fremmest skal der sættes 

ind på følgende områder: 

■ Ofrene skal have den støtte de har brug for 

■ De berørte myndigheder skal blive bedre 

til at tackle problemet 

■ Volden skal bremses og cirklen brydes ved 

behandling af voldsudøveren 

■ Forebyggelsen skal forbedres ved at indsamle 

viden om årsagerne til – og omfanget 

af – volden. Hele holdningen til vold 

skal ændres 

Der er brug for en helhedsorienteret indsats. 

Ikke kun i forhold til kvinden, men også 

i forhold til familiens børn og – som noget 

mere nyt – voldsudøveren. 

Projekt ‘Vold i familien’ er et af elementerne 

i handlingsplanen. 


11


Indledning 

Erfaring og forbehold 

Politiet er en nøglefaktor i bekæmpelsen af 

vold mod kvinder. Derfor er det vigtigt at den 

enkelte politimand har gjort sig det klart at 

kvinden skal støttes, også selvom det ved 

første øjekast ser ud til at hun selv har været 

’ude om det’. 

Mekanismerne i voldsspiralen, se side 21, 

medvirker til at flytte den kritiske opmærksomhed 

væk fra manden og over på kvinden. 

Hvis kvinden selv spiller med, vil det 

typisk være på grund af angst for mandens 

reaktion, og fordi hun – sikkert over lang tid 

– har opbygget en manglende tiltro til at tingene 

kan være anderledes. 

En forsvarsadvokat, med erfaring i at 

repræsentere voldsramte kvinder, udtaler: 

”Politiet kan let komme til at kategorisere 

sager om vold i parforhold som 'husspektakler', 

dvs. sager der ikke kræver opfølgning og 

efterforskning, men er isolerede hændelser 

hvis løsning er oprettelsen af ro og orden. 

Men de samme hændelser kaldes 'vold' hvis 

de begås uden for et eksisterende eller tidligere 

parforhold. 

Det kan hænge sammen med at volden 

opfattes som 'et privat anliggende'. Ofte uden 

vidner – kun påstand mod påstand. Hertil 

kommer en erfaring der viser at kvinden ofte 

vender tilbage til manden.” 

Men ifølge straffeloven er vold mod samleveren 

strafbar som al anden vold og udløser 

bøde eller fængsel indtil 3 år (§244). 

I sager med grov vold går straframmen op 

til fængsel indtil 6 år (§245) og ved særdeles 

skærpende omstændigheder fængsel indtil 

10 år (§246). 

Er voldsmanden dømt for den samme forseelse 

tidligere, kan dommen forhøjes med 

indtil det halve (§247). 


13

Voldsmandens profil 

Den meget ressourcesvage 

■ Har et stort forbrug af alkohol og/eller euforiserende 

stoffer. 

■ Befinder sig i de lavere sociale lag. 

■ Er meget synlig og har mange andre problemer 

ud over volden. 

■ Udøver volden mod folk han kender og er følelsesmæssigt 

involveret i. 

Psykopaten 

■ Mangler evnen til at tage ansvar for volden. 

■ Bortforklarer og overfører ansvaret til andre. 

■ Udøver meningsløs vold mod mennesker han 

kender eller møder tilfældigt – tit uden forvarsel 

og grund. 

■ Har efter eget udsagn ingen problemer. 

Den usynlige 

■ Tilhører primært middel- og overklassen. 

■ Er en person, om hvem andre siger: “Det havde 

jeg aldrig troet om ham!” 

■ Voldsepisoderne optræder i en slags cyklus. 

Indenfor disse tre kategorier, hvoraf den sidste er 

langt den største, kan udpeges tre særligt farlige 

niveauer: 

■ 

■ 

■ 

Den besiddende jaloux voldsmand. Tolererer 

ikke adskillelse fra sin partner og er nærmest 

patologisk jaloux. 

Den sadistiske voldsmand. Besat af magt og 

hævn, og med en udpræget foragt for kvinder. 

Grusom, ofte med svære skader til følge. 

Den ekstremt farlige voldsmand. Meget sensitiv 

omkring sin maskulinitet og stærkt tilbøjelig til 

at udøve vold. Værst hvis offeret gør modstand. 

Har typisk været anmeldt for vold før og er 

meget aggressiv, især over for myndighedspersoner. 

Over for ham er det yderst vigtigt at vise, 

hvor grænsen går, og at lægge sanktioner på 

hans voldshandlinger og trusler. Beskyttelse af 

offeret er nødvendig, f.eks. politibeskyttelse i 

retten. 


Indledning 

Signaler på vold 

Som regel starter volden med en almindelig 

dagligdags konflikt: Jalousi, krav og forventninger 

til husførelsen og økonomien, uddannelse 

og opdragelse af børnene eller seksuelle 

krav. Eller ganske enkelt med mandens ønske 

om at føle magt og kontrol, kombineret med 

et ønske om at 'afstraffe' kvinden. 

Manden 

Manden vil næsten altid minimere problemet 

og komme med undskyldninger for at legitimere 

at han slår. Kvinden tør ikke andet end 

at føje ham. 

Vær opmærksom på at det er dokumenteret 

at der i alle samfundslag er mænd der 

udøver vold i familien. Både i socialt velstillede 

hjem og blandt de dårligst stillede. 

Der er generelt ingen synlige fællestræk, men i 

mændenes personlighed finder man ofte både 

mindreværdsfølelse og mangel på selvværd og 

identitet. 

Det er vigtigt at politiet ved udkald kan etablere 

en god og tryg kommunikation med de 

implicerede parter. Som inspiration og vejledning 

i det daglige politiarbejde kan der i den 

forbindelse henvises til Politiskolens undervisningsmateriale, 

Polititeori 4, der i kapitel 5 

indeholder materiale om politiets kommunikation 

med ofre for forbrydelser. Materialet 

kan bl.a. findes på politiets intranet. 

Inden for den nærmeste fremtid vil 

Politiskolens kompendium om afhøringsteknik 

ligeledes være at finde på intranettet til 

brug for det daglige politiarbejde. 


15

Mandens ansvar 

Politiet som faggruppe spiller en helt afgørende 

rolle på grund af den direkte kontakt med den voldelige 

mand – som regel på et tidspunkt hvor det 

ikke står til diskussion at volden foregår. 

Her er det vigtigt at det første skridt – under alle 

omstændigheder – bliver at sikre kvinden og børnene 

den nødvendige støtte og beskyttelse for at 

standse volden og få manden til at tage ansvar for 

sine handlinger. 

Af hensyn til mandens korrekte forståelse af 

hændelsen vil det være en fordel at benævne det 

passerede ved rette navn. Hvis det er vold, bør 

man ikke kalde det ’skænderi’ eller ’konflikt’, men 

i stedet tilstræbe at han bliver klar over de juridiske 

konsekvenser af sine handlinger. 

Han bør også orienteres om hvilke skader han 

har påført kvinden og eventuelle børn. 


Indledning 

Kvinden 

Ved udkald vil man som regel opleve kvinden 

bagatellisere og fornægte det skete. Hun 

vil være tilbøjelig til at påtage sig skylden for 

at være blevet slået. Det gør det svært for 

dem der skal hjælpe hende, og derfor er det 

nødvendigt for fagpersonerne omkring hende 

at kende voldsspiralens mekanismer (se side 

21). Det er en nødvendig forudsætning for at 

hjælpe kvinden og hendes eventuelle børn – 

professionelt og i tide. 

Kvindens selvværd vil være meget lille hvis 

hun jævnligt er udsat for vold. Hun vil føle 

skam og skyld, og hendes mand vil styrke 

hende i disse følelser. Hun vil være usikker og 

meget opmærksom på sin mands reaktioner, 

f.eks. i forbindelse med at besvare spørgsmål. 

Som før nævnt er det vigtigt at politiet kan 

etablere en god og tryg kommunikation (jf. 

Politiskolens undervisningsmateriale ’Polititeori 

4’, kapitel 5, der bl.a. rådgiver om kommunikation 

med ofre for forbrydelser samt 


– begge på politiets intranet). 

Det er vigtigt at politiet er opmærksom på 

kvindens usikkerhed og udviser stor forsigtighed 

og tålmodighed over for hende i denne 

situation. 

Det vil styrke hendes motivation for at 

anmelde volden. 

Børnene 

Børnene vil være meget beklemte når politiet 

møder op, eller hvis de i anden sammenhæng 

møder ordensmagten. 

Her skal man være opmærksom på at selvom 

børnene tilsyneladende bakker faderen op 

og søger hans nærvær, kan dette udmærket 

skyldes at de er bange for repressalier hvis de 

viser deres støtte til moderen. 


17

Mandens adfærd 

Kvinder der lever i voldelige og/eller nedværdigende 

forhold kan blive udsat for mange forskellige 

former for vold, udnyttelse og nedværdigende 

behandling, f.eks.: 

■ Fysisk 

Manden slår, skubber, sparker, bider eller napper. 

Eller han tager kvælertag på hende, brændemærker 

hende, forhindrer hende i at sove, låser hende 

inde, forsøger at myrde hende eller truer hende 

med våben. 

■ Seksuelt 

Manden tvinger kvinden til sex, sadomasochisme, 

prostitution eller til at sove sammen med vennerne. 

Eller han urinerer på hende, for at nedværdige 

hende, eller voldtager hende. 

■ Følelsesmæssigt 

Manden råber ad kvinden, kritiserer hende konstant, 

kalder hende grim, skør eller ubrugelig eller 

nægter at tale til hende. Han optræder jaloux eller 

kontrollerende, forhindrer hende i at arbejde, studere, 

se familie og venner eller 

han ydmyger hende foran børnene eller andre, 

ødelægger hendes personlige kontakter og forfølger 

hende overalt. 

■ Truende 

Manden siger at han vil fjerne eller bortføre børnene, 

smide hende ud eller dræbe hende. Han hævder 

at han 'altid' vil kunne finde og skade hende. 

Eller han truer med at mishandle børnene og 

hende, gå fra hende, ødelægge hendes jobmuligheder 

eller karriere. Eller han truer med at begå selvmord. 

■ Økonomisk 

Manden nægter at give hende penge eller adgang 

til bankkontoen, eller han truer hende til at underskrive 

et lån. 

■ Materielt 

Manden ødelægger kvindens ejendele eller tvinger 

hende til at forlade hjemmet uden sine møbler og 

andre ting. 


Indledning 

Voldens form 

Vold mod kvinder kan defineres som følgende: 

”Når manden handler imod kvindens ønsker, 

eller får hende til at handle imod sine egne 

ønsker, ved at udøve vold eller forårsage skader 

– en eller flere gange – for at komme til at kontrollere 

hende”. (Femmes en détresse) 

Følgende er et eksempel på volden når den 

er farligst, og når kvinden er helt underlagt 

mekanismerne i voldsspiralen. 

Kvinden benægtede ikke hvad der var sket. 

Der var tidligere voldssager mod samme, bl.a. 

knivstikkeri. Det havde heller ikke ført til 

sagsanlæg. 

Men inden volden kommer så vidt, kan den 

undervejs have antaget mange andre former 

hvis fællesudtryk er mandens dominans og 

kvindens undertrykkelse (se side 18). 

Case: 

Voldtægt og kvælertag over for samlever 

Der var tale om punktformede blødninger og 

ifølge retsmediciner havde kvinden været i 

livsfare. Kvinden ønskede ikke at medvirke. 

Sigtelse blev rejst. Påtale blev opgivet da parret 

sammen rejste til Grønland. 


19

Psykisk vold 

Manden bruger den psykiske vold som værktøj til 

at bevare sin magt over kvinden. Denne vold er 

den mest almindelige og den mest usynlige. 

Dens psykiske vold kan antage foskellige former: 

Kontrolleret vold 

Denne form er rettet mod kvinden alene, den sker 

oftest uden vidner og manden kan styre graden af 

volden. 

Kontrolleret isolering 

Manden forhindrer eller vanskeliggør kvindens omgang 

med familie og venner. Han forhører hende, 

låser hende inde og ydmyger hende over for 

bekendte. 

Kontrol ved hjælp af skiftende ømhed og vold 

Manden ønsker at være den eneste der trøster 

kvinden. Det er ikke ualmindeligt at mishandling 

afsluttes med voldtægt når manden er blevet seksuelt 

ophidset af volden. 


Indledning 

Voldsspiralen 

I voldsramte familier tager skaderne til i 

omfang hele tiden. Udviklingen beskriver så 

at sige en spiral. Det starter gerne med psykisk 

vold – ikke tilfældig, men velovervejet 

og systematisk. Den efterlader kvinden svag 

og uden selvværd. Hun bliver afkræftet og 

usikker på hvad der kommer. Tilfældige tegn 

på ømhed fra mandens side øger hendes 

usikkerhed. 

I voldsforhold bruger manden denne 

strategi for at få fuld kontrol over kvinden. 

Mønstret kendes fra torturstudier. 

Case: Typisk 'voldspiral' 

Dansk kvinde i slutningen af 30'erne. Dansk 

samlever. Tre hjemmeboende børn under 12 

år. Samlevende gennem flere år med bolig i 

villakvarter i større provinsby. 

Kvinden anmeldte samleveren og fastholdt 

anmeldelsen. Samleveren blev idømt fængsel 

i 1 år og 9 måneder for overtrædelse af straffelovens 

§216, stk. 1 og §244. 

Parterne bor ikke længere sammen. 

Den psykiske nedbrydning af voldsramte 

kvinder kaldes 'voldens normaliseringsproces'. 

Volden indarbejdes i forholdet og bliver 

et normalt indslag i hverdagen. Kvinden 

mister evnen til at skelne ret fra uret. 

Det er vigtigt for fagfolk at have kendskab til 

magtstrukturen i de voldsramte familier og til 

den normalisering af volden som finder sted. 

Ellers kan man ikke forstå hvorfor det er så 

svært at bryde voldsmønstret. Både offer og 

voldsmand har skjulte strategier med henblik 

på henholdsvis overlevelse og herredømme. 


21

Gode råd om 

kvindens sikkerhed 

■ Stil spørgsmål der kan bidrage til at I sammen 

kan vurdere hendes sikkerhed og evt. udarbejde 

en sikkerhedsplan. 

■ Undersøg risikoen for øget vold hvis hun begynder 

at handle. Hav tillid til at hun bedst kan 

bedømme hvad der udsætter hende og børnene 

for fare. 

■ Hvis hun bortforklarer volden, skal du lade 

hende vide at du kender farerne og er bekymret 

for hendes sikkerhed. 

■ Brug aldrig informationer – der kan spores tilbage 

til hende – i andre sammenhænge, f.eks. 

undervisning eller uformelle samtaler. 

■ Hvis hun ønsker at udtale sig offentligt om at 

være voldsoffer, kan I sammen tale om de eventuelle 

konsekvenser. 

■ Giv hende kun informationsmateriale med hjem 

hvis hun mener det er sikkert. Send ikke noget 

med posten uden at I har aftalt hvordan. 

■ Hvis I skal bruge sprog- eller handicaptolk for at 

kommunikere, bør du sikre dig hendes samtykke 

og at hun er tryg ved tolken som person. 

■ 

■ 

Optimer sikkerheden omkring 

det sted hvor I taler sammen 

(ingen åbne døre, glasvægge mv.). 

Sørg gerne for at du og dine kolleger har en sikkerhedspolitik 

– som alle kender – for jeres arbejde 

med voldsramte familier. 

Telefon- og IT-sikkerhed 

Vær opmærksom på farer ved at modtage telefonisk 

støtte, f.eks. opkald til voldslinien: 70 20 30 82, 

hvor hun kan få rådgivning døgnet rundt. Hvis telefonen 

har genkaldsfunktion kan hun efterfølgende 

ringe 'ufarlige' numre op indtil det kritiske nummer 

er væk. 

Aftal med hende at hun kan lægge røret uden varsel. 

Hvis telefonen ringer umiddelbart efter en sådan 

lynafsluttet samtale, skal du vente med at sige hvem 

du er til du ved hvem der ringer. Ring kun til hende 

efter aftale. Tager en mand røret, skal du sige du har 

fået forkert nummer el.lign. Læg aldrig på uden at 

sige noget. 

Gør kvinden opmærksom på at manden kan se 

hvilke hjemmesider hun har været inde på hvis hun 

ikke kan slette det. Hun kan i stedet bruge computeren 

på biblioteket, hos venner eller måske hos dig 

hvis hun skal søge rådgivning på nettet. 


Indledning 

Strategier for overlevelse 

I voldsforhold udvikler kvinden strategier for 

at forhindre volden i at blive grovere og for 

selv at kunne overleve i forholdet. 

Tilpasning 

Når kvinden tilintetgøres psykisk, mister hun 

sansen for at skelne imellem 'en almindelig 

manderolle' og 'en voldelig manderolle'. Hun 

mister sin referenceramme og dermed sin 

dømmekraft – og underkaster sig manden. 

Isolation 

Når kvinden isoleres fra sociale kontakter 

kommer manden til at dominere hende følelsesmæssigt. 

Hun bliver afhængig af ham. 

Fortrængning 

I begyndelsen forklarer hun volden som 

ulykkestilfælde, men med tiden dukker den 

op i forholdet uden at kunne forklares. 

Grænsen for hvad hun normalt vil acceptere 

udviskes. Hun opbygger en skyldfølelse for 

voldens tilstedeværelse. 

Tab af selvtillid 

Vekslende vold og varme underminerer kvindens 

selvtillid. Hun begynder at se sig selv 

med mandens øjne og den følelsesmæssige 

afhængighed forstærkes. 

Konsekvenser heraf 

I denne proces påvirkes kvindens personlighed 

gradvist til at forstærke et negativt selvbillede. 

Manglen på selvværd tapper hende 

for styrke så hun ikke kan iværksætte en forandring 

af sin situation. 

Når kvinden er nået dertil, kan forskellige 

fagpersoner hjælpe hende på mange forskellige 

måder. Vigtigst er det at støtte hende i at 

indse hvad der sker med hende og hjælpe 

hende til at finde styrken til at forandre det. 


23

Lov om erstatning til ofre 

for forbrydelser 

§ 1. Staten yder erstatning og godtgørelse for personskade, 

der forvoldes ved overtrædelse af borgerlig 

straffelov, hvis overtrædelsen er begået i den 

danske stat. Det samme gælder personskade, der 

indtræder i forbindelse med hjælp til politiet under 

anholdelse eller i forbindelse med handlinger, der 

foretages med henblik på lovlig privat anholdelse 

eller forhindring af strafbare handlinger. 

Stk. 2. Erstatning ydes endvidere for skade på 

tøj og andre sædvanlige personlige ejendele, herunder 

mindre kontantbeløb, som skadelidte havde 

på sig, da personskaden blev forvoldt. 

Lov om 

det centrale personregister 

§ 28. Enhver har ret til ved henvendelse til sin 

bopælskommune at få navneog adressebeskyttelse, 

således at vedkommendes navn og adresse i 

CPR ikke må videregives til private, jf. dog §34, 

§38, stk. 4, §42, stk. 3-5, §43, stk. 1, og §45. 

Beskyttelsen bortfalder efter et år, medmindre vedkommende 

ønsker et tidligere bortfald eller kommunalbestyrelsen 

finder, at helt særlige forhold berettiger 

til en beskyttelse for længere tid end ét år. 

§ 29. Enhver har ret til ved henvendelse til sin 

bopælskommune at få registreret lokalvejviserbeskyttelse 

i CPR, således at vedkommende ikke 

optages i lokale vejvisere, jf. §47. 

24 

vfc socialt udsatte

Håndtering 

Opgaver ved udrykning 

Rigsadvokaten har i meddelelse nr. 5/2000 

fastsat retningslinjer for politiets behandling 

af sager om vold i parforhold. Heraf fremgår 

at politiet ved sådanne anmeldelser skal 

iværksætte en nærmere undersøgelse, bl.a. 

ved snarest at foretage en afhøring af anmelderen. 

Det bør således ikke forekomme at den 

voldsramte kvinde henvises til at tænke over 

anmeldelsen og vende tilbage senere, selvom 

det hænder at kvinder i sådanne sager fortryder 

anmeldelsen. 

I situationer hvor politiet får kendskab til 

forhold hvor det er åbenbart at der er begået 

vold, skal sagen fra starten behandles som en 

straffesag. I mindre åbenbare tilfælde bør 

politiet søge nærmere belyst hvad der er foregået. 

Det kan ske ved samtale i enrum med 

hver af parterne. 

Advarsel efter straffeloven (tilhold) 

§ 265. Den, der krænker nogens fred ved trods 

forud af politiet given advarsel at trænge ind 

på ham, forfølge ham med skriftlige henvendelser 

eller på anden lignende måde forulempe 

ham, straffes med bøde eller fængsel indtil 6 

måneder. En af politiet meddelt advarsel har 

gyldighed for 5 år.” 

Politiet kan efter straffelovens §265 meddele 

den voldelige mand en advarsel mod at krænke 

kvindens fred (tilhold). Et tilhold forudsætter 

som udgangspunkt at kvinden anmoder 

om at der meddeles den voldelige person et 

tilhold. Ved lov om bortvisning mv. (side 8) 

er der imidlertid åbnet mulighed for at politiet 

kan meddele den voldelige part tilhold uden 

en begæring herom fra den forurettede, når 

almene hensyn kræver det. Sidstnævnte tilfælde 

vil typisk foreligge hvis den voldsramte 

kvinde forsøger at trække anmeldelsen tilbage. 


25

Overfaldsalarmer 

Som led i regeringens handlingsplan til bekæmpelse 

af vold mod kvinder, der blev fremlagt den 8. 

marts 2002, blev det besluttet at iværksætte en 

række initiativer for at forbedre støtten til voldsofrene, 

bl.a. med henblik på generelt at højne trygheden 

og dermed livskvaliteten for ofrene. 

Overfaldsalarmerne kan tilbydes en kvinde 

hvis det – på baggrund af en konkret vurdering – 

konstateres at der i det enkelte tilfælde foreligger 

en sådan trussel rettet mod kvinden at der som 

tryghedsskabende og præventiv foranstaltning bør 

tilbydes en overfaldsalarm (jf. Justitsministeriets 

cirkulæreskrivelse af 18. februar 2003 til politimestrene 

og Politidirektøren i København). 

Overfaldsalarmen kan ved aktivering videresende 

offerets position direkte til en alarmcentral der 

herefter kan videresende alarmen til nærmeste 

politistation. 

Et tilbud om overfaldsalarm vil formentlig navnlig 

være aktuel i tilfælde hvor kvinden har indgivet 

begæring om et tilhold på sin tidligere samlever 

eller ægtefælle (i forbindelse med samlivsophør), 

og hvor der dels foreligger oplysninger om tidligere 

voldsforhold, dels foreligger oplysninger som indebærer 

at der må antages at være en særlig risiko 

for nye voldelige overfald. 

Efter omstændighederne vil der endvidere kunne 

være grundlag for at tilbyde en overfaldsalarm i 

andre tilfælde hvor der – f.eks. på grundlag af tidligere 

fremsatte trusler – må antages at foreligge en 

særlig risiko for at den pågældende kan blive udsat 

for et voldeligt overfald. 


Håndtering 

Det fremgår af Justitsministeriets cirkulæreskrivelse 

nr. 11075 af 12. februar 1990 til 

politimestrene og Politidirektøren i København 

at politiet i situationer, hvor kvinden beviseligt 

har været udsat for vold, ikke bør være tilbageholdende 

med at meddele en advarsel. 

Hvis kvinden nærer frygt for at den tidligere 

samlever eller ægtefælle vil vende tilbage, bør 

der ikke stilles for strenge krav med hensyn 

til vurderingen af sandsynligheden herfor. 

Som beskrevet på side 8 er der netop vedtaget 

en lov der udvider mulighederne for at 

meddele en advarsel. 

Kommunikation 

Det er vigtigt at politiet ved udkald til vold i 

hjemmene mv. generelt kan etablere en god 

og tryg kommunikation med de implicerede 

parter. Som inspiration og vejledning i det 

daglige politiarbejde, kan der i den forbindelse 

derfor atter henvises til Politiskolens 

undervisningsmateriale ’Polititeori 4’ der i 

kapitel 5 indeholder materiale om politiets 

kommunikation med ofre for forbrydelser. 

Materialet kan bl.a. findes på politiets 

intranet. Inden for den nærmeste fremtid vil 


ligeledes være at finde på intranettet til 

brug for det daglige politiarbejde. 

Hvis den voldsramte kvinde er udlænding 

eller kommunikationshæmmet, kan der være 

behov for tolkebistand i forbindelse med en 

afhøring. 

For så vidt angår den sidste gruppe er der i 

cirkulæreskrivelse nr.124 af 26. juni 1990 om 

forhandling med og afhøring af døve, hørehæmmede, 

døvblevne og stumme fastsat 

nærmere retningslinjer for anvendelse af tolk 

under afhøringer. 


27

Faglig vinkel 

Vær opmærksom på at den voldsramte kvinde kan 

tale 'med mandens mund'. Hun vil være vant til at 

se verden igennem hans øjne fordi det har været 

en af hendes mekanismer til at overleve. Undgå at 

kritisere manden for ikke at blokere for kvindens 

fortrolighed. 

Vid at det giver de bedste resultater på længere 

sigt hvis man tror hende, selvom hendes tale lyder 

usandsynlig (f.eks. ”NU går jeg fra ham”). Erfaring 

med voldsspiralen (side 21) viser at tiltro er den 

rigtige måde at støtte kvinden på – selvom det kan 

opleves som godtroende. 

28 

vfc socialt udsatte

Håndtering 

Kommunikation med børn 

Ved politiets afhøring af børn kan der i visse 

tilfælde være grundlag for at anvende videoafhøring. 

Anvendelse af videoafhøring som 

bevis er reguleret i retsplejelovens §877a. 

Det er udgangspunktet at videoafhøring 

kan benyttes som bevis under en sag ved domstolene 

hvis det afhørte barn er 12 år eller derunder. 

Barnets udvikling og psykiske tilstand kan 

dog i nogle tilfælde bevirke at der foreligger 

omstændigheder hvorefter videoafhøring af 

ældre børn kan anvendes som bevis. 

Rigsadvokaten har i sin meddelelse nr. 

2/2003 fastsat retningslinier for videoafhøring 

af børn i sædelighedssager, recovered memory 

mv. 

Retsplejelovens §877a tager primært sigte 

på sager om seksuelle overgreb mod børn. Det 

fremgår imidlertid af forarbejderne til retsplejelovens 

§877a at videoafhøringer efter omstændighederne 

bør kunne anvendes ved afhøring 

af børn som vidner i andre sagstyper 

som f.eks. drabs- og voldssager. 

For inspiration og vejledning om politiets 

kommunikation med børn og unge henvises 

til ’Polititeori 4’ (kapitel 6) der bl.a. kan findes 

på politiets intranet. 


29

Samtalen med manden 

For bedre at kunne tale med den voldsudøvende 

mand er nedenstående fokuspunkter ment som en 

hjælp så man kan kvalificere sin egen tilgang til 

ham. Dette input er baseret på de allerførste erfaringer 

fra det nye tilbud ’Dialog mod vold’ der er en 

del af Regeringens handlingsplan til bekæmpelse 

af vold mod kvinder. 

Fokus på sammenhold frem for splittelse 

Nogle familier ønsker at forblive sammen som familie, 

men med det afgørende faktum at volden skal 

stoppe. Med de nye behandlingstilbud kan man 

konfrontere manden med volden på en mere konstruktiv 

måde. Nu kan han gøre noget ved sit problem 

samtidig med at han kan blive i familien – såfremt 

kvinden ønsker det og ser at volden stopper. 

En nuancering af voldsudøveren 

Vi ved at vold findes i alle slags familier og i alle 

sociale lag. Derfor bør vores indsigt og tilgang til 

disse familier også være nuanceret når vi griber ind 

i forhold til manden. Således at vi følger op på 

vores mistanker om vold, også selvom familien 

udadtil ikke kan anfægtes. 

Bevidsthed om betydning 

af samtalen 

Du kan gøre en forskel. I mange tilfælde vil de 

mænd der udøver vold gerne have hjælp til at 

bryde voldens negative cirkel. Men det kræver at vi 

som fagfolk konfronterer de mænd som vi formoder 

udøver vold. Du kan være den der gør den 

store forskel ved at turde konfrontere manden og 

efterfølgende henvise ham til et behandlingstilbud. 

Dog aldrig uden at rådføre dig med kvinden forinden. 

Hendes sikkerhed kommer først. 

(Helle Øbo Petersen, ’Dialog mod vold’) 


Håndtering 

Hjælp til voldsudøveren 

I København, Aalborg og Roskilde findes tilbud 

til den voldsudøvende mand. Yderligere 

tilbud er under forberedelse i Århus, Randers, 

Silkeborg og Esbjerg. 

Kommunen skal tilbyde anonym gratis 

rådgivning, men kun få udnytter denne 

mulighed. Privat psykologrådgivning anvendes 

i stigende omfang. Erfaringen viser at en 

del af de voldelige mænd kan profitere af de 

behandlingstilbud der sigter mod en styrkelse 

af den indre motivation og ændring af fokus. 

Dialog Mod Vold 

- er Københavns behandlingstilbud til voldelige 

mænd. Alle kan henvise mænd til gratis 

og anonyme samtaler, eller mændene kan 

henvende sig på eget initiativ. Behandlingen 

tager minimum et år, med 2-3 timers direkte 

kontakt med DMV om ugen. Det gøres fra 

starten manden klart at volden er hans ansvar. 

I behandlingsforløbet: Individuelle samtaler 

(1 måned), gruppeforløb (6 måneder), individuelle 

samtaler og udslusning (5 måneder) lærer 

manden at erkende og forvalte følelser, tænke 

på andre handlemuligheder og at handle uden 

at krænke andre. Stoppe – tænke – handle. 

Man kan ikke se på en mand om han er voldelig, 

kun skærpe opmærksomheden på de dysfunktioner 

der er voldens konsekvens. I DMV 

kommer to hovedgrupper: 

Den udagerende voldsudøver – 

vold og aggression er den foretrukne adfærd i 

pressede situationer. 

Den passivt aggressive voldsudøver – 

kontrollerende i forhold til omgivelserne og 

typisk med et 'helt almindeligt liv' med job, 

venner osv. Denne gruppe er langt den største. 


31


Håndtering 

Manderådgivningen 

- er Aalborgs rådgivningstilbud til voldelige 

mænd og deres familier. Her hjælpes den 

voldelige mand med at bearbejde sine 

adfærdsmønstre så han kan tackle problemer 

og kriser uden brug af vold. 

Manderådgivningen er en afdeling under 

kvindekrisecentret i Nørresundby og tilbyder 

gratis, anonyme, personlige samtaler. 

Der skrives ingen journaler. 

Det Ambulante Team 

- er en psykologisk rådgivning under 

Roskilde Amt. Her ydes en forebyggende 

eller tidlig indsats over for alkoholmisbrug, 

bl.a. med gratis og anonym rådgivning og 

terapi. 


33

Egne lokale samarbejdspartnere 

Organisation Kontaktperson Telefonnummer 

Krisecenter 

Skadestue/Sygehus 

Lægevagt 

Hospitalets sagsbehandler 

Center for voldtægtsofre 

Psykolog 

Kommunal sagsbehandler 

SSP 

Tolkning 

Selvhjælpsgrupper 

Andre: 


Håndtering 

Langsigtet håndtering 

Samarbejdspartnere 

Det er afgørende for en god håndtering at 

etablere et samarbejde med andre fagpersoner 

så man kan have et hensigtsmæssigt beredskab 

klar. Samarbejdet bør foregå i uformelle 

såvel som formelle sammenhænge. 

I første omgang vil de nærmeste samarbejdspartnere 

være kollegerne. Hvis der på 

politistationen er udarbejdet en politik for 

hvordan alle skal forholde sig når der kommer 

et udkald, vil det halve støttearbejde allerede 

være gjort. På venstresiderne 64-68 kan 

ses et eksempel på en konkret planlægning af 

hvordan et sådant beredskab kan etableres. 

Eksterne samarbejdspartnere 

Udover det almindelige SSP-samarbejde kan 

eksterne samarbejdspartnere bl.a. søges direkte 

på følgende steder: 

■ 

■ 

■ 

■ 

■ 

■ 

■ 

■ 

■ 

■ 

Sygehuset 

De sociale myndigheder 

(familieafdelingen) 

Krisecentret 

Statsamtet 

Fagpersoner i eventuelle projekter, f.eks. 

opsøgende arbejde, unge mødre, 

integrationsprojekter mv. 

Tolke (sprog og kommunikationshandicap) 

Skoler 

Børnehaver 

Lokale fritidstilbud (sport, spejder …) 

LOKK (Landsforeningen for Kvindekrisecentre) 

f.eks. omkring indvandrerkvinder 


35

Anmeldelse og udrykning 

Rigsadvokaten har i meddelelse nr. 5/2000 – hvis 

fulde ordlyd fremgår af de følgende højresider – 

fastsat retningslinier for politiets behandling af 

sager om vold i parforhold. Af Rigsadvokatens vejledning 

fremgår bl.a. følgende: 

Politiet har pligt til at indlede efterforskning når 

der er en rimelig formodning om at der er begået 

et strafbart forhold. Det skal altså ikke kun afhænge 

af den forurettede, der kan være kuet eller 

afhængig af den anden part, om samfundet skal 

skride ind over for volden. Det gælder også anmeldelser 

om vold i parforhold hvor politiet skal iværksætte 

en nærmere undersøgelse, bl.a. ved snarest 

at afhøre den der har indgivet anmeldelsen. 

Den forurettede bør ikke henvises til at tænke 

over anmeldelsen og vende tilbage senere. 

Hvis anmeldelsen indgives af andre – f.eks. 

familiemedlemmer – bør den ligeledes føre til yderligere 

undersøgelser – selv om den forurettede ved 

tidligere lejligheder ikke har ønsket at bidrage til 

oplysning af sagen. 

Når politiet bliver tilkaldt i anledning af voldsomme 

stridigheder mellem parterne i et parforhold, er 

den første opgave at standse 

eventuelle håndgribeligheder og yde hjælp hvis nogen 

er skadet. Først derefter kan politiet forsøge at 

skabe et overblik over hvad der er sket på stedet. 

Politiet optræder både som mægler mellem parterne 

og som retshåndhævende myndighed. Selv 

om der foreligger en formodning om vold, må politiet 

også sørge for ikke at optræde på en måde der 

kan optrappe konflikten mellem parterne. 

Hvis det er åbenbart at den ene af parterne har 

været udsat for vold begået af den anden, skal 

politiet fra starten behandle sagen som en straffesag. 

Det indebærer at politiet på stedet bør begynde 

en efterforskning i sagen, bl.a. ved at afhøre 

forurettede og sigtede. 

Hvis det i øvrigt må formodes at der er begået 

vold i forbindelse med stridighederne, bør dette 

søges nærmere belyst ved samtale i enrum med 

hver af parterne. Hvis disse samtaler giver et sikkert 

grundlag for at antage at der er begået vold 

som ikke er bagatelagtig, bør der ligeledes tages 

skridt til at indlede en efterforskning i sagen, bl.a. 

ved afhøring af sigtede og forurettede. 


Processen iflg. Rigsadvokaten 

RIGSADVOKATEN 

Meddelelse nr. 5/2000 

Efterforskning af sager om 

vold i parforhold 

1. Indledning 

Efterforskningen af sager om vold i parforhold 

har i den senere tid givet anledning til debat, 

og det har i den forbindelse været fremme, at 

der i nogle politikredse er fastsat nærmere retningslinier 

om iværksættelse af efterforskning 

i sådanne sager. 

Ifølge retsplejeloven §742, stk. 2, påhviler 

det politiet efter anmeldelse eller af egen drift 

at iværksætte en efterforskning, når der er en 

rimelig formodning om, at et strafbart forhold, 

som forfølges af det offentlige, er begået. Det 

bør derfor ikke alene bero på den forurettede, 

der kan være kuet eller afhængig af den anden 

part, om der fra samfundets side skal gribes 

ind over for volden. 

På den baggrund fastsættes følgende om 

iværksættelse af efterforskning i sager om vold 

i parforhold: 

2. Iværksættelse af efterforskning i 

sager om vold i parforhold 

2.1. Forhold, som anmeldes til politiet 

Som nævnt ovenfor har politiet pligt til at 

indlede efterforskning, hvis der indgives en 

anmeldelse, når der er en rimelig formodning 

om, at et strafbart forhold er begået. Det gælder 

også anmeldelser om vold i parforhold, 

uanset om anmeldelsen indgives af den forurettede 

part eller af andre. 

Ved anmeldelser om vold i parforhold skal 


37



der derfor iværksættes en nærmere undersøgelse, 

herunder ved, at der snarest foretages 

afhøring af anmelderen. 

Det bør således ikke forekomme, at den 

forurettede henvises til at tænke over anmeldelsen 

og vende tilbage senere, selv om den 

forurettede i sådanne sager i nogle tilfælde 

kan fortryde anmeldelsen.Hvis anmeldelsen 

indgives af andre – f.eks. familiemedlemmer – 

bør anmeldelsen ligeledes føre til yderligere 

undersøgelser, selv om den forurettede ved 

tidligere lejligheder har vist uvilje med hensyn 

til at bidrage til oplysning af sagen. 

Efterforskning bør dog naturligvis ikke 

iværksættes, når der ikke er en rimelig formodning 

om, at et strafbart forhold er begået. 

Herunder falder bl.a. tilfælde, hvor der er tale 

om helt bagatelagtige forhold, som ikke vil 

kunne føre til tiltalerejsning for vold, eller 

hvor omstændighederne klart viser, at anmeldelsen 

må anses for grundløs. 

2.2. Forhold, som kommer til politiets 

kendskab ved husspektakler o.lign. 

Når politiet bliver tilkaldt i anledning af 

voldsomme stridigheder mellem parterne i et 

parforhold (husspektakler), er den første 

opgave at standse eventuelle håndgribeligheder 

og yde hjælp, hvis nogen er skadet. Først 

derefter kan politiet søge at skabe et overblik 

over, hvad der er sket på stedet. 

Politiet optræder i disse situationer både 

som mægler mellem parterne og som retshåndhævende 

myndighed. Selv om der foreligger 

en formodning om vold, må der således 

ved politiets indgriben også tages hensyn 

til, at politiet ikke optræder på en måde, der 

er egnet til at optrappe en konflikt mellem 

parterne. 

Hvis det er åbenbart, at den ene af parterne 

har været udsat for vold begået af den 

anden – f.eks. fordi denne har friske skader – 

skal sagen imidlertid fra starten behandles 


39

Efterforskning 

Politiets efterforskning er nødvendig for at der 

kan rejses tiltale mod voldsmanden. Her kortlægges 

hvad der er sket og hvad der gik forud, beviserne 

samles sammen og der dannes basis for at føre 

anklagen i retten. Efterforskningen hviler på oplysninger 

fra anmelder, voldsoffer, gerningsmand og 

vidner. De skrives i en rapport hvorefter det afgøres 

om der skal flere afhøringer til, f.eks. ved modstridende 

eller nye oplysninger. Politiets iagttagelser og 

de spor de får sikret, f.eks. våben, blodspor eller 

fotos, er en anden vigtig del af efterforskningen ligesom 

politiattesten der senere kan blive et meget 

vigtigt bevismateriale. 

"En parts nærmeste har ikke pligt til at afgive 

forklaring som vidne. Pligt til at afgive forklaring 

foreligger ej heller, såfremt forklaringen antages at 

ville 1: Udsætte vidnet selv for straf eller tab af 

velfærd eller, 2: Udsætte hans nærmeste for straf 

eller tab af velfærd eller, 3: Påføre vidnet selv eller 

hans nærmeste anden væsentlig skade." 

(Retsplejeloven) 

Politiattest 

Skønnes der at være behov for behandling, bør 

politiet yde forurettede bistand til at komme under 

behandling hos en læge, f.eks. på skadestuen. 

Forurettede bør i den forbindelse opfordres til at 

give sit samtykke til at politiet indhenter en politiattest 

om skaderne. Der bør som udgangspunkt i 

disse tilfælde optages fotografier af skaderne. Der 

henvises i øvrigt til Rigsadvokatens meddelelse nr. 

5/2000 (pkt. 3.1.). 

Fotografering 

Fotografering af ofrets skader kan ske efter retsplejelovens 

§792d. Efter bestemmelsen kan der 

tages billeder af ofret hvis ofret giver samtykke til 

det. Samtykket skal så vidt muligt være skriftligt. 

Hvis ofret ikke giver samtykke, kan der kun ske 

fotografering der ikke kræver afklædning. 

Fotografering i disse tilfælde forudsætter desuden 

at sagen drejer sig om en lovovertrædelse 

der kan medføre fængsel i 1 år og 6 måneder eller 

derover, og at det har afgørende betydning for efterforskningen 

at den pågældende fotograferes. Der 

henvises i øvrigt til Rigsadvokatens meddelelse nr. 

5/2000 (pkt. 3.2.). 



som en straffesag. Det indebærer, at politiet 

på stedet bør begynde en efterforskning i 

sagen, herunder ved en indledende afhøring 

af forurettede og sigtede. 

3. Efterforskningen af sagen 

3.1. Generelt om efterforskningen 

Efterforskningen af sager om vold i parforhold 

sker som i andre sager om vold, idet der 

dog af politiet bør udvises særlig omhu for 

ikke yderligere at forværre forurettedes forhold. 

Endvidere gælder som noget særligt, at 

politiet skal vejlede forurettede om reglen i 

retsplejelovens §171, hvorefter man som 

udgangspunkt ikke har pligt til at afgive forklaring 

om sine nærmeste, jf. retsplejelovens 

§753, jf. §173, stk. 1. Det gælder også i de 

tilfælde, hvor forurettede selv indgiver 

anmeldelsen om vold. 

Det forekommer også ofte, at den forurettede 

fra starten tilkendegiver ikke at ville 

medvirke ved den videre efterforskning i 

sagen eller fortryder en indgivet anmeldelse. 

I sager om vold i parforhold er det derfor af 

særlig betydning, at politiet hurtigst muligt 

får belyst forurettedes skader og beskriver 

disse udførligt og præcist i rapporten. 

Skønnes der kun at være tale om overfladiske 

skrammer, der ikke kræver lægebehandling, 

vil det oftest være tilstrækkeligt at belyse 

disse ved beskrivelsen i politirapporten 

eventuelt suppleret med optagelse af fotografier. 

Skønnes der at være behov for behandling, 

bør politiet yde forurettede bistand til at 

komme under behandling hos en læge. 

Forurettede bør i den forbindelse opfordres 

til at give sit samtykke til, at politiet indhenter 

politiattest om skaderne. Der bør som 

udgangspunkt i disse tilfælde optages fotografier 

af skaderne. 


41

Vejledning af kvinden 

Som beskrevet i Rigsadvokatens meddelelse om 

vold i parforhold bør politiet i videst mulige omfang 

vejlede den voldsramte kvinde om den videre 

behandling af sagen herunder om den forurettedes 

rettigheder og pligter under en eventuel straffesag. 

Politiet skal bl.a. vejlede om: 

■ Retsplejelovens kapitel 66a om advokatbistand . 

til forurettede 

■ Muligheden for at få erstatning for personskade .. 

efter lov om erstatning til ofre for forbrydelser 

■ Muligheden for at nedlægge krav om erstatning 

■ 

under straffesagen 

Muligheden for at henvende sig til en offerrådgivning 

i politikredsen 

Anden bistand til kvinden 

Af Rigsadvokatens meddelelse fremgår det, at politiet 

i nogle tilfælde bør yde den voldsramte hjælp 

til at komme under lægebehandling. Endvidere kan 

der – afhængigt af de konkrete omstændigheder – 

være grund til, at politiet opfordrer kvinden til at 

tage ophold et sted hvor hun kan ydes bistand og 

støtte, f.eks. et krisecenter. 

Endelig kan der også være grundlag for at vejlede 

den voldsramte kvinde om muligheden for at den 

voldelige mand kan meddeles en advarsel efter 

straffelovens §265 (tilhold). 

Politiet kan i forbindelse hermed desuden vejlede 

kvinden om ordningen vedrørende overfaldsalarmer 

til voldsramte kvinder mv. 



3.2. Optagelse af fotografier af 

forurettedes skader 

Fotografering af forurettedes skader kan ske 

efter reglerne i retsplejelovens kapitel 72 

omlegemsindgreb. Betingelserne for at foretage 

legemsindgreb over for en person, der ikke 

er sigtet, er fastsat i retsplejelovens §792d. 

Hvis forurettede meddeler samtykke til 

fotografering, kan der optages fotografier af 

legemet, herunder både af hovedet og af den 

øvrige del af kroppen under afklædning, i det 

omfang forurettede meddeler samtykke hertil. 

Samtykket skal så vidt muligt være skriftligt. 

Disse tilfælde er således ikke omfattet af 

reglerne i kapitel 72, jf. herved §792d, stk. 1, 

1. og 2. pkt. 

Hvis forurettede ikke meddeler samtykke 

til fotografering, kan der kun foretages fotografering, 

der ikke kræver afklædning, jf. retsplejelovens 

§792d, stk. 2. Herudover gælder 

følgende betingelser: 

- at efterforskningen vedrører en lovovertrædelse, 

der efter loven kan medføre fængsel 

i 1 år og 6 måneder eller derover, jf. §792d, 

stk. 2, nr. 1, og 

- at indgrebet må antages at være af 

afgørende betydning for efterforskningen, jf. 

§792d, stk. 2, nr. 2. 

Kravet om en strafferamme på 1 år og 6 

måneder er opfyldt i sager om vold efter 

straffelovens §§244-246. Kravet om, at indgrebet 

skal være af afgørende betydning for 

efterforskningen, vil normalt være opfyldt, 

hvis forurettede modarbejder sagens opklaring, 

og anden efterforskning ikke kan sikre 

de fornødne beviser i sagen. 

Kompetencen til at træffe bestemmelse om 

fotografering af en ikke sigtet, der ikke meddeler 

samtykke, henhører under retten, jf. 

§792d, stk. 3, jf. §792c, stk. 2. 

Der er dog adgang for politiet til at træffe 

beslutning om indgrebet i tilfælde af ’pericu- 


43

Om kvindekrisecentre 

På krisecentrene kan kvinder hele døgnet henvende 

sig telefonisk eller personligt, enten for at få 

plads på centret eller rådgivning om voldsproblemer 

i hjemmet. Prisen for opholdet varierer fra amt 

til amt. Servicelovens §94 lægger ansvaret for tilstrækkeligt 

med pladser på krisecentrene hos amtskommunen. 

Lederen af centret træffer afgørelse 

om optagelse. 

I 2002 flyttede 1935 kvinder og 1901 børn ind 

på i alt 34 krisecentre i Danmark. I gennemsnit 

opholder de sig på centret i knap 35 døgn. De tilbydes 

bl.a. følgende: 

■ Børnepædagoger på krisecentre 

Indenfor de senere år er krisecentrene begyndt, 

som en dagligdags praksis, også at sikre et børneperspektiv 

i indsatsen på krisecentrene. 

Børns behov, ønsker og tilkendegivelser er nu 

lige så centrale som kvindernes. Langt de fleste 

steder er der ansat en børnepædagog til at varetage 

støtten af børnene. 

■ Sikkerhed, omsorg og faglig viden 

De voldsramte kvinder og deres børn får fred og ro. 

Der er ingen behandlingstilbud, men mulighed for 

at tale med andre kvinder i lignende situationer og 

med personale med viden om vold i familien. Kvinden 

får akut hjælp og støtte til at komme videre. 

Enhver henvendelse til et krisecenter kan foregå 

anonymt. 



lum in mora’. I de sidstnævnte tilfælde skal 

indgrebet forelægges for retten snarest muligt 

og inden 24 timer, medmindre der efter indgrebet 

meddeles skriftligt samtykke hertil, jf. 

§792d, stk. 3, jf. §792c, stk. 3. 

Indgrebet kan om fornødent gennemføres 

ved direkte tvang. Gennemførelsen kan dog 

også ske under anvendelse af vidnetvangsreglerne 

i retsplejelovens §178. 

Hvis forurettede meget klart og med fast 

overbevisning nægter at ville medvirke ved 

en fotografering af skaderne, og der ikke er 

tale om mere alvorlig vold, bør der dog som 

udgangspunkt ikke ved tvang søges gennemført 

fotografering. Der bør i stedet i disse tilfælde 

gives forurettede vejledning om muligheden 

for at rette henvendelse til politiet på 

ny, eventuelt således at den forurettede får 

oplyst navn og telefonnummer på en polititjenestemand, 

som kan modtage henvendelser 

i sagen, hvis forurettede skifter holdning. 

4. Vejledning af forurettede 

Politiet bør i videst muligt omfang vejlede den 

forurettede om den videre behandling af 

sagen, og herunder om den forurettedes rettigheder 

og pligter under en eventuel straffesag. 

Herudover skal politiet vejlede den forurettede 

i voldssager bl.a. om 

- retsplejelovens kapitel 66a om advokatbistand 

til forurettede 

- muligheden for at få erstatning for personskade 

efter lov om erstatning til ofre for 

forbrydelser 

- muligheden for at nedlægge krav om 

erstatning under straffesagen 

- muligheden for at henvende sig til en 

offerrådgivning i politikredsen 

Der kan også være grundlag for at vejlede 

forurettede om, at sigtede eventuelt kan meddeles 

en advarsel efter straffelovens §265. 


45

Serviceloven om 

underretningspligt 

§35. Socialministeren kan fastsætte regler, hvorefter 

personer, der udøver offentlig tjeneste eller 

hverv, skal underrette kommunen, hvis de under 

udøvelsen af tjenesten eller hvervet får kendskab 

til forhold, der giver formodning om, at et barn eller 

en ung under 18 år har behov for særlig støtte. 

Stk. 2. Socialministeren kan fastsætte regler om 

underretningspligt for andre grupper af personer, 

der under udøvelse af deres erhverv får kendskab 

til forhold, som bevirker, at der kan være anledning 

til foranstaltninger efter denne lov. 

Stk. 3. Socialministeren kan fastsætte regler, 

hvorefter personer, der udøver offentlig tjeneste 

eller hverv, skal underrette kommunen, hvis de 

under udøvelsen af deres tjeneste eller hverv får 

kendskab til en gravid kvinde med alvorlige misbrugsproblemer, 

der giver formodning om, at der er 

behov for støtte. Socialministeren kan fastsætte 

tilsvarende regler for andre grupper, der under 

udøvelsen af deres erhverv får kendskab til sådanne 

forhold. 

§36. Den, der får kendskab til, 

at et barn eller en ung under 18 år 

fra forældres eller andre opdrageres side udsættes 

for vanrøgt eller nedværdigende behandling eller 

lever under forhold, der bringer dets sundhed eller 

udvikling i fare, har pligt til at underrette kommunen. 

Børn og underretning 

Ifølge §36 påhviler der enhver en pligt til at underrette 

kommunen hvis et barn udsættes for vanrøgt 

eller nedværdigende behandling eller lever under forhold 

der kan bringe barnets sundhed eller udvikling i 

fare. 

Politiet skal derfor, f.eks. i forbindelse med en 

anmeldelse af vold i hjemmet, underrette de sociale 

myndigheder såfremt de bliver bekendt med forhold 

der må give formodning om at barnet eller den unge 

(under 18 år) har behov for særlig støtte. 

Udover den almindelige underretningspligt eksisterer 

der en skærpet underretningspligt fastsat ved 

bekendtgørelse nr. 1092 af 8. december 2000. Den 

skærpede underretningspligt indebærer at offentligt 

ansatte der kommer i kontakt med børn og unge, 

der formodes at have behov for særlig støtte, personligt 

har pligt til at underrette kommunen. 



5. Anden bistand til forurettede 

Som nævnt ovenfor under pkt. 3.1. bør politiet 

i nogle tilfælde yde forurettede bistand til 

at komme under lægebehandling. Når politiet 

har afsluttet den indledende efterforskning i 

sagen, kan der – afhængigt af forurettedes tilstand 

og omstændighederne i øvrigt – være 

grund til at opfordre til, at forurettede tager 

hen til en slægtning eller en anden person, 

der kan yde bistand og støtte. 

Afhængigt af mulighederne i politikredsen 

kan der også være grundlag for at henvise forurettede 

til et krisecenter eller lignende. 

6. Underretning af andre myndigheder 

Når politiet tilkaldes ved husspektakler, vil det 

kunne forekomme, at der er mindreårige børn 

til stede. Opmærksomheden henledes i den 

forbindelse på, at personer i offentlig tjeneste 

har pligt til at underrette kommunen, når de i 

deres virksomhed bliver bekendt med forhold 

for børn og unge under 18 år, der må give formodning 

om, at barnet eller den unge har 

behov for særlig støtte. 

7. Tiltalerejsning i sager om vold i parforhold 

Spørgsmålet om tiltalerejsning afgøres efter 

de almindelige regler herom. Hvis efterforskningen 

i sagen giver grundlag for at rejse tiltale 

for vold, bør sagen som udgangspunkt ikke opgives, 

alene fordi det formodes, at forurettede 

vil nægte at afgive vidneforklaring i henhold 

til bestemmelsen i retsplejelovens §171, stk. 1. 

Det må i disse tilfælde overvejes, om sagen 

kan gennemføres til domfældelse på grundlag 

af de øvrige beviser i sagen, herunder f.eks. 

ved dokumentation af lægeerklæringer og 

fotografier og ved vidneafhøring af de polititjenestemænd, 

der har behandlet sagen, med 

hensyn til deres iagttagelser, eller om der over 

for retten bør fremsættes anmodning om, at 

det pålægges forurettede at afgive forklaring 


47

Tiltale 

Indholdet af efterforskningen afgør om der er baggrund 

for at rejse tiltale, hvorefter retten afgør det 

videre forløb. Rejses der tiltale, bør sagen som udgangspunkt 

ikke opgives, alene fordi kvinden formodes 

at nægte at afgive vidneforklaring. 

Vil kvinden ikke vidne, må det overvejes om 

sagen kan gennemføres til domfældelse på grundlag 

af de øvrige beviser i sagen, herunder f.eks. 

ved dokumentation af lægeerklæringer og fotografier 

og ved vidneafhøring af de polititjenestemænd 

der har behandlet sagen. Politiet kan anmode retten 

om at pålægge kvinden at vidne hvis hun har 

været udsat for grov vold. 



efter reglerne i retsplejelovens §171, stk. 3. 

Opmærksomheden henledes dog på, at en 

anmodning om vidnepålæg efter §171, stk. 3, 

formentlig kun vil blive imødekommet i sager 

om grovere vold, eller hvis volden har medført 

betydelige skader. 

Ved afgørelsen af tiltalespørgsmålet kan der 

efter omstændighederne også være grundlag 

for at overveje, om sagen kan afgøres med et 

tiltalefrafald. Der henvises herved til §1, nr. 1, 

litra a, i bekendtgørelsen om politimestrenes 

og statsadvokaternes adgang til at frafalde tiltale. 

Efter denne bestemmelse kan politimestrene 

i medfør af retsplejelovens §722 frafalde 

tiltale for overtrædelse af straffelovens §244 

og §245, stk. 1, når særlige omstændigheder 

ikke gør sig gældende, og når ingen betydelig 

skade er sket, eventuelt mod vedtagelse af 

dagbøder eller betaling af erstatning. 


49

Børns rettigheder 

iflg. krisecentrene 

■ 

■ 

■ 

■ 

■ 

At få snakket deres egen og familiens voldshistorie 

igennem. Én eller flere voksne skal 

være parate til at snakke med barnet alene 

og med barnet og moderen sammen. 

At vide der findes andre familier med vold og 

at det ikke behøver at være en hemmelighed. 

Det indbefatter åbenhed omkring hvad krisecentre 

er til for. 

At blive beskyttet mod at skulle høre på andre 

voksnes voldshistorie. Det kræver plads og 

opmærksomhed på problemet. 

Egne steder at være – børnerum, legerum mm. 

De skal også kunne få kammerater på besøg 

uden at de skal være i de andre kvinders boligområder. 

Gode oplevelser mens de bor på krisecentret. 

■ 

■ 

■ 

■ 

Personlig støtte til deres krise. 

De skal møde forståelse hos de voksne for at 

deres reaktioner er budskaber som skal reageres 

på af voksne. Voksne skal 'stille op' selv om alle 

problemer ikke kan løses. 

At være børn og vide at børn kan stole på voksne. 

Dvs. at det er de voksne der bestemmer 

hvor længe de skal bo på krisecentret og hvordan 

deres dagligdag skal være. 

At blive forberedt på deres fremtid efter opholdet, 

dvs. vide på forhånd hvornår de skal flytte hvorhen. 

Bl.a. så de kan få sagt ordentligt farvel. 

Der skal være ressourcer og personer til at bevare 

børnenes tilknytning til krisecentret efter 

afrejse. 

At have og at tale om deres positive og negative 

følelser overfor begge forældre. De skal have 

hjælp til at få etableret et ordentligt samkvem 

med faderen. Få hjælp til ikke at blive gidsler. 

50 

vfc socialt udsatte

Særlige fokusområder 

Børn 

Der er behov for en skærpet opmærksomhed 

på børnene i voldsramte familier på baggrund 

af den viden man har fået om de langvarige, 

kroniske skader de kan pådrage sig ved at 

være vidne til eller offer for volden. 

Forskningen viser at børn så godt som altid 

er vidende om den vold der foregår i familien. 

Men at tale med barnet om volden er 

stærkt tabubelagt. Det gør det vanskeligere 

for børnene at overvinde deres problemer i 

forhold til den usikre livssituation. Derfor har 

de en særlig interesse i at samfundet klart 

viser at volden i hjemmet er uacceptabel – 

og handler på det. 

hvorefter bestemmelser om forældremyndighed 

og udøvelse af samværsret kan fuldbyrdes 

ved anvendelse af tvangsbøder eller ved 

umiddelbar magtanvendelse. 

Fogedretten kan vælge at rekvirere politiets 

bistand under en sag om udlevering af 

børn i forbindelse med samvær. 

Bortførelse af børn 

Hvis der er frygt for at barnet vil blive bortført 

til udlandet, kan der søges råd og vejledning 

på Civilretsdirektoratets rådgivningslinie, 

tlf. 40 50 50 26. 

Udlevering af børn efter samvær 

Reglerne om tvangsfuldbyrdelse af bestemmelser 

om forældremyndighed og udøvelse af 

samværsret fremgår af retsplejelovens §536 


51

Videregivelse af oplysninger 

§ 28. Oplysninger om enkeltpersoners rent private 

forhold, herunder oplysninger om race, religion og 

hudfarve, om politiske, foreningsmæssige, seksuelle 

og strafbare forhold samt oplysninger om helbredsforhold, 

væsentlige sociale problemer og misbrug 

af nydelsesmidler og lignende, må ikke videregives 

til en anden forvaltningsmyndighed. 

Stk. 2. Videregivelse af de i stk. 1 nævnte oplysninger 

kan dog ske, når 

1) den, oplysningen angår, har givet samtykke, 

2) det følger af lov eller bestemmelser fastsat i 

henhold til lov, at oplysningen skal videregives, 

3) videregivelsen sker til varetagelse af private 

eller offentlige interesser, der klart overstiger hensynet 

til de interesser, der begrunder hemmeligholdelse, 

herunder hensynet til den, oplysningen 

angår, eller 

4) videregivelsen er et nødvendigt led i sagens 

behandling eller er nødvendig for, at en myndighed 

kan gennemføre tilsyns- eller kontrolopgaver. 

Stk. 3. Andre fortrolige oplysninger må ud over 

de i stk. 2 nævnte tilfælde kun videregives til en 

anden forvaltningsmyndighed, når det må antages, 

at oplysningen vil være af væsentlig betydning for 

myndighedens virksomhed eller for en afgørelse, 

myndigheden skal træffe. 

Stk. 4. Samtykke efter stk. 2, nr. 1, skal meddeles 

skriftligt og indeholde oplysning om, hvilken 

type oplysninger der må videregives, til hvem 

oplysninger må videregives og til hvilket formål. 

Kravet om skriftlighed kan dog fraviges, når 

sagens karakter eller omstændighederne i øvrigt 

taler derfor. 

Stk. 5. Samtykke efter stk. 2, nr. 1, bortfalder 

senest et år efter det er givet. 

Stk. 6. Lokale administrative organer, som ved 

lov er tillagt en selvstændig kompetence, anses 

som en selvstændig myndighed efter stk. 1 og 3. 

....................................................(Forvaltningsloven) 

52 

vfc socialt udsatte


Orientering om barnet 

En myndighed skal generelt videregive oplysninger 

til en anden myndighed hvis de modtager 

anmodning herom, og hvis reglerne tillader 

det (jf. side 52). To faktorer indgår i vurderingen 

af om man kan videregive oplysninger 

til andre fagpersoner: 

■ Forvaltningsmyndighed 

Dvs. om oplysningerne udveksles inden for 

’samme myndighed’ eller til ’anden myndighed’. 

■ Oplysningens karakter 

Dvs. oplysninger om rent private forhold 

eller andre fortrolige oplysninger, f.eks. om 

sociale sager. 

§ 19. Den af forældrene som ikke har forældremyndigheden 

har ret til – efter anmodning 

– at få orientering om barnets forhold 

fra skoler, børneinstitutioner samt social- og 

sundhedsvæsenet. Myndigheden eller institutionen 

kan nægte at give oplysninger hvis 

det er til skade for barnet. Der må ikke gives 

fortrolige oplysninger om forældremyndighedsindehaverens 

forhold. 

Stk. 2. Statsamtet kan i særlige tilfælde efter 

anmodning fra indehaveren af forældremyndigheden 

eller en af de i stk. 1 nævnte institutioner 

fratage den af forældrene, der ikke 

har forældremyndigheden, adgangen til at få 

orientering efter stk. 1. En afgørelse efter 1. 

pkt. har virkning fra det tidspunkt, hvor 

institutionen modtager meddelelse om 

afgørelsen. 

(Lov om forældremyndighed og samvær) 

Statsamterne har kun få sager efter §19, stk. 2, 

og vil lade det veje tungt at der er givet navneog 

adressebeskyttelse. Afgørelser efter denne 

bestemmelse i lov om det centrale personregister 

giver ankeadgang til Civilretsdirektoratet. 

Sideløbende vil en part kunne bruge forvaltningsloven 

for at få parts-/aktindsigt. 


53

Familiemønsteret 

hos muslimer 

Muslimske familier opdrager kollektivt, og familiens 

trivsel går forud for det enkelte individs. Fysisk afstraffelse 

er almindelig, dog ikke grov vold. 

Familien beskytter sine medlemmer – ægteskabelige 

problemer er et fælles anliggende. Familien 

vil forsøge at mægle, men lykkes det ikke, vil kvinden 

stå meget svagt – også i forhold til sin egen 

familie. Ifølge traditionen bliver børnene hos mandens 

familie. Hvis kvinden er nødt til at vende tilbage 

til oprindelseslandet, vil det være som værdiløs, 

socialt isoleret og uden rettigheder – også i 

forhold til børnene. Hun vil alene tillægges skylden 

for det forliste ægteskab. 

Børneopdragelsen 

■ Fra fødslen får muslimske børn megen opmærksomhed 

og stilles kun over for få krav. I forhold 

til jævnaldrende danske børn har de få grænser 

og får kun sjældent forklaringer når der gribes 

ind. Der opdrages med lokkemad, trusler og stor 

kærlighed. Den ældste søn favoriseres. 

■ 

■ 

I 5-års alderen strammes 

regler op, særligt omkring 

forskelle mellem drenge og piger. Forældrene 

bliver mere kontrollerende end danske forældre. 

Børnene møder meget forskellige krav til deres 

opførsel hjemme og ude. 

Fra 10-års alderen opdrages børnene til at blive 

som deres forældre af samme køn. Drengene 

skal være udadvendte, selvsikre, kræve deres 

ret og værne om familiens ære, dvs. også holde 

øje med deres søstre. 

Mønsterbrydere 

Unge kvinder med dansk skolegang og dansk tankegang 

er særligt udsatte hvis de vil bryde familiemønstret. 

De kan blive truet af alle familiens medlemmer 

– også deres yngre brødre. Situationen kan 

resultere i vold, evt. drab, i en opdragelsestur til 

oprindelseslandet eller i tvangsægteskab. 

Stadigt hyppigere vil de unge kvinder ikke tolerere 

denne behandling. De flygter fra familien og 

søger ophold på et krisecenter. Mange af disse 

ganske unge kvinder må erkende at de måske 

aldrig får kontakt til familien igen. 



Udlændinge 

Rollen som ordensmagt medfører at politiet 

akut skal gribe ind i andre menneskers liv, 

ofte uden at de selv har bedt om det. Det er 

en vanskelig opgave der bliver endnu mere 

kompleks når det drejer sig om familier der 

skiller sig væsentligt ud fra normen, f.eks. 

udenlandske familier. 

Alle familier er forskellige – 

også 'etniske minoritetsfamilier': 

- De kommer ikke fra samme land. 

- De kommer ikke fra samme sociale lag. 

- De har ikke samme baggrund (flygtninge 

kan f.eks. være traumatiserede). 

- De er vidt forskellige personligheder. 

Både børn og voksne skal ses som dem de er 

og mødes som medmennesker. 

I 2002 var 773 udenlandske kvinder på krisecenter 

ud af 1935. De fleste af disse kvinder 

havde store sociale, kulturelle og sproglige 

problemer – ud over volden. En del af problemerne 

udspringer af deres familiemønster der 

ikke ligner de danske forhold. Følgende case 

er et eksempel herpå: 

Skolen anmelder: 

En 15-årig elev, en pige fra en etnisk minoritetsfamilie, 

er på en klassetur blevet voldtaget 

af en turens andre deltagere. Pigens familie 

presser på for at få sagen anmeldt. 

En lægeundersøgelse viser at pigen er jomfru 

og at hun har store, sorte striber på ryggen 

efter slag. Efterforskningen viser at pigens 

moder har tildelt datteren 30 stokkeslag for 

at krænke familiens ære. 

Moderen blev idømt 40 dages fængsel. 

(Dorte Scharling, Krisecenter Bornholm) 


55


Særlige fokusområder… 

Sprog og tolkning 

Hvis kvinden ikke taler ret godt dansk, kan 

man let forfalde til 'lukkede spørgsmål' og 

enkle ord og begreber. Så bliver man nemmere 

forstået, men man kommunikerer ikke, 

dvs. udveksler tanker. Ved at være bevidst om 

sit sprog, kan man hjælpe den voldsramte 

kvinde til at sætte ord på sine oplevelser. Kan 

en tolk tilvejebringes er det naturligvis det 

bedste, enten udefra eller blandt kollegerne. 

Lad ikke manden tolke for kvinden. Hun har 

ret til en uvildig tolk. 

Børn i tolkerollen 

Selvom store børn fra etniske familier ofte 

går uopfordret ind i tolkerollen, er det værd 

at overveje om de bør involveres. Hvis ikke, 

skal barnet have at vide hvorfor, f.eks. at 

dette er en sag for de voksne eller at man har 

fået fat i en tolk. Husk at anerkende barnet 

for dets tilbud om at tolke og sørg for at få 

sagt at der nu er andre der hjælper moderen. 

Ellers kan barnet føle sig kasseret. 

Særlige forhold 

De voldsramte kvinder fra etniske mindretal 

er yngre end gennemsnittet og bor på krisecentret 

dobbelt så længe. 

Det kan skyldes at de risikerer mere ved at 

afsløre volden, bl.a. udstødelse af familien – 

og derfor venter længere – samt at deres sagsbehandling 

er sværere. Det er vanskeligere at 

finde en bolig til dem og de mangler netværk 

at trække på. 

Politiets erfaringer med denne vold er 

begrænset. Den foregår i lukkede miljøer 

og anmeldes sjældent. 

Vær opmærksom på at selvom volden ligner 

dén i danske familier så er der også forskelle. 

Der kan f.eks. være flere voldsudøvere; 

og ifølge krisecentrene er volden grovere. 


57

Dansk opholdstilladelse 

En voldsramt, udenlandsk kvinde – hvis opholdstilladelse 

hviler på ægteskab – skal godtgøre at der 

har været tale om vold som den reelle grund til 

samlivets ophør for at beholde eller få forlænget 

sin opholdstilladelse. Her er det afgørende at fagpersonerne 

omkring hende ved hvor vigtigt det er 

at den voldsramte kvinde straks kontakter de relevante 

myndigheder med henblik på at indhente 

dokumentation for volden. Det kan dreje sig om 

politirapport, skadestuerapporter, udtalelser fra 

læger, krisecentre mv. 

Selvom myndighederne herefter finder det godtgjort 

at samlivsophøret skyldes vold, udløser dette 

dog ikke automatisk en (evt. forlænget) opholdstilladelse. 

I hver enkelt sag vurderes og afvejes desuden 

– konkret og individuelt – flere forskellige omstændigheder 

før der træffes en afgørelse: 

■ Kvindens tilknytning til Danmark 

■ Hvor længe hun har boet i Danmark 

■ Situationen i hendes hjemland 

■ Hendes tilknytning til hjemlandet 

Selvom samlivet er ophørt fordi kvinden har været 

udsat for vold, kan myndighederne inddrage – eller 

nægte at forlænge – kvindens opholdstilladelse 

hvis det ikke antages at virke særlig belastende 

for hende, f.eks. hvis hun kun har opholdt sig i 

Danmark meget kortvarigt. 

I 2002 blev de tidsmæssige betingelser for en 

fast opholdstilladelse skærpet så den nu – som 

udgangspunkt – tidligst gives efter syv år mod tidligere 

tre. Det har dog ingen betydning for myndighedernes 

håndtering af voldsramte kvinders opholdstilladelser. 

De voldsramte kvinder vil i samme 

omfang som hidtil kunne bevare opholdstilladelsen 

– selvom samlivet på den fælles bopæl er 

ophævet. 

Det er derfor stadig praksis at en udenlandsk 

kvinde, der har været udsat for vold fra sin samlever, 

vil kunne bevare en opholdstilladelse her i landet 

på et meget tidligere tidspunkt, ofte allerede 

efter 2-3 års ophold alt efter den pågældendes tilknytning 

til Danmark, uanset at samlivet med en 

herboende voldelig ægtefælle ophører. 



Regler omkring ophold 

En familiesammenført kvinde, der har 

opholdt sig i Danmark mindre end 7 år, risikerer 

ved skilsmisse at udlændingemyndighederne 

inddrager – eller nægter at forlænge – 

opholdstilladelsen. 

Men hvis kvinden har ophævet samlivet, 

fordi hendes samlever har været voldelig, kan 

det få betydning for myndighedernes afgørelse, 

dvs. at hun – i nogle tilfælde – kan bevare 

sin opholdstilladelse, selvom grundlaget for 

opholdet i Danmark ikke længere er til stede. 

Udenlandske kvinder 

gift med danske mænd 

Et stigende problem kan konstateres når det 

handler om vold mod udenlandske kvinder 

gift med danske mænd. Kvinderne kommer 

navnlig fra Thailand, Filippinerne og de baltiske 

lande. 

Voldsproblemet i disse parforhold er udbredt, 

men er i stort omfang tabubelagt. 

Ofte opsøger de udenlandske kvinder ikke 

skadestue eller egen læge efter voldsepisoder 

og kan derfor have svært ved efterfølgende at 

dokumentere volden. De er mere trygge ved 

at opsøge krisecentrene der oplever et stigende 

antal udenlandske kvinder der søger tilflugt 

for en voldelig mand. 

Ligesom i andre voldsforhold er det vigtigt at 

man kan dokumentere at volden har fundet 

sted og er den reelle årsag til samlivets ophør. 


59

Vold, udnyttelse og nedværdigende 

behandling af 

handicappede 

Undersøgelser har vist at vold over for kvinder med 

handicap ofte er rettet mod handicappet – hendes 

svage punkt. Volden kan være både aktiv og passiv, 

forstået som at undlade at handle. Følgende er 

eksempler på forskellige typer af undertrykkende 

adfærd i forhold til denne særligt udsatte gruppe: 

Fysisk eller seksuelt 

■ At nægte at give kvinden vigtig medicin eller 

hjælpemidler. 

■ At skubbe kvinden ud af kørestolen. 

■ At spænde ben for en blind kvinde eller flytte 

rundt på møblerne i hendes hjem. 

■ At sætte en kvinde, der ikke kan gå, foran en 

varm ovn. 

■ At afpresse kvinden for seksuelle tjenester til 

gengæld for hjælp hun er afhængig af. 

■ At berøre kønsdele unødvendigt ved pleje. 

Psykisk eller økonomisk 

■ At forlade kvinden på ubestemt tid uden mulighed 

for at få hjælp. 

■ At fjerne kvindens hjælpemidler og kommunikationsmuligheder. 

■ At undlade at hjælpe hende. 

■ At give kvinden øgenavne der knytter sig til hendes 

handicap. 

■ At fortælle kvinden hun er grim eller værdiløs 

som kvinde eller postulere at hun simulerer handicappet 

for at få hjælp. 

■ At udnytte kvindens handicap til at få penge. 



Handicappede 

Man har kun ringe viden om kvinder med 

handicap der udsættes for vold. De søger 

sjældent hjælp i de almindelige krise– og 

støttetilbud. Som udgangspunkt er selve 

volden, reaktionerne på den og behovet for 

hjælp dog svarende til andre kvinders. 

Man bør fokusere på volden og ikke på handicappet. 

Et handicap muliggør ofte langt flere voldstyper 

(se side 60) og kvinder med handicap 

har typisk sværere ved at bryde ud af et voldeligt 

forhold. Det kan skyldes en ringere 

kropsbevidsthed der forhindrer dem i at 

erkende at de udsættes for vold samt at de 

både informativt og fysisk er mere isolerede. 

Der er behov for ekstra fokus på at hjælpe 

handicappede kvinder til at erkende at de 

lever i et voldeligt forhold – og på at hjælpe 

dem til at slippe ud af det. 

Case: 36-årig kvinde med sklerose 

Ægtefællens vold udløste stress som forværrede 

sygdommen voldsomt. Han slog hende, smed 

hende ud af kørestolen, holdt hende over ansigtet. 

Han lukkede telefonen, eller spillede høj 

musik når hun talte i den. Han kaldte hende 

dum og hjerneskadet, stjal hendes penge og 

lånte hendes bil til sin elskerinde. 

Kvinden kunne ikke gøre noget ved volden. 

Fysisk var hun ikke stærk nok og angst udløste 

stærke spastiske anfald. Men hun passede 

hjem og to børn trods handicap og fortalte ikke 

andre om volden, kun sin læge – i forbindelse 

med et brækket ribben. Lægen svarede: ”Din 

mand er sådan en pæn mand. I har bare været 

oppe at slås og det vokser jo sammen igen.” 

Omsider tog hun på krisecenter. Desværre 

var det ikke indrettet til hendes kørestol så 

hun blev henvist til et hotel hvor hun sad 

alene med det mindste barn, uden nogen at 

tale med. > 


61

Kommunikation 

med handicappede 

ALTID: Få øjenkontakt og tal direkte til kvinden! 

Hørehæmmede / døve: Sørg for godt lys på din 

mund og tal klart og tydeligt, ikke for hurtigt. Tal én 

ad gangen og støt talen med kropssprog. Undgå 

baggrundsstøj. Gentag eller brug andre ord for at 

undgå misforståelser, bed den døve gentage hvis 

du ikke har forstået. 

Blinde: Præsentér dig og tal inden du giver hånd. 

Lad kvinden tage din arm selv, i stedet for at tage 

hende i armen, forklar om omgivelser og uventede 

lyde. Hjælp med at finde ryglæn og håndtag, anden 

støtte er ofte unødvendig. Hvis flere deltager i samtalen: 

Nævn deres navn før de taler. Gør opmærksom 

på at du er i lokalet og lad døre stå helt åbne 

eller helt lukkede når du forlader det. 

Kørestolsbrugere: Placér dig foran kvinden, helst i 

øjenhøjde og i behagelig afstand. Undgå at overskride 

hendes fysiske grænser ved f.eks. at bruge 

kørestolen som armlæn. 

Udviklingshæmmede: Vær imødekommende og vis 

respekt, tal tydeligt og letforståeligt, konkret og 

uden underforstået humor, råb ikke – udviklingshæmmede 

hører normalt. Besvar spørgsmål der 

stilles og vær bevidst om dine egne grænser. Sig 

fra på en venlig, bestemt måde. 

Sindslidende: Udvis almindelig høflighed, udtryk dig 

enkelt, klart og direkte. Sig til hvis der er noget du 

ikke forstår, undgå ironi. Husk at hun har sin forstand 

i behold. 

Talehandicappede: Signalér at du har tid nok, undgå 

at færdiggøre hendes sætninger eller gætte på 

hvad hun vil sige. Tal én ad gangen og langsomt og 

tydeligt – uden at overdrive. 



Parret blev separeret. Hun måtte flytte fra 

deres handicapindrettede bolig, mistede alt, 

også forældremyndigheden. Hun oplevede retssagen 

uretfærdig. Hun havde svært ved at 

tale, men fik ingen tolk og ingen tålmodighed 

til at høre hendes beretning. Der blev lagt 

vægt på sygdommen – ikke på at hun alligevel 

havde klaret sig selv og børnene uden hjælp 

eller på volden som også datteren var udsat 

for. Manden er en ledertype, overbevisende og 

god til at formulere sig. Hun kunne ikke trænge 

igennem. 

Efter lang tids kamp får hun nu lov til at 

se sine to børn nogle timer om ugen, men ikke 

samtidig. Undervejs har Skleroseforeningen 

støttet hende, bl.a. med psykolog. 

Særlige behov 

Når en handicappet kvinde vil fjerne sig fra 

hjemmet, kan hun have svært ved at finde et 

sted at tage hen. Kun få krisecentre og politistationer 

er handicapvenligt indrettet. Et andet 

problem kan være kommunikationen: 

”Forhandling med og afhøring af døve og 

svært hørehæmmede skal så vidt muligt foregå 

ved hjælp af en uddannet tolk. 

Forhandling med og afhøring af øvrige 

hørehæmmede og døvblevne skal efter 

begæring fra vedkommende så vidt muligt 

foregå ved hjælp af en uddannet tolk. For så 

vidt angår stumme kan afhøring eller forhandling 

foregå ved skriftlige spørgsmål og 

svar eller efter begæring så vidt muligt ved 

hjælp af en tolk. 

Den døve, hørehæmmede, døvblevne eller 

stumme har endvidere adgang til at lade sig 

bistå af en døvekonsulent, tunghørekonsulent 

el.lign. under retsmøder.” 

..........................(Retsplejeloven, §149, stk. 5. 

Jf. endvidere cirkulærnr.124 af 26. juni 1990) 


63

Eksempel på en 

politistations håndtering 

af vold i hjemmet 

På Stovner Politistasjon i Norge har man udarbejdet 

et håndbog over hvordan politiet skal tage sig 

af voldssager samt en årsplan for en særlig familievoldsmedarbejder. 

Den rummer mål for arbejdet, 

indsatsområder og rutiner: 

Hovedmål 

Reducere antallet af familievoldstilfælde, herunder 

også 'mørketal' (baseret på mistanke) i stationens 

område. Øge trygheden for voldsramte personer. 

Delmål 

1 Hele tiden arbejde med motivering, videreuddannelse 

og planlægning i ordensafdelingen så de 

kan udføre deres arbejde på bedst mulig måde i 

forbindelse med sikring af bevismateriale og 

rådgivning af parterne. 

2 Hele tiden arbejde med at øge egen kompetence 

på området (parternes rettigheder, forebyggelse, 

hjælpetiltag, behandlingsmetoder, alternativ 

straf). 

3 Profilere politiets satsning på området (prioritere 

en hurtig indsats og en effektiv efterforskning 

ved anmeldelse af familievold; yde tilbud om vejledning 

til voldsofre – kendte såvel som anonyme). 

Bl.a. via medier og pjecer. 

4 Skabe et netværk af samarbejdspartnere, som 

kan være med til at øge politiets kompetence på 

området (udveksle information og erfaringer; 

planlægge opfølgningsarbejdet). 

5 Tilrettelægge metoder der gør det let at føre statistik 

og at følge op på anmeldelser og arbejde 

der berører familievoldsområdet. Føre statistikken 

og dokumentere i videst mulig omfang. 


Inspirationskatalog 

Hvad kan gøres bedre 

Det er meget forskelligt hvordan 'Vold i familien' 

håndteres politikredsene imellem, men på 

nationalt plan kan politiet løfte indsatsen 

mærkbart med følgende: 

■ 

■ 

Øget brug af kommunens sociale bagvagt. 

Sikring af at den voldsramte kvinde og 

den anklagede ikke sidder i samme ventelokale, 

f.eks. ved retsmøder, så kvinden 

trygt kan møde op. 

er rettet mod kvinden fremme på relevante 

steder: politistation, skadestue, apotek, 

socialforvaltning, bibliotek, læger, tandlæger, 

frisører mv. 

Efter de aktuelle omstændigheder i en sag 

kan det overvejes om den kan afgøres med et 

tiltalefrafald hvis ikke særlige omstændigheder 

gør sig gældende, og når ingen betydelig 

skade er sket. Resultatet heraf kan være dagbøder 

eller erstatning. 

■ 

■ 

Øget viden om hvilke sikkerhedsforanstaltninger 

der vil kunne træffes til beskyttelse 

af kvinden, f.eks. hemmelig adresse 

og telefonnummer, overfaldsalarm mv. 

Mere ansvarsfølelse i forhold til at sørge 

for at der ligger informationsmateriale der 


65

Stovner Politistasjon, fortsat 

Indsatsområder 

Delmål 1 

■ Udarbejde og distribuere et skema til ordenspolitiet 

(sikre beviser på strafbare forhold på gerningsstedet). 

■ Udstyre ordenspolitiet med kamera i politibilerne 

(sikre bevismateriale på gerningsstedet). 

■ Udarbejde en oversigt vedrørende vold i familien 

(vigtige informationer om indgivelse af anmeldelse, 

tilbagetrækning af påtalebegæring mm.) 

■ Instruere ordenspolitiet i optræden på gerningsstedet, 

ved modtagelse af anmeldelser, forhold 

til samarbejdspartnere i støtteapparatet, underretningspligt 

mm. 

■ Udarbejde og ibrugtage et skema til tilbagemelding, 

så ordenspolitiet holdes underrettet og får 

positive/negative tilbagemeldinger på udført 

arbejde. 

Delmål 2 

■ Etablere en samarbejdsaftale med en fast jurist 

på familievoldssager, og udarbejde en strategi 

med vedkommende. Sørge for at indsamle viden 

om det juridiske i voldssager. 

■ Få mere viden om forholdene omkring overfaldsalarm, 

tilhold o.lign. 

■ Indkalde aktuelle eksterne samarbejdspartnere 

til et samarbejds- og erfaringsudvekslingsmøde 

hvor politiets indsats på området præsenteres 

og deltagerne redegør for hvad de kan bidrage 

med i sager med familievold. Her etableres den 

særlige medarbejders netværk. 

Delmål 3 

■ Oprette en voldslinie til anonym vejledning pr. 

telefon. 

■ Udarbejde en pjece om tilbudene i støtteapparatet. 

Den kan udleveres på gerningsstedet, i politivagten 

og via eksterne samarbejdspartnere. 


Inspirationskatalog… 

Tilhold 

Den voldsudøvende mand kan, på ofrets 

opfordring, tildeles en advarsel efter Straffeloven. 

Overtrædelse straffes med bøde eller 

hæfte. Ved et sådant tilhold skal samlivet 

mellem parterne være ophørt og det bortfalder 

hvis kvinden kontakter manden direkte, 

f.eks. i forbindelse med samvær. 

Tilhold bruges meget uens politikredsene 

imellem, bl.a. fordi håndteringen er svær. 

Hvor skal det gives? På kvindens adresse? På 

vejen til hendes arbejde? Ved skolen? … Man 

kan heller ikke mandsopdække manden ... 

§ 265. Den, der krænker nogens fred ved 

trods forud af politiet given advarsel at trænge 

ind på ham, forfølge ham med skriftlige henvendelser 

eller på anden lignende måde forulempe 

ham, straffes med bøde eller fængsel 

indtil 6 måneder. En af politiet meddelt 

advarsel har gyldighed for 5 år. 

§ 266. Den, som på en måde, der er egnet til 

hos nogen at fremkalde alvorlig frygt for eget 

eller andres liv, helbred eller velfærd, truer 

med at foretage en strafbar handling, straffes 

med bøde eller fængsel indtil 2 år. 

En forsvarsadvokat mener at brugen af tilhold 

– heldigvis – er stigende. Når politiet 

får en henvendelse om tilhold, indkaldes 

modparten og hans forklaring optages i en 

rapport. 

Mange sager slutter her fordi voldsmanden 

indser at det er et offentligt anliggende, ikke 

bare en sag mellem ham og hans kone. Evt. 

kan advarslen indføres i politirapporten og 

underskrives af manden. 


67

Stovner Politistasjon, fortsat 

Delmål 4 

■ 

■ 

Indhente viden om aktuelle eksterne samarbejdspartnere 

hos Børneværnets repræsentant. 

Arrangere et samarbejds- og erfaringsudvekslingsmøde. 

Jævnligt afholde samarbejdsmøder med 

Børneværnet og førstebetjenten i den forebyggende 

afdeling for at sikre en god opfølgning 

på aktuelle sager. 

Delmål 5 

■ Udarbejde en oversigt over hvilke data der vil 

være aktuelle mhp. statistik. Konkretisere den 

i Excel, indtil et bedre værktøj foreligger. 

Nye rutiner for 

den særlige medarbejder 

■ 

■ 

■ 

Skrive et tilbagemeldingsskema til den ansvarlige 

i forbindelse med afslutningen af en sag. 

Også efter at anmeldelsen er modtaget, hvis der 

er anført noget særligt positivt eller negativt. 

Sørge for en kopi af alle familievoldsanmeldelser 

til førstebetjenten i forebyggende afdeling for at 

denne kan vurdere opfølgningen og for at videregive 

kendskab til familieforholdene og dermed 

bidrage til efterforskningen. 

Afholde jævnlige samarbejdsmøder med kontaktpersoner 

fra Børneværnet og Forebyggende afdeling. 



Forslag: 

Tjekliste ved udrykning 

1 Få overblik over situationen og over om der 

er særlige hensyn der skal tages, f.eks. i forhold 

til børn, udlændinge eller handicappede. 

2 Skab tillid, især i forhold til offeret/ofrene. 

3 Værn mod yderligere vold, evt. ved at fjerne 

voldsudøveren eller at bringe kvinden og børnene 

i sikkerhed (hos venner/familie, krisecenter 

eller andet). 

4 Få parternes forklaring om hvad der er sket, 

så vidt det er muligt. 

5 Foreslå kvinden at søge læge eller skadestue 

til behandling og dokumentation af skader. 

6 Sørg for at sikre spor fra gerningsstedet, evt. 

med farvefotos af voldsofferets skader og 

hjemmets tilstand. 

7 Foreslå kvinden at anmelde voldsmanden. 

8 Oplys kvinden om betydningen af en anmeldelse 

på længere sigt. 

9 Oplys kvinden om hendes ret til at begære 

fritagelse for at vidne, og om muligheden for 

at få beskikket en bistandsadvokat. 

10 Orientér kvinden om lokalområdets forskellige 

rådgivningstilbud. 

11 Vurdér om den sociale bagvagt skal tilkaldes 

fordi der er børn i hjemmet. 

12 Vurdér om der skal sendes en underretning 

til kommunen hvis der er hjemmeboende, 

mindreårige børn i familien. 

13 Orientér om at politiet har pligt til at efterforske 

sagen af egen drift hvis der er tale om 

objektiv og klar vold. Dvs. at en anmeldelse 

fra hende ikke er afgørende for at der iværksættes 

en retsforfølgning af voldsmanden, 

men at det vil være en fordel for hendes sag, 

dels at indgive og fastholde en anmeldelse, 

dels at vidne ved en senere retssag. 

14 Forsyn evt. kvinden med en alarm (skaber 

stor og øjeblikkelig tryghed). 


69

Advokatbistand til kvinden 

I mange sager om sædelighedsforbrydelser, drab, 

vold (forsætlig og uagtsom eller passiv), indskænkelse 

af personlig frihed samt røveri kan retten 

beskikke en advokat til den forurettede hvis hun 

fremsætter begæring om det. 

I de fleste af de nævnte sager kan beskikkelsen 

afslås hvis lovovertrædelsen er af mindre alvorlig 

karakter og advokatbistand anses for unødvendig. 

Hvis den forurettede ikke selv begærer en advokat 

beskikket, kan politiet gøre det for hende 

(under efterforskningen). 

Inden hun afhøres første gang, skal politiet vejlede 

kvinden om muligheden for at få beskikket en 

advokat. Det gentages inden anden afhøring. 

Det skal fremgå af rapporten at hun har modtaget 

behørig vejledning. Politiet skal sørge for at 

kvindens eventuelle begæring indbringes for retten. 

Hvis kvinden gerne vil udtale sig, kan politiet 

afhøre hende uden advokatens tilstedeværelse. 

Ønsker hun advokatens tilstedeværelse før retten 

har taget stilling til begæringen, kan politiet tilkalde 

en midlertidigt beskikket advokat. 

Advokaten kan overvære/deltage i afhøringerne 

hos politiet og i retten og skal underrettes om tidspunktet 

for afhøringer og retsmøder. 

Advokaten må se rapporten. Når der er rejst tiltale 

i sagen, kan advokaten også se politiets øvrige 

materiale i sagen. Hvis det ikke kan genere 

nogen, skal advokaten have en genpart af politiets 

materiale som ikke uden politiets samtykke må 

overleveres – hverken skriftligt eller mundtligt – til 

kvinden eller andre. 

...........(jf. Retsplejeloven §§741a-e, 733, stk. 1) 


Inspirationskatalog 

Børn og underretning 

Det bør ikke overlades til den enkelte betjent 

at skønne over behovet for underretning. 

I nogle politikredse er det den foreskrevne 

procedure at man ved tilkaldelse til husspektakler 

undersøger om der er hjemmeboende 

børn – deres alder og tilstand – med henblik 

på at orientere kommunen bedst muligt. Det 

opfattes ikke som en 'rigtig' underretning, men 

som en 'bekymringsunderretning' (jf. Rigsadvokatens 

skrivelse, kapitel 6, på side 47). 

Vær opmærksom på at det kan være omsorgssvigt 

over for børnene, hvis politiet undlader at 

underrette kommunen. 

Kommunikation med den voldsramte 

Start med at give udtryk for en forståelse for 

kvindens svære situation, og tro hende på 

hendes ord. Mod slutningen af samtalen kan 

man sørge for at understrege for hende at 

hvis hun går med til en afhøring, vil politiet 

– i samarbejde med hende – lave en sikkerhedsplan. 

Udviser politiet omsorg bliver det lettere at 

etablere et tillidsforhold. 

Case: Betinget dom med samfundstjeneste 

39-årige T havde i jalousi tildelt sin ægtefælle 

et knytnæveslag på det ene øje og havde flækket 

hendes læbe og en tand. På gerningstidspunktet 

stod ægtefællerne foran separation. 

T straffedes med fængsel i 40 dage. På 

grund af tiltaltes gode personlige forhold og 

parternes forklaringer om deres fortsatte meget 

nære forhold, herunder at en genoptagelse af 

samlivet overvejedes, fandtes det forsvarligt at 

gøre straffen betinget med et vilkår om samfundstjeneste. 


71



Hjælp til selvhjælp 

Det vil være til stor hjælp for kvinden at du 

hjælper hende med at finde frem til den rådgivning 

der kan hjælpe hende. Hun mangler 

sandsynligvis energi og overblik til selv at finde 

personer og information, der kan støtte 

hende. 

En del rådgivningstjenester fremgår af 

siderne 74-77, men du kan også undersøge 

hvilke lokale tilbud der findes. 

Fortæl hende at hun også fra kommunens 

side har krav på anonym rådgivning hvis hun 

ønsker det. 

Lokale netværk 

Der er nu 9 steder i landet etableret et frivilligt 

netværk for voldsramte kvinder, og en 

landsdækkende organisering er på vej. Her 

kan kvinderne mødes og støtte hinanden. 

Netværket kan kontaktes på tlf. 70 266 112, 

dagligt kl. 20-22. 

Information 

Undersøg om der lokalt er udarbejdet informationsmateriale 

der kan være til glæde for 

kvinden. Lad hende evt. læse det på stedet af 

hensyn til hendes sikkerhed. 

Råd hende til at bruge 'ufarlige' computere 

til at søge information på nettet, f.eks. din 

egen eller bibliotekets (manden kan nemt se 

hvilke hjemmesider familiens egen computer 

har været inde på). 

Oplys kvinden om hvordan hun kan øge 

sin sikkerhed, jf. side 22). 


73

Adresser på kvindekrisecentre 

1366 København K 

Dannerhuset 

Kvindekrisecenter* 

Nansensgade 1, 1. 

tlf. 33 14 16 76 

1660 København V 

Krisecentret 

Garvergården 

Dannebrogsgade 34, 4. 

tlf. 33 21 88 11 

1752 København V 

Den åbne Dør 

(Frelsens Hær) 

Tøndergade 8 

tlf. 33 24 91 03 

2200 København N 

Kvindehjemmet i 

København* 

Jagtvej 153 B 

tlf. 35 81 98 45 

2400 København NV 

Københavns Kommune 

Pensionat Baltic 

Dortheavej 71 

tlf. 38 34 03 33 

2650 Hvidovre 

Krisecentret Svendebjerggård 

(Frelsens Hær) 

Catherine Boothsvej 20 

tlf. 36 49 65 77 

2800 Kgs. Lyngby 

Kvindehuset i Lyngby* 

Slotsvænget 23 B 

tlf. 45 93 04 08 

2900 Hellerup 

Boligfondens 

Krisecenter* 

Callisensvej 11 

tlf. 39 61 21 35 

3000 Helsingør 

Kvindecentret Røntofte* 

Bøgebakken 18 

tlf. 49 21 20 54 

3300 Frederiksværk 

Frederiksværk 

Kvindecenter* 

Vognmandsgade 1 

tlf. 47 77 04 47 

3400 Hillerød 

Hillerød Kvindecenter* 

Langesvej 19 

tlf. 48 24 42 53 

3600 Frederikssund 

Frederikssund 

Krisecenter* 

Lundevej 34 

tlf. 47 38 65 60 

3700 Rønne 

Kvindekrisecenter 

Bornholm* 

Haslevej 64 

tlf. 56 95 18 30 

4000 Roskilde 

Kvindely 

(narkoprostituerede)* 

Ringstedvej 57-59 

tlf. 46 32 11 03 

4000 Roskilde 

Roskilde 

Kvindekrisecenter* 

Bondetinget 22 

tlf. 46 37 18 00 

4100 Ringsted 

Ringsted Kvinde- 

& Krisecenter* 

Sorøvej 22, st. 

tlf. 57 61 89 94 

4400 Kalundborg 

Kalundborg Krisecenter 

(Hera Døtrene)* 

Slotsvænget 3 

tlf. 59 56 42 43 

4681 Herfølge 

Krisecenter for kvinder 

og børn* 

Vordingborgvej 82 

tlf. 56 21 51 51 

4700 Næstved 

Frelsens Hærs 

Krisecenter* 

Østergade 13, 1. 

tlf. 55 77 22 70 

4800 Nykøbing F 

Hjemmet 

Klosterstræde 10, st. 

tlf. 54 85 01 34 

4900 Nakskov 

Nakskov Kvinde/- 

krisecenter* 

Gasvej 2 

tlf. 54 95 01 06 

5000 Odense C 

Fyns Amts Krisecenter* 

Jernbanegade 6 

tlf. 65 91 13 28 


Adresser på kvindekrisecentre 

6000 Kolding 

Kvindehuset Kolding 

Krisecenter* 

Blæsbjerggade 3 

tlf. 75 53 17 81 

6100 Haderslev 

Haderslev Krisecenter* 

Bjørnøvej 2, Starup 

tlf. 74 52 80 25 

6200 Aabenraa 

Aabenraa Krisecenter* 

Bjerggade 3 

tlf. 74 62 21 17 

6400 Sønderborg 

Sønderborg Kvindeog 

Krisecenter* 

Agervang 5 

tlf. 74 42 05 28 

6700 Esbjerg 

Kvindernes Kriseog 

Aktivitetscenter* 

Borgergade 6 

tlf. 75 18 00 48 

7000 Fredericia 

Fredericia Krisecenter* 

Odinsvej 34 

tlf. 75 92 38 48 

7100 Vejle 

Vejle Krisecenter* 

Nørrebrogade 11 

tlf. 75 83 93 33 

7400 Herning 

Herning Krisecenter* 

Haraldsgade 18 

tlf. 97 21 20 01 

7500 Holstebro 

Holstebro Krisecenter* 

Fiilsvej 9 

tlf. 97 41 11 60 

7700 Thisted 

Thisted krisecenter* 

Nørreallé 28 A 

tlf. 97 92 47 45 

8200 Århus N 

Ellengårdens 

Familiepension 

Bethesdavej 81 

tlf. 86 10 00 60 

8230 Åbyhøj 

Krisecentret i Århus* 

Helgesvej 23 

tlf. 86 15 35 22 

8600 Silkeborg 

Silkeborg Krisecenter* 

Grønnegade 14 

tlf. 86 81 36 28 

8700 Horsens 

Horsens Krisecenter* 

Sundvej 34 A 

tlf. 75 61 81 99 

8800 Viborg 

Viborg Krisecenter* 

Vesterbrogade 16 

tlf. 86 62 07 78 

8900 Randers 

Randers Krisecenter* 

Markedsgade 5 

tlf. 86 43 90 10 

9000 Aalborg 

Clementshus Akut 

boform 

Clementsvej 7 

tlf. 98 12 11 99 

9400 Nørresundby 

Krisecenter for Kvinder 

Østergade 26 

tlf. 98 19 06 66 

9500 Hobro 

Hobro Krisecenter* 

Jernbanegade 46, st. 

tlf. 98 51 17 21 

9800 Hjørring 

Hjørring Krisecenter* 

Brinck Seidelins Gade 22 

tlf. 98 90 22 36 

9850 Hirtshals 

Hirtshals Krisecenter* 

Vestergade 20 

tlf. 98 94 54 90 

9900 Frederikshavn 

Frederikshavn 

Krisecenter for Kvinder* 

Kong Christians Allé 30 

tlf. 98 43 17 20 

*Medlem af LOKK 

– en interesseorganisation 

der styrker kvindekrisecentrenes 

arbejde og formidler 

viden om området 

videre til det omgivende 

samfund, bl.a. via faglig 

rådgivning. 


75

Adresser på anden rådgivning 

Nødhjælp 

■ Hotline: 70 20 30 82 

– rådgivning om vold i 

familien, døgnet rundt. 

■ Den sociale 

døgnvagt/skadestue 

– udenfor almindelig 

åbningstid. 

København 

tlf. 33 17 33 33 

Aalborg 

tlf. 98 12 32 92 

Århus 

tlf. 86 12 37 55 

■ Civilretsdirektoratets 

rådgivningslinie 

tlf. 40 50 50 26 

– ved frygt for bortførsel 

af børn til udlandet. 

■ Reden (KFUK) 

– for prostituerede 

København V 

tlf. 33 23 40 52 

Gasværksvej 24 

Odense 

tlf. 66 14 29 79 

Pjentedamsgade 36 

Århus 

tlf. 86 18 96 44 

Sjællandsgade 6 

Faglig rådgivning 

■ Kommunens socialforvaltning 

– hvor der blandt socialrådgiverne 

vil være nogle 

med viden om vold. 

■ Landsorganisationen af 

Kvindekrisecentre 

tlf. 32 95 90 19 

cab@lokk.dk. 

■ Retshjælp for ubemidlede 

– spørg dommerkontoret 

eller kommunens socialforvaltning. 

■ Advokatvagten 

– gratis, mundtlig rådgivning, 

der bl.a. tilbydes 

via biblioteker og rådhuse. 

■ Praktiserende advokater 

– se telefonbogen. 

■ Mødrehjælpen 

– socialrådgivere, psykologer, 

læger, advokater, 

jordemødre og sundhedsplejersker. 

tlf. 33 12 11 21 

■ Centre for 

Voldtægtsofre 

(NB: Hospitalernes 

hovednumre!) 

Herning Sygehus 

tlf. 99 27 27 27 

Skadestuen 

Hillerød Sygehus 

tlf. 48 29 48 29 

Afd. G 0211 

Kolding Sygehus 

tlf. 76 36 20 00 

Skovvangen 2-8 

København 

tlf. 35 45 35 45 

Afsnit 5032 

Rigshospitalet 

Odense 

tlf. 66 11 33 33 

Gynækologisk afdeling 

Universitetshospitalet 

Aalborg Sygehus 

tlf. 99 32 11 11 

Skadestuen 

Århus Amtssygehus 

tlf. 89 49 74 00 

Skadestuen 

Links 

Du kan få mere at vide om 

vold i familien og finde 

andre nyttige links på følgende 

hjemmesider: 

■ www.voldmodkvinder.dk 

■ www.vold-i-familien.dk 

■ www.lokk.dk 

■ www.vfcudsatte.dk 

■ www.voldoghandicap.dk 

■ www.kvinde.finfo.dk 

(etniske minoritetskvinder) 


Adresser på anden rådgivning 

Rådgivning til 

familiens medlemmer 

■ Mødrehjælpen 

mhj@1983.dk 

www.mhj1983.dk 

København 

tlf. 33 12 11 21 

Studiestræde 21 

1455 København K 

Odense 

tlf. 66 11 22 15 

Tolderlundsvej 1 

5000 Odense C 

Randers 

tlf. 86 41 30 40 

Dronningborg Boul. 22 

8900 Randers 

Århus 

tlf. 86 19 50 99 

Mejlgade 8 

8000 Århus C 

■ Familiebehandlingscenter 

Erlanghus 

Backersvej 150 

2300 København S 

tlf. 32 55 23 01 

■ Det ambulante team 

– rådgivning og terapi til 

alkoholmisbrugere og pårørende. 

www.det-ambulanteteam.dk 

Jernbanegade 58, 1. 

4000 Roskilde 

tlf. 46 32 21 14 

■ Break the chain 

– materiale til oplysning 

for 13-15 årige: Video 

(5 min.) og cd (15 min.) 

kh@konnekt.dk 

■ Dialog mod Vold 

– et behandlingstilbud 

for mænd der udøver 

partnervold. 

dmv@dialogmodvold.dk 

www.dialogmodvold.dk 

Åboulevarden 58 


tlf. 28 10 70 70 

■ Joan Søstrene 

– støtter den enkelte 

voldsramte kvinde. 

www.joan-soestrene.dk 

København 

tlf. 33 14 74 84 

Århus 

tlf. 89 49 74 00 

Nørresundby 

tlf. 98 19 06 66 

■ KRIS 

(Kristen Rådgivning 

for Incestofre og 

Seksuelt misbrugte) 

– en fælleskirkelig, politisk 

uafhængig og tværfaglig 

landsorganisation. 

Århus (landskontor) 

tlf. 86 18 33 94/ 

70 22 72 94 

Hellerup 

tlf. 39 40 72 94 

Stenløse 

tlf. 47 10 72 94 

Fredericia 

tlf. 75 92 80 80 

■ Landsforeningen 

Hjælp til voldsofre 

– en upolitisk, humanitær 

forening der hjælper 

voldsofre og arbejder for 

at forbedre deres forhold. 

Rådhusstræde 7 

8900 Randers 

tlf. 86 41 59 00 

www.voldsofre.dk 

■ Manderådgivningen 

www.manderaad.dk 

Kayerødsgade 46, kld. 

9000 Ålborg 

tlf. 98 13 07 00 

■ Selvhjælpsgrupper i 

Århus 

Østergade 30, 2. 

tlf. 86 12 12 72 

■ SR-bistand 

Selvhjælpsgrupper for 

voldsramte kvinder 

Sortedams Dossering 5 C 


tlf. 35 39 71 97 

■ Støttecenter mod incest 

Thorvaldsensvej 3 

(Baghuset) 

1871 Frederiksberg C 

tlf. 33 13 63 83 


77

Litteratur 

■ Børn fra etniske minoriteter på krisecentre. 

Formidlingscentret. Esbjerg. 2001. 

■ Børn har ret til … 

Landsforeningen af kvindekrisecentre – LOKK. 

■ Dansk Politi nr. 5. 

Dansk Politiforbund. 2002. 

■ Femmes en dètresse (Kvinder i nød). 

Kvindeorganisation i Luxembourg. 

■ Hvordan kommer vi den voldsramte familie i 

møde. 


■ Køn og vold – om voldsforskning i Danmark. 

Videnscenter for Ligestilling. 2001. 

■ Metoder og metodeovervejelser i arbejdet 

med børn på krisecentre. 


■ Perspektiv- og handlingsplan 2003 

Redegørelse 2002. 

Ligestillingsafdelingen. 2003. 

■ Polisen och brottsoffren. Brottsoffer: Från teori 

till praktikk. 

Magnus Lindgren m.fl. Stockholm. 2001. 

■ Politiets behandling av familievoldssaker – 

Håndbok. 

Politidirektoratet. Norge. www.politi.no. 2003. 

■ Politiskolens kompendium om afhøringsteknik 

(kan findes på politiets intranet). 

■ Polititeori 4. Politiskolens undervisningsmateriale 

(kan bl.a. findes på politiets intranet). 

■ Regeringens handlingsplan til bekæmpelse af 

vold mod kvinder. 

Ligestillingsafdelingen. 2002. 

■ Violent men and violent contexts. 

Rebecca Emerson Dobash & Russell P. Dobash. 

Rethinking violence against women. London. 1998. 

■ Vold i Århus gennem to årtier. 

Ugeskrift for læger nr. 8. 2002. 

■ Vold mod kvinder med handicap. 

Lise Bjerre og Maria Linche Jørgensen. 

Formidlingscenter Øst. 2002. 

■ Vold på gaden, i hjemmet og på arbejdet – Oversigt 

over resultater fra voldsofferundersøgelsen 1995/96. 

Rigspolitichefen. 1998. 

■ Voldsramte kvinder skal handle hurtigt. 

www.sundhed.dk 

■ Voldsramte kvinder. 

Birte Binger-Kristiansen. I: Politiken, 3. sept. 2003 

78 

vfc socialt udsatte

Stikordsliste 

adfærd, voldsmanden . 18 

adressebeskyttelse . . . . 53 

advarsel . . . . . . . . . . . . 25 

advokatbistand . . . . . . 70 

afhøring. . . . . . . . . 15, 70 

aktindsigt. . . . . . . . . . . 53 

Ambulante Team, Det . 33 

anmeldelse. . . . . . . 25, 36 

ansvar, mandens . . . . . 16 

bistand. . . . . . . 42, 47, 70 

bortvisning . . . . . . . . . . 8 

børn. . . . . . . . . . . . . . . 17 

– afhøring . . . . . . . . . . 29 

– bortførelse. . . . . . . . . 51 

– kommunikation . . . . 29 

– mistanke om vold . . . 46 

– rettigheder . . . . . . . . 50 

– samvær . . . . . . . . . . . 51 

– som tolk . . . . . . . . . . 57 

– underretning. . . . . . . 71 

børnepædagoger . . . . . 44 

Civilretsdirektoratet, 

ankeadgang . . . . . . . . . 53 

Dialog Mod Vold . . . . 30ff 

efterforskning . . . . 37, 40 

eksterne samarbejdspartnere 

. . . . . . . . . . . . 35 

erstatning for forbrydelser, 

lov om . . . . . . . 24 

etniske mindretal 

– familiemønster . . . . . 54 

– kommunikation . . . . 27 

– opholdstilladelse . . . . 58 

– sprog. . . . . . . . . . . . . 57 

fortrolighed . . . . . . . . . 28 

fortrængning . . . . . . . . 23 

Forvaltningsloven . . . 52ff 

forældremyndighed og 

samvær, lov om . . . . . . 53 

fotografering . . . . . . . . 40 

frygt for manden . . . . . 27 

handicappede . . . . . . 60ff 

hjælp til selvhjælp . . . . 73 

hjælp til voldsudøveren31 

holdning til volden . . . 16 

husspektakler. . . . . . . . 13 

håndtering, langsigtet . 35 

idéer til forbedring. . . . 65 

indsatsområder . . . . . . 11 

kommunikation . . . . 27ff 

– børnene. . . . . . . . 17, 29 

– handicappede . . . . . . 62 

– kvinden. . . . . . . . 17, 71 

– manden. . . . . . . . 15, 30 

kommunikationshæmmet 

. . . . . . . . . . . 27 

krisecenter . . . . . . . . . 42ff 

lægehjælp . . . . . . . . . . 42 

magtstruktur . . . . . . . . 21 

Manderådgivningen. . . 33 

motivation, anmeldelse 17 

myter. . . . . . . . . . . . . . . 7 

mønsterbrydere . . . . . . 54 

navnebeskyttelse . . . . . 53 

netværk, kvinden. . . . . 73 

normaliseringsproces . . 21 

officielle tiltag . . . . . . . 11 

omfang . . . . . . . . . . 7, 21 

omsorgssvigt . . . . . . . . 71 

opgaver ved udrykning 25 

opholdstilladelse . . . . . 58 

oplysninger, 

videregivelse af . . . . . . 52 

overfaldsalarm . . . . . . . 26 

overlevelse . . . . . . . . . . 23 

partsindsigt . . . . . . . . . 53 

politiattest . . . . . . . . . . 40 

psykisk vold . . . . . . 20, 60 

Registerloven . . . . . . . . 24 

Retsplejeloven 

. . . . . . . . . . 29, 40, 63, 70 

rettigheder . . . . . . . . . . 42 

Rigsadvokatens 

retningslinier. . . . . . . 37ff 

rådgivning . . . . . . . . . . 77 

samarbejdspartnere . . . 34 

samtykke . . . . . . . . . . . 52 

samvær . . . . . . . . . . . . 51 

selvværd, kvindens 17, 23 

Serviceloven. . . . . . . . . 46 

signaler på vold . . . . . 15ff 

sikkerhed, kvindens . . . 22 

skadeomfang . . . . . . . . 21 

skyld . . . . . . . . . . . . . . 17 

sprog . . . . . . . . . . . . . . 57 

statistik . . . . . . . . . . . . . 7 

statsamt . . . . . . . . . . . . 53 

Straffeloven . . . . 6, 25, 67 

strategi, overlevelse . . . 23 

støtte . . . . . 13, 17, 23, 28 

tilhold . . . . . . . . . 25ff, 67 

tiltale. . . . . . . . . . . . . 47ff 

tjekliste ved udrykning 69 

tolkning . . . . . . 27,57, 63 

udlændinge, 

se etniske mindretal 

udrykning . . . . 25, 36, 69 

underretningspligt . 46, 71 

undertrykkelse . . . . . . . 19 

uvildig tolk . . . . . . . . . 57 

vejledning . . . . . . . 41, 45 

videoafhøring . . . . . . . 29 

vold . . . . . . . . 10, 18ff, 60 

voldsmanden. . . . 14, 30ff 

voldsspiralen . . . . . . . . 21 

ære, familiens . . . . . . . 55 


79

Denne håndbog er udarbejdet på anmodning af Ligestillingsafdelingen 

i Socialministeriet. Den er et led i 

regeringens handlingsplan, Vold mod kvinder, der skal 

styrke den eksisterende indsats med at støtte voldens 

ofre og bremse volden i hjemmet. Håndbogen er del af 

en ’værktøjskasse’ hvis forskellige dele fokuserer på de 

professionelles handlemuligheder og behov i håndteringen 

af den voldsramte kvinde. I denne del er målgruppen 

politiet. 

Udover at give konkrete muligheder for at handle, er 

det også hensigten med håndbogen at skærpe politifolkenes 

opmærksomhed på de voldsramte familiers børn 

og voksne. Materialet suppleres af et ’Inspirationskatalog’ 

over idéer, bl.a. fra udlandet, der dels vil kunne 

kvalificere politiets arbejde med voldsudøverne og 

deres ofre, dels kan give idéer til samarbejde med andre 

fagpersoner. Desuden påpeges vigtigheden af en tidlig 

indgriben og eventuel forebyggelse. 

En faglig værktøjskasse 

Der er 5 håndbøger i den faglige 

værktøjskasse som denne håndbog 

er del af. Hver af bøgerne henvender 

sig til en bestemt gruppe af fagpersoner 

der møder den voldsramte 

familie i deres daglige arbejde. 

Grupperne er følgende: 

■ Fagfolk omkring småbørn 

■ Skoler og fritidstilbud 

■ Læger og sygeplejersker 

■ Politiet 

■ Kommunale fagpersoner 

Håndbogen, eller serien af håndbøger, 

kan rekvireres hos: 

VFC Socialt Udsatte 

Bavnehøjvej 6 

6700 Esbjerg 

Tlf. 76 10 91 50 

mbn@formidlingscentret.dk

Politiet - Socialstyrelsen

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?