Sundhed - Socialstyrelsen

More documents

Recommendations

Info

IALHOSPITAL AFD.2 P 15 min INGEN DYR Adgangen til sundhedsvæsenet Danmark har social ulighed i sundhed. Men hvorfor? Forskellig adgang til sundhedsvæsenet kan være en af årsagerne. Socialt udsatte kan fx have svært ved at finde sig til rette med hospitalsverdenens normer. Af konsulenterne Marianne Skov Iversen og Christina Hansen, begge Servicestyrelsen Marianne Skov Iversen er sygeplejerske og cand.scient.pol. Hun har siden 2001 været konsulent i Servicestyrelsen, hvor hun især beskæftiger sig med social ulighed i sundhed og psykiatri. Christina Hansen er cand.scient.san.publ. Hun har siden 2006 været konsulent i Servicestyrelsen og har især viden om psykiatri, sundhed og vold i familien. De socialt mest udsatte grupper i Danmark, dvs. hjemløse, stofmisbrugere og de dårligste stillede sindslidende, lider ofte af flere somatiske sygdomme i kombination med et misbrug og/eller en sindslidelse. De har derfor generelt en højere sygelighed end andre befolkningsgrupper. Nogle sygdomme som fx hjertelidelser og kronisk obstruktiv lungesygdom (KOL) forekommer derudover hyppigere blandt grupper med lav uddannelse. Uligheden i sygdomsbyrde giver bl.a. udslag i en højere dødelighed og en lavere, forventet levealder for den del af befolkningen, der har lav uddannelse. Den gennemsnitlige levealder for fx stofmisbrugere er 44,5 år for kvinder og 41,1 år for mænd. For resten af befolkningen var middellevetiden henholdsvis 80,4 år for kvinder og 75,9 år for mænd i 2006. Mange årsager Der kan være mange årsager til, at de socialt mest udsatte er mere syge og dør tidligere end andre befolkningsgrupper. Alder, køn og arvelige dispositioner har væsentlig betydning, men derudover spiller individuelle livsstilsfaktorer, leve- og arbejdsvilkår, sociale relationer samt generelle, socioøkonomiske kulturelle og miljømæssige determinanter en rolle. Årsager til uligheden i sundhed bunder således både i individuelle forhold som fx livsstil og i strukturelle forhold som fx adgang til sundhedsvæsenet. Nogle undersøgelser har vist, at brugen af sundhedsydelser – fx kontakt til praktiserende læge - er lavere blandt de fattigste grupper i forhold til de behov, de statistisk set har som følge af højere sygelighed. Men disse undersøgelser kan ikke forklare årsagerne. Magter de mest marginaliserede grupper ikke alle at udnytte tilbuddene i sundhedsvæsenet, eller er der strukturelle barrierer, der forhindrer de mest socialt udsatte i at få adgang til sundhedsvæsenet? Eller er det i virkeligheden to sider af samme sag? Manglende rummelighed Der kan være mange forskellige, mulige strukturelle barrierer for adgangen til sundhedsvæsenet. Med udgangspunkt i et litteraturstudie af både dansk og international litteratur er Servicestyrelsen begyndt at afdække betydningen af bl.a. sundhedsvæsenets rummelighed og organisering. Mandag Morgens debatoplæg om brugernes sundhedsvæsen (se boks) afdækker nogle af de barrierer, som de mest socialt udsatte oplever i kontakten til sundhedsvæsenet. Først og fremmest møder borgerne en række bureaukratiske barrierer, når sundhedsvæsenet kontaktes. Sundhedsvæsenet er styret af en aftalekultur, som betyder, at man skal aftale tid til konsultation hos egen læge, møde op til et bestemt tidspunkt og måske vente på at komme til at tale med lægen. Der er således både fastsatte regler og stærke normer for, hvordan man skal agere i systemet - fx må man ved en indlæggelse ikke have sit kæledyr med og ikke drikke alkohol, og man skal opføre sig afdæmpet. Dette kan en del af de mest socialt udsatte have svært ved at leve op til. Mangelfuld kommunikation og sundhedspersonalets begrænsede viden om gruppens specielle adfærd og livs- 8
førelse udgør yderligere barrierer. Oplevelsen af, at sundhedspersonalet forsøger at “normalisere” socialt udsatte patienter, kan være en af grundene til, at det etablerede sundhedsvæsen vælges fra. Sådanne erfaringer og mistillid kan have stor betydning for, om sundhedsvæsenet opsøges igen. Samtidig ser det ud til, at sundhedsvæsenet har svært ved at rumme gruppen med den konsekvens, at de enten afvises eller udskrives, inden behandlingen er slut. Systemets organisering Det danske sundhedsvæsen gennemgår p.t. store forandringsprocesser bl.a. på grund af stigende forventninger til ydelserne fra både politikere, borgere og patienter. Krav om kortere ventelister, nye behandlingsmetoder og højere kvalitet betyder, at sundhedsvæsenet skal yde mere. For de fleste er dette en positiv udvikling, men for de socialt mest udsatte kan de kortere patientforløb og det øgede fokus på effektivitet have en anden karakter. Denne gruppe har sjældent en enkelt lidelse, men ofte meget komplekse tilstande, sammensat af både sundhedsproblemer og sociale problemer. Det medfører, at disse mennesker kan være svære at “indpasse” i et gængs patientforløb. Oveni kommer, at sundhedsvæsenet har gennemgået en øget opdeling i specialer. Det betyder, at man som patient modtages af et sundhedspersonale med en høj specialiseringsgrad. Men det øger også risikoen for vanskeligheder ved behandlingen af mennesker med et komplekst sygdomsbillede. Som nævnt viser nogle undersøgelser, at de mest socialt udsatte har meget begrænset kontakt til både praktiserende læge og tandlæge. Konsekvensen er, at når der opstår et behov for behandling, sker henvendelsen til akuttilbud, primært skadestuen, selvom behandlingen burde være foregået hos egen læge. Den manglende kontakt til egen læge betyder også, at de socialt udsatte ikke får tilbud om hverken forebyggelse eller den sundhedsfremmende behandling, mange af dem har så hårdt brug for. SUSY UDSAT (se boks) viser imidlertid, at gruppen bruger sundhedsvæsenet mere end øvrige grupper. Hvad, der ligger til grund for de modsatrettede resultater, er ikke undersøgt, men det kan fx skyldes forskellige dataindsamlingsmetoder. Fremtidsperspektiver Der er tegn på, at den måde, som sundhedsvæsenet er organiseret på, og den udvikling, det gennemgår i disse år, kan bidrage til, at adgangen for de mest socialt udsatte bliver yderligere vanskeliggjort. Der er dog også eksempler på indsatser, der aktivt arbejder med den lige adgang til sundhedsvæsenet. Københavns Kommune har siden 2001 haft et opsøgende sundhedsteam i form af gademedarbejdere, som yder behandlende, forebyggende og sundhedsfremmende arbejde (se s. 12). Teamet har også en brobyggerfunktion i forhold til sundhedsvæsenet og samarbejder med opsøgende socialarbejdere for at kunne tilbyde sammenhængende og relevant indsats til de mest udsatte. Tilsvarende indsatser er under udvikling i en række andre større byer i Danmark. ”Projekt socialsygeplejerske”, som blev gennemført i 2006-07 på to ortopædkirurgiske afdelinger, havde som mål, at stofmisbrugere skulle have en mere ligeværdig og færdig behandling i sundhedssystemet. Idéen var, at en sygeplejerske med særlig socialfaglig indsigt i målgruppen fungerede som rådgiver og brobygger mellem patienter og personale i afdelingerne. En del af indsatsen var at give personalet nye redskaber til at forstå og imødekomme stofmisbrugeren og på den måde få skabt et nyt tillidsforhold mellem patienter og personale. Der er således både eksempler på enkelt indsatser, der tager afsæt i opsøgende sundhedsarbejde på gadeplan og indsatser, som bygger på det eksisterende sundhedsvæsen, og som har kompetenceudvikling som en central komponent. Men skal den nuværende ulighed reduceres, kræver det en større viden, end vi har i dag, om hvilke inkluderende og ekskluderende faktorer, der har betydning i forhold til de udsattes adgang til sundhedsvæsenet. Udvalgt litteratur • F. Diderichsen et al: At prioritere social ulighed i sundhed – analysestrategi og resultater i Københavns Kommune. Københavns Kommune, 2006 • Mandag Morgen/Innovationsrådet et al.: Brugernes sundhedsvæsen. Oplæg til en patientreform. 2007. • S.H. Fischer: Langt fra lige adgang til sundhedsvæsenet. Synergi. Dansk Sygeplejeråd, 22.11. 2006. • N. Brünès: Projekt Socialsygeplejerske – fra indlagt stofmisbruger til indlagt patient. Projekt Udenfor, September 2007 • Gundgaard J. En kvantitativ undersøgelse af fattigdom i Odense Kommune. CAST – Center for Anvendt Sundhedstjenesteforskning og Teknologivurdering. November 2007. • Rådet for Socialt Udsatte. SUSY UDSAT – Sundhedsprofil for socialt udsatte i Danmark, April 2008. Forfatterne står til rådighed for yderligere kildeoplysninger. udsat I nummer 13 I 5. årgang I maj 2008 9
Page 1 and 2: TEMA: 4 8 12 Sundhed Læs bl.a.: De
Page 3 and 4: 19 22 SPECIALHOSPITAL AFD.2 P 15 mi
Page 5 and 6: ”Det er, at jeg overlever hver da
Page 7: efolkning og de socialt udsatte gru
Page 11 and 12: skal motivere dem, og derfor har de
Page 13 and 14: - Han kom fra en meget lang periode
Page 15 and 16: Som om der er ild i hende ret meget
Page 17 and 18: udgående sundhedstilbud. De har fo
Page 19 and 20: Når flæskesteg er sundt For nogle
Page 21 and 22: Clean-House er et være- og aktivit
Page 23 and 24: Større indsats for forebyggelse Ve
Page 25 and 26: litteratur og links Litteratur og l
Page 27 and 28: Medspil og modspil Der er inspirati
Page 29 and 30: Halvt igennem Ny antologi om magt o
Page 31 and 32: Statistik fra centre, der arbejder

Sundhed - Socialstyrelsen

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?