[pdf] Ergoterapeuter udvikler COPM til 0-3 årige

fagligt
cmop
0-3 årige børn
Af ergoterapeuterne: Birgitte Flindt Pedersen,
Grete Høyrup Lauridsen, og Sigridur Thorvaldsdottir
Ergoterapeuter udvikler
COPM til 0-3 årige børn
Et mangeårigt udviklingsprojekt om et ergoterapeutisk undersøgelsesredskab
af det 0-3 årige barn med fokus på aktivitetsperspektivet, er nu afsluttet.
Tre danske ergoterapeuter har udviklet, oversat og valideret COPM til 0-3 årige børn
Ud fra den canadiske model CMOP er
der udviklet et materiale til undersøgelse
af det lille barn, som ikke selv kan
fortælle om sine daglige aktiviteter,
vanskeligheder og ressourcer. Materialet
består af et forældrebrev, en manual
til COPM, samt et struktureret ergoterapeutisk
iagttagelses skema af barnet i
hverdagsaktiviteter.
Artiklen beskriver projektets baggrund,
formål, teoriovervejelser, beskrivelse
af materialet og dets anvendelse
i praksis, godkendelse fra Canada
og fremtidsperspektiver.
I kommunernes og i de tidligere amters
børnerådgivninger samt på hospitalernes
børneafdelinger har der været
voksende efterspørgsel efter ergoterapeutisk
viden og intervention, når det
drejer sig om de mindste børn. Den tidlige
indsats og forebyggelse bliver vægtet
højere nu end tidligere.
Som børneergoterapeuter savnede vi
et redskab til undersøgelse af de mindste
børn (0-3 år). De redskaber, vi anvendte,
var for kropsorienterede og
svarede ikke til den måde, vi i virkeligheden
arbejdede på, når vi observerede,
hvordan børnene legede og bevægede
sig i forskellige aktiviteter.
Desuden oplevede vi, at der var stor variation
i den ergoterapeutiske undersøgelse
af det 0-3 årige barn.
Vi ønskede at udvikle et fælles redskab,
som kunne bruges af alle ergoterapeuter,
der arbejder med aldersgruppen
0-3 årige.
Vi havde samtidig en forestilling om,
at et ensartet og ergoterapifagligt materiale
ville gøre faggruppen mere synlig,
i en tid hvor der kræves dokumentation
og kvalitetssikring af ergoterapeutiske
ydelser.
Teoretisk baggrund
og projektudvikling
Tankegangen bag materialet bygger på
ideerne i den canadiske model CMOP,
og i den canadiske tankegang vedrørende
ergoterapi, hvor fokus ligger på en
klientcentreret praksis.
Den klientcentrerede tilgang, når det
drejer sig om det 0-3 årige barn, må naturligt
nok ses ud fra forældrenes perspektiv
og barnets behov.
Ergoterapeutforeningens Praksispulje
har to gange bevilget støtte til projektet
første gang i 2002 og anden gang 2004.
Flere ergoterapeuter fra Danmark,
Norge og Canada har været involveret i
projektet og er kommet med kommentarer
til materialet. Det har været med
til at øge kvaliteten af det slutprodukt,
vi nu har udgivet. Studieleder og ergoterapeut
ved CVUsyd Næstved, Annelise
Kristensen og ergoterapilærer ved
Sundheds CVU Nordjylland, Gertrud
Quist Lauritzen har været involveret i
projektet som vejledere.
Vi startede med at indhente og systematisere
viden fra forskellige arbejdssteder
i Danmark, hvor ergoterapeuter
arbejdede med denne aldersgruppe.
Vi kontaktede derfor forskellige behandlingssteder
i Danmark. For eksempel
Ålborg, Herning, Odense og Næstved.
Formålet var at kortlægge, hvilke
undersøgelsesmaterialer ergoterapeuterne
anvendte i forhold til de 0-3 årige
børn.
Vi supplerede med det materiale, vi
selv anvendte.
I databaserne Chocrane, OT seeker
og Pubmed søgte vi efter andre ergoterapeuters
erfaringer med de 0-3 årige
børn, men fandt ikke brugbare resultater,
når vi anvendte søgekriterierne: ergoterapi
og tidlig indsats. Ved kontakt
til Canada erfarede vi, at der ikke fandtes
en særlig manual til de helt små.
18 l ergoterapeuten l februar 2008

Det indsamlede materiale fra ovennævnte
behandlingssteder i Danmark
viste sig at bygge på den hierarkiske
tanke om barnets udvikling, som var
meget kropsorienteret.
Vores første udspil var derfor at samle
informationer fra det indhentede
materiale i noget, vi kaldte: Klinisk observation.
Disse blev suppleret med vores
egne erfaringer og viden fra kurser.
På daværende tidspunkt var vi ikke
afklarede i forhold til, hvordan vi ville
systematisere det indhentede materiale,
men efter at have været på kursus i Den
canadiske metode, samt haft diskussioner
med kollegaer, endte vi med at tage
afsæt i den canadiske tankegang.
COPM giver handlekompetence
Der er stor fokus på inddragelse af forældre
og deres medbestemmelse i den
sociale lovgivning.
Det er et helt centralt socialpolitisk
mål, at mennesker kan og bør tage ansvar
for eget liv, også når de har brug for
en social indsats.
At opfylde det, forudsætter indflydelse
og handlemuligheder for den enkelte
i forhold til den sociale indsats, og
at borgeren eller brugeren sikres reel
inddragelse i sin egen sag (Retssikkerhedsloven
§ 1).
Den canadiske tankegang fokuserer
på den klientcentrerede praksis, og
lever derfor op til det, som forventes i
lovgivningen. Det vil sige inddragelse
af brugeren.
Den canadiske model er udviklet til
børn og voksne i alle aldre, således også
til de mindste. Ergoterapeuter på Fjordskolen
og Geelsgårdskolen har afprøvet
det. Her udtalte forældre til handicappede
børn, at de har fået større handlekompetence
ved, at ergoterapeuterne
har brugt COPM.
Hensigten med forældreinddragelse
og deltagelse er, at de får udviklet deres
handlekompetencer og dermed
kan støtte barnets udvikling ved at integrere
træningen i de daglige aktiviteter.
Det er vigtigt at involvere forældrene
og inddrage dem som ligeværdige samarbejdspartnere
og på den måde forsøge
at målrette stimulationen af barnet til at
blive en del af hverdagslivet.
Det færdige materiale
Vores materiale består af et forældrebrev,
en manual til COPM og ergoterapeutens
Iagttagelses skema.
Forældrebrevet
Med forældrebrevet lægger ergoterapeuten
allerede fra starten op til et
samarbejde og forældrenes involvering
med ønsket om at inddrage dem som
ligeværdige samarbejdspartnere i indsatsen
omkring barnet.
I brevet forbereder vi forældrene på:
• Hvad der skal ske
• Hvornår vi kommer
• Hvor længe vi bliver
• Beder dem tænke på, hvordan en helt
almindelig hverdag forløber; hvad
barnet har svært ved, hvad det har let
ved
• Hvad de kan forvente af ergoterapeuten;
udredning gennem samtale, undersøgelse
leg og daglige aktiviteter,
fremlæggelse af rapport, aftaler om
samarbejde, vejledning, evaluering
undervejs, og afslutning
Vores oplevelse er, at forældrene ikke
er vant til at blive inddraget aktivt i mødet
med det professionelle system.
Derfor har vi lavet et forældrebrev, der
har til formål at forberede forældrene
på den bagvedliggende tankegang i forhold
til undersøgelsen.
Formålet med inddragelsen af forældrene
er blandt andet at øge deres handlekompetencer
ved at de er en del af interventionen,
men vi mener også at det
er vigtigt, at forældrene er forberedte
på, at vi gerne vil medinddrage dem i
processen.
Brevet kan bruges som det er eller
som inspiration til et brev, tilpasset det
enkelte arbejdssted.
Manualen
Det originale COPM skema, som er et
semistruktureret interview med stikord,
er svært at bruge til de mindste
børn, fordi stikordene er beregnet på
ældre personer, der kan formulere sig.
Vi erfarede ved brug af skemaet, at
det tog for lang tid at tænke sig frem til,
hvilke aktiviteter et lille barn fortager
sig i løbet af en dag.
Derfor har vi lavet stikord som passer
til de 0-3 årige, og vi har udgivet en
manual til COPM skemaet.
Stikordene er delt op i to aldersgrupper
fra 0-18 måneder og 18-36 måneder,
hvor der fokuseres på de aktiviteter,
barnet beskæftiger sig med.
Ved brug af disse stikord er det nemmere
for ergoterapeuten at bruge det
originale COPM skema, dokumentere
egen indsats og inddrage forældrene i
processen.
Ulempen ved at anvende et måleredskab
med en skala fra 1- 10 kan være
forældrenes forskellige syn på for eksempel
betydning og prioritering af en
aktivitet. Eller udførelse og tilfredshed
ved hjælp af vurderingskort, der skal udtrykkes
gennem en talskala og kan også
være svært at bruge, hvis forældrene ikke
er bevidste om barnets problemer.
Fordelen ved at anvende et målered
skab med en skala fra 1-10 er, at barnets
aktiviteter opleves mere konkrete
•••
ergoterapeuten l februar 2008 l 19

fagligt
cmop
0-3 årige børn
og håndgribelige og øger forældrenes
indsigt i og forståelse af barnets aktivitetsproblemer.
Fordelen ved en manual til COPM
med stikord, beregnet for de 0-3 årige,
er, at originalmaterialet bliver mere anvendeligt,
når aktivitetsproblemerne
skal indkredses og identificeres.
Aktivitetsområderne og underkategoriernes
overskrifter er ikke ændret,
men der er indføjet kommentarer og
vigtige stikord relevante for de 0-3
årige børn.
Ergoterapeutens
iagttagelsesskema
Den sidste del af vores materiale er et
struktureret ergoterapeutisk observationsskema,
som bruges til ergoterapeutens
iagttagelse af barnet i forskellige
hverdagsaktiviteter.
Skemaet er delt op:
• Barnet
• Aktiviteter
• Omgivelser
• Afsnittet om barnet er delt op i det
fysiske, kognitive og det affektive
• Afsnittet om aktiviteter omhandler
egen omsorg og lege
• Afsnittet om omgivelserne tager afsæt
i de sociale, kulturelle, fysiske og
de institutionelle elementer
Ved brug af den ergoterapeutiske iagttagelse
benytter ergoterapeuten sin
grundlæggende viden om anvendelse af
aktivitetsanalyse. Her fokuseres på barnets
aktiviteter gennem hele dagen og de
forskellige omgivelser, barnet færdes i.
Ergoterapeuten observerer for eksempel,
hvordan barnet leger, hvordan
barnet håndterer legetøjet og hvilken
tilgang, barnet har til legen og legetøjet.
Sansebearbejdning, aktivitetsniveau og
kognitiv funktion er også afsnit i iagttagelsesskemaet.
Det vil sige, at ergoterapeuten
tager udgangspunkt i barnets
hverdag og de aktiviteter, familien deltager
i.
Ergoterapeuten analyserer barnets leg
ud fra forskellige teorier og danner sig
indtryk af barnets funktionsniveau.
Denne analyse supplerer de oplysninger,
som forældrene har givet i forbindelse
med udfyldelse af COPM skemaet.
Med fokus på klientcentreringen
(barnets behov i forældrenes perspektiv)
anvendes iagttagelsesskemaet delvist
eller helt efter ergoterapeutens
skøn.
Erfaringen med
brug af materialet
Erfaringer med brugen af materialet er,
at det sikrer ergoterapeuten kommer
hele vejen rundt om barnet. Forældrene
er med til at prioritere barnets aktivitetsproblemer,
og på den måde involveres
forældrene i interventionen. Forældrene
bliver en aktiv samarbejdspart i
barnets rehabilitering.
Den ergoterapeutiske undersøgelse
bliver mere struktureret ved brug af
materialet, og rapportskrivningen går
hurtigere og nemmere.
Med en klientcentreret praksis er det
ikke altid nødvendigt at komme hele
vejen rundt om barnet, men materialet
sikrer dette, hvis der er behov.
Materialerne ser vi som redskaber,
der indgår naturligt i en ergoterapeutisk
arbejdsprocesmodel såsom OPPM
(Occupational Performance Process
Model) og videreudviklingen af denne
model CPPF (Canadian Practice Process
Frame work).
•
Resume
Ud fra den canadiske model
CMOP har tre ergoterapeuter udviklet
et materiale, der er godkendt
juni 2007 af de canadiske forfattere
Dr. OT. Helene Polatajko og Dr. OT.
Mary Law, til undersøgelse af det
lille barn, som ikke selv kan fortælle
om sine daglige aktiviteter, vanskeligheder
og ressourcer.
Materialet består af et forældrebrev,
en manual til COPM skemaet
og et struktureret ergoterapeutisk
iagttagelsesskema af barnet i hverdagsaktiviteter.
Videreudvikling
• Videreudvikling af materialet kunne
være at udvikle manual med
stikord til børn fra 4-6 år som
også skulle godkendes af de
canadiske ergoterapeuter.
• Ergoterapeutstuderende kan
skrive bacheloropgave om redskabet.
Vi vil gerne have kommentarer og
høre om jeres erfaringer med materialet
for at kunne videreudvikle det.
Kontakt:
sth@nordfynskommune.dk
flindt@pedersen.mail.dk
ghl@c.dk
Her kan du få manualen
Manualen kan downloades gratis
fra Ergoterapeutforeningens
hjemmeside. Den findes på:
www.etf.dk/redaskaber
20 l ergoterapeuten l februar 2008

Om forfatterne
• Birgitte Flindt Pedersen, uddannet
1962 fra Ergoterapeutskolen i Århus,
har arbejdet på mange specialskoler
og – klasser i Nordsjælland i 20 år,
Skolen ved Skoven, Kulsvierskolen,
Skovvangskolen, Kommunikationscentret
i Hillerød og som konsulent i kommunerne
for børn på Fyn fra 1993 til
2004. Fra 2004 – leder og arbejder
med lektiehjælp for tosprogede børn
på Kerteminde skole.
• Sigridur Thorvaldsdottir, uddannet
1978 fra Ergoterapeutskolen i Odense.
Nuværende beskæftigelse er ergoterapeut
i PPR i Nordfynskommune og
konsulent på Lærkeskolen. Har tidligere
været ansat i bl.a. i Bogense kommune,
OUH og i Island.
Godkendt af Ergoterapeutforeningen
som Specialergoterapeut – børn.
Har Diplom i Sundhedsformidling og
kvalitetsudvikling.
• Grete Høyrup Lauridsen, uddannet i
1984 fra Ergoterapeutskolen i Odense.
Efter studieophold i USA arbejdet som
privat praktiserende børneergoterapeut
fra 1990-2005 i Fyns Amt.
Underviser og holder foredrag om
”Skrivedansmetoden” og barnets sansemotoriske
udvikling.
Kildeliste
• Ayres, Jean: (1984) Sanseintegration
hos børn, Munksgaard
• Andersen, Mette M. et al (2003): Ergoterapi
og børn – udvikling gennem
aktivitet. Århus, FADL´s Forlag.
• Jensen, Bjarne B. (2003): Handlekompetence,
sundhedsbegreber og sundhedsviden;
I: Lise Hounsgaard: Læring
i sundhedsvæsenet: Munksgaard Danmark,
København s. 191-212.
• Jensen, Bjarne B. (2004): Sundhedspædagogiske
kernebegreber og udfordringer.
Fysioterapeuten , nr 13.
• Jensen, Bjarne B. (2005): Sundhedsfremme
og forebyggelse – to forskel lige
paradigmer?; I: Tidsskrift for forskning i
sygdom og samfund, nr. 3 s.67-87.
• Jensen, Torben K; Johnsen Tommy J,
(2003); Sundhedsfremme i teori og
praksis
• Tidlig indsats – småbørns sprog- og
begrebsudvikling med fokus på tværfagligt
samarbejde og forældre inddragelse
(2004); Uddannelsesstyrelsens
temahæfteserie som nr. 7.
• Townsend, E(2002): Fremme af menneskelig
aktivitet – ergoterapi et canadisk
perspektiv. FADL´s Forlag, København.
• At fremme menneskelig aktivitet, et
dansk bearbejdet resumé af: Enabling
Occupation (2001)
• Law, Mary et al; (2000); Canadian
Occupational Performance Measure,
Ergoterapeutforeningen.
• Bundy, A.C. et al; (2002) Sensory
Integration –Theory and Practice.
• Polataiko, Helene J. og Mandich,
Angela; (2005) Enabling Occupation
in Children The cognitive Orientation
to daily Occupational Performance
(CO-OP) Approach(Can. Ass.of Oc.
Th.)
• Schetlein, Eva ogMossige, Sonja,
(1997) Fra menneskekryb til gående
barn, Universitetsforlaget.
• Servais Bentsen, Birte, Børnemotorik,
udvikling og sammenhæng, Gyldendal-udd.
• Woolfson, Richard C. (2001): Den kvikke
baby, 0-15 måneder, Lademann.
• Woolfson, Richard C. (2001): Det kvikke
barn, 15 måneder-3 år, Lademann.
ergoterapeuten l februar 2008 l 21