Dig & Mig - Experimentarium

More documents

Recommendations

Info

Den komplette samling opskriftsbøger - kromosomerne - består af måske 50.000 gener. Godt nok ligger opskriften på hele dig i hver eneste celle, men det er kun i de allerførste celler, alle 50.000 gener kan aflæses. Når en celle først er blevet hjernecelle, kan den aldrig senere gå hen og blive til fx levereller muskel. 15 Experimentarium • Dig & Mig • Dig, cellen & DNA Hvor kommer jeg fra? Det er dit DNA, der gør dig til menneske - og ikke til grønalge, dinosaur eller chimpanse. Men faktisk har du 98,4% af dit DNA til fælles med chimpanserne. Det er en af grundene til, at man mener, at chimpansen er menneskets nærmeste slægtning. Men hvordan blev de første mennesker til mennesker - og ikke chimpanser? Man regner med, at en lille gruppe af chimpanser i Afrika blev skilt fra Der er to forskellige typer tvillinger. Enæggede tvillinger opstår, når den befrugtede ægcelle deler sig helt og bliver til to børn. Tveæggede tvillinger opstår, når to ægceller samtidigt befrugtes af to sædceller. Det ældste menneske nogensinde var den franske kvinde Jeanne Calment, der døde som 122- årig. Efter hendes død har forskere undersøgt hendes gener for at blive klogere på, hvad der skal til for at blive meget, meget gammel.
16 Experimentarium • Dig & Mig • Dig, cellen & DNA De fleste celler er så små, at vi ikke kan se dem med det blotte øje. Ægceller er de største celler - de er så store som prikken over dette “i”. De mindste celler findes i hjernen - de er 100 gange mindre end ægceller. resten af chimpanserne i forbindelse med klimaændringer for ca. 5 millioner år siden. De to grupper levede derefter under forskellige forhold og udviklede sig mere og mere væk fra hinanden. Og den ene gruppe blev ganske langsomt til mennesker. Udviklingen - kaldet evolution - er ganske normal. Almindeligvis er den langsom, men ind imellem kan det gå rigtig hurtigt, fx hvis omgivelserne ændrer sig meget, eller hvis en lille gruppe isoleres. Hver især er vi forskellige: Glat eller kruset hår, lys eller mørk hud, store eller små læber... Og det er den variation, som evolutionen udgår fra. Under nye forhold vil forskelligheder kunne blive fordele eller ulemper, fx som det er en fordel at have mørk hud i Afrika til beskyttelse af huden. Det er dem, der har de “bedste” egenskaber, der sætter flest børn i verden, de vokser op til at kunne sætte deres børn i verden osv. Og over årene breder de gode egenskaber sig, så flere og flere har dem. De forskellige egenskaber opstår iøvrigt som småbitte fejl i DNA. Fejlene nedarves derefter fra generation til generation. Ny forstand på sygdomme Det er først i løbet af de seneste år, man er begyndt at kunne aflæse DNA-koden og dermed forstå opskriften på mennesket. Pludselig kan man forstå, hvor vores forskelligheder og herunder nogle sygdomme kommer fra - de står nemlig skrevet i menneskets opskrift. Det gælder fx blødersygdommen, hvor man kan bløde ihjel, når man slår hul på knæet eller skærer sig i fingeren. I dag ved man, at sygdommen skyldes en fejl i opskriften på det stof i blodet, der får det til at størkne. Og man kender opskriften på stoffet. Hidtil har man hjulpet blødere ved at give dem udtræk af blod fra bloddonorer. Men måske kan man finde noget mere smart? Hvis man kunne sætte opskriften på det manglende stof ind i en køer eller får, så de producerede stoffet i deres mælk, kunne bløderne måske nøjes med at drikke et glas mælk om dagen? Eller måske kunne man sætte den rigtige kode ind deres celler, så de begyndte at danne stoffet selv? Den slags behandling forskes der i for forskellige arvelige sygdomme. Det er lykkedes at hjælpe nogle få mennesker, men det er alt sammen helt ny forskning, så man må prøve sig frem, inden metoderne kan bruges på mange mennesker. Bioteknologi er mange ting Mange tror, at bioteknologi er det samme som gensplejsning, kloning og andre moderne metoder. Det er rigtigt - men samtidigt kun en del af sandheden. For bioteknologi er mange forskellige metoder, og nogle af dem har været brugt allerede af oldtidens grækere. Bioteknologi bruges til at fremstille et produkt - ost, vaskepulver eller en baby. Og det som alle metoderne har til fælles er, at de i produktionen benytter sig af levende organismer - eller enzymer, der ikke i
Page 1 and 2: Skolemater ateriale
Page 3 and 4: 2Experimentarium • Velkommen til
Page 5 and 6: 4Experimentarium • Dig & Mig •
Page 11 and 12: 10 Experimentarium • Dig & Mig
Page 15: 14 Experimentarium • Dig & Mig
Page 49 and 50: 48 Oversigt over elevopgaver Experi
Page 51 and 52: … ¬ Retteark Rettelser til skole
Page 53 and 54: 1 Experimentarium • Dig & Mig •
Page 67 and 68:
8 Experimentarium • Dig & Mig •
Page 69 and 70:
9 Experimentarium • Dig & Mig •
Page 71 and 72:
10 Experimentarium • Dig & Mig
Page 73 and 74:
11 Experimentarium • Dig & Mig
show all

Dig & Mig - Experimentarium

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?