DANMARKS KIRKEDIGER - Danmarks Naturfredningsforening

DANMARKS NATURFREDNINGSFORENING
Dato: 6. August 2002 Journal: 5-24-2/008863
Sagsbehandler: Jørgen M. Hansen 39 17 40 28, jh@dn.dk
KORTLÆGNING
AF
DANMARKS
KIRKEDIGER
Danmarks Naturfredningsforening
August 2002

Landsrapport: Danmarks Kirkediger Side 2 af 11
Jørgen M. Hansen 07-08-2002 14:58
Forsidemotiv:
Illustrationen stammer fra en artikel i Vejle Amts Folkeblad, hvor bladets tegner, der
skriver under navnet ”Børge,” beretter om sine oplevelser i sommeren 2000 ved besøget
på en vestsjællandsk kirkegård. Teksten lyder:
Kirkemanden
Langs kirkegårdsdiget ved en vestsjællandsk
kirke går en kirkegårdsarbejder
med et håndbåret apparat, som ved hjælp
af en åben flamme i nederste ende svider
alt grønt af i et nu, nye spirer og kulørte,
vilde blomster, mælkebøtte, storkenæb,
fuglegræs osv. – hvis det ellers er dem.
Ingenting er tilbage, da han slutter ved
stendigets anden ende og dér slukker
flammen.
Han vandrer nu tilbage mod kirkegårdslågen,
lige forbi hvor jeg står og læner
kroppen mod cyklen.
Han hilser let og en smule fjernt, og jeg
svarer: ”Gak ud, min sjæl, betragt med
flid…”
Manden stopper brat op. Ser lidt forvirret
på den fremmede, hvorefter jeg fortsætter:
”—i denne skønne sommertid Guds underfulde
gaver”.
Ja, hvad skal man ellers sige. Nu endelig
myldrer det frem af den jord, hvoraf det er
kommet, og straks tænder kirkemanden
sin dødbringende flamme og bringe de
grønne, gule og blå over i en anden verden
– alt imens andet skal leve, plejes og
bestå.
Det er klart…!
Da vi omsider får en samtale i gang, siger
kirkemanden i et venligt, dæmpet og forklarende
tonefald ordret:
”Hvis alt skidtet bare får lov at gro,
kommer her jo til at se Herrens ud…”
”Ja,” næsten råber jeg. ”Det har du faktisk
ret i…”!
Alt mens vinden blæser!
Hvad siger loven?
Bekendtgørelse nr. 527 af 19.6.1992 §18 stk 1, som ændret ved Bek. Nr. 454 af
18.3.1993:
”Kemiske midler til bekæmpelse af ukrudt må ikke anvendes på folkekirkens kirkegårde”.
Hvad siger vejledningen?
”Hvis en indhegning af en kirkegård skal ændres, er det nødvendigt at tage både kulturhistoriske
og landskabsmæssige hensyn. Indhegningen spiller en stor rolle for helhedsindtrykket
af kirken, kirkegården og deres omgivelser. De stengærder, som siden middelalderen
er blevet rejst rundt om mange kirkegårde, er også af botaniske grunde særdeles
bevaringsværdige. Derfor har det i mange år været forbudt at bruge kemiske midler til
ukrudtsbekæmpelse og man bør heller ikke bruge andre midler som ukrudtsbrænder,
vandfordamper eller algefjerner på stendigerne eller deres nærmeste omgivelser. Yderligere
oplysninger om stengærder findes i Kirkeministeriets cirkulære af 9. april 1965 om
vedligeholdelse og omsætning af stengærder”
(Fra ”Kirker og kirkegårde, Kirkeministeriet 2001, afsnit 3.2.3 side 38. Det nævnte cirkulære er aftrykt i
Danmarks Naturfredningsforenings informationshefte ”Kirkens Klipper”.)

Landsrapport: Danmarks Kirkediger Side 3 af 11
Jørgen M. Hansen 07-08-2002 14:58
Forord
Kortlægningen af Danmarks kirkediger er
udført som led i Danmarks Naturfredningsforenings
”Kirkedigekampagne”, der blev
iværksat i middelalderåret 1999.
Hovedparten af arbejdet med besøge de enkelte
kirkegårde blev udført i løbet af 2000
og 2001. Kampagnens faglige informationshefte
”Kirkens Klipper” blev udsendt af
DN til samtlige menighedsråd i juli 2000.
Kortlægningen er langt overvejende udført
af DNs lokalkomiteer suppleret med interesserede
enkeltpersoner og medlemmer. Organisatorisk
tager arbejdet udgangspunkt i
DNs egen opbygning, dvs. medlemsvalgte
lokalkomiteer i hver kommune. Arbejdet
koordineres af samrådet (DNs amtsorganisation),
som har udpeget en særlig koordinator
til formålet. De indsendte kortlægningsskemaer
forbliver hos samrådkoordinatorerne,
som også efter kampagnens afslutning
er bindeled mellem lokalkomiteer
og samråd m.h.t. til emnet og evt. senere opfølgning
af kampagnen
.
Kampagnen er altså grebet an kommune (lokalkomite)
for kommune, amt (samråd) for
amt. Men det har hele tiden været hensigten
at sammenfatte kortlægningsskemaerne så
de afspejler den kirkelige struktur, dvs. i en
rapport stift for stift.
I Fyns stift giver dette ingen særlige problemer
fordi der er et naturbestemt sammenfald
mellem den verdslige og kirkelige afgrænsning.
Men ellers er situationen en anden.
Lolland-Falster stift udgør kun en brøkdel af
Storstrøms amt. Modsat omfatter hovedparten
af stifterne fra to til fire helheder eller
dele af amterne. oversigt ”Kirkedigekortlægning:
Landsstatistik” (Bilag 1).
Nærværende landsstatus er afsluttet i august
2002. Den vil som de 10 rapporter for de
enkelte stifter blive bragt på DNs hjemmeside
dn@dn.dk efterhånden som de færdiggøres.
Søg under ”arbejdsområder, kampagner”.
Selve kampagnen er hermed slut, men foreningen
modtager gerne supplerende oplysninger
om kirkedigerne, herunder ikke
mindst en kortlægning af de kirkelokaliteter,
som endnu ikke er besøgt. Supplerende oplysninger
bedes helst tilsendt kirkedigekoordinatorerne
i det pågældende amt (Navn og
adresse fremgår stiftsrapporten eller oplyses
af foreningen). Alternativt kan data sendes
til Danmarks Naturfredningsforening, Masnedøgade
20, 2100 København Ø (Mærket
”kirkediger”). Alt efter mængden af tilgåede
supplerende oplysninger påregnes det at
status ajourføres på hjemmesiden.
Det er vigtigt at understrege, at der er tale
om en folkelig kortlægning af kirkedigernes
udstrækning og tilstand samt forekomsten af
den særlige flora og fauna, der knytter sig til
kirkens stendiger som biotoper. Der er ikke
tale om en videnskabelig undersøgelse, bl.a.
fordi en sådan skulle udføres med helt identiske
kriterier og derfor af en meget mindre
og mere homogen personkreds
Imidlertid er det vigtigt at fastholde og styrke
den brede folkelige interesse for de flersidede
værdier der knytter sig til kirkegårdene.
DNs aktive, som har deltaget i projektet,
er eksponenter for helt den samme folkelig
interesse, der også kendetegner menighedsråd
og kirkegårdsansatte, som har det daglige
ansvar for kirkedigernes naturværdier.
Dette folkelige engagement skulle gerne,
sammen med den tilknyttede faglige ekspertise
i såvel kirkeligt som naturkulturregi,
kunne føre til større opmærksomhed
og forståelse for de værdier og
muligheder, som knytter sig landets resterende
kirkediger.
Der skal lyde en varm tak til alle, der har
bidraget til arbejdet med kortlægning,
planteregistrering og sammenfatning af
kampagnens resultater.
Danmarks naturfredningsforening
August 2002
Poul Henrik Harritz
Præsident
Gunver Bennekou
Direktør

Landsrapport: Danmarks Kirkediger Side 4 af 11
Jørgen M. Hansen 07-08-2002 14:58
DNs brev til samtlige landets omkring. 2200 menighedsråd. Til hvert menighedsråd var vedlagt 9
eksemplarer af informationsfolderen ”Kirkens Klipper”. 20.000 af folderens oplag på 30.000 er
distribueret på denne måde. Til kampagnen opnåedes eksternt tilskud på 100.000 kr. fra tipsmidlerne,
kanaliseret gennem Friluftsrådet. Alene trykningen af folderen samt porto og forsendelse til
menighedsrådene har kostet dette beløb. Den resterende del af kampagnens udgifter på i alt omkring
300.000 kr. er betalt af Danmarks Naturfredningsforenings medlemmer gennem kontingentet.

Landsrapport: Danmarks Kirkediger Side 5 af 11
Jørgen M. Hansen 07-08-2002 14:58
Materialet
De indsendte kortlægningsskemaer er i sagens natur ret forskelligt udfyldt m.h.t. detaljeringsgrad.
Mange er udfyldt omhyggeligt, nogle med gode plantelister suppleret med fotos,
andre med digestrækninger og andre forhold velbelyst – men ingen plantelister. I et
enkelt tilfælde er der fremsendt fremragende digitale fotos – men ingen skemaer. I de lokalkomiteer,
som råder over botanikere leveres der glimrende floralister, men ikke mange
komiteer husker kulturhistorien (f.eks. sten med skålgruber) eller en beskrivelse af digets
opbygning, endsige digets fauna. Det sidste kræver nok også en daglig gang på kirkegården.
Specielt forekommer det, at behovet for instruktion i vurderingen af stendigets opbygning
og tilstand (”digeteknikken”) er større end det, som kunne gives ved en enkelt
dagsekskursion under DNs repræsentantskabsmøde i Nyborg i foråret 2000.
Den betydelig spredning i materialet var forventet. Der var som nævnt netop lagt vægt på
at kortlægningen ikke (alene) er for eksperter – men for alle, uanset forudsætninger. Dette
belyser i øvrigt også spredningen af sagkundskab og interesser i DNs lokalkomiteer og
medlemskreds. Hertil kommer, at sigtet med kortlægningen er bred: ideelt set skulle den
belyse samtlige forhold og interesser omkring kirkegårdenes indramning. Se herom kampagnens
informationshæfte ”Kirkens klipper – forfædrenes hegn om middelalderkirkerne”
som i forbindelse med kampagnen udsendtes til samtlige menighedsråd.
Føvling kirke, Brædstrup kommune, Vejle Amt, Århus stift pryder forsiden på DNs informationshefte
om kirkens stendiger. Godt: Trævækst holdes væk, der tillades en urørt bræmme langs digefod
samt grønne urter og lav på digets sider. Skidt: Jorden på digekronen forekommer gold. Er
der ophobet jordmidler fra tidligere tiders brug af gift?
[Informationsheftet kan stadig rekvireres i Danmarks Naturfredningsforening – evt. bestilles på service@dn.dk - så længe
oplaget rækker. Alternativt kan heftet læses på www.dn.dk søg under arbejdsområder-kampagner.]
Undersøgelsen vil med hensyn til plantelister m.v. med fordel kunne suppleres f.eks. med
de data og den sagkundskab, der f.eks. er tilknyttet Dansk Botanisk Forenings Atlas Flora

Landsrapport: Danmarks Kirkediger Side 6 af 11
Jørgen M. Hansen 07-08-2002 14:58
Danica-projekt. Desuden foreligger der regionalt – og endog landsdækkende – andre fremragende
planteregistreringer udført af en række enkeltpersoner, som interesserer sig specielt
for emnet. En samling af disse data kunne styrke kortlægningen og videngrundlaget
væsentligt.
Undersøgelsen har i nogle samråd haft en begrænsende faktor i form af den forhåndenværende
arbejdskapacitet eller interesse. Der er stor spredning i dækningsgraden stift for stift.
Der er imidlertid med få undtagelser opnået en dækningsprocent over 40, hvad der må betegnes
som tilfredsstillende, når tages i betragtning at der er tale om en frivillig indsats, udført
af interesse for emnet. Hertil kommer at omkring 130 lokalkomiteer har deltaget. Det
nærmer sig 60% af samtlige lokalkomiteer.
Med en landsdækkende dækninggrad på 44% kan det næppe betvivles, at undersøgelsen vil
kunne give et rimeligt sikkert indtryk af gærdernes udstrækning og tilstand.
Stift
Antal
kortlagte
kirker
Lolland-Falster 66 72
Fyns 150 70
Århus 169 61
Helsingør 34 43
Aalborg 101 41
Haderslev 60 40
Roskilde 109 36
Ribe 54 32
Viborg 39 17
Københavns 1 6
TOTAL 783 44,4
Figur 1: Undersøgelsens dækningsgrad pr.stift.
Dækningsprocent
af
potentiale
Digestatistik: 140 kilometer stendiger opmålt
De kulturhistoriske, eller om man vil, digetekniske forhold, er som nævnt ikke meget
kommenteret i materialet. Det er muligt at disse oplysninger gemmer sig i de enkelte skemaer
for kirkegårdene, men ikke er fulgt med over i sammendraget i den vedhæftede
stiftsoversigt. Man må gå ud fra at hovedparten af de eksisterende stendiger er dobbeltsidede
”kassediger”. Hvorvidt de er sat af ukløvede marksten (”kampesten”) eller af kløvede
marksten fremgår heller ikke. Det første må antages af være fremherskende. I nogle
skemaer er det ikke sikkert til at gennemskue, hvorvidt ”mur af kløvet kamp” faktisk er et
stendige med jordkerne – eller evt. bagvold – eller om der faktisk er tale om cementstøbt
kløvet kamp.
Derimod kaster sammendraget mere lys over udstrækningen af de bevarede stendiger (se
landsstatistikken bilag 2).
Der er i alt optalt 140 km kirkegårdsgærder og –diger fordelt på de 783 kortlagte kirkegårde.
Dette svarer til et gennemsnit pr. kirkegård på 179 m. Størrelsen (omkredsen) af kirkegårdene
varierer i sagens natur en del. Men regnes der med en oprindelig gennemsnitslænde
af digerne på omkring 250 m har der fra begyndelsen været omkring 195 km diger ved

Landsrapport: Danmarks Kirkediger Side 7 af 11
Jørgen M. Hansen 07-08-2002 14:58
disse 783 kirkegårde. I runde tal kan det antages, at 55 km er gået tabt – svarende til omkring
30%
Sagt positivt: Vi har formentlig på landsplan omkring 70% tilbage af de oprindelige stendiger.
Dvs. formentlig omkring 240 km diger af de 340, der må antages at have været fra
begyndelsen. De forsvundne 100 km diger ligger nu som vejfyld og skærver og støbt, kløvet
kampestensmur ud over landet.
Undersøgelsen peger desuden på at der i nogle stifter er mange kirkegårde bevaret med
samtlige 4 digesider intakte. Omkring halvdelen af de undersøge kirkegårde (406 af 783)
hører til denne kategori, som må tiltrække sig særlig interesse (Se bilag 2) . Indramningen
af disse middelalderkirker udgør et meget værdifuldt element i landskabet, en kulturhistorisk
helhed som fortsat bør værnes om. Fyns stift bidrager med hele 100 (af 150) og Århus
stift med 121. Derimod er det gået hårdt ud over kirkegærderne i Vestsjællands amts del af
Roskilde stift og i Helsingør stift er det kun lykkedes at finde 4 kirkegårde med alle 4 digesider
bevaret.
Digernes flora.
De forskellige fund af kulturplanter er søgt sammenfattet i fundlisten i Bilag 3, for så vidt
angår de bedst dokumenterede stifter. Der er tale om 537 fund i 6 stifter
Som kriterium for registrering af reliktplanter er udover de 50 arter nævnt i heftet ”Kirkens
Klipper” anvendt listen ”100 middelalderlige kulturplanter” efter Søholm og Jepsen, se bilag
3.
En sådan liste er ikke uden problemer. Selv om Skvalderkål er anført flere steder og utvivlsomt
er af middelalderlig oprindelse, er den ikke medregnet, da den er så vidt udbredt i dag
at dens værdi som indikatorplante er begrænset.
Lægejordrøg og Alm. Katost kan man også være tilbøjelig til at udelukke, da er så vidt udbredte.
Svaleurt, Sæbeurt, Rød tandbæger og Kongelys er alle ret almindelige planter i
landsbymiljøer, hvor de sikkert har været dyrket i haverne siden middelalderen. Men derfor
er de ligegodt tegn på middelalderlig planteaktivitet, nok ofte udgået fra kirkeomgivelserne.
Det er iøjnefaldende, at hovedparten af de noterede fund i 6 stifter samler sig om nogle få
arter. Det er følgende: Alm. Katost (85 fundsteder), Ensidig Klokke (32), Kost-Fuglemælk
(32), Marts-Viol (102), Matrem (72), Rød Tandbæger (27), Svaleurt (82) og Sæbeurt (30).
Blandt de rigtige gode indikatorer for middelalderlige voksesteder er heriblandt vel kun
Rød Tandbæger. Af de øvrige i denne kategori er antallet færre. Det er Alm. Hjertespand
(12),Læge-Kulsukker (7), Rød Hestehov (4) , Stolthenriks Gåsefod (5), Vild Tulipan (4),
Vårbrunrod (1)
Det karakteristisk, at der nu findes flest indikatorplanter på middelalderlig havedyrkning
uden for kirkegårdene, dvs. f.eks. i landsbyen, i nærliggende uopdyrkede småpletter nær
kirken. Derimod næsten ikke nogen – vel i gennemsnit en enkelt – på selve kirkediget.
Helt særligt gode voksesteder for disse kulturplanter er de nedlagte kirkegårde og middelalderlige
ruintomter – hvor der netop praktiseres den ekstensive pleje, der er så ønskelig på
kirkegårdsdigerne.

Landsrapport: Danmarks Kirkediger Side 8 af 11
Jørgen M. Hansen 07-08-2002 14:58
Jelling kirke, Haderslev Stift, Vejle provsti, Jelling kommune. Kirken er en af Danmarks fremmeste m.h.t.
kulturhistorie. Siden 1995 et Unesco verdensarv-monument, som Roskilde Domkirke (se:
www.unesco.org/whc/sites/697.htm og www.jellingnet.dk). Men forståelsen for stedets kulturhistorie afspejles ikke
i driften af kirkegårdens stengærder. De gærder, som ikke er sat om i forbindelse med restaureringen af
kirken op til årtusindskiftet, er helt dækket af Vedbend, der er velegnet som bunddække, men aldeles uønsket
på stengærder. Planten tager alt lys, kvæler alt andet og er så tilpas træagtig, at den med tiden vil nedbryde
gærdet - uden at man opdager det. Også på de nyomsatte diger er der plantet vedbend, og de er opsat efter en
snor, selv om kirkeministeriets cirkulære foreskriver at man skal forsøge at bevare de gamle digers hidtidige
form og karakter. Der er benyttet næringsrig jord på digekronen og udsået plænegræsfrø. Og endelig tillades
der endnu begravelser helt op til stengærdets fod, med jordpåfyldning ved anlæggelsen af gravstedet. At man
for 100 år kunne ombygge diget til et mausolæum kan så være, men her mangler virkelig en plejeplan der
tager hensyn til gærdets kulturhistorie. På dette sted!

Landsrapport: Danmarks Kirkediger Side 9 af 11
Jørgen M. Hansen 07-08-2002 14:58
Digernes tilstand og pleje
Det er imidlertid ikke nok at sikre, at digerne ikke ryddes til andre formål og at der ikke
længere placeres kirkebyggeri oveni dem. Og faktisk sker det stadig, at det med de kirkelige
myndigheders velsignelse ryddes kirkegærder for at der kan bygges i deres linjeføring.
Den daglige pleje og pasning af kirkedigerne er altafgørende for deres beståen – og for at
undgå omfattende udgifter til deres reparation og nyopsætning.
Det har i forbindelse med undersøgelsen været vanskeligt at finde kirkegårde, som udmærkede
sig med en særlig forståelse for diger og gærders kulturhistoriske og naturhistoriske
værdier. Der er lyspunkter – men ikke uden pletterSagt generelt, er det iøjnefaldende, at
der ikke er meget fællespræg, heller ikke egnskarakteristisk fællespræg, over digernes pasning.
Plejen er nærmest tilfældig, vel afhængig af den enkelte kirkegårdsleders indstilling.
Selv om det er fastslået i cirkulæret, at der ikke må plantes kirkegårdstræer nærmere end 1
m fra digefod sker det stadig. Der indrettes stadig materialepladser op til digerne - og det
er sommetider godt, fordi her kan ”ukrudtet” gerne få lov at trives lidt, hvorimod det er
bandlyst på de andre dele af gærderne.
Samtidig er det imponerende at se, hvorledes der er plantet og stadig plantes træagtige
vækster oven i digekronen. Sommetider findes der 3-4-5 forskellige hækplanter m.m. på
den samme kirkegård. Det er som regel arter som Thuja, Vedbend, Syren, Vildvin, Snebær,
Taks, Naur, Tjørn, Cotoneaster, Liguster og endda Rynket Rose er truffet.
Når det nu er sådan at stengærderne med tiden nedbrydes, hvis ikke plantet og selvsået
træarter holdes væk, og hvis ikke de blot holdes dækket af urter, græsser m.m. så er det –
også i betragtning af prisen for nyopsætning af stengærder – overraskende, at der ikke er
mere forståelse for dette problem. Måske plantes disse hække af på grund af læhensynet –
men dette kunne godt opnås uden at plante oveni diget.
Og hvis der endelig ikke er plantet hæk i digekronen, så ødelægger man til gengæld mulighederne
for at få et dække af lysåbne grønne urter på diget ved den meget grundige renholdelse,
der i disse år praktiseres – også på kirkegårderne. Om det er af frygt for at møde
kritik fra menighedsrådene eller fra kirkegårdens brugere, hvis der er grønt på gærdet, vides
vel ikke. Men der synes i disse år at herske udstrakt enighed om at et fint kirkegærde er
Et helt sterilt gærde, friholdt for ethvert strå der kunne tænkes at blomstre og kaste frø.
Det er Danmarks Naturfredningsforenings opfattelse, at der må iværksættes en kursus- og
informationsvirksomhed til for alle interesserede, menighedsråd, ansatte og øvrige involverede
parter omkring driften af kirkegårdene. Formålet skal være at indføre en naturvenlig
(ekstensiv) pleje af diger og gærder , fastsat i en nedskrevet plejeplan for stendigerne og de
nærmeste omgivelse omkring kirkegården. Derfor gives i denne landsrapport som bilag 4
et forslag til vejleden plejeplan for kirkegærder.
Den øgede indsats på dette område bør ske som et nyformuleret mål med Kirkeministeriets
varetagelse af de kulturhistoriske hensyn ved kirkerne. Disse hensyn omfatter ikke bare
bygningsbevaring. De omfatter også hensynet til de levende kulturminder. Og faktisk kræver
det for det mest kun at der slækkes på det nuværende tidsforbrug til renholdelse.

Landsrapport: Danmarks Kirkediger Side 10 af 11
Jørgen M. Hansen 07-08-2002 14:58
Manglende overordnet planlægning
Som nævnt ovenfor falder det i øjnene at driften af kirkegårdenes indhegning forekommer
så tilfældig. Der synes helt at mangle en sammenhængende prioritering og planlægning.
Foreksempel måtte det være indlysende at kirkegårdene hvor alle 4 digesider er bevaret
bør i en samlet planlægning for kirkegårdenes kulturhistoriske værdier og at disse bør have
første prioritet. Med hensyntagen til regionale og egnskarakteristiske træk.
Og med hensyn til kirkegårdene, hvor alene en enkelt digeside mangler, bør der overvejes
en samlet planlægning for retablering af de tabte stendiger med tiden. Hvad man kunne
kalde en handlingsplan for landkirkernes oprindelige natur- og kulturmiljø.
Men hvem foretager en sådan planlægning? Der er ikke tradition for at stifterne tager koordinerende
og udfarende initiativer, man tager alene passivt stilling til som høringsinstans
for enkeltprojekter, når menighedsrådene forelægger disse. Heller ikke kirkeministeriet
indtager en sådan udfarende rolle, ej heller Menighedsrådsforeningen.
I decentraliseringens navn synes den sammenhængende koordinaton opgivet og der er ikke
udstykket rammer for driften af kirkegårdsgærderne.
Der synes i dag at mangle en sådan kirkelig struktur til stift for stift at tage sådanne opgaver
op, som kræver en koordinering ud over det enkelte sogn. Derfor får f.eks. værdier og
muligheder i kirkegærderne et tilfældighedernes præg – og værdierne tabes, uden at nogen
er klar over hvorfor.
Det er DNs opfattelse at der bør udarbejdes plejeplaner for kirkegårdenes stengærder og –
diger. En sådan plejeplan skal tage udgangspunkt i det gamle cirkulære om gærderne bekendtgørelse
samt i en nyfastsat vejledende plejeplan for stendigernes levende kultur. En
sådan vejledende plejeplan bør blive resultatet af et bredt udvalgsarbejde hvor menighedsråd,
de ansattes organisationer, Foreningen for kirkegårdskultur, kirkeministeriet, Kirkegårdskonsulenterne
har sæde. Danmarks Naturfredningsforening bidrager gerne til dette
arbejde og vedlægger som bilag 4 til denne landsrapport sit udkast til vejlendende plejeplan
for kirkegårdsgærder.
En konkret plejeplan bør udarbejdes ved samtlige kirkegårde med bevarede stendiger, og
den vedtagne plejeplan bør indføjes i kirkegårdsvedtægten på lige fod med de andre meget
detaljerede angivelse af, hvordan kirkegården skal passes.
Derved får det ansatte personale på kirkegården en retningslinje for, hvilke særlige hensyn
der skal tages m.h.t. ekstensiv pleje af digerne, og det kan løbende dokumenteres, at plejen
er i overensstemmelse med retningslinjerne – også selv om der findes ”ukrudtsplanter” og
grønt på stendiget.
Derved tages det vekslende renholdelsespres fra skiftende menighedsråd og kirkegårdens
brugere væk fra kirkegårdsgartneren, som kan henvise til at der gælder særlige hensyn ved
stendigerne – hensyn som kun de færreste menighedsråd i dag er opmærksomme på.

Landsrapport: Danmarks Kirkediger Side 11 af 11
Jørgen M. Hansen 07-08-2002 14:58
Det foreslår Danmarks Naturfredningsforening
• Der må fastsættes en generel plejeplan for driften af folkekirkens stengærder
• Der må med udgangspunkt i denne udarbejdes konkrete plejeplaner for gærderne ved
den enkelte kirkegård, og denne skal efter behørig godkendelse indføjes i kirkegårdsvedtægten.
• Plejebestemmelserne skal tage udgangspunkt i formålet at bevare de kultur- og naturværdier
der er knyttet til kirkegærderne, herunder også bevarelsen af digerne som levested
for flora og fauna.
• Der må iværksættes et fagligt udredningsarbejde med deltagelse af de involverede parter,
med henblik på udarbejdelsen af ovenstående
• For at tage initiativ hertil afholder Danmarks Naturfredningsforening sammen med
Foreningen for Kirkegårdskultur et seminar om kirkegårdsgærderne kultur- og naturværdier
og de driftproblemer, der er knyttet hertil.
• Danmarks Naturfredningsforening opfordrer kirkeministeren til at støtte dette arbejde
og tage de fornødne centrale initiativer til at skabe en bedre overensstemmelse mellem
det naturbevarende arbejde i det øvrige samfund og forvaltningen af de naturværdier
som varetages på kirkeministeriets område som en af landets største jordbesiddere.
------------------------------------------------------
Horne præstegård, Faaborg provsti
og kommune, Fyns Stift:
Horne Land er rigt på stengærder.
Også omkring kirken og præstegården.
Men gærdet er helt dødt. Hvad
nytter det at forbyde gift på kirkegården,
når det fortsat bruges på
kirkeministeriets øvrige arealer?
Hvor er folkekirkens sammenhængende
miljøarbejde?