13.07.2015 Views

Folder om Allindelille

Folder om Allindelille

Folder om Allindelille

SHOW MORE
SHOW LESS

Create successful ePaper yourself

Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.

jern, hvorved dannelse af klorofyl (bladgrønt) og træernesvækst hæmmes. Således lider mange af de over 100 årgamle træer ved Th<strong>om</strong>as Park af stærk misvækst.Driften af skovenOdsherred Statsskovdistrikt passer <strong>Allindelille</strong> Fredskovfor Københavns Universitet. Hvert år slås græs- og urtevegetationenpå sletterne. Derefter rives høet sammen ogfjernes. Slåningen bevirker, at sletterne holdes åbne ogikke d<strong>om</strong>ineres af arter, s<strong>om</strong> udkonkurrerer orkideerne.Fjernelse af høet sikrer, at jorden ikke bliver for næringsrigog derved d<strong>om</strong>ineres af næringskrævende arter s<strong>om</strong> stornælde og almindelig bingelurt.Løvskovsdriften er baseret på naturlig foryngelse afbøg og ask ved gradvis borthugning af de gamle træersamt udtynding i den mellemste aldersgruppe af træer.Der tages vidstrakte æstetiske hensyn i forbindelse meddriften.Husk at det i <strong>Allindelille</strong> Fredskov er• forbudt at plukke og opgrave planter (nyd i stedetplanterne der hvor de vokser)• forbudt at færdes udenfor skovens veje, spor og stier!God tur i <strong>Allindelille</strong> Fredskov!Yderligere information <strong>om</strong> <strong>Allindelille</strong> Fredskov kan fås vedhenvendelse til Statsskovdistriktet:Odsherred StatsskovdistriktMantzhøj, Ulkerupvej 14500 Nykøbing Sj.Tlf. 59 32 80 16KØBENHAVNS UNIVERSITETFotos: Jimmy Lassen, N. Faurholdt, T<strong>om</strong> Kristensen · Tekst: Ole Seberg · Layout: Leif Bolding · Tryk: Kerteminde Tryk · 2006<strong>Allindelille</strong> Fredskov


Velk<strong>om</strong>men til <strong>Allindelille</strong> FredskovUmiddelbart 8 km nord for Ringsted ligger <strong>Allindelille</strong> Fredskovpå 57 ha. Omkring 45 ha er bevokset med løvskov,primært bøg. Resten udgøres af søer, moser og åbne slettearealer.<strong>Allindelille</strong> Fredskov er hjemsted for en eneståendeurteflora, og skoven er beskyttet ved en særlig fredning.Denne fredning betyder, at det kun er tilladt at færdes påveje, spor og stier, samt at plukning og opgravning af planterer forbudt!Skovens historie<strong>Allindelille</strong> Fredskov ligger i Haraldsted Sogn, der før 1561 forstørstedelens vedk<strong>om</strong>mende tilhørte den danske krone. Den7. juli 1561 skænkede Frederik II de 10 gårde i <strong>Allindelille</strong> bytil Københavns Universitet “til studenternes underhold”.Ved udskiftningen i 1798 udtog man af byens jorder arealer“egnede til skovs opelskelse” til blivende skov. Byens gårdeer dog i modsætning til skoven ikke længere KøbenhavnsUniversitets ejend<strong>om</strong>Geologi<strong>Allindelille</strong> Fredskov ligger på en enorm flage af ren skrivekridt,s<strong>om</strong> blev slæbt dertil af istidens gletsjere. Kridtflagen er optil 20 meter tyk, og mange steder ligger den kun 20-25 cmunder jordoverfladen. Dette kan ses på muldvarpeskuddene,s<strong>om</strong> farves hvide af kalken. Såvel terrænet s<strong>om</strong> plante- ogdyrelivet er præget af kalken i undergrunden.“Fandens Kedel” i det nordøstlige hjørne af skoven er et afflere jordfaldshuller, der er skabt ved, at nedsivende vand hareroderet et hulrum i kalken. “Låget” i hulrummet er så medtiden faldet sammen, og der er blevet dannet en markantsænkning i jordoverfladen.Mange af moserne menes også at være jordfaldshuller.KalkfloraenDe særlige jordbundsforhold og de lysåbne sletter gør, at<strong>Allindelille</strong> Fredskov er hjemsted for en enestående urteflora,s<strong>om</strong> siden midten af 1800-tallet har påkaldt sig stor interesse.I det tidlige forår, allerede i marts, dækkes skovbunden afblå anemoner – en af de urter, der er knyttet til kalkbund.Lidt senere på foråret bl<strong>om</strong>strer både hvid og gul anemone,og med lidt held kan alle tre anemone-arter opleves i bl<strong>om</strong>stsamtidig. Blandt forårsbebuderne er også hulrodet lærke-Parti fra BøgebjergBlåtoppet kohvede Fluebl<strong>om</strong>st KnælæbeVæltede træer, hvis rodnet harbragt kalken frem.Ternings<strong>om</strong>merfuglspore og fladkravet kodriver. Senere på s<strong>om</strong>meren læggerman mærke til blåtoppet kohvede og pile-alant. <strong>Allindelille</strong>Fredskov er utvivls<strong>om</strong>t mest kendt for sine talrige arter aforkideer, hvoraf den mest kendte er fluebl<strong>om</strong>st. Men skovenrummer også andre sjældne arter fra orkidefamiliens<strong>om</strong> fx knælæbe, der kun ses med 20-30 års mellemrum, ogforskellige arter af skovlilje. Den orkide, man ser hyppigst,er utvivls<strong>om</strong>t ægbladet fliglæbe, der har uanselige grønnebl<strong>om</strong>ster. Alle arter af orkidefamilien er fredet i Danmark.Fluebl<strong>om</strong>stFluebl<strong>om</strong>st er 20-30 cm høj, og dens insektlignende bl<strong>om</strong>sterer samlet i et aflangt, fåbl<strong>om</strong>stret aks. Bl<strong>om</strong>sten haryderst tre grønne blosterblade, og indenfor disse ses tosmalle, brune blosterblade og en tredelt, fløjlsagtig, rødbrunlæbe med en skinnende, blålig plet. De tre indersteblosterblade ligner til sammen et lille insekt.Bl<strong>om</strong>sten bestøves af hannerne af en art af gravehvepse,der tiltrækkes til bl<strong>om</strong>sterne, primært fordi bl<strong>om</strong>sterneudsender en duft, der minder <strong>om</strong> den duft gravehvepsehunnerneudsender. Bestøvningen foregår, når hannerneforsøger at parre sig med bl<strong>om</strong>sterne. Fluebl<strong>om</strong>st og flereandre orkideer bl<strong>om</strong>strer i maj og juni, hvor de bl.a. kan seslangs skovens veje.Fluebl<strong>om</strong>st er i Danmark kun kendt fra <strong>Allindelille</strong> Fredskov,og bestandens størrelse svinger af ukendte årsagermeget.Svampe og insekter<strong>Allindelille</strong> Fredskov rummer også mange sjældne svampearter.Toppet stenmorkel, der er knyttet til rådne bøgestammerpå kalkbund, har således sit eneste danskevoksested i skoven. Tillige findes her stjernebæger ogmange arter af knoldskørhat, fx violblå knoldskørhat.Insektfaunaen er ikke særlig velkendt, men mosaikken afsletter og højstammet bøgeskov har utvivls<strong>om</strong>t givet ideellelivsbetingelser for ternings<strong>om</strong>merfuglen, der sidste gang erset i skoven i 1960 og muligvis er uddød i Danmark.Forvredne bøgeGrundet det høje kalkindhold i undergrunden, kan manmange steder se lave og forvredne bøge, der allerede midtpå s<strong>om</strong>meren står med gulgrønt, efterårsagtigt løv. Dethøje kalkindhold i jorden hæmmer træernes optagelse af

Hooray! Your file is uploaded and ready to be published.

Saved successfully!

Ooh no, something went wrong!