Elinfrastrukturrapporten - Energinet.dk

Teknisk redegørelse om fremtidig udbygning og kabellægning i eltransmissionsnettet
Beredskabsmæssige hensyn kan eksempelvis være, at eltransmissionsnet skal opbygges, så væsentlige
transmissionsanlæg, fx samarbejdsforbindelser til nabo-områder eller forbindelser til
større byområder, er indbyrdes uafhængige. Det vil sige, at udfald af et transmissionsanlæg ikke
kan resultere i udfald af andre anlæg. Det kan fx indebære, at der så vidt muligt ikke skal etableres
for mange luftledningssystemer på samme masterække eller flere kabelsystemer i samme
underjordiske korridor, men at der i stedet tilstræbes forskellige føringsveje for at reducere konsekvenserne
af udfald. Tilsvarende er det en væsentlig beredskabsfaktor, hvilket koncept for
stationerne der er valgt, fx at løsningen er robust med hensyn til sikkerheden for rådigheden af
vitale netkomponenter.
Beredskabsmæssige hensyn kan indebære store merudgifter i forhold til den billigste løsning.
Generelt er det dog billigere at indarbejde sådanne hensyn i planlægningsfasen frem for at afhjælpe
uhensigtsmæssige forhold på et senere tidspunkt, hvor transmissionsanlægget er etableret.
Ved selve dimensioneringen af det overordnede eltransmissionsnet anvendes en række dimensioneringsregler,
hvor beredskabsmæssige hensyn tilgodeses gennem de valgte tekniske løsninger.
3.1.1 Driftssikkerhed
Der er to helt basale, tekniske forudsætninger, der skal være opfyldt, for at samkørende elsystemer
på vekselstrømsbasis kan fungere tilfredsstillende:
1. Der skal kontinuerligt være en præcis balance mellem elproduktionen og elforbruget. Det
sker i dag ved, at de centrale kraftværker i de respektive synkrone områder hele tiden måler
den elektriske frekvens og regulerer produktionen i takt med, at frekvensen ændrer sig i forhold
til den ønskede. Konsekvensen af manglende tilpasning mellem forbrug og produktion
er, at frekvensen kommer ud af kontrol i hele systemet. Det medfører overbelastninger i
eltransmissionsnettet, og systemet kan bryde sammen.
2. Spændingen skal opretholdes. De store centrale kraftværker eller andre enheder skal kontinuert
regulere spændingen på transmissionssystemet – såvel statisk som dynamisk. Konsekvensen
af manglende spændingsregulering er, at spændingen i delområder kommer ud af
kontrol. Det kan starte en lavine-effekt, kaldet spændingskollaps, som kan få dele af elsystemet
til at bryde sammen. Det var et spændingskollaps, der var årsagen til den omfattende
strømafbrydelse i Sydsverige og på Sjælland i september 2003.
Et net, hvor spændingen og frekvensen kan opretholdes, er forudsætningen for sikker drift af et
elsystem. Et veludbygget eltransmissionsnet muliggør, at produktionsanlæggenes reguleringsevne
supplerer hinanden, og at samkørsel med nabosystemer giver store økonomiske, miljømæssige
og driftssikkerhedsmæssige fordele. Det er derfor vigtigt, at der bygges tilstrækkelig styrke
ind i eltransmissionsnettet til, at variationer i transportmønstre, forskelligheder i produktionsfordeling
og diverse fejlsituationer kan håndteres på en måde, så alvorlige driftsforstyrrelser undgås.
I forbindelse med netdimensioneringen defineres randbetingelserne for den verden, elsystemet
skal fungere i. Det vil sige forudsætninger om forbrug, produktion og udvekslinger med naboområderne.
Forudsætningerne beskriver sandsynlige og repræsentative driftssituationer, hvori
elsystemet skal kunne drives tilfredsstillende, selv om systemet bliver ramt af havari på vitale
netkomponenter (ledninger eller transformere) og/eller produktionskapacitet.
Ved selve dimensioneringen af det overordnede eltransmissionsnet anvendes en række dimensioneringsregler.
Disse har til formål at sikre en høj forsyningssikkerhed for forbrugerne, en øko-
30