Elinfrastrukturrapporten - Energinet.dk

More documents

Recommendations

Info

Teknisk redegørelse om fremtidig udbygning og kabellægning i eltransmissionsnettet Vekselstrøm Jævnstrøm Luftledninger Kabler Kabler Rådighed Relativt høj rådighed og hurtig reparation ved fejl. Færre fejl end for luftledninger, men lange udetider ved reparation. Samlet rådighed Færre fejl end for luftledninger, men lange udetider ved reparation. Samlet rådighed som for luftledninger. som for luftledninger. Grundet de mere komplekse jævnstrømsstationer er rådigheden lavere på et jævnstrømssystem end et vekselstrømssystem Kompensering af reaktiv effekt 26 Normalt intet behov for kompensering. 400 kV-vekselstrømskabler skal kompenseres for reaktiv effekt med kabelstationer for hver 30-40 km. Ikke nødvendigt. Ny HVDC VSC-teknologi kan derimod anvendes til at levere reaktiv effekt til det øvrige 132-150 kV-kabler kompenseres efter behov i eksisterende transformerstationer. transmissionsnet og således virke stabiliserende. Spændingsforhold Lange kabler øger risikoen for strømudfald på grund af Med hensyn til spændingsstabilitet kan HVDC VSC resonanssvingninger. Se afsnit 4.6.1. anvendes til at stabilisere forholdene, hvis der er et svagt vekselstrømsnet. Belastningsfordeling Sjældent problemer med belastningsfordeling. Samspil mellem 400 kVluftledninger og vekselstrømskabler kan kræve Gode reguleringsegenskaber, idet den effekt, der overføres i en jævnstrømsforbindelse, tværspændingstransformatorer for at styre strømmen. kan styres. En jævnstrømsforbindelse kan derfor benyttes til at stabilisere eltransmissionsnettet. Tabel 12 Tekniske egenskaber og udfordringer ved vekselstrøm og jævnstrøm. Ovenstående oplysninger gælder for anlæg på land. For offshoreanlæg gælder særlige forhold. 4.5 Kabelmarkedet Markedet for kabler til elforsyningsnettet spænder helt fra de mange relativt enkle kabler, der lægges i parcelhuskvarterer, til de teknisk set mere avancerede højspændingskabler, som bruges i eltransmissionsnettet. Kabelmarkedet under 100 kV er præget af stort volumen og anvendelse af hyldevarer. Kabelmarkedet over 100 kV er præget af store udsving i produktionsmængde og anvendelse af individuelt "skræddersyede" løsninger. Et enkelt, stort kabelprojekt, som fx søkabelforbindelsen mellem Norge og Holland lægger således beslag på en stor del af den samlede produktionskapacitet for avancerede kabler til eltransmissionsnettet i 2-3 år. Ikke alle kabelproducenter kan producere de avancerede højspændingskabler, mens alle kabelproducenter kan producere kabler til lavere spændingsniveauer. Producenterne vil naturligvis fastlægge deres produktionsstrategier og priser, så indtjeningen på produktionslinjerne maksimeres. Produktionskapaciteten for avancerede kabler er altså ikke en entydig størrelse. Hvis der er større gevinst ved at producere kabler til lavere spændinger, vil de avancerede produktionslinjer blive allokeret til dette. Er markedet interessant, vil der naturligvis blive bygget flere produkti- 26 Reaktiv effekt beslaglægges kapacitet i elnettet. 40
Teknisk redegørelse om fremtidig udbygning og kabellægning i eltransmissionsnettet onslinjer, men det tager 2-3 år at få igangsat en ny produktionslinje for avancerede højspændingskabler. CRU Strategies, London, har for Energinet.dk gennemført en markedsundersøgelse vedrørende produktionskapacitet og efterspørgsel på verdensplan for avancerede elkabler over 100 kV i perioden frem til 2017. Markedsundersøgelsen er opdelt på såvel verdensdele som forskellige kabeltyper. 4.5.1 Markedsundersøgelsen set i relation til principperne I relation til principperne (princip A, B og C samt eventuelt kabelhandlingsplan for 132 kV- og 150 kV-nettet) er markedssituationen for 400 kV- samt 132 kV- og 150 kV-vekselstrømskabler på land den vigtigste parameter. Generelt forudses det, at efterspørgslen efter disse kabler stiger med ca. 50 pct. frem mod 2017, og at produktionskapaciteten har mulighed for løbende at blive bygget op til dette niveau uden dramatiske prisændringer som følge heraf. Der er kun meget få leverandører af 400 kV-vekselstrømskabler i verden, hvoraf hovedparten findes i Europa. Kontrakter med leverandører skal derfor indgås flere år i forvejen, så der er sikkerhed for, at kablerne kan leveres. Markedsundersøgelse viser, at den totale produktionskapacitet for 400 kV-kabler i Europa pr. år ca. svarer til 100 km 400 kV-kabel. Skal der i løbet af kort tid anlægges en 100 km lang 400 kVkabelforbindelse, betyder det, at Danmark kommer til at lægge beslag på den samlede produktionskapacitet i Europa i ét år. Dette er næppe realistisk og vil under alle omstændigheder være forbundet med høje omkostninger. En ordre her og nu betyder derfor i praksis, at produktionen må strækkes over mere end 1 år. En ambitiøs dansk kabelhandlingsplan for 132 kV- og 150 kV-nettet vil skulle konkurrere om den eksisterende produktionskapacitet i verden og må derfor forventes også at smitte af på udbuddet af 400 kV-kabelproduktionskapacitet. Generelt må det dog antages, at en globalt stigende efterspørgsel på kabler vil medføre øget produktionskapacitet som følge af almindelige markedsmekanismer. 4.6 400 kV-vekselstrømskabler i transmissionsnettet – den fremadrettede indsats 4.6.1 Aktuelle problemstillinger Stationære spændingsforhold Kablers kondensatorvirkning i nettet medfører, at der kan optræde spændingsstigninger i nettet, som ikke finder sted i et luftledningsnet. Indkobles et kabel, som ikke er forbundet til nettet i den anden ende (tomgående kabel), vil der optræde en spændingsstigning i den fjerne ende af kablet. Spændingsstigningen vil være på nogle kilovolt – afhængig af blandt andet kabellængden. Spændingsforholdene kan kontrolleres ved hjælp af reaktorer, der også kompenserer for kablets ladestrøm. I hvert tilfælde skal det kontrolleres, hvordan det enkelte kabel vil påvirke spændingsforholdene i nettet under forskellige forhold. Driftsspændingen skal indstilles sådan, at der intet sted i nettet optræder spændinger, som overskrider de maksimalt tilladelige. På den anden side er man interesseret i at drive nettet ved så høj en spænding som muligt, da strømtabene derved mindskes. 41
Page 1 and 2: Teknisk redegørelse om fremtidig u
Page 41: Teknisk redegørelse om fremtidig u
Page 93 and 94:
Bilag - Teknisk redegørelse om fre
Page 95 and 96:
Page 97 and 98:
Page 99 and 100:
Page 101 and 102:
Page 103 and 104:
Page 105 and 106:
Page 107 and 108:
Page 109 and 110:
Page 111 and 112:
Page 113 and 114:
Page 115 and 116:
Page 117 and 118:
Page 119 and 120:
Page 121 and 122:
Page 123 and 124:
Page 125 and 126:
Page 127 and 128:
Page 129 and 130:
Page 131 and 132:
show all

Elinfrastrukturrapporten - Energinet.dk

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?