Elinfrastrukturrapporten - Energinet.dk

Teknisk redegørelse om fremtidig udbygning og kabellægning i eltransmissionsnettet
nimum. Ved at planlægge tracéet i samspil med landskabets struktur og med størst mulige hensyn
til de landskabelige værdier opnås den mindst mulige påvirkning. Planloven, og beslægtet
lovgivning, giver visse redskaber, som kan sikre disse formål i kommuneplaner, VVM-tilladelser,
lokalplaner, landzoneadministration samt ved administration af tilladelser og dispensationer.
Med beplantning kan stationsanlæg til dels indarbejdes i en sammenhæng med det omgivende
landskab, så påvirkningen afdæmpes. Luftledningsanlæggene har derimod et omfang, som ikke
kan skjules med beplantning. Ved strategiske, udvalgte steder, hvor synligheden af de tekniske
anlæg vil forstyrre oplevelsen, kan beplantning tæt på beskueren skjule udsynet til anlægget.
Det kan for eksempel tages i anvendelse ved forhistoriske minder, naturparker og lignende eller
ved særligt belastede udsyn fra veje, stier og jernbaner.
Tidligere har anlægs design overvejende været baseret på tekniske standarder. Det kan give dem
et uharmonisk og rodet udtryk. Ved at udforme anlæggene, så de i sig selv fremtræder harmoniske
og velformede, vil de fremtræde mindre anmassende.
Linjeføringen kan tilpasses landskabet, så linjerne i landskabets elementer følges, eller konflikter
med andre landskabselementer undgås. Hvor højspændingsanlæg krydser veje, vandløb eller
lignende, bør dette gøres vinkelret, og samtidig tilstræbes rolige linjeføringer uden mange knæk,
ligesom masterne bør stå lavt i bakkede landskaber.
Det roligste og mest harmoniske linjeforløb opnås i dag ved at føre masterne i lange lige stræk.
Et knækket linjeforløb vil derimod give et uharmonisk billede, idet de såkaldte knækmaster er
større og visuelt mere dominerende end almindelige master. Der tages også højde for afstand til
byer, kirker, natur- og rekreative områder osv.
Der udvikles i dag master, som er lavere og har et mere enkelt udtryk end de eksisterende gittermaster.
Desuden forsøges det også at forbedre linjeføringen, så den bedre tilpasses landskabet
og dermed formindsker de visuelle gener. Kurvede linjeforløb er et af de tiltag, der videreudvikles
fremadrettet. Det endelige tracéforløb baseres altid på en minimering af anlæggets visuelle
påvirkninger af landskabet.
Ved kabellægning i jorden er de landskabelige påvirkninger minimale. De begrænser sig til de
nødvendige kabelstationer samt eventuelt en lavere beplantning i deklarationsarealet. Hvor berøring
af særligt værdifulde landskaber ikke kan undgås, vil fremføring med jordkabel, fx som en
styret underboring, begrænse landskabspåvirkningen til et minimum.
46