Elinfrastrukturrapporten - Energinet.dk

More documents

Recommendations

Info

Teknisk redegørelse om fremtidig udbygning og kabellægning i eltransmissionsnettet 5.2.1 Ledningsstøj Støj fra højspændingsanlæg reguleres efter Miljøstyrelsens vejledning om "Ekstern støj fra virksomheder", som angiver vejledende grænseværdier for støj målt udendørs. Støjgrænsen for områder med blandet bolig- og erhvervsbebyggelse er i natperioden 40 dB (A), og det er således denne grænseværdi, der normalt anvendes for højspændingsledninger. I tørt vejr vil 400 kV-luftledningerne ikke have problemer med at overholde grænseværdien på 40 dB (A), men i perioder med regn og fugtigt vejr kan støjen fra højspændingsledningerne overskride grænseværdien. I en afstand af 100 meter fra en 400 kV-luftledning vil støjen kun overskride de 40 dB (A) i få timer om året. I meget kraftigt regnvejr vil støjniveauet være 40 dB (A) i en afstand af op til 250 meter. Til gengæld er der under meget kraftigt regnvejr så høj baggrundsstøj, at støjen fra højspændingsanlægget er svært at høre. Støj fra ledninger på lavere spændingsniveauer kan normalt ikke høres, men i fugtigt vejr øges koronastøjen så meget, at også støj fra 50/60 kV-, 132 kV- og 150 kV-luftledninger kan høres. Ud over koronastøj optræder der også vindstøj fra luftledninger, som under specielle forhold kan give anledning til støjklager fra naboer. Vindstøjen lyder, som når der blæses i en flaske, og opstår ved luftens passage forbi glasisolatorkæderne. 5.2.2 Afværgeforanstaltninger Koronastøj kan reduceres kraftigt ved at indbygge koronadæmpende bøjler omkring isolatorkæderne. Desuden viser undersøgelser, at triplex-systemer 29 kan reducere støjen med omkring 5 dB (A) i forhold til de normalt anvendte duplex-systemer 30 . 5.2.3 Stationsstøj Ud over koronastøj vil der fra stationsanlæg komme støj fra større anlægskomponenter som transformere og reaktorspoler. Denne støj forekommer i alt slags vejr. Støj fra 400/150 kV-transformerstation dB (A) Tæt på stationen – støj fra transformer med blæser kørende 93 Tæt på stationen – støj fra transformer uden blæser kørende 85 Tæt på stationen – støj fra reaktor 91 Afstand 120 m – støj fra transformer eller reaktor med blæser kørende 40 Tabel 13 Målt støjniveau for en uskærmet 400/150 kV-transformerstation under typisk drift. Ved kobling med afbrydere i stationen optræder der et kortvarigt smæld. Kobling med afbrydere sker få gange dagligt. En effektiv støjafskærmning etableres normalt omkring alle transformere og reaktorer i stationen, hvilket mindsker støjgenerne for nærliggende ejendomme. Omformerstationer udsender ud over koronastøj og støj fra transformere og reaktorspoler også støj fra de filtre, som er en integreret del af omformeranlægget. Støjen fra filtrene domineres af en karakteristisk tone på 600 Hz, som stammer fra den spole, der anvendes til udglatning af jævnspændingen. Det er muligt at dæmpe støjen væsentligt gennem en effektiv afskærmning for 29 Triplex-systemer har tre ledere ophængt pr. fase. 30 Duplex-systemer har to ledere ophængt pr. fase. 48
Teknisk redegørelse om fremtidig udbygning og kabellægning i eltransmissionsnettet at sikre, at støjbelastningen hos naboer til omformerstationerne almindeligvis er under grænseværdien for støj. 5.3 Påvirkninger på natur, planter og dyr Dette afsnit beskriver problemstillingen omkring behovet for krydsning af naturområder under anlægsarbejde i relation til de forskellige afværgeforanstaltninger, der tages for at minimere påvirkningerne. Desuden beskrives nogle af de største risici for naturen, dyr og planter, når man anlægger eltransmissionsanlæg. Anlæggelse af højspændingsmaster og kabelgrave er relativt store aktiviteter på en given lokalitet. Strækninger med master og luftledninger kan ofte ses over lange afstande og kan påvirke omgivelserne i en bred zone omkring tracéet. Kabler påvirker derimod primært næromgivelserne i et udgravningsbælte under anlægsfasen. VVM-undersøgelser er påkrævet af luftledningsanlæg længere end 2 km. De foretages, før det endelige tracé fastlægges. I en VVM-undersøgelse (Vurdering af Virkning på Miljøet) er hensynet til planter og dyr en væsentlig faktor i overvejelserne og kan betyde, at et tracé omlægges for at undgå konflikter med vigtige naturområder. En VVM-undersøgelse er ikke påkrævet ved kabelanlæg. Planlægningsfasen tillader en vis fleksibilitet med hensyn til, hvor et tracé skal ligge. Som udgangspunkt undgås tracéer igennem områder, der er udpeget for landskabelige, rekreative, kulturhistoriske og naturmæssige interesser, heriblandt beskyttede områder som Natura 2000. Skovområder undgås også så vidt muligt i planlægningen af nye tracéforløb. Ved nødvendig passage af luftledninger og kabler igennem et skovområde skal skoven fældes i et bælte, der kan være så bredt, at mindre skovfugle isoleres, og populationerne dermed fragmenteres. Desuden pålægges tracéet efterfølgende restriktioner for vegetationshøjde. 5.3.1 Hensyn til fugle og beskyttede dyre- og plantearter Luftledninger kan udgøre en risiko for især store fugle, eksempelvis svaner, som risikerer at kollidere med luftledningerne. Dansk Ornitologisk Forening estimerer, at ca. 0,5-1 mio. fugle dør årligt som følge af kollision med elledninger (hovedsageligt 132 kV-, 150 kV- og 400 kVledninger). Placering af luftledningstracéer bør således undgås på tværs af trækruter og tæt på fuglebeskyttelsesområder, i ådale, fjordområder og lignende. Ådale bør fx krydses vinkelret for at minimere påvirkningerne på fugle. Kabellægning af luftledninger kan være en løsning her, men kabellægning kan have konsekvenser for andre artsgrupper for eksempel Bilag IV-arter, som beskrevet efterfølgende. EF-habitatdirektivet pålægger EU-landene at beskytte en række dyre- og plantearter. Arterne står i direktivets Bilag IV, og flere af dem findes i Danmark. Den strenge beskyttelse gælder, uanset om arterne forekommer indenfor Natura 2000-områderne eller udenfor. Bestemmelserne er bindende for myndighederne og indebærer, at, hvor der er regelmæssig forekomst af Bilag IVarter, må der ikke gives tilladelse til aktiviteter, der kan beskadige eller ødelægge de pågældende arters levesteder eller ødelæggelse af livsstadier for planter. I planlægningsfasen af eltransmissionsanlæg foretages derfor en grundig vurdering af den praktiske gennemførlighed af afværgeforanstaltningen og virkningen i forhold til Bilag IV-arterne. 31 5.3.2 Påvirkninger ved anlægsarbejdet og afværgeforanstaltninger Anlægsfasen af et nedgravet kabel er mere omfattende teknisk, tidsmæssigt og miljømæssigt end for en luftledning. Både kabellægning og opstilling af master medfører gravearbejde og brug 31 Fx flagermusarter, stor vandsalamander og gul stenbræk. 49
Page 1 and 2: Teknisk redegørelse om fremtidig u
Page 49: Teknisk redegørelse om fremtidig u
Page 93 and 94: Bilag - Teknisk redegørelse om fre
Page 101 and 102:
Bilag - Teknisk redegørelse om fre
Page 103 and 104:
Page 105 and 106:
Page 107 and 108:
Page 109 and 110:
Page 111 and 112:
Page 113 and 114:
Page 115 and 116:
Page 117 and 118:
Page 119 and 120:
Page 121 and 122:
Page 123 and 124:
Page 125 and 126:
Page 127 and 128:
Page 129 and 130:
Page 131 and 132:
show all

Elinfrastrukturrapporten - Energinet.dk

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?