Pipeurten nr 61 - 2014

More documents

Recommendations

Info

<strong>Pipeurten</strong> - blad for Bri – Tolkienselskabet i København Som sagt nævnes det ikke, men Tolkien lader Thorin invitere Gandalf til "De blå Bjerge", Hvor så fremstødet mod "Det ensomme Bjerg" og Smaug planlægges. Så for mig at se er det helt i Tolkiens ånd, når Jackson lader Thorin og Gandalf mødes i "Ponyen". Men her begynder så Jackson at meddigte: De to skumle personager (dusørjægere?), dusøren, den silende regn o s v. Jackson leger og citere tidligere filmmagere. Måske skulle jeg her give mine bud på hvilke store forgængere, Jackson hylder, som excellerer i silende regn i afgørende scener, - John Ford starter "My darling Clementine" om Wyatt Earp i silende regn. - Kurosawa lader afgørende scener i "Syv Samuraier" udspilles i silende regn. - Tarkowskij lader afgørende scener i flere af sine film f eks "Den yderste Dom", "Solaris", "Vandringsmanden" udspilles i silende regn. Det var et sidespring, men har det så noget med Tolkien at gøre? Måske, men Tolkien lader også natur, vejr og vind spille med i handlingen. Det synes som om, Nolendil har læst min sætning: … er nok inspireret af "Vejen til Erebor" .. .. .. . Og derefter dykket direkte i blækhuset uden at læse resten af min tekst. "Baseret på" er en sær modstilling, for samtlige seks film er jo filmatiseringer af Tolkiens Ringenes Herre og Hobbitten; så de er selvfølgelig baseret på og inspireret af romanerne mv. Men vi rammer direkte ned i dilemmaet om filmede romaner. To forskellige medier med forskellige muligheder og virkemidler. I en roman kan man lave lange enetaler og filosofiske udredninger, hvilket bare ikke virker på et lærred. Modsat er film billeder og bevægelse, hvilket er svært i en roman. Mange romanlæsere danner sig billeder, og fanges man af romanen, kommer til at holde af den, bliver billederne levende og meget intense. Hvis samme roman så filmatiseres, er der store muligheder for at filmens billeder afviger fra ens egne "meget bedre billeder". Filmen bliver forkastet, og anset for helt forkert. Det modsatte kan selvfølgelig lige så ofte forekomme. Nolendil holder meget af Tolkiens univers, og det gør jeg også! Jeg kan fortælle, at som studerende i 1968, da Ringenes Herre I, Eventyret om Ringen første gang kom på dansk, faldt jeg pladask for den. Og forestil jer mine kvaler, da der gik et år inden fortsættelsen kom. Endda én gang til, da der gik et år inden fortsættelsen af De to Tårne kom, som jo slutter med, at Frodo er bidt sanseløs af Shelob, bortført af orker og skilt fra Sam. Men tilbage til filmene. Allerede i Tolkiens levetid dukkede planer op om filmatiseringer, men han var mildest talt skeptisk. Da så Jacksons planer kom frem, og blev gennemført, lovede jeg mig selv, aldrig at ville se dem. Jeg skulle ikke have mine egne billeder ødelagt. Men da så plakaterne dukkede op, fandt jeg ud af, at mine egne billeder udmærket kunne leve sammen med Jacksons. Her må det jo påpeges, at de eneste autentiske billeder, der findes er de billeder, tegninger, malerier mm., Tolkien selv har lavet, og f eks ladet indgå i Hobbitten. 20
<strong>Pipeurten</strong> - blad for Bri – Tolkienselskabet i København Det jeg så har gjort, er omhyggeligt at undersøge, hvor Jackson afviger fra Tolkien. Mit indtryk i den sammenhæng er, at Jackson har lavet egne versioner, hvor de gør sig filmisk ihukommende forskellen mellem medierne film og roman. Husk Tolkien var filolog, sprogmenneske, og kunne fortsætte og fortsætte med lange ordrige udredninger i Ringenes Herre. F eks enterne og entetinget! Man kan vel kalde enterne for Tolkiens "alter Ego". Her er Jacksons tilgang sigende. Fra romanen husker vi, at på det meget langvarige enteting besluttede enterne at gå mod Sauron i almindelighed og Saruman i særdeleshed. Jackson laver en noget anderledes men meget elegant filmisk version. Enterne siger først fra, og så kommer den ubetalelig scene fra De To Tårne. Træskæg, enten, vil bære Pippin og Merry mod nord mod herredet, men hobbitterne siger, det er klogere at gå mod syd, for det forventer fjenden ikke, og de går mod syd. Træskæg snakker om, at det er meget nemmere at gå nedad og om den mus, der kilder osv. alt i alt meget hyggeligt og fredeligt. Men da de kommer ud på det åbne, og ser det af Saruman afbrændte skovstykke, og den unge ente brændt til døde. Siger Træskægførst, sorgbetynget: " Jeg husker ham som agern!" Derefter udstøder han enternes basunskrald-lignende krigsråb. Én af de flotteste scener i trilogien. En anden er bavnerne på bjergtoppene. Men scenerne viser forskellen mellem roman og film og Jacksons forståelse for denne forskel. Inden jeg går videre, for at man kan se, hvor jeg står, hvis det ikke allerede er sivet ind på lystavlen, vil jeg sige, at jeg synes, filmen Hobbitten er virkelig god! Hvis Nolendil havde læst min gennemgang af Hobbitten grundigt, ville han have set, at mit ærinde har været dels at yde Jacksons film fuld retfærdighed, og dels at påpege hvor Jackson har afveget fra Tolkien. Jeg indrømmer, at jeg var skeptisk overfor Jacksons projekt, men er endt med at mene, at der er rigtig vellykket. Men jeg mener, og her tror jeg, at jeg er enig med Nolendil, at det er vigtigt at være helt klar over, hvor Tolkien holder op, og hvor Jackson begynder, at holde Tolkiens originale versioner ude fra Jacksons i øvrigt udmærkede filmversioner. 21
Page 1 and 2: Pipeurten Nr. 61 2014 Blad for Bri
Page 3 and 4: Pipeurten - blad for Bri - Tolkiens
Page 19: Pipeurten - blad for Bri - Tolkiens

Pipeurten nr 61 - 2014

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?