Microsoft PowerPoint - PsykoSocial Rehabilitering OPL\306G standard
Microsoft PowerPoint - PsykoSocial Rehabilitering OPL\306G standard
Microsoft PowerPoint - PsykoSocial Rehabilitering OPL\306G standard
Create successful ePaper yourself
Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.
Fra Bruger og Pårørende vinklen
Hvad er Psykosocial <strong>Rehabilitering</strong><br />
I 1985 , publicerede Den Internationale Organisation for<br />
Psykosocial <strong>Rehabilitering</strong> (IAPRS)følgende definition af<br />
Psykosocial <strong>Rehabilitering</strong>:<br />
Processen at facilitere genskabelsen af et individs optimale<br />
grad af selvstændig virke i samfundet….<br />
Imens at processens natur og de metoder der anvendes<br />
varierer i forskellige sammenhænge, opmuntrer<br />
psykosocial rehabilitering, personen at deltage sammen<br />
med andre i at opnå bedre psykisk helse og sociale<br />
kompetencer og mål.<br />
I mange tilbud kaldes deltagerne medlemmer. Processen<br />
lægger vægt på personens helhed og velvære og søger en<br />
helhedsorienteret tilgang til at sørge for tilpassede arbejds,<br />
bolig, sociale, rekreative, uddannelses og personlige mål.
I det sidste ti-år skifter betydningen af PSR igen – i og med recovery begrebet<br />
slår bredt igennem, og flere borgere som tidligere led under psykosociale<br />
problemer, fortæller om deres recovery proces - drives PSR i retning af at<br />
handle om hvordan fagfolk, fagligt set, kan understøtte borgerens recovery<br />
proces.<br />
Qua denne refleksion og erfaringsopsamling, kan fagfolk, løbende, forbedre<br />
deres servicetilbud og rehabiliteringsprogrammer så de bliver bedre og bedre til<br />
at understøtte borgerens recovery.<br />
PSR skifter i dag fodfæste, baserer sig mere og mere på en social<br />
samfundsforståelse og mindre på en klinisk tolkning af mennesket.<br />
PSR transformerer psykiatri/socialpsykiatri ind i en samfundsbaseret forståelse<br />
af mental sundhed og det gode liv.<br />
Uddrag fra sammenfatning af CARE modellen fra Holland<br />
Comprehensive Approach of Rehabilitation. (Care)
Overordnet set er PSR mere et handikapperspektiv og<br />
handler derved om menneskerettigheder retten til at<br />
deltage i samfundet, retten til selv at bestemme, osv<br />
Mange psykiatribrugere opfatter ikke sig selv som handikappede, men det er et<br />
faktum at samfundet ser psykisk sygdom som et handikap og<br />
lovgivningsmæssigt er mange sikret økonomisk bl.a ”invalidetillæg” osv…<br />
Der er derfor også kritik af PSR i brugerbevægelsen – specielt af ”funktions”<br />
vinklen på menneskelig eksistens. Det betyder dog ikke at handikapvinkelen er<br />
uinteressant for os.
Brugerbevægelsen har siden 1977 udviklet egne bud på recovery og<br />
psykosocial rehabilitering<br />
•Judi Chamberlain – On Our Own<br />
•Empowerment Center<br />
•PACE<br />
•WRAP<br />
•VENDEPUNKTER<br />
•I dag er der 1000 vis af brugerdrevne alternativer der køres af brugere i<br />
USA,<br />
•Today mental health consumers are involved in a wide range of positions<br />
in the mental health system, including in traditional service structures like<br />
case management and respite care. Some mental health agencies have<br />
significant consumer representation on their boards and in executive<br />
positions, and some of the first consumer programs have expanded to large<br />
corporations with multi-million-dollar budgets.
•Advocacy - eks. LAP men mangler mange steder<br />
• Clubhouse (Eks: Fountain House)<br />
• Community Education – eks: brugerærere B-I-D<br />
• Crisis Prevention /Respite eks: Refugiet (LAP)<br />
• Drop-in centers f.eks væresteder<br />
• Employment f.eks mentor uddannelsen/ Next Stop Job<br />
• Hjemløse/opsøgende - SKP /Linnegade/ProjektUdenfor<br />
• Housing -
• Peer Case Managment - (recovery mentorer)<br />
• Peer Companion - Star Workers (England)<br />
•Peer Support/Counceling Personligt Ombud<br />
(Skåne)<br />
•Recovery Education Projekt Vendepunkter<br />
• Recreation Art – Eks :Gallo- Thorvaldsen etc….<br />
•Support Groups – Eks: Torsdagsklubben
Personligt velkommer jeg begrebet da jeg selv er tilhænger af et styrket<br />
handikapperspektiv.<br />
Men jeg mener at alt hvad der indtil nu har foregået i Socialpsykiatrien og i<br />
Brugerbevægelsen er dele af PSR og skal ikke kastes ud med badevandet.<br />
Fordelen ved PSR at vi kan have et ”fælles” overordnet sprog mellem<br />
psykiatri/Socialpsykiatri og Brugernes alternativer.<br />
Nyere forskning i Neuro videnskaberne understøtter alle disse tiltag og<br />
principperne i Recovery – og psykiatriens rolle kunne tage udgangspunkt i stress<br />
håndtering – ud fra nyeste forskning.<br />
Et af fundene er at ens status i samfundet (anerkendelse ) er uhyggelig vigtig for<br />
hjernen og personens både psykiske og mentale sundhed)
Er et bruger til bruger tilbud<br />
Bygger på ”self management”<br />
Samt hvordan man får det liv man ønsker<br />
Selvom vores sprog er anderledes – f.eks bygger vi stærkt på<br />
Empowerment/Recovery<br />
og snakker ikke om nødvendigvis om funktionsforbedring , er<br />
essensen i det arbejde vi laver<br />
Paralelt og et bud på PSR.
Er umuligt at beskrive kort<br />
Et bud:<br />
•At vi inddrages på lige fod i udviklingen af PSR<br />
•At alle hjælper os med at opbygge en brugerbevægelse der kan tilbyde<br />
PSR bruger til bruger tilbud i alle kommuner<br />
•Erfaringerne er at bruger styrede PSR (bredt) kan noget ingen andre kan<br />
•Der bør nedsættes en gruppe med repræsentanter fra<br />
Brugere/Pårørerende,Psykiatri og Socialpsykiatri der beskriver ansvars og<br />
indholdsdelen i PSR fra de respektive stakeholders .. Således at vi får en<br />
PSR der overordnet har samme mål men hvor koordinationen og<br />
samarbejdet kan komme til at fungere. En platform for overordnet<br />
konsensus .<br />
•Derved kan styrkerne fra de de forskellige stakeholders ydnyttes<br />
optimalt.
Her vil jeg komme med eksempler fra bl.a. USA og Australien i<br />
hvordan man kan afgrænse PSR.<br />
Psykosocial <strong>Rehabilitering</strong>s Principperne<br />
Cnaan og hans medforfattere færdiggjorde en omfattende<br />
litteratursøgning for at kunne uddrage 13 principper. De var<br />
overbeviste om at kun tilbud der brugte alle eller de fleste af<br />
disse principper kunne gøre krav på at arbejde med psykosocial<br />
rehabilitering. Disse principper er løbende blevet ændret og to<br />
er blevet tilføjet.
•Under udnyttelse af fuld menneskelig kapacitet<br />
•Udruste mennesker med færdigheder<br />
(sociale,erhvervsmæssige,uddannelsesmæssige,interpersonelle og andre)<br />
•Mennesker har både ret og ansvar for selvbestemmelse<br />
•Tilbud skal ydes i så normale omgivelser som muligt<br />
•Diferentieret behov og pleje.<br />
•Personale der forpligter sig<br />
•Pleje og omsorg ydes i intime omgivelser uden profesionelle, autoritære<br />
skjolde eller barrierer<br />
•Tidlig indsats.<br />
•Netværkstilgang /omgivelser tages med.<br />
•Forandring af omgivelser.<br />
•Ingen begrænsning på deltagelse<br />
•Arbejds-orienterede processer.<br />
•Der lægges vægt på den sociale model frem for den medicinske<br />
•Vægt på klientens styrker i stedet for patologi<br />
•Vægt på her og nu i stedet for gamle problemer
I 1992, besluttede Victorias Socialpsykiatri (communitymanaged<br />
sector) kollektivt at de ydede psykiatrisk<br />
handikapstøtte og psykosocial rehabilitering, i stedet for<br />
“socialpsykiatri” (mental health services) og dette kom til at<br />
fremgå ved et navneskift i hele organisationen.<br />
Organisationen fjernede sig yderligere fra den kliniske<br />
støtte ved at vedtage et sæt karakteristika som ”NongovernementCommunity-managed<br />
Community Mental<br />
Health and Support Services” i 1992. Disse blev publiceret i<br />
”NewParadigm”, september 1992 og er forblevet<br />
hjørnestenene i den kommunale støtte og service. De er:
•Flexibilitet I struktur og tilbudsmodeller<br />
•Ikke –tvungen/obligatorisk deltagelse.<br />
•Støtte til mobilitet og valg af støttemuligheder<br />
•Aktiv bruger deltagelse I tilbuddene<br />
•Støtte til at det er brugerne der beslutter<br />
•Koncentration omkring kvalitetsrelationer og interaktion<br />
mellem klienter og ansatte<br />
•Aktivt advokere for ”bruger til bruger” støtte.<br />
•Ansvarlighed overfor deltagernes behov.<br />
•At yde de mest mulige- “normale” omgivelser<br />
•Effektiv psykosocial rehabilitering<br />
•Selvstændig/autonom kommunal/lokal ansvarlighed<br />
•Udnytttelse af en bred vifte af færdigheder.<br />
•Aktiv kommunal/lokal uddannelses funktion.<br />
•Aktiv advokering.<br />
•Cost-effectiveness: både operationelt og forebyggende
Jeg sidder i en styregruppe i et fællesWHO og EU kommissionsp rojekt<br />
Empowerment of Users and Carers in EU .<br />
Ud over at skabe en brugbar definition af empowerment og indikatorer på<br />
empowerment – tyder det på efter min opfattelse at hvis dette skal lykkes,<br />
skal der udover ord også foregå en massiv investering i brugere og<br />
pårørendes arbejde – jeg vil sammenligne det lidt med u-landshjælp – hjælp<br />
til selvhjælp-<br />
Derfor er mine sidste ord også et spørgsmål om hvor vi finder midlerne i<br />
Danmark til brugere og pårørendes eget arbejde med psykosocial<br />
rehabilitering. Den tid hvor alt hvad brugere og pårørende laver skal være<br />
frivilligt arbejde – er ovre.<br />
Erik Olsen