MUSEUMSHAVEN - Statens Museum for Kunst

KØBENHAVNS
KOMMUNE
MUSEUMSHAVEN
Indbudt projektkonkurrence
KONKURRENCEPROGRAM

2 SMk Museumshaven
Konkurrenceprogrammet er udarbejdet af Statens Museum for Kunst og
Københavns Kommune i samarbejde med Arkitektforeningens Konkurrenceafdeling.
I programmet indgår desuden følgende tre artikler:
”Museumshavens historie”, skrevet af Lulu Salto Stephensen, kunsthistoriker,
fil. dr. ”En have ved museet i parken”, skrevet af Annemarie Lund,
landskabsarkitekt MDL, redaktør af tidskriftet Landskab, og ”Karakteristik
af konkurrenceområdet og omgivelserne”, skrevet af Carsten Thau, professor,
Kunstakademiets Arkitektskole.
Fotos: Flemming Nielsen, Adman, medmindre andet er angivet.
Forsidefoto: Jan Cavling
Grafisk idé og layout: Adman Kommunikation
Tryk: BestBuyBroker
Juni 2011

1
FORORd
Velkommen til konkurrencen om Statens Museum for Kunsts nye museumshave.
Statens Museum for Kunst er en af Danmarks største og vigtigste kulturinstitutioner, og det er vigtigt
at fremstå imødekommende og inkluderende over for gæster og forbipasserende. Museumshaven
foran museet skal medvirke til at lede gæsterne ind på museet og invitere til ophold før og efter et
museumsbesøg.
Gennem en årrække er antallet af arrangementer
og besøgstallet steget, og i den forbindelse
har en renovering af haven længe stået højt på
ønskelisten. Med en generøs donation fra Annie
og Otto Johs. Detlefs’ Fonde er det nu muligt
at gennemføre en arkitektkonkurrence om den
nye museumshave i samarbejde med Københavns
Kommune, som ejer haven.
Formålet med konkurrencen er at tilvejebringe
forslag til museumshavens udformning, dens
relation til omgivelserne og dens overgange til
de tilstødende arealer.
Konkurrencen er udskrevet i et samarbejde mellem Statens Museum for
Kunst og Københavns Kommune og gennemføres med økonomisk støtte
fra Annie og Otto Johs. Detlefs’ Fonde, der også finansierer realiseringen
af det nye anlæg.
Med dette konkurrenceprogram ønsker vi at inspirere de otte konkurrenceteams
til at komme med nogle smukke og bæredygtige bud på opgaven.
Vi har brug for jeres kreative tolkninger af områdets muligheder, både de
åbenlyse her og nu, og de mere langsigtede, som rummer potentiale for
fremtiden.
København, juni 2011
Otto Johs. Detlefs Karsten Ohrt
Direktør, Statens
Museum for Kunst
Jon Pape
Centerchef, Københavns Kommune.
Center for Park og Natur
SMK Museumshaven 3

4
SMK Museumshaven
“Haven virker alt for domineret af ønsket om at lede op til
museet og bliver derved blot til et gennemgangsareal”
citat fra borgerdialogen
Konkurrenceområdets Statens afgrænsning
Museum for Kun

for Kunst, Museumshaven
Ortofoto
Bilag 4
INdHOLd
1 | FORORd . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 3
2 | BAGGRUNd . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 6
2.1 Beliggenhed . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 8
2.2 Museumshavens nuværende udformning . . . . . . . . . 8
2.3 Besøgende . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 9
2.4 Trafik og støj . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 9
2.5 Bindinger . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 9
Museumshavens historie
Af Lulu Salto Stephensen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 10
3 | VISION . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 14
4 | OPGAVEN . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 16
4.1 Sammenhænge og forbindelser . . . . . . . . . . . . . . . . . . 17
4.2 Kunst, kultur og ophold . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 20
4.3 Museets serviceareal . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 21
4.4 Terrænreguleringer . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 22
4.5 Tilkørselsforhold og publikumsparkering . . . . . . . 23
4.6 Beplantning . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 24
4.7 Belægninger . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 26
4.8 Terræninventar og materialer . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 26
4.9 Belysning . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 26
4.10 Installationer . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 27
4.11 Drift og vedligeholdelse . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 27
En have ved museet i parken
Af Annemarie Lund . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 28
5 | TEKNISKE FORHOLd . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 32
5.1 Forurening . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 33
5.2 Ledninger mv. i terræn . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 33
5.3 Sikkerhed . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 33
6 | ØKONOMI . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 34
7 | BETINGELSER . . . . . . . . . .. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 38
7.1 GENEREL INFORMATION . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 40
7.1.1 Konkurrenceudskriver . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 40
7.1.2 Konkurrenceform . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 40
7.1.3 Konkurrencens sekretær . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 40
7.1.4 Deltagere . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 40
Karakteristik af konkurrenceområdet
og omgivelserne Af carsten thau . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 41
7.1.5 Vederlag og præmiering . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 42
7.1.6 Programmets godkendelse . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 42
7.2 FORUdSÆTNINGER FOR AT
AFGIVE KONKURRENCEFORSLAG . . . . . . . . . . . . . . . . . 42
7.2.1 Rettigheder . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 42
7.2.2 Forsikring . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 42
7.2.3 Offentliggørelse af resultatet . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 42
7.2.4 Orienterings- og besigtigelsesmøde. . . . . . . . . . . . . . . . 45
7.2.5 Spørgsmål . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 45
7.3 KONKURRENCEMATERIALE . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 45
7.4 REGLER FOR AFGIVELSE AF
KONKURRENCE FORSLAG . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 47
7.4.1 Konkurrenceforslagets form og omfang . . . . . . . . . . . 47
7.4.2 Navnekuvert . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 48
7.4.3 Planchemateriale . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 48
7.4.4 Beskrivelseshæfter . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 49
7.4.5 Digitalt materiale . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 50
7.4.6 Tilbudslister for honorar . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 50
7.4.7 Tilbuddets gyldighedsperiode . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 50
7.4.8 Afgivelse af konkurrenceforslag . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 50
7.5 EVALUERING . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 50
7.5.1 Dommerkomité . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 50
7.5.2 Bedømmelseskriterier . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 51
7.6 FORHANdLING . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 51
7.7 POLITISK OG MYNdIGHEdSMÆSSIG
GOdKENdELSE . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 51
SMK Museumshaven 5

6
SMk Museumshaven

2 SMk
BAGGRUNd
Museumshaven 7

8
“Jeg kunne godt tænke mig, at haven var mere imødekommende,
også hvis man bare vil sidde og nyde solen”
2.1 BELIGGENHEd
Museumshaven ligger i Østre Anlæg, som er en af Københavns mest besøgte
parker. Sammen med Kastellet, Botanisk Have, Ørstedsparken, Tivoli
og Stadsgraven udgør parken en del af den gamle befæstning omkring København.
Søen i anlægget er en rest af voldgraven, og museet ligger højt i
terrænet på den gamle voldkrone.
Statens Museum for Kunst ligger i et område, der er kendetegnet ved høj
intensitet af museer og parker. Sammen med Rosenborg Slot, Davids Samling,
Filmhuset, Statens Naturhistoriske Museum og Den Hirschsprungske
Samling har museet indgået et samarbejde under overskriften Parkmuseerne.
Samarbejdet søger at drage fordel af museernes beliggenhed blandt
grønne haver og parker, som et naturligt supplement til et museumsbesøg
for nutidens museumsgæster. Der er årligt ca. 4 millioner besøgende i
parkerne (Kongens Have, Botanisk Have og Østre Anlæg) nær Statens Museum
for Kunst, heraf besøger godt 1 million gæster museerne. Målet for
samarbejdet er at give adgang til, fortælle historier om og fascinere publikum
med centrale genstande, værker og samlinger fra kulturarven.
Visionen er at gøre Parkmuseerne til et internationalt anerkendt museumskvarter
på linje med Museumsinsel (Berlin), Museumsufer (Frankfurt),
Museum Mile (New York), MuseumsQuartier (Wien) og Museumsplein
(Amsterdam).
2.2 MUSEUMSHAVENS
NUVÆRENdE UdFORMNING
Museumshaven var oprindeligt en åben plads. I 1919 blev pladsen omlagt
til en stramt designet, nyklassicistisk have, som skulle ’stemme sindet’ til
kunstoplevelser. I forbindelse med museets udvidelse i 1996 blev anlægget
renoveret og fandt dermed sin nuværende form med symmetriske stisystemer,
roser, buksbomhække og rækker af træer ud mod gaden.
SMK Museumshaven
citat fra borgerdialogen
FOTO: SMK
En af havens nuværende kvaliteter er, at den er
et pusterum til ro og eftertanke før og efter et
museumsbesøg. Ved borgerworkshoppen udtrykte
en stor del af deltagerne stor glæde ved
det fredelige og smukke parkrum.
BORGERdIALOG
I forbindelse med udarbejdelsen af konkurrenceprogrammet
har der været en
grundig dialog med borgere og naboer. Der
har været afholdt en borgerworkshop, ligesom
der har været gennemført en række
interviews med borgere, brugere og ansatte
på de nærliggende arbejdspladser.
Resultatet viser i korte træk, at borgerne
hovedsagelig benytter museumshaven til
enten gennemgang til eller fra museet eller
til den øvrige del af Østre Anlæg. Borgerne
ønsker, at haven i højere grad aktiveres til
ophold og kunstneriske arrangementer, og
at adgangsforholdene mellem museumshaven
og resten af parken forbedres.

2.3 BESØGENdE
Museets og dermed havens besøgende er et
bredt udsnit af danskere og turister fra hele
verden samt et stort antal skoleklasser (6-15
grupper pr. dag). Herudover arrangerer museet
særudstillinger og stiller lokaler til rådighed for
store arrangementer med op til 800 spisende
gæster uden for museets åbningstid. Haven besøges
desuden af gæster, som bruger den som
gennemgangsareal til Østre Anlæg.
Besøgstallet på museet er fra 1996 til 2010 steget
fra 190.000 til 450.000, hvilket også afspejler
behovet for en anden indretning af haven.
2.4 TRAFIK OG STØj
Museumshaven er beliggende ved Georg Brandes
Plads, det vil sige krydset mellem Øster
Voldgade og Sølvgade, som fungerer som fordelingsgader.
Krydset er stort og domineret af
trafik, og generelt er der en betydelig støjpåvirkning
fra biltrafikken.
2.5 BINdINGER
Der er en række bindinger i forbindelse med
projektet:
• Fredning: Museumshaven er fredet, og
udviklingen af den nye have skal tage hensyn
til de begrænsninger og muligheder,
fredningen giver. Københavns Kommune
vil sikre, at fredningen overholdes, og at
de nødvendige myndigheder ansøges om
eventuelle dispensationer.
• Tilgængelighed: Byen er for alle og skal
kunne bruges af alle. Derfor vil kommunens
handlingsplan for tilgængelighed være et
gennemgående tema i såvel konkurrencen
som den efterfølgende udvikling af projektet.
• Miljø: Københavns Kommune har stort fokus
på bæredygtig udvikling, og at nye projekter
er bæredygtige, både i anlægs- og
brugsfasen.
FREdNINGSdEKLARATION
Som del af Østre Anlæg er museumshaven
fredet i henhold til fredningsdeklaration
af den 25. juli 1969 (bilag).
Af fredningsdeklarationen fremgår det
blandt andet, at fredningens formål er
at bevare det fredede areal som et rekreativt,
grønt område og drive det som
park.
Parken skal være åben med adgang
for offentligheden, og adgangen til rekreativ
udnyttelse af arealet må ikke
begrænses. Ændringer i anlæggets
nuværende tilstand skal godkendes af
fredningsnævnet, men det vurderes
ikke at blive en hindring, så længe havens
parkkarakter opretholdes, og der
ikke etableres anlæg, der ikke tjener
parkens formål.
SMK Museumshaven 9

10
MuseuMsHavens
historie
SMK Museumshaven
Kunstmuseet, opført 1889-96 af Vilhelm Dahlerup, ligger i Østre Anlæg
og er bygget på resterne af det gamle voldterræn, Quitzows
Bastion, skråt overfor en af indgangene til Kongens Have. Bygningen
ligger over gadeniveau. Pladsen foran museumsbygningen fremstod i
begyndelsen som et stort, sammenhængende byrum. I 1897 opsattes det
vældige Danmarksmonument udført af Louis Hasselriis centralt på pladsen.
Den tids trafik bestod af fodgængere og hestekøretøjer, og man kan
forestille sig, at trafikken har tilført pladsen en vis urban livlighed. Trafikken
skiftede imidlertid karakter; bilen henvender sig ikke på samme måde
til byrummet. Pladsen havde noget af storheden fra de store europæiske
metropoler over sig, hvilket var afgørende på anlægstidspunktet. Dette ønske
om at markere pragt og magt døde dog hurtigt ud efter århundredskiftet,
og de ønsker, man havde til det nye forareal var af langt mere folkelig

karakter, Luxembourg haven i Paris blev nævnt som forbillede, men også
kendskabet til den engelske parktradition, der i disse år nåede dansk jord,
må have spillet en rolle. Ca. 20 år efter museets indvielse besluttedes det
at gennemføre en radikal revision af forpladsens karakter. Man valgte at
erstatte det tvivlsomme byrum med en have, og Danmarksmonumentet
flyttedes til Pücklers Bastion inde i Østre Anlæg.
Baggrunden for anlæggelsen af museumshaven var mangel på plads,
idet man ønskede vejrhårde skulpturer anbragt udendørs i et fredet terræn
i tilslutning til museumsbygningen. En hegnet have ville både tilgodese
dette og tillige give publikum mulighed for at se på skulpturer i en
meningsfuld sammenhæng. Dette folkeoplysende moment lå også bag
Glyptotekshaven 1906-08 og Enghaveparken 1927-29. Det er her Luxembourg
Haven i Paris, med dens rige skulpturudsmykning kom ind i billedet.
FOTO: KØBENHAVNS BYMuSEuM
Kunstmuseets haveanlæg blev til i årene 1916-21 (udført 1919-21)
med Valdemar Fabricius Hansen som landskabsarkitekt. Haven udtrykte
et markant holdningsskift. Denne sydvendte have skulle være en oase, et
søgt og kært hvile- og rekreationssted for byens borgere, en optakt til museets
kunstoplevelse og et fredeligt stemningsfyldt rum formentlig med
den bagtanke, at lade naturens frit groende vækstlighed give den voldsomme
facadearkitektur et blødgørende modspil. Rundt om i Europa så
man tilsvarende landskabelige modspil til historicistisk arkitektur, der på
afgørende måde menneskeliggjorde den ekspressive arkitektur.
Kunstmuseets have er en levende antikvitet, snart 100 år. Den er et
godt eksempel på, hvordan havekunsten så ud på anlægstidspunktet afspejlende
den arkitektoniske haves nybarokke idealer med lige linjer og
plane flader, med dens anvendelse af hække, rumskabende buske (bl.a.
SMK Museumshaven 11

12
syrener og guldregn) samt ikke mindst roser i hækindfattede bede. Både
de rumligt gørende buske (syrenerne især) samt rosen, den lyserøde Madame
Caroline Testout i langstrakte bede, står der endnu. Også i dag danner
fladernes strenge, rene geometri kontrast til løvmassernes og de frit
placerede træers bløde volumener. Alt i alt giver haven fortsat et autentisk
billede af havekunsten i de første årtier af 1900-årene.
Det trekantede areal foran Kunstmuseet består af en stor flade, der
gennem tre stråleformede gange - et patte d’oie - er inddelt i græsplæner
indrammet af blomsterrabatter. Fra denne, den største og væsentligste del
af haven, skulle skråninger og stentrapper føre en fortsættelse af gangene
SMK Museumshaven
ned til den lavere liggende del med en lige, bred gang langs henholdsvis
Øster Voldgade og Sølvgade. En buet til- og frakørselsvej fører forbi museets
hovedindgang, tværs gennem anlægget. Overalt er anvendt grus som
belægning på gangene. ud for hovedtrappen anlagdes en vandret plads
støttet af en halvrund mur med én lang bænk, tegnet af arkitekten Carl Petersen,
kendt for Fåborg Museum.
Andre havebænke opsattes andre steder i anlægget på dertil egnede
pladser. Hele arealet syd for bygningen hegnedes. Carl Petersen tegnede
en række forslag til denne indhegning. Hegnet, der skulle stå ved foden
af et så skrånende terræn skulle have en vis kraft og højde, navnlig når

det som her ikke drejede sig om indramning af
en åben plads, men om en begrænsning af en
have. Hegnet skulle suppleres med en kraftig
busketbeplantning, dels til indramning af haven
og skabe hygge og læ fra gadens pulserende liv,
dels til at yde baggrund for opstilling af skulpturerne.
Carl Petersen tegnede også indgangspartierne.
Haven indgår i et sluttet hele med Dahlerups
museumsbygning, ikke mindst på grund
af havens regelmæssige, aksiale principper i en
landskabelig indramning. Krydset Sølvgade – Øster Voldgade markeredes
på et tidspunkt af en rundkørsel følgende geometrien i indgangspartiet i
N.-H. Jardins fine Kasernebygning (skråt overfor), indgangen til Kunstmuseet
og Kongens Have. Denne har dæmpet trafikkens fremdrift og derved
fremhævet museet. Den er senere fjernet, selv om den syntes oplagt.
De centrale karaktertræk ved haven knytter sig til ganske få elementer:
1. En visuel sammenhæng med Kongens Have, hvor den højtliggende
facadearkitektur orienterer sig mod lågen i Kongens have. 2. Den regelmæssige,
klippede centralhave indfattet en frit groende ramme. 3. Haven
er anlagt som en skulpturhave. 4. Gangene langs med de to gader fremstår
forsænkede mellem deres græsrabatter, det var formodentlig for at skabe
en større følelse af rumlighed og for at danne en art sokkel for skulpturerne
i nicherne. Skulpturerne er i dag opstillet inde i museet, men hæknicherne
står der endnu. Museet skal ikke, men har ret til at stille skulpturer
ud i haven.
I forbindelse med museets udbygning i 1992 ønskede museet at føre
haven tilbage til en åben plads, som den oprindelige, ud fra et ønske om
større synlighed af museet. Dette forkastedes af Københavns Kommunes
ledelse, idet der henvistes til, at en sådan form allerede et århundrede tidligere
havde været afprøvet og havde mødt kritik. Resultatet blev, at haven
skulle bevares, men rekonstrueres til den form, som V. Fabricius Hansen
havde ønsket. Dog skulle der, ifølge landskabsarkitekt Sven-Ingvar Andersson,
hvem dette arbejde blev overdraget, tages hensyn til museets ønske
om synlighed og til det forhold, at museet var blevet fordoblet i størrelse
ligesom i forventet antal gæster – og til at folk bruger parker anderledes
i 1999 end i 1919. Rekonstruktionen bestod i rydning af forvoksede busketter
og af en stor buksbomhæk langs facaden, gennem udtynding og
opstamning af syrener, nedskæring af tjørnehække langs gaderne samt
fældning af et bøgetræ, alt sammen for at give bedre indsyn til museet.
Endvidere blev veje og trapper rettet op, roserne gødet og den centralstillede
halvcirkulære bænk fjernet og andre støbejerns parkbænke opsat i
forbindelse med noget staudebeplantning i de ydre plæner. Hertil kom en
ændring af havens hovedindgang. Oppe fra museets hovedindgang ser det
ud som om centralaksen fortsætter lige over i gitterporten i Kongens Have,
tværs over kørebanerne, ligesom det lange kig også inddrager både spir
og fjernt liggende kirketårne som en art landskabeligt modspil til havnes
strenge regelmæssighed nedenfor.
Kunstmuseets have er en historisk have. Den er ikke alene et velbevaret
monument fra en særlig epoke i dansk havekunsts historie, men med
dette stykke - levende – kunstværk formår museet også at fremvise endnu
en kunstnerisk disciplin, nemlig havekunsten.
Lulu salto stephensen, kunsthistoriker, fil. dr.
Ovenstående er baseret på Lulu Salto Stephensens redegørelse for haveanlægget
og Sven-Ingvar Anderssons efterskrift om samme i publikationen
Haveanlægget foran statens Museum for Kunst, udgivet af Københavns
Kommune, 1999.
SMK Museumshaven 13

14
SMk Museumshaven
3
VISION

3 | VISION
Visionen for konkurrencen er at revitalisere
museumshaven som et grønt haverum, der på
én og samme tid integrerer haven i Østre Anlæg
og den øvrige by og inviterer publikum indenfor
på museet. Samtidig ønskes, at intentionen bag
den nuværende museumshave om at ’stemme
sindet’ til en kunstoplevelse gentænkes i en
form, der imødekommer nutidens behov.
Konkurrencens målsætninger er, at:
• Haven indrettes under hensyntagen til alle
havens brugere, børn, voksne, museumsgæster
og andre, som bruger haven til ophold
og gennemgang.
• Der skabes et fleksibelt haveanlæg, som
kan rumme et bredt spektrum af aktiviteter,
koncerter, kunstarrangementer og lignende.
• Der etableres en imødekommende adgang
til museet.
• Sammenhængen til den øvrige del af Østre
Anlæg tydeliggøres.
• Museumshaven bidrager til et øget fokus
på museerne i bydelen. Det gælder Rosenborg
Slot, Davids Samling, Filmhuset,
Statens Naturhistoriske Museum og Den
Hirschsprungske Samling.
• Der indtænkes miljø i forhold til klimaet over
året, lyse og mørke årstider, vind/læ og sol/
skygge.
• Der indtænkes bæredygtighed i forhold til
belysning, materialer, anlæg og drift.
SMK Museumshaven 15

16
4
SMK Museumshaven
OPGAVEN

4 | OPGAVEN
I dette afsnit gennemgås en række temaer, funktioner
og elementer i museumshaven, som ønskes
fremhævet i kraft af deres betydning for en
vellykket løsning af konkurrenceopgaven. Det er
især her den opgavemæssige udfordring ligger,
og det er her vi har brug for konkurrencedeltagernes
nytænkning og kreative løsninger. Der er
tale om skitsekonkurrence, og med afsæt i programmet
må deltagerne meget gerne komme
med yderligere bud på havens aktiviteter og
muligheder.
4.1 SAMMENHÆNGE OG
FORBINdELSER
Museumshaven udgør 7.500 kvadratmeter og
er dermed på størrelse med Kongens Nytorv og
Rådhuspladsen.
Museumshaven indgår i en række sammenhænge
og forbindelser til den omkringliggende
by: Beliggenheden i museumskvarteret og nær
“Haven burde åbnes ind mod Østre
anlæg, så der opstår en sammenhæng
mellem de to områder”
citat fra borgerdialogen
store, historiske parker, aksen fra Kongens Have,
sammenhængen med Østre Anlæg og en mulig
fremtidig opgradering af den eksisterende
gangtunnel under Sølvgade til Botanisk Have og
Statens Naturhistoriske Museum.
Det naturlige fodgængerflow vil være til og fra
havens indgange til museets indgang, på tværs
af haven fra Øster Voldgade til Sølvgade samt
højre og venstre om museet.
I dag bliver forbindelsen vest om museet og
dermed til Østre Anlæg og Den Hirschsprungske
Samling brudt, da der ingen stiforbindelse
er ved museets sydvestlige hjørne. Publikum er
henvist til Sølvgade for at forcere strækningen.
Konkurrenceforslaget skal:
• Tage stilling til museumshavens sammenhæng
og forbindelse med bydelens museer
og parker.
• Indtænke ganglinjer og publikumsflow, herunder
stiforbindelse vest om museet.
SMk Museumshaven 17

18
FOTO: JAN CAVLING
SMK Museumshaven

FOTO: JAN CAVLING
SMK Museumshaven 19

20
SMK Museumshaven
4.2 KUNST, KULTUR OG OPHOLd
Den borgerdialog, som har været gennemført, viser at borgerne ønsker
museumshaven skal være kunst- og kulturformidlende, samtidig med at
den skal danne ramme for et cafémiljø. Der har været mange konkrete og
meget forskelligartede forslag hertil.
Museumshaven er ikke tænkt som en egentlig udvidelse af museet, men
den skal kunne danne ramme om midlertidige kunstinstallationer og kulturelle
arrangementer i bred forstand, samtidig med at haven også skal
kunne fungere, når der ingen arrangementer og udstillinger er.
Øst for hovedtrappen ønskes etableret en udgang fra museets cateringkøkken
og et udeserveringsareal med plads til 40-50 personer. I den forbindelse
er der mulighed for at fjerne dele af støttemurene langs facaden.
I forbindelse med udeserveringsarealet skal der være mulighed for at
opstille en mobil udeserveringspavillon (plug-in) og en mobil scene. Desuden
skal der være mulighed for at opstille siddemøbler og borde, så besøgende
kan nyde solen, cafeens køkken eller deres medbragte mad.
Den mobile scene i relation til cafeen ønsker museet at benytte til mindre
musikarrangementer og lignende. Scenen skal kunne rumme op til fire
musikere. Tilskuerne vil være placeret på udeserveringsarealet
og eventuelt også på museets
hovedtrappe.
Der skal være mulighed for at opstille mobile
toiletter i museumshaven i forbindelse med
scenearrangementer og lignende. Der skal ikke
tages højde for afløb, men der skal være mulighed
for eltilslutning.
Konkurrenceforslaget skal:
• Skabe rammer for diverse kunstinstallationer
og kulturelle arrangementer, samtidig
med at haven skal kunne fungere uden.
• Indarbejde plads til en mobil udeserveringspavillon
og udeserveringsareal til 40-
50 personer øst for hovedtrappen.
• Indarbejde plads til en mobil scene i tilknytning
til udeserveringen med plads til 4 musikere.
• Indarbejde plads til at opstille mobile toiletvogne.

MUSEETS SYdFACAdE
Facaden kan i hovedtræk opdeles i fem afsnit: midterpartiet med
hovedtrappen, to mellemfløje og to sidefløje. de to mellemfløje afsluttes
mod terræn med hver sin cirka fire meter brede lysgård, som
dels giver lys til den nederste række vinduer i bygningens base, dels
er flugtvej fra flugtvejsdørene i sidefløjene. den østlige lysgård rummer
endvidere barnevognsparkering, affaldscontainere mv.
Lysgårdene er afgrænset mod forpladsen ved en halvanden meter
høj støttemur, hvor terrænet på siden mod forpladsen er trukket helt
op til overkant af støttemurene. Herved har man opnået, at kældervinduerne
i basen ikke er fuldt synlige set på afstand af bygningen.
dette er en kvalitet, som skal fastholdes, idet kældervinduerne visuelt
vil være relativt markante og afvigende i forhold til oplevelsen af
den naturstensbeklædte base og facaderne i øvrigt. Hensynet hertil
rummer dog fortsat mulighed for helt eller delvist at fjerne lysgårdene,
såfremt det foreslåede hovedgreb taler herfor. der skal blot
etableres en ny afskærmning af vinduerne. dette kan ske på flere
måder, eksempelvis ved at planlægge en logistisk mere optimeret
’funktionszone’, hvor lysgårdene i dag er placeret.
4.3 MUSEETS SERVICEAREAL
Statens Museums for Kunsts serviceareal er beliggende ud for museumsbygningens
vestgavl, hvor der også er personaleindgang. Servicearealet
benyttes til tilkørsel og parkering for kunstleverancer, håndværkere og lignende
samt til cykelparkering for museets personale. I dag fungerer arealet
ikke optimalt, da det fremstår rodet, og der mangler en stiforbindelse
vest om bygningen. Desuden er parkeringsforhold og af- og pålæsningsmuligheder
ikke gode nok.
Konkurrenceforslaget skal:
• Udforme et attraktivt og grønt serviceareal.
• Arbejde med servicearealets overgang til parken, herunder stiforbindelsen
til museumshaven.
• Have plads til 6-8 parkeringspladser.
• Have plads til 70 cykler.
• Have plads til kørsel og aflæsning for sættevogne i umiddelbar tilknytning
til indgangen.
SMK Museumshaven 21

22
“Jeg ville ønske, at haven rummede ’samlingssteder’,
der indbød til at sidde ned. nærmest som små huler”
4.4 TERRÆNREGULERINGER
I konkurrenceområdet er der betydelige terrænforskelle.
Som det kan ses af programmets bilag
02, skråner haven mod syd fra museet mod Georg
Brandes Plads og mod Øster Voldgade og
Sølvgade.
Som udgangspunkt må der ikke ske omfattende
terrænreguleringer, idet det eksisterende terrænfald
generelt skal respekteres. Dog har
konkurrencedeltagerne mulighed for en vis terrænregulering,
der imødekommer ønsket om at
skabe en direkte stiforbindelse mellem Museumshaven
og Østre Anlæg.
Ligeldes skal der foretages terrænreguleringer i
forbindelse med den forestående gennemrenovering
og forlængelse af museets hovedtrappe.
Trappen består af tre relativt korte løb, hvoraf
de to er placeret inde i loggiaen, mens det nederste
løb med otte trin forbinder forpladsen og
bygningen.
SMK Museumshaven
citat fra borgerdialogen

Hovedtrappen indgår i konkurrencen, for så vidt
angår indarbejdelsen af det ændrede trappeforløb
og de terrænreguleringer, som det medfører.
Det nederste trappeløb og mellemreposen vil
blive renoveret, og trappen vil blive forlænget
med yderligere fem stigninger, jf. plantegningen
på side 20.
Den nye hovedtrappe rummer muligheder for, at
trappen i højere grad kan benyttes som opholdsted,
men samtidig skaber den udfordringer i
forhold til at regulere terrænet.
Konkurrenceforslaget skal:
• Indarbejde det nye trappeforløb.
• Løse de terrænmæssige udfordringer, der
er forbundet med en stiforbindelse vest om
Statens Museum for Kunst.
• Løse de terrænmæssige udfordringer, der
er forbundet med forlængelsen af museets
hovedtrappe.
Illustration til højre:
Museets vesthjørne
4.5 TILKØRSELSFORHOLd OG PUBLIKUMSPARKERING
Gæster til museet er henvist til den almindelige gadeparkering, som hovedsagelig
foregår i Stockholmsgade og Øster Voldgade. I museumshaven er der
en kørevej til museet, som er beregnet som servicevej for museets køkken og
til afsætning og afhentning af VIP-personer. Her er der desuden indrettet fire
handicapparkerings-pladser tæt på museets indgang.
Parkeringsmulighederne for cykler er i Sølvgade. Cykelstativerne bliver stort
set ikke benyttet, hvorimod publikum parkerer på begge sider af indgangen til
museet og langs mure, op ad bænke og på begge sider af museets hovedtrappe
inde på havens areal. Statens Museum for Kunst vil gerne imødekomme
brugernes behov ved at etablere cykelparkering i museumshaven, f.eks. i tilknytning
til havens indgange.
Barnevogne må af sikkerhedsmæssige grunde ikke medtages på museet. Der
er etableret et uoverdækket barnevognsareal i den lille lysgård øst for museets
hovedtrappe. Herfra skal den besøgende transportere sit barn sammen
med tasker og eventuelt gående børn i al slags vejr for at låne en klapvogn i
forhallen.
Den udvendige parkering af barnevogne giver anledning til en del frustration
blandt museets børnefamilier. Der er således behov for at etablere en attrak-
SMk Museumshaven 23

24
“Flere blomster og så noget kunst i
haven man kan interagere med”
tiv, overdækket barnevognsparkering tæt på
hovedindgangen med direkte adgang herfra
ind i garderoben jf. plantegningen på side 20, så
transporten op ad den store trappe undgås.
Konkurrenceforslaget skal:
• Indeholde 1 kørevej til hovedindgangen
• Indeholde 4 handicapparkeringspladser
• Indeholde 50 meter cykelparkering
• Indarbejde planerne for barnevognsparkering
4.6 BEPLANTNING
Museumshaven er en del af Østre Anlæg og dermed
en del af Københavns parker. Beplantning
er en vigtig del af havens karakter, både nu og i
fremtiden. Hvilke dele der bevares i forslaget, er
op til konkurrencedeltagerne, men der ønskes
en stillingtagen til det nuværende anlægs kvaliteter
i forhold til forslaget.
Museumshavens beplantning skal sikre variation,
frodighed, sanselighed og fauna. Valg
og placering af beplantning skal ske under hensyntagen
til levedygtighed og tilvækst samt en
bæredygtig pleje.
SMK Museumshaven
citat fra borgerdialogen

Af sikkerhedsmæssige årsager skal museumsbygningen
blotlægges med en forholdsvis lav
beplantning, således at man via overvågningskameraerne
kan se hele vejen rundt om bygningen.
Den store bregnebøg ved museets nordøstgavl
er fredet og inden for kronens drypzone skal
den sikres de bedst mulige vækstbetingelser
i det nye anlæg. I denne zone må der f.eks. ikke
foretages terrænændringer eller udgravninger
til bærelag.
De øvrige træer er som udgangspunkt bevaringsværdige,
men en fjernelse af et eller flere
træer er ikke udelukket, hvis der i konkurrenceforslaget
kan argumenteres overbevisende for
dette.
Konkurrencedeltagerne kan forholde sig frit til
den øvrige beplantning.
Konkurrenceforslaget skal:
• Med beplantning understrege områdets
parkkarakter.
• Skabe læ og naturmæssige oplevelser i forhold
til årstider og klima.
SMK Museumshaven 25

26
4.7 BELÆGNINGER
I dag er museets kørevej, som samtidig fungerer som adgangsstier fra
Øster Voldgade og Sølvgade, belagt med en asfalt med et tilslag af småsten
(OB-belægning). Kørevejen ved personaleindgangen er asfalt- og
brostensbelagt. De øvrige stier er belagt med grus.
I den nye udformning af haven skal der fortrinsvis vælges faste og jævne
belægninger, da området skal være tilgængeligt for en lang række brugere,
og da det skal kunne renholdes og sneryddes. På grund af områdets fremtidige
parkkarakter ønskes grusbelægninger anvendt, hvor det er muligt.
Havens køreveje (både foran museet og ved dets personaleindgang) skal
være dimensionerede til tung trafik.
Konkurrenceforslaget skal:
• Bruge faste, jævne belægningstyper, der er dimensionerede til tung
trafik på kørevejene.
SMk Museumshaven
4.8 TERRÆNINVENTAR OG MATERIALER
Terræninventar og materialer skal have høj kvalitet i forhold til design,
miljø, drift og vedligeholdelse. Der skal arbejdes med sikkerhedsmæssigt
forsvarlige, slidstærke, miljøvenlige materialer med lang levetid, og hvor
også genanvendelse efter endt levetid er mulig. Desuden skal inventar og
materialer være driftsvenlige.
Designmanualen for byrumsinventar (se programmets bilag 14) kan bruges
som rettesnor og inspiration.
Konkurrenceforslaget skal:
• Indeholde terræninventar og materialer, som er sikkerhedsmæssigt
forsvarlige, er slidstærke, genanvendelige, driftsvenlige og har lang
levetid.
4.9 BELYSNING
I kommunens parker er det generelt et ønske, at belysningen begrænses
mest muligt, således at der også findes mørke områder i byen. Museumshaven
er en af de parker, hvor belysningen hellere skal underspilles end
overspilles. For museet gælder imidlertid særlige sikkerhedsforanstalt-

ninger, hvorfor museets facader, gavle og umiddelbare
nærhed skal være godt belyst.
Der ønskes et belysningskoncept, som hæver
grundbelysningen til et tilgængelighedsmæssigt
forsvarligt niveau, samtidig med at det
understøtter havens identitet og funktioner, således
at haven også om aftenen og i de tidlige
morgentimer fremstår imødekommende. Om
natten skal belysningen begrænses mest muligt.
Nøgleordene er identitet, rum, arkitektur, orientering,
oplevelse, sikkerhed, tryghed og bæredygtighed.
For så vidt angår bæredygtighed,
skal der lægges vægt på miljømæssig bæredygtighed
i anlæg, drift og vedligeholdelse.
Konkurrenceforslaget skal:
• Indeholde et belysningskoncept, som understøtter
det samlede koncept for haven.
• Have god belysning i museets umiddelbare
nærhed.
• Indtænke mulighed for at integrere kunstinstallationer
og belysning.
4.10 INSTALLATIONER
Elinstallationer skal tænkes ind i museumshaven
i form af en passende fordeling af strømstik
til en mobil café, events, scenebelysning,
koncerter, kunstprojekter, arbejdende kunstnere,
tv-transmissioner, belysning af facaden
og eventuelt andre funktioner, der foreslås af de
konkurrerende.
Desuden skal der være muligheder for vandaftapning.
Konkurrenceforslaget skal:
• Anvise hvor der anbringes stik til el til arrangementer.
• Anvise hvor der anbringes vandudtag til
vanding.
“Trappen til museet kunne udnyttes meget bedre,
som mødested og siddeplads med smuk udsigt”
4.11 dRIFT OG VEdLIGEHOLdELSE
Museumshaven skal udformes og anlægges, så det er muligt at opretholde
en høj standard og en rationel drift af haven. Det er således væsentligt
at indtænke belysning og inventar, som ikke alene er veldesignet, men
også robust.
Stier og veje skal kunne renholdes og sneryddes ved maskinkraft.
Beplantningen må gerne være frodig og varieret, men skal være i stand til
at tilpasse sig stedet uden et højt plejeniveau, når den er veletableret.
Ved udformningen af eventuelle vandelementer skal der tages højde for
rimelige drifts- og vedligeholdelsesomkostninger. Som følge af miljøkrav
kan der ikke forventes genbrug af regnvand.
Konkurrenceforslaget skal:
• Indarbejde robuste løsninger
• Indarbejde driftsvenlige løsninger
citat fra borgerdialogen
SMk Museumshaven 27

28
SMK Museumshaven
EN HAVE
VED museet
i parken
I
det grønne bånd af voldparker, Tivoli, Ør-
– om forholdet mellem den
urbane og den grønne have
stedsparken, Botanisk Have og Østre Anlæg,
fornemmes zig-zag-forløbet af voldgrav og
vold bedst fra luften. Men det er alligevel nok
helt present for de fleste, at der her er en bykernefavnende,
oprindelig sammenhængende
voldstruktur. I flowet af grønne plæner med
store, bredkronede træer ligger flere bygninger.
En del er placeret ret ligetil, parallelt og tæt på
vejen, det gælder f.eks. Den Hirschsprungske
Samling og Statens Naturhistoriske Museum.
Til gengæld har Statens Museum for Kunst gjort
det noget svært for sig selv med en placering
højt oppe på voldkronen og upræcist diagonalt i forhold til vejkrydset Sølvgade - Øster Voldgade.
Men det er ikke sådan, at parken – Østre Anlæg – på nogen måde og til nogen tid har omsluttet
museet, sådan at man har haft fornemmelsen af at skulle vandre igennem et parkstrøg for at komme
frem og op til hovedindgangen. Nej, det trekantede areal foran skiller sig ud fra parken og har karakter
af at være en afskærmet have, en ’hortus conclusus’, noget mere beskyttet, fortættet og varieret
end en åben park. En forstue med grusgulv, græstæpper og syrenvægge, møbleret med mindre trægrupper
og mørkgrønne hækstrimler samt rosenrabatter.
SMK, det nyanlagte haveanlæg,
nedre gangforløb,
foto 1992
SMK, det nyanlagte haveanlæg,
nedre gangforløb,
foto 1922

Statua dell’Appennino, Villa Demidoff, Pratolino, Firenze
Da stadsgartner Valdemar Fabricius Hansen udformede arealet om-
kring 1920 var det et tidstypisk anlæg, svarende til Glyptotekets have, til
det tidligere anlæg omkring Hirschsprungs samling og den forsænkede
have ved Ordrupgårdmuseet – og i for sig også Enghaveparken og Hellerup
Strandpark.
Trekantsarealet havde helt op til 1990 erne en ganske egen, let gammeldags
charme, godt afskærmet fra vejenes stadigt øgende trafik af
Carl Petersens sorttjærede, rustikke træstakit og syrenhegnet. Og der var
noget at komme efter og se på, idet figurative skulpturer af (i dag mindre
kendte) billedhuggere som Gottfred Eickhoff, Astrid Noack, August Saabye,
Theobald Stein og Viggo Jarl var placeret i brede hæknicher og tænkt
at have en folkeopdragende virkning.
Fra bænkene kunne man, henover et rytmisk forløb af præcist klippede
buksbomhække, betragte folks gåen og kommen til og fra museet.
Det kan være, at man nu finder udtrykket altmodisch og passé, men en
særlig kvalitet ved en bys parker og haveanlæg er jo, at de angiver et tidsmæssigt
spænd og de deraf afledte formudtryk. Der findes i øvrigt i Europa
mange eksempler på tunge 1800-tals bygninger, der på samme både er
blevet gjort mindre afvisende, mere lokkende ved at ses bag et let filigran
af noget grønt.
At det er en fredet have, man nu vil puste nyt liv i, kan man ikke komme
udenom. Men jeg ser ikke at man behøver sondre så nøje mellem have og
byrum, mellem grønt og urbant. Det handler mere om tiltrækningskraft og
sjælfuldhed.
Jeg kom engang til Bobolihaven en diset morgen med gyldent oktoberlys.
Det var et stykke ind til Isolottoen, bassinet kranset af oranger i
lerpotter, men det fortættede rum inviterede, nærmest trak én indenfor.
Alt efter gangenes retning aftegnedes ulige lange skygger fra de kantende
hække. De enkle elementer, der gentog sig i forskellige størrelser og med
variende rytme, kombineret med stedets topografi, gav stedet et stærkt
udtryk; et ego med stor udstråling midt i Firenze.
I Paris’ Luxembourghave, men også Vesterbros Enghaveparken drages
man ligeledes et godt stykke ind af karismatiske, men rolige vandspejl.
Anderledes spøgefulde og drillende var manierismens automataer, giochi
d’acqua, i Villa Pratolino. De kombinerede vand, overraskelse og kunst i
havens lange midterakse, ligesom Niki de Saint Phalle og Jean Tinguelys
moderne ’La fontaine Stravinsky’ midt i Paris.
I Jardin des Tuileries i Paris leder skakbrætlignede felter med taktfaste
rækker af hestekastanier og lindetræer op mod Louvre, mens Jacques
Wirtz’ gendigtede parterre Jardin du Carrousel fra 1990erne, bestående af
SMK Museumshaven 29

30
Bobolihaven,
Firenze
tolv radiale hæklinier, er placeret nærmest I.M. Peis glaspyramide og museet.
Har det sted ikke både karakter af have og byrum, grønt og urbant?
London er kendt for sine på en gang afslappede og klassiske grønne
byrum fra 1600-tallet, som de manglende karreer i bystrukturen har givet
mulighed for. Her er det egentlige byrum, fordi den omgivende bygningsmasse
qua facadernes præcise, lodrette vægge således definerer et rum. I
de, temmelig eksklusive, boligkvarterer har de gitteromkransede græsflader
med blomstrende buske og store træer nærmest havekarakter, såsom
Hans Place og Belgrave Square Gardens. Andre, Lincoln’s Inn Fields, Berkeley
Square eller Grosvenor Square er mere åbne med kæmpemæssige
træer på græs og kan krydses på mange måder. London er spættet som en
leopard med sådanne træfyldte byrum.
København er derimod blevet en nøgen by, i hvert fald sammenlignet
SMK Museumshaven
FOTO: MATLALOuP
Pinocchio Park,
Collodi, Toscana,
fotograferet 2010
FOTO: ANNEMARIE LuND
førnævnte og andre byer som Paris, Hamborg og
Oslo. Vi har dog steder af samme karakter, oftest
anlagt i 1910-20erne. Sankt Annæ Plads har lidt
af den londonske tone over sig, med tidstypiske
stammehække omkring midterrummet; ligeledes
Julius Thomsens Plads på Frederiksberg.
Mere strengt, men storladent er Rødkilde Plads,
der deler Bakkehusbebyggelsen i to dele. Væggene
i dette grønne byrum dannes af to dobbelte
lindealleer. Jeg har med fortsæt trukket steder
frem, der ikke er præget af en nutidig streg.
Det ser ud til, at ordene jardin og parc, field,
place, square og garden, plads o.lign. bruges i

FOTO: ANNEMARIE LuND
flæng for anlæg med nogenlunde samme karak-
ter. Og mere givtigt end at stille modsætningsfyldt
op, om noget er mere eller mindre urbant,
byrum eller ikke byrum, er det at se på det aktuelle
hjørneareals muligheder som en have
ved museet i parken. Men grønt må det være.
Og vigtigt for det nyfortolkede areals egenart og
udtryk er ikke mindst disse tre forhold:
Overfladen, Jordens hud, dens grad af
sprødhed og porøsitet, blødhed og muldfornemmelse.
Graden af belagthed er vigtige for
fornemmelsen af byhave, noget der er i slægt
med parken og forbinder sig med den. Men også
La Fontaine
Stravinsky, Paris
Slotsträdgården, Malmø, fotograferet 2009
bearbejdningen, der hvor fladen netop ikke er flad. I dag optager både let
skrånende flader og flere trapper terrænfaldet ned til gadehjørnet, hvor
man næsten savner en prop i hullet: først den store stejle trappe, dernæst
de to mindre krumme og længst ude tre små.
Dertil serialitet, rytme og gentagelse i de mange muligheder, der ligger
i kombinationen af havekunstens skalaformidlende og rumdannende byggeklodser;
trærækker eller trægrupper, lineære forløb af stammehække
eller høje som lave hække, irrgange og hækrum.
Og helt essentielt: en tydelig gestus, en form for gestalt og visuel udtryksfuldhed,
der anerkender og udfordrer såvel bygningens facade som
dens skala og tyngde og det, at folk skal drages op og op og op til hovedindgangen.
Det solvendte, men i dag støjplagede og visuelt trafikbelastede trekantareal
kunne uden omtanke risikere at blive et forblæst og goldt, ja
utiltrækkende stykke mellem det ene og det andet, et nyt terrain vague.
Omvendt kan ulemperne fremprovokere indlevede og velturnerede løsningsforslag.
Pavilloner eller påfugle, skulptur og søjlegang. Det er lidt
som med Kraka: hverken påklædt eller nøgen, hverken mæt eller fastende.
Afgørende bliver fornemmelsen for ’noget andet’, frirum og pause, sanselighed
og poesi samt landskabsarkitektonisk styrke og slagkraft. En særlig
hilsen fra 2011.
Annemarie Lund, landskabsarkitekt MDL,
redaktør af tidskriftet Landskab.
FOTO: ANNEMARIE LuND
SMK Museumshaven 31

32
SMK Museumshaven
5
TEKNISKE FORHOLd

5.1 FORURENING
Det må formodes, at jorden inden for konkurrenceområdet er forurenet i
klasse 2.
5.2 LEdNINGER I TERRÆN
Der findes vandledninger til det eksisterende vandingsanlæg og elledninger
til belysning i terræn. Alt skal fjernes i det nye anlæg.
5.3 SIKKERHEd
Statens Museum for Kunst har et meget højt sikkerhedsniveau på grund
af den enorme værdikoncentration i museumsbygningen. Dette sikkerhedsniveau
skal med ind i alle overvejelserne ved etableringen af den ny
museumshave.
Er der behov for at ændre de nuværende fysiske og elektroniske sikker-
hedsforhold, skal der etableres nye og gerne bedre sikkerhedsforhold.
Sikkerhedskravene til havens udformning skal ses i det lys, at det skal
være besværligt og vanskeligt at begå indbrud, røveri eller tyveriforsøg via
museumshaven. Derfor skal alle adgangsveje end den officielle tilkørselsvej
forsynes med fysiske barrierer eller hindringer, der umuliggør kørsel
med bil eller andre former for større køretøjer.
Museet anvender i dag konceptet ”kontrollerede tilkørselsforhold”, hvilket
vil sige, at museet suverænt bestemmer, hvem der må lukkes ind foran museumsbygningen
i bil eller større køretøjer som for eksempel renovationsvogne.
Det samme gør sig gældende ved museets personaleindgang og
varemodtagelse. Dette fungerer ved hjælp af kameraovervågning og pullertanlæg,
som styres fra museets døgnbemandede vagtcentral. Denne
praksis skal der ikke ændres på, dog kan man overveje at ændre anlægget,
under forudsætning af at samme sikkerhedsniveau opretholdes.
SMK Museumshaven 33

34
SMk Museumshaven
6
ØKONOMI

SMk Museumshaven 35

36
6 | ØKONOMI
Det samlede anlæg skal kunne realiseres inden for en økonomisk ramme
på 20,5 mio. DKK ekskl. moms. Denne ramme skal respekteres i konkurrenceforslaget.
Alle udgifter til projektets realisering skal indeholdes i den økonomiske
ramme, herunder følgende udgifter:
• Honorarer til alle eksterne rådgivere og konsulenter, herunder til eventuelle
tekniske undersøgelser, indhentning af ledningsoplysninger og
landinspektørafsætning i forbindelse med anlægget
• Byggeledelse (ca. 4 % af anlægssummen)
• Byggepladsetablering og -drift, herunder alle flytninger, afspærringer
og andre sikkerhedsforanstaltninger under anlægsarbejdet
SMk Museumshaven
“Det kunne være fedt med flere ’special projects’ i
haven, i stil med den flyvende damptromle (Flying
steamroller af Chris Burden)”
citat fra borgerdialogen
• Anlægsudgifter, herunder belægninger, inventar, beplantning, belysning,
ledningsarbejder (inkl. omlægninger og nye stik) samt øvrige
installationer mv.
• Rydning og bortskaffelse af eksisterende befæstelser og underlag
inkl. miljøafgifter
• Rydning og bortskaffelse af øvrige materialer på området, herunder
beplantninger, hegn, vandingsanlæg, installationer mv. inkl. alle miljøafgifter
• Vinterforanstaltninger og eventuelle tillæg ved natarbejde generelt
• 1 års pleje af plantninger
• Uforudseelige udgifter i anlægsfasen (15 %)

Rammebeløbet omfatter ikke udgifter til:
• Arbejder på museumsbygningen (hovedtrappe, fjernelse af støttemure,
etablering af dørhuller o.lign)
• Etablering af barnevognsoverdækninger
• Udeserveringspavillon, mobile toiletter og scene
• Oprensning efter forurening
• Landmåling af eksisterende anlæg
• Tilgængelighedsrevision
• Bygherreadministration og øvrige omkostninger afholdt af bygherre
Dommerkomiteen vil foretage en overslagsberegning af konkurrenceprojekternes
anlægsomkostninger.
Det er afgørende, at den økonomiske ramme er overholdt eller vil kunne
sikres overholdt gennem viderebearbejdning. Konkurrenceprojekter, som
efter dommerkomiteens vurdering skønnes ikke at kunne realiseres inden
for den økonomiske ramme, vil blive erklæret ukonditionsmæssige og vil
således ikke blive optaget til videre bedømmelse.
SMK Museumshaven 37

38
7
SMk Museumshaven
BETINGELSER

SMk Museumshaven 39

40
7.1 GENEREL INFORMATION
7.1.1 Konkurrenceudskriver
Konkurrencen er udskrevet af Statens Museum
for Kunst i samarbejde med Københavns Kommune,
Teknik- og Miljøforvaltningen (ordregivende
myndighed).
7.1.2 Konkurrenceform
Konkurrencen er udskrevet som en projektkonkurrence
med et begrænset antal deltagere i
henhold til Eu-direktiv nr. 2004/18/EF (’udbudsdirektivet’).
Konkurrencens sprog er dansk. Kontrakt-, forhandlings-
og arbejdssproget ved gennemførelsen
af den udbudte opgave vil være dansk.
SMK Museumshaven
7.1.3 Konkurrencens sekretær
Arkitekt MAA Jesper Kock
Arkitektforeningens Konkurrenceafdeling, Strandgade 27 A, 1401 København
K. E-mail: konkurrencer@arkitektforeningen.dk
7.1.4 Deltagere
• Totalrådgiver Schul Landskabsarkitekter i samarbejde med Adept og
COWI
• Totalrådgiver Arkitektfirmaet C. F. Møller i samarbejde med Atkins
Danmark
• Totalrådgiver COBE i samarbejde med Topotek 1 og Grontmij
• Totalrådgiver GHB i samarbejde med ACT, Rekommanderet og Sloth
Møller
• Totalrådgiver POLYFORM i samarbejde med Karres en Brandes, Oluf
Jørgensen og VIA Trafik
• Totalrådgiver VOGT i samarbejde med JAJA Architects og Hundsbæk
& Henriksen

FOTO: SMK
• Totalrådgiver SLA i samarbejde med
Ram bøll Infrastruktur og transport samt
Keinicke & Overgaard arkitekter
• Totalrådgiver EBd arkitekter i samarbejde
med Jesper Kongshaug, Øllgaard Rådgivende
Ingeniører og Gert Carstensen
Rådgivende Ingeniører
De otte deltagerhold er udvalgt efter en prækvalifikationsfase
i henhold til ovennævnte direktiv.
I forbindelse med valget af medarbejdere og
eventuelle underrådgivere til konkurrenceforslagenes
udarbejdelse skal de medvirkende på
det enkelte konkurrenceteam være opmærksomme
på, hvilke firmaer og personer, der i henhold
til Eu’s udbudsdirektiv og Arkitektforeningens
konkurrencereglers afsnit 1.1, er udelukket
fra at deltage.
KARAKTERISTIK AF
konkurrenceområdet
OG
OMGIVELSERNE
1: I stil med Wiener Ringstrasse ønskede man sig i København i anden
halvdel af det 19. århundrede at udvikle de nu sløjfede voldanlæg med et
system af parkanlæg og monumentalbygninger. Den wienske prestigeboulevard
kom til at omfatte storstilede bygninger som Burgtheater, Operaen,
parlamentsbygningen, rådhuset, Haus der Musikfreunde og Kunsthistorisches
Museum. I København ønskede man sig ideelt set, at forløbet
fra Glyptoteket til Statens Museum for Kunst tilsvarende kunne blive en
perlerække af store huse, repræsentative for hovedstaden, dens kunst og
samlinger. På arkitekt Meldahls foranledning fik man da også udvirket, at
voldgraven samt stræk af voldene fra Tivoli over Ørstedsparken til Botanisk
Have og Østre Anlæg blev et forløb af grønne områder, anlagt omkring
små søer. Ikke blot kom disse, som man sagde ude i periodens Europa, til
at fungere som byens ”lunger”, de blev også et kærkomment terræn af et
mere kuperet tilsnit i forhold til det mestendels flade København. Desuden
naturligvis et område til forskønnelse og et tegn på København som
en moderne metropol. Det samme gælder for de store bygningsanlæg, der
skød op langs denne linie.
Statens Museum for Kunst blev tegnet i 1890’erne af arkitekten Vilhelm
Dahlerup, der i denne Gründertid for København også stod bag så
forskelligartede værker som Det Kongelige Teater, Glyptoteket, indgangsporten
til Tivoli og Påfuglescenen sammesteds. Dahlerup var påvirket af
de idéer om en ”draperet” arkitektur, som Gottfried Semper, der byggede i
Dresden og i Wien (således Kunsthistorisches Museum). Semper tænkte
sig arkitekturen og dens mure som en draperet struktur, et forhold man
historisk ville kunne spore langt tilbage til nomaders telte mv. Rigt ornamenterede
facader finder vi da også hyppigt i Dahlerups arkitektur, og helt
filigranagtigt bliver det i Tivolis indgang mod Vesterbrogade. Statens Museum
for Kunst er tilsvarende præget af en vis polykromi og anvendelsen
af sten i forskellige materialer, former og tilvirkninger.
SMk Museumshaven 41

42
FOTO: SMK
Såfremt der af uforudseelige og tvingende grunde foretages ændringer i
forhold til de oplysninger, som en deltager har afgivet i forbindelse med
sin ansøgning om prækvalifikation, og som er kommunens grundlag
for prækvalifikation, skal deltageren straks informere om ændringerne.
Denne forpligtelse gælder, indtil der indgås kontrakt med konkurrencens
vinder. Kommunen forbeholder sig ret til at afvise ændringen eller tilbagekalde
deltagerens prækvalifikation.
I tvivlstilfælde bør man straks kontakte konkurrencens sekretær.
7.1.5 vederlag og præmiering
Der udbetales en førstepræmie på 200.000 DKK og en andenpræmie på
150.000 DKK, mens de øvrige deltagere modtager et vederlag på 130.000
DKK.
Beløbene er ekskl. moms og udbetales umiddelbart efter bedømmelsens
afslutning til konkurrencehold, der afleverer et konditionsmæssigt forslag
i overensstemmelse med konkurrenceprogrammet.
Derudover afholder deltagerne selv alle omkostninger og eventuelle tab,
som kan opstå i forbindelse med udarbejdelsen og afleveringen af konkurrenceforslaget
eller andre aktiviteter i forbindelse hermed.
Kompensation til konkurrencens vinder i tilfælde af at sagen standses,
før der er underskrevet kontrakt med vinderen, er på forhånd inkluderet
i førstepræmien på 200.000 DKK. Der udbetales således ikke yderligere
kompensation.
SMK Museumshaven
7.1.6 Programmets godkendelse
Nærværende konkurrenceprogram er godkendt af dommerkomiteens
medlemmer.
7.2 FORUdSÆTNINGER FOR AT AFGIVE
KONKURRENCEFORSLAG
7.2.1 Rettigheder
Ejendomsretten til de indsendte forslag tilhører Statens Museum for
Kunst. Ophavsretten til et konkurrenceforslag forbliver dog altid hos forslagsstilleren.
Konkurrenceudskriverne, Arkitektforeningen og tredjepart
har ret til at publicere de indkomne forslag, f.eks. i dagblade, fagblade og
elektroniske medier. Ved publiceringen vil forslagsstillernes navne blive
oplyst.
7.2.2 Forsikring
Forslagene vil ikke blive forsikret, idet det forudsættes, at forslagsstillerne
opbevarer originaler af det indleverede materiale. Der ydes ingen erstatning
for eventuel beskadigelse eller bortkomst af det indsendte materiale.
7.2.3 Offentliggørelse af
resultatet
Bedømmelsen forventes afsluttet medio no vember. Medio december for-
ventes kommu nens teknik- og miljøudvalg orienteret om konkurrencens
resultat. Derefter vil forslagene blive udstillet.

De konkurrerende vil skriftligt modtage meddelelse
om offentliggørelse og udstilling af konkurrenceresultatet.
Alle konkurrencedeltagerne
har tavshedspligt og må derfor ikke publicere
deres forslag, før Københavns Kommune har offentliggjort
konkurrenceresultatet.
7.2.4 Orienterings- og
besigtigelsesmøde
Den 28. juni 2011 afholdes et orienteringsmøde
for konkurrencedeltagerne med efterfølgende
besigtigelse af de eksisterende forhold på konkurrencearealet.
Nærmere oplysning om arrangementet
fremgår af udbudsbrevet.
7.2.5 spørgsmål
Spørgsmål i forbindelse med konkurrencen må
kun stilles pr. e-mail til konkurrencens sekretær.
Spørgsmålene, der skal være forfattet på dansk,
forelægges i anonymiseret udgave for konkurrenceudskriverne.
1. spørgefrist: Spørgsmålene skal være konkurrencens
sekretær i hænde senest den 1. juli
2011.
2: Vil man betragte den sammenhæng Museumshaven indgår i, må man
forholde sig til overordnede forhold som museets interiør, bygningens
eksteriør, de grønne anlæg og parker ved og omkring bygningen, gadernes
karakter, arkitektoniske landemærker i konteksten, trafikkens strømme og
bygningen som udsigtspunkt i byens store tilgrænsende rumdannelser.
Eventuelt de historiske spor og linieføringer. Endelig kan det være af interesse
at betragte museets hele modtagelsessystem fra haven foran og
videre i det indre rumforløb, blandt andet som det forbinder forhaven med
det bagvedliggende Østre Anlæg.
Statens Museum for Kunst blev placeret oven på volden (den såkaldte
Quitzows bastion). Bygningen er således eleveret med en vis ”erimitageeffekt”
i forhold til den omgivende by, hvad man tydeligt fornemmer ved
gavlene. Bygningens front har stærkt markerede siderisalitter og et triumfbuemotiv
som markant centreret og ligeledes fremspringende parti.
Bygningskroppen er effektfuldt vinklet i forhold til krydset Øster Voldgade
- Sølvgade. Selv med den eksisterende lidt diffuse bevoksning samler og
udspænder bygningen rummet foran sig, et rum der ikke blot består af
haven og trafikkrydset, men også de tilgrænsende dele af Kongens Have.
Bygningens volumen præsenterer sig med storladen effekt i forhold til
krydsets plan og trafikstrømme, i særdeles ved kørsel fra Sølvgade og
Øster Voldgade frem mod museet. Tydeligt fremtræder i det samlede bymæssige
hierarki midterpartiet, men de kraftige siderisalitter bestyrker
facadens favnende gestus vis a vis gaderum og selve Museumshaven.
Kørende fra Nørreport vil
man være tilbøjelig til acceleration,
dels som følge af de overvejende
horisontale facader, dels
som følge af det kontinuerlige,
lukkede forløb af Botanisk Have
på venstre side. Fremdriften ad
Øster Voldgade bremses optisk af de massive og vertikale gavle på arkitekten
Jardins gamle kasernebygning, nu DSB-hovedkvarter, og trafikalt
af det intrikate, stærkt befærdede,
lysregulerede kryds, som i
etaper, opdelt af midterrabatter,
leder alle trafikanter fra gående
over cyklister til busser og lastvogne
gennem skæringspunktet.
Der er tale om en mindre skærs-
SMk Museumshaven 43

44
SMK Museumshaven
“afskærmning for
trafikstøjen ville
være rart”
citat fra
borgerdialogen

2. spørgefrist: Spørgsmålene skal være konkurrencens
sekretær i hænde senest den 24. august 2011.
For begge spørgerunder gælder det, at spørgsmål
og svar vil blive sendt til samtlige konkurrencedeltagere
1-2 uger efter fristens udløb.
7.3 KONKURRENCEMATERIALE
Konkurrencematerialet består af dette program
med nedenstående bilag samt spørgsmål og svar jf.
pkt. 7.2.5, eventuelle rettelsesblade og andre meddelelser
til de konkurrerende.
Bilagsoversigt
01 Oversigtskort med angivelse af gadenet, bygninger,
konkurrenceområdets afgrænsning mv.
(DWG + PDF)
02 Grundkort over konkurrenceområdet og de
nærmeste omgivelser med angivelse af konkurrenceområdet,
bygninger, belægnings-
03
grænser, beplantning, koter mv. (DWG + PDF)
Københavns Kommunes 3D bymodel
04 Højtopløste luftfotos
05 Ny hovedtrappe, analyse og oplæg. Erik Møller
Arkitekter, april 2011
06 Hovedtidsplan for udførelsen
07 Paradigme for ”Aftale om teknisk rådgivning og
bistand”, inkl. deri anførte underbilag
08 Tilbudsliste
09 Arkitekturby København
10 Natten i Byens Lys
11 Miljø i Byggeri og Anlæg
12 By for alle – Tilgængelighed i byen
13 Orientering om brandredningsarealer og tilkørselsveje.
Københavns Brandvæsen
14 Designmanual for byrumsinventar
15 Fredningsdeklaration af den 25. juli 1969
Samtlige bilag findes på en CD sammen med programmet.
ild, et sted hvor byen koger op i et virvar. Dette til forskel fra de mange årtier,
hvor Statens Museum for Kunst i statisk værdighed absolut dominerede
rummet.
3: Som besøgende med udgangspunkt i Indre By, kommer man på helle,
idet man når frem til porten til Museumshaven mod krydset. Statens Museum
for Kunst projicerer sig ret langt ud i omgivelserne, således ser man
den centrale del af facaden på et par hundrede meters afstand allerede i
Kongens Have, hvorfra man kan få det indtryk, at museet tilhører et fortsat
eller tæt forbundet parkområde. Krydsets barriere bliver man først helt
klar over ude foran Kongens Have på Georg Brandes Plads. Set fra gaderne
slører Museumshavens træer og større buske oplevelsen af facadens betragtelige,
horisontale udstrækning. Dette formindsker dens monumentale
virkning, samtidig med at det muligvis på stimulerende vis sikrer en
art nysgerrighed i forhold til, hvad arealet indeholder. Desuden spiller den
spredte bevoksning sammen med den særlige københavnske melankoli,
der råder i tidslommerne omkring den gamle Polytekniske Læreanstalt og
Geologisk Museum.
4: Havearkitekt Fabricius Hansens plan fra 1919 består i hovedsagen af
små og større cirkelslag, fortrinsvis med passeren anbragt i fortovets
yderste spids mod krydset, dels af en såkaldt ”gåsefodsplan” af radialer,
der udgår fra et halvcirkulært løftet plan, som i sin tid var kranset af bænke,
men nu virker som en ret bastant barriere. Fra alle radialer stiger man op
mod indgangen, idet bygningen netop ligger eleveret på den gamle vold.
Denne stigning er sikkert af arkitekten tænkt som et middel til at stemme
sindet i forhold til kunstens ophøjede sfære.
SMk Museumshaven 45

46
7.4 REGLER FOR AFGIVELSE AF
KONKURRENCE FORSLAG
7.4.1 Konkurrenceforslagets form
og omfang
Konkurrenceforslaget skal være anonymt.
Samtlige dele af forslaget tydeligt mærkes med
et 5-cifret, tilfældigt valgt kendingstal. Konkurrenceforslaget
skal afleveres samlet og indpakket
i ugennemsigtig indpakning påført det 5-cifrede
kendingstal.
Projektet skal omfatte følgende dele, hver især
indpakket i ugennemsigtige indpakninger, påført
det samme 5-cifrede kendingstal og indhold
i henhold til efterfølgende overskrifter:
navnekuvert
Planchemateriale
Beskrivelse
Digitalt materiale
Tilbud med udfyldte tilbudslister for honorar
Overskrifterne ovenfor skal angives på hver af
de respektive pakker.
SMK Museumshaven
Der må kun indleveres ét forslag. Det understreges, at tegninger og andet
forslagsmateriale ud over det nævnte ikke vil blive optaget til bedømmelse.
Tilbuddet skal afgives uden forbehold.
7.4.2 navnekuvert
En ugennemsigtig, forseglet kuvert, indeholdende navneseddel i A4-format
med forslagsstillerens navn, adresse, telefonnummer (dag / aften),
e-mailadresse samt forslagets kendingstal.
Desuden skal totalrådgiverteamets sammensætning oplyses, og det skal
anføres, hvem der har ophavsret til forslaget, og hvem der eventuelt har
medvirket som medarbejder, konsulent eller rådgiver uden andel i ophavsretten.
Kuverten skal mærkes ”Navnekuvert” og det valgte 5-cifrede
kendingstal.
7.4.3 Planchemateriale
Planchematerialet skal omfatte:
1. Oversigtsplan, mål 1:2000
Planen skal vise museumshavens hovedelementer og sammenhæng med
det omgivende bykvarter.

2. Helhedsplan, mål 1:500
Med forslag til den samlede disponering af konkurrenceområdet
med angivelse af adgangs- og
tilkørselsforhold, stier, parkeringsarealer inkl.
cykelparkering, beplantning, befæstelser, belysning,
kotering mv.
3. snit gennem konkurrenceområdet, f.eks. mål
1:500
Længde- og/eller tværsnit, der supplerer helhedsplanen.
4. eventuelle diagrammer og supplerende planer
og snit der i et passende målforhold beskriver
særlige egenskaber ved projektet.
5. Perspektiver og andre rumlige illustrationer
der viser karakteristiske træk ved projektet og
dets forhold til omgivelserne, herunder visualiseringer
af belysningsforhold, sol/skygge og
opholdszoner.
Herudover skal projektet visualiseres på to fotografier
fra følgende standpunkter:
1) Øverst på museets hovedtrappe, set mod
Georg Brandes Plads.
De skarpt udlagte radialer virker følgerigtige i forhold til systemet af
krydsende akser i Kongens Have, som nogle museumsgæster endnu har
i erindring, bevidst eller ubevidst. Tilsvarende giver de af buksbom og rosenbede
indrammede plæner, dvs. de rolige, her ganske vist uindtagelige
flader, et vist ekko af den kongelige have over for. Desuden bibringer de
en ro i forhold til facaden på Jardins store bygning på den anden side af
Voldgaden, ligesom de besidder en enkel monumentalitet gennem deres
blotte udstrækning.
Statens Museum for Kunst kan siges at have fire sektioner af modtagelseshaller:
Ankomsthallen med trappe og informationsskranke, derpå
nogle trin ned ”Festsalen” (som den kaldes), derpå skulpturgaden med
det mægtige, tværgående rum langs Dahlerups bagfacade og endelig den
ikke mindre imposante, terrasserede sal, kaldet scenen, der badet i lys retter
blikket mod Østre Anlæg.
I hvilket omfang Museumshaven i sit layout og ved sin rumfølelse ved
fornyelsen konciperes sammen med den urbane kontekst og det videre
modtagelsessystem, er et åbent spørgsmål. Det står dog fast, at udsigten
fra Statens Museum for Kunsts trappe mod Rosenborg Slot og byen er et af
de mest storslåede panoramaer i hovedstaden overhovedet, og at Museumshaven
danner det første ”gulv” i dette panorama, et plan der spænder
rummet ud og sender blikket rundt.
Det større urbane rum i udsigten etableres for mellemgrundens vedkommende
af i hovedsagen tre ”massiver”: DSB-hovedkvarteret, Rosenborg
og Geologisk museum.
Trappen i sig selv, der kunne være et socialt samlingspunkt med udsigt
og udnyttende sit solindfald (i slægt med store trapper på andre museer
i verden), opleves bogstaveligt tilgitret i triumfbuemotivets sideåbninger
(udfyldt af statuer), ligesom hele indslusningen er en flaskehals, et lettere
akavet, genstridigt filter.
5: Museumsbygningens østside byder på et betragteligt potentiale og en
stærk arkitektonisk oplevelse af risalitten og gavlens tungt bydende position,
løftet på volden. Bevægelsen frem mod den (af C. F. Møllers Tegnestue
opførte) moderne tilbygnings port mod Østre Anlæg virker dog hengemt
målt på den i de arkitektoniske motiver anlagte betydning.
Til højre for hovedstien ligger et tilgroet område, der indeholder huse
og faciliteter for parkens gartnere. Denne zone er gunstigt beliggende, fordi
der er moderat trafikstøj og læ for vinden. Her (eller i nærheden) kunne
man anlægge en moderne labyrint eller andre intime haverum for børn.
SMk Museumshaven 47

48
2) Fortovshjørnet ved Georg Brandes Plads, set
mod museets hovedindgang.
6. Beskrivelse
En kortfattet tekstbeskrivelse, der supplerer
tegningsmaterialet med oplysninger om forslagets
arkitektoniske og funktionelle hovedidé og
-disposition, materialevalg og andre relevante
oplysninger i forhold til konkurrenceopgaven.
Forslagets omfang må ikke overstige 1,20 m i
højden og 2,52 m i længden (3 A0-plancher).
Hver planche skal i nederste højre hjørne være
forsynet med ophængningsplan og det valgte
kendingstal.
Planchematerialet afleveres i ugennemsigtig
indpakning mærket ”Plancher” og det valgte
kendingstal.
7.4.4 Beskrivelseshæfter
Der afleveres 18 eksemplarer af forslagets beskrivelse
fra plancherne i form af A3-hæfter
med illustrationer fra plancherne, herunder
oversigtsplan og helhedsplan, samt en nedfotograferet
udgave af det samlede planchemateriale
(ophængningen).
Beskrivelsen skal være af en sådan karakter, at
det er muligt at foretage en prismæssig vurdering
af forslaget.
SMK Museumshaven
Beskrivelseshæfterne skal i nederste højre
hjørne være forsynet med det valgte kendingstal
og afleveres i ugennemsigtig indpakning
mærket ”Beskrivelse” og det valgte 5-cifrede
kendingstal.
7.4.5 Digitalt materiale
Der ønskes 2 stk. CD/DVD med samtlige illustrationer
fra forslaget med henblik på gengivelse
i dommerkomiteens betænkning. Illustrationerne
bedes afleveret i PDF-format. Hver illustration
som en særskilt fil. Illustrationerne skal
kunne omsættes til liggende A3-format med
følgende opløsninger: min. 300 dpi for gråtoner
og 4-farvegengivelser og min. 800 dpi for stregtegninger.
Desuden ønskes der en PDF-fil med beskrivelseshæftet
(pkt. 7.4.4) på hver CD/DVD.
CD/DVD’erne pakkes og forsynes med det valgte
5-cifrede kendingstal.
7.4.6 Tilbudslister for honorar
Der afleveres 3 kopier af den udfyldte tilbudsliste.
Alle priser skal angives i danske kroner
(DKK) ekskl. moms.
Tilbudslisten afleveres i ugennemsigtig indpakning/kuvert
påført ”Tilbudslister” samt det
valgte 5-cifrede kendingstal.
7.4.7 Tilbuddets
gyldighedsperiode
Tilbuddets gyldighedsperiode er tre måneder
efter afleveringsfristens udløb.
7.4.8 afgivelse af
konkurrenceforslag
Konkurrenceforslaget skal afleveres anonymt.
Forslag skal senest den 30. september 2011
være indleveret til et postkontor eller et kurerfirma
og skal adresseres til:
Arkitektforeningen
Konkurrenceafdelingen
Arkitekternes Hus
Strandgade 27 A
DK-1401 København K
Forslagene kan ikke afleveres personligt.
Emballagen skal tydeligt være mærket: Projektkonkurrence
– Museumshaven
umiddelbart efter indleveringen skal der som
anbefalet forsendelse og umiddelbart efter
indleveringen fremsendes en kopi af den datostemplede
indleveringskvittering til konkurrencens
sekretær. På kvitteringen anføres som
afsender det valgte 5-cifrede kendingstal samt
et telefonnummer, hvortil eventuel henvendelse
kan ske, såfremt der f.eks. mangler navnekuvert

i forsendelsen. Telefonnummeret vælges således,
at anonymiteten ikke brydes.
Forslag, der fremsendes via postvæsen eller et
kurerfirma senest den 30. september 2011, skal
være fremme på ovennævnte adresse senest
den 3. oktober 2011 for at kunne blive optaget til
bedømmelse. Det er konkurrencedeltagerens
ansvar, at begge tidsfrister overholdes.
7.5 EVALUERING
7.5.1 Dommerkomité
Konkurrenceforslagene vil blive bedømt af en
dommerkomité, bestående af:
Karsten Ohrt, direktør, Statens Museum for
Kunst (formand)
Otto Johs. Detlefs, formand for Annie og Otto
Johs. Detlefs’ Fonde
Jørgen Toftegaard, direktør, Annie og Otto Johs.
Detlefs’ Fonde
Karoline Prien Kjeldsen, departementschef,
Kulturministeriet
Jon Pape, centerchef, Københavns Kommune,
Center for Park og Natur
Bent Lohmann, formand for Indre Bys Lokaludvalg
nils erik Gjerdevik, billedkunstner
steen Høyer, professor, arkitekt MAA MDL, udpeget
af Arkitektforeningen
Marianne Levinsen, landskabsarkitekt MDL, udpeget
af Arkitektforeningen
Strækningen langs den store glasfacade mod Østre Anlæg tilbyder en
smal passage, men ligger i hovedsagen hen som fodparterre for udsigten
indefra. Ved tilbygningens vestlige hjørne mod Østre Anlæg er der sol fra
tidligt på eftermiddagen. Samtidig er det et punkt, hvor hele parken med
Hirschsprung-bygningen byder sig til i et fint vue, og hvor man på en afsats
kunne skabe fine muligheder for ophold. Punktet hører til de mest afskærmede
for trafikstøj i hele museets nære omkreds.
6: Den videre bevægelse rundt om hjørnet langs vestfacaden bliver stærkt
strabadserende og uvejsom. Her tvinges man efter et kaos af belægninger,
afbrudte stiforløb og parkering for museets medarbejdere til, i sidste instans
at gå ud på Sølvgade, for længere henne at finde ind gennem gitterlågen
til den vestlige af de svungne stier mod Statens Museum for Kunsts
hovedtrappe.
Som ved ankomsten frontalt til Statens Museum for Kunst fra gadekrydsets
hjørne frem mod hovedtrappen bevæger man sig, idet man forlader
museet, gennem et lille koreograferet-pittoresk forløb af linjer, terrænforskydninger
og digressioner.
I den pænt korsetterede forhave med dens overblik over optioner og
planens helhed tager man ved udgangen afsked med en anden epokes
forestillinger om atmosfære og scenografisk komposition.
Straks ved hovedportens diskrete piller, som stedet blev etableret af
havearkitekten Sven Ingvar Andersson, buldrer indtrykket af byens mobile
trafikstrømme frem mod en, som et voldsomt indbrud af nutid. Først ved
indgangspartiet til Kongens Have, hvis port virker som spejl for Statens
Museum for Kunsts facade, genetableres Museumshavens ro. Dennes
ro er dog relativ, idet luftforurening, støj og blæst rejser visse problemer
i forhold til på det rent rekreative plan at konkurrere med Kongens Have,
hvis større stilhed, variation, herlighedsværdi og udskænkningssteder ligger
tæt på.
udfordringen for en fornyelse af Museumshaven består blandt andet
i at tage stilling til oplevelsen af trafikstøjen, at optimere facadens evne til
at spille sig ud mod gaderne, at forbedre arealerne på museets gavlfacader
og etablere en selvfølgelig og indbydende cirkulation rundt om bygningen,
således at Museumshaven og Østre Anlæg i højere grad kommer til
at danne en helhed. Endelig og ikke mindst at skabe en intelligent, nutidig
have med et kunstnerisk islæt.
Carsten Thau, professor, Kunstakademiets
Arkitektskole.
SMk Museumshaven 49

50
“Havens design bør være
præget af enkelhed”
citat fra borgerdialogen
Rådgivere for dommerkomiteen
Katrine Tarp, kontorchef, Kulturministeriet
Michael Kjærsgaard Hansen, drifts- og sikkerhedschef, Statens Museum
for Kunst
Kim Gundersen, administrationschef, Statens Museum for Kunst
Tina saaby, stadsarkitekt, Københavns Kommune
Jens Ole Juul, kvalitetschef, Københavns Kommune, Center for Park og
Natur
Peter andreasen, landskabsarkitekt, Københavns Kommune, Center for
Park og Natur
Garbie solvang Jørgensen, trafikingeniør, Københavns Kommune, Center
for Trafik
Dommerkomiteen har ret til yderligere at indkalde særligt sagkyndige som
rådgivere, såfremt der i dommerkomiteen er enighed herom.
7.5.2 Bedømmelseskriterier
Forslagene vil blive vurderet på:
• Deres arkitektoniske, funktionelle og tekniske løsninger i forhold til
konkurrenceprogrammets ønsker og krav
• Honorarkrav i form af timepriser
I første bedømmelsesfase vurderes alle forhold i projekterne undtaget
honorartilbuddet, og projekterne rangordnes. Derefter åbnes tilbudskuverterne,
og der foretages en samlet vurdering.
SMk Museumshaven
7.6 FORHANdLING
Dommerkomiteen kan udpege 1-3 vindere af konkurrencen, og vinderen
/ vinderne vil i henhold til Eu’s udbudsdirektivs artikel 31, stk. 3 blive indbudt
til forhandlinger om tilpasning af projektet med udgangspunkt i dommerkomiteens
betænkning, herunder dens bemærkninger til de enkelte
forslag.
Forhandlingerne har til formål at afklare arkitektoniske, tekniske og økonomiske
spørgsmål, der er opstået under den forudgående bedømmelse.
Dommerkomiteens arkitekter og landskabsarkitekter vil efter nærmere
aftale medvirke som bygherrens rådgivere under forhandlingerne.
Den endelige vinder udpeges på baggrund af kriterierne nævnt under pkt.
7.5.2.
Det er den ordregivende myndigheds hensigt, at den endelige vinder skal
varetage totalrådgivningen i forbindelse med vinderprojektets realisering.
Der vil blive indgået kontrakt på baggrund af ”Aftale om teknisk rådgivning
og bistand”, som er vedlagt konkurrencematerialet som bilag 07.
7.7 POLITISK OG MYNdIGHEdSMÆSSIG
GOdKENdELSE
Projektets gennemførelse er betinget af de politiske og godkendende
myndigheders endelige godkendelse.

KØBENHAVNS
KOMMUNE