HÃ¥ndtering af faresituationer i politi og forsvar med kemiske ...

Håndtering af faresituationer i
Politi og Forsvar
med kemiske, biologiske, og radioaktive stoffer

Hvad kan du gøre
Indtil indsatslederen tager over
Du kan måske ikke nå det hele, men gør, hvad du kan.
VURDÉR SITUATIONEN
• Hvad er anmeldt
• Observationer (Beholder, væske,
pulver, e.l.)
• I lukkede rum eller i det fri
• Tilskadekomne Hvor Tilstand
• Udslip (Støv, gas, væske)
• Ved væske: Kloak eller
vandløb i fare
• Synlig mærkning
(Faresymboler, talkoder)
• Adgangsforhold
• Trafik på stedet
• Vejrforhold (Vindretning, nedbør).
TILKALD EKSPERTER
• Meld til nærmeste overordnede
(som tilkalder eksperter, se
”ansvarlige myndigheder,
vigtige kontakter”)
• Definér et kontaktpunkt.
BESKYT DIG SELV
• Hold afstand til faren
• Gå ikke ind i farligt område
• Ved udslip: Ophold dig i vindsiden,
så udslippet blæser væk fra dig
• Ved udslip: Anvend
åndedrætsværn/flugtmaske
• Begræns frie hudpartier
(påklædning, handsker)
• Ved stråling og eksplosionsfare:
Hold afstand og søg dækning
(bag mur e.l.)
• Undgå unødig berøring af
forurenede personer/genstande
• Skift forurenet beklædning hurtigst
muligt
• Vask hænder og forurenet hud med
vand og sæbe.
BESKYT ANDRE
• Evakuer området
• Afspær området (afstand:
50-100 m eller længere)
• Førstehjælp
• Advar omkringboende (luk vinduer,
sluk ventilation, bliv inden døre)
• Rensning med vand og sæbe kan
evt. iværksættes.
UNDGÅ SPREDNING
• Undgå unødig trafik
• Saml og registrer evt.
forurenede personer udenfor
fareområdet
• Indendørs med tilskadekomne:
Luft ud
• Indendørs uden tilskadekomne:
Luk døre
• Ved udslip: Afspær kloakker og
vandløb.

Forord
Branchearbejdsmiljørådet for service- og tjenesteydelser har i samarbejde med
branchens parter indenfor Forsvar og Politi samt Forsvaret Arbejdsmiljøcenter Syd
udarbejdet information om faresituationer i Politi og Forsvar med kemiske, biologiske
og radioaktive stoffer.
Informationsmaterialet henvender sig til den enkelte ansatte og arbejdsgiver, der i
forbindelse med sit job skal iværksætte de første skridt i forbindelse med mulige
faresituationer. Materialet omfatter ikke opgaver i brand- og redningsbranchen.
Informationsmaterialet formidler grundlæggende viden om farer ved kemiske,
biologiske og radioaktive stoffer, samt hvordan man beskytter sig.
Arbejdstilsynet har haft informationsmaterialet til gennemsyn og finder, at indholdet
i det er i overensstemmelse med arbejdsmiljøloven. Arbejdstilsynet har alene
vurderet materialet, som det foreligger, og har ikke taget stilling til, om det dækker
samtlige relevante emner for det pågældende område.

Indholdsfortegnelse
INDLEDNING
Målgruppen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 4
Formål . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 4
CBRN i stedet for ABC . . . . . . . . . . . . . 5
Mulige faresituationer . . . . . . . . . . . . . 5
AFSNIT 1
Hvornår er man i fare
Farlige stoffer skader liv mere
end materiel . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 6
Det er farligt, når skadelige
stoffer optages i kroppen . . . . . . . . . . 6
Forskellige adgangsveje til kroppen . . 6
Indånding. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 7
Gennem huden . . . . . . . . . . . . . . . . . . 7
Direkte virkning på hud og slimhinder 7
Indtagelse . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 7
AFSNIT 2
Hvordan kan man beskytte sig
Beskyt dig selv. . . . . . . . . . . . . . . . . . . 8
Undgå indånding, hudkontakt og
indtagelse . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 8
Åndedrætsværn . . . . . . . . . . . . . . . . . . 8
Handsker og beskyttelsesdragter
. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 10
Undlad at spise, drikke eller ryge
i nærheden af farligt materiale. . . . . 10
AFSNIT 3
Hvornår er der risiko for
omgivelserne
Beskyt andre . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 11
Gasudslip . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 11
Beskyt vandudløb og
kloakker . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 11
Afstand er den bedste beskyttelse
mod radioaktiv stråling . . . . . . . . . . . 12
Hold uvedkommende væk . . . . . . . . 12
AFSNIT 4
Hvordan begrænses ulykken
Prioritering er vigtig. . . . . . . . . . . . . . 13
Evakuering . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 13
Bliv i vindsiden . . . . . . . . . . . . . . . . . 14
Afspærring . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 14
Døre og vinduer skal lukkes . . . . . . . 14
Udluftning . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 15
Uskadeliggørelse kræver
specialviden . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 15
AFSNIT 5
Hvad kan man se på etiketter og
faremærker
Farlige stoffer skal mærkes . . . . . . . . 16
Fælles regler for mærkning i Europa. 16
Faresedler. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 16
UN-numre og farenumre. . . . . . . . . . 17
Faresymboler . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 17
Fareskilte . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 18
Internet, transportdokumenter
og leverandørbrugsanvisninger. . . . . . 18
Kemiske våben . . . . . . . . . . . . . . . . . 18
Stoffer uden mærkning . . . . . . . . . . . 18

AFSNIT 6
Hvad er radioaktiv stråling
Radioaktiv stråling kan ikke føles,
men måles. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 19
Radioaktiv stråling kan forstyrre
eller ødelægge liv . . . . . . . . . . . . . . . 19
Radioaktiv stråling kan fremkalde
kræft eller misdannelser . . . . . . . . . . 19
Radioaktiv stråling er overalt . . . . . . 20
Radioaktive isotoper udsender
∂-, β- eller γ-stråler . . . . . . . . . . . . . 21
AFSNIT 7
Hvornår er biologisk materiale farligt
Nogle mikroorganismer kan fremkalde
sygdomme. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 22
Man kan ikke se eller lugte, om
biologisk materiale er farligt . . . . . . . 22
De fleste mikroorganismer er
ufarlige. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 22
Sygdomsfremkaldende
mikroorganismer kan smitte. . . . . . . 23
Infektioner udbryder ikke straks. . . . . . 23
Vaccination forebygger smitte. . . . . . 24
AFSNIT 9
Ansvarlige myndigheder, vigtige
kontakter
Tilkald hjælp. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 28
Beredskabsstyrelsen
(Kemikalieberedskabsvagten). . . . . . 28
Statens Serum Institut, Center
for Biologisk beredskab . . . . . . . . . . . 28
Beredskab . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 28
Sundhedsstyrelsen, Statens
Institut for Strålehygiejne . . . . . . . . . 28
Giftinformation, Bispebjerg Hospital . 28
Embedslægeinstitutionen . . . . . . . . . 28
Akut Medicinsk Koordineringscentral
(AMK). . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 28
AFSNIT 10
Videregående litteratur, regler og
vejledninger . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 29
Adresser . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Bagside
AFSNIT 8
Er kemiske forbindelser farlige
Ikke alle kemiske forbindelser er
farlige. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 25
Man kan ikke stole på lugtesansen . 25
Kemikalier kan analyseres. . . . . . . . . 26
Virkningen opstår ikke altid straks . . 26
Farlige stoffer virker forskelligt . . . . . . 26
Ved brand opstår farlige stoffer . . . . 26

INDLEDNING SIDE
4
Indledning
MÅLGRUPPEN
Dette informationsmateriale henvender
sig til personer, der kan risikere at skulle
iværksætte de første skridt i forbindelse
med terror eller andre farer, hvor farlige
kemikalier, smittefarligt biologisk materiale
eller radioaktivt materiale kan forekomme.
Personer med ansvar overfor
offentligheden, herunder politiets ansatte,
forventes at kunne reagere hensigtsmæssigt
inden for de givne muligheder,
indtil indsatsledere og relevante eksperter
er tilkaldt og overtager kontrollen.
Politiet, Beredskabsstyrelsen og Sundhedsstyrelsen
har allerede planer for
koordinationen og gennemførelsen af
indsatsen, når kontrollen har nået
indsatslederniveau.
FORMÅL
Informationsmaterialet skal formidle en
grundlæggende forståelse for de særlige
forhold ved kemiske og biologiske farer
og i forbindelse med radioaktivitet og
radioaktive stoffer. Herudover skal
muligheder for identifikation af faren for
personlig beskyttelse og beskyttelse af
omgivelserne beskrives i det omfang,
det skønnes relevant for den første kontakt.
I modsætning til sprængstoffer vil
kemiske, biologiske og radioaktive stoffer
udøve deres virkning over et stykke
tid. Det muliggør målrettede handlinger
for at begrænse faren, selvom farekilden
ikke kan uskadeliggøres.

CBRN I STEDET FOR ABC
Hidtil er denne gruppe af farer blevet
kaldt ”ABC-hændelser”, hvor ”A” står for
”Atom”, ”B” for ”Biologisk” og ”C” for
”kemisk”, på engelsk ”Chemical”. Da
man nu skelner mellem Radioaktivt
materiale (”R”) og Nukleart materiale
(”N”), som kan starte en kædereaktion,
har man i stedet for ”ABC-hændelser”
indført betegnelsen ”CBRN-hændelser”.
”N”-hændelser hentyder i første omgang
til et angreb med atombomber, som kræver
en særlig indsats, der ikke vil blive
behandlet selvstændigt i dette informationsmateriale.
Ved en såkaldt ”beskidt
bombe”, som består af traditionelt
sprængstof og et radioaktivt materiale, er
forholdsreglerne som ved anden spredning
af radioaktivt materiale.
INDLEDNING SIDE
5
MULIGE FARESITUATIONER
Farlige situationer med kemisk, biologisk eller radioaktivt
materiale kan være:
• Terrorangreb
• Terrortrusler, der indtelefoneres eller sendes pr. brev
• Transportuheld med farlige stoffer
• Fund af mistænkeligt materiale, herunder ilanddrevne beholdere
• Ulykker med udslip fra laboratorier, lagre eller industrianlæg
• Eksplosioner, som kan have spredt farligt materiale
• Brand, hvor røgen kan indeholde farlige stoffer
• Uventede sygdomstegn hos flere mennesker på samme sted.

AFSNIT 1 SIDE
6
Hvornår er man i fare
FARLIGE STOFFER SKADER LIV MERE
END MATERIEL
Mens sprængstoffer i stor udstrækning
forårsager materiel skade, vil farligt
kemisk og biologisk materiale, ligesom
radioaktive stoffer, i første omgang
skade levende organismer. Ved krigshandlinger
og terrorangreb bruges disse
stoffer målrettet for at skade mennesker.
Kemiske og biologiske kampstoffer/våben
er specielt udviklede til at
forårsage skade på mennesker.
DET ER FARLIGT, NÅR SKADELIGE STOF-
FER OPTAGES I KROPPEN
Det er i reglen en forudsætning for en
sundhedsskadelig virkning, at man
kommer i direkte kontakt med det farlige
materiale, og at det optages i kroppen.
Undtagelsen fra reglen er radioaktive
stoffer, der kan forårsage stråleska-
der, blot man kommer tæt nok på dem.
Radioaktive stoffer, der kun udsender
stråler, som har meget ringe gennemtrængning,
f. eks. forarmet uran (238U),
skal dog normalt optages i kroppen, for
at strålingen kan gøre væsentlig skade.
Radioaktive stoffer kan udover strålefaren
også være giftige, som f. eks. plutonium.
FORSKELLIGE ADGANGSVEJE TIL KROPPEN
Optagelse af farligt biologisk eller
kemisk materiale eller radioaktive stoffer
kan ske ved indånding, herunder
ved rygning, men også gennem huden
eller ved indtagelse, d.v.s. gennem
mavetarm-kanalen.

Adgangsveje
INDÅNDING
Den hurtigste måde at optage farligt
materiale er gennem luftvejene.
Partikler, dråber og mikroorganismer
kan aflejres i luftvejene og gøre skade
der, eller deres indholdsstoffer kan
trænge ind i blodbanen. Gasser kan
enten skade slimhinden direkte eller
optages i blodbanen og transporteres
videre i kroppen. Nogle stoffer udskilles
igen gennem luftvejene og kan
derved udgøre en fare for hjælperen,
hvis der anvendes mund-til-mundmetoden,
når der gives kunstigt åndedræt.
F.eks ved blåsyre-forgiftninger
(hydrogencyanid), som kendes på lugten
af bittermandler, må man af den
grund ikke anvende mund-til-mundmetoden
ved genoplivning.
GENNEM HUDEN
Nogle kemiske forbindelser, f. eks. visse
sprøjtemidler, kan optages gennem
intakt hud. Det samme kan gælde
nogle mikroorganismer, men i reglen
forudsætter optagelse af risikable
mængder af smittefarlige, radioaktive
eller kemiske stoffer gennem huden, at
der er skader på huden, som f. eks.
eksem, sår eller rifter. En tilsyneladende
intakt hud garanterer dog ikke for,
at der ikke er mikroskopiske skader.
Stik med forurenede genstande er også
en mulighed for optagelse af farligt
materiale.
Indånding
Farligt materiale
Hudkontakt
Indtagelse
DIREKTE VIRKNING PÅ HUD OG SLIM-
HINDER
Kemiske forbindelser kan virke direkte på
huden eller slimhinderne. Øjnene er særligt
udsatte, men der kan også være
symptomer fra luftvejene. Eksempler er
tåregas, der hovedsagelig giver øjensymptomer,
eller sennepsgas, der giver
voldsomme hudsymptomer. Almindelig
kendt er syrer og baser, f. eks. natronlud,
der kan forårsage ætsninger.
INDTAGELSE
Farligt materiale kan også optages gennem
maven. Det går dog langsommere end ved
indånding og er lettere at undgå, hvis man
er opmærksom på faren. Ved forurening af
drikkevand eller levnedsmidler med farligt
materiale, f. eks. ved et terrorangreb, er
faren for uforvarende indtagelse dog til
stede. Forurening af dyrkede arealer eller af
vand og foderstoffer til avlsdyr med farlige
stoffer kan føre til en indirekte belastning
af de mennesker, der spiser produkterne.
Det gælder især materiale, der ikke nedbrydes,
som f. eks. tungmetallet cadmium,
der ophobes gennem fødekæden.
AFSNIT 1 SIDE
7

Eksempel på ”flugtmaske”
AFSNIT 2 SIDE
8
Hvordan kan man
beskytte sig
BESKYT DIG SELV
Det har første prioritet i en faresituation
at beskytte sig selv. Herefter skal
man sørge for at beskytte andre.
Kommer man selv til skade, har man
dårligere muligheder for at hjælpe
andre.
UNDGÅ INDÅNDING, HUDKONTAKT OG
INDTAGELSE
I en faresituation skal man undgå at
indånde farligt materiale, undgå at få
det på huden og undgå at indtage det.
Ved radioaktivt materiale er dette
imidlertid ikke tilstrækkeligt, afhængig
af arten af stråling. Især ved radioaktiv
stråling er den bedste og sikreste
beskyttelse at holde så stor afstand
som muligt.
ÅNDEDRÆTSVÆRN
Også ved fare for indånding af farligt
materiale, f.eks. gasser eller støv, er
afstand vigtig. Man bør så vidt muligt
opholde sig i vindsiden, så gasser og
støv blæses væk fra en. Er der alligevel
risiko for indånding, kan man beskytte
sig med et egnet åndedrætsværn, som
i nogle tilfælde kan være en filtermaske,
men i andre tilfælde er røgdykkerudstyr
nødvendigt. Kun røgdykkerudstyret
beskytter mod alle stoffer, mens
filtermasker skal være tilpasset den
konkrete fare. Der findes filtre mod
støv og mod forskellige kemikalier og
gasser, og filtrene er forsynet med en
farve- og bogstavkode, der angiver
deres anvendelsesområde. Ofte kombineres
forskellige filtre, så de yder

eskyttelse i flere forskellige situationer
og kan anvendes f.eks. som ”flugtmaske”.
Simple papirmasker, klude
eller halstørklæder, som holdes for
munden, yder ikke nogen væsentlig
beskyttelse mod indånding af farlige
stoffer og bør kun anvendes som en
absolut nødløsning.
Eksempel på kombinationsfilter med
farvekoder
Filtertyper:
Forurening Klasse Filtertype Farvekode Beskytter mod
Partikel P1 S/SL Hvid Støv (i begrænset omfang)
P2 S/SL Hvid Sundhedsskadeligt og giftigt støv.
Faste partikler eller både faste
partikler og væskeformige aerosoler
P3 SL Hvid Sundhedsskadeligt og giftigt
støv, radioaktivt støv, bakterier,
virus. Faste partikler og væskeformige
aerosoler
AFSNIT 2 SIDE
9
Gas Klasse A Brun Dampe fra organiske opløs-
1, 2 el. 3 ningsmidler med kogepunkt
over 65°C
AX Brun Dampe fra organiske opløsningsmidler
med kogepunkt
på/eller under 65°C
B Grå Chlor, cyanbrinte o.l. gasser
E Gul Svovldioxid o.l. gasser
K Grøn Ammoniak o.l. gasser
Hg-P3 Rød-hvid Dampe fra kviksølv og partikler
NO-P3 Blå-hvid Nitrøse gasser og partikler
SX Violet Specielle stoffer

AFSNIT 2 SIDE
10
HANDSKER OG BESKYTTELSESDRAGTER
Man bør undgå enhver direkte kontakt
med farligt materiale. Håndtryk og
unødig berøring af forurenede personer
eller materiale skal undgås. Hvis berøring
ikke kan undgås, skal man anvende
egnede handsker, d.v.s. handsker,
som er tætte overfor det pågældende
materiale. Ved udslip af gasser eller
støv kan frie hudpartier, f.eks. ansigt og
arme, også komme i kontakt med farligt
materiale. Man skal derfor tildække
så meget af kroppen som muligt med
så tæt påklædning som muligt. Man
kan evt. bruge en regnfrakke og bære
hat. Kun specielle kemikalieindsatsdragter
beskytter effektivt. Er der kommet
farligt materiale på huden, skal
man så hurtigt som muligt fjerne det
med vand og sæbe. Hårdhændede rengøringsmetoder,
som kan give rifter i
huden, skal dog undgås. Forurenet
beklædning skal skiftes hurtigst muligt.
UNDLAD AT SPISE, DRIKKE ELLER RYGE
I NÆRHEDEN AF FARLIGT MATERIALE
Indtagelse af farligt materiale kan ske
utilsigtet, hvis hænderne er forurenede
og føres til munden, f.eks. ved spisning
eller rygning. Man skal selvfølgelig
hverken spise eller ryge i nærheden af
farlige stoffer, og man skal vaske hænderne,
ikke kun før man spiser eller
drikker, men også før rygning.

Hvornår er der risiko
for omgivelserne
BESKYT ANDRE
Når man har udelukket, at der er fare
for én selv, skal risikoen for omgivelserne
overvejes. Dette gælder både
den umiddelbare fare for andre og risikoen
for uhensigtsmæssig spredning af
det farlige materiale.
Spredningsrisikoen afhænger af materialets
tilstandsform, farens art og
omgivelsernes beskaffenhed.
GASUDSLIP
Gasser opbevares normalt i tætte beholdere
under tryk. Gasser fordeler sig i det
frie med vinden, så risikoen er størst i
vindretningen. De fleste farlige gasser
er tungere end luft og kan være tilbøjelige
til at samle sig ved gulvet eller i
lavninger, især hvis de er kolde. I lukke-
de rum uden tilskadekomne kan spredning
undgås ved at lukke døre og vinduer
og slukke for ventilationsanlæg.
BESKYT VANDLØB OG KLOAKKER
Pulver og opløselige materialer kan,
hvis der kommer vand til, sive ned i
undergrunden. Det samme gælder
væsker. Der er herudover mulighed for
spredning via vandløb eller kloaksystemet.
Dette kan forhindres ved at
afdække kloakker i området med vandtæt
materiale, ved at afskærme vandløb
med en dæmning eller ved at
anbringe sugende materiale til opsamling
af udsivende væske. I nogle tilfælde
findes det nødvendige udstyr på det
forulykkede køretøj hhv. på den pågældende
arbejdsplads.
AFSNIT 3 SIDE
11

Stråling ”fortyndes” med afstanden
AFSNIT 3 SIDE
12
AFSTAND ER DEN BEDSTE BESKYTTELSE
MOD RADIOAKTIV STRÅLING
Radioaktive stoffer kan ikke uskadeliggøres
og nedbrydes i reglen meget
langsomt. En spredning er derfor særlig
alvorlig. Radioaktive stoffer til teknisk
eller medicinsk brug er dog oftest i fast
form, og de stærkeste strålekilder er
indbyggede i metalhylstre, som indkapsler
materialet, men ikke nødvendigvis
skærmer for stråling. Uden
afskærmning vil strålingen spredes i
alle retninger og aftage med stigende
afstand. Ved mindre omfangsrige strålekilder
aftager strålingen med kvadratet
på afstanden, d. v. s. en fordobling
af afstanden fører til en reduktion af
strålingen til 1 ⁄4. Afstand er den bedste
beskyttelse mod stråling.
HOLD UVEDKOMMENDE VÆK
Farligt materiale kan spredes af personer.
Man skal derfor begrænse trafikken
”til og fra” mest muligt.
Forurenede personer skal isoleres, indtil
de er blevet rensede og ”frigivet” af
tilkaldte eksperter. I nødstilfælde må
man klare sig med almindelig afvaskning
med vand og sæbe, indtil eksperterne
når frem.
Nysgerrige skal holde sig væk

Hvordan begrænses
ulykken
PRIORITERING ER VIGTIG
Efter alarmering 112, når man har fået
det første overblik over situationen, er
i stand til at lokalisere farekilden og
har sørget for, at man ikke selv er i
fare, skal man tage forholdsregler, der
begrænser skaden. De vigtigste skridt
er:
• Evakuering af området
• Afspærring af området
• Begrænsning af spredning.
Så vidt det er muligt, skal man iværksætte
dette straks, også inden indsatslederen
eller eksperter er nået frem.
EVAKUERING
• Personer, der kan redde sig selv, skal
opfordres til at bringe sig i sikkerhed i
tilstrækkelig afstand fra farekilden,
d.v.s. 50-100 m væk eller længere,
afhængig af forholdene
• Personer, der ikke kan redde sig selv,
skal bringes i sikkerhed, hvis det kan
ske uden større risiko for hjælperne.
Ofte må man dog afvente redningsmandskabet,
der kan foretage redningen
iført en egnet beskyttelsesdragt.
Personer, der evakueres, skal holdes
adskilte fra evt. tilskuere og anvises et
område uden for farezonen, hvor de skal
opholde sig. Området vælges i vindsiden.
Når eksperter eller indsatsledelsen
når frem, kan de evakuerede registreres,
AFSNIT 4 SIDE
13

AFSNIT 4 SIDE
14
og det vurderes, om de skal renses eller
undersøges nærmere, før de må forlade
området. Dermed undgås unødig
spredning af farligt materiale.
BLIV I VINDSIDEN
Man skal opholde sig i vindsiden i forhold
til farekilden, da evt. udslip vil
transporteres med vinden.
Kontaktpunktet, hvor tilkaldt mandskab
eller eksperter skal indfinde sig, vælges
så vidt muligt også i vindsiden.
Ved fare for radioaktiv stråling kan man
søge ly bag mure o.l., som kan yde en
vis afskærmning. Ophold på overdækkede
områder kan give en vis beskyttelse
mod nedfald, især i regnvejr.
AFSPÆRRING
Området omkring farekilden skal så hurtigt
som muligt afspærres i en afstand på
mindst 50-100 m eller længere, afhængig
af mulighederne. Afspærring i læsiden
er vigtigst ved fare for udslip, og der
kan her vælges en større afstand. Unødig
trafik i området skal undgås for at mindske
risikoen for spredning og unødig fare
for forbipasserende. Når indsatsledelsen
overtager kontrollen, vil der blive oprettet
en indre afspærring omkring skadestedet
og en ydre afspærring omkring
indsatsområdet.
DØRE OG VINDUER SKAL LUKKES
I bebyggede områder skal man uden
for det umiddelbare fareområde opfordre
til at lukke vinduer og slukke for
ventilationsanlæg i så stor afstand fra
farekilden som muligt og især i læsiden.
Det er i reglen sikrere for de
omkringboende at blive indendøre end
at begive sig ud i det fri, hvor man kan
blive udsat for farligt materiale, som
f.eks. spredes med vinden.

UDLUFTNING
Ved gasudslip i lukkede rum med mennesker,
der ikke kan evakueres hurtigt
nok, kan gasserne fortyndes ved
udluftning eller ventilation. Man bør
dog overveje, om denne spredning kan
bringe andre i fare udenfor rummet.
USKADELIGGØRELSE KRÆVER SPECIAL-
VIDEN
Mulighederne for at uskadeliggøre et
farligt materiale er oftest begrænsede
og bør overlades til eksperter. Biologisk
materiale kan uskadeliggøres ved varmebehandling
og ofte rækker f.eks.
kogning ved 100-200°C. Afbrænding af
forurenet beklædning og andet materiale
har været brugt i et forsøg på at
undgå spredning af smitsomme sygdomme.
Kemisk desinfektion er mindre
sikker end varmebehandling. Farlige
kemiske forbindelser kan i nogle tilfælde
også nedbrydes af varme, men
oftest er temperaturer væsentligt over
1000°C nødvendige for at opnå en
fuldstændig nedbrydning. En uskadeliggørelse
af farlige kemikalier ad kemisk
vej kræver specialviden og ofte specielt
apparatur.
AFSNIT 4 SIDE
15

Hvad kan man se på
etiketter og faremærker
AFSNIT 5 SIDE
16
FARLIGE STOFFER SKAL MÆRKES
Farlige stoffer, farligt biologisk materiale
og farlige radioaktive stoffer skal
mærkes med faresymboler og oplysninger
om stoffets art. Mærkningen skal
anbringes synligt udenpå indpakningen,
beholderen eller transportmidlet. Ved
terrorangreb kan man selvfølgelig ikke
forvente en mærkning, men ved uheld
og utilsigtede hændelser kan der være
en synlig mærkning, der giver vigtige
informationer for den videre indsats.
Man bør derfor holde øje med en evt.
mærkning, hvis det kan gøres fra sikker
afstand, og notere sig evt. tal- eller
bogstavkoder.
FÆLLES REGLER FOR MÆRKNING I
EUROPA
International handel og transport af
farligt gods gør det nødvendigt med
fælles regler for mærkning. I Europa
anvendes faresedler, UN-numre og
farenumre ved transport og faresymboler
til mærkning af emballage. Uden
for Europa kan reglerne være anderledes,
men i vid udstrækning anvendes
en mærkning, der ligner faresedlerne,
evt. forsynet med f.eks. UN-numre.
FARESEDLER
Faresedler er kvadratiske og ”står på
spidsen”. Farven afhænger af arten af
FARENUMRES BETYDNING:
2 Afgivelse af gasser på grund af tryk eller kemisk reaktion
3 Væskers (dampes) eller gassers brandfarlighed eller selvopvarmende væsker
4 Faste stoffers brandfarlighed eller selvopvarmende faste stoffer
5 Oxiderende (brandnærende) virkning
6 Giftighed eller risiko for infektion
7 Radioaktivitet
8 Ætsende virkning
9 Risiko for spontan, voldsom reaktion.
Eksempel: Flydende organoarsenforbindelser. F. eks. kampstoffet Lewisit, som er meget giftigt
(iflg. notat fra Beredskabsstyrelsen).
Farenummer: 66
UN-nummer: 3280

Eksempler på faresedler
Giftige stoffer
Farligt biologisk
materiale
Radioaktive stoffer
farligt materiale. Faresedlerne er forsynet
med en tal- og bogstavkode, der
angiver farens art, og ofte med et piktogram,
som er det internationale symbol
for den pågældende fare.
UN-NUMRE OG FARENUMRE
UN-numre og farenumre giver oplysninger
om farlige stoffer ved tanktransport.
De er anbragt på et orange skilt,
UN-nummeret under og farenummeret
over en vandret streg. UN-nummeret
identificerer det stof, der transporteres,
og farenummeret angiver farens art.
Farenumre består af 2 eller 3 cifre.
Indgår der et 6-tal, betyder det, at
materialet er giftigt eller smittefarligt,
mens et 7-tal betyder, at materialet er
radioaktivt. Gentages et tal, betyder
det, at faren er særlig stor.
symbolerne kan der være anført R(risiko)-
og S(sikkerheds)-sætninger, hvor
R-sætningerne beskriver farens art og
S-sætningerne forholdsregler ved håndtering
af stoffet. ”Sætningerne” består
af et stort R eller S efterfulgt af et tal,
som er en kode for den egentlige sætning,
som ofte er anført efterfølgende.
Eksempler på faresymboler:
Giftige og
meget giftige
stoffer
Lokalirriterende
og sundhedsskadelige
stoffer
AFSNIT 5 SIDE
17
FARESYMBOLER
Faresymboler er anbragt på emballage
eller beholdere med farlige stoffer og
angiver farens art og er et orange kvadrat
forsynet med et piktogram svarende
til farens art. I forbindelse med fare-

Eksempler på fareskilte
Giftige stoffer
Farligt biologisk
materiale
Radioaktive stoffer
AFSNIT 5 SIDE
18
FARESKILTE
Områder, hvor der kan forekomme farligt
materiale, markeres med trekantede
skilte med gul baggrund, forsynet med
piktogram og evt. en tekst med farens
art.
INTERNET, TRANSPORTDOKUMENTER
OG LEVERANDØRBRUGSANVISNINGER
Yderligere informationer vedrørende
faremærkning kan findes på internettet
hos Beredskabsstyrelsen (www.kemikalieberedskab.dk).
Ved transport skal
transportdokumenterne indeholde
oplysninger om det farlige materiale.
Det samme gælder leverandørbrugsanvisninger
og arbejdspladsbrugsanvisninger
ved anvendelse af farligt materiale
på virksomheder.
KEMISKE VÅBEN
Ammunition med kemiske kampstoffer
har indenfor NATO grå bundfarve og er
forsynet med grønne eller røde ringe
og en bogstavkode, der angiver stoffets
art. Ældre ammunition eller
ammunition fra lande udenfor NATO
kan have andre farvekoder, f.eks. grøn
eller blå bundfarve.
STOFFER UDEN MÆRKNING
Det er i reglen umuligt at vurdere et
materiales farlighed, hvis der ikke er
synlig mærkning eller påskrifter med
relevante informationer. Ofte kan man
dog fastslå, om der er tale om faste
stoffer, væske eller gas, bl.a. ud fra
beholderens art.

Hvad er radioaktiv
stråling
RADIOAKTIV STRÅLING KAN IKKE
FØLES, MEN MÅLES
Radioaktive stoffer medfører risiko for
radioaktiv stråling udefra, men også
indefra, hvis de optages i kroppen. Vi
har ingen sanser, der kan føle radioaktiv
stråling, og den er normalt ikke synlig,
men den kan måles, f. eks med en geigertæller
eller et persondosimeter.
RADIOAKTIV STRÅLING KAN FORSTYR-
RE ELLER ØDELÆGGE LIV
Radioaktiv stråling har ligesom røntgenstråler
den særlige egenskab, at den
enkelte stråle har så meget energi, at
den kort fortalt kan slå et molekyle, som
den rammer, i stykker. Sker det for livsvigtige
molekyler i levende celler, dør
cellen. Hvis tilstrækkelig mange celler
dør, f. eks. hos mennesker, bliver den
pågældende legemsdels eller organs
funktion forstyrret, og der opstår en
strålesygdom, som kan være dødelig.
Ikke alle organer er lige følsomme.
Særligt følsomme er f. eks. knoglemarven,
hvor blodet dannes, men også
tarmslimhinden. Opkastning er et af de
første symptomer på strålesyge og
optræder i givet fald nogle timer efter
bestrålingen.
RADIOAKTIV STRÅLING KAN FREMKAL-
DE KRÆFT OG MISDANNELSER
Rammer radioaktiv stråling de molekyler,
der rummer cellens arveinformationer
og ”styrer” cellen, kan cellen måske
overleve, men være tilbøjelig til før eller
siden at ”løbe løbsk”. Hvis en celle
AFSNIT 6 SIDE
19

AFSNIT 6 SIDE
20
begynder at dele sig uhæmmet, opstår
der en kræftsygdom. Radioaktiv stråling
kan således fremkalde kræft, som først
viser sig længe efter bestrålingen.
Skadede arveanlæg kan også være
årsag til misdannelser.
RADIOAKTIV STRÅLING ER OVERALT
Radioaktiv stråling findes i vores naturlige
omgivelser, f. eks. stråling fra verdensrummet.
Mennesket udnytter radioaktivitet
og radioaktive stoffer til strålebehandling
af sygdomme, til atomkraft
og i tekniske sammenhænge. Derved
opstår der normalt ikke en utilsigtet
bestråling. Atombomber frigiver radioaktive
stoffer og radioaktiv stråling i stor
mængde, afhængig af typen. En uventet
strålebelastning kan, udover atomangreb,
opstå ved uheld, hvor radioaktive
stoffer frigives eller utilsigtet fjernes fra
deres afskærmning. Terrorister kan
skabe fare for befolkningen uden at
råde over atombomber ved at placere
stærkt radioaktivt materiale uden
afskærmning på steder med mange
mennesker eller ved at sprede radioaktivt
materiale med traditionelt sprængstof,
en såkaldt ”beskidt bombe”.
For de anlæg, hvor tilstedeværelsen af
radioaktive stoffer kan frembyde særlige
farer for indsatsen i en ulykkesituation,
herunder akut livsfare for indsatspersonale,
har indsatsen i en brand-/ulykkesituation
på forhånd været drøftet mellem
redningsberedskabet, det pågældende
anlæg og Statens Institut for
Strålehygiejne.
Radioaktive kilder til
medicinsk brug

Gammel transportbeholder
til radioaktive stoffer
RADIOAKTIVE ISOTOPER UDSENDER
∂-, β- ELLER γ-STRÅLER
Atomer med helt ens opbygning kaldes
isotoper. Et grundstof kan have flere
isotoper, f. eks. kulstof 12 ( 12 C) og kulstof
14 ( 14 C). De fleste isotoper i vores
omgivelser, f. eks. kulstof 12, er stabile,
dvs. de forandrer sig ikke under normale
omstændigheder. Nogle isotoper,
f. eks. kulstof 14, er dog ustabile og
fraspalter spontant dele af atomkernen
under frigivelse af energi. De bliver
derved til en anden isotop og et andet
grundstof. Den tid, det tager indtil
halvdelen af en isotop på den måde er
forandret, kaldes halveringstiden. Den
energi, der opstår ved denne proces,
frigives delvis som radioaktiv stråling.
Der findes forskellige former for radioaktiv
stråling, ∂- (alfa-), β- (beta-) og
γ-(gamma-)stråler, hvor ∂-strålerne har
mindst og γ-strålerne størst evne til at
trænge igennem materiale. Kravene til
afskærmning er derfor forskellige for
de forskellige stråletyper. ∂-stråler
bremses af f. eks. et stykke papir,
mens γ-stråler kræver tyk afskærmning,
f. eks. bly. Materiale, som afgiver
radioaktiv stråling, kaldes en strålekilde.
En isotop, der afgiver radioaktiv
stråling, kaldes en radioaktiv isotop.
AFSNIT 6 SIDE
21

AFSNIT 7 SIDE
22
Hvornår er biologisk
materiale farligt
NOGLE MIKROORGANISMER KAN
FREMKALDE SYGDOMME
Biologiske farer vil i praksis sige udsættelse
for mikroorganismer, der kan gøre
os syge. Mikroorganismer kan også producere
giftstoffer, de såkaldte toksiner,
som også kan fremkalde sygdom.
MAN KAN IKKE SE ELLER LUGTE, OM
BIOLOGISK MATERIALE ER FARLIGT
Mikroorganismer findes på faste materialer,
i pulverform, i væsker eller som
dråber i luften, såkaldte aerosoler. Man
kan ikke umiddelbart se på et pulver
eller en væske, om den indeholder
smittefarlige mikroorganismer, og det
kan udnyttes til at skabe frygt. Man
kan hverken lugte eller smage, om
noget er infektionsfarligt, ligesom ildelugt
ikke nødvendigvis betyder, at der
er infektionsfare.
DE FLESTE MIKROORGANISMER ER
UFARLIGE
Langt fra alle mikroorganismer er farlige
for mennesker. Vi er til stadighed
omgivet af mikroorganismer, som ikke
skader os. Nogle mikroorganismer
hjælper os endda med at holde andre,
mere farlige mikroorganismer på
afstand. Det gælder f.eks. tarmens og
hudens naturlige bakterier. F. eks. er
colibakterier, som findes i tarmen, normalt
ikke sygdomsfremkaldende, men
en nødvendig del af tarmindholdet, og
når man hører om forurening med coli-

akterier er det blot et udtryk for forurening
med afføring, som udover colibakterier
kan indeholde mikroorganismer,
der kan udløse f.eks. kolera eller
smitsom leverbetændelse.
SYGDOMSFREMKALDENDE MIKRO-
ORGANISMER KAN SMITTE
Biologiske farer kan vise sig som epidemier,
hvis forsyningen med rent
drikkevand svigter, hvis fødevarer forurenes,
eller hvis personer med smittefarlige
sygdomme kommer til landet,
f. eks. i lufthavne. En smittefare fra
materiale, som kommer til landet fra
områder med epidemier, er mindre
sandsynligt. Mikroorganismer er normalt
tilpasset en bestemt vært, f. eks.
mennesket, og smitte mellem mennesker
er mere sandsynlig end f. eks.
mellem dyr og mennesker. Nogle
mikroorganismer kan kun overleve kort
udenfor værten, mens andre kan overleve
længe under vanskelige forhold,
f. eks. i udtørret form. Det gælder f. eks.
miltbrandbakterier (anthrax), der danner
sporer, en særligt hårdfør hviletilstand.
Produktion af farlige mikroorganismer,
der er egnede til et biologisk
angreb, er kompliceret, og angreb kan
derfor kun forventes i krigssituationer
eller ved organiseret terrorisme.
INFEKTIONER UDBRYDER IKKE STRAKS
Infektionssygdomme udbryder ikke
straks efter infektionen, men efter en
såkaldt inkubationsperiode, der typisk
varer fra nogle dage til nogle uger.
Biologiske kampstoffer smitter ikke i
inkubationsperioden. Eneste mulighed
for at opdage et biologisk angreb kan
være, at der opdages usædvanlige
infektionssygdomme, især hvis flere
angribes samtidig, f. eks. af miltbrand
eller kopper, som ellers anses for
udryddet.
AFSNIT 7 SIDE
23
Udvikling af kopper

AFSNIT 7 SIDE
24
VACCINATION FOREBYGGER SMITTE
Vores immunsystem kan uskadeliggøre
sygdomsfremkaldende mikroorganismer.
Immunsystemet tilpasses de aktuelle
belastninger, men der går nogen
tid, inden det virker mest effektivt.
Faren for at pådrage sig en smitsom
sygdom er derfor størst, hvis immunsystemet
er uforberedt, især hvis man
udsættes for et stort antal farlige
mikroorganismer, der ikke normalt
forekommer i vores omgivelser, d. v. s.
her i landet. Ved vaccination forbereder
man immunsystemet på en bestemt
mikroorganisme ved at udsætte det for
mindre farlige varianter af den pågældende
mikroorganisme eller dele heraf.
Vaccination beskytter

Er kemiske forbindelser
farlige
IKKE ALLE KEMISKE FORBINDELSER ER
FARLIGE
Kemikalier eller kemiske forbindelser
opfattes ofte som kemiske stoffer til
teknisk brug, men i grunden består
alting af kemiske forbindelser. I dette
informationsmateriale drejer det sig dog
om stoffer, der kan skade dyr eller mennesker.
Nogle stoffer produceres netop,
fordi de er mere eller mindre giftige,
som f. eks. sprøjtemidler og kemiske
kampstoffer er specielt udviklede til
hurtigt og effektivt at forårsage varig
eller forbigående skade på en modstander.
Også i forbindelse med terrorisme
eller ved utilsigtet udslip af farlige stoffer
eller ulovlig bortskaffelse på offentlige
steder, kan mennesker udsættes for
farlige stoffer.
MAN KAN IKKE STOLE PÅ
LUGTESANSEN
Kemiske forbindelser kan være gasser,
væsker eller faste stoffer, evt. som pulver.
Væsker og pulver kan optræde i luften
som aerosoler eller støv. Vores lugtesans
kan opfatte nogle kemiske forbindelser i
vores omgivelser og kan advare os mod
disse. Vores lugtesans er dog ikke i stand
til at opfatte alle farlige stoffer og reagerer
også på stoffer, der ikke er farlige. Ved
særligt kraftige påvirkninger kan lugtesansen
lammes. Lugtesansen kan derfor
kun give et fingerpeg om en evt. kemisk
fare, og man må ikke udelukkende forlade
sig på den. Det samme gælder vores
smagssans. Man skal selvfølgelig ikke
bevidst lugte til eller smage på noget,
der kan være farligt.
AFSNIT 8 SIDE
25

KEMIKALIER KAN ANALYSERES
Kemikalier kan undersøges med egnet
måleudstyr, somme tider på stedet, men
ofte først ved efterfølgende analyser i et
laboratorium. En effektiv og hurtig
måling forudsætter, at man ved, hvilken
kemisk forbindelse man leder efter.
AFSNIT 8 SIDE
26
VIRKNINGEN OPSTÅR IKKE ALTID
STRAKS
En skadelig virkning kan komme straks
eller nogen tid efter udsættelsen og
være varig eller forbigående. Nogle
stoffer forårsager først alvorlige skader
efter et stykke tid uden væsentlige
gener. Dette kan være f. eks. nitrøse
gasser, der kan give alvorlige åndedrætsproblemer
nogle timer efter, man
har indåndet gassen.
Kræftfremkaldende stoffers virkning
ses også først længe efter udsættelsen.
FARLIGE STOFFER VIRKER FORSKELLIGT
Hurtigtvirkende kemikalier kan føre til
døden ved at sætte livsvigtige funktioner
ud af spillet. Eksempler er blåsyredampe
(cyanider), der blokerer udnyttelsen
af ilt, eller nervegasser, som
f. eks. sarin, der forårsager lammelser
og kramper. Andre kemikalier med hurtig
virkning medfører ikke nødvendigvis
døden, men kan f. eks. virke bedøvende.
Stoffer, som forårsager skader på
slimhinderne, kan ødelægge lungerne
og dermed forstyrre åndedrættet livstruende,
som f. eks. phosgen, eller forårsage
voldsomt ubehag gennem irritation
i næse og øjne, som f. eks. tåregas.
VED BRAND OPSTÅR FARLIGE STOFFER
Brand udgør en særlig fare, da både
kemikalier og almindeligt forekommende
materialer ved opvarmning
eller ufuldstændig forbrænding kan
danne farlige stoffer, enten i form af
gasser eller støv. Der kan opstå symptomer
straks i form af en røgforgiftning,
men der kan også dannes kræftfremkaldende
forbindelser.

AFSNIT 8 SIDE
27
Ved brand kan der udvikles giftig røg

Ansvarlige myndigheder,
vigtige kontakter
AFSNIT 9 SIDE
28
TILKALD HJÆLP 112
Ved ulykker eller fund af genstande og
mistanke om, at der er fare p. g. a. kemikalier,
biologisk materiale eller radioaktivitet,
meldes dette ad kommandovejen, d. v. s
inden for Politiet til vagthavende og uden
for Politiet til nærmeste overordnede eller
direkte til Politiet, afhængig af situationen.
Politiet kan rekvirere hjælp og ekspertbistand
fra:
BEREDSKABSSTYRELSEN
(KEMIKALIEBEREDSKABSVAGTEN)
Tlf.: 45 90 60 00 (Døgnvagt). www.kemikalieberedskab.dk
Rådgiver, assisterer og analyserer ved
hændelser med farlige kemiske stoffer,
herunder transportuheld, brand og udslip
og terror med kemiske stoffer.
STATENS SERUM INSTITUT, CENTER FOR
BIOLOGISK BEREDSKAB
Tlf.: 32 68 32 68
(Seruminstituttets hovednummer)
Opretholder et vagtberedskab, som yder
rådgivning til relevante myndigheder ved
farer med biologisk materiale og hjælper
med indsamling og undersøgelse af relevant
materiale.
SUNDHEDSSTYRELSEN, STATENS INSTITUT
FOR STRÅLEHYGIEJNE
Tlf.: 44 94 37 73 (Døgnvagt)
Rådgiver ved uheld og hændelser med
radioaktive stoffer og røntgenstråling og
hjælper med målinger.
GIFTINFORMATION, BISPEBJERG
HOSPITAL
Tlf.: 35 31 35 31
(Hospitalets hovednummer)
Rådgiver læger og andet sundhedspersonale
om behandling af forgiftninger.
EMBEDSLÆGEINSTITUTIONEN
Regionalt organiseret (amtet).
www.eli.dk
Overvåger sygelighed i lokalområdet,
herunder infektionssygdomme og sundhedsrelevante
miljøforhold.
AKUT MEDICINSK
KOORDINATIONSCENTRAL (AMK)
Regionalt organiseret (amtet)
Varetager koordinationen af behandlingen
ved mange tilskadekomne.

Videregående litteratur,
regler og vejledninger
Sundhedsstyrelsen og beredskabsstyrelsen,
2002
VEJLEDNING FOR INDSATS VED TER-
RORANGREB MED BIOLOGISKE (B)
ELLER KEMISKE(C) STOFFER
Beredskabsstyrelsen, 2002
INDSATSTAKTISK VEJLEDNING OG SAM-
ARBEJDSPRINCIPPER VED (C) KEMISKE,
(B) BIOLOGISKE OG (R) RADIOLOGISKE
TERRORHÆNDELSER
Vejledningen indeholder bl.a. en model
for ”Actioncard for vagthavende politi”
Beredskabsstyrelsen, 2003
VEJLEDNING FOR REDNINGSBEREDSKA-
BETS INDSATS VED AKUTTE UHELD MED
FARLIGE STOFFER PÅ LANDJORDEN MV.
På www.kemikalieberedskab.dk
(Beredskabsstyrelsen) findes informationer
om mærkning af kemiske stoffer.
Branchearbejdsmiljørådet (BAR)
”service- og tjenesteydelser”
(www.bar-service.dk) har udarbejdet
vejledninger om nærliggende emner,
bl. a. ”Vejledning om sikker håndtering af
ammunition, sprængstoffer og gasser”.
Forsvaret har publikationer til tjenestebrug,
som beskriver de særlige forhold
i militær sammenhæng.
AFSNIT 10 SIDE
29
Beredskabsstyrelsen, Statens Institut for
Strålehygiejne, Foreningen af
Kommunale Beredskabschefer i
Danmark og Rigspolitichefen, 2001
HÅNDTERING AF UHELD MED RADIO-
AKTIVE STOFFER
Ovennævnte og andre relevante publikationer
kan findes på
Beredskabsstyrelsens hjemmeside
(www.brs.dk/folder).

Adresser
FÆLLESSEKRETARIATET
Sundkrogskaj 20
Postbox 2698
2100 København Ø
Tlf.: 70 13 12 00
Fax: 77 33 46 11
www.barserviceogtjenesteydelser.dk
ARBEJDSGIVERSEKRETARIATET
Sundkrogskaj 20
Postbox 2698
2100 København Ø
Tlf.: 70 13 12 00
Fax: 77 33 46 11
SEKRETARIATET FOR LEDERE
Vermlandsgade 65
2300 København S
Tlf.: 32 83 32 83
Fax: 32 83 82 84
ARBEJDSTAGERSEKRETARIATET
H. C. Andersens Boulevard 38, 2.
1553 København V
Tlf.: 33 23 80 11
Fax. 33 23 84 79
Dette informationsmateriale kan
hentes på BAR´ens hjemmeside:
www.bar-service.dk
ARBEJDSTILSYNET
Postboks 1228
0900 København C
Tlf.: 70 12 12 88
Fax: 70 12 12 89
www.at.dk
VIDENCENTER FOR ARBEJDSMILJØ
Lersø Parkallé 105
2100 København Ø
Tlf.: 39 16 52 30
www.arbejdsmiljobutikken.dk
ARBEJDSMILJØINSTITUTTET (AMI)
Lersø Parkallé 105
2100 København Ø
Tlf. 39 16 52 00
www.ami.dk
Informationsmaterialet kan også købes
i Videncenter for Arbejdsmiljø eller
bestilles på hjemmesiden:
www.arbejdsmiljobutikken.dk
Tryk og layout: Kailow Graphic · Foto: Kbn. Brandvæsen, Gert Jensen m.fl.