HÃ¥ndtering af faresituationer i politi og forsvar med kemiske ...

bar.service.dk

HÃ¥ndtering af faresituationer i politi og forsvar med kemiske ...

Håndtering af faresituationer i

Politi og Forsvar

med kemiske, biologiske, og radioaktive stoffer


Hvad kan du gøre

Indtil indsatslederen tager over

Du kan måske ikke nå det hele, men gør, hvad du kan.

VURDÉR SITUATIONEN

• Hvad er anmeldt

• Observationer (Beholder, væske,

pulver, e.l.)

• I lukkede rum eller i det fri

• Tilskadekomne Hvor Tilstand

• Udslip (Støv, gas, væske)

• Ved væske: Kloak eller

vandløb i fare

• Synlig mærkning

(Faresymboler, talkoder)

• Adgangsforhold

• Trafik på stedet

• Vejrforhold (Vindretning, nedbør).

TILKALD EKSPERTER

• Meld til nærmeste overordnede

(som tilkalder eksperter, se

”ansvarlige myndigheder,

vigtige kontakter”)

• Definér et kontaktpunkt.

BESKYT DIG SELV

• Hold afstand til faren

• Gå ikke ind i farligt område

• Ved udslip: Ophold dig i vindsiden,

så udslippet blæser væk fra dig

• Ved udslip: Anvend

åndedrætsværn/flugtmaske

• Begræns frie hudpartier

(påklædning, handsker)

• Ved stråling og eksplosionsfare:

Hold afstand og søg dækning

(bag mur e.l.)

• Undgå unødig berøring af

forurenede personer/genstande

• Skift forurenet beklædning hurtigst

muligt

• Vask hænder og forurenet hud med

vand og sæbe.

BESKYT ANDRE

• Evakuer området

• Afspær området (afstand:

50-100 m eller længere)

• Førstehjælp

• Advar omkringboende (luk vinduer,

sluk ventilation, bliv inden døre)

• Rensning med vand og sæbe kan

evt. iværksættes.

UNDGÅ SPREDNING

• Undgå unødig trafik

• Saml og registrer evt.

forurenede personer udenfor

fareområdet

• Indendørs med tilskadekomne:

Luft ud

• Indendørs uden tilskadekomne:

Luk døre

• Ved udslip: Afspær kloakker og

vandløb.


Forord

Branchearbejdsmiljørådet for service- og tjenesteydelser har i samarbejde med

branchens parter indenfor Forsvar og Politi samt Forsvaret Arbejdsmiljøcenter Syd

udarbejdet information om faresituationer i Politi og Forsvar med kemiske, biologiske

og radioaktive stoffer.

Informationsmaterialet henvender sig til den enkelte ansatte og arbejdsgiver, der i

forbindelse med sit job skal iværksætte de første skridt i forbindelse med mulige

faresituationer. Materialet omfatter ikke opgaver i brand- og redningsbranchen.

Informationsmaterialet formidler grundlæggende viden om farer ved kemiske,

biologiske og radioaktive stoffer, samt hvordan man beskytter sig.

Arbejdstilsynet har haft informationsmaterialet til gennemsyn og finder, at indholdet

i det er i overensstemmelse med arbejdsmiljøloven. Arbejdstilsynet har alene

vurderet materialet, som det foreligger, og har ikke taget stilling til, om det dækker

samtlige relevante emner for det pågældende område.


Indholdsfortegnelse

INDLEDNING

Målgruppen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 4

Formål . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 4

CBRN i stedet for ABC . . . . . . . . . . . . . 5

Mulige faresituationer . . . . . . . . . . . . . 5

AFSNIT 1

Hvornår er man i fare

Farlige stoffer skader liv mere

end materiel . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 6

Det er farligt, når skadelige

stoffer optages i kroppen . . . . . . . . . . 6

Forskellige adgangsveje til kroppen . . 6

Indånding. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 7

Gennem huden . . . . . . . . . . . . . . . . . . 7

Direkte virkning på hud og slimhinder 7

Indtagelse . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 7

AFSNIT 2

Hvordan kan man beskytte sig

Beskyt dig selv. . . . . . . . . . . . . . . . . . . 8

Undgå indånding, hudkontakt og

indtagelse . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 8

Åndedrætsværn . . . . . . . . . . . . . . . . . . 8

Handsker og beskyttelsesdragter

. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 10

Undlad at spise, drikke eller ryge

i nærheden af farligt materiale. . . . . 10

AFSNIT 3

Hvornår er der risiko for

omgivelserne

Beskyt andre . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 11

Gasudslip . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 11

Beskyt vandudløb og

kloakker . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 11

Afstand er den bedste beskyttelse

mod radioaktiv stråling . . . . . . . . . . . 12

Hold uvedkommende væk . . . . . . . . 12

AFSNIT 4

Hvordan begrænses ulykken

Prioritering er vigtig. . . . . . . . . . . . . . 13

Evakuering . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 13

Bliv i vindsiden . . . . . . . . . . . . . . . . . 14

Afspærring . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 14

Døre og vinduer skal lukkes . . . . . . . 14

Udluftning . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 15

Uskadeliggørelse kræver

specialviden . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 15

AFSNIT 5

Hvad kan man se på etiketter og

faremærker

Farlige stoffer skal mærkes . . . . . . . . 16

Fælles regler for mærkning i Europa. 16

Faresedler. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 16

UN-numre og farenumre. . . . . . . . . . 17

Faresymboler . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 17

Fareskilte . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 18

Internet, transportdokumenter

og leverandørbrugsanvisninger. . . . . . 18

Kemiske våben . . . . . . . . . . . . . . . . . 18

Stoffer uden mærkning . . . . . . . . . . . 18


AFSNIT 6

Hvad er radioaktiv stråling

Radioaktiv stråling kan ikke føles,

men måles. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 19

Radioaktiv stråling kan forstyrre

eller ødelægge liv . . . . . . . . . . . . . . . 19

Radioaktiv stråling kan fremkalde

kræft eller misdannelser . . . . . . . . . . 19

Radioaktiv stråling er overalt . . . . . . 20

Radioaktive isotoper udsender

∂-, β- eller γ-stråler . . . . . . . . . . . . . 21

AFSNIT 7

Hvornår er biologisk materiale farligt

Nogle mikroorganismer kan fremkalde

sygdomme. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 22

Man kan ikke se eller lugte, om

biologisk materiale er farligt . . . . . . . 22

De fleste mikroorganismer er

ufarlige. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 22

Sygdomsfremkaldende

mikroorganismer kan smitte. . . . . . . 23

Infektioner udbryder ikke straks. . . . . . 23

Vaccination forebygger smitte. . . . . . 24

AFSNIT 9

Ansvarlige myndigheder, vigtige

kontakter

Tilkald hjælp. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 28

Beredskabsstyrelsen

(Kemikalieberedskabsvagten). . . . . . 28

Statens Serum Institut, Center

for Biologisk beredskab . . . . . . . . . . . 28

Beredskab . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 28

Sundhedsstyrelsen, Statens

Institut for Strålehygiejne . . . . . . . . . 28

Giftinformation, Bispebjerg Hospital . 28

Embedslægeinstitutionen . . . . . . . . . 28

Akut Medicinsk Koordineringscentral

(AMK). . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 28

AFSNIT 10

Videregående litteratur, regler og

vejledninger . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 29

Adresser . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Bagside

AFSNIT 8

Er kemiske forbindelser farlige

Ikke alle kemiske forbindelser er

farlige. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 25

Man kan ikke stole på lugtesansen . 25

Kemikalier kan analyseres. . . . . . . . . 26

Virkningen opstår ikke altid straks . . 26

Farlige stoffer virker forskelligt . . . . . . 26

Ved brand opstår farlige stoffer . . . . 26


INDLEDNING SIDE

4

Indledning

MÅLGRUPPEN

Dette informationsmateriale henvender

sig til personer, der kan risikere at skulle

iværksætte de første skridt i forbindelse

med terror eller andre farer, hvor farlige

kemikalier, smittefarligt biologisk materiale

eller radioaktivt materiale kan forekomme.

Personer med ansvar overfor

offentligheden, herunder politiets ansatte,

forventes at kunne reagere hensigtsmæssigt

inden for de givne muligheder,

indtil indsatsledere og relevante eksperter

er tilkaldt og overtager kontrollen.

Politiet, Beredskabsstyrelsen og Sundhedsstyrelsen

har allerede planer for

koordinationen og gennemførelsen af

indsatsen, når kontrollen har nået

indsatslederniveau.

FORMÅL

Informationsmaterialet skal formidle en

grundlæggende forståelse for de særlige

forhold ved kemiske og biologiske farer

og i forbindelse med radioaktivitet og

radioaktive stoffer. Herudover skal

muligheder for identifikation af faren for

personlig beskyttelse og beskyttelse af

omgivelserne beskrives i det omfang,

det skønnes relevant for den første kontakt.

I modsætning til sprængstoffer vil

kemiske, biologiske og radioaktive stoffer

udøve deres virkning over et stykke

tid. Det muliggør målrettede handlinger

for at begrænse faren, selvom farekilden

ikke kan uskadeliggøres.


CBRN I STEDET FOR ABC

Hidtil er denne gruppe af farer blevet

kaldt ”ABC-hændelser”, hvor ”A” står for

”Atom”, ”B” for ”Biologisk” og ”C” for

”kemisk”, på engelsk ”Chemical”. Da

man nu skelner mellem Radioaktivt

materiale (”R”) og Nukleart materiale

(”N”), som kan starte en kædereaktion,

har man i stedet for ”ABC-hændelser”

indført betegnelsen ”CBRN-hændelser”.

”N”-hændelser hentyder i første omgang

til et angreb med atombomber, som kræver

en særlig indsats, der ikke vil blive

behandlet selvstændigt i dette informationsmateriale.

Ved en såkaldt ”beskidt

bombe”, som består af traditionelt

sprængstof og et radioaktivt materiale, er

forholdsreglerne som ved anden spredning

af radioaktivt materiale.

INDLEDNING SIDE

5

MULIGE FARESITUATIONER

Farlige situationer med kemisk, biologisk eller radioaktivt

materiale kan være:

• Terrorangreb

• Terrortrusler, der indtelefoneres eller sendes pr. brev

• Transportuheld med farlige stoffer

• Fund af mistænkeligt materiale, herunder ilanddrevne beholdere

• Ulykker med udslip fra laboratorier, lagre eller industrianlæg

• Eksplosioner, som kan have spredt farligt materiale

• Brand, hvor røgen kan indeholde farlige stoffer

• Uventede sygdomstegn hos flere mennesker på samme sted.


AFSNIT 1 SIDE

6

Hvornår er man i fare

FARLIGE STOFFER SKADER LIV MERE

END MATERIEL

Mens sprængstoffer i stor udstrækning

forårsager materiel skade, vil farligt

kemisk og biologisk materiale, ligesom

radioaktive stoffer, i første omgang

skade levende organismer. Ved krigshandlinger

og terrorangreb bruges disse

stoffer målrettet for at skade mennesker.

Kemiske og biologiske kampstoffer/våben

er specielt udviklede til at

forårsage skade på mennesker.

DET ER FARLIGT, NÅR SKADELIGE STOF-

FER OPTAGES I KROPPEN

Det er i reglen en forudsætning for en

sundhedsskadelig virkning, at man

kommer i direkte kontakt med det farlige

materiale, og at det optages i kroppen.

Undtagelsen fra reglen er radioaktive

stoffer, der kan forårsage stråleska-

der, blot man kommer tæt nok på dem.

Radioaktive stoffer, der kun udsender

stråler, som har meget ringe gennemtrængning,

f. eks. forarmet uran (238U),

skal dog normalt optages i kroppen, for

at strålingen kan gøre væsentlig skade.

Radioaktive stoffer kan udover strålefaren

også være giftige, som f. eks. plutonium.

FORSKELLIGE ADGANGSVEJE TIL KROPPEN

Optagelse af farligt biologisk eller

kemisk materiale eller radioaktive stoffer

kan ske ved indånding, herunder

ved rygning, men også gennem huden

eller ved indtagelse, d.v.s. gennem

mavetarm-kanalen.


Adgangsveje

INDÅNDING

Den hurtigste måde at optage farligt

materiale er gennem luftvejene.

Partikler, dråber og mikroorganismer

kan aflejres i luftvejene og gøre skade

der, eller deres indholdsstoffer kan

trænge ind i blodbanen. Gasser kan

enten skade slimhinden direkte eller

optages i blodbanen og transporteres

videre i kroppen. Nogle stoffer udskilles

igen gennem luftvejene og kan

derved udgøre en fare for hjælperen,

hvis der anvendes mund-til-mundmetoden,

når der gives kunstigt åndedræt.

F.eks ved blåsyre-forgiftninger

(hydrogencyanid), som kendes på lugten

af bittermandler, må man af den

grund ikke anvende mund-til-mundmetoden

ved genoplivning.

GENNEM HUDEN

Nogle kemiske forbindelser, f. eks. visse

sprøjtemidler, kan optages gennem

intakt hud. Det samme kan gælde

nogle mikroorganismer, men i reglen

forudsætter optagelse af risikable

mængder af smittefarlige, radioaktive

eller kemiske stoffer gennem huden, at

der er skader på huden, som f. eks.

eksem, sår eller rifter. En tilsyneladende

intakt hud garanterer dog ikke for,

at der ikke er mikroskopiske skader.

Stik med forurenede genstande er og

en mulighed for optagelse af farligt

materiale.

Indånding

Farligt materiale

Hudkontakt

Indtagelse

DIREKTE VIRKNING PÅ HUD OG SLIM-

HINDER

Kemiske forbindelser kan virke direkte på

huden eller slimhinderne. Øjnene er særligt

udsatte, men der kan også være

symptomer fra luftvejene. Eksempler er

tåregas, der hovedsagelig giver øjensymptomer,

eller sennepsgas, der giver

voldsomme hudsymptomer. Almindelig

kendt er syrer og baser, f. eks. natronlud,

der kan forårsage ætsninger.

INDTAGELSE

Farligt materiale kan også optages gennem

maven. Det går dog langsommere end ved

indånding og er lettere at undgå, hvis man

er opmærksom på faren. Ved forurening af

drikkevand eller levnedsmidler med farligt

materiale, f. eks. ved et terrorangreb, er

faren for uforvarende indtagelse dog til

stede. Forurening af dyrkede arealer eller af

vand og foderstoffer til avlsdyr med farlige

stoffer kan føre til en indirekte belastning

af de mennesker, der spiser produkterne.

Det gælder især materiale, der ikke nedbrydes,

som f. eks. tungmetallet cadmium,

der ophobes gennem fødekæden.

AFSNIT 1 SIDE

7


Eksempel på ”flugtmaske”

AFSNIT 2 SIDE

8

Hvordan kan man

beskytte sig

BESKYT DIG SELV

Det har første prioritet i en faresituation

at beskytte sig selv. Herefter skal

man sørge for at beskytte andre.

Kommer man selv til skade, har man

dårligere muligheder for at hjælpe

andre.

UNDGÅ INDÅNDING, HUDKONTAKT OG

INDTAGELSE

I en faresituation skal man undgå at

indånde farligt materiale, undgå at få

det på huden og undgå at indtage det.

Ved radioaktivt materiale er dette

imidlertid ikke tilstrækkeligt, afhængig

af arten af stråling. Især ved radioaktiv

stråling er den bedste og sikreste

beskyttelse at holde så stor afstand

som muligt.

ÅNDEDRÆTSVÆRN

Også ved fare for indånding af farligt

materiale, f.eks. gasser eller støv, er

afstand vigtig. Man bør så vidt muligt

opholde sig i vindsiden, så gasser og

støv blæses væk fra en. Er der alligevel

risiko for indånding, kan man beskytte

sig med et egnet åndedrætsværn, som

i nogle tilfælde kan være en filtermaske,

men i andre tilfælde er røgdykkerudstyr

nødvendigt. Kun røgdykkerudstyret

beskytter mod alle stoffer, mens

filtermasker skal være tilpasset den

konkrete fare. Der findes filtre mod

støv og mod forskellige kemikalier og

gasser, og filtrene er forsynet med en

farve- og bogstavkode, der angiver

deres anvendelsesområde. Ofte kombineres

forskellige filtre, så de yder


eskyttelse i flere forskellige situationer

og kan anvendes f.eks. som ”flugtmaske”.

Simple papirmasker, klude

eller halstørklæder, som holdes for

munden, yder ikke nogen væsentlig

beskyttelse mod indånding af farlige

stoffer og bør kun anvendes som en

absolut nødløsning.

Eksempel på kombinationsfilter med

farvekoder

Filtertyper:

Forurening Klasse Filtertype Farvekode Beskytter mod

Partikel P1 S/SL Hvid Støv (i begrænset omfang)

P2 S/SL Hvid Sundhedsskadeligt og giftigt støv.

Faste partikler eller både faste

partikler og væskeformige aerosoler

P3 SL Hvid Sundhedsskadeligt og giftigt

støv, radioaktivt støv, bakterier,

virus. Faste partikler og væskeformige

aerosoler

AFSNIT 2 SIDE

9

Gas Klasse A Brun Dampe fra organiske opløs-

1, 2 el. 3 ningsmidler med kogepunkt

over 65°C

AX Brun Dampe fra organiske opløsningsmidler

med kogepunkt

på/eller under 65°C

B Grå Chlor, cyanbrinte o.l. gasser

E Gul Svovldioxid o.l. gasser

K Grøn Ammoniak o.l. gasser

Hg-P3 Rød-hvid Dampe fra kviksølv og partikler

NO-P3 Blå-hvid Nitrøse gasser og partikler

SX Violet Specielle stoffer


AFSNIT 2 SIDE

10

HANDSKER OG BESKYTTELSESDRAGTER

Man bør undgå enhver direkte kontakt

med farligt materiale. Håndtryk og

unødig berøring af forurenede personer

eller materiale skal undgås. Hvis berøring

ikke kan undgås, skal man anvende

egnede handsker, d.v.s. handsker,

som er tætte overfor det pågældende

materiale. Ved udslip af gasser eller

støv kan frie hudpartier, f.eks. ansigt og

arme, også komme i kontakt med farligt

materiale. Man skal derfor tildække

så meget af kroppen som muligt med

så tæt påklædning som muligt. Man

kan evt. bruge en regnfrakke og bære

hat. Kun specielle kemikalieindsatsdragter

beskytter effektivt. Er der kommet

farligt materiale på huden, skal

man så hurtigt som muligt fjerne det

med vand og sæbe. Hårdhændede rengøringsmetoder,

som kan give rifter i

huden, skal dog undgås. Forurenet

beklædning skal skiftes hurtigst muligt.

UNDLAD AT SPISE, DRIKKE ELLER RYGE

I NÆRHEDEN AF FARLIGT MATERIALE

Indtagelse af farligt materiale kan ske

utilsigtet, hvis hænderne er forurenede

og føres til munden, f.eks. ved spisning

eller rygning. Man skal selvfølgelig

hverken spise eller ryge i nærheden af

farlige stoffer, og man skal vaske hænderne,

ikke kun før man spiser eller

drikker, men også før rygning.


Hvornår er der risiko

for omgivelserne

BESKYT ANDRE

Når man har udelukket, at der er fare

for én selv, skal risikoen for omgivelserne

overvejes. Dette gælder både

den umiddelbare fare for andre og risikoen

for uhensigtsmæssig spredning af

det farlige materiale.

Spredningsrisikoen afhænger af materialets

tilstandsform, farens art og

omgivelsernes beskaffenhed.

GASUDSLIP

Gasser opbevares normalt i tætte beholdere

under tryk. Gasser fordeler sig i det

frie med vinden, så risikoen er størst i

vindretningen. De fleste farlige gasser

er tungere end luft og kan være tilbøjelige

til at samle sig ved gulvet eller i

lavninger, især hvis de er kolde. I lukke-

de rum uden tilskadekomne kan spredning

undgås ved at lukke døre og vinduer

og slukke for ventilationsanlæg.

BESKYT VANDLØB OG KLOAKKER

Pulver og opløselige materialer kan,

hvis der kommer vand til, sive ned i

undergrunden. Det samme gælder

væsker. Der er herudover mulighed for

spredning via vandløb eller kloaksystemet.

Dette kan forhindres ved at

afdække kloakker i området med vandtæt

materiale, ved at afskærme vandløb

med en dæmning eller ved at

anbringe sugende materiale til opsamling

af udsivende væske. I nogle tilfælde

findes det nødvendige udstyr på det

forulykkede køretøj hhv. på den pågældende

arbejdsplads.

AFSNIT 3 SIDE

11


Stråling ”fortyndes” med afstanden

AFSNIT 3 SIDE

12

AFSTAND ER DEN BEDSTE BESKYTTELSE

MOD RADIOAKTIV STRÅLING

Radioaktive stoffer kan ikke uskadeliggøres

og nedbrydes i reglen meget

langsomt. En spredning er derfor særlig

alvorlig. Radioaktive stoffer til teknisk

eller medicinsk brug er dog oftest i fast

form, og de stærkeste strålekilder er

indbyggede i metalhylstre, som indkapsler

materialet, men ikke nødvendigvis

skærmer for stråling. Uden

afskærmning vil strålingen spredes i

alle retninger og aftage med stigende

afstand. Ved mindre omfangsrige strålekilder

aftager strålingen med kvadratet

afstanden, d. v. s. en fordobling

af afstanden fører til en reduktion af

strålingen til 1 ⁄4. Afstand er den bedste

beskyttelse mod stråling.

HOLD UVEDKOMMENDE VÆK

Farligt materiale kan spredes af personer.

Man skal derfor begrænse trafikken

”til og fra” mest muligt.

Forurenede personer skal isoleres, indtil

de er blevet rensede og ”frigivet” af

tilkaldte eksperter. I nødstilfælde må

man klare sig med almindelig afvaskning

med vand og sæbe, indtil eksperterne

når frem.

Nysgerrige skal holde sig væk


Hvordan begrænses

ulykken

PRIORITERING ER VIGTIG

Efter alarmering 112, når man har fået

det første overblik over situationen, er

i stand til at lokalisere farekilden og

har sørget for, at man ikke selv er i

fare, skal man tage forholdsregler, der

begrænser skaden. De vigtigste skridt

er:

• Evakuering af området

• Afspærring af området

• Begrænsning af spredning.

Så vidt det er muligt, skal man iværksætte

dette straks, også inden indsatslederen

eller eksperter er nået frem.

EVAKUERING

• Personer, der kan redde sig selv, skal

opfordres til at bringe sig i sikkerhed i

tilstrækkelig afstand fra farekilden,

d.v.s. 50-100 m væk eller længere,

afhængig af forholdene

• Personer, der ikke kan redde sig selv,

skal bringes i sikkerhed, hvis det kan

ske uden større risiko for hjælperne.

Ofte må man dog afvente redningsmandskabet,

der kan foretage redningen

iført en egnet beskyttelsesdragt.

Personer, der evakueres, skal holdes

adskilte fra evt. tilskuere og anvises et

område uden for farezonen, hvor de skal

opholde sig. Området vælges i vindsiden.

Når eksperter eller indsatsledelsen

når frem, kan de evakuerede registreres,

AFSNIT 4 SIDE

13


AFSNIT 4 SIDE

14

og det vurderes, om de skal renses eller

undersøges nærmere, før de må forlade

området. Dermed undgås unødig

spredning af farligt materiale.

BLIV I VINDSIDEN

Man skal opholde sig i vindsiden i forhold

til farekilden, da evt. udslip vil

transporteres med vinden.

Kontaktpunktet, hvor tilkaldt mandskab

eller eksperter skal indfinde sig, vælges

så vidt muligt også i vindsiden.

Ved fare for radioaktiv stråling kan man

søge ly bag mure o.l., som kan yde en

vis afskærmning. Ophold på overdækkede

områder kan give en vis beskyttelse

mod nedfald, især i regnvejr.

AFSPÆRRING

Området omkring farekilden skal så hurtigt

som muligt afspærres i en afstand på

mindst 50-100 m eller længere, afhængig

af mulighederne. Afspærring i læsiden

er vigtigst ved fare for udslip, og der

kan her vælges en større afstand. Unødig

trafik i området skal undgås for at mindske

risikoen for spredning og unødig fare

for forbipasserende. Når indsatsledelsen

overtager kontrollen, vil der blive oprettet

en indre afspærring omkring skadestedet

og en ydre afspærring omkring

indsatsområdet.

DØRE OG VINDUER SKAL LUKKES

I bebyggede områder skal man uden

for det umiddelbare fareområde opfordre

til at lukke vinduer og slukke for

ventilationsanlæg i så stor afstand fra

farekilden som muligt og især i læsiden.

Det er i reglen sikrere for de

omkringboende at blive indendøre end

at begive sig ud i det fri, hvor man kan

blive udsat for farligt materiale, som

f.eks. spredes med vinden.


UDLUFTNING

Ved gasudslip i lukkede rum med mennesker,

der ikke kan evakueres hurtigt

nok, kan gasserne fortyndes ved

udluftning eller ventilation. Man bør

dog overveje, om denne spredning kan

bringe andre i fare udenfor rummet.

USKADELIGGØRELSE KRÆVER SPECIAL-

VIDEN

Mulighederne for at uskadeliggøre et

farligt materiale er oftest begrænsede

og bør overlades til eksperter. Biologisk

materiale kan uskadeliggøres ved varmebehandling

og ofte rækker f.eks.

kogning ved 100-200°C. Afbrænding af

forurenet beklædning og andet materiale

har været brugt i et forsøg på at

undgå spredning af smitsomme sygdomme.

Kemisk desinfektion er mindre

sikker end varmebehandling. Farlige

kemiske forbindelser kan i nogle tilfælde

også nedbrydes af varme, men

oftest er temperaturer væsentligt over

1000°C nødvendige for at opnå en

fuldstændig nedbrydning. En uskadeliggørelse

af farlige kemikalier ad kemisk

vej kræver specialviden og ofte specielt

apparatur.

AFSNIT 4 SIDE

15


Hvad kan man se på

etiketter og faremærker

AFSNIT 5 SIDE

16

FARLIGE STOFFER SKAL MÆRKES

Farlige stoffer, farligt biologisk materiale

og farlige radioaktive stoffer skal

mærkes med faresymboler og oplysninger

om stoffets art. Mærkningen skal

anbringes synligt udenpå indpakningen,

beholderen eller transportmidlet. Ved

terrorangreb kan man selvfølgelig ikke

forvente en mærkning, men ved uheld

og utilsigtede hændelser kan der være

en synlig mærkning, der giver vigtige

informationer for den videre indsats.

Man bør derfor holde øje med en evt.

mærkning, hvis det kan gøres fra sikker

afstand, og notere sig evt. tal- eller

bogstavkoder.

FÆLLES REGLER FOR MÆRKNING I

EUROPA

International handel og transport af

farligt gods gør det nødvendigt med

fælles regler for mærkning. I Europa

anvendes faresedler, UN-numre og

farenumre ved transport og faresymboler

til mærkning af emballage. Uden

for Europa kan reglerne være anderledes,

men i vid udstrækning anvendes

en mærkning, der ligner faresedlerne,

evt. forsynet med f.eks. UN-numre.

FARESEDLER

Faresedler er kvadratiske og ”står på

spidsen”. Farven afhænger af arten af

FARENUMRES BETYDNING:

2 Afgivelse af gasser på grund af tryk eller kemisk reaktion

3 Væskers (dampes) eller gassers brandfarlighed eller selvopvarmende væsker

4 Faste stoffers brandfarlighed eller selvopvarmende faste stoffer

5 Oxiderende (brandnærende) virkning

6 Giftighed eller risiko for infektion

7 Radioaktivitet

8 Ætsende virkning

9 Risiko for spontan, voldsom reaktion.

Eksempel: Flydende organoarsenforbindelser. F. eks. kampstoffet Lewisit, som er meget giftigt

(iflg. notat fra Beredskabsstyrelsen).

Farenummer: 66

UN-nummer: 3280


Eksempler på faresedler

Giftige stoffer

Farligt biologisk

materiale

Radioaktive stoffer

farligt materiale. Faresedlerne er forsynet

med en tal- og bogstavkode, der

angiver farens art, og ofte med et piktogram,

som er det internationale symbol

for den pågældende fare.

UN-NUMRE OG FARENUMRE

UN-numre og farenumre giver oplysninger

om farlige stoffer ved tanktransport.

De er anbragt på et orange skilt,

UN-nummeret under og farenummeret

over en vandret streg. UN-nummeret

identificerer det stof, der transporteres,

og farenummeret angiver farens art.

Farenumre består af 2 eller 3 cifre.

Indgår der et 6-tal, betyder det, at

materialet er giftigt eller smittefarligt,

mens et 7-tal betyder, at materialet er

radioaktivt. Gentages et tal, betyder

det, at faren er særlig stor.

symbolerne kan der være anført R(risiko)-

og S(sikkerheds)-sætninger, hvor

R-sætningerne beskriver farens art og

S-sætningerne forholdsregler ved håndtering

af stoffet. ”Sætningerne” består

af et stort R eller S efterfulgt af et tal,

som er en kode for den egentlige sætning,

som ofte er anført efterfølgende.

Eksempler på faresymboler:

Giftige og

meget giftige

stoffer

Lokalirriterende

og sundhedsskadelige

stoffer

AFSNIT 5 SIDE

17

FARESYMBOLER

Faresymboler er anbragt på emballage

eller beholdere med farlige stoffer og

angiver farens art og er et orange kvadrat

forsynet med et piktogram svarende

til farens art. I forbindelse med fare-


Eksempler på fareskilte

Giftige stoffer

Farligt biologisk

materiale

Radioaktive stoffer

AFSNIT 5 SIDE

18

FARESKILTE

Områder, hvor der kan forekomme farligt

materiale, markeres med trekantede

skilte med gul baggrund, forsynet med

piktogram og evt. en tekst med farens

art.

INTERNET, TRANSPORTDOKUMENTER

OG LEVERANDØRBRUGSANVISNINGER

Yderligere informationer vedrørende

faremærkning kan findes på internettet

hos Beredskabsstyrelsen (www.kemikalieberedskab.dk).

Ved transport skal

transportdokumenterne indeholde

oplysninger om det farlige materiale.

Det samme gælder leverandørbrugsanvisninger

og arbejdspladsbrugsanvisninger

ved anvendelse af farligt materiale

på virksomheder.

KEMISKE VÅBEN

Ammunition med kemiske kampstoffer

har indenfor NATO grå bundfarve og er

forsynet med grønne eller røde ringe

og en bogstavkode, der angiver stoffets

art. Ældre ammunition eller

ammunition fra lande udenfor NATO

kan have andre farvekoder, f.eks. grøn

eller blå bundfarve.

STOFFER UDEN MÆRKNING

Det er i reglen umuligt at vurdere et

materiales farlighed, hvis der ikke er

synlig mærkning eller påskrifter med

relevante informationer. Ofte kan man

dog fastslå, om der er tale om faste

stoffer, væske eller gas, bl.a. ud fra

beholderens art.


Hvad er radioaktiv

stråling

RADIOAKTIV STRÅLING KAN IKKE

FØLES, MEN MÅLES

Radioaktive stoffer medfører risiko for

radioaktiv stråling udefra, men og

indefra, hvis de optages i kroppen. Vi

har ingen sanser, der kan føle radioaktiv

stråling, og den er normalt ikke synlig,

men den kan måles, f. eks med en geigertæller

eller et persondosimeter.

RADIOAKTIV STRÅLING KAN FORSTYR-

RE ELLER ØDELÆGGE LIV

Radioaktiv stråling har ligesom røntgenstråler

den særlige egenskab, at den

enkelte stråle har så meget energi, at

den kort fortalt kan slå et molekyle, som

den rammer, i stykker. Sker det for livsvigtige

molekyler i levende celler, dør

cellen. Hvis tilstrækkelig mange celler

dør, f. eks. hos mennesker, bliver den

pågældende legemsdels eller organs

funktion forstyrret, og der opstår en

strålesygdom, som kan være dødelig.

Ikke alle organer er lige følsomme.

Særligt følsomme er f. eks. knoglemarven,

hvor blodet dannes, men og

tarmslimhinden. Opkastning er et af de

første symptomer på strålesyge og

optræder i givet fald nogle timer efter

bestrålingen.

RADIOAKTIV STRÅLING KAN FREMKAL-

DE KRÆFT OG MISDANNELSER

Rammer radioaktiv stråling de molekyler,

der rummer cellens arveinformationer

og ”styrer” cellen, kan cellen måske

overleve, men være tilbøjelig til før eller

siden at ”løbe løbsk”. Hvis en celle

AFSNIT 6 SIDE

19


AFSNIT 6 SIDE

20

begynder at dele sig uhæmmet, opstår

der en kræftsygdom. Radioaktiv stråling

kan således fremkalde kræft, som først

viser sig længe efter bestrålingen.

Skadede arveanlæg kan også være

årsag til misdannelser.

RADIOAKTIV STRÅLING ER OVERALT

Radioaktiv stråling findes i vores naturlige

omgivelser, f. eks. stråling fra verdensrummet.

Mennesket udnytter radioaktivitet

og radioaktive stoffer til strålebehandling

af sygdomme, til atomkraft

og i tekniske sammenhænge. Derved

opstår der normalt ikke en utilsigtet

bestråling. Atombomber frigiver radioaktive

stoffer og radioaktiv stråling i stor

mængde, afhængig af typen. En uventet

strålebelastning kan, udover atomangreb,

opstå ved uheld, hvor radioaktive

stoffer frigives eller utilsigtet fjernes fra

deres afskærmning. Terrorister kan

skabe fare for befolkningen uden at

råde over atombomber ved at placere

stærkt radioaktivt materiale uden

afskærmning på steder med mange

mennesker eller ved at sprede radioaktivt

materiale med traditionelt sprængstof,

en såkaldt ”beskidt bombe”.

For de anlæg, hvor tilstedeværelsen af

radioaktive stoffer kan frembyde særlige

farer for indsatsen i en ulykkesituation,

herunder akut livsfare for indsatspersonale,

har indsatsen i en brand-/ulykkesituation

på forhånd været drøftet mellem

redningsberedskabet, det pågældende

anlæg og Statens Institut for

Strålehygiejne.

Radioaktive kilder til

medicinsk brug


Gammel transportbeholder

til radioaktive stoffer

RADIOAKTIVE ISOTOPER UDSENDER

∂-, β- ELLER γ-STRÅLER

Atomer med helt ens opbygning kaldes

isotoper. Et grundstof kan have flere

isotoper, f. eks. kulstof 12 ( 12 C) og kulstof

14 ( 14 C). De fleste isotoper i vores

omgivelser, f. eks. kulstof 12, er stabile,

dvs. de forandrer sig ikke under normale

omstændigheder. Nogle isotoper,

f. eks. kulstof 14, er dog ustabile og

fraspalter spontant dele af atomkernen

under frigivelse af energi. De bliver

derved til en anden isotop og et andet

grundstof. Den tid, det tager indtil

halvdelen af en isotop på den måde er

forandret, kaldes halveringstiden. Den

energi, der opstår ved denne proces,

frigives delvis som radioaktiv stråling.

Der findes forskellige former for radioaktiv

stråling, ∂- (alfa-), β- (beta-) og

γ-(gamma-)stråler, hvor ∂-strålerne har

mindst og γ-strålerne størst evne til at

trænge igennem materiale. Kravene til

afskærmning er derfor forskellige for

de forskellige stråletyper. ∂-stråler

bremses af f. eks. et stykke papir,

mens γ-stråler kræver tyk afskærmning,

f. eks. bly. Materiale, som afgiver

radioaktiv stråling, kaldes en strålekilde.

En isotop, der afgiver radioaktiv

stråling, kaldes en radioaktiv isotop.

AFSNIT 6 SIDE

21


AFSNIT 7 SIDE

22

Hvornår er biologisk

materiale farligt

NOGLE MIKROORGANISMER KAN

FREMKALDE SYGDOMME

Biologiske farer vil i praksis sige udsættelse

for mikroorganismer, der kan gøre

os syge. Mikroorganismer kan også producere

giftstoffer, de såkaldte toksiner,

som også kan fremkalde sygdom.

MAN KAN IKKE SE ELLER LUGTE, OM

BIOLOGISK MATERIALE ER FARLIGT

Mikroorganismer findes på faste materialer,

i pulverform, i væsker eller som

dråber i luften, såkaldte aerosoler. Man

kan ikke umiddelbart se på et pulver

eller en væske, om den indeholder

smittefarlige mikroorganismer, og det

kan udnyttes til at skabe frygt. Man

kan hverken lugte eller smage, om

noget er infektionsfarligt, ligesom ildelugt

ikke nødvendigvis betyder, at der

er infektionsfare.

DE FLESTE MIKROORGANISMER ER

UFARLIGE

Langt fra alle mikroorganismer er farlige

for mennesker. Vi er til stadighed

omgivet af mikroorganismer, som ikke

skader os. Nogle mikroorganismer

hjælper os endda med at holde andre,

mere farlige mikroorganismer på

afstand. Det gælder f.eks. tarmens og

hudens naturlige bakterier. F. eks. er

colibakterier, som findes i tarmen, normalt

ikke sygdomsfremkaldende, men

en nødvendig del af tarmindholdet, og

når man hører om forurening med coli-


akterier er det blot et udtryk for forurening

med afføring, som udover colibakterier

kan indeholde mikroorganismer,

der kan udløse f.eks. kolera eller

smitsom leverbetændelse.

SYGDOMSFREMKALDENDE MIKRO-

ORGANISMER KAN SMITTE

Biologiske farer kan vise sig som epidemier,

hvis forsyningen med rent

drikkevand svigter, hvis fødevarer forurenes,

eller hvis personer med smittefarlige

sygdomme kommer til landet,

f. eks. i lufthavne. En smittefare fra

materiale, som kommer til landet fra

områder med epidemier, er mindre

sandsynligt. Mikroorganismer er normalt

tilpasset en bestemt vært, f. eks.

mennesket, og smitte mellem mennesker

er mere sandsynlig end f. eks.

mellem dyr og mennesker. Nogle

mikroorganismer kan kun overleve kort

udenfor værten, mens andre kan overleve

længe under vanskelige forhold,

f. eks. i udtørret form. Det gælder f. eks.

miltbrandbakterier (anthrax), der danner

sporer, en særligt hårdfør hviletilstand.

Produktion af farlige mikroorganismer,

der er egnede til et biologisk

angreb, er kompliceret, og angreb kan

derfor kun forventes i krigssituationer

eller ved organiseret terrorisme.

INFEKTIONER UDBRYDER IKKE STRAKS

Infektionssygdomme udbryder ikke

straks efter infektionen, men efter en

såkaldt inkubationsperiode, der typisk

varer fra nogle dage til nogle uger.

Biologiske kampstoffer smitter ikke i

inkubationsperioden. Eneste mulighed

for at opdage et biologisk angreb kan

være, at der opdages usædvanlige

infektionssygdomme, især hvis flere

angribes samtidig, f. eks. af miltbrand

eller kopper, som ellers anses for

udryddet.

AFSNIT 7 SIDE

23

Udvikling af kopper


AFSNIT 7 SIDE

24

VACCINATION FOREBYGGER SMITTE

Vores immunsystem kan uskadeliggøre

sygdomsfremkaldende mikroorganismer.

Immunsystemet tilpasses de aktuelle

belastninger, men der går nogen

tid, inden det virker mest effektivt.

Faren for at pådrage sig en smitsom

sygdom er derfor størst, hvis immunsystemet

er uforberedt, især hvis man

udsættes for et stort antal farlige

mikroorganismer, der ikke normalt

forekommer i vores omgivelser, d. v. s.

her i landet. Ved vaccination forbereder

man immunsystemet på en bestemt

mikroorganisme ved at udsætte det for

mindre farlige varianter af den pågældende

mikroorganisme eller dele heraf.

Vaccination beskytter


Er kemiske forbindelser

farlige

IKKE ALLE KEMISKE FORBINDELSER ER

FARLIGE

Kemikalier eller kemiske forbindelser

opfattes ofte som kemiske stoffer til

teknisk brug, men i grunden består

alting af kemiske forbindelser. I dette

informationsmateriale drejer det sig dog

om stoffer, der kan skade dyr eller mennesker.

Nogle stoffer produceres netop,

fordi de er mere eller mindre giftige,

som f. eks. sprøjtemidler og kemiske

kampstoffer er specielt udviklede til

hurtigt og effektivt at forårsage varig

eller forbigående skade på en modstander.

Også i forbindelse med terrorisme

eller ved utilsigtet udslip af farlige stoffer

eller ulovlig bortskaffelse på offentlige

steder, kan mennesker udsættes for

farlige stoffer.

MAN KAN IKKE STOLE PÅ

LUGTESANSEN

Kemiske forbindelser kan være gasser,

væsker eller faste stoffer, evt. som pulver.

Væsker og pulver kan optræde i luften

som aerosoler eller støv. Vores lugtesans

kan opfatte nogle kemiske forbindelser i

vores omgivelser og kan advare os mod

disse. Vores lugtesans er dog ikke i stand

til at opfatte alle farlige stoffer og reagerer

også på stoffer, der ikke er farlige. Ved

særligt kraftige påvirkninger kan lugtesansen

lammes. Lugtesansen kan derfor

kun give et fingerpeg om en evt. kemisk

fare, og man må ikke udelukkende forlade

sig på den. Det samme gælder vores

smagssans. Man skal selvfølgelig ikke

bevidst lugte til eller smage på noget,

der kan være farligt.

AFSNIT 8 SIDE

25


KEMIKALIER KAN ANALYSERES

Kemikalier kan undersøges med egnet

måleudstyr, somme tider på stedet, men

ofte først ved efterfølgende analyser i et

laboratorium. En effektiv og hurtig

måling forudsætter, at man ved, hvilken

kemisk forbindelse man leder efter.

AFSNIT 8 SIDE

26

VIRKNINGEN OPSTÅR IKKE ALTID

STRAKS

En skadelig virkning kan komme straks

eller nogen tid efter udsættelsen og

være varig eller forbigående. Nogle

stoffer forårsager først alvorlige skader

efter et stykke tid uden væsentlige

gener. Dette kan være f. eks. nitrøse

gasser, der kan give alvorlige åndedrætsproblemer

nogle timer efter, man

har indåndet gassen.

Kræftfremkaldende stoffers virkning

ses også først længe efter udsættelsen.

FARLIGE STOFFER VIRKER FORSKELLIGT

Hurtigtvirkende kemikalier kan føre til

døden ved at sætte livsvigtige funktioner

ud af spillet. Eksempler er blåsyredampe

(cyanider), der blokerer udnyttelsen

af ilt, eller nervegasser, som

f. eks. sarin, der forårsager lammelser

og kramper. Andre kemikalier med hurtig

virkning medfører ikke nødvendigvis

døden, men kan f. eks. virke bedøvende.

Stoffer, som forårsager skader på

slimhinderne, kan ødelægge lungerne

og dermed forstyrre åndedrættet livstruende,

som f. eks. phosgen, eller forårsage

voldsomt ubehag gennem irritation

i næse og øjne, som f. eks. tåregas.

VED BRAND OPSTÅR FARLIGE STOFFER

Brand udgør en særlig fare, da både

kemikalier og almindeligt forekommende

materialer ved opvarmning

eller ufuldstændig forbrænding kan

danne farlige stoffer, enten i form af

gasser eller støv. Der kan opstå symptomer

straks i form af en røgforgiftning,

men der kan også dannes kræftfremkaldende

forbindelser.


AFSNIT 8 SIDE

27

Ved brand kan der udvikles giftig røg


Ansvarlige myndigheder,

vigtige kontakter

AFSNIT 9 SIDE

28

TILKALD HJÆLP 112

Ved ulykker eller fund af genstande og

mistanke om, at der er fare p. g. a. kemikalier,

biologisk materiale eller radioaktivitet,

meldes dette ad kommandovejen, d. v. s

inden for Politiet til vagthavende og uden

for Politiet til nærmeste overordnede eller

direkte til Politiet, afhængig af situationen.

Politiet kan rekvirere hjælp og ekspertbistand

fra:

BEREDSKABSSTYRELSEN

(KEMIKALIEBEREDSKABSVAGTEN)

Tlf.: 45 90 60 00 (Døgnvagt). www.kemikalieberedskab.dk

Rådgiver, assisterer og analyserer ved

hændelser med farlige kemiske stoffer,

herunder transportuheld, brand og udslip

og terror med kemiske stoffer.

STATENS SERUM INSTITUT, CENTER FOR

BIOLOGISK BEREDSKAB

Tlf.: 32 68 32 68

(Seruminstituttets hovednummer)

Opretholder et vagtberedskab, som yder

rådgivning til relevante myndigheder ved

farer med biologisk materiale og hjælper

med indsamling og undersøgelse af relevant

materiale.

SUNDHEDSSTYRELSEN, STATENS INSTITUT

FOR STRÅLEHYGIEJNE

Tlf.: 44 94 37 73 (Døgnvagt)

Rådgiver ved uheld og hændelser med

radioaktive stoffer og røntgenstråling og

hjælper med målinger.

GIFTINFORMATION, BISPEBJERG

HOSPITAL

Tlf.: 35 31 35 31

(Hospitalets hovednummer)

Rådgiver læger og andet sundhedspersonale

om behandling af forgiftninger.

EMBEDSLÆGEINSTITUTIONEN

Regionalt organiseret (amtet).

www.eli.dk

Overvåger sygelighed i lokalområdet,

herunder infektionssygdomme og sundhedsrelevante

miljøforhold.

AKUT MEDICINSK

KOORDINATIONSCENTRAL (AMK)

Regionalt organiseret (amtet)

Varetager koordinationen af behandlingen

ved mange tilskadekomne.


Videregående litteratur,

regler og vejledninger

Sundhedsstyrelsen og beredskabsstyrelsen,

2002

VEJLEDNING FOR INDSATS VED TER-

RORANGREB MED BIOLOGISKE (B)

ELLER KEMISKE(C) STOFFER

Beredskabsstyrelsen, 2002

INDSATSTAKTISK VEJLEDNING OG SAM-

ARBEJDSPRINCIPPER VED (C) KEMISKE,

(B) BIOLOGISKE OG (R) RADIOLOGISKE

TERRORHÆNDELSER

Vejledningen indeholder bl.a. en model

for ”Actioncard for vagthavende politi

Beredskabsstyrelsen, 2003

VEJLEDNING FOR REDNINGSBEREDSKA-

BETS INDSATS VED AKUTTE UHELD MED

FARLIGE STOFFER PÅ LANDJORDEN MV.

På www.kemikalieberedskab.dk

(Beredskabsstyrelsen) findes informationer

om mærkning af kemiske stoffer.

Branchearbejdsmiljørådet (BAR)

”service- og tjenesteydelser”

(www.bar-service.dk) har udarbejdet

vejledninger om nærliggende emner,

bl. a. ”Vejledning om sikker håndtering af

ammunition, sprængstoffer og gasser”.

Forsvaret har publikationer til tjenestebrug,

som beskriver de særlige forhold

i militær sammenhæng.

AFSNIT 10 SIDE

29

Beredskabsstyrelsen, Statens Institut for

Strålehygiejne, Foreningen af

Kommunale Beredskabschefer i

Danmark og Rigspolitichefen, 2001

HÅNDTERING AF UHELD MED RADIO-

AKTIVE STOFFER

Ovennævnte og andre relevante publikationer

kan findes på

Beredskabsstyrelsens hjemmeside

(www.brs.dk/folder).


Adresser

FÆLLESSEKRETARIATET

Sundkrogskaj 20

Postbox 2698

2100 København Ø

Tlf.: 70 13 12 00

Fax: 77 33 46 11

www.barserviceogtjenesteydelser.dk

ARBEJDSGIVERSEKRETARIATET

Sundkrogskaj 20

Postbox 2698

2100 København Ø

Tlf.: 70 13 12 00

Fax: 77 33 46 11

SEKRETARIATET FOR LEDERE

Vermlandsgade 65

2300 København S

Tlf.: 32 83 32 83

Fax: 32 83 82 84

ARBEJDSTAGERSEKRETARIATET

H. C. Andersens Boulevard 38, 2.

1553 København V

Tlf.: 33 23 80 11

Fax. 33 23 84 79

Dette informationsmateriale kan

hentes på BAR´ens hjemmeside:

www.bar-service.dk

ARBEJDSTILSYNET

Postboks 1228

0900 København C

Tlf.: 70 12 12 88

Fax: 70 12 12 89

www.at.dk

VIDENCENTER FOR ARBEJDSMILJØ

Lersø Parkallé 105

2100 København Ø

Tlf.: 39 16 52 30

www.arbejdsmiljobutikken.dk

ARBEJDSMILJØINSTITUTTET (AMI)

Lersø Parkallé 105

2100 København Ø

Tlf. 39 16 52 00

www.ami.dk

Informationsmaterialet kan også købes

i Videncenter for Arbejdsmiljø eller

bestilles på hjemmesiden:

www.arbejdsmiljobutikken.dk

Tryk og layout: Kailow Graphic · Foto: Kbn. Brandvæsen, Gert Jensen m.fl.

More magazines by this user
Similar magazines