09.01.2015 Views

HÃ¥ndtering af faresituationer i politi og forsvar med kemiske ...

HÃ¥ndtering af faresituationer i politi og forsvar med kemiske ...

HÃ¥ndtering af faresituationer i politi og forsvar med kemiske ...

SHOW MORE
SHOW LESS

Create successful ePaper yourself

Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.

Håndtering <strong>af</strong> <strong>faresituationer</strong> i<br />

Politi <strong>og</strong> Forsvar<br />

<strong>med</strong> <strong>kemiske</strong>, biol<strong>og</strong>iske, <strong>og</strong> radioaktive stoffer


Hvad kan du gøre<br />

Indtil indsatslederen tager over<br />

Du kan måske ikke nå det hele, men gør, hvad du kan.<br />

VURDÉR SITUATIONEN<br />

• Hvad er anmeldt<br />

• Observationer (Beholder, væske,<br />

pulver, e.l.)<br />

• I lukkede rum eller i det fri<br />

• Tilskadekomne Hvor Tilstand<br />

• Udslip (Støv, gas, væske)<br />

• Ved væske: Kloak eller<br />

vandløb i fare<br />

• Synlig mærkning<br />

(Faresymboler, talkoder)<br />

• Adgangsforhold<br />

• Tr<strong>af</strong>ik på stedet<br />

• Vejrforhold (Vindretning, nedbør).<br />

TILKALD EKSPERTER<br />

• Meld til nærmeste overordnede<br />

(som tilkalder eksperter, se<br />

”ansvarlige myndigheder,<br />

vigtige kontakter”)<br />

• Definér et kontaktpunkt.<br />

BESKYT DIG SELV<br />

• Hold <strong>af</strong>stand til faren<br />

• Gå ikke ind i farligt område<br />

• Ved udslip: Ophold dig i vindsiden,<br />

så udslippet blæser væk fra dig<br />

• Ved udslip: Anvend<br />

åndedrætsværn/flugtmaske<br />

• Begræns frie hudpartier<br />

(påklædning, handsker)<br />

• Ved stråling <strong>og</strong> eksplosionsfare:<br />

Hold <strong>af</strong>stand <strong>og</strong> søg dækning<br />

(bag mur e.l.)<br />

• Undgå unødig berøring <strong>af</strong><br />

forurenede personer/genstande<br />

• Skift forurenet beklædning hurtigst<br />

muligt<br />

• Vask hænder <strong>og</strong> forurenet hud <strong>med</strong><br />

vand <strong>og</strong> sæbe.<br />

BESKYT ANDRE<br />

• Evakuer området<br />

• Afspær området (<strong>af</strong>stand:<br />

50-100 m eller længere)<br />

• Førstehjælp<br />

• Advar omkringboende (luk vinduer,<br />

sluk ventilation, bliv inden døre)<br />

• Rensning <strong>med</strong> vand <strong>og</strong> sæbe kan<br />

evt. iværksættes.<br />

UNDGÅ SPREDNING<br />

• Undgå unødig tr<strong>af</strong>ik<br />

• Saml <strong>og</strong> registrer evt.<br />

forurenede personer udenfor<br />

fareområdet<br />

• Indendørs <strong>med</strong> tilskadekomne:<br />

Luft ud<br />

• Indendørs uden tilskadekomne:<br />

Luk døre<br />

• Ved udslip: Afspær kloakker <strong>og</strong><br />

vandløb.


Forord<br />

Branchearbejdsmiljørådet for service- <strong>og</strong> tjenesteydelser har i samarbejde <strong>med</strong><br />

branchens parter indenfor Forsvar <strong>og</strong> Politi samt Forsvaret Arbejdsmiljøcenter Syd<br />

udarbejdet information om <strong>faresituationer</strong> i Politi <strong>og</strong> Forsvar <strong>med</strong> <strong>kemiske</strong>, biol<strong>og</strong>iske<br />

<strong>og</strong> radioaktive stoffer.<br />

Informationsmaterialet henvender sig til den enkelte ansatte <strong>og</strong> arbejdsgiver, der i<br />

forbindelse <strong>med</strong> sit job skal iværksætte de første skridt i forbindelse <strong>med</strong> mulige<br />

<strong>faresituationer</strong>. Materialet omfatter ikke opgaver i brand- <strong>og</strong> redningsbranchen.<br />

Informationsmaterialet formidler grundlæggende viden om farer ved <strong>kemiske</strong>,<br />

biol<strong>og</strong>iske <strong>og</strong> radioaktive stoffer, samt hvordan man beskytter sig.<br />

Arbejdstilsynet har h<strong>af</strong>t informationsmaterialet til gennemsyn <strong>og</strong> finder, at indholdet<br />

i det er i overensstemmelse <strong>med</strong> arbejdsmiljøloven. Arbejdstilsynet har alene<br />

vurderet materialet, som det foreligger, <strong>og</strong> har ikke taget stilling til, om det dækker<br />

samtlige relevante emner for det pågældende område.


Indholdsfortegnelse<br />

INDLEDNING<br />

Målgruppen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 4<br />

Formål . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 4<br />

CBRN i stedet for ABC . . . . . . . . . . . . . 5<br />

Mulige <strong>faresituationer</strong> . . . . . . . . . . . . . 5<br />

AFSNIT 1<br />

Hvornår er man i fare<br />

Farlige stoffer skader liv mere<br />

end materiel . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 6<br />

Det er farligt, når skadelige<br />

stoffer optages i kroppen . . . . . . . . . . 6<br />

Forskellige adgangsveje til kroppen . . 6<br />

Indånding. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 7<br />

Gennem huden . . . . . . . . . . . . . . . . . . 7<br />

Direkte virkning på hud <strong>og</strong> slimhinder 7<br />

Indtagelse . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 7<br />

AFSNIT 2<br />

Hvordan kan man beskytte sig<br />

Beskyt dig selv. . . . . . . . . . . . . . . . . . . 8<br />

Undgå indånding, hudkontakt <strong>og</strong><br />

indtagelse . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 8<br />

Åndedrætsværn . . . . . . . . . . . . . . . . . . 8<br />

Handsker <strong>og</strong> beskyttelsesdragter<br />

. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 10<br />

Undlad at spise, drikke eller ryge<br />

i nærheden <strong>af</strong> farligt materiale. . . . . 10<br />

AFSNIT 3<br />

Hvornår er der risiko for<br />

omgivelserne<br />

Beskyt andre . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 11<br />

Gasudslip . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 11<br />

Beskyt vandudløb <strong>og</strong><br />

kloakker . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 11<br />

Afstand er den bedste beskyttelse<br />

mod radioaktiv stråling . . . . . . . . . . . 12<br />

Hold uvedkommende væk . . . . . . . . 12<br />

AFSNIT 4<br />

Hvordan begrænses ulykken<br />

Prioritering er vigtig. . . . . . . . . . . . . . 13<br />

Evakuering . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 13<br />

Bliv i vindsiden . . . . . . . . . . . . . . . . . 14<br />

Afspærring . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 14<br />

Døre <strong>og</strong> vinduer skal lukkes . . . . . . . 14<br />

Udluftning . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 15<br />

Uskadeliggørelse kræver<br />

specialviden . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 15<br />

AFSNIT 5<br />

Hvad kan man se på etiketter <strong>og</strong><br />

faremærker<br />

Farlige stoffer skal mærkes . . . . . . . . 16<br />

Fælles regler for mærkning i Europa. 16<br />

Faresedler. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 16<br />

UN-numre <strong>og</strong> farenumre. . . . . . . . . . 17<br />

Faresymboler . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 17<br />

Fareskilte . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 18<br />

Internet, transportdokumenter<br />

<strong>og</strong> leverandørbrugsanvisninger. . . . . . 18<br />

Kemiske våben . . . . . . . . . . . . . . . . . 18<br />

Stoffer uden mærkning . . . . . . . . . . . 18


AFSNIT 6<br />

Hvad er radioaktiv stråling<br />

Radioaktiv stråling kan ikke føles,<br />

men måles. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 19<br />

Radioaktiv stråling kan forstyrre<br />

eller ødelægge liv . . . . . . . . . . . . . . . 19<br />

Radioaktiv stråling kan fremkalde<br />

kræft eller misdannelser . . . . . . . . . . 19<br />

Radioaktiv stråling er overalt . . . . . . 20<br />

Radioaktive isotoper udsender<br />

∂-, β- eller γ-stråler . . . . . . . . . . . . . 21<br />

AFSNIT 7<br />

Hvornår er biol<strong>og</strong>isk materiale farligt<br />

N<strong>og</strong>le mikroorganismer kan fremkalde<br />

sygdomme. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 22<br />

Man kan ikke se eller lugte, om<br />

biol<strong>og</strong>isk materiale er farligt . . . . . . . 22<br />

De fleste mikroorganismer er<br />

ufarlige. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 22<br />

Sygdomsfremkaldende<br />

mikroorganismer kan smitte. . . . . . . 23<br />

Infektioner udbryder ikke straks. . . . . . 23<br />

Vaccination forebygger smitte. . . . . . 24<br />

AFSNIT 9<br />

Ansvarlige myndigheder, vigtige<br />

kontakter<br />

Tilkald hjælp. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 28<br />

Beredskabsstyrelsen<br />

(Kemikalieberedskabsvagten). . . . . . 28<br />

Statens Serum Institut, Center<br />

for Biol<strong>og</strong>isk beredskab . . . . . . . . . . . 28<br />

Beredskab . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 28<br />

Sundhedsstyrelsen, Statens<br />

Institut for Strålehygiejne . . . . . . . . . 28<br />

Giftinformation, Bispebjerg Hospital . 28<br />

Embedslægeinstitutionen . . . . . . . . . 28<br />

Akut Medicinsk Koordineringscentral<br />

(AMK). . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 28<br />

AFSNIT 10<br />

Videregående litteratur, regler <strong>og</strong><br />

vejledninger . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 29<br />

Adresser . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Bagside<br />

AFSNIT 8<br />

Er <strong>kemiske</strong> forbindelser farlige<br />

Ikke alle <strong>kemiske</strong> forbindelser er<br />

farlige. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 25<br />

Man kan ikke stole på lugtesansen . 25<br />

Kemikalier kan analyseres. . . . . . . . . 26<br />

Virkningen opstår ikke altid straks . . 26<br />

Farlige stoffer virker forskelligt . . . . . . 26<br />

Ved brand opstår farlige stoffer . . . . 26


INDLEDNING SIDE<br />

4<br />

Indledning<br />

MÅLGRUPPEN<br />

Dette informationsmateriale henvender<br />

sig til personer, der kan risikere at skulle<br />

iværksætte de første skridt i forbindelse<br />

<strong>med</strong> terror eller andre farer, hvor farlige<br />

kemikalier, smittefarligt biol<strong>og</strong>isk materiale<br />

eller radioaktivt materiale kan forekomme.<br />

Personer <strong>med</strong> ansvar overfor<br />

offentligheden, herunder <strong>politi</strong>ets ansatte,<br />

forventes at kunne reagere hensigtsmæssigt<br />

inden for de givne muligheder,<br />

indtil indsatsledere <strong>og</strong> relevante eksperter<br />

er tilkaldt <strong>og</strong> overtager kontrollen.<br />

Politiet, Beredskabsstyrelsen <strong>og</strong> Sundhedsstyrelsen<br />

har allerede planer for<br />

koordinationen <strong>og</strong> gennemførelsen <strong>af</strong><br />

indsatsen, når kontrollen har nået<br />

indsatslederniveau.<br />

FORMÅL<br />

Informationsmaterialet skal formidle en<br />

grundlæggende forståelse for de særlige<br />

forhold ved <strong>kemiske</strong> <strong>og</strong> biol<strong>og</strong>iske farer<br />

<strong>og</strong> i forbindelse <strong>med</strong> radioaktivitet <strong>og</strong><br />

radioaktive stoffer. Herudover skal<br />

muligheder for identifikation <strong>af</strong> faren for<br />

personlig beskyttelse <strong>og</strong> beskyttelse <strong>af</strong><br />

omgivelserne beskrives i det omfang,<br />

det skønnes relevant for den første kontakt.<br />

I modsætning til sprængstoffer vil<br />

<strong>kemiske</strong>, biol<strong>og</strong>iske <strong>og</strong> radioaktive stoffer<br />

udøve deres virkning over et stykke<br />

tid. Det muliggør målrettede handlinger<br />

for at begrænse faren, selvom farekilden<br />

ikke kan uskadeliggøres.


CBRN I STEDET FOR ABC<br />

Hidtil er denne gruppe <strong>af</strong> farer blevet<br />

kaldt ”ABC-hændelser”, hvor ”A” står for<br />

”Atom”, ”B” for ”Biol<strong>og</strong>isk” <strong>og</strong> ”C” for<br />

”kemisk”, på engelsk ”Chemical”. Da<br />

man nu skelner mellem Radioaktivt<br />

materiale (”R”) <strong>og</strong> Nukleart materiale<br />

(”N”), som kan starte en kædereaktion,<br />

har man i stedet for ”ABC-hændelser”<br />

indført betegnelsen ”CBRN-hændelser”.<br />

”N”-hændelser hentyder i første omgang<br />

til et angreb <strong>med</strong> atombomber, som kræver<br />

en særlig indsats, der ikke vil blive<br />

behandlet selvstændigt i dette informationsmateriale.<br />

Ved en såkaldt ”beskidt<br />

bombe”, som består <strong>af</strong> traditionelt<br />

sprængstof <strong>og</strong> et radioaktivt materiale, er<br />

forholdsreglerne som ved anden spredning<br />

<strong>af</strong> radioaktivt materiale.<br />

INDLEDNING SIDE<br />

5<br />

MULIGE FARESITUATIONER<br />

Farlige situationer <strong>med</strong> kemisk, biol<strong>og</strong>isk eller radioaktivt<br />

materiale kan være:<br />

• Terrorangreb<br />

• Terrortrusler, der indtelefoneres eller sendes pr. brev<br />

• Transportuheld <strong>med</strong> farlige stoffer<br />

• Fund <strong>af</strong> mistænkeligt materiale, herunder ilanddrevne beholdere<br />

• Ulykker <strong>med</strong> udslip fra laboratorier, lagre eller industrianlæg<br />

• Eksplosioner, som kan have spredt farligt materiale<br />

• Brand, hvor røgen kan indeholde farlige stoffer<br />

• Uventede sygdomstegn hos flere mennesker på samme sted.


AFSNIT 1 SIDE<br />

6<br />

Hvornår er man i fare<br />

FARLIGE STOFFER SKADER LIV MERE<br />

END MATERIEL<br />

Mens sprængstoffer i stor udstrækning<br />

forårsager materiel skade, vil farligt<br />

kemisk <strong>og</strong> biol<strong>og</strong>isk materiale, ligesom<br />

radioaktive stoffer, i første omgang<br />

skade levende organismer. Ved krigshandlinger<br />

<strong>og</strong> terrorangreb bruges disse<br />

stoffer målrettet for at skade mennesker.<br />

Kemiske <strong>og</strong> biol<strong>og</strong>iske kampstoffer/våben<br />

er specielt udviklede til at<br />

forårsage skade på mennesker.<br />

DET ER FARLIGT, NÅR SKADELIGE STOF-<br />

FER OPTAGES I KROPPEN<br />

Det er i reglen en forudsætning for en<br />

sundhedsskadelig virkning, at man<br />

kommer i direkte kontakt <strong>med</strong> det farlige<br />

materiale, <strong>og</strong> at det optages i kroppen.<br />

Undtagelsen fra reglen er radioaktive<br />

stoffer, der kan forårsage stråleska-<br />

der, blot man kommer tæt nok på dem.<br />

Radioaktive stoffer, der kun udsender<br />

stråler, som har meget ringe gennemtrængning,<br />

f. eks. forarmet uran (238U),<br />

skal d<strong>og</strong> normalt optages i kroppen, for<br />

at strålingen kan gøre væsentlig skade.<br />

Radioaktive stoffer kan udover strålefaren<br />

<strong>og</strong>så være giftige, som f. eks. plutonium.<br />

FORSKELLIGE ADGANGSVEJE TIL KROPPEN<br />

Optagelse <strong>af</strong> farligt biol<strong>og</strong>isk eller<br />

kemisk materiale eller radioaktive stoffer<br />

kan ske ved indånding, herunder<br />

ved rygning, men <strong>og</strong>så gennem huden<br />

eller ved indtagelse, d.v.s. gennem<br />

mavetarm-kanalen.


Adgangsveje<br />

INDÅNDING<br />

Den hurtigste måde at optage farligt<br />

materiale er gennem luftvejene.<br />

Partikler, dråber <strong>og</strong> mikroorganismer<br />

kan <strong>af</strong>lejres i luftvejene <strong>og</strong> gøre skade<br />

der, eller deres indholdsstoffer kan<br />

trænge ind i blodbanen. Gasser kan<br />

enten skade slimhinden direkte eller<br />

optages i blodbanen <strong>og</strong> transporteres<br />

videre i kroppen. N<strong>og</strong>le stoffer udskilles<br />

igen gennem luftvejene <strong>og</strong> kan<br />

derved udgøre en fare for hjælperen,<br />

hvis der anvendes mund-til-mundmetoden,<br />

når der gives kunstigt åndedræt.<br />

F.eks ved blåsyre-forgiftninger<br />

(hydr<strong>og</strong>encyanid), som kendes på lugten<br />

<strong>af</strong> bittermandler, må man <strong>af</strong> den<br />

grund ikke anvende mund-til-mundmetoden<br />

ved genoplivning.<br />

GENNEM HUDEN<br />

N<strong>og</strong>le <strong>kemiske</strong> forbindelser, f. eks. visse<br />

sprøjtemidler, kan optages gennem<br />

intakt hud. Det samme kan gælde<br />

n<strong>og</strong>le mikroorganismer, men i reglen<br />

forudsætter optagelse <strong>af</strong> risikable<br />

mængder <strong>af</strong> smittefarlige, radioaktive<br />

eller <strong>kemiske</strong> stoffer gennem huden, at<br />

der er skader på huden, som f. eks.<br />

eksem, sår eller rifter. En tilsyneladende<br />

intakt hud garanterer d<strong>og</strong> ikke for,<br />

at der ikke er mikroskopiske skader.<br />

Stik <strong>med</strong> forurenede genstande er <strong>og</strong>så<br />

en mulighed for optagelse <strong>af</strong> farligt<br />

materiale.<br />

Indånding<br />

Farligt materiale<br />

Hudkontakt<br />

Indtagelse<br />

DIREKTE VIRKNING PÅ HUD OG SLIM-<br />

HINDER<br />

Kemiske forbindelser kan virke direkte på<br />

huden eller slimhinderne. Øjnene er særligt<br />

udsatte, men der kan <strong>og</strong>så være<br />

symptomer fra luftvejene. Eksempler er<br />

tåregas, der hovedsagelig giver øjensymptomer,<br />

eller sennepsgas, der giver<br />

voldsomme hudsymptomer. Almindelig<br />

kendt er syrer <strong>og</strong> baser, f. eks. natronlud,<br />

der kan forårsage ætsninger.<br />

INDTAGELSE<br />

Farligt materiale kan <strong>og</strong>så optages gennem<br />

maven. Det går d<strong>og</strong> langsommere end ved<br />

indånding <strong>og</strong> er lettere at undgå, hvis man<br />

er opmærksom på faren. Ved forurening <strong>af</strong><br />

drikkevand eller levnedsmidler <strong>med</strong> farligt<br />

materiale, f. eks. ved et terrorangreb, er<br />

faren for uforvarende indtagelse d<strong>og</strong> til<br />

stede. Forurening <strong>af</strong> dyrkede arealer eller <strong>af</strong><br />

vand <strong>og</strong> foderstoffer til avlsdyr <strong>med</strong> farlige<br />

stoffer kan føre til en indirekte belastning<br />

<strong>af</strong> de mennesker, der spiser produkterne.<br />

Det gælder især materiale, der ikke nedbrydes,<br />

som f. eks. tungmetallet cadmium,<br />

der ophobes gennem fødekæden.<br />

AFSNIT 1 SIDE<br />

7


Eksempel på ”flugtmaske”<br />

AFSNIT 2 SIDE<br />

8<br />

Hvordan kan man<br />

beskytte sig<br />

BESKYT DIG SELV<br />

Det har første prioritet i en faresituation<br />

at beskytte sig selv. Herefter skal<br />

man sørge for at beskytte andre.<br />

Kommer man selv til skade, har man<br />

dårligere muligheder for at hjælpe<br />

andre.<br />

UNDGÅ INDÅNDING, HUDKONTAKT OG<br />

INDTAGELSE<br />

I en faresituation skal man undgå at<br />

indånde farligt materiale, undgå at få<br />

det på huden <strong>og</strong> undgå at indtage det.<br />

Ved radioaktivt materiale er dette<br />

imidlertid ikke tilstrækkeligt, <strong>af</strong>hængig<br />

<strong>af</strong> arten <strong>af</strong> stråling. Især ved radioaktiv<br />

stråling er den bedste <strong>og</strong> sikreste<br />

beskyttelse at holde så stor <strong>af</strong>stand<br />

som muligt.<br />

ÅNDEDRÆTSVÆRN<br />

Også ved fare for indånding <strong>af</strong> farligt<br />

materiale, f.eks. gasser eller støv, er<br />

<strong>af</strong>stand vigtig. Man bør så vidt muligt<br />

opholde sig i vindsiden, så gasser <strong>og</strong><br />

støv blæses væk fra en. Er der alligevel<br />

risiko for indånding, kan man beskytte<br />

sig <strong>med</strong> et egnet åndedrætsværn, som<br />

i n<strong>og</strong>le tilfælde kan være en filtermaske,<br />

men i andre tilfælde er røgdykkerudstyr<br />

nødvendigt. Kun røgdykkerudstyret<br />

beskytter mod alle stoffer, mens<br />

filtermasker skal være tilpasset den<br />

konkrete fare. Der findes filtre mod<br />

støv <strong>og</strong> mod forskellige kemikalier <strong>og</strong><br />

gasser, <strong>og</strong> filtrene er forsynet <strong>med</strong> en<br />

farve- <strong>og</strong> b<strong>og</strong>stavkode, der angiver<br />

deres anvendelsesområde. Ofte kombineres<br />

forskellige filtre, så de yder


eskyttelse i flere forskellige situationer<br />

<strong>og</strong> kan anvendes f.eks. som ”flugtmaske”.<br />

Simple papirmasker, klude<br />

eller halstørklæder, som holdes for<br />

munden, yder ikke n<strong>og</strong>en væsentlig<br />

beskyttelse mod indånding <strong>af</strong> farlige<br />

stoffer <strong>og</strong> bør kun anvendes som en<br />

absolut nødløsning.<br />

Eksempel på kombinationsfilter <strong>med</strong><br />

farvekoder<br />

Filtertyper:<br />

Forurening Klasse Filtertype Farvekode Beskytter mod<br />

Partikel P1 S/SL Hvid Støv (i begrænset omfang)<br />

P2 S/SL Hvid Sundhedsskadeligt <strong>og</strong> giftigt støv.<br />

Faste partikler eller både faste<br />

partikler <strong>og</strong> væskeformige aerosoler<br />

P3 SL Hvid Sundhedsskadeligt <strong>og</strong> giftigt<br />

støv, radioaktivt støv, bakterier,<br />

virus. Faste partikler <strong>og</strong> væskeformige<br />

aerosoler<br />

AFSNIT 2 SIDE<br />

9<br />

Gas Klasse A Brun Dampe fra organiske opløs-<br />

1, 2 el. 3 ningsmidler <strong>med</strong> k<strong>og</strong>epunkt<br />

over 65°C<br />

AX Brun Dampe fra organiske opløsningsmidler<br />

<strong>med</strong> k<strong>og</strong>epunkt<br />

på/eller under 65°C<br />

B Grå Chlor, cyanbrinte o.l. gasser<br />

E Gul Svovldioxid o.l. gasser<br />

K Grøn Ammoniak o.l. gasser<br />

Hg-P3 Rød-hvid Dampe fra kviksølv <strong>og</strong> partikler<br />

NO-P3 Blå-hvid Nitrøse gasser <strong>og</strong> partikler<br />

SX Violet Specielle stoffer


AFSNIT 2 SIDE<br />

10<br />

HANDSKER OG BESKYTTELSESDRAGTER<br />

Man bør undgå enhver direkte kontakt<br />

<strong>med</strong> farligt materiale. Håndtryk <strong>og</strong><br />

unødig berøring <strong>af</strong> forurenede personer<br />

eller materiale skal undgås. Hvis berøring<br />

ikke kan undgås, skal man anvende<br />

egnede handsker, d.v.s. handsker,<br />

som er tætte overfor det pågældende<br />

materiale. Ved udslip <strong>af</strong> gasser eller<br />

støv kan frie hudpartier, f.eks. ansigt <strong>og</strong><br />

arme, <strong>og</strong>så komme i kontakt <strong>med</strong> farligt<br />

materiale. Man skal derfor tildække<br />

så meget <strong>af</strong> kroppen som muligt <strong>med</strong><br />

så tæt påklædning som muligt. Man<br />

kan evt. bruge en regnfrakke <strong>og</strong> bære<br />

hat. Kun specielle kemikalieindsatsdragter<br />

beskytter effektivt. Er der kommet<br />

farligt materiale på huden, skal<br />

man så hurtigt som muligt fjerne det<br />

<strong>med</strong> vand <strong>og</strong> sæbe. Hårdhændede rengøringsmetoder,<br />

som kan give rifter i<br />

huden, skal d<strong>og</strong> undgås. Forurenet<br />

beklædning skal skiftes hurtigst muligt.<br />

UNDLAD AT SPISE, DRIKKE ELLER RYGE<br />

I NÆRHEDEN AF FARLIGT MATERIALE<br />

Indtagelse <strong>af</strong> farligt materiale kan ske<br />

utilsigtet, hvis hænderne er forurenede<br />

<strong>og</strong> føres til munden, f.eks. ved spisning<br />

eller rygning. Man skal selvfølgelig<br />

hverken spise eller ryge i nærheden <strong>af</strong><br />

farlige stoffer, <strong>og</strong> man skal vaske hænderne,<br />

ikke kun før man spiser eller<br />

drikker, men <strong>og</strong>så før rygning.


Hvornår er der risiko<br />

for omgivelserne<br />

BESKYT ANDRE<br />

Når man har udelukket, at der er fare<br />

for én selv, skal risikoen for omgivelserne<br />

overvejes. Dette gælder både<br />

den umiddelbare fare for andre <strong>og</strong> risikoen<br />

for uhensigtsmæssig spredning <strong>af</strong><br />

det farlige materiale.<br />

Spredningsrisikoen <strong>af</strong>hænger <strong>af</strong> materialets<br />

tilstandsform, farens art <strong>og</strong><br />

omgivelsernes besk<strong>af</strong>fenhed.<br />

GASUDSLIP<br />

Gasser opbevares normalt i tætte beholdere<br />

under tryk. Gasser fordeler sig i det<br />

frie <strong>med</strong> vinden, så risikoen er størst i<br />

vindretningen. De fleste farlige gasser<br />

er tungere end luft <strong>og</strong> kan være tilbøjelige<br />

til at samle sig ved gulvet eller i<br />

lavninger, især hvis de er kolde. I lukke-<br />

de rum uden tilskadekomne kan spredning<br />

undgås ved at lukke døre <strong>og</strong> vinduer<br />

<strong>og</strong> slukke for ventilationsanlæg.<br />

BESKYT VANDLØB OG KLOAKKER<br />

Pulver <strong>og</strong> opløselige materialer kan,<br />

hvis der kommer vand til, sive ned i<br />

undergrunden. Det samme gælder<br />

væsker. Der er herudover mulighed for<br />

spredning via vandløb eller kloaksystemet.<br />

Dette kan forhindres ved at<br />

<strong>af</strong>dække kloakker i området <strong>med</strong> vandtæt<br />

materiale, ved at <strong>af</strong>skærme vandløb<br />

<strong>med</strong> en dæmning eller ved at<br />

anbringe sugende materiale til opsamling<br />

<strong>af</strong> udsivende væske. I n<strong>og</strong>le tilfælde<br />

findes det nødvendige udstyr på det<br />

forulykkede køretøj hhv. på den pågældende<br />

arbejdsplads.<br />

AFSNIT 3 SIDE<br />

11


Stråling ”fortyndes” <strong>med</strong> <strong>af</strong>standen<br />

AFSNIT 3 SIDE<br />

12<br />

AFSTAND ER DEN BEDSTE BESKYTTELSE<br />

MOD RADIOAKTIV STRÅLING<br />

Radioaktive stoffer kan ikke uskadeliggøres<br />

<strong>og</strong> nedbrydes i reglen meget<br />

langsomt. En spredning er derfor særlig<br />

alvorlig. Radioaktive stoffer til teknisk<br />

eller <strong>med</strong>icinsk brug er d<strong>og</strong> oftest i fast<br />

form, <strong>og</strong> de stærkeste strålekilder er<br />

indbyggede i metalhylstre, som indkapsler<br />

materialet, men ikke nødvendigvis<br />

skærmer for stråling. Uden<br />

<strong>af</strong>skærmning vil strålingen spredes i<br />

alle retninger <strong>og</strong> <strong>af</strong>tage <strong>med</strong> stigende<br />

<strong>af</strong>stand. Ved mindre omfangsrige strålekilder<br />

<strong>af</strong>tager strålingen <strong>med</strong> kvadratet<br />

på <strong>af</strong>standen, d. v. s. en fordobling<br />

<strong>af</strong> <strong>af</strong>standen fører til en reduktion <strong>af</strong><br />

strålingen til 1 ⁄4. Afstand er den bedste<br />

beskyttelse mod stråling.<br />

HOLD UVEDKOMMENDE VÆK<br />

Farligt materiale kan spredes <strong>af</strong> personer.<br />

Man skal derfor begrænse tr<strong>af</strong>ikken<br />

”til <strong>og</strong> fra” mest muligt.<br />

Forurenede personer skal isoleres, indtil<br />

de er blevet rensede <strong>og</strong> ”frigivet” <strong>af</strong><br />

tilkaldte eksperter. I nødstilfælde må<br />

man klare sig <strong>med</strong> almindelig <strong>af</strong>vaskning<br />

<strong>med</strong> vand <strong>og</strong> sæbe, indtil eksperterne<br />

når frem.<br />

Nysgerrige skal holde sig væk


Hvordan begrænses<br />

ulykken<br />

PRIORITERING ER VIGTIG<br />

Efter alarmering 112, når man har fået<br />

det første overblik over situationen, er<br />

i stand til at lokalisere farekilden <strong>og</strong><br />

har sørget for, at man ikke selv er i<br />

fare, skal man tage forholdsregler, der<br />

begrænser skaden. De vigtigste skridt<br />

er:<br />

• Evakuering <strong>af</strong> området<br />

• Afspærring <strong>af</strong> området<br />

• Begrænsning <strong>af</strong> spredning.<br />

Så vidt det er muligt, skal man iværksætte<br />

dette straks, <strong>og</strong>så inden indsatslederen<br />

eller eksperter er nået frem.<br />

EVAKUERING<br />

• Personer, der kan redde sig selv, skal<br />

opfordres til at bringe sig i sikkerhed i<br />

tilstrækkelig <strong>af</strong>stand fra farekilden,<br />

d.v.s. 50-100 m væk eller længere,<br />

<strong>af</strong>hængig <strong>af</strong> forholdene<br />

• Personer, der ikke kan redde sig selv,<br />

skal bringes i sikkerhed, hvis det kan<br />

ske uden større risiko for hjælperne.<br />

Ofte må man d<strong>og</strong> <strong>af</strong>vente redningsmandskabet,<br />

der kan foretage redningen<br />

iført en egnet beskyttelsesdragt.<br />

Personer, der evakueres, skal holdes<br />

adskilte fra evt. tilskuere <strong>og</strong> anvises et<br />

område uden for farezonen, hvor de skal<br />

opholde sig. Området vælges i vindsiden.<br />

Når eksperter eller indsatsledelsen<br />

når frem, kan de evakuerede registreres,<br />

AFSNIT 4 SIDE<br />

13


AFSNIT 4 SIDE<br />

14<br />

<strong>og</strong> det vurderes, om de skal renses eller<br />

undersøges nærmere, før de må forlade<br />

området. Der<strong>med</strong> undgås unødig<br />

spredning <strong>af</strong> farligt materiale.<br />

BLIV I VINDSIDEN<br />

Man skal opholde sig i vindsiden i forhold<br />

til farekilden, da evt. udslip vil<br />

transporteres <strong>med</strong> vinden.<br />

Kontaktpunktet, hvor tilkaldt mandskab<br />

eller eksperter skal indfinde sig, vælges<br />

så vidt muligt <strong>og</strong>så i vindsiden.<br />

Ved fare for radioaktiv stråling kan man<br />

søge ly bag mure o.l., som kan yde en<br />

vis <strong>af</strong>skærmning. Ophold på overdækkede<br />

områder kan give en vis beskyttelse<br />

mod nedfald, især i regnvejr.<br />

AFSPÆRRING<br />

Området omkring farekilden skal så hurtigt<br />

som muligt <strong>af</strong>spærres i en <strong>af</strong>stand på<br />

mindst 50-100 m eller længere, <strong>af</strong>hængig<br />

<strong>af</strong> mulighederne. Afspærring i læsiden<br />

er vigtigst ved fare for udslip, <strong>og</strong> der<br />

kan her vælges en større <strong>af</strong>stand. Unødig<br />

tr<strong>af</strong>ik i området skal undgås for at mindske<br />

risikoen for spredning <strong>og</strong> unødig fare<br />

for forbipasserende. Når indsatsledelsen<br />

overtager kontrollen, vil der blive oprettet<br />

en indre <strong>af</strong>spærring omkring skadestedet<br />

<strong>og</strong> en ydre <strong>af</strong>spærring omkring<br />

indsatsområdet.<br />

DØRE OG VINDUER SKAL LUKKES<br />

I bebyggede områder skal man uden<br />

for det umiddelbare fareområde opfordre<br />

til at lukke vinduer <strong>og</strong> slukke for<br />

ventilationsanlæg i så stor <strong>af</strong>stand fra<br />

farekilden som muligt <strong>og</strong> især i læsiden.<br />

Det er i reglen sikrere for de<br />

omkringboende at blive indendøre end<br />

at begive sig ud i det fri, hvor man kan<br />

blive udsat for farligt materiale, som<br />

f.eks. spredes <strong>med</strong> vinden.


UDLUFTNING<br />

Ved gasudslip i lukkede rum <strong>med</strong> mennesker,<br />

der ikke kan evakueres hurtigt<br />

nok, kan gasserne fortyndes ved<br />

udluftning eller ventilation. Man bør<br />

d<strong>og</strong> overveje, om denne spredning kan<br />

bringe andre i fare udenfor rummet.<br />

USKADELIGGØRELSE KRÆVER SPECIAL-<br />

VIDEN<br />

Mulighederne for at uskadeliggøre et<br />

farligt materiale er oftest begrænsede<br />

<strong>og</strong> bør overlades til eksperter. Biol<strong>og</strong>isk<br />

materiale kan uskadeliggøres ved varmebehandling<br />

<strong>og</strong> ofte rækker f.eks.<br />

k<strong>og</strong>ning ved 100-200°C. Afbrænding <strong>af</strong><br />

forurenet beklædning <strong>og</strong> andet materiale<br />

har været brugt i et forsøg på at<br />

undgå spredning <strong>af</strong> smitsomme sygdomme.<br />

Kemisk desinfektion er mindre<br />

sikker end varmebehandling. Farlige<br />

<strong>kemiske</strong> forbindelser kan i n<strong>og</strong>le tilfælde<br />

<strong>og</strong>så nedbrydes <strong>af</strong> varme, men<br />

oftest er temperaturer væsentligt over<br />

1000°C nødvendige for at opnå en<br />

fuldstændig nedbrydning. En uskadeliggørelse<br />

<strong>af</strong> farlige kemikalier ad kemisk<br />

vej kræver specialviden <strong>og</strong> ofte specielt<br />

apparatur.<br />

AFSNIT 4 SIDE<br />

15


Hvad kan man se på<br />

etiketter <strong>og</strong> faremærker<br />

AFSNIT 5 SIDE<br />

16<br />

FARLIGE STOFFER SKAL MÆRKES<br />

Farlige stoffer, farligt biol<strong>og</strong>isk materiale<br />

<strong>og</strong> farlige radioaktive stoffer skal<br />

mærkes <strong>med</strong> faresymboler <strong>og</strong> oplysninger<br />

om stoffets art. Mærkningen skal<br />

anbringes synligt udenpå indpakningen,<br />

beholderen eller transportmidlet. Ved<br />

terrorangreb kan man selvfølgelig ikke<br />

forvente en mærkning, men ved uheld<br />

<strong>og</strong> utilsigtede hændelser kan der være<br />

en synlig mærkning, der giver vigtige<br />

informationer for den videre indsats.<br />

Man bør derfor holde øje <strong>med</strong> en evt.<br />

mærkning, hvis det kan gøres fra sikker<br />

<strong>af</strong>stand, <strong>og</strong> notere sig evt. tal- eller<br />

b<strong>og</strong>stavkoder.<br />

FÆLLES REGLER FOR MÆRKNING I<br />

EUROPA<br />

International handel <strong>og</strong> transport <strong>af</strong><br />

farligt gods gør det nødvendigt <strong>med</strong><br />

fælles regler for mærkning. I Europa<br />

anvendes faresedler, UN-numre <strong>og</strong><br />

farenumre ved transport <strong>og</strong> faresymboler<br />

til mærkning <strong>af</strong> emballage. Uden<br />

for Europa kan reglerne være anderledes,<br />

men i vid udstrækning anvendes<br />

en mærkning, der ligner faresedlerne,<br />

evt. forsynet <strong>med</strong> f.eks. UN-numre.<br />

FARESEDLER<br />

Faresedler er kvadratiske <strong>og</strong> ”står på<br />

spidsen”. Farven <strong>af</strong>hænger <strong>af</strong> arten <strong>af</strong><br />

FARENUMRES BETYDNING:<br />

2 Afgivelse <strong>af</strong> gasser på grund <strong>af</strong> tryk eller kemisk reaktion<br />

3 Væskers (dampes) eller gassers brandfarlighed eller selvopvarmende væsker<br />

4 Faste stoffers brandfarlighed eller selvopvarmende faste stoffer<br />

5 Oxiderende (brandnærende) virkning<br />

6 Giftighed eller risiko for infektion<br />

7 Radioaktivitet<br />

8 Ætsende virkning<br />

9 Risiko for spontan, voldsom reaktion.<br />

Eksempel: Flydende organoarsenforbindelser. F. eks. kampstoffet Lewisit, som er meget giftigt<br />

(iflg. notat fra Beredskabsstyrelsen).<br />

Farenummer: 66<br />

UN-nummer: 3280


Eksempler på faresedler<br />

Giftige stoffer<br />

Farligt biol<strong>og</strong>isk<br />

materiale<br />

Radioaktive stoffer<br />

farligt materiale. Faresedlerne er forsynet<br />

<strong>med</strong> en tal- <strong>og</strong> b<strong>og</strong>stavkode, der<br />

angiver farens art, <strong>og</strong> ofte <strong>med</strong> et pikt<strong>og</strong>ram,<br />

som er det internationale symbol<br />

for den pågældende fare.<br />

UN-NUMRE OG FARENUMRE<br />

UN-numre <strong>og</strong> farenumre giver oplysninger<br />

om farlige stoffer ved tanktransport.<br />

De er anbragt på et orange skilt,<br />

UN-nummeret under <strong>og</strong> farenummeret<br />

over en vandret streg. UN-nummeret<br />

identificerer det stof, der transporteres,<br />

<strong>og</strong> farenummeret angiver farens art.<br />

Farenumre består <strong>af</strong> 2 eller 3 cifre.<br />

Indgår der et 6-tal, betyder det, at<br />

materialet er giftigt eller smittefarligt,<br />

mens et 7-tal betyder, at materialet er<br />

radioaktivt. Gentages et tal, betyder<br />

det, at faren er særlig stor.<br />

symbolerne kan der være anført R(risiko)-<br />

<strong>og</strong> S(sikkerheds)-sætninger, hvor<br />

R-sætningerne beskriver farens art <strong>og</strong><br />

S-sætningerne forholdsregler ved håndtering<br />

<strong>af</strong> stoffet. ”Sætningerne” består<br />

<strong>af</strong> et stort R eller S efterfulgt <strong>af</strong> et tal,<br />

som er en kode for den egentlige sætning,<br />

som ofte er anført efterfølgende.<br />

Eksempler på faresymboler:<br />

Giftige <strong>og</strong><br />

meget giftige<br />

stoffer<br />

Lokalirriterende<br />

<strong>og</strong> sundhedsskadelige<br />

stoffer<br />

AFSNIT 5 SIDE<br />

17<br />

FARESYMBOLER<br />

Faresymboler er anbragt på emballage<br />

eller beholdere <strong>med</strong> farlige stoffer <strong>og</strong><br />

angiver farens art <strong>og</strong> er et orange kvadrat<br />

forsynet <strong>med</strong> et pikt<strong>og</strong>ram svarende<br />

til farens art. I forbindelse <strong>med</strong> fare-


Eksempler på fareskilte<br />

Giftige stoffer<br />

Farligt biol<strong>og</strong>isk<br />

materiale<br />

Radioaktive stoffer<br />

AFSNIT 5 SIDE<br />

18<br />

FARESKILTE<br />

Områder, hvor der kan forekomme farligt<br />

materiale, markeres <strong>med</strong> trekantede<br />

skilte <strong>med</strong> gul baggrund, forsynet <strong>med</strong><br />

pikt<strong>og</strong>ram <strong>og</strong> evt. en tekst <strong>med</strong> farens<br />

art.<br />

INTERNET, TRANSPORTDOKUMENTER<br />

OG LEVERANDØRBRUGSANVISNINGER<br />

Yderligere informationer vedrørende<br />

faremærkning kan findes på internettet<br />

hos Beredskabsstyrelsen (www.kemikalieberedskab.dk).<br />

Ved transport skal<br />

transportdokumenterne indeholde<br />

oplysninger om det farlige materiale.<br />

Det samme gælder leverandørbrugsanvisninger<br />

<strong>og</strong> arbejdspladsbrugsanvisninger<br />

ved anvendelse <strong>af</strong> farligt materiale<br />

på virksomheder.<br />

KEMISKE VÅBEN<br />

Ammunition <strong>med</strong> <strong>kemiske</strong> kampstoffer<br />

har indenfor NATO grå bundfarve <strong>og</strong> er<br />

forsynet <strong>med</strong> grønne eller røde ringe<br />

<strong>og</strong> en b<strong>og</strong>stavkode, der angiver stoffets<br />

art. Ældre ammunition eller<br />

ammunition fra lande udenfor NATO<br />

kan have andre farvekoder, f.eks. grøn<br />

eller blå bundfarve.<br />

STOFFER UDEN MÆRKNING<br />

Det er i reglen umuligt at vurdere et<br />

materiales farlighed, hvis der ikke er<br />

synlig mærkning eller påskrifter <strong>med</strong><br />

relevante informationer. Ofte kan man<br />

d<strong>og</strong> fastslå, om der er tale om faste<br />

stoffer, væske eller gas, bl.a. ud fra<br />

beholderens art.


Hvad er radioaktiv<br />

stråling<br />

RADIOAKTIV STRÅLING KAN IKKE<br />

FØLES, MEN MÅLES<br />

Radioaktive stoffer <strong>med</strong>fører risiko for<br />

radioaktiv stråling udefra, men <strong>og</strong>så<br />

indefra, hvis de optages i kroppen. Vi<br />

har ingen sanser, der kan føle radioaktiv<br />

stråling, <strong>og</strong> den er normalt ikke synlig,<br />

men den kan måles, f. eks <strong>med</strong> en geigertæller<br />

eller et persondosimeter.<br />

RADIOAKTIV STRÅLING KAN FORSTYR-<br />

RE ELLER ØDELÆGGE LIV<br />

Radioaktiv stråling har ligesom røntgenstråler<br />

den særlige egenskab, at den<br />

enkelte stråle har så meget energi, at<br />

den kort fortalt kan slå et molekyle, som<br />

den rammer, i stykker. Sker det for livsvigtige<br />

molekyler i levende celler, dør<br />

cellen. Hvis tilstrækkelig mange celler<br />

dør, f. eks. hos mennesker, bliver den<br />

pågældende legemsdels eller organs<br />

funktion forstyrret, <strong>og</strong> der opstår en<br />

strålesygdom, som kan være dødelig.<br />

Ikke alle organer er lige følsomme.<br />

Særligt følsomme er f. eks. kn<strong>og</strong>lemarven,<br />

hvor blodet dannes, men <strong>og</strong>så<br />

tarmslimhinden. Opkastning er et <strong>af</strong> de<br />

første symptomer på strålesyge <strong>og</strong><br />

optræder i givet fald n<strong>og</strong>le timer efter<br />

bestrålingen.<br />

RADIOAKTIV STRÅLING KAN FREMKAL-<br />

DE KRÆFT OG MISDANNELSER<br />

Rammer radioaktiv stråling de molekyler,<br />

der rummer cellens arveinformationer<br />

<strong>og</strong> ”styrer” cellen, kan cellen måske<br />

overleve, men være tilbøjelig til før eller<br />

siden at ”løbe løbsk”. Hvis en celle<br />

AFSNIT 6 SIDE<br />

19


AFSNIT 6 SIDE<br />

20<br />

begynder at dele sig uhæmmet, opstår<br />

der en kræftsygdom. Radioaktiv stråling<br />

kan således fremkalde kræft, som først<br />

viser sig længe efter bestrålingen.<br />

Skadede arveanlæg kan <strong>og</strong>så være<br />

årsag til misdannelser.<br />

RADIOAKTIV STRÅLING ER OVERALT<br />

Radioaktiv stråling findes i vores naturlige<br />

omgivelser, f. eks. stråling fra verdensrummet.<br />

Mennesket udnytter radioaktivitet<br />

<strong>og</strong> radioaktive stoffer til strålebehandling<br />

<strong>af</strong> sygdomme, til atomkr<strong>af</strong>t<br />

<strong>og</strong> i tekniske sammenhænge. Derved<br />

opstår der normalt ikke en utilsigtet<br />

bestråling. Atombomber frigiver radioaktive<br />

stoffer <strong>og</strong> radioaktiv stråling i stor<br />

mængde, <strong>af</strong>hængig <strong>af</strong> typen. En uventet<br />

strålebelastning kan, udover atomangreb,<br />

opstå ved uheld, hvor radioaktive<br />

stoffer frigives eller utilsigtet fjernes fra<br />

deres <strong>af</strong>skærmning. Terrorister kan<br />

skabe fare for befolkningen uden at<br />

råde over atombomber ved at placere<br />

stærkt radioaktivt materiale uden<br />

<strong>af</strong>skærmning på steder <strong>med</strong> mange<br />

mennesker eller ved at sprede radioaktivt<br />

materiale <strong>med</strong> traditionelt sprængstof,<br />

en såkaldt ”beskidt bombe”.<br />

For de anlæg, hvor tilstedeværelsen <strong>af</strong><br />

radioaktive stoffer kan frembyde særlige<br />

farer for indsatsen i en ulykkesituation,<br />

herunder akut livsfare for indsatspersonale,<br />

har indsatsen i en brand-/ulykkesituation<br />

på forhånd været drøftet mellem<br />

redningsberedskabet, det pågældende<br />

anlæg <strong>og</strong> Statens Institut for<br />

Strålehygiejne.<br />

Radioaktive kilder til<br />

<strong>med</strong>icinsk brug


Gammel transportbeholder<br />

til radioaktive stoffer<br />

RADIOAKTIVE ISOTOPER UDSENDER<br />

∂-, β- ELLER γ-STRÅLER<br />

Atomer <strong>med</strong> helt ens opbygning kaldes<br />

isotoper. Et grundstof kan have flere<br />

isotoper, f. eks. kulstof 12 ( 12 C) <strong>og</strong> kulstof<br />

14 ( 14 C). De fleste isotoper i vores<br />

omgivelser, f. eks. kulstof 12, er stabile,<br />

dvs. de forandrer sig ikke under normale<br />

omstændigheder. N<strong>og</strong>le isotoper,<br />

f. eks. kulstof 14, er d<strong>og</strong> ustabile <strong>og</strong><br />

fraspalter spontant dele <strong>af</strong> atomkernen<br />

under frigivelse <strong>af</strong> energi. De bliver<br />

derved til en anden isotop <strong>og</strong> et andet<br />

grundstof. Den tid, det tager indtil<br />

halvdelen <strong>af</strong> en isotop på den måde er<br />

forandret, kaldes halveringstiden. Den<br />

energi, der opstår ved denne proces,<br />

frigives delvis som radioaktiv stråling.<br />

Der findes forskellige former for radioaktiv<br />

stråling, ∂- (alfa-), β- (beta-) <strong>og</strong><br />

γ-(gamma-)stråler, hvor ∂-strålerne har<br />

mindst <strong>og</strong> γ-strålerne størst evne til at<br />

trænge igennem materiale. Kravene til<br />

<strong>af</strong>skærmning er derfor forskellige for<br />

de forskellige stråletyper. ∂-stråler<br />

bremses <strong>af</strong> f. eks. et stykke papir,<br />

mens γ-stråler kræver tyk <strong>af</strong>skærmning,<br />

f. eks. bly. Materiale, som <strong>af</strong>giver<br />

radioaktiv stråling, kaldes en strålekilde.<br />

En isotop, der <strong>af</strong>giver radioaktiv<br />

stråling, kaldes en radioaktiv isotop.<br />

AFSNIT 6 SIDE<br />

21


AFSNIT 7 SIDE<br />

22<br />

Hvornår er biol<strong>og</strong>isk<br />

materiale farligt<br />

NOGLE MIKROORGANISMER KAN<br />

FREMKALDE SYGDOMME<br />

Biol<strong>og</strong>iske farer vil i praksis sige udsættelse<br />

for mikroorganismer, der kan gøre<br />

os syge. Mikroorganismer kan <strong>og</strong>så producere<br />

giftstoffer, de såkaldte toksiner,<br />

som <strong>og</strong>så kan fremkalde sygdom.<br />

MAN KAN IKKE SE ELLER LUGTE, OM<br />

BIOLOGISK MATERIALE ER FARLIGT<br />

Mikroorganismer findes på faste materialer,<br />

i pulverform, i væsker eller som<br />

dråber i luften, såkaldte aerosoler. Man<br />

kan ikke umiddelbart se på et pulver<br />

eller en væske, om den indeholder<br />

smittefarlige mikroorganismer, <strong>og</strong> det<br />

kan udnyttes til at skabe frygt. Man<br />

kan hverken lugte eller smage, om<br />

n<strong>og</strong>et er infektionsfarligt, ligesom ildelugt<br />

ikke nødvendigvis betyder, at der<br />

er infektionsfare.<br />

DE FLESTE MIKROORGANISMER ER<br />

UFARLIGE<br />

Langt fra alle mikroorganismer er farlige<br />

for mennesker. Vi er til stadighed<br />

omgivet <strong>af</strong> mikroorganismer, som ikke<br />

skader os. N<strong>og</strong>le mikroorganismer<br />

hjælper os endda <strong>med</strong> at holde andre,<br />

mere farlige mikroorganismer på<br />

<strong>af</strong>stand. Det gælder f.eks. tarmens <strong>og</strong><br />

hudens naturlige bakterier. F. eks. er<br />

colibakterier, som findes i tarmen, normalt<br />

ikke sygdomsfremkaldende, men<br />

en nødvendig del <strong>af</strong> tarmindholdet, <strong>og</strong><br />

når man hører om forurening <strong>med</strong> coli-


akterier er det blot et udtryk for forurening<br />

<strong>med</strong> <strong>af</strong>føring, som udover colibakterier<br />

kan indeholde mikroorganismer,<br />

der kan udløse f.eks. kolera eller<br />

smitsom leverbetændelse.<br />

SYGDOMSFREMKALDENDE MIKRO-<br />

ORGANISMER KAN SMITTE<br />

Biol<strong>og</strong>iske farer kan vise sig som epidemier,<br />

hvis forsyningen <strong>med</strong> rent<br />

drikkevand svigter, hvis fødevarer forurenes,<br />

eller hvis personer <strong>med</strong> smittefarlige<br />

sygdomme kommer til landet,<br />

f. eks. i lufthavne. En smittefare fra<br />

materiale, som kommer til landet fra<br />

områder <strong>med</strong> epidemier, er mindre<br />

sandsynligt. Mikroorganismer er normalt<br />

tilpasset en bestemt vært, f. eks.<br />

mennesket, <strong>og</strong> smitte mellem mennesker<br />

er mere sandsynlig end f. eks.<br />

mellem dyr <strong>og</strong> mennesker. N<strong>og</strong>le<br />

mikroorganismer kan kun overleve kort<br />

udenfor værten, mens andre kan overleve<br />

længe under vanskelige forhold,<br />

f. eks. i udtørret form. Det gælder f. eks.<br />

miltbrandbakterier (anthrax), der danner<br />

sporer, en særligt hårdfør hviletilstand.<br />

Produktion <strong>af</strong> farlige mikroorganismer,<br />

der er egnede til et biol<strong>og</strong>isk<br />

angreb, er kompliceret, <strong>og</strong> angreb kan<br />

derfor kun forventes i krigssituationer<br />

eller ved organiseret terrorisme.<br />

INFEKTIONER UDBRYDER IKKE STRAKS<br />

Infektionssygdomme udbryder ikke<br />

straks efter infektionen, men efter en<br />

såkaldt inkubationsperiode, der typisk<br />

varer fra n<strong>og</strong>le dage til n<strong>og</strong>le uger.<br />

Biol<strong>og</strong>iske kampstoffer smitter ikke i<br />

inkubationsperioden. Eneste mulighed<br />

for at opdage et biol<strong>og</strong>isk angreb kan<br />

være, at der opdages usædvanlige<br />

infektionssygdomme, især hvis flere<br />

angribes samtidig, f. eks. <strong>af</strong> miltbrand<br />

eller kopper, som ellers anses for<br />

udryddet.<br />

AFSNIT 7 SIDE<br />

23<br />

Udvikling <strong>af</strong> kopper


AFSNIT 7 SIDE<br />

24<br />

VACCINATION FOREBYGGER SMITTE<br />

Vores immunsystem kan uskadeliggøre<br />

sygdomsfremkaldende mikroorganismer.<br />

Immunsystemet tilpasses de aktuelle<br />

belastninger, men der går n<strong>og</strong>en<br />

tid, inden det virker mest effektivt.<br />

Faren for at pådrage sig en smitsom<br />

sygdom er derfor størst, hvis immunsystemet<br />

er uforberedt, især hvis man<br />

udsættes for et stort antal farlige<br />

mikroorganismer, der ikke normalt<br />

forekommer i vores omgivelser, d. v. s.<br />

her i landet. Ved vaccination forbereder<br />

man immunsystemet på en bestemt<br />

mikroorganisme ved at udsætte det for<br />

mindre farlige varianter <strong>af</strong> den pågældende<br />

mikroorganisme eller dele her<strong>af</strong>.<br />

Vaccination beskytter


Er <strong>kemiske</strong> forbindelser<br />

farlige<br />

IKKE ALLE KEMISKE FORBINDELSER ER<br />

FARLIGE<br />

Kemikalier eller <strong>kemiske</strong> forbindelser<br />

opfattes ofte som <strong>kemiske</strong> stoffer til<br />

teknisk brug, men i grunden består<br />

alting <strong>af</strong> <strong>kemiske</strong> forbindelser. I dette<br />

informationsmateriale drejer det sig d<strong>og</strong><br />

om stoffer, der kan skade dyr eller mennesker.<br />

N<strong>og</strong>le stoffer produceres netop,<br />

fordi de er mere eller mindre giftige,<br />

som f. eks. sprøjtemidler <strong>og</strong> <strong>kemiske</strong><br />

kampstoffer er specielt udviklede til<br />

hurtigt <strong>og</strong> effektivt at forårsage varig<br />

eller forbigående skade på en modstander.<br />

Også i forbindelse <strong>med</strong> terrorisme<br />

eller ved utilsigtet udslip <strong>af</strong> farlige stoffer<br />

eller ulovlig bortsk<strong>af</strong>felse på offentlige<br />

steder, kan mennesker udsættes for<br />

farlige stoffer.<br />

MAN KAN IKKE STOLE PÅ<br />

LUGTESANSEN<br />

Kemiske forbindelser kan være gasser,<br />

væsker eller faste stoffer, evt. som pulver.<br />

Væsker <strong>og</strong> pulver kan optræde i luften<br />

som aerosoler eller støv. Vores lugtesans<br />

kan opfatte n<strong>og</strong>le <strong>kemiske</strong> forbindelser i<br />

vores omgivelser <strong>og</strong> kan advare os mod<br />

disse. Vores lugtesans er d<strong>og</strong> ikke i stand<br />

til at opfatte alle farlige stoffer <strong>og</strong> reagerer<br />

<strong>og</strong>så på stoffer, der ikke er farlige. Ved<br />

særligt kr<strong>af</strong>tige påvirkninger kan lugtesansen<br />

lammes. Lugtesansen kan derfor<br />

kun give et fingerpeg om en evt. kemisk<br />

fare, <strong>og</strong> man må ikke udelukkende forlade<br />

sig på den. Det samme gælder vores<br />

smagssans. Man skal selvfølgelig ikke<br />

bevidst lugte til eller smage på n<strong>og</strong>et,<br />

der kan være farligt.<br />

AFSNIT 8 SIDE<br />

25


KEMIKALIER KAN ANALYSERES<br />

Kemikalier kan undersøges <strong>med</strong> egnet<br />

måleudstyr, somme tider på stedet, men<br />

ofte først ved efterfølgende analyser i et<br />

laboratorium. En effektiv <strong>og</strong> hurtig<br />

måling forudsætter, at man ved, hvilken<br />

kemisk forbindelse man leder efter.<br />

AFSNIT 8 SIDE<br />

26<br />

VIRKNINGEN OPSTÅR IKKE ALTID<br />

STRAKS<br />

En skadelig virkning kan komme straks<br />

eller n<strong>og</strong>en tid efter udsættelsen <strong>og</strong><br />

være varig eller forbigående. N<strong>og</strong>le<br />

stoffer forårsager først alvorlige skader<br />

efter et stykke tid uden væsentlige<br />

gener. Dette kan være f. eks. nitrøse<br />

gasser, der kan give alvorlige åndedrætsproblemer<br />

n<strong>og</strong>le timer efter, man<br />

har indåndet gassen.<br />

Kræftfremkaldende stoffers virkning<br />

ses <strong>og</strong>så først længe efter udsættelsen.<br />

FARLIGE STOFFER VIRKER FORSKELLIGT<br />

Hurtigtvirkende kemikalier kan føre til<br />

døden ved at sætte livsvigtige funktioner<br />

ud <strong>af</strong> spillet. Eksempler er blåsyredampe<br />

(cyanider), der blokerer udnyttelsen<br />

<strong>af</strong> ilt, eller nervegasser, som<br />

f. eks. sarin, der forårsager lammelser<br />

<strong>og</strong> kramper. Andre kemikalier <strong>med</strong> hurtig<br />

virkning <strong>med</strong>fører ikke nødvendigvis<br />

døden, men kan f. eks. virke bedøvende.<br />

Stoffer, som forårsager skader på<br />

slimhinderne, kan ødelægge lungerne<br />

<strong>og</strong> der<strong>med</strong> forstyrre åndedrættet livstruende,<br />

som f. eks. phosgen, eller forårsage<br />

voldsomt ubehag gennem irritation<br />

i næse <strong>og</strong> øjne, som f. eks. tåregas.<br />

VED BRAND OPSTÅR FARLIGE STOFFER<br />

Brand udgør en særlig fare, da både<br />

kemikalier <strong>og</strong> almindeligt forekommende<br />

materialer ved opvarmning<br />

eller ufuldstændig forbrænding kan<br />

danne farlige stoffer, enten i form <strong>af</strong><br />

gasser eller støv. Der kan opstå symptomer<br />

straks i form <strong>af</strong> en røgforgiftning,<br />

men der kan <strong>og</strong>så dannes kræftfremkaldende<br />

forbindelser.


AFSNIT 8 SIDE<br />

27<br />

Ved brand kan der udvikles giftig røg


Ansvarlige myndigheder,<br />

vigtige kontakter<br />

AFSNIT 9 SIDE<br />

28<br />

TILKALD HJÆLP 112<br />

Ved ulykker eller fund <strong>af</strong> genstande <strong>og</strong><br />

mistanke om, at der er fare p. g. a. kemikalier,<br />

biol<strong>og</strong>isk materiale eller radioaktivitet,<br />

meldes dette ad kommandovejen, d. v. s<br />

inden for Politiet til vagthavende <strong>og</strong> uden<br />

for Politiet til nærmeste overordnede eller<br />

direkte til Politiet, <strong>af</strong>hængig <strong>af</strong> situationen.<br />

Politiet kan rekvirere hjælp <strong>og</strong> ekspertbistand<br />

fra:<br />

BEREDSKABSSTYRELSEN<br />

(KEMIKALIEBEREDSKABSVAGTEN)<br />

Tlf.: 45 90 60 00 (Døgnvagt). www.kemikalieberedskab.dk<br />

Rådgiver, assisterer <strong>og</strong> analyserer ved<br />

hændelser <strong>med</strong> farlige <strong>kemiske</strong> stoffer,<br />

herunder transportuheld, brand <strong>og</strong> udslip<br />

<strong>og</strong> terror <strong>med</strong> <strong>kemiske</strong> stoffer.<br />

STATENS SERUM INSTITUT, CENTER FOR<br />

BIOLOGISK BEREDSKAB<br />

Tlf.: 32 68 32 68<br />

(Seruminstituttets hovednummer)<br />

Opretholder et vagtberedskab, som yder<br />

rådgivning til relevante myndigheder ved<br />

farer <strong>med</strong> biol<strong>og</strong>isk materiale <strong>og</strong> hjælper<br />

<strong>med</strong> indsamling <strong>og</strong> undersøgelse <strong>af</strong> relevant<br />

materiale.<br />

SUNDHEDSSTYRELSEN, STATENS INSTITUT<br />

FOR STRÅLEHYGIEJNE<br />

Tlf.: 44 94 37 73 (Døgnvagt)<br />

Rådgiver ved uheld <strong>og</strong> hændelser <strong>med</strong><br />

radioaktive stoffer <strong>og</strong> røntgenstråling <strong>og</strong><br />

hjælper <strong>med</strong> målinger.<br />

GIFTINFORMATION, BISPEBJERG<br />

HOSPITAL<br />

Tlf.: 35 31 35 31<br />

(Hospitalets hovednummer)<br />

Rådgiver læger <strong>og</strong> andet sundhedspersonale<br />

om behandling <strong>af</strong> forgiftninger.<br />

EMBEDSLÆGEINSTITUTIONEN<br />

Regionalt organiseret (amtet).<br />

www.eli.dk<br />

Overvåger sygelighed i lokalområdet,<br />

herunder infektionssygdomme <strong>og</strong> sundhedsrelevante<br />

miljøforhold.<br />

AKUT MEDICINSK<br />

KOORDINATIONSCENTRAL (AMK)<br />

Regionalt organiseret (amtet)<br />

Varetager koordinationen <strong>af</strong> behandlingen<br />

ved mange tilskadekomne.


Videregående litteratur,<br />

regler <strong>og</strong> vejledninger<br />

Sundhedsstyrelsen <strong>og</strong> beredskabsstyrelsen,<br />

2002<br />

VEJLEDNING FOR INDSATS VED TER-<br />

RORANGREB MED BIOLOGISKE (B)<br />

ELLER KEMISKE(C) STOFFER<br />

Beredskabsstyrelsen, 2002<br />

INDSATSTAKTISK VEJLEDNING OG SAM-<br />

ARBEJDSPRINCIPPER VED (C) KEMISKE,<br />

(B) BIOLOGISKE OG (R) RADIOLOGISKE<br />

TERRORHÆNDELSER<br />

Vejledningen indeholder bl.a. en model<br />

for ”Actioncard for vagthavende <strong>politi</strong>”<br />

Beredskabsstyrelsen, 2003<br />

VEJLEDNING FOR REDNINGSBEREDSKA-<br />

BETS INDSATS VED AKUTTE UHELD MED<br />

FARLIGE STOFFER PÅ LANDJORDEN MV.<br />

På www.kemikalieberedskab.dk<br />

(Beredskabsstyrelsen) findes informationer<br />

om mærkning <strong>af</strong> <strong>kemiske</strong> stoffer.<br />

Branchearbejdsmiljørådet (BAR)<br />

”service- <strong>og</strong> tjenesteydelser”<br />

(www.bar-service.dk) har udarbejdet<br />

vejledninger om nærliggende emner,<br />

bl. a. ”Vejledning om sikker håndtering <strong>af</strong><br />

ammunition, sprængstoffer <strong>og</strong> gasser”.<br />

Forsvaret har publikationer til tjenestebrug,<br />

som beskriver de særlige forhold<br />

i militær sammenhæng.<br />

AFSNIT 10 SIDE<br />

29<br />

Beredskabsstyrelsen, Statens Institut for<br />

Strålehygiejne, Foreningen <strong>af</strong><br />

Kommunale Beredskabschefer i<br />

Danmark <strong>og</strong> Rigs<strong>politi</strong>chefen, 2001<br />

HÅNDTERING AF UHELD MED RADIO-<br />

AKTIVE STOFFER<br />

Ovennævnte <strong>og</strong> andre relevante publikationer<br />

kan findes på<br />

Beredskabsstyrelsens hjemmeside<br />

(www.brs.dk/folder).


Adresser<br />

FÆLLESSEKRETARIATET<br />

Sundkr<strong>og</strong>skaj 20<br />

Postbox 2698<br />

2100 København Ø<br />

Tlf.: 70 13 12 00<br />

Fax: 77 33 46 11<br />

www.barservice<strong>og</strong>tjenesteydelser.dk<br />

ARBEJDSGIVERSEKRETARIATET<br />

Sundkr<strong>og</strong>skaj 20<br />

Postbox 2698<br />

2100 København Ø<br />

Tlf.: 70 13 12 00<br />

Fax: 77 33 46 11<br />

SEKRETARIATET FOR LEDERE<br />

Vermlandsgade 65<br />

2300 København S<br />

Tlf.: 32 83 32 83<br />

Fax: 32 83 82 84<br />

ARBEJDSTAGERSEKRETARIATET<br />

H. C. Andersens Boulevard 38, 2.<br />

1553 København V<br />

Tlf.: 33 23 80 11<br />

Fax. 33 23 84 79<br />

Dette informationsmateriale kan<br />

hentes på BAR´ens hjemmeside:<br />

www.bar-service.dk<br />

ARBEJDSTILSYNET<br />

Postboks 1228<br />

0900 København C<br />

Tlf.: 70 12 12 88<br />

Fax: 70 12 12 89<br />

www.at.dk<br />

VIDENCENTER FOR ARBEJDSMILJØ<br />

Lersø Parkallé 105<br />

2100 København Ø<br />

Tlf.: 39 16 52 30<br />

www.arbejdsmiljobutikken.dk<br />

ARBEJDSMILJØINSTITUTTET (AMI)<br />

Lersø Parkallé 105<br />

2100 København Ø<br />

Tlf. 39 16 52 00<br />

www.ami.dk<br />

Informationsmaterialet kan <strong>og</strong>så købes<br />

i Videncenter for Arbejdsmiljø eller<br />

bestilles på hjemmesiden:<br />

www.arbejdsmiljobutikken.dk<br />

Tryk <strong>og</strong> layout: Kailow Graphic · Foto: Kbn. Brandvæsen, Gert Jensen m.fl.

Hooray! Your file is uploaded and ready to be published.

Saved successfully!

Ooh no, something went wrong!