download pdf - Mandag Morgen

More documents

Recommendations

Info

FÅ DANSKERE I AGENTURER Danske ansatte i EU’s agenturer og institutter, antal og pct. Den Europæiske Unions Institut for Sikkerhedsstudier (EUISS), Paris Agenturet for Samarbejde mellem Energireguleringsmyndigheder (ACER), Ljubljana Den Europæiske Værdipapir- og Markedstilsynsmyndighed, Paris Det Europæiske Arbejdsmiljøagentur (EU-OSHA), Bilbao Det Europæiske Ligestillingsinstitut (EIGE), Vilnius Det Europæiske Forskningsråd (ERCEA), Bruxelles Det Europæiske Søfartssikkerhedsagentur (EMSA), Lissabon Det Europæiske Center for Udvikling af Erhvervsuddannelse (Cedefop), Athen Den Europæiske Banktilsynsmyndighed (EBA), London Det Europæiske Kemikalieagentur (ECHA), Helsinki Den Europæiske Tilsynsmyndighed for Forsikrings- og Arbejdsmarkedspensionsordninger, Frankfurt am Main Det Europæiske Agentur for Forvaltning af det Operative Samarbejde ved de Ydre Grænser (FRONTEX), Warszawa Det Europæiske Center for Forebyggelse af og Kontrol med Sygdomme (ECDC), Stockholm Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet (EFSA), Parma Den Europæiske Politienhed (EUROPOL), Haag Det Europæiske Miljøagentur, København Antal 0 0 1 1 1 2 2 2 2 3 3 4 4 7 9 50 Pct. 0,0 0,0 1,0 1,5 2,0 0,5 0,8 1,6 1,9 0,5 3,4 1,3 1,4 1,6 1,2 23,6 MM FIGUR 3 Selv om man ikke skal bestå den frygtede concour for at få job i EU’s 45 agenturer og institutter, er der stadig ikke mange danske ansatte. Kun miljøagenturet i København har en stor repræsentation af danskere. Kilde — <strong>Mandag</strong> <strong>Morgen</strong>s rundspørge hos agenturerne. -institutter, der ligger spredt rundt omkring i hele Europa, har deres egne procedurer. Alligevel er danskerne ofte heller ikke her særlig godt repræsenteret – med undtagelse af EU’s Miljøagentur, som ligger i København. Se figur 3. Agenturerne er derfor også et oplagt sted at sætte ind med nogle hurtige tiltag, såsom oplysningskampagner, der kan gøre danskere opmærksomme på mulighederne. Der mangler nemlig oplysning og vejledning om de mange karrieremuligheder i internationale organisationer, siger Morten Kjærum. Han peger på, at uvidenhed ganske enkelt er en af de største barrierer for danskeres internationale karriereforløb. “I Danmark er man meget traditionel i sin jobsøgning og sin orientering. I andre lande er der en anden opmærksomhed, og man træner de studerende til at orientere sig mod internationale stillinger,” siger han. “Vores uddannelsesinstitutioner kan gøre meget mere, både gennem studievejledningen og ved op igennem studiet at gøre de internationale institutioner mere levende, f.eks. ved at arrangere besøg fra ansatte,” siger han. FAMILIEBARRIEREN En anden barriere er familielivet. Det er faktisk hovedårsagen til, at mange højtuddannede vender hjem til Danmark efter internationalt arbejde, viser Djøfs internationale 18 MM22 24. juni 2013 Innovation by Communication
FAMILIEN TRÆKKER DJØF’ERNE HJEM Årsagerne til, at djøf’ere med internationalt arbejde vender hjem, pct. Sociale/familiemæssige grunde 58 Kontrakten udløb / tidsbegrænset ansættelse 53 Udsigt til flere faglige udfordringer i Danmark 27 Et job med mulighed for at anvende internationale kompetencer 14 Et job i Danmark med bedre løn end i udlandet 9 0 10 20 30 40 50 60 MM FIGUR 4 Sociale eller familiemæssige grunde er den væsentligste grund til, at danskere vender hjem. Over halvdelen (58 pct.) af de hjemvendte djøf’ere har denne grund som en af de tre vigtigste årsager. Det viser, at der skal tænkes mere i at pleje udstationeredes familieforhold, hvis man vil have danskere ud at arbejde i verden. Kilde — Djøf’s internationale undersøgelse 2013. undersøgelse. Se figur 4. Også Morten Kjærum mener, at familielivet er en af de væsentligste forhindringer for at lokke danskere til udlandet. Det er særlig svært, hvis begge parter i et forhold forsøger at gøre karriere samtidig. Den enes udlængsel kan være en hindring for den andens karriere. “Der er mange dobbelte karriereforløb i Danmark. Det vil sige, at det er svært at rykke ud, fordi man er bundet til sin partner. Og selv om lønningerne er gode, kan en enkelt god hyre sjældent hamle op med to danske akademikerlønninger,” siger Morten Kjærum. Ofte vil den anden part kun tage med til udlandet, hvis vedkommende selv kan finde et meningsfuldt internationalt arbejde. Det var netop, hvad der lykkedes for Jesper Schou Hansen og hans hustru i 2010, da de begge fik job i Vilnius. Men da det blev forpurret af pludselige nedskæringer i ministeriet, blev de slået tilbage til start. Den slags oplevelser medvirker til at afholde folk fra at søge internationale job, påpeger Jesper Schou Hansen. Han er nu i gang med at søge arbejde i København. Andreas Baumann aba@mm.dk 19 MM22 24. juni 2013 Innovation by Communication
Page 1 and 2: 22 INNOVATION BY COMMUNICATION 24.
Page 3 and 4: POLITISK MANDAG Bjarke Møller ansv
Page 5 and 6: SYV PRINCIPPER Regeringen indgik i
Page 7 and 8: MARKEDSURO I FORSOMMEREN 2013 Prisu
Page 9 and 10: menter fra internationale investore
Page 11 and 12: vejene har selskabet sparet 16.000
Page 13 and 14: BLIV EN AF FRONTLØBERNE I MANDAG M
Page 15 and 16: SKRUMPENDE INDGANG FOR DANSKE EU-EM
Page 17: Han er heller ikke enig i, at arbej
Page 21 and 22: dene gav sig imidlertid i sidste en
Page 23 and 24: NYE MULIGHEDER Fondsstøtte puster
Page 25 and 26: FLERE FONDE MED MEDIESAMARBEJDER
Page 27 and 28: “Vi kan meget lettere skifte kurs
Page 29 and 30: Faktisk har virksomheder som Intel,
Page 31 and 32: MM BLOG Peter Mose partner og senio
Page 33: ninger for at være drivkraft i den

download pdf - Mandag Morgen

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?