Download Anæstesikogebogen her - Peqqik.gl
Download Anæstesikogebogen her - Peqqik.gl
Download Anæstesikogebogen her - Peqqik.gl
Create successful ePaper yourself
Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.
Peqqinnissaqarfik – Peqqissaveqarfinnik Aqutsivik<br />
Sundhedsvæsenet – Kystledelsen<br />
Postboks 1230, 3900 Nuuk<br />
Jens Otto Veje<br />
Cheflæge<br />
Tlf. (+299) 345256<br />
Fax. (+299) 320977<br />
E-mail: jov@gh.<strong>gl</strong><br />
11. marts 2006<br />
Til<br />
Chefdistriktslægerne<br />
Vedr.: En beskrivelse af anæstesi for ikke-anæstesiologer<br />
Speciallæge i anæstesiologi, overlæge Anne-Marie Ulrik har på opfordring fra Kystledelsen<br />
forfattet en ”Anæstesi kogebog”.<br />
Som det vil fremgå af indledningen til bogen, er bogen skrevet med det mål for øje, at hjælpe det<br />
anæstesigivende personale på Kysten, til at kunne gennemføre anæstesier så sikkert som<br />
muligt under de givne forhold.<br />
Bogens beskrivelser giver værdifulde praktiske råd både for den mere øvede og for mindre<br />
øvede, som bør følges. Jeg er enig med Anne-Marie Ulrik i de bemærkninger, hun anfører i<br />
indledningen vedrørende den viden og de praktiske færdigheder anæstetisten skal være i<br />
besiddelse af samt af beskrivelsen af ansvaret i forbindelse med anæstesi.<br />
”Kogebogen” bør kunne erstatte de mange forskellige vejledninger skiftende læger og<br />
sygeplejersker har medbragt eller produceret under deres ophold på Kystens sygehuse. De<br />
former for anæstesi, som anvendes på Kysten, er nu beskrevet.<br />
Det tilrådes, at ”Kogebogen” downloades og udskrives, så at informationerne bliver nemt og<br />
hurtigt tilgængelige.<br />
Hvis man undlader at udskrive ”Kogebogen” og i stedet har den som en pdf-fil på sin computer,<br />
er det muligt at bladre i bogen og klikke sig ind på et emne.<br />
Såfremt I har problemer eller spørgsmål til at bladre i pdf-filen kan i kontakte sekretær Tuperna<br />
Larsen på tlf. (+299) 34 52 58.<br />
Med venlig hilsen,<br />
Jens Otto Veje
KOGEBOG I ANÆSTESIGIVNING<br />
TIL BRUG I<br />
SUNDHEDSDSTRIKTERNE<br />
I GRØNLAND
Qaqortoq 19. juli 2005<br />
Indledning<br />
Inspireret af mine rejser som anæstesiolog i Sundhedsdistrikterne på Kysten og på opfordring fra<br />
ikke-anæstesikyndige kolleger i kortvarige tjenester som distriktslæger har jeg lavet et OPLÆG til<br />
en anæstesikogebog for ikke-anæstesiologer til brug i sundhedsdistrikterne på Kysten i Grønland.<br />
Jeg kalder det helt bevidst en kogebog. Det er ikke en lærebog. Vil man lære anæstesigivning, må<br />
man søge ansættelse mindst 1 år på en anæstesiafdeling ved en centralsygehus, hvor der også er en<br />
fødeafdeling og i samråd med den uddannelsesansvarlige kollega dér sammensætte et<br />
uddannelsesforløb, hvor man opnår en rutine i de nødvendige håndgreb og metoder.<br />
Og ligesom maden ikke nødvendigvis bliver velsmagende, selv om man følger opskriften, så vil alle<br />
anæstesier heller ikke være vellykkede, blot man følger bogens opskrifter, men det er mit ønske og<br />
håb, at bogen kan bidrage til, at anæstesierne kan gennemføres så sikkert, det nu er muligt under de<br />
givne omstændigheder.<br />
Og ligesom der er utallige opskrifter på den samme ret, er der også utallige variationer, hvormed<br />
man kan give anæstesi. Jeg har valgt at bygge bogen op således, at jeg så detaljeret som muligt<br />
beskriver, hvordan jeg rent faktisk selv forbereder mig på og gennemfører en anæstesi trin for trin.<br />
Det er ikke let, når meget er opbygget gennem 25 år i faget og 20 år som specialist, men det har<br />
været en spændende opgave at forsøge at se på mit fag med den urutineredes øjne.<br />
Jeg forudsætter, at håndgreb som anlæggelse af intravenøs adgang, intubation og lumbalpunktur er<br />
læseren bekendt. Hvis ikke må jeg tilråde, at man stifter bekendtskab med disse gennem praktiske<br />
øvelser på en anæstesiafdeling samt ved studie af de grundbøger i anæstesiologi, der er tilgængelige<br />
på markedet.<br />
Bogen er skrevet som en støtte til ikke-anæstesiuddannet personale. Antallet at anæstesimetoder er<br />
begrænset til no<strong>gl</strong>e få, ligesom de er beskrevet i forhold til de indgreb, der kan forventes at skulle<br />
gennemføres akut i distrikterne uden tilstedeværelse af speciallæge i anæstesiologi. Der er derfor<br />
beskrevet et begrænset udvalg af anæstesimidler, som desuden vil være de anæstesimidler, der vil<br />
være tilgængelige også for specialisten, der er rejsende som anæstesiolog på Kysten. Det er<br />
muligvis ikke lige de midler, der er gængse på den klinik, hvor specialisten har sit da<strong>gl</strong>ige virke,<br />
men det må være et af specialistens kendetegn, at hun/han netop mestrer alle de anæstesimidler, der<br />
er tilgængelige på markedet – eller i hvert fald mestrer at håndtere dem, selv om de muligvis ikke er<br />
en del af specialistens da<strong>gl</strong>ige rutine.<br />
Når der skrives en sådan kogebog dukker spørgsmålet om ansvar og kompetence uvægerligt op, og<br />
det er da også sket under dette arbejde. Chefdistriktslægen har det overordnede lægefa<strong>gl</strong>ige ansvar<br />
for patientbehandlingen, <strong>her</strong>under anæstesigivningen, i Sundhedsdistriktet, uden at dette faktum<br />
fritager de øvrige distriktslæger for et selvstændigt ansvar.
Er der en speciallæge til stede i distriktet i forbindelse med specialistbesøg, når der bliver behov for<br />
akut anæstesiologisk bistand, bør de anæstesiologiske opgaver varetages af speciallægen i<br />
samarbejde med distriktets eget personale.<br />
Som udgangspunkt gælder det, at uanset hvilken sygeplejerske eller anden ikke-læge , der varetager<br />
medicingivning, <strong>her</strong>under medicin i forbindelse med anæstesigivning sker det på lægelig ordination<br />
med uddelegering af ansvaret til (men ikke med fralæggelse af ansvaret for lægens vedkommende)<br />
den pågældende person(anæstetisten). For den autoriserede sygeplejerske har vedkommende<br />
desuden et eget selvstændigt medansvar.<br />
Som anæstestist, der varetager opgaven skal man vide, hvad man gør, således at man er i stand til at<br />
sige fra over for opgaven, hvis man mener, at der er tvivl om, at den udføres korrekt.<br />
Helt konkret så skal både læge og anæstetist kende til dosering og risiko for bivirkninger, samt<br />
hvorledes disse skal behandles. Ligesom man - uanset hvor lidt anæstesi det drejer sig om - skal<br />
kunne skabe og holde frie luftveje, behandle blodtryksfald osv.<br />
Jeg er af den opfattelse, at anæstetisten har ret til at sige fra over for opgaven, hvis vedkommende<br />
mener, at det ikke er forsvarligt at gennemføre anæstesien under de givne vilkår, og der er mulighed<br />
for en anden løsning.<br />
Jeg håber, at kogebogen Kysten vil kunne danne baggrund for en målrettet kompetenceudvikling for<br />
de nuværende og fremtidige anæstetister i sundhedsdistrikterne, således at de også fremover vil<br />
kunne løse opgaverne på betryggende vis for både patienter, anæstetister og lægerne !<br />
Inden bogen sendes ud i sin første udgave vil den have været til gennemlæsning og høring blandt<br />
brugerne og hos de anæstesiologer på Dronning Ingrids hospital, der til da<strong>gl</strong>ig vil være rådgivende<br />
over for personalet i sundhedsdistrikterne. Dette er derfor kun at regne som det første spæde udkast<br />
til det, der forhåbentlig skal blive en fremtidssikret, forandringsparat kogebog i anæstesigivning for<br />
ikke-anæstesiologer i Grønland.<br />
Anne-Marie Ulrik<br />
Vikar for distriktslæge<br />
Speciallæge i anæstesiologi
Indhold<br />
Action cards afdelingen<br />
Anæstesiologisk anamnese<br />
ASA-klassifikation – risikovurdering<br />
Objektive undersøgelse<br />
Laboratorieanalyser<br />
Andre undersøgelser<br />
Fastere<strong>gl</strong>er<br />
Information af patienten<br />
Præmedicinering<br />
Opvågning<br />
Malign hypertermi
Actioncards operationsstuen<br />
Før anæstesiindledning<br />
Anæstesisystemet<br />
Iltforsyning, flowmetre, det stærke sug<br />
Intubationsudstyr<br />
Intravenøs adgang – Intravenøs væske<br />
Operationslejet<br />
Monitoreringsudstyr<br />
Medicin<br />
Forberedelse af patienten på operationsstuen<br />
Forberedelse af patient til abortus provocatus<br />
Forberedelse af den akutte patient<br />
Anæstesimetoder<br />
General anæstesi abortus provocatus før uge 12 Diprivan/Rapifen<br />
Abortus provocatus før uge 12 – paracervikalblokade/midazolam<br />
Generel anæstesi – intravenøs – appendicit uden peritonit<br />
Generel anæstesi Ketamin S - den cirkulatorisk ustabile patient<br />
Doseringsskema Ketamin S (pumpe)<br />
Generel anæstesi - Sevorane - appendicit uden peritonit<br />
Spinal anæstesi<br />
Generel anæstesi akut sectio<br />
Spinal akut sectio
Lægemiddelinformation<br />
Atropin<br />
Diclon (diclofenac)<br />
Diprivan (propofol)<br />
Efedrin (ephedrin)<br />
Esmeron (rocuronium)<br />
Fentanyl<br />
Lidokain (lidocain)<br />
Makrodex<br />
Marcain Spinal Tung (bupivacain)<br />
Midazolam (=Dormicum)<br />
Met<strong>her</strong>gin (Methylergometrin)<br />
Morfin<br />
Pamol (paracetamol (Panodil, Pinex))<br />
Primperan (metoclopramid)<br />
Promiten(dextran 1)<br />
Rapifen (alfentanil)<br />
Robinul (<strong>gl</strong>ycopyrron)<br />
Robinul-neostigmin<br />
Serenase (haloperidol)<br />
Sevorane (sevofluran)<br />
S-Ketamin<br />
Suxameton<br />
Syntocinon(Oxytocin)
DEN ANÆSTESIOLOGISKE ANAMNESE<br />
Anæstesi kan populært regnes som en kontrolleret forgiftning af patienten.<br />
Det er vigtigt for anæstetisten at kende virkning og bivirkning af de anæstesimetoder og farmaka,<br />
han/hun vælger og med dette in mente optage en anamnese, der så vidt muligt afdækker om<br />
patienten kan tåle denne forgiftning.<br />
Tidligere anæstesier<br />
Familiære<br />
dispositioner<br />
Allergi<br />
Hjertesygdomme<br />
Lungesygdomme<br />
Nyresygdomme<br />
Leversygdomme<br />
+/- komplikationer<br />
Dødsfald i familien i forbindelse<br />
med anæstesi<br />
Iod<br />
Plaster<br />
Medicinallergi<br />
Symptomer på iskæmisk<br />
hjertesygdom<br />
Symptomer på inkompensation<br />
Klaplidelser – obs<br />
antibiotikaprofylakse<br />
COLD<br />
Astma<br />
Forkølelse<br />
Kendt nedsat nyrefunktion<br />
Kvalme/opkastning<br />
Gulsot<br />
Forlænget opvågning<br />
Rådfør dig med speciallæge i<br />
anæstesiologi<br />
Spørg patienten, det er ikke<br />
tilstrækkeligt at stole på<br />
oplysningerne i journalen – husk,<br />
det er anæstestisten, der skal give<br />
den sovende patient medicin – og<br />
da er det for sent at spørge om<br />
allergi!<br />
Spørg patienten – stol ikke på<br />
journaloplysninger<br />
Øvre luftvejsinfektioner inkl.<br />
simpel forkølelse øger risikoen for<br />
laryngo – og bronchospasmer<br />
betydeligt – elektiv kirurgi, der ikke<br />
kan foregå i lokal/regional<br />
bedøvelse bør udsættes til 14 dages<br />
symptomfrihed<br />
Anvend så vidt muligt<br />
anæstesimidler, der ikke udskilles<br />
via nyrerne<br />
Være forberedt på forlænget<br />
virkningstid af anæstesimidlerne<br />
Rådfør dig med speciallæge i<br />
anæstesiologi<br />
Obs. Mange anæstesimidler<br />
metaboliseres i leveren. Patienter<br />
med betydende nedsat<br />
leverfunktion bør ikke tilbydes<br />
anæstesi i sundhedsdistrikterne på<br />
kysten uden tilstedeværelse af<br />
speciallæge i anæstesiologi. Rådfør<br />
dig med speciallæge i<br />
anæstesiologi.
Blødningstendens Blå mærker <br />
Langvarig blødning efter<br />
hudlæsioner osv<br />
Obs. Risiko i forbindelse med<br />
spinalanalgesi<br />
Da<strong>gl</strong>ig medicin Type, behandlingsindikation Vurder evt. interaktion med<br />
anæstesimidlerne. . Rådfør dig<br />
med speciallæge i anæstesiologi.<br />
Tandstatus<br />
Løse tænder<br />
Paradentose<br />
Proteser og delproteser<br />
Vurder risikoen for tandskader<br />
under anæstesien. Informer<br />
patienten. OBS. Hvis muligt bør der<br />
foregår en sanering af tænderne før<br />
anæstesi evt. med ekstraktion af<br />
løse tænder for at mindske risikoen<br />
for aspiration<br />
Faste Se fastere<strong>gl</strong>er Spørg patienten – det er ikke nok, at<br />
der hænger et fasteskilt på sengen
RISIKOVURDERING I FORBINDELSE MED<br />
ANÆSTESI<br />
ASA (American Society of Anesthesiologists)<br />
Klassifikation<br />
Klasse 1<br />
Ingen organisk, biokemisk eller psykiatrisk forstyrrelse<br />
Lidelsen, patienten skal opereres for, er lokaliseret og ikke systemisk<br />
Klasse 2<br />
Let til moderat systemisk lidelse, som skyldes enten den kirurgiske sygdom eller andre<br />
patofysiologiske processer<br />
Eksempler: hjertelidelser med ingen eller kun let funktionsbegrænsning<br />
Velreguleret diabetes (se særlig vejledning)<br />
Velreguleret hypertension i stabil behandling<br />
Anæmi<br />
COLD med let funktionsbegrænsning<br />
Rygere ≥ 15 cigaretter da<strong>gl</strong>igt<br />
Adipositas BMI ≥ 35<br />
Alder < 1 år (OBS ingen anæstesi til børn < 20 kg på Kysten uden<br />
tilstedeværelse af erfaren anæstesiolog)<br />
Alder > 80 år<br />
Klasse 3<br />
Alvorlig systemisk lidelse, som er funktionsbegrænsende, men ikke invaliderende<br />
Eksempler: Hjertelidelse med permanent funktionsbegrænsning<br />
Iskæmisk hjertesygdom<br />
Tidligere AMI( > 3 mndr)<br />
Diabetes med vaskulære senkomplikationer<br />
COLD med moderat til svær funktionsbegrænsning<br />
Klasse 4<br />
Allerede livstruende alvorlig systemlidelse, hvor helbredelse ikke altid kan forventes,<br />
selv om det kirurgiske indgreb gennemføres som planlagt<br />
Eksempler: Hjertelidelse med tydelige inkompensationstegn<br />
Iskæmisk hjertesygdom med symptomer i hvile<br />
Frisk AMI (< 3 mndr)<br />
Svære grader af lunge-, lever-, nyre eller endokrin insufficiens<br />
Klasse 5<br />
Den moribunde patient, der opereres på vital indikation
Udføres anæstesien til en akut operation øges risikoen svarende til, at patienten kategoriseres en<br />
kategori højere.<br />
Elektive operationer på Kysten bør kun udføres på patienter i klasse 1 og 2. Det er anæstetisten,<br />
der afgør, om anæstesi kan tilbydes til et elektivt indgreb på en patient på Kysten.<br />
Akutte operationer på klasse 3 patienter eller derover bør så vidt muligt evakueres til Dronning<br />
Ingrids Hospital.<br />
Ved akutte indgreb på patienter i klasse 2 eller derover, hvor der ikke er erfaren anæstesiolog til<br />
stede, konfereres patienten med anæstesiafdelingen, DIH, inden anæstesien startes.<br />
Elektive indgreb (abortus provocatus) til patienter med BMI> 35 skal udføres i lokalanalgesi<br />
(cervikalblokade)<br />
For yderligere information om klassifikationen se<br />
www.sst.dk/upload/an%C3%A6stesiologi_og_intensiv_medicin_bilag1.pdf
OBJEKTIV UNDERSØGELSE MED ANÆSTESIOLOGENS ØJNE<br />
I forbindelse med den objektive undersøgelse lægges især vægt på følgende:<br />
• Højde og vægt<br />
o Bestem BMI efter skema<br />
o BMI>30 konferer med speciallæge i anæstesiologi<br />
• Intubationsforhold<br />
o Kan patienten gabe højt<br />
o Kan patienten ekstendere og flektere frit i nakken<br />
o Er der fremstående tænder<br />
o Er der vigende hage<br />
o Er der løse tænder<br />
o Ved tvivl om intubationsforhold konferer med speciallæge i anæstesiologi<br />
• Hydreringsgrad<br />
o Er der tørre mundslimhinder<br />
o Velfyldte vener<br />
o Er patienten varm og tør.. eller<br />
o Er patienten perifert kølig eventuelt køligt svedende<br />
• Mærk patienten på benene, jo længere op på benene køligheden strækker sig,<br />
jo mere dehydreret er patienten!<br />
o Er der diurese<br />
o Ved mistanke om hypovolæmi/dehydrering konferer med speciallæge i<br />
anæstesiologi<br />
• Hjertestetoskopi<br />
o Rytme<br />
o Mislyde<br />
o Ved abnorm stetoskopi konferer med speciallæge i anæstesiologi<br />
• Lungestetoskopi<br />
o Dæmpning<br />
o Tegn til stase<br />
o Bilyde<br />
o Astma<br />
o Ved abnorm stetoskopi tag røntgen af thorax og konferer med speciallæge i<br />
anæstesiologi
LABORATORIEANALYSER<br />
Med undtagelse af U-stix for <strong>gl</strong>ucose og ketonstoffer eksisterer der ikke nogen rutineundersøgelser<br />
i forbindelse med forberedelse af en patient til anæstesi!<br />
Nedenfor er oplistet de laboratorieanalyser, der kan være aktuelle, hvornår jeg vil tage dem samt<br />
hvilke forbehold skæve resultater ville medføre. Alle skæve resultater bør konfereres med<br />
speciallæge i anæstesiologi.<br />
Der er rekommandationerne taget højde for mulighederne for laboratorieanalyser i<br />
Sundhedsdistrikterne på Kysten. Specielt man<strong>gl</strong>er jeg muligheden for at bestemme patientens<br />
syrebasestatus, som kan have stor betydning for farmakokinetik og farmakodynamik. Vurderingen<br />
må derfor ske klinisk og anamnestisk.<br />
Analyse<br />
Skævt<br />
resultat<br />
No<strong>gl</strong>e mulige<br />
årsager<br />
Behandling før<br />
anæstesi<br />
Betydning for<br />
anæstesi<br />
Indikationer<br />
for<br />
prøvetagning<br />
U-stix<br />
<strong>gl</strong>ucose<br />
Positiv<br />
Diabetes<br />
Stor indtagelse af<br />
<strong>gl</strong>ucose<br />
Stress<br />
Mål blodsukker<br />
Vælg så vidt<br />
muligt<br />
lokal/regional<br />
anæstesi<br />
Rutineprøve<br />
før enhver<br />
anæstesi<br />
U-stix<br />
ketonstoffer<br />
Hæmo<strong>gl</strong>obin<br />
Positiv<br />
Forhøjet<br />
< 5.5<br />
mmol/l<br />
Diabetes<br />
Sult<br />
Mål blodsukker<br />
konferer med<br />
anæstesiologisk<br />
speciallæge<br />
Rutineprøve<br />
før enhver<br />
anæstesi<br />
Dehydrering Rehydrering Patienten bør så<br />
vidt muligt være<br />
velhydreret før<br />
Klinisk<br />
mistanke til<br />
anæmi<br />
Polycytæmi Tromboseprofylakse anæstesiindledning Kendt akut<br />
blødning<br />
Anæmi<br />
Evt. transfusion – Øget følsomhed<br />
Kronisk/akut individuel vurdering for hypnotika<br />
Klinisk<br />
mistanke til<br />
dehydrering<br />
S- Kalium<br />
< 3.2<br />
mmol/l<br />
> 5<br />
mmol/l<br />
Kaliumtab<br />
Alkalose<br />
Medicinbivirkning<br />
Påvirket<br />
nyrefunktion<br />
Acidose<br />
Medicinbivirkning<br />
Mb Addison<br />
Afhængig af<br />
årsagen – konferer<br />
med anæstesiologisk<br />
speciallæge<br />
Afhængig af<br />
årsagen – konferer<br />
med anæstesiologisk<br />
speciallæge<br />
Afhængig af<br />
årsagen –<br />
konferer med<br />
anæstesiologisk<br />
speciallæge<br />
Behandling<br />
med diuretica,<br />
ACEhæmmere.<br />
Opkastning<br />
Diarré<br />
Ileus<br />
Diabetes<br />
Mistanke om<br />
nyrelidelse
Analyse Resultat Tolkning Behandling før<br />
anæstesi<br />
Vandintoksikation<br />
S-Natrium < 125 mmol/l Natriumtab<br />
Mb Addison<br />
> 150 mmol/l<br />
Hyperton<br />
dehydrering<br />
Afhængig af<br />
årsagen –<br />
konferer med<br />
anæstesiologisk<br />
speciallæge<br />
Betydning for Indikationer for<br />
anæstesi prøvetagning<br />
Afhængig af Behandling med<br />
årsagen – diuretica, ACEhæmmere.<br />
konferer med<br />
anæstesiologisk Opkastning<br />
speciallæge Diarré<br />
Ileus<br />
Diabetes<br />
Mistanke om<br />
nyrelidelse<br />
S-kreatinin > 225mmol/l<br />
Kronisk<br />
nyreinsufficiens<br />
Dehydrering<br />
Medicinforgiftning<br />
Afhængig af<br />
årsagen –<br />
konferer med<br />
anæstesiologisk<br />
speciallæge<br />
Ved kronisk<br />
nyreinsufficiens<br />
anvend så vidt<br />
muligt<br />
lokal/regional<br />
anæstesi -<br />
konferer med<br />
anæstesiologisk<br />
speciallæge<br />
Behandling med<br />
diuretica, ACEhæmmere.<br />
Opkastning<br />
Diarré<br />
Ileus<br />
Diabetes<br />
Mistanke om<br />
nyrelidelse<br />
Blodsukker<br />
Forhøjet<br />
Latent eller kendt<br />
diabetes<br />
Stress<br />
Hypo<strong>gl</strong>ykæmi Fastende<br />
medicinsk<br />
behandlet<br />
diabetiker<br />
konferer med<br />
anæstesiologisk<br />
speciallæge<br />
konferer med<br />
anæstesiologisk<br />
speciallæge<br />
Glucoseinfusion udskyd<br />
anæstesiindledning<br />
konferer med<br />
speciallæge –<br />
Kendt diabetes<br />
Akut abdomen<br />
Positiv U-stix for<br />
sukker eller<br />
ketonstoffer<br />
INR > 1.5 Antikoagulationsbehandling<br />
Phytomenadion<br />
10 – 20 mg i.v.<br />
Spinalanalgesi<br />
kun på vital<br />
indikation<br />
Kendt behandling<br />
med<br />
Marevan/Marcoumar<br />
PP < 0.50 Leversygdom<br />
Sepsis<br />
Præeklampsi<br />
Phytomenadion<br />
10 – 20 mg i.v.<br />
Spinalanalgesi<br />
kun på vital<br />
indikationkonferer<br />
med<br />
anæstesiologisk<br />
speciallæge<br />
Kendt leverlidelse<br />
Præeklampsi<br />
Akut abdomen<br />
Mistanke til sepsis<br />
DIC<br />
Anamnese
Analyse<br />
Resultat No<strong>gl</strong>e mulige<br />
årsager<br />
Behandling før<br />
anæstesi<br />
Betydning for<br />
anæstesi<br />
Indikation<br />
Trombocytter < 30 000 Sepsis<br />
DIC<br />
Præeklampsi<br />
Idiopatisk<br />
trombocytopeni<br />
Type<br />
Forlig<br />
konferer med<br />
anæstesiologisk<br />
speciallæge<br />
Spinalanalgesi<br />
kun på vital<br />
indikation<br />
konferer med<br />
anæstesiologisk<br />
speciallæge<br />
DIC<br />
Sepsis<br />
Præeklampsi<br />
Anamnese<br />
Svære traumer<br />
Afgøres af<br />
kirurgiske<br />
retningslinjer<br />
Afgøres af<br />
kirurgiske<br />
retningslinjer
ANDRE UNDERSØGELSER<br />
I lighed med laboratorieanalyserne er det vigtigt ved ordination af andre præanæstesiologiske<br />
analyser at have sig konsekvenserne for øje<br />
• Vil abnorme fund betyde ændret valg af anæstesimetode/-teknik <br />
• Vil abnorme fund betyde overflytning af patienten til Nuuk<br />
• Er overflytning overhovedet mulig <br />
• Behøver du præoperativ dokumentation for patientens præoperative tilstand for at optimere<br />
den per- og postoperative behandling <br />
Undersøgelse Indikation Ved ”positivt” fund Konsekvens<br />
Rtg af thorax på<br />
Pneumothorax Drænage før anæstesi Anvend så vidt muligt<br />
regional anæstesi<br />
mistanke om ⇒ Inkompensation Konferer med Overflytning <br />
speciallæge<br />
Pneumoni<br />
Start<br />
antibiotikabehandling<br />
Anvend så vidt muligt<br />
lokal/regional anæstesi<br />
Ved saturation i<br />
liggende stilling < 95<br />
med 3 l ilt nasalt,<br />
konferer med<br />
speciallæge<br />
Pleuraeksudat<br />
Hvis eksudatet ikke er<br />
klinisk betydende skal<br />
det ikke dræneres før<br />
anæstesi pga faren for<br />
pneumothorax<br />
Ved saturation i<br />
liggende stilling< 95<br />
med 3 l ilt nasalt<br />
konferer med<br />
speciallæge<br />
Ekg ved mistanke om<br />
⇒<br />
Iskæmisk hjertesygdom<br />
inkl. AMI<br />
Konferer med<br />
speciallæge<br />
Overvej overflytning<br />
Anvend så vidt muligt<br />
regional/lokal analgesi<br />
God postoperativ<br />
smertelindring<br />
Forlænget postoperativ<br />
overvågning<br />
Postoperativt ilttilskud<br />
Arrytmi<br />
Konferer med<br />
speciallæge<br />
Overvej overflytning<br />
Undgå farmaka, der<br />
kan inducere/forværre<br />
arrytmi<br />
Anvend så vidt muligt<br />
lokal/regional analgesi
FASTEREGLER<br />
Elektive patienter (abortus provocatus)<br />
Uanset valg af anæstesi/analgesimetode SKAL patienten være fastende dvs<br />
• Ingen fast føde eller mælkeprodukter 6 timer inden anæstesi<br />
• Ingen klare væsker 2 timer før anæstesi<br />
• Ingen rygning 6 timer før anæstesi<br />
Akutte patienter<br />
Akutte patienten regnes altid for ikke fastende uanset hvor lang tid, de rent faktisk har fastet.<br />
Patienterne skal ikke aspireres. Det er ikke ufarligt specielt for den hjerte-/lungesyge patient<br />
og det medfører en falsk tryghed hos anæstetisten. Man kan ikke tømme en fuld ventrikel<br />
med en sonde, hvor tyk den så end er!<br />
Men hvis det ikke er til fare for patientens liv eller med risiko for yderligere forværring af<br />
patientens tilstand, skal patienten faste mindst 6 timer inden anæstesiindledningen.
INFORMATION AF PATIENTEN<br />
En god og grundig information af patienten er lige så effektivt et præoperativt beroligende middel<br />
som sedativa!<br />
a. Meddel anæstesitypen<br />
i. En anæstesiolog vil give patienten alternativer. Den ikke anæstesiologiske<br />
anæstetist skal vælge den anæstesi, som han/hun mestrer bedst i den givne<br />
situation!<br />
b. Beskriv den del af anæstesien patienten oplever<br />
i. Dropanlæggelse<br />
ii. Monitorering<br />
iii. Præoxygenering<br />
iv. Evt. cricoideatryk<br />
v. Evt anlæggelse af lokal/ regional analgesi<br />
c. Hvis patienten skal intuberes advares mod ondt i halsen efter anæstesien<br />
d. Meddel fastere<strong>gl</strong>er<br />
e. Den forventede varighed af anæstesien<br />
f. Forklar at patienten hele tiden er under observation – no<strong>gl</strong>e patienter er af den<br />
opfattelse, at de bliver ladt alene, når de er faldet i søvn!<br />
g. Hvis patienten efterspørger beroligende medicin<br />
i. Forklar grunden til at det ikke gives<br />
1. Det er vigtigt at patienten er hurtigt vågen efter bedøvelsen<br />
2. Kan sløve reflekserne hos den ikke fastende patient<br />
h. Gener i opvågningsfasen – fornemmelsen af tuben i halsen ved opvågning,<br />
kvalme, opkastning, smerter – samt mulighederne for at bekæmpe dem<br />
i. Forventet udskrivningstidspunkt<br />
j. Krav til udskrivning
PRÆMEDICINERING<br />
Elektive patienter (abortus provocatus)<br />
Aftenen før indgrebet<br />
På operationsdagen<br />
Tbl. Zantac (ranitidin) 150 mg<br />
Cytotec efter anvisning i de perinatale retningslinjer<br />
Sup. Pamol 1 g<br />
Akutte patienter<br />
Inj. Zantac (ranitidin) 50 mg i.v. givet i et volumen på 20 ml over 2 minutter<br />
Sup. Pamol 1 g<br />
Hvis patienten er smertepåvirket og cirkulatorisk stabil<br />
Morfin 0.1 mg/kg i.m.<br />
Sectiopatienter må IKKE få morfica eller sedativa
POSTOPERATIV OVERVÅGNING OG BEHANDLING<br />
Overvågning<br />
Der bør være fast vagt ved alle patienter, der har været i generel anæstesi, 1 – 2 timer efter<br />
ankomsten til afdelingen. Patienter, der har været i spinalanæstesi uden sedering, kan observeres<br />
intermitterende.<br />
BT, puls og respiration hvert. 15. minut den første time efter ankomst til afdelingen.<br />
Hvis værdierne er stabile inden for patientens normalområde, og patienten ikke er helt vågen og<br />
mobiliseret<br />
BT, puls og respiration hvert 30. minut i yderligere 2 timer<br />
Hvis værdierne er stabile inden for patientens normalområde, og patienten ikke er helt vågen og<br />
mobiliseret<br />
BT, puls og respiration hver time indtil patienten er fuldstændig vågen og mobiliseret første gang.<br />
Smertebehandling<br />
Der stræbes efter, at patienterne kan ligge stille i sengen uden smerte samt mobiliseres frit med let<br />
smerte.<br />
Basisbehandling, voksne:<br />
Pamol (sup/tbl./brus) 1 g x 4<br />
Diclon 50 – 100 mg<br />
Basisbehandling, børn:<br />
Pamol (sup/tbl/rus) 50 mg/kg/døgn fordelt på 3 – 4 doser.<br />
Supplerende behandling (børn og voksne)<br />
Morfin 0.1 mg/kg ved behov (oftest hver 3. – 4. time det første døgn)
Kvalme<br />
Voksne<br />
Primperan 10 – 20 mg intravenøst ved behov eller<br />
Sup. Primperan 20 mg ved behov<br />
Max. 3 – 4 gange da<strong>gl</strong>igt<br />
Serenase® 0.5mg i.v. Kan gentages i refrakte doser op til 2.0 mg i.v.<br />
Børn<br />
Primperan:<br />
2 – 5 år : 0.2 mg/kg i.v. ved behov max 3 gange da<strong>gl</strong>igt<br />
6-14 år: 5 – 10 mg ved behov, max 3 gange da<strong>gl</strong>igt.<br />
Væskebehandling<br />
Hvis patienten ikke kan indtage mad og drikke i sufficient omfang postoperativt, bør planlægning af<br />
væskebehandling ske i tæt samarbejde med speciallæge i anæstesiologi.<br />
Patienten, der har fået foretaget intraabdominale indgreb, skal bevare den intravenøse adgang, som<br />
holdes åben med inf. NaCl 1000 – 2000 ml det første postoperative døgn.<br />
Mobilisering<br />
Efter generel anæstesi:<br />
Så snart patienten er vågen og kan kooperere mobiliseres patienten til siddende stilling med benene<br />
ud over sengekanten.<br />
4 - 6 timer efter indgreb i generel anæstesi mobiliseres patienten til stående stilling og går kortvarigt<br />
(< 2 minutter)med støtte.<br />
Efter spinalanæstesi:<br />
Patienten sidder i sengen med eleveret hovedgærde efter ønske<br />
Patienten skal mobiliseres til gående med støtte, når han/hun kan løfte benene strakt fra lejet.
Mad og drikke<br />
Efter generel anæstesi:<br />
Patienten må tilbydes frit flydende fra ankomsten til afdelingen, hvis ikke der er kirurgisk<br />
kontraindikation.<br />
Patienten må tilbydes fuldkost efter første mobilisering.<br />
Patienten bør af hensyn til sårheling ikke ryge 4 uger efter indgrebet.<br />
Efter spinalanæstesi:<br />
Patienten må tilbydes fuldkost fra ankomsten til afdelingen, hvis ikke der er kirurgisk<br />
kontraindikation.<br />
Patienten bør af hensyn til sårheling ikke ryge 4 uger efter indgrebet.<br />
Udskrivning til hjemmet<br />
Elektive patienter (ab. prov., abrasio) kan udskrives til hjemmet efter fri vandladning og første<br />
måltid. Følgende advarsler skal gives<br />
• Må ikke opholde sig alene uden overvågning af voksne personer, der har kendskab<br />
til at patienten har været i anæstesi de første 24 timer efter indgrebet. Hvis patienten<br />
ikke kan opfylde dette ”krav”, skal hun tilbydes indlæggelse i 24 timer.<br />
• Må ikke føre motoriseret køretøj de første 24 timer efter indgrebet<br />
Akutte patienten bør overvåges i afdelingen mindst 24 timer efter afsluttet anæstesi. Kan dog efter<br />
aftale med lægen udskrives tidligere.
GENEREL INFORMATION OM MALIGN HYPERTERMI<br />
Introduktion<br />
Hyppighed<br />
Patofysiologi<br />
Symptomer<br />
Diagnose<br />
Behandling<br />
Differentialdiagnoser<br />
MH Centret<br />
"Patient og pårørende"<br />
Patientinformation<br />
INTRODUKTION<br />
Malign Hypertermi (MH) er en sjælden, men alvorlig komplikation til anæstesi. Den skyldes<br />
en medfødt defekt i skeletmuskulaturen. Patienterne mærker ikke noget til denne defekt til<br />
da<strong>gl</strong>ig, fordi muskelcellerne formår at kompensere for den. Ved anæstesi kan<br />
kompensationen imidlertid blive utilstrækkelig, og så kan klinisk MH udvikles.<br />
MH ses under anæstesi med potente inhalationsanæstetika (halotan, enfluran, isofluran,<br />
sevofluran og desfluran) kombineret med suxameton (75% af alle tilfældene i Danmark),<br />
eller under ren inhalationsanæstesi eller intravenøs anæstesi med suxameton givet før<br />
intubation (25%). Teoretisk set kan MH dog forekomme ved alle former for anæstesi. Også<br />
stress og svær fysisk aktivitet kan muligvis udløse MH, selv om dokumentationen <strong>her</strong>for er<br />
dårlig hos mennesket. Det skal pointeres, at vi i Danmark ikke har set et eneste tilfælde af<br />
MH udløst af stress eller fysisk aktivitet alene. Vi har heller ikke i Danmark registreret<br />
tilfælde udløst af regional anæstesi eller intravenøs anæstesi givet sammen med<br />
nondepolariserende muskelrelaksantia.<br />
HYPPIGHED<br />
I Danmark gives ca. 450.000 anæstesier om året. Tidligere så vi gennemsnitligt 1-2<br />
tilfælde af fulminant MH om året (hvor alle symptomer er til stede) og 20-30 tilfælde af<br />
abortiv MH (hvor kun få symptomer findes, og man afbryder anæstesien af frygt for MH).<br />
Hyppigheden afhænger af de benyttede anæstesiformer: Fulminant MH ses ved 1:250.000<br />
anæstesier i alt, men ved 1 : 60.000 anæstesier med en kombination af potente<br />
inhalationsanæstetika og suxameton. MH mistænkes ved 1:4.500 anæstesier med<br />
inhalationsanæstesi + suxameton. I de senere år er fulminant MH næsten forsvundet i takt<br />
med at bedre monitoreringsudstyr er indført, og hyppigheden af abortiv MH er faldet pga.<br />
ændret benyttelse af anæstesimidler og relaksantia.<br />
PATOFYSIOLOGI<br />
Den primære defekt ved MH medfører en dårlig kontrol af koncentrationen af frit, ioniseret<br />
calcium inde i muskelcellerne. Normalt veksler calciumkoncentrationen hele tiden inden for<br />
meget snævre rammer, idet frisætning og tilbagepumpning af calcium udløser henholdsvis<br />
kontraktion og relaksation af muskelcellerne. Den kanal der frisætter calcium hedder<br />
ryanodinreceptoren, og det er den der er sæde for den primære defekt ved MH (i hvert fald<br />
i over halvdelen af tilfældene). Der er til dato fundet 16 forskellige mutationer i det gen på<br />
kromosom 19, der koder for ryanodinreceptoren. En del andre proteiner har også<br />
betydning for frisætning og optagelse af calcium i muskelcellerne, og man undersøger<br />
derfor, om de også kan være defekte ved MH. Tilsyneladende er calciumpumpen (Ca ++ -<br />
ATPase) normal hos MH patienter.
Ved klinisk MH bliver calciumkoncentrationen for høj, og det medfører no<strong>gl</strong>e sekundære<br />
effekter:<br />
1. en udtalt stigning i <strong>gl</strong>ucosemetabolismen<br />
2. rigiditet af skeletmuskulaturen<br />
3. frisætning af yderligere calcium<br />
Organismen forsøger at modvirke den høje calciumkoncentration ved at pumpe calcium<br />
tilbage til cellens "lagerpladser" for calcium (det sarkoplasmatiske retikulum og<br />
mitochondrierne), men <strong>her</strong>til kræves energi, og metabolismen går yderligere op. De<br />
brintioner som produceres ved det interne stofskifte, bliver normalt neutraliseret ved andre<br />
stofskifteprocesser, som ved manifest MH bliver insufficiente, og pH falder derfor. Senere i<br />
processen bliver stofskiftet anaerobt med stor lactatproduktion. Den calciuminducerede<br />
calciumfrisætning medfører en circulus virtiosus med stadigt stigende<br />
calciumkoncentration.<br />
Såfremt processen ikke bremses, opbruges cellernes energireserver, og så kan de<br />
normale membranfunktioner ikke opretholdes. Dette gør muskelcellerne utætte, således at<br />
stoffer der normalt findes inde i cellerne, svømmer ud i blodbanen. Dette gælder f.eks.<br />
kalium, myo<strong>gl</strong>obin og kreatinkinase (CK). Samtidig medfører alle disse processer en<br />
kraftig stimulation af det sympatiske nervesystem. Hvis ikke der gribes ind mod den<br />
primære, høje calciumkoncentration med en genopretning af cellefunktionerne, dør<br />
muskelcellerne (rhabdomyolyse).<br />
SYMPTOMER<br />
Ved indgift af suxameton med henblik på intubation kan der udvikles masseterspasme,<br />
som vanskeliggør intubationen. Dette kan være et tidligt varsel om mulig MH, men ses<br />
også hos normale. Faktisk øges tonus i kæbemusklerne næsten altid efter suxameton,<br />
således at det store problem bliver at skelne mellem en "normal" og en patologisk<br />
masseterspasme. Der er dog ingen tvivl om, at langvarig (minutter varende)<br />
masseterspasme som umuliggør intubation, er et faresignal. Af og til udvikles generaliseret<br />
rigiditet efter suxameton, og dette er altid patologisk. Generaliseret rigiditet tyder på enten<br />
MH eller en anden neuromuskulær sygdom.<br />
De øvrige kliniske symptomer og parakliniske fund ved manifest MH følger af det<br />
foregående og skyldes stigende metabolisme, nedbrydning af muskelcellemembranerne<br />
og stimulation af det sympatiske nervesystem. Ofte opstår MH efter et frit interval (uanset<br />
om der har været masseterspasme eller ej), hvor anæstesien har været problemfri. I<br />
sådanne tilfælde er det første symptom næsten altid takykardi, kort efter ledsaget af<br />
stigende blodtryk. Der tilkommer arytmier, og eventuelt rigiditet af muskulaturen. Hvis<br />
patienten ikke er relakseret, bliver respirationen hurtig og dyb. Ved måling af blodgasser<br />
ses en kombineret metabolisk og respiratorisk acidose. Kalium i blodet er højt, blodsukker<br />
ligeledes. Urinen bliver colafarvet på grund af myo<strong>gl</strong>obinudskillelse. Temperaturen stiger,<br />
men det kan godt ske sent, og MH kan ikke udelukkes, selv om temperaturen har været<br />
normal. Det ender næsten altid med hjertestop, hvis man ikke hurtigt får behandlet<br />
patienten.<br />
I de senere år hvor kapnometri har vundet indpas som standardmonitorering, er der<br />
beskrevet tilfælde af MH, hvor en stigende end-tidal CO 2 koncentration har fået<br />
anæstetisten til gradvist at øge respiratorens ventilationsvolumen, således at PaCO 2 var<br />
normal og der ikke sås respiratorisk acidose på trods af fulminant MH. Den eksspiratoriske
CO 2 koncentration må derfor altid vurderes i forhold til den forventede CO 2 produktion og<br />
ventilationens størrelse. I et af de nævnte tilfælde drejede det sig om en ventilation på 16-<br />
18 liter min -1 til en patient på 70 kg.<br />
DIAGNOSE<br />
Vigtigst er blodgasanalyse, gerne fra både arterie og vene med henblik på graden af<br />
acidose. Endvidere CK, K + , Ca ++ , Mg ++ , laktat, fosfat og blodsukker. Endelig myo<strong>gl</strong>obin,<br />
enten i blod eller urin.Blodgasser, K + og blodsukker er nødvendige af hensyn til både<br />
diagnosen og behandlingen, mens de andre tjener til diagnose og dokumentation, hvor<br />
evt. udelukkelse af MH som årsag til problemerne er væsentlig og kræver god<br />
dokumentation. Husk, at CK generelt topper 12-24 timer efter tilfældet!<br />
BEHANDLING<br />
Principperne for behandling af klinisk MH er simple og består i følgende:<br />
1. fjern "triggerstofferne"<br />
sørg for rigelig ilttilførsel (100% ilt og højt flow)<br />
hyperventiler pt. (2-3 gange den normale ventilation)<br />
2. giv dantrolen-natrium (Dantrium) intravenøst, initialt 1 mg kg -1<br />
3. ret den øvrige behandling mod de observerede symptomer afhængig af effekten af<br />
dantrolen<br />
Ved masseterspasme eller andre mulige, lette tilfælde af MH vil det være tilstrækkeligt at<br />
afbryde anæstesien, så retter patienten sig umiddelbart.<br />
Ved sværere tilfælde hyperventileres med ren ilt og højt friskgasflow for at dække<br />
iltbehovet. Det har i anæstesisimulatoren vist sig, at mange forsøger at ventilere manuelt,<br />
og at dette næsten aldrig fører til den ønskede grad af hyperventilation. Derfor bør<br />
anæstesirespiratoren benyttes til formålet.<br />
Der gives specifik behandling i form af dantrolen, som sænker den intracellulære<br />
calciumkoncentration. Man begynder med 1 mg kg -1 og supplerer hvert 3.-5. min til<br />
patienten retter sig, eller man har givet i alt 10 mg kg -1 .<br />
Samtidig påbegyndes den symptomatiske terapi med THAM eller bikarbonat mod den<br />
metaboliske acidose, <strong>gl</strong>ucose-insulin mod hyperkaliæmien, køling mod hypertermien,<br />
furosemid for at forebygge nyreinsufficiens fremkaldt af myo<strong>gl</strong>obinuri, vasodilaterende<br />
midler for at lette den perifere varmeafgift og eventuelt betablokerende middel mod<br />
persisterende arytmi.<br />
Da dantrolen er stærkt basisk, skal man passe på, at stoffet ikke gives paravenøst. Den<br />
anførte maximumdosis på 10 mg kg -1 kan godt overskrides ved behov <strong>her</strong>for. Endelig skal<br />
der advares mod at give andre calciumantagonister (verapamil, nifedipin) sammen med<br />
dantrolen, fordi det øger risikoen for hjerteinsufficiens (verapamil), eller tilsyneladende har<br />
en paradoks effekt med forværring til følge (nifedipin).<br />
Når patienten har rettet sig, er det vigtigt at fortsætte den meget tætte observation, fordi<br />
symptomerne kan blusse op igen, så behandlingen skal gentages. Ved alvorlige tilfælde<br />
anbefales det at give vedligeholdelsesinfusion af dantrolen de første timer (0.25-1.0 mg kg -<br />
1 time -1 ).<br />
DIFFENTIALDIAGNOSER<br />
Den hyppigste årsag til takykardi og blodtryksstigning under anæstesi er overfladisk<br />
anæstesi. Masseterspasme efter suxameton hos børn fremkaldes let, hvis børnene er<br />
overfladisk bedøvet, og man giver suxameton på grund af spasmer udløst af et for tidligt
intubationsforsøg. Hypoventilation med genånding kan medføre mange af de symptomer,<br />
som også ses ved MH. Hvis patienten er blevet kold under anæstesi med<br />
inhalationsanæstetika kan de initiale kulderystelser forveksles med begyndende MH.<br />
Sepsis kan give meget høj feber med høj CO2 produktion og også udløse rhabdomyolyse,<br />
således at det kliniske billede bliver identisk med det, som ses ved MH. Meget sjældnere<br />
er ubehandlet hypertyreose, som fuldstændig kan ligne MH. Ligeledes kan der ved<br />
fæokromocytom ses symptomer, der minder om MH. Alle neuromuskulære lidelser (med<br />
undtagelse af myastenia gravis) kan give symptomer, som fuldstændig ligner MH. Ved<br />
myotonia congenita kan det pga. den generelle rigiditet være umuligt at intubere patienten,<br />
som heller ikke kan ventileres på maske. I så fald må der gøres nødtrakeotomi.<br />
Udiagnosticeret muskeldystrofi af Duchennes´s type er ikke helt sjælden og i disse tilfælde<br />
kan hjertestop forekomme, hvis der gives suxameton. Derudover ligner bivirkningerne ved<br />
inhalationsanæstesi og suxameton hos drenge med Duchenne´s muskeldystrofi i den<br />
tidlige fase af sygdommen fuldstændig MH, selv om der er en anden patogenese. I de<br />
senere faser domineres problemerne af den generelle muskelsvaghed og hyppigt<br />
forekommende kardiomyopati. Anæstesi af patienter med muskeldystrofi kræver stor viden<br />
om sygdommen og patientens præoperative tilstand. suxameton må under ingen<br />
omstændigheder benyttes til disse patienter.<br />
Ved mistanke om en af ovennævnte differentialdiagnoser er det vigtigt at få taget de<br />
relevante prøver så tæt på det aktuelle tilfælde som muligt for evt. at kunne udelukke MH<br />
(fx. thyreoideaparametre eller venyler) og evt. at få patienten undersøgt af speciallæge.<br />
DANSK MALIGN HYPERTERMI CENTER<br />
Alle patienter mistænkt for MH henvises til Dansk Malign Hypertermi Center, som forestår<br />
registrering og videre udredning for MH inkl. familieundersøgelser. Almindelige<br />
forespørgsler og rådgivning er også en af registrets opgaver.<br />
Centerets adresse er: Dansk Malign Hypertermi Center, Anæstesiologisk afdeling,<br />
Amtssygehuset i Herlev, 2730 Herlev. Telefon 44 88 32 72. Fax 44 53 48 06. E-mail<br />
anfj@<strong>her</strong>levhosp.kbhamt.dk.<br />
Undersøgelse for MH kræver en kirurgisk muskelbiopsi, som in vitro udsættes for bl.a.<br />
halotan og koffein. Spændingen i musklen måles før og efter farmaka, og diagnosen stilles<br />
afhængigt af musklens reaktion på disse farmaka. Samtidig med biopsien udtages<br />
blodprøver til DNA bestemmelse og mutationsscreening, men disse kan endnu ikke<br />
benyttes diagnostisk.<br />
Hvis diagnosen MH bekræftes hos den patient som oprindeligt havde symptomer på MH,<br />
startes en familieundersøgelse. Hvis diagnosen ikke kan bekræftes, og der heller ikke<br />
findes andre neuromuskulære lidelser som forklaring på det unormale anæstesiforløb, kan<br />
såvel patient som familie frikendes for MH og <strong>her</strong>efter bedøves uden specielle<br />
forholdsre<strong>gl</strong>er. I MH Registret vil vi gerne anæstesiologisk set følge de patienter, vi har<br />
undersøgt. Derfor anmodes I om at indsende kopi af fremtidige anæstesijournaler for disse<br />
patienter til registret.<br />
Klaus Glahn<br />
Overlæge<br />
Dansk Malign Hypertermi Center<br />
v/ lægesekretær Anita Filrup Jensen<br />
Anæstesiologisk afd.<br />
Amtssygehuset i Herlev<br />
2730 Herlev
Action cards operationsstuen<br />
Før anæstesiindledning<br />
Anæstesisystemet<br />
Iltforsyning, flowmetre, det stærke sug<br />
Intubationsudstyr<br />
Intravenøs adgang – Intravenøs væske<br />
Operationslejet<br />
Monitoreringsudstyr<br />
Medicin<br />
Forberedelse af patienten på operationsstuen<br />
Forberedelse af patient til abortus provocatus<br />
Forberedelse af den akutte patient<br />
Anæstesimetoder<br />
General anæstesi abortus provocatus før uge 12<br />
Diprivan/Rapifen<br />
Abortus provocatus før uge 12 –<br />
paracervikalblokade/midazolam<br />
Generel anæstesi – intravenøs – appendicit<br />
uden peritonit<br />
Generel anæstesi Ketamin S - den cirkulatorisk<br />
ustabile patient<br />
Doseringsskema Ketamin S (pumpe)<br />
Generel anæstesi - Sevorane - appendicit uden<br />
peritonit<br />
Spinal<br />
Generel anæstesi akut sectio<br />
Spinal akut sectio
ANÆSTESISYSTEMET<br />
I skrivende stund er der ingen standarder for anæstesiudstyr i Sundhedsdistrikterne på Kysten,<br />
klargøring af selve udstyret er derfor beskrevet meget overordnet, en detaljeret beskrivelse af<br />
klargøringen skal udfærdiges af det enkelte distrikt<br />
De fleste steder består anæstesisystemet af en 2 liters ventilationspose, som via en ventil med<br />
ilttilførsel er forbundet til en Ambu-ventil eller<br />
Ventilationspose<br />
Afstandsslange<br />
Pop-off-ventil med studs til<br />
ilttilførsel<br />
en selvekspanderende Ambu-pose med studs til ilttilførsel<br />
Ventilationspose<br />
Ilttilførselslange<br />
Afstandsslange<br />
Ambuventil<br />
Ventilationsmaske
Ambuposen : hold hånden tæt for Ambu-ventilens inspirationsside, forsøg at ventilere. Der skal<br />
være hård modstand mod ventilationsforsøget, og der må ikke sive luft ud fra samlingsstederne i<br />
systemet eller fra den selvekspanderende pose.<br />
2-liters-ventilationspose : hold hånden tæt for Ambu-ventilens inspirationsside. Åbn for<br />
ilttilførselen, lad ventilationsposen fylde med ilt til den netop begynder at distendere, forsøg at<br />
ventilere mod den lukkede Ambuventil, der må ikke sive luft ud fra samlingsstederne i systemet<br />
eller fra den distenderede pose.<br />
OBS!: hvis anæstesisystemets pose ikke er selvekspanderende, skal der være en tæt,<br />
selvekspanderende pose som standardudstyr på stuen – den skal selvfølgelig også testes for tæthed!<br />
Ambuventilen: kontroller at Ambuventilen er samlet korrekt, at der ved forsøg på ventilation<br />
kommer luft ud ved den del, der er mærket ”til patienten”, samt at ventilen ”klikker” let og<br />
ubesværet ved forsøg på ventilation.<br />
Inspirationssiden – <strong>her</strong> monteres<br />
ventilationsposen<br />
Ekspirationssiden<br />
Mod patienten – <strong>her</strong> monteres<br />
ventilationsmasken
ILTFORSYNING – FLOWMETRE - SUG<br />
Iltbomber(distrikter uden centralt iltanlæg): åbn for iltbomben, der skal være et ilttryk på mindst<br />
50 bar. Der skal altid findes en fuld reservebombe på stuen .<br />
På stuer med centralt iltanlæg skal der være en transportabel, fuld iltbombe klar som reserve i<br />
tilfælde af svigt af det centrale iltanlæg.<br />
Flowmetre: Indikatoren i flowmeteret skal rotere frit. Flowmeteret skal være anbragt i lod. Flowet<br />
aflæses ved den øverste vandrette flade af flowmeteret. Her er vist et flowmeter med en ku<strong>gl</strong>e som<br />
flow-markør – det er i praksis uden betydning, hvor på ku<strong>gl</strong>en flowet aflæses.<br />
Hovedhane til iltbomben<br />
Manometer > 50 bar<br />
Flowmeter<br />
Reguleringshane<br />
Iltudtag
Det stærke sug : monter sugeslangen med y-studs, tænd for suget, hold tæt for begge ben på y-<br />
studsen, vacuumtrykket skal stige til 400 mm hg<br />
Manometer til 400 mmHg ved<br />
sug mod lukket system<br />
Reguleringshane<br />
Y-studs
ILTPROCENT I FRISKLUFTTILFØRSLEN VED<br />
FORSKELLIGE BLANDINGSFORHOLD AF<br />
ATMOSFÆRISK LUFT OG REN ILT<br />
luft<br />
ilt<br />
0 liter 1 liter 2 liter 3 liter 4 liter 5 liter 6 liter 7 liter 8 liter 9 liter 10<br />
liter<br />
0 liter 21 21 21 21 21 21 21 21 21 21<br />
1 liter 100 60 47 40 36 33 31 30 29 28 27<br />
2 liter 100 73 60 52 47 42 40 38 36 34 33<br />
3 liter 100 80 68 60 54 50 47 44 42 40 38<br />
4 liter 100 84 73 65 60 55 52 49 47 45 42<br />
5 liter 100 87 77 70 64 60 56 53 50 48 47<br />
6 liter 100 88 80 73 68 63 60 56 54 52<br />
7 liter 100 90 82 76 71 66 63 60 57<br />
8 liter 100 91 84 78 73 69 65 63<br />
9 liter 100 92 85 80 75 71 68<br />
10<br />
liter<br />
100 93 86 81 77 73<br />
Skemaet gælder kun for ikke-selvekspanderende ventilationsposer.<br />
Der bør tilstræbes en iltprocent < 60 i indåndingsluften, idet patienten dog skal have en iltsaturation<br />
≥ 98<br />
Et totalt flow på > 10 liter er sjældent nødvendigt hos den intuberede patient.
Intubationsudstyr<br />
SKAL VÆRE KLART OGSÅ SELV OM DER IKKE PLANLÆGGES MED INTUBATION<br />
<br />
Trachealtube i passende størrelse samt ½ nummer mindre.<br />
Introducer<br />
<br />
Cuff testet for tæthed på den valgte tube<br />
<br />
Introducer indsmurt i lidocaingel anbragt i den tube, man forventer at anvende.Introduceren<br />
må ikke stikke ud af den distale ende af tuben.
2 laryngoscoper, der fungerer med klart, hvidt lys<br />
<br />
<br />
Langt laryngoscopblad, der fungerer med klart, hvidt lys<br />
Tungeholder i passende størrelse (tungeholderen skal korrekt placeret holde tungen fremme<br />
uden at genere svælget, en for lille tungeholder vil presse tungen bagud, nedad, en for stor<br />
tungeholder vil kunne udløse svælgreflekser ved en let anæsteseret patient).<br />
<br />
<br />
Fiksationsplaster afklippet i passende længde<br />
Cuffsprøjte 10/20 ml<br />
Patient<br />
Voksen mand<br />
Voksen kvinde<br />
Barn > 20 kg<br />
Størrelser<br />
8.0 klargjort med introducer og afprøvet cuff<br />
7.5 med afprøvet cuff<br />
7.5 klargjort med introducer og afprøvet cuff<br />
7.0 med afprøvet cuff<br />
Størrelse svarende til barnets lillefinger<br />
klargjort med introducer og med afprøvet cuff<br />
½ nummer mindre med afprøvet cuff.
INTRAVENØS ADGANG - INTRAVENØS VÆSKE<br />
Intravenøs adgang<br />
Venflon 1.0 (lyserød) og<br />
1.2 (grøn)<br />
Staseslange<br />
Fixationsplaster<br />
Afspritningsserviet<br />
Intravenøs væske<br />
Nacl 500 eller 1000 ml klargjort med infusionssæt fri for luft
Operationslejet<br />
Kan det :<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
hæves og sænkes frit<br />
tippes i Trendelenburg og anti Trendelenburg.<br />
Kørefunktionen låst.<br />
Hovedstykket tippes
MONITORERINGSUDSTYR<br />
Alle sundhedsdistrikter skal have mindst en monitor, der har følgende funktioner:<br />
Ekg (obligatorisk)<br />
Automatisk non-invasiv blodtryksmåling (NIBP)(obligatorisk)<br />
Saturationsmåling (obligaorisk)<br />
(CO2-måler (ønskelig – obligatorisk, hvis der skal bedøves til elektiv kirurgi udover abortus<br />
provocatus))<br />
Anæstetisten skal være fortrolig med monitoren<br />
Ekg :<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
placering af elektroder<br />
Skift af afledninger for at sikre den bedste kurve<br />
Ændring af kurvens amplitude<br />
Indstilling af alarmgrænser<br />
Indstilling af lyd<br />
NIBP:<br />
placering af BT-manchet<br />
Valg af korrekt manchetstørrelse<br />
Skift fra manuel til automatisk<br />
Indstilling af måleinterval<br />
Indstilling af alarmgrænser<br />
SPO2<br />
<br />
<br />
<br />
Indstilling af alarmgrænser<br />
Indstilling af amplitude<br />
Indstilling af lyd
MEDICIN<br />
Af hensyn til patientsikkerheden optrækkes medicin i tydeligt mærkede standardsprøjter<br />
uanset hvor lidt af det enkelte stof man forventer at bruge.<br />
Der optrækkes den medicin man risikerer at få brug for.<br />
Se i øvrigt under de enkelte anæstesiformer.<br />
Medicin Standardsprøjte Mængde<br />
Atropin 1 mg/ml * 2 ml 1 ml<br />
Efedrin 50 mg/ml * 1 ml 1 ml<br />
Robinul 1 ml 1 ml<br />
Sovemiddel (Thiomebumal, 20 ml Tilpasset<br />
Propofol, Ketalar)<br />
Analgeticum(Fentanyl, Alfentanil) 10 ml Tilpasset<br />
Suxamethoneum 50 mg/ml * 5 ml Tilpasset:<br />
Voksne mindst 2 ml<br />
Børn højst 1 ml<br />
Esmeron 10 mg/ml 5 ml Tilpasset<br />
Robinul-neostigmin 1 ml 1 ml<br />
Midazolam(Dormicum) 5 mg/ml 5 ml 1 ml fortyndes med 4 ml Nacl til<br />
1mg/ml<br />
Anden medicin f.eks metergin Passende for mængden Placeres uden for den egentlige<br />
anæstesimedicin, men inden for<br />
rækkevidde !<br />
De med rødt og * mærkede midler skal altid være optrukne og klar uanset anæstesimetode.<br />
Pris for optrukket medicin:<br />
Suxamethoneum 2 ml kr. 26.32<br />
Efedrin 1 ml kr. 8.89<br />
Atropin 1 ml kr. 5.36<br />
Totalt kr. 40.57<br />
Gives der anæstesi til mere end én patient på en dag, kan ikke anvendt optrukket medicin anvendes<br />
til beredskab til flere patienter.<br />
Der findes således ikke vægtige økonomiske argumenter for ikke at sætte sikkerheden i<br />
højsædet og være forberedt på behandling af larynxspasmer, blodtryksfald og bradycardi!
FORBEREDELSE AF PATIENTEN PÅ<br />
OPERATIONSSTUEN<br />
ABORTUS PROVOCATUS<br />
a. Anlæg velfungerende drop i hø. arm<br />
b. Opsæt Inf. Nacl 500 ml, langsom infusion<br />
c. Identifikation af patienten<br />
i. Patienten siger selv sit CPR-nummer<br />
d. Lejring af patienten<br />
i. GU-leje<br />
ii. Ydre afvaskning og afdækning gennemføres inden anæstesiindledning<br />
iii. Droparmen fastgjort på armbord<br />
iv. Den anden arm fastgjort langs siden<br />
v. Hvis patienten er i GU-leje kan hovedet ikke lejres på operationslejets<br />
bevægelige hovedleje<br />
1. kontroller gabefunktion og nakkens bevægelighed ved denne<br />
lejring<br />
vi. Spørg patienten om lejringen er tilfredsstillende!<br />
e. Monitorering<br />
i. Saturationsmåler<br />
ii. Automatisk BT-måler(NIBP)<br />
1. Mode: automatisk<br />
2. Interval: 5 min<br />
iii. Ekg<br />
1. Rød på forsiden af hø. Skulder<br />
2. Grøn/sort på forsiden af ve. Skulder<br />
3. Gul i 5-6 intercostalrum i midtaksillærlinjen<br />
iv. Notér udgangsværdierne på anæstesiskemaet<br />
v. Notér <strong>her</strong>efter værdierne hvert 5. minut på anæstesiskemaet
FORBEREDELSE AF DEN AKUTTE PATIENT PÅ<br />
OPERATIONSSTUEN<br />
a. Anlæg velfungerende drop i hø. arm<br />
b. Opsæt Inf. Nacl 1000 ml langsom infusion<br />
c. Medicin – se de enkelte anæstesimetoder<br />
d. Identifikation af patienten<br />
i. Patienten siger selv sit CPR-nummer<br />
e. Lejring af patienten<br />
i. Ry<strong>gl</strong>eje<br />
ii. Let antitrendelenburg (ca. 15 grader)<br />
iii. VED SECTIO TILTES OPERATIONSBORDET DESUDEN LET TIL<br />
VENSTRE<br />
iv. Begge arme fastgjort til armborde<br />
v. Hovedet lejret på operationslejets bevægelige hovedleje<br />
1. i denne stilling kontrolleres gabefunktion og nakkens<br />
bevægelighed<br />
vi. Spørg patienten om lejringen er tilfredsstillende!<br />
f. Monitorering<br />
i. Saturationsmåler<br />
ii. Automatisk BT-måler(NIBP)<br />
1. Mode: automatisk<br />
2. Interval: 5 min – ved spinalanæstesi 2 min<br />
iii. Ekg<br />
1. Rød på forsiden af hø. Skulder<br />
2. Grøn/sort på forsiden af ve. Skulder<br />
3. Gul i 5-6 intercostalrum i midtaksillærlinjen<br />
iv. Notér udgangsværdierne på anæstesiskemaet<br />
v. Notér <strong>her</strong>efter værdierne hvert 5. minut på anæstesiskemaet
- 1 -<br />
GENEREL ANÆSTESI<br />
ABORTUS PROVOCATUS FØR 12. UGE<br />
DIPRIVAN/RAPIFEN<br />
ANÆSTESIEN MÅ IKKE INDLEDES FØR FØLGENDE ACTIONS CARDS ER FULGT :<br />
• anæstesisystemet<br />
• Iltforsyning og flowmetre<br />
• Operationslejet<br />
• Monitoreringsudstyr<br />
• Intubationsudstyr<br />
• Forberedelse af patienten til abortus provocatus<br />
Medicin optrukket Sprøjte Totalvolumen klar<br />
Atropin 1 mg/ml 2 ml 1 ml<br />
Efedrin 50 mg/ml 1 ml 1 ml<br />
Propofol® 10 mg/ml 20 ml 2 x 20 ml<br />
Rapifen® 0.5 mg/ml 2 ml 2 x 2 ml<br />
Suxamethoneum 50 mg/ml 5 ml Vægt < 50 kg 2 ml<br />
Vægt > 50 kg 4 ml<br />
Met<strong>her</strong>gin 0.2 mg/ml 2 ml 1 ml<br />
Notér al medicinindgift på anæstesiskemaet – husk anæstesiskemaet er en del af patientens<br />
journal og dermed et vigtigt dokumentationsredskab<br />
Indledning<br />
i. Informér patienten om, at det kan svide lidt i armen i forbindelse med<br />
injektion af Diprivan<br />
ii.<br />
iii.<br />
Bed patienten hoste, således at de øvre luftveje er frie<br />
Åbn for ilttilførslen til ventilationssystemet 7 l/min<br />
GA diprivan ab prov før uge 12.doc
- 2 -<br />
iv.<br />
Læg maske løst over patientens ansigt<br />
v. Tal beroligende til patienten<br />
vi.<br />
vii.<br />
viii.<br />
ix.<br />
Giv Rapifen® 0.5 mg = 1 ml i.v.<br />
Fortæl på stuen, at anæstesien indledes. Der skal være ro på stuen<br />
indtil patienten sover.<br />
Giv Diprivan® 2.5 mg/kg langsomt i.v.<br />
Når patienten sover (ingen ciliereflekser, ophør af spontan respiration)<br />
startes manuel ventilation på maske. Ventilationen skal foregå uden<br />
modstand , thorax og abdomen skal bevæge sig som ved spontan<br />
respiration i hvile.<br />
x. Øg eventuelt iltflowet/friskgasflow (se skema) til 10 – 12 l/min, jo<br />
tættere masken kan holdes over ansigtet jo lavere flow er nødvendigt.<br />
xi.<br />
xii.<br />
xiii.<br />
Anvendes selvekspanderende Ambu-pose tilføres 1 – 5 l ilt, saturation<br />
skal være ≥ 98<br />
Giv operatøren besked på, at indgrebet kan indledes.<br />
Der gives yderligere Rapifen® 0.5 mg = 1 ml i.v<br />
xiv. Ved behov for supplering (patienten reagerer på smerte) gives 30 – 50<br />
mg Diprivan® = 3 – 5 ml i.v.<br />
xv.<br />
xvi.<br />
I forbindelse med cervixdilatationen kan suppleres med yderligere<br />
Rapifen® 0.5 mg<br />
Ved BT-fald til 2/3 af udgangsværdien eller derunder kan der gives<br />
efedrin 5 – 10 mg i.v. Blodtrykket retter sig dog oftest spontant efter på<br />
baggrund af væskeinfusionen og når indgrebet påbegyndes (kirurgisk<br />
stimulation)<br />
Vækning<br />
Patienten vågner spontant 5 – 10 minutter efter sidste injektion af Propofol. Patienten<br />
skal være så vågen, at hun selv kan forflytte sig fra operationslejet til sengen.<br />
GA diprivan ab prov før uge 12.doc
ABORTUS PROVOCATUS<br />
FØR 12. UGE – PARACERVICALBLOKADE/MIDAZOLAM<br />
BLOKADEN MÅ IKKE ANLÆGGES FØR FØLGENDE ACTIONS CARDS ER FULGT :<br />
• anæstesisystemet<br />
• Iltforsyning og flowmetre<br />
• Operationslejet<br />
• Monitoreringsudstyr<br />
• Intubationsudstyr<br />
• Forberedelse af patienten til abortus provocatus<br />
Medicin optrukket Sprøjte Totalvolumen klar<br />
Atropin 1 mg/ml 2 ml 1 ml<br />
Efedrin 50 mg/ml 1 ml 1 ml<br />
Rapifen® 0.5 mg/ml 2 ml 2 x 2 ml<br />
Midazolam 1 mg/ml * 5 ml 5 ml<br />
Suxamethoneum 50 mg/ml 5 ml Vægt < 50 kg 2 ml<br />
Vægt > 50 kg 4 ml<br />
Metergin 2 ml 1 ml<br />
a. 3 l O2 nasalt<br />
i. Gives bedst på iltbrille<br />
ii. Obs. Husk at flytte ilttilførselen til ventilationssystemt ved behov for<br />
manuel ventilation<br />
b. Start sedering<br />
i. Start med 2 - 3 mg Midazolam i.v. Der er sjældent brug for mere end 5<br />
mg Midazolam. Patienten skal ikke nødvendigvis sove, men være<br />
afslappet og kunne acceptere situationen.
ii. Der kan under cervixdilatationen og skrab i fundusregionen evt<br />
suppleres med Rapifen® 0.5 – 1 mg i.v. under nøje observation af<br />
patientens respiration<br />
c. Anlæg paracervikal blokade (PCB)<br />
Der anvendes aseptisk teknik.<br />
Optrukket: Lidocain 10 mg/ml uden adrenalin i alt 20 ml (2 x 10 ml)<br />
Blokadenål: Pudendusnål med plastikhylstret afklippet 5 mm fra nålespidsen<br />
som lederør.<br />
Portio og vagina afvaskes som til abrasio/avcuatio<br />
Lederøret føres op til fornix lateralis.<br />
Der injiceres 5 ml Lidocain 10 mg/ml svarende til kl 3,4,8 og 9, hver injektion<br />
forudgås af aspiration i 2 plan.<br />
Ved blodigt aspirat flyttes nålen 1 time : 3 → 2, 4→ 5, 8→7, 9→10<br />
Vent 5 min efter sidste injektion, SE PÅ URET, start indgrebet.<br />
.
GENEREL ANÆSTESI – INTRAVENØS –<br />
APPENDICIT UDEN PERITONIT<br />
ANÆSTESIEN MÅ IKKE INDLEDES FØR FØLGENDE ACTIONCARDS ER FULGT OG<br />
DETTE ACTIONCARD ER LÆST IGENNEM :<br />
• anæstesisystemet<br />
• Iltforsyning og flowmetre<br />
• Operationslejet<br />
• Monitoreringsudstyr<br />
• Intubationsudstyr<br />
• Forberedelse af den akutte patient<br />
Medicin optrukket Sprøjte Totalvolumen klar<br />
Atropin 1 mg/ml 2 ml 1 ml<br />
Efedrin 50 mg/ml 1 ml 1 ml<br />
Propofol® 10 mg/ml 20 ml 2 x 20 ml<br />
Rapifen® 0.5 mg/ml 2 ml 2 x 2 ml<br />
Fentanyl 0,05 mg/ml 10 ml 10 ml<br />
Suxamethoneum 50 mg/ml 5 ml Vægt < 50 kg 2 ml<br />
Vægt > 50 kg 4 ml<br />
Esmeron® 10 mg/ml 5 ml 5 ml<br />
Propofol sprøjte til sprøjtepumpe 50 ml 2 x 50 ml,<br />
<strong>her</strong>af én monteret på pumpen<br />
Robinul-neostigmin 2 ml 1 ml
a. Præoxygenering<br />
i. Tætsluttende maske<br />
ii. 100 % O2 10 l/min i 2 minutter<br />
iii. Anvendes selvekspanderende Ambupose tilføres 5 l ilt<br />
iv. Hvis masken løftes fra patientens ansigt skal der præoxygeneres<br />
yderligere 2 minutter<br />
b. Induktion :<br />
i. Fortæl på stuen, at anæstesien indledes. Der skal være ro på stuen indtil<br />
patienten sover.<br />
ii. Rapifen – 1 – 1. 5 mg<br />
iii. Propofol i løbende drop 1.5 – 2.5 mg/kg<br />
iv. Cricoideatryk når patienten sover (ingen ciliereflekser, ophør af spontan<br />
respiration)<br />
v. Forsigtig ventilation 1-2 pust<br />
vi. Start infusion af propofol 1 ml/kg/time<br />
vii. Suxametoneum 100 mg – start stopur<br />
viii. Efter 45 s eller når patienten begynder at twitche start intubation<br />
c. Intubation<br />
i. Efter intubation ventileres patienten med en frekvens på 15 og et<br />
volumen pr ventilation (tidalvolumen) på ca. 10 ml/kg, forhold mellem<br />
inspirations – og ekspirationsfase 1 : 2. Thorax og abdomen skal bevæge<br />
sig som ved spontan respiration i hvile. Iltflowet/friskgasflowet(se<br />
skema) tilpasses således at posen netop fyldes mellem hver ventilation ca.<br />
7 l/min. Ved en normal voksen (ca. 70 kg) betyder det, at man ved hver<br />
ventilation skal tømme ca. 1/3-del af 2 literposens volumen(ca. ½ delen af<br />
en 1.5 literpose).<br />
ii. Anvendes selvekspanderende Ambu-pose tilføres 1 – 5 l ilt, saturation<br />
skal være ≥ 98<br />
iii. Assistenten kontrollerer tubens beliggenhed ved stetoskopi af lungerne i<br />
midtaksillærlinjen cirka ud for costa 5-6.
iv. Tuben fikseres i den position, hvor der er ens respirationslyd på begge<br />
sider – pas på at tuben ikke forskubber sig distalt under fikseringen<br />
v. Assistenten kontrollerer tubens beliggenhed efter fikseringen<br />
vi. Flyttes patienten på lejet eller ændres hovedets stilling efter fikseringen<br />
skal beliggenheden igen kontrolleres<br />
d. Efter intubation og kontrol af beliggenhed giv Esmeron 0.6 mg/kg<br />
2. Vedligeholdelse<br />
SKER ALTID I DIALOG OG TÆT SAMARBEJDE MED KIRURGEN, SÅLEDES<br />
AT EVT. SUPPLEMENT TAGER HØJDE FOR REST-OPERATIONSTID MEN<br />
OGSÅ KIRURGENS BEHOV FOR GODE ARBEJDSBETINGELSER<br />
a. Observer patienten<br />
i. Hånd på patientens pande: Varm og tør<br />
ii. Stabilt BT 10 – 20 % under udgangsværdien<br />
iii. Kontra<strong>her</strong>ede pupiller<br />
b. Fortsæt infusion af propofol<br />
c. 5 min før incision giv Fentanyl 0.2 mg (korte indgreb vægt ≤ 50 kg) – 0.4<br />
mg(forventet indgreb ≥ 1 time, vægt ≥ 50 kg), hvis du er i tvivl om doseringen<br />
give 0.1 mg med 5 min interval under kontrol af BT.<br />
d. Ved BT-stigning, tachycardi, sved på panden eller pupildilatation ved kirurgisk<br />
stimulation<br />
i. Giv Propofol 20 – 40 mg som bolus<br />
ii. Øg infusionshastigheden af Propofol med 10 – 20 ml/time OBS visse<br />
patienter kan have behov for op til 2ml/kg/time!<br />
iii. Giv fentanyl 0.1 – 0.2 mg, hvis der er mere end ½ times restoperationstid<br />
e. Ved BT-fald på > 20 %<br />
i. Øg infusionshastigheden af NaCl til maksimalhastighed til totalinfusion<br />
af 300 – 500 ml<br />
ii. Hvis blodtrykket ikke er normaliseret ved næste måling, reducér<br />
infusionshastigheden af Propofol med 10 – 20 ml/time<br />
iii. Hvis blodtrykket <strong>her</strong>efter ikke er normaliseret ved næste måling, fortsæt<br />
hurtig infusion af NaCl til totalinfusion af 500 – 700 ml samt giv til<br />
voksne efedrin 5 mg i.v.
f. Ved bradycardi (børn < 60, voksne < 50) OG BT-fald<br />
OBS. Bradycardi kan både være udtryk for relativ dyb eller for overfladisk<br />
anæstesi, vurdering af anæstesidybden skal ske ud fra de øvrige kriterier.<br />
i. Giv atropin 0.25 – 0.5 mg i.v.<br />
g. Ved tegn på insufficient relaksation giv<br />
i. Esmeron 0.15 mg/kg = ¼ af første dosis hvis rest-operationstiden er ≥ 15<br />
minutter alternativt<br />
ii. Propofol 20 – 40 mg hvis rest-operationstiden er ≤ 15 minutter<br />
3. Vækning<br />
OBS! DET KAN TAGE VÆSENTLIGT LÆNGERE TID AT VÆKKE PATIENTEN<br />
END MAN FORVENTER I FORHOLD TIL DEN GIVNE ANÆSTESI, MEN DET<br />
ER YDERST VIGTIGT AT HAVE TÅLMODIGHED I DENNE FASE AF<br />
ANÆSTESIEN.<br />
HVIS IKKE MAN HAR DEN FORNØDNE TÅLMODIGHED ISÆR I<br />
FORBINDELSE MED TIDSPUNKTET FOR EKSTUBATION ER RISIKOEN<br />
FOR LARYNXSPASMER ELLER ASPIRATION BETYDELIG.<br />
LÆGEN SKAL FORBLIVE PÅ OPERATIONSSTUEN TIL<br />
PATIENTEN ER VÅGEN OG EKSTUBERET.<br />
DER SKAL VÆRE RO PÅ OPERATIONSSTUEN I OPVÅGNINGSFASEN.<br />
a. Stop infusion af Propofol<br />
i. Infusionen stoppes, når operatøren påbegynder hudsuturering<br />
ii. Infusionspumpen kobles fra droppet<br />
b. Reducér den manuelle ventilation<br />
i. Frekvensen reduceres til 8 – 10<br />
ii. Volumen reduceres til 500 ml<br />
iii. Når patienten begynder på spontan respiration understøttes denne hvis<br />
det spontane tidalvolumen er under 500 ml og frekvensen under 8.
iv. Patienten kan i opvågningsfasen i perioder hoste på tuben. Hvis der er<br />
apnoe mellem hosteanfaldene kan der ventileres forsigtigt som<br />
beskrevet.<br />
v. Hvis hosten udløses af forsøg på understøttelse af respirationen og<br />
patienten har en rimelig egenrespiration kan understøttelse undlades.<br />
SPO2 skal holdes ≥ 96.<br />
c. Revertér patienten<br />
i. Når patienten har tegn på begyndende vejrtrækning eller bevæger sig på<br />
lejet gives:<br />
1. Ved vægt ≥ 40 kg : Robinul-neostigmin 2ml i.v.<br />
2. Ved vægt 20 – 40 kg : Robinul–neostigmin 1 ml i.v.<br />
d. Patienten kan ekstuberes, når han/hun er helt vågen: reagerer adækvat på<br />
tiltale, trækker vejret roligt på tuben, koopererer i forbindelse med fjernelsen<br />
af tuben.<br />
e. Efter ekstubationen gives patienten kortvarigt ilt på maske.<br />
f. Når patienten kan holde en SPO2 ≥ 96 uden ilttilskud i 5 minutter, kan<br />
patienten flyttes til sengen og køres på afdelingen til fortsat observation i<br />
opvågningsfasen.
GENEREL ANÆSTESI - KETAMIN S –<br />
den cirkulatorisk ustabile patient:<br />
OBS<br />
– ekstrauterin graviditet – perforeret ulcus - ileus<br />
OBS! Den unge hjerteraske patient (< 60 år) kan kompensere langt for et stort væske-<br />
/blodtab! Denne kompensationsmekanisme blokeres af de gængse anæstesimidler(propofol,<br />
barbiturater, morfika, sevorane) med svært, i værste tilfælde irreversibelt blodtryksfald til<br />
følge.<br />
Derfor anvendes ketamin som ene-anæstetikum ved ovennævnte lidelser – også selv om<br />
patienten synes cirkulatorisk upåvirket.<br />
ANÆSTESIEN MÅ IKKE INDLEDES FØR FØLGENDE ACTIONCARDS ER FULGT OG<br />
DETTE ACTIONCARD ER LÆST IGENNEM :<br />
• anæstesisystemet<br />
• Iltforsyning og flowmetre<br />
• Operationslejet<br />
• Monitoreringsudstyr<br />
• Intubationsudstyr<br />
• Forberedelse af den akutte patient<br />
Medicin optrukket Sprøjte Totalvolumen klar<br />
Robinul 0.2 mg/ml 2 ml 1 ml<br />
Efedrin 50 mg/ml 1 ml 1 ml<br />
Ketamin S 5 mg/ml 20 ml 2 x 20 ml<br />
Midazolam 1 mg/ml 5 ml 5 ml<br />
Fentanyl 0,05 mg/ml 10 ml 10 ml<br />
Suxamethoneum 50 mg/ml 5 ml Vægt < 50 kg 2 ml<br />
Esmeron® 10 mg/ml 5 ml 5 ml<br />
Robinul-neostigmin 2 ml 1 ml<br />
Vægt > 50 kg 4 ml<br />
Sprøjtepumpe med Ketamin S<br />
50 ml
Promiten 20 ml 20 ml<br />
Makrodex Klargjort med infusionssæt 500 ml<br />
INDLEDNING<br />
a. Der skal inden indledningen være anlagt 2 velfungerende drop, det ene kan<br />
gennemskylles med 2 ml NaCl og proppes.<br />
b. Præoxygenering<br />
i. Tætsluttende maske<br />
ii. 100 % O2 10 l/min i 2 minutter<br />
iii. Hvis masken løftes fra patientens ansigt skal der præoxygeneres<br />
yderligere 2 minutter<br />
iv. Anvendes selvekspanderende Ambu-pose tilføres 5 l ilt<br />
c. Induktion :<br />
i. Ketamin S 1 mg/kg i løbende drop. Start stopur.<br />
ii. OBS: PATIENTEN SER IKKE SOVENDE UD patienten lukker ikke<br />
øjnene, respirationen fortsætter stort set uændret (apnø ved overdosis)<br />
iii. Efter 2 minutter cricoideatryk<br />
iv. Suxametoneum 100 mg i.v.– nulstil stopur<br />
v. Efter 45 s eller når patienten begynder at twitche start intubation<br />
d. Intubation<br />
i. Efter intubation ventileres patienten med en frekvens på 15 og et<br />
volumen pr ventilation (tidalvolumen) på ca. 10 ml/kg, forhold mellem<br />
inspirations – og ekspirationsfase 1 : 2. Thorax og abdomen skal bevæge<br />
sig som ved spontan respiration i hvile. Iltflowet/friskgasflowet(se<br />
skema) tilpasses således at posen netop fyldes mellem hver ventilation ca.<br />
7 l/min. Ved en normal voksen (ca. 70 kg) betyder det, at man ved hver<br />
ventilation skal tømme ca. 1/3-del af 2 literposens volumen(ca. ½ delen af<br />
en 1.5 literpose).<br />
ii. Anvendes selvekspanderende Ambu-pose tilføres 1 – 5 l ilt, saturation<br />
skal være ≥ 98
iii. Assistenten kontrollerer tubens beliggenhed ved stetoskopi af lungerne i<br />
midtaksillærlinjen cirka ud for costa 5-6.<br />
iv. Tuben fikseres i den position, hvor der er ens respirationslyd på begge<br />
sider – pas på at tuben ikke forskubber sig distalt under fikseringen<br />
v. Assistenten kontrollerer tubens beliggenhed efter fikseringen<br />
vi. Flyttes patienten på lejet eller ændres hovedets stilling efter fikseringen<br />
skal beliggenheden igen kontrolleres<br />
e. Efter intubation og kontrol af tubens beliggenhed giv Esmeron 0.6 mg/kg<br />
2. Vedligeholdelse<br />
SKER ALTID I DIALOG OG TÆT SAMARBEJDE MED KIRURGEN, SÅLEDES<br />
AT EVT. SUPPLEMENT TAGER HØJDE FOR REST-OPERATIONSTID MEN<br />
OGSÅ KIRURGENS BEHOV FOR GODE ARBEJDSBETINGELSER<br />
Enten<br />
Bolusdosis af Ketamin 0.5 mg/kg hvert 20. minut – følg stopuret<br />
eller<br />
S - ketamin på sprøjtepumpe 0.5 – 3 mg/kg/time – se doseringsskema<br />
a. Observer patienten<br />
i. Hånd på patientens pande: Varm og tør<br />
ii. Stabilt BT på 10 – 20 % over udgangsværdien<br />
b. Ved BT-stigning eller tachycardi ved kirurgisk stimulation<br />
i. Giv Ketamin S 10 – 20 mg i.v. eller øg infusionshastigheden med 0.5 – 1<br />
mg/kg<br />
ii. Giv Midazolam 1 mg i.v.<br />
iii. Hvis blodtrykket <strong>her</strong>efter ikke er normaliseret ved næste måling øges<br />
Ketamininfusionen yderligere med 0.5 – 1 mg/kg hvert 5. minut, dog<br />
maximalt til 3 mg/kg<br />
iv. Giv yderligere Midazolam 2 mg i.v.<br />
c. Ved BT-fald på > 20 %
i. Øg infusionshastigheden af NaCl til maksimalhastighed til totalinfusion<br />
af 1500 ml<br />
ii. Hvis blodtrykket ikke er normaliseret ved næste måling giv Promiten 20<br />
ml og start <strong>her</strong>efter hurtig infusion af Makrodex<br />
iii. Hvis blodtrykket <strong>her</strong>efter ikke er stigende efter 5 minutter, fortsæt<br />
hurtig infusion af Makrodex til totalinfusion af 500 – 1000 ml .<br />
iv. Hvis blodtrykket <strong>her</strong>efter ikke er normaliseret ved næste måling giv til<br />
voksne Efedrin 5 mg i.v.<br />
3. Vækning<br />
d. Ved bradycardi (puls < 50) OG BT-fald<br />
OBS. Bradycardi kan både være udtryk for relativ dyb eller for overfladisk<br />
anæstesi, vurdering af anæstesidybden skal ske ud fra de øvrige kriterier.<br />
i. Giv atropin 0.25 – 0.5 mg i.v.<br />
e. Ved tegn på insufficient relaksation giv Esmeron 0.15 mg/kg = ¼ af første dosis<br />
OBS! DET KAN TAGE VÆSENTLIGT LÆNGERE TID AT VÆKKE PATIENTEN<br />
END MAN FORVENTER I FORHOLD TIL DEN GIVNE ANÆSTESI, MEN DET<br />
ER YDERST VIGTIGT AT HAVE TÅLMODIGHED I DENNE FASE AF<br />
ANÆSTESIEN.<br />
HVIS IKKE MAN HAR DEN FORNØDNE TÅLMODIGHED ISÆR I<br />
FORBINDELSE MED TIDSPUNKTET FOR EKSTUBATION ER RISIKOEN<br />
FOR LARYNXSPASMER ELLER ASPIRATION BETYDELIG.<br />
LÆGEN SKAL FORBLIVE PÅ OPERATIONSSTUEN TIL<br />
PATIENTEN ER VÅGEN OG EKSTUBERET.<br />
DER SKAL VÆRE RO PÅ OPERATIONSSTUEN I OPVÅGNINGSFASEN.<br />
a. Luk for infusion af ketamin<br />
i. Der lukkes, når operatøren har lukket fascien<br />
b. Hvis der ikke er givet midazolam under anæstesien gives 2 mg i.v.<br />
c. Reducér den manuelle ventilation<br />
i. Frekvensen reduceres til 8 – 10<br />
ii. Volumen reduceres til 500 ml
iii. Når patienten begynder på spontan respiration understøttes denne hvis<br />
det spontane tidalvolumen er under 500 ml og frekvensen under 8.<br />
iv. Patienten kan i opvågningsfasen i perioder hoste på tuben. Hvis der er<br />
apnoe mellem hosteanfaldene kan der ventileres forsigtigt som<br />
beskrevet.<br />
v. Hvis hosten udløses af forsøg på understøttelse af respirationen og<br />
patienten har en rimelig egenrespiration kan understøttelse undlades.<br />
SPO2 skal dog holdes ≥ 96.<br />
d. Revertér patienten<br />
i. Når patienten har tegn på begyndende vejrtrækning eller bevæger sig på<br />
lejet gives:<br />
1. Robinul-neostigmin 2ml i.v.<br />
e. Patienten kan ekstuberes, når han/hun er helt vågen: reagerer adækvat på<br />
tiltale, trækker vejret roligt på tuben, koopererer i forbindelse med fjernelsen<br />
af tuben. OBS. DET ER SÆRLIGT VIGTIGT AT OPVÅGNINGEN FOR<br />
DISSE PATIENTEN FOREGÅR I ROLIGE OMGIVELSER<br />
f. Efter ekstubationen gives patienten kortvarigt ilt på maske.<br />
g. Når patienten kan holde en SPO2 ≥ 96 uden ilttilskud i 5 minutter, kan<br />
patienten flyttes til sengen og køres på afdelingen til fortsat observation i<br />
opvågningsfasen
Doseringsskema for ketamin S<br />
Blandingsforhold:<br />
20 ml Ketamin S 5 mg/ ml + 30 ml NaCl Isotonisk i 50 ml sprøjte på sprøjtepumpe (ml/time)<br />
svarende til 50 ml Ketamin S 2 mg/ml<br />
Vægt kg<br />
0.5mg/kg/<br />
time<br />
1.0mg/kg/<br />
time<br />
1.5mg/kg/<br />
time<br />
2.0mg/kg/<br />
time<br />
2.5mg/kg/<br />
time<br />
3.0mg/kg/<br />
time<br />
1 sprøjte<br />
klargjort<br />
ved start<br />
*<br />
20 5 ml/t 10 ml/t 15 ml/t 20 ml/t 25 ml/t 30 ml/t<br />
25 7 ml/t 13 ml/1 19 ml/t 25ml/t 31 ml/t 37.5 ml/t<br />
30 8 ml/t 15 ml/t 23 ml/t 30 ml/t 38 ml/t 45 ml/t<br />
35 9 ml/t 18 ml/t 26 ml/t 35 ml/t 44 ml/t 53 ml/t<br />
2 sprøjter<br />
klargjort<br />
ved start<br />
**<br />
40 10 ml/t 20 ml/t 30 ml/t 40 ml/t 50 ml/t 60 ml/t<br />
45 12 ml/t 23 ml/t 34 ml/t 45 ml/t 56 ml/t 68 ml/t<br />
50 13 ml/t 25 ml/t 38 ml/t 50 ml/t 63 ml/t 75 ml/t<br />
55 14 ml/t 28 ml/t 41 ml/t 55 ml/t 69 ml/t 83 ml/t<br />
60 15 ml/t 30 ml/t 45 ml/t 60 ml/t 75 ml/t 90 ml/t<br />
65 17 ml/t 33 ml/t 49 ml/t 65 ml/t 81 ml/t 98 ml/t<br />
70 18 ml/t 35 ml/t 53 ml/t 70 ml/t 88 ml/t 105 ml/t<br />
3 sprøjter<br />
klargjort<br />
ved start<br />
***<br />
75 19 ml/t 38 ml/t 56 ml/t 75 ml/t 94 ml/t 113 ml/t<br />
80 20 ml/t 40 ml/t 60 ml/t 80 ml/t 100 ml/t 120 ml/t<br />
85 22 ml/t 43 ml/t 65 ml/t 85 ml/t 106 ml/t 128 ml/t<br />
90 23 ml/t 45 ml/t 68 ml/t 90 ml/t 113 ml/t 135 ml/t<br />
* Sprøjten klar i sprøjtepumpen, sprøjtepumpen indstillet på det ønskede antal ml.<br />
** 1. sprøjte klar i sprøjtepumpen, sprøjtepumpen indstillet på det ønskede antal ml<br />
2. sprøjte blandet , mærket og klar på bordet<br />
*** 1. sprøjte klar i sprøjtepumpen, sprøjtepumpen indstillet på det ønskede antal ml<br />
2. og 3. sprøjte blandet, mærket og klar på bordet
GENEREL ANÆSTESI – SEVORANE–<br />
APPENDICIT UDEN PERITONIT<br />
ANÆSTESIEN MÅ IKKE INDLEDES FØR FØLGENDE ACTIONCARDS ER FULGT OG<br />
DETTE ACTIONCARD ER LÆST IGENNEM :<br />
• Anæstesisystemet<br />
• Sevoraneanæstesi kræver, at der findes egnet anæstesiapparat<br />
med udsug.<br />
• Iltforsyning og flowmetre<br />
• Operationslejet<br />
• Monitoreringsudstyr<br />
• Intubationsudstyr<br />
• Forberedelse af den akutte patient<br />
Medicin optrukket Sprøjte Totalvolumen klar<br />
Atropin 1 mg/ml 2 ml 1 ml<br />
Efedrin 50 mg/ml 1 ml 1 ml<br />
Propofol® 10 mg/ml 20 ml 2 x 20 ml<br />
Rapifen® 0.5 mg/ml 2 ml 2 x 2 ml<br />
Fentanyl 0,05 mg/ml 10 ml 10 ml<br />
Suxamethoneum 50 mg/ml 5 ml Vægt < 50 kg 2 ml<br />
Vægt > 50 kg 4 ml<br />
Esmeron® 10 mg/ml 5 ml 5 ml<br />
Sevoranefordamper<br />
Fyldt og monteret på anæstesiapperatet<br />
Robinul-neostigmin 2 ml 1 ml
a. Præoxygenering<br />
i. Tætsluttende maske<br />
ii. 100 % O2 10 l/min i 2 minutter<br />
iii. Hvis masken løftes fra patientens ansigt skal der præoxygeneres<br />
yderligere 2 minutter<br />
iv. Anvendes selvekspanderende Ambu-pose tilføres 5 l ilt<br />
b. Induktion :<br />
i. Rapifen – 1 – 1. 5 mg<br />
ii. Propofol i løbende drop 1.5 – 2.5 mg/kg<br />
iii. Cricoideatryk<br />
iv. Forsigtig ventilation 1-2 pust<br />
v. Suxametoneum 100 mg – start stopur<br />
vi. Efter 45 s eller når patienten begynder at twitche start intubation<br />
c. Intubation<br />
i. Efter intubation ventileres patienten med en frekvens på 15 og et<br />
volumen pr ventilation (tidalvolumen) på ca. 10 ml/kg, forhold mellem<br />
inspirations – og ekspirationsfase 1 : 2. Thorax og abdomen skal bevæge<br />
sig som ved spontan respiration i hvile. Iltflowet/friskgasflowet(se<br />
skema) tilpasses således at posen netop fyldes mellem hver ventilation ca.<br />
7 l/min. Ved en normal voksen (ca. 70 kg) betyder det, at man ved hver<br />
ventilation skal tømme ca. 1/3-del af 2 literposens volumen(ca. ½ delen af<br />
en 1.5 literpose).<br />
ii. Assistenten kontrollerer tubens beliggenhed ved stetoskopi af lungerne i<br />
midtaksillærlinjen cirka ud for costa 5-6.<br />
iii. Tuben fikseres i den position, hvor der er ens respirationslyd på begge<br />
sider – pas på at tuben ikke forskubber sig distalt under fikseringen<br />
iv. Assistenten kontrollerer tubens beliggenhed efter fikseringen<br />
v. Flyttes patienten på lejet eller ændres hovedets stilling efter fikseringen<br />
skal beliggenheden igen kontrolleres<br />
d. Efter intubation og kontrol af beliggenhed åbnes Sevorane-fordamperen 3%.<br />
e. Efter intubation og kontrol af beliggenhed giv Esmeron 0.6 mg/kg
2. Vedligeholdelse<br />
SKER ALTID I DIALOG OG TÆT SAMARBEJDE MED KIRURGEN, SÅLEDES<br />
AT EVT. SUPPLEMENT TAGER HØJDE FOR REST-OPERATIONSTID MEN<br />
OGSÅ KIRURGENS BEHOV FOR GODE ARBEJDSBETINGELSER<br />
Vedligeholdelsen sikres fortrinsvis ved titrering med Sevorane i doseringer mellem ½<br />
og 6 % - se nedenfor.<br />
a. Observer patienten<br />
i. Hånd på patientens pande: Varm og tør<br />
ii. Stabilt BT 10 – 20 % under udgangsværdien<br />
iii. Kontra<strong>her</strong>ede pupiller<br />
b. Fortsæt Sevorane 3%<br />
c. 5 min før incision giv Fentanyl 0.2 mg (korte indgreb vægt ≤ 50 kg) – 0.4<br />
mg(forventet indgreb ≥ 1 time, vægt ≥ 50 kg), hvis du er i tvivl om doseringen<br />
give 0.1 mg med 5 min interval under kontrol af BT.<br />
d. Ved BT-stigning, tachycardi, sved på panden eller pupildilatation ved kirurgisk<br />
stimulation<br />
i. Øg Sevorane med 1 – 2 %<br />
ii. Giv fentanyl 0.1 – 0.2 mg, hvis der er mere end ½ times restoperationstid<br />
iii. Hvis blodtrykket <strong>her</strong>efter ikke er normaliseret ved næste måling øges<br />
Sevorane yderligere med 1 – 2 % hvert 5. minut, dog maximalt til 6 %.<br />
e. Ved BT-fald på > 20 %<br />
i. Øg infusionshastigheden af NaCl til maksimalhastighed til totalinfusion<br />
af 300 – 500 ml<br />
ii. Hvis blodtrykket ikke er normaliseret ved næste måling, reducér<br />
Sevorane med 1 %<br />
iii. Hvis blodtrykket <strong>her</strong>efter ikke er normaliseret ved næste måling, fortsæt<br />
hurtig infusion af NaCl til totalinfusion af 500 – 700 ml .
iv. Hvis blodtrykket <strong>her</strong>efter ikke er normaliseret ved næste måling reducér<br />
Sevorane med 1 %<br />
v. Hvis blodtrykket <strong>her</strong>efter ikke er normaliseret ved næste måling giv til<br />
voksne Efedrin 5 mg i.v.<br />
vi. Hvis blodtrykket <strong>her</strong>efter ikke er normaliseret ved næste måling, fortsæt<br />
hurtig infusion af NaCl til totalinfusion af 700 – 1000 ml<br />
vii. Hvis blodtrykket <strong>her</strong>efter ikke er normaliseret ved næste måling reducér<br />
Sevorane til ½ %.<br />
f. Ved bradycardi (børn < 60, voksne < 50) OG BT-fald<br />
OBS. Bradycardi kan både være udtryk for relativ dyb eller for overfladisk<br />
anæstesi, vurdering af anæstesidybden skal ske ud fra de øvrige kriterier.<br />
i. Giv atropin 0.25 – 0.5 mg i.v.<br />
g. Ved tegn på insufficient relaksation giv<br />
i. Esmeron 0.15 mg/kg = ¼ af første dosis hvis rest-operationstiden er ≥ 15<br />
minutter alternativt<br />
ii. Øg kortvarigt (2 – 5 minutter) Sevorane til 6 %, hvis restoperationstiden<br />
er ≤ 15 minutter.<br />
3. Vækning<br />
OBS! DET KAN TAGE VÆSENTLIGT LÆNGERE TID AT VÆKKE PATIENTEN<br />
END MAN FORVENTER I FORHOLD TIL DEN GIVNE ANÆSTESI, MEN DET<br />
ER YDERST VIGTIGT AT HAVE TÅLMODIGHED I DENNE FASE AF<br />
ANÆSTESIEN.<br />
HVIS IKKE MAN HAR DEN FORNØDNE TÅLMODIGHED ISÆR I<br />
FORBINDELSE MED TIDSPUNKTET FOR EKSTUBATION ER RISIKOEN<br />
FOR LARYNXSPASMER ELLER ASPIRATION BETYDELIG.<br />
LÆGEN SKAL FORBLIVE PÅ OPERATIONSSTUEN TIL<br />
PATIENTEN ER VÅGEN OG EKSTUBERET.<br />
DER SKAL VÆRE RO PÅ OPERATIONSSTUEN I OPVÅGNINGSFASEN.<br />
a. Luk for Sevoranefordamperen<br />
i. Der lukkes, når operatøren har lukket fascien<br />
b. Reducér den manuelle ventilation
i. Frekvensen reduceres til 8 – 10<br />
ii. Volumen reduceres til 500 ml<br />
iii. Når patienten begynder på spontan respiration understøttes denne hvis<br />
det spontane tidalvolumen er under 500 ml og frekvensen under 8.<br />
iv. Patienten kan i opvågningsfasen i perioder hoste på tuben. Hvis der er<br />
apnoe mellem hosteanfaldene kan der ventileres forsigtigt som<br />
beskrevet.<br />
v. Hvis hosten udløses af forsøg på understøttelse af respirationen og<br />
patienten har en rimelig egenrespiration kan understøttelse undlades.<br />
SPO2 skal dog holdes ≥ 96.<br />
c. Revertér patienten<br />
i. Når patienten har tegn på begyndende vejrtrækning eller bevæger sig på<br />
lejet gives:<br />
1. Ved vægt ≥ 40 kg : Robinul-neostigmin 2ml i.v.<br />
2. Ved vægt 20 – 40 kg : Robinul–neostigmin 1 ml i.v.<br />
d. Patienten kan ekstuberes, når han/hun er helt vågen: reagerer adækvat på<br />
tiltale, trækker vejret roligt på tuben, koopererer i forbindelse med fjernelsen<br />
af tuben.<br />
e. Efter ekstubationen gives patienten kortvarigt ilt på maske.<br />
f. Når patienten kan holde en SPO2 ≥ 96 uden ilttilskud i 5 minutter, kan<br />
patienten flyttes til sengen og køres på afdelingen til fortsat observation i<br />
opvågningsfasen.
ANÆSTESI – SPINAL<br />
Spinalanæstesi er særdeles velegnet til appendicit og andre nedre abdominale indgreb (”syd for<br />
navlen”) på den cirkulatorisk stabile patient over 18 år.<br />
Vælger man at anvende spinalanæstesi til den cirkulatorisk instabile patienten eller den<br />
kompenserede hypovolæme patient, risikerer man ved sympatikusblokaden, der opstår i forbindelse<br />
med spinalanalgesiens anslag, at bringe patienten fra et reversibelt chok over i et irreversibelt chok<br />
med fatal udgang. Valg af spinalanæstesi til denne type patienter skal ske i samråd med speciallæge<br />
i anæstesiologi.<br />
Af sikkerhedsmæssige grunde er forberedelserne til spinalanæstesi de samme som til enhver anden<br />
anæstesi inkl. intubationsberedskab.<br />
ANÆSTESIEN MÅ IKKE INDLEDES FØR FØLGENDE ACTIONCARDS ER FULGT OG<br />
DETTE ACTIONCARD ER LÆST IGENNEM :<br />
• anæstesisystemet<br />
• Iltforsyning og flowmetre<br />
• Operationslejet<br />
• Monitoreringsudstyr<br />
• Intubationsudstyr<br />
• Forberedelse af den akutte patient<br />
1. Klargøring til anlæggelse af spinal<br />
a. Bæger med isklumper til test af anæstesiudbredningen<br />
b. Sterile handsker<br />
c. Steril opdækning på rullebord<br />
i. Spinalkanyle Whitacre 27 G med introducer<br />
ii. Marcain tung 5 mg/ml 5 ml<br />
iii. 5 ml sprøjte 1 stk<br />
iv. 2 ml sprøjte 1 stk<br />
v. optrækningskanyler 2 stk<br />
vi. Afvaskningssæt<br />
vii. Afdækningsstykke med klæbekant
Medicin optrukket Sprøjte Totalvolumen klar<br />
Atropin 1 mg/ml 2 ml 1 ml<br />
Efedrin 50 mg/ml 1 ml 1 ml<br />
Propofol® 10 mg/ml 20 ml 20 ml<br />
Rapifen® 0.5 mg/ml 2 ml 2 x 2 ml<br />
Suxamethoneum 50 mg/ml 5 ml Vægt < 50 kg 2 ml<br />
Vægt > 50 kg 4 ml<br />
Promiten 20 ml 20 ml<br />
Makrodex<br />
Lidocain 5 mg/ml<br />
Klar på bordet<br />
Hætte<strong>gl</strong>as klar på bordet<br />
2. Lejring af patienten til anlæggelse af spinal<br />
Der er mange forskellige synspunkter på, hvorledes en patient bedst placeres til<br />
anlæggelse af spinal. Personligt foretrækker jeg hos slanke mennesker at placere dem<br />
i sideleje på den syge sige = hø. side til appendicit, mens anatomien viser sig tydeligt<br />
hos adipøse patienter, hvis de sidder på lejet. Vigtigt er det, at der ved lejringen ikke<br />
sker vrid i columna, samt at patienten virkelig krummer sin ryg og derved udsletter<br />
lændelordosen samt udvider intervertebralrummet.<br />
ELLER<br />
a. Siddende på operationslejet med benene ud over kanten med fødderne placeret<br />
på en høj taburet uden hjul, således at knæene er bøjede ca 90 grader.<br />
Patienten skal krumme ryg ved at synke sammen med bøjet nakke, IKKE ved<br />
at læne sig fremover
. Liggende i sideleje på skulder og hofte i fosterstilling med knæspidserne (ikke<br />
lårene) pegende mod næsen og næsen mod knæspidserne.<br />
3. Anlæggelse af spinal<br />
a. Hurtig infusion af NaCl 500 ml - droppet fuldt åbent under anlæggelsen af<br />
spinalbedøvelsen<br />
b. Markér cristae iliacae superior, forbindelseslinjer mellem disse skærer<br />
mellemrummet L3-L4 hos de fleste patienter.<br />
c. Vælg det mellemrum mellem to torntappe tættest på forbindelseslinjen, der er<br />
tydeligst at mærke<br />
d. Lokalisér processus spinosus over og under det valgte mellemrum ved at gribe<br />
om dem med tommel og pegefinger(kan kun gøres ved relativt slanke patienter)<br />
e. Markér det valgte mellemrum ved med ne<strong>gl</strong>en at sætte et kryds i huden over<br />
mellemrummet – informér patienten inden du gør det!<br />
f. Ifør dig sterile handsker<br />
g. Afvask i et område på mindst 30 x 30 cm med det markerede mellemrum i<br />
centrum med klorhexidinsprit 1 %<br />
h. Mens første afvaskning tørrer<br />
i. trækkes lokalbedøvelse til huden Lidokain 0.5 % uden adrenalin op i 2<br />
ml - sprøjten<br />
ii. sættes introduceren på 2 ml-sprøjten<br />
iii. trækkes Marcain tung 5 mg/ml 3 ml op i 5 ml-sprøjten<br />
iv. lægges spinalkanylen klar uden beskyttelseshylster på bordet<br />
i. Afvask samme område endnu en gang med klorhexidinsprit 1 %<br />
j. Vent tålmodigt til området er tørt<br />
k. Påsæt afdækningsstykke med klæbekant på det sterilt afvaskede område ca 10<br />
cm nedenfor det det markerede mellemrum
l. Anlæg lokalbedøvelse i huden mens du fører introduceren ind i det markerede<br />
mellemrum. Derved kan du tillade dig at gentage indføringen/ændre retning<br />
uden at det generer patienten.<br />
m. Før introduceren ind i mellemrummet mellem torntappene i midtlinjen i<br />
overgangen mellem midterste og nederste tredjedel. Ret spidsen let kranialt<br />
(kun let, hvis patienten krummer ryggen godt) med en vinkel på 90 grader<br />
mellem hud og nål. Før introduceren ind til der er ca. 1- 2 mm synligt af<br />
metallet.<br />
n. Møder man kno<strong>gl</strong>emodstand skal introducerens retning ændres.<br />
o. Når introduceren er ført frit ind i den beskrevne afstand føres spinalkanylen<br />
ind gennem introduceren (sej modstand, der øges ved passage af ligamentum<br />
flavum).<br />
p. Ved kno<strong>gl</strong>emodstand trækkes spinalkanylen ud og introduceren føres ind med<br />
ændret retning, hvorefter pkt. o gentages<br />
q. Gennemtrængningen af dura føles som en nål, der stikkes gennem et stykke<br />
pergamentpapir.<br />
r. Der ses umiddelbart klar likvor ved nålens indmunding i connectoren . Derefter<br />
siver likvor langsomt frem mod connectorens ydre åbning.<br />
s. Spinalkanylen fastholdes nu i denne position ved at placere venstre<br />
(højrehåndet operatør) hånds ulnare side mod patientens ryg og gribe om<br />
connectoren med samme hånds 1. og 2. finger i en pincetgreb.<br />
t. 5 ml sprøjten fæstnes i connectoren med et fast, men forsigtigt tryk, som sikrer<br />
tæt forbindelse mellem connector og sprøjtestuds.<br />
u. Der aspireres forsigtigt klar likvor, som tydeligt blander sig med marcainet i<br />
sprøjten.<br />
v. Der injiceres 3 ml Marcain intrathecal. Assistenten starter stopuret.<br />
w. Sprøjte, introducer og spinalkanyle fjernes.<br />
x. Patienten bringes til ry<strong>gl</strong>eje.<br />
y. Der gives efedrin 20 mg i.m.+ 20 mg s.c.<br />
z. Der gives 3 l O2 nasalt<br />
aa. Der skures ned for droppet, når de 500 ml NaCl er løbet ind.
4. Observation af patienten under operationen<br />
BT måles hvert 2. minut indtil tilstanden er stabil, dog mindst 10 minutter efter<br />
injektion af marcain. Derefter måles BT hvert 5. minut.<br />
a. Anæstesiens udbredning følges med følsomhed for kulde (termalgesi) (isklump<br />
mod huden). Testes hvert 2. minut.<br />
b. Når/hvis der er termalgesi midt på thorax, vippes patienten i let<br />
antitrendelenburg (ca.15 grader)<br />
c. BT-fald på > 20 % PATIENTEN MÅ IKKE TIPPES I TRENDELENBURG<br />
i. Øg infusionshastigheden af NaCl til maksimalhastighed til totalinfusion<br />
af 700 - 1000 ml<br />
ii. Hvis blodtrykket <strong>her</strong>efter ikke er normaliseret ved næste måling giv<br />
Efedrin 5-10mg i.v.<br />
iii. Hvis blodtrykket <strong>her</strong>efter ikke er normaliseret ved næste måling giv<br />
Promiten 20 ml efterfulgt af hurtigt infusion af Makrodex 300 - 500 ml<br />
d. Ved bradycardi HR < 50<br />
i. Giv atropin 0.5 – 1 mg i.v.<br />
5. Postoperativ overvågning af patienten<br />
a. Sædvanlig observation af BT og puls som efter generel anæstesi<br />
b. Patienten må spise og drikker umiddelbart efter operationens afslutning, hvis<br />
der ikke er kirurgisk kontraindikation mod det.<br />
c. Observation af vandladning, eengangskaterisation kan blive nødvendig selv hos<br />
unge mennesker<br />
d. Test for regression af anæstesihøjde med kulde (isklumper) på huden.<br />
e. Anæstesien skal regrediere successivt og patienten skal have genvundet<br />
muskelkraft senest 6 timer efter anlagt anæstesi.<br />
f. Hvis anæstesien ikke regredierer inden for de første 4 timer, kontakt<br />
speciallæge i anæstesiologi.<br />
g. Patienten må komme ud af sengen med støtte, når han/hun kan løfte benene<br />
strakt fra lejet
GENEREL ANÆSTESI<br />
AKUT SECTIO<br />
At tilbyde generel anæstesi til en kvinde ved termin i fødsel er en opgave for en speciallæge,<br />
men ikke desto mindre er det en opgave enhver læge i et sundhedsdistrikt, hvor der foregår<br />
fødsler, må være parat til at påtage sig.<br />
Anvendelse af en velfungerende spinalanæstesi er absolut at foretrække (se dette), men generel<br />
anæstesi kan blive nødvendig i de tilfælde, hvor spinal anæstesi er kontraindiceret, og hvor<br />
sectio i lokal infiltrationsanæstesi ikke kan komme på tale.<br />
Jeg har personligt ikke selv deltaget i et sectio i infiltrationsanæstesi, men ville ikke tøve med at<br />
forsøge dette, hvis gennemførelse af spinalanæstesi eller generel anæstesi ville medføre<br />
betydelig risiko for moderen. Ketalar som anæstesimiddel er valgt, da fravalg af spinalanæstesi<br />
oftest skyldes tilstande, hvor moderen er cirkulatorisk instabil.<br />
Anæstesi til sectio er særligt krævende dels pga. de særlige fysiologiske og anatomiske<br />
forandringer, der sker med den gravide og fødende kvinde, men også fordi man i denne situation<br />
påtager sig ansvaret for 2 liv – moderens og det ufødte barns.<br />
I den situation skal man gøre sig det klart, at ingen er hjulpet med en svært hjerneskadet mor og<br />
et levende barn. Med andre ord hensynet til moderen vejer alt andet lige højere end hensynet til<br />
det ufødte barn.<br />
Det er yderst vanskeligt ikke at føle sig endog særdeles anspændt i denne situation. Det gør selv<br />
garvede speciallæger i anæstesiologi med mange sectioer i bagagen. Det er derfor af største<br />
vigtighed, at arbejdet omkring den fødende foregår som et godt teamarbejde i gensidig respekt<br />
for, at det er en situation, der er uvant for alle, selv det mest erfarne sundhedspersonale i<br />
distriktet.<br />
Efter indførelsen af de perinatale retningslinjer i Grønland ved årsskiftet 2003-2004 er antallet<br />
af kejsersnit i sundhedsdistrikterne faldet betydeligt. Det kan derfor på det varmeste anbefales,<br />
at der jævnligt (1 gang/måned)– og altid ved personaleskift på nø<strong>gl</strong>eposterne - gennemgås<br />
øvelser i denne procedure, hvorved der i hvert fald i teorien opnås en vis rutine.<br />
ANÆSTESIEN MÅ IKKE INDLEDES FØR FØLGENDE ACTIONCARDS ER FULGT OG<br />
DETTE ACTIONCARD ER LÆST IGENNEM :<br />
• anæstesisystemet<br />
• Iltforsyning og flowmetre<br />
• Operationslejet<br />
• Monitoreringsudstyr<br />
• Intubationsudstyr<br />
• Forberedelse af den akutte patient
Medicin optrukket Sprøjte Totalvolumen klar<br />
Robinul 0.2 mg/ml 2 ml 1 ml<br />
Efedrin 50 mg/ml 1 ml 1 ml<br />
Ketamin S 5 mg/ml 20 ml 2 x 20 ml<br />
Midazolam 1 mg/ml 5 ml 5 ml<br />
Fentanyl 0,05 mg/ml 10 ml 10 ml<br />
Suxamethoneum 50 mg/ml 5 ml Vægt < 50 kg 2 ml<br />
Esmeron® 10 mg/ml 5 ml 5 ml<br />
Robinul-neostigmin 2 ml 1 ml<br />
Vægt > 50 kg 4 ml<br />
Sprøjtepumpe med Ketamin S 50 ml Anvend<br />
doseringsskema<br />
a. Præoxygenering (foregår under den sterile afvaskning af patienten)<br />
i. Tætsluttende maske<br />
ii. Tal beroligende til patienten under hele præoxygeneringen, forklar så<br />
vidt muligt, hvad der foregår.<br />
iii. 100 % O2 10 l/min i 2 minutter<br />
iv. Hvis masken løftes fra patientens ansigt, skal der præoxygeneres<br />
yderligere 2 minutter<br />
b. Induktion – tal fortsat sagte og roligt til patienten og forklar; hvad der foregår,<br />
selv om hun sover – der er altid en potentiel risiko for huskeanæstesi i<br />
forbindelse med sectio :<br />
i. Ketamin S 1 mg/kg i løbende drop. Start stopur.<br />
ii. OBS: PATIENTEN SER IKKE SOVENDE UD patienten lukker ikke<br />
øjnene, respirationen fortsætter stort set uændret (apnø ved overdosis)<br />
iii. Efter 2 minutter cricoideatryk
iv. Suxametoneum 100 mg i.v.– nulstil stopur<br />
v. Efter 45 s eller når patienten begynder at twitche start intubation<br />
c. Intubation<br />
i. Efter intubation ventileres patienten med en frekvens på 15 og et<br />
volumen pr ventilation (tidalvolumen) på ca. 10 ml/kg, forhold mellem<br />
inspirations – og ekspirationsfase 1 : 2. Thorax og abdomen skal bevæge<br />
sig som ved spontan respiration i hvile. Iltflowet tilpasses, således at<br />
posen netop fyldes mellem hver ventilation, ca. 7 l/min. Det betyder, at<br />
man ved hver ventilation skal tømme ca. 1/3-del af 2 literposens<br />
volumen(ca. ½ delen af en 1.5 literpose).<br />
ii. Assistenten kontrollerer tubens beliggenhed ved stetoskopi af lungerne i<br />
midtaksillærlinjen cirka ud for costa 5-6.<br />
iii. Herefter kan operationen begynde, når anæstetisten har givet klartegn –<br />
IKKE FØR!!<br />
iv. Tuben fikseres i den position, hvor der er ens respirationslyd på begge<br />
sider – pas på at tuben ikke forskubber sig distalt under fikseringen<br />
v. Assistenten kontrollerer tubens beliggenhed efter fikseringen<br />
vi. Flyttes patienten på lejet eller ændres hovedets stilling efter fikseringen<br />
skal beliggenheden igen kontrolleres<br />
d. Efter intubation og kontrol af beliggenhed startes sprøjtepumpen med<br />
Ketamin, se skema.<br />
e. Når barnet er afnavlet og moderen er cirkulatorisk stabil gives dormicum 1 mg<br />
x 2 i.v. med 5 minutters interval.<br />
f. Når barnet er afnavlet gives Esmeron 0.5 mg/kg i.v. OBS. Gravide og nyforløste<br />
kvinder er særligt følsomme for muskelrelaksantia.<br />
2. Vedligeholdelse<br />
Efter barnet er afnavlet vedligeholdes anæstesien som en sædvanlig Ketaminanæstesi.<br />
SKER ALTID I DIALOG OG TÆT SAMARBEJDE MED KIRURGEN, SÅLEDES<br />
AT EVT. SUPPLEMENT TAGER HØJDE FOR REST-OPERATIONSTID MEN<br />
OGSÅ KIRURGENS BEHOV FOR GODE ARBEJDSBETINGELSER<br />
ENTEN
Bolusdosis af Ketamin 0.5 mg/kg hvert 20. minut – følg stopuret<br />
ELLER S - ketamin på sprøjtepumpe 0.5 – 3 mg/kg/time – se doseringsskema<br />
a. Observer patienten<br />
i. Hånd på patientens pande: Varm og tør<br />
ii. Stabilt BT på 10 – 20 % over udgangsværdien<br />
b. Ved BT-stigning eller tachycardi ved kirurgisk stimulation<br />
i. Giv Ketamin S 10 – 20 mg i.v. eller øg infusionshastigheden med 0.5 – 1<br />
mg/kg<br />
ii. Giv Midazolam 1 mg i.v.<br />
iii. Hvis blodtrykket <strong>her</strong>efter ikke er normaliseret ved næste måling øges<br />
Ketamininfusionen yderligere med 0.5 – 1 mg/kg hvert 5. minut, dog<br />
maximalt til 3 mg/kg<br />
iv. Giv yderligere Midazolam 2 mg i.v.<br />
c. Ved BT-fald på > 20 %<br />
i. Øg infusionshastigheden af NaCl til maksimalhastighed til totalinfusion<br />
af 1500 ml<br />
ii. Hvis blodtrykket ikke er normaliseret ved næste måling giv Promiten 20<br />
ml og start <strong>her</strong>efter hurtig infusion af Makrodex<br />
iii. Hvis blodtrykket <strong>her</strong>efter ikke er stigende efter 5 minutter, fortsæt<br />
hurtig infusion af Makrodex til totalinfusion af 500 – 1000 ml .<br />
iv. Hvis blodtrykket <strong>her</strong>efter ikke er normaliseret ved næste måling giv til<br />
voksne Efedrin 5 mg i.v.<br />
d. Ved bradycardi (puls < 50) OG BT-fald<br />
OBS. Bradycardi kan både være udtryk for relativ dyb eller for overfladisk<br />
anæstesi, vurdering af anæstesidybden skal ske ud fra de øvrige kriterier.<br />
i. Giv atropin 0.25 – 0.5 mg i.v.<br />
e. Ved tegn på insufficient relaksation giv Esmeron 0.15 mg/kg = ¼ af første dosis
3. Vækning<br />
OBS! DET KAN TAGE VÆSENTLIGT LÆNGERE TID AT VÆKKE PATIENTEN<br />
END MAN FORVENTER I FORHOLD TIL DEN GIVNE ANÆSTESI, MEN DET<br />
ER YDERST VIGTIGT AT HAVE TÅLMODIGHED I DENNE FASE AF<br />
ANÆSTESIEN.<br />
HVIS IKKE MAN HAR DEN FORNØDNE TÅLMODIGHED ISÆR I<br />
FORBINDELSE MED TIDSPUNKTET FOR EKSTUBATION ER RISIKOEN<br />
FOR LARYNXSPASMER ELLER ASPIRATION BETYDELIG.<br />
LÆGEN SKAL FORBLIVE PÅ OPERATIONSSTUEN TIL<br />
PATIENTEN ER VÅGEN OG EKSTUBERET.<br />
DER SKAL VÆRE RO PÅ OPERATIONSSTUEN I OPVÅGNINGSFASEN.<br />
a. Luk for infusion af ketamin<br />
i. Der lukkes, når operatøren har lukket fascien<br />
b. Hvis der ikke er givet midazolam under anæstesien gives 2 mg i.v.<br />
c. Reducér den manuelle ventilation<br />
i. Frekvensen reduceres til 8 – 10<br />
ii. Volumen reduceres til 500 ml<br />
iii. Når patienten begynder på spontan respiration understøttes denne hvis<br />
det spontane tidalvolumen er under 500 ml og frekvensen under 8.<br />
iv. Patienten kan i opvågningsfasen i perioder hoste på tuben. Hvis der er<br />
apnoe mellem hosteanfaldene kan der ventileres forsigtigt som<br />
beskrevet.<br />
v. Hvis hosten udløses af forsøg på understøttelse af respirationen og<br />
patienten har en rimelig egenrespiration kan understøttelse undlades.<br />
SPO2 skal dog holdes ≥ 96.<br />
d. Revertér patienten<br />
i. Når patienten har tegn på begyndende vejrtrækning eller bevæger sig på<br />
lejet gives:
1. Robinul-neostigmin 2ml i.v.<br />
e. Patienten kan ekstuberes, når han/hun er helt vågen: reagerer adækvat på<br />
tiltale, trækker vejret roligt på tuben, koopererer i forbindelse med fjernelsen<br />
af tuben. OBS. DET ER SÆRLIGT VIGTIGT AT OPVÅGNINGEN FOR<br />
DISSE PATIENTEN FOREGÅR I ROLIGE OMGIVELSER<br />
f. Efter ekstubationen gives patienten kortvarigt ilt på maske.<br />
g. Når patienten kan holde en SPO2 ≥ 96 uden ilttilskud i 5 minutter, kan<br />
patienten flyttes til sengen og køres på afdelingen til fortsat observation i<br />
opvågningsfasen
ANÆSTESI – SPINAL<br />
.<br />
AKUT SECTIO<br />
Anvendelse af en velfungerende spinalanæstesi er at foretrække til akut sectio i<br />
sundhedsdistrikterne på Kysten.<br />
Spinalanæstesi bør ikke vælges ved placentaløsning.<br />
Vælger man at anvende spinalanæstesi til den cirkulatorisk instabile patienten eller den<br />
kompenserede hypovolæme patient risikerer man ved sympatikusblokaden, der opstår i forbindelse<br />
med spinalanalgesiens anslag, at bringe patienten fra et reversibelt chok over i et irreversibelt chok<br />
med fatal udgang. Valg af spinalanæstesi til denne type patienter skal ske i samråd med speciallæge<br />
i anæstesiologi.<br />
Af sikkerhedsmæssige grunde er forberedelserne til spinalanæstesi til samme som til enhver<br />
anden anæstesi inkl. intubationsberedskab.<br />
ANÆSTESIEN MÅ IKKE INDLEDES FØR FØLGENDE ACTIONCARDS ER FULGT OG<br />
DETTE ACTIONCARD ER LÆST IGENNEM :<br />
• anæstesisystemet<br />
• Iltforsyning og<br />
flowmetre<br />
• Operationslejet<br />
• Monitoreringsudstyr<br />
• Intubationsudstyr<br />
• Forberedelse af den<br />
akutte patient<br />
Medicin optrukket Sprøjte Totalvolumen klar<br />
Atropin 1 mg/ml 2 ml 1 ml<br />
Efedrin 50 mg/ml 1 ml 1 ml<br />
Propofol® 10 mg/ml 20 ml 20 ml<br />
Suxamethoneum 50 mg/ml 5 ml Vægt < 50 kg 2 ml<br />
Vægt > 50 kg 4 ml<br />
Promiten 20 ml 20 ml<br />
Makrodex 500 ml Klar på bordet<br />
Lidocain 5 mg/ml<br />
Hætte<strong>gl</strong>as klar på bordet
1. Klargøring til anlæggelse af spinal<br />
a. Bæger med isklumper til test af anæstesiudbredningen<br />
b. Sterile handsker<br />
c. Steril opdækning på rullebord<br />
i. Spinalkanyle Whitacre 27 G med introducer<br />
ii. Marcain tung 5 mg/ml 5 ml<br />
iii. 5 ml sprøjte 1 stk<br />
iv. 2 ml sprøjte 1 stk<br />
v. optrækningskanyler 2 stk<br />
vi. Afvaskningssæt<br />
vii. Afdækningsstykke med klæbekant<br />
2. Lejring af patienten til anlæggelse af spinal<br />
Der er mange forskellige synspunkter på, hvorledes en fødende bedst placeres til<br />
anlæggelse af spinal. Personligt foretrækker jeg hos slanke mennesker at placere dem<br />
i sideleje mens anatomien viser sig tydeligt hos adipøse patienter, hvis de sidder på<br />
lejet. Det er ganske indlysende svært for en højgravid kvinde, at indtage disse<br />
stillinger! Vigtigt er det, at der ved lejringen ikke sker vrid i columna, samt at<br />
patienten virkelig krummer sin ryg og derved udsletter lændelordosen samt udvider<br />
intervertebralrummet. – se illustration<br />
a. Siddende på operationslejet med benene ud over kanten med fødderne placeret<br />
på en høj taburet uden hjul, således at knæene er bøjede ca 90 grader.<br />
Patienten skal krumme ryg ved at synke sammen med bøjet nakke, IKKE ved<br />
at læne sig fremover
. Liggende i sideleje på skulder og hofte i fosterstilling med knæspidserne (ikke<br />
lårene) pegende mod næsen og næsen mod knæspidserne.<br />
3. Anlæggelse af spinal sker i tæt samarbejde med den fødende, således at injektion af<br />
lokalanæstetikum i subarachnoidalrummet ikke sker i forbindelse med en ve.<br />
a. Hurtig infusion af NaCl 500 ml - droppet fuldt åbent under anlæggelsen af<br />
spinalbedøvelsen<br />
b. Markér cristae iliacae superior, forbindelseslinjer mellem disse skærer<br />
mellemrummet L3-L4 hos de fleste patienter.<br />
c. Vælg det mellemrum mellem to torntappe tættest på forbindelseslinjen, der er<br />
tydeligst at mærke<br />
d. Lokalisér processus spinosus over og under det valgte mellemrum ved at gribe<br />
om dem med tommel og pegefinger(kan kun gøres ved relativt slanke patienter)<br />
e. Markér det valgte mellemrum ved med ne<strong>gl</strong>en at sætte et kryds i huden over<br />
mellemrummet – informér patienten inden du gør det!<br />
f. Ifør dig sterile handsker<br />
g. Afvask i et område på mindst 30 x 30 cm med det markerede mellemrum i<br />
centrum med klorhexidinsprit 1 %<br />
h. Mens første afvaskning tørrer<br />
i. trækkes lokalbedøvelse til huden Lidokain 0.5 – 1 % uden adrenalin op i<br />
2 ml - sprøjten<br />
ii. sættes introduceren på 2 ml-sprøjten<br />
iii. trækkes Marcain tung 5 mg/ml 3 ml op i 5 ml-sprøjten<br />
iv. lægges spinalkanylen klar uden beskyttelseshylster på bordet<br />
i. Afvask samme område endnu en gang med klorhexidinsprit 1 %
j. Vent tålmodigt til området er tørt<br />
k. Påsæt afdækningsstykke med klæbekant på det sterilt afvaskede område ca. 10<br />
cm nedenfor det det markerede mellemrum<br />
l. Anlæg lokalbedøvelse i huden mens du fører introduceren ind i det markerede<br />
mellemrum. Derved kan du tillade dig at gentage indføringen/ændre retning<br />
uden at det generer patienten.<br />
m. Før introduceren ind i mellemrummet mellem torntappene i midtlinjen i<br />
overgangen mellem midterste og nederste tredjedel. Ret spidsen let kranialt<br />
(kun let, hvis patienten krummer ryggen godt) med en vinkel på 90 grader<br />
mellem hud og nål. Før introduceren ind til der er ca. 1- 2 mm synligt af<br />
metallet.<br />
n. Møder man kno<strong>gl</strong>emodstand skal introducerens retning ændres, se illustration.<br />
o. Når introduceren er ført frit ind i den beskrevne afstand føres spinalkanylen<br />
ind gennem introduceren (ligamentmodstanden hos gravide kvinder er ikke så<br />
tydeligt, men øges dog ved passage af ligamentum flavum).<br />
p. Ved kno<strong>gl</strong>emodstand trækkes spinalkanylen ud og introduceren føres ind med<br />
ændret retning, hvorefter pkt. o gentages<br />
q. Gennemtrængningen af dura føles som en nål, der stikkes gennem et stykke<br />
pergamentpapir.<br />
r. Der ses umiddelbart klar likvor ved nålens indmunding i connectoren . Derefter<br />
siver likvor langsomt frem mod connectorens ydre åbning.<br />
s. Spinalkanylen fastholdes nu i denne position ved at placere venstre<br />
(højrehåndet operatør) hånds ulnare side mod patientens ryg og gribe om<br />
connectoren med samme hånds 1. og 2. finger i en pincetgreb.<br />
t. 5 ml sprøjten fæstnes i connectoren med et fast, men forsigtigt tryk, som sikrer<br />
tæt forbindelse mellem connector og sprøjtestuds.
u. Der aspireres forsigtigt likvor, som tydeligt blander sig med marcainet i<br />
sprøjten<br />
v. I EN VEPAUSE injiceres 2½ ml Marcain intrathecalt. Assistenten starter<br />
stopuret.<br />
w. Sprøjte, introducer og spinalkanyle fjernes.<br />
x. Patienten bringes til neutralt ry<strong>gl</strong>eje med hovedet eleveret, lejet tiltes 10 grader<br />
til venstre eller der placeres en skråpude under patientens højre flanke.<br />
y. Der gives efedrin 20 mg i.m.+ 20 mg s.c.<br />
z. Der gives 3 l O2 nasalt eller anæstetisten holder ventilationsmasken let over<br />
patientens ansigt med et iltflow på 5 l/min<br />
aa. Der skures ned for droppet, når de 1000 ml NaCl er løbet ind.<br />
4. Observation af patienten under operationen<br />
BT måles hvert 2. minut indtil tilstanden er stabil, dog mindst 10 minutter efter<br />
injektion af marcain. Derefter måles BT hvert 5. minut. Der ses ofte et markant BTfald<br />
i forbindelse med spinalanæstesiens anslag hos gravide.<br />
Tal under hele indgrebet roligt med patienten og forklar alle procedurer (afvaskning,<br />
hudincision, træk i uterus, fundustryk i forbindelse med fremtrækning af barnet osv).<br />
Forklar patienten, at hun vil kunne mærke pres og tryk, men at det ikke vil gøre ondt.<br />
a. Anæstesiens udbredning følges med følsomhed for kulde (termalgesi) (isklump<br />
mod huden). Testes hvert 2. minut.<br />
b. Den optimale øverste udbredning er bilateralt ca. 1 håndsbredde distalt for<br />
aksillærfolden. Når udbredelsen er nået <strong>her</strong>til kan patienten tippes i let<br />
antitrendelenburg.<br />
c. Steril afvaskning af abdomen kan påbegyndes, når termalgesien når til<br />
curvaturen.<br />
d. BT-fald på > 20 % PATIENTEN MÅ IKKE TIPPES I TRENDELENBURG<br />
i. Giv Efedrin 5-10mg i.v.<br />
ii. Hvis blodtrykket ikke er normaliseret ved næste måling giv Promiten 20<br />
ml efterfulgt af hurtigt infusion af Makrodex 300 - 500 ml<br />
iii. Hvis blodtrykket fortsat ikke normaliseres, bed<br />
operatøren/operationsygeplejersken skubbe uterus mod venstre, således<br />
at aorta-/vena cavakompressionen fra den gravide uterus mindskes.
e. Ved bradycardi HR < 50<br />
i. Giv atropin 0.5 – 1 mg i.v.<br />
5. Supplement af spinalanæstesien<br />
Et vellykket sectio i spinalanæstesi kræver en hensynsfuld kirurg!<br />
a. Før afnavling kan der suppleres med lokal infiltrationsanæstesi i hud og<br />
underliggende lag.<br />
b. Efter afnavling kan der suppleres med<br />
i. Midazolam 1 – 3 mg i.v.<br />
ii. Fentanyl 0.1 – 0.3 mg i.v. i refrakte doser af 0.1 mg under observation af<br />
respirationen<br />
6. Postoperativ overvågning af patienten<br />
a. Sædvanlig observation af BT og puls som efter generel anæstesi<br />
b. Patienten må spise og drikker umiddelbart efter operationens afslutning, hvis<br />
der ikke er kirurgisk kontraindikation mod det.<br />
c. Observation af vandladning, eengangskaterisation kan blive nødvendig selv hos<br />
unge mennesker<br />
d. Test for regression af anæstesihøjde med kulde (isklumper) på huden.<br />
e. Anæstesien skal regrediere successivt og patienten skal have genvundet<br />
muskelkraft senest 6 timer efter anlagt anæstesi.<br />
f. Hvis anæstesien ikke regredierer inden for de første 4 timer, kontakt<br />
speciallæge i anæstesiologi.<br />
g. Patienten må komme ud af sengen med støtte, når hun kan løfte benene strakt<br />
fra lejet
Atropin "DAK"<br />
For detaljerede oplysninger se www.lmk.dk søg : atropin<br />
Indikationer<br />
Farmakokinetik<br />
Dosering<br />
Amning<br />
Kontraindikationer<br />
Bivirkninger<br />
Forgiftning<br />
Dispenseringsform/styrke<br />
Akutte, især vagusbetingede bradykardier og blodtryksfald.<br />
Kan anvendes præanæstetisk som profylakse mod salivation og<br />
bradycardi, anbefales ikke i opskrifterne.<br />
Plasmahalveringstiden er 2-3 timer. Virkningsvarigheden<br />
almindeligvis 4-5 timer.<br />
Bradykardier og blodtryksfald 0,5-1 mg i.v.<br />
Præanæstetisk medikation 0,25-0,5 mg i.v.<br />
Mælk/plasma-koncentrationsratio er < 0,5. Risiko for antikolinerge<br />
bivirkninger hos det ammede barn. Mælkemængden nedsættes. Dette<br />
gælder sandsynligvis ikke de doser, der anvendes i forbindelse med<br />
anæstesigivning<br />
Glaukom med snæver kammervinkel eller blot mistanke om <strong>gl</strong>aukom,<br />
visende sig ved regnbuesyn og tågesyn.<br />
Der kan ses akkommodationsparese, pupildilatation med lysskyhed,<br />
mundtørhed, næseslimhindetørhed, takykardi. Endvidere er i visse<br />
tilfælde forekommet svimmelhed og nystagmus hos ældre.<br />
Konfusion, ekscitation, ataksi, hallucinationer, temperaturstigning,<br />
pupildilatation, mundtørhed, hudrødme og urinretention.Toksiske<br />
doser til voksne 10-20 mg, letaldosis ca. 200 mg, letaldosis for<br />
småbørn 10-20 mg.<br />
injektionsvæske, opløsning 1 mg/ml ampuller á 1 ml
Diclon®<br />
Diclofenac<br />
For detaljerede oplysninger se www.lmk.dk søg : Diclon eller diclofenac<br />
Indikationer<br />
Farmakokinetik<br />
Dosering<br />
Amning<br />
Kontraindikation<br />
Bivirkninger<br />
Interaktion<br />
Dispenseringsform/styrke<br />
Basissmertebehandling postoperativt<br />
Absorberes fuldstændigt efter peroral og rektal indgift.<br />
Biotilgængeligheden efter peroral indgift er ca. 50%. Maksimal<br />
plasmakoncentration nås ca. 2 timer efter indgift af enterotabletter og<br />
30-60 minutter efter indgift af tabletter og suppositorier. Metaboliseres<br />
i leveren overvejende til 4-hydroxydiclofenac, som er farmakologisk<br />
aktiv. Plasmahalveringstiden er 1-2 timer. Under 2% udskilles<br />
uomdannet gennem nyrerne.<br />
Initialt 50-100 mg, derefter 50 mg ved behov. Højst 200 mg i døgnet i<br />
1-3 døgn.<br />
Udskilles i ringe grad i modermælk, kan anvendes<br />
Frisk gastro-intestinal blødning, sværere hjerte- og leverinsufficiens,<br />
svær hypertension, svær nyreinsufficiens og svær trombocytopeni.<br />
Asthma bronchiale eller andre allergiske symptomer udløst af<br />
salicylsyre eller andre NSAID.<br />
Hyppigst er gastro-intestinale bivirkninger med smerter og kvalme og<br />
risiko for udvikling af ulcera i ventrikel og tarm.<br />
Se venligst www.lkm.dk , dog skal det bemærkes, at de beskrevne<br />
interaktioner næppe har betydning i forbindelse med kortvarig brug<br />
som til postoperativ smertebehandling.<br />
Suppositorier 50 og 100 mg<br />
Filmovertrukne tabletter 50 mg
Diprivan ®<br />
Propofol<br />
For detaljerede oplysninger se www.lmk.dk søg : Diprivan<br />
Indikationer<br />
Farmakokinetik<br />
Dosering<br />
Amning<br />
Kontraindikationer<br />
Bivirkninger<br />
Forgiftning<br />
Anæstesiindledning samt anæstesi. Bemærk: Bør ikke anvendes som<br />
eneste anæstetikum på grund af ringe analgetisk effekt.<br />
Efter intravenøs indgift fordeles propofol straks i vævene, især i<br />
hjernevæv. Eliminationen er bifasisk med en plasmahalveringstid, som<br />
initialt er 0,5-1 time, medens den i slutfasen er 3-6 timer, hvilket<br />
formentlig skyldes, at der sker en redistribution af stoffet fra fedtvæv.<br />
Metaboliseres i leveren til inaktive sulfat- eller <strong>gl</strong>ucuronidderivater,<br />
som udskilles gennem nyrerne. Ved intravenøs injektion indtræder<br />
virkning efter 0,5-1 minut. Virkningsvarighed efter indgift af ca. 2,5<br />
mg/kg legemsvægt er 5-10 minutter.<br />
Se anæstesi til ab.prov; GA diprivan appendicit.<br />
Der er ingen meddelelser vedr. udskillelse i modermælk. På grund af<br />
den korte halveringstid og hurtige udskillelse kan amning genoptages<br />
6-8 timer efter afslutning af anæstesien.<br />
Bør ikke anvendes til anæstesi af børn under 1 måned<br />
Ufrivillige muskelbevægelser (sitren) kan tolkes som tegn på<br />
utilstrækkelig anæstesi eller analgesi. Epileptiforme bevægelser,<br />
<strong>her</strong>under kramper og opisthotonus er set i sjældne tilfælde. Kortvarigt<br />
blodtryksfald især ved hurtig injektion samt af og til kortvarig apnø.<br />
Bradykardi kan nødvendiggøre brug af atropin eller Rubinol. Smerter<br />
på injektionsstedet, især hvis små vener anvendes. Hovedpine, kvalme<br />
og opkastning kan forekomme i opvågningsfasen, men opvågning efter<br />
propofolanæstesi er generelt præget af få gener for patienten. Sjældent<br />
pancreatitis. I meget sjældne tilfælde er der set klinisk tegn på<br />
anafylaksi, <strong>her</strong>under bronkospasmer og erytem ledsaget af<br />
hypotension.<br />
Ved overdosering indtræder depression af respiration og kredsløb med<br />
hypotension og bradykardi.<br />
Dispenseringsform/styrke injektionsvæske, emulsion 10 mg/ml 100 ml<br />
injektionsvæske, emulsion 10 mg/ml<br />
5 x 20 ml
Efedrin "SAD"<br />
Ephedrin<br />
For detaljerede oplysninger se www.lmk.dk søg : efedrin<br />
Indikationer<br />
Farmakokinetik<br />
Dosering<br />
Amning<br />
Kontraindikationer<br />
Bivirkninger<br />
Forgiftning<br />
Dispenseringsform/styrke<br />
Blodtryksfald i forbindelse med anæstesi; profylaktisk mod<br />
blodtryksfald ved anlæggelse af spinalanalgesi.<br />
Passerer blod-hjernebarrieren og placentabarrieren. Udskilles<br />
overvejende uomdannet gennem nyrerne. Plasmahalveringstid 3-6<br />
timer afhængigt af urinens pH, idet basisk urin forlænger effekten af<br />
ephedrin.<br />
Se spinal akut sectio, spinal app, GA Sevorane app, GA diprivan app,<br />
GA diprivan ab prov før uge 12<br />
Mælk/plasma-koncentrationsratio er ca. 1. Kan anvendes.<br />
Hypertension og anden kardiovaskulær sygdom. Thyreotoksikose.<br />
Behandling med monoaminooxidasehæmmere inden for de sidste 14<br />
dage før medikation.<br />
Svimmelhed, hovedpine, kvalme, opkastning, svedudbrud, tremor,<br />
hjertebanken, søvnforstyrrelse, eufori, vandladningsbesvær på grund<br />
af blæreparalyse.<br />
Overdosering kan medføre hjerteanfald, evt. hjertestop.<br />
injektionsvæske, opløsning 50 mg/ml ampuller á 1 ml
Esmeron ®<br />
Rocuronium<br />
For detaljerede oplysninger se www.lmk.dk søg : Esmeron<br />
Indikationer<br />
Farmakokinetik<br />
Dosering<br />
Amning<br />
Forsigtighedsre<strong>gl</strong>er<br />
Bivirkninger<br />
Interaktion<br />
Ikke-depolariserende neuromuskulært blokerende middel. Total<br />
muskelafslappelse under universel anæstesi.<br />
Elimineres hovedsageligt uomdannet via galden og i mindre grad<br />
gennem nyrerne.De ikke-depolariserende neuromuskulære blokkere<br />
passerer ikke blod-hjernebarrieren, og de passerer ikke placenta i et<br />
omfang, der har klinisk betydning ved anvendelse i forbindelse med<br />
sectio caesarea.<br />
Anslagstid 1 - 2 minutter, virkningsvarighed 20 – 40 minutter.<br />
Se anæstesi til GA diprivan app.; GA sevorane app; GA sectio; GA<br />
ekstrauterin Ketalar<br />
Absorberes ikke fra barnets mave-tarmkanal<br />
Patienter med myastenia gravis og med myastenisk syndrom er yderst<br />
følsomme over for ikke-depolariserende blokkere. Der bør doseres<br />
yderst forsigtigt (10% af normaldosis), og man må være indstillet på en<br />
forlænget virkning.<br />
Eliminationstiden for rocuronium kan forlænges ved stærkt nedsat<br />
leverfunktion og hos homozygote med hensyn til atypisk<br />
plasmakolinesterasegen.<br />
Alle ikke-depolariserende neuromuskulære blokkere har en vis<br />
histaminfrigørende virkning, men oftest af så ringe grad, at blodtrykket<br />
ikke påvirkes. Der kan opstå forbigående kutan rødme og takykardi.<br />
Anafylaktoide og anafylaktiske reaktioner er beskrevet.<br />
Histaminfrigørelse og de dertil knyttede symptomer er meget sjældent<br />
forekommende.<br />
Virkningen er betydeligt forstærket (20-40%) under anæstesi med<br />
sevofluran, da dette i sig selv har en neuromuskulært blokerende<br />
effekt. Virkningsvarigheden af den initiale dosis af den ikkedepolariserende<br />
neuromuskulære blokker vil være forlænget, og<br />
supplerende dosis kan eventuelt nedsættes. Virkningen forstærkes<br />
ligeledes af ketamin.<br />
Clindamycin, polymyxiner og amino<strong>gl</strong>ykosider (gentamicin,<br />
neomycin, netilmicin, streptomycin og tobramycin) har en svagt, ikkedepolariserende<br />
blokerende virkning på den neuromuskulære<br />
overførsel. Denne virkning potenseres af de ikke-depolariserede<br />
neuromuskulære blokkere, hvilket kan forårsage en forlænget blokade.<br />
Antiepileptika, f.eks. carbamazepin, kan forkorte virkningsvarigheden<br />
af rocuronium.<br />
Dispenseringsform/styrke injektionsvæske, opløsning 10 mg/ml hætte<strong>gl</strong>as a 5 ml
Fentanyl "Hameln"<br />
For detaljerede oplysninger se www.lmk.dk søg : Fentanyl<br />
Indikationer<br />
Farmakokinetik<br />
Dosering<br />
Amning<br />
Forsigtighedsre<strong>gl</strong>er<br />
Bivirkninger<br />
Forgiftning<br />
Dispenseringsform/styrke<br />
Kombinationsanæstesi og-analgesi. Anbefales udelukkende anvendt<br />
som analgetikum i forbindelse med anæstesi.<br />
Proteinbindingen er 80-85%. Fordelingsvolumen 3-6 l/kg. Metaboliseres<br />
i leveren til inaktive metabolitter. Eliminationen er trifasisk med en<br />
terminal plasmahalveringstid på ca. 4 timer. Ca. 10% udskilles<br />
uomdannet gennem nyrerne. Efter intravenøs indgift er der fuld effekt i<br />
løbet af ca. 5 minutter. Der er maksimal virkning i 20-30 minutter og en<br />
svagere senvirkning, der varer flere timer<br />
Se GA diprivan app.; GA sevorane app; GA sectio<br />
Erfaring savnes. På grund af den korte halveringstid og hurtige<br />
udskillelse kan amning genoptages 6-8 timer efter afslutning af<br />
anæstesien.<br />
Skal anvendes med forsigtighed ved stærkt nedsat lever- og<br />
lungefunktion.<br />
Klinisk anvendte doser medfører respirationsdepression, som kan<br />
ophæves med naloxon. Den ret lange terminale halveringstid kan få<br />
klinisk betydning, hvis patienten postoperativt er ustimuleret, især ved<br />
samtidig administration af andre centralt deprimerende medikamenter.<br />
Muskelrigiditet forekommer oftest ved hurtig injektion af doser større<br />
end et par hundrede mg og kan ophæves med neuromuskulært<br />
blokerende midler. Hypotension, bradykardi, kvalme og opkastning kan<br />
forekomme<br />
Ligner morphinforgiftning: Bevidsthedssvækkelse stigende til dyb<br />
koma, respirationsinsufficiens med bradypnø. Pupilkontraktion (miosis).<br />
Behandlingen består i at sikre respirationen og indgive antidoten<br />
naloxon intravenøst.<br />
injektionsvæske, opløsning 50 mikrogram/ml ampuller á 2 ml<br />
injektionsvæske, opløsning 50 mikrogram/ml ampuller á 10 ml
Lidokain "SAD"<br />
Lidocain<br />
For detaljerede oplysninger se www.lmk.dk søg : lidocain<br />
Indikationer<br />
Farmakokinetik<br />
Dosering<br />
Bivirkninger<br />
Forgiftning<br />
Interaktion<br />
Lokalanalgeticum til paracervicalblokade<br />
Metaboliseres i leveren. Efter injektion (infiltration, nerveblok)<br />
indtræder den lokalanalgetiske virkning i løbet af 5-15 minutter og<br />
varer 1-2 timer afhængigt af vævets vaskularisering. Maksimal<br />
plasmakoncentration ses efter 15-30 minutter.<br />
Se cervicalblokade<br />
Fra centralnervesystemet: Svimmelhed, døsighed, indre uro, konfusion,<br />
tågesyn, talebesvær, eufori, kvalme, kramper, bevidstløshed og evt.<br />
respirationsdepression. Tal med patienten under anlæggelse af<br />
blokaden. Afbryd injektionen, hvis patienten får talebesvær. Evt.<br />
sedation bør først gives efter anlæggelse af blokaden for ikke at sløre<br />
tegn på accidentiel intravasal injektion. Kardiovaskulære: Bradykardi,<br />
overledningsblok, hypotension. Symptomer fra kredsløbet optræder<br />
normalt senere end symptomer fra centralnervesystemet.<br />
De generelle forgiftningssymptomer skyldes en universel toksisk<br />
virkning på centralnervesystemet og på kredsløbet. Årsagen <strong>her</strong>til er<br />
hyppigst accidentel intravaskulær injektion, hvor symptomerne<br />
indtræder inden for få minutter, eller anvendelse af for stor dosis,<br />
specielt i rigt vaskulariseret væv. Symptomerne kan da indtræde inden<br />
for 30 min.. Fra centralnervesystemet kan i stigende sværhedsgrad ses<br />
circumorale paræstesier, svimmelhed, tinnitus, uklarhed,<br />
synsforstyrrelser og ekscitation i form af tremor, konfusion og<br />
epileptiforme kramper, efterfulgt af depression af centralnervesystemet<br />
med koma og respirationsdepression. I lighed med virkningen på<br />
nerveledningen virker lokalanalgetika hæmmende på<br />
impulsoverledningen i hjertet i tilstrækkelig høj koncentration, hvilket<br />
kan udløse hypotension, bradykardi og asystoli.<br />
Behandling: Trendelenburgs leje suppleret med kontrolleret ventilation<br />
med ren ilt. Kramper behandles med antikonvulsiva, f.eks. midazolam<br />
intravenøst. Kredsløbsdepression behandles med sympatomimetika og<br />
atropin.<br />
Samtidig indgift af i.v. lidocain og cimetidin eller β-blokkere<br />
(propranolol og tertatolol) medfører øget plasmakoncentration og<br />
toksicitet af lidocain på grund af nedsat omsætningshastighed<br />
Dispenseringsform/styrke injektionsvæske, opløsning 10 mg/ml hætte<strong>gl</strong>as a 20 ml
Macrodex 60 mg/ml med Natriumklorid® Komb.<br />
For detaljerede oplysninger se www.lmk.dk søg : Dextraner<br />
Indikationer<br />
Farmakokinetik<br />
Dosering<br />
Amning<br />
Kontraindikation<br />
Bivirkninger<br />
Forsigtighedsre<strong>gl</strong>er<br />
Dispenseringsform/styrke<br />
Plasmasubstitution, f.eks. ved hypovolæmisk shock eller truende<br />
shock<br />
Efter den intravenøse infusion cirkulerer dextran hovedsageligt i<br />
blodbanen. Plasmahalveringstid for dextran 1 er ca. 30 minutter.<br />
Dextran udskilles for en stor del uomdannet gennem nyrerne.<br />
Udskillelseshastigheden afhænger af molekylstørrelsen. Ved normal<br />
nyrefunktion udskilles ca. 30% af dextran 70 uomdannet i løbet af 6<br />
timer, i alt ca. 40% inden for 24 timer. Det ikke-udskilte omsættes i<br />
organismen med en hastighed af ca. 70 mg/kg legemsvægt i døgnet<br />
ved at hydrolyseres til <strong>gl</strong>ucose og metaboliseres som sådan.<br />
Umiddelbart forud for den første i.v. infusion af dextran 70 gives<br />
en i.v. injektion af dextran 1 (Promiten®), 3 g (20 ml) til voksne,<br />
45 mg/kg legemsvægt til børn. Denne indgift gentages, hvis der<br />
forløber mere end 15 min., før dextraninfusionen indledes, samt<br />
ved fornyet infusion, dersom det mellemliggende interval<br />
overstiger 2 døgn.<br />
Infusionshastigheden bør være lav, hvor der foreligger risiko for<br />
overbelastning af kredsløbet. Anbefalet totaldosis ikke over 1,5 g<br />
dextran 70 (25 ml infusionsvæske)/kg legemsvægt som i.v. infusion i<br />
løbet af de første 24 timer.<br />
Kan anvendes<br />
Koagulationsforstyrrelser, f.eks. ved trombocytopeni eller<br />
hypofibrinogenæmi. Kendt dextranoverfølsomhed og udtalt<br />
hjerteinsufficiens.<br />
I enkelte tilfælde kan der initialt under infusion optræde en<br />
anafylaktisk reaktion med blodtryksfald og dyspnø. Denne reaktion<br />
kan også opstå hos ikke tidligere dextranbehandlede. Infusionen skal<br />
straks afbrydes, og evt. behandling med adrenalin, <strong>gl</strong>ukokortikoid etc.<br />
iværksættes.<br />
Anafylaktiske reaktioner ved anvendelse af dextranprodukter skal<br />
derfor forebygges ved forbehandling med dextran 1 (Promiten),<br />
medmindre der er gået mindre end 48 timer fra sidste<br />
dextraninfusion. Ved latent eller manifest hjerteinsufficiens kan en<br />
pludselig forøgelse af blodvolumen betyde en belastning af hjertet, der<br />
eventuelt kan føre til lungeødem.<br />
Ved hjerteinsufficiens er der risiko for lungeødem. Anvendes med<br />
forsigtighed ved manifest eller truende nyresvigt.<br />
Infusionsvæske, opløsning 500 ml
Marcain Spinal Tung ®<br />
Bupivacain<br />
For detaljerede oplysninger se www.lmk.dk søg : Marcain<br />
Indikationer<br />
Spinalanæstesi ved operationer på nedre abdomen inkl. sectio med en<br />
varighed på ca. 1 time<br />
Farmakokinetik Absorberes langsomt fra subarachnoidalrummet. Analgesi indtræder 5<br />
– 10 minutter efter injektion i subarachnoidalrummet og er oftest<br />
fuldstændig efter 20 minutter, men anslagstid op til 45 minutter kan<br />
ses. Virkningsvarighed 2 – 3 timer.<br />
Dosering<br />
Appendicit: 3 ml = 15 mg<br />
Sectio: 2½ ml = 12.5 mg<br />
Amning<br />
Absorberes i så ringe grad, at de opnåede koncentrationer i<br />
modermælken ikke indebærer risiko for det ammede barn<br />
Kontraindikationer Lokale infektioner omkring indstiksstedet<br />
Manifest eller truende chok<br />
Koagulationsforstyrrelser eller behandling med perorale<br />
antikoagulantia og heparin bortset fra lavdosisheparin<br />
Bivirkninger<br />
Hovedpine. Allergiske reaktioner ses sjældent. Ved udbredt<br />
spinalanalgesi kan der ses respirationsmuskelparalyse og udtalt<br />
blodtryksfald<br />
Forgiftning<br />
Med de anvendte doseringer er risikoen for forgiftning minimal. Kan<br />
opstå ved direkte injektion i blodbanen.<br />
Dispenseringsform/styrke Glasampuller, sterilt pakkede á 5 ml, 5 mg/ml
Midazolam "Hameln"<br />
For detaljerede oplysninger se www.lmk.dk søg : midazolam eller Dormicum®<br />
Indikationer<br />
Farmakokinetik<br />
Dosering<br />
Amning<br />
Kontraindikation<br />
Bivirkninger<br />
Interaktion<br />
Dispenseringsform/styrke<br />
Sedation i forbindelse med lokal eller regional analgesi.<br />
Til profylakse mod/ behandling af hallucinationer i forbindelse med<br />
Ketamin-anæstesi<br />
Proteinbindingen er ca. 95%. Passerer blod-hjernebarrieren og<br />
placenta. Metaboliseres i til α-hydroxy-midazolam, som er<br />
farmakologisk aktiv, men som hurtigt inaktiver.<br />
Plasmahalveringstiden er for midazolam 1,5-6,5 timer, længere hos<br />
ældre, og ca. 1 time for α-hydroxy-midazolam.<br />
Se anæstesi til ab prov; GA ekstrauterin Ketamin; spinal app.<br />
Bør ikke anvendes de første 4 uger efter fødslen og bør kun gives med<br />
forsigtighed i resten af ammeperioden.<br />
Søvnapnø. Svær leverinsufficiens. Myastenia gravis kan forværres.<br />
Forsigtig dosering ved gamle eller cirkulatorisk instabile patienter.<br />
Ved i.v. injektion kan der i enkelte tilfælde (3-7%) opstå flebitis på<br />
injektionsstedet<br />
Den sederende virkning forstærkes af alkohol, antipsykotika,<br />
antihistaminer samt opioider.<br />
Injektionsvæske, opløsning 5 mg/ml
Met<strong>her</strong>gin®<br />
Methylergometrin<br />
For detaljerede oplysninger se www.lmk.dk søg : Met<strong>her</strong>gin<br />
Indikationer<br />
Farmakokinetik<br />
Dosering<br />
Amning<br />
Kontraindikation<br />
Forsigtighed<br />
Bivirkninger<br />
Interaktion<br />
Dispenseringsform/styrke<br />
Uterusatoni eller uterinblødning efter abort eller fødsel<br />
Efter indgift forsvinder det hurtigt fra blodbanen og optages i vævene,<br />
bl.a. myometriet, hvorfra det elimineres langsomt ved omdannelse til<br />
ikke nærmere kendte forbindelser.<br />
Profylakse mod uterusatoni og uterinblødning efter abort eller fødsel.<br />
0,2 mg (1 ml) i.v. Kan evt. gentages hver 2.-4. time til maksimalt 5<br />
doser i løbet af 24 timer.<br />
Udskilles i brystmælk, mælk/plasmaration 0,3. Reducerer dannelsen af<br />
brystmælk. Risiko for bivirkninger hos det ammede barn<br />
(hypertension, bradykardi/takykardi, irritabilitet, opkastning,<br />
muskelkontraktioner). Amning bør udskydes til 6 timer efter<br />
behandling.<br />
Perifere karlidelser. Alvorlig hypertension, <strong>her</strong>under præeklampsi.<br />
Ingen nævnte<br />
Ingen nævnte.<br />
Ingen nævnte<br />
Injektionsvæske, opløsning 0,2 mg/ml ampul 1 ml
Morfin "DAK"<br />
Morphin<br />
For detaljerede oplysninger se www.lmk.dk søg : morfin<br />
Indikationer<br />
Farmakokinetik<br />
Dosering<br />
Amning<br />
Forsigtighedsre<strong>gl</strong>er<br />
Bivirkninger<br />
Forgiftning<br />
Dispenseringsform/styrke<br />
Præmedicinering ved til appendectomi; postoperativ smertebehandling<br />
Plasmahalveringstiden er 2-3 timer. Virkningsvarigheden<br />
almindeligvis 4-5 timer.<br />
Se anæstesi til GA diprivan app.; GA sevorane app; opvågning<br />
Der er ikke beskrevet bivirkninger hos børn, hvis mødre ammede under<br />
morfinbehandling(Rationel Farmakoterapi,IRF 2005,2).<br />
Absolutte kontraindikationer findes ikke. Patienter med<br />
åndedrætslidelser må dog observeres for respirationsdepression med<br />
forværring af hypoxi og hyperkapni. Ved svære lever- og nyrelidelser<br />
er der risiko for hæmmet elimination med forlænget halveringstid og<br />
toksiske plasmakoncentrationer.<br />
Alle opioider har samme uønskede virkninger, men i forskellig grad.<br />
Navnlig ses initialt kvalme og opkastninger, der kan afhjælpes med<br />
antipsykotika i lav dosering eller antiemetika. Konfusion, svimmelhed,<br />
eufori, vandladningsbesvær, obstipation, døsighed og<br />
respirationssvækkelse ses også. Morphin kan frigøre histamin, hvorved<br />
universel eller lokaliseret vasodilatation og hudkløe kan opstå.<br />
Terapeutiske doser har ringe eller ingen virkning på det kardiovaskulære<br />
system.<br />
Bevidsthedssvækkelse stigende til dyb koma, respirationsinsufficiens<br />
med bradypnø. Pupilkontraktion (miosis). Behandlingen består i at<br />
sikre respirationen og indgive antidoten naloxon intravenøst.<br />
injektionsvæske, opløsning 0,5 mg/ml ampuller á 2 ml
Pamol® , Panodil®, Pinex®,<br />
Paracetamol<br />
For detaljerede oplysninger se www.lmk.dk søg : Pamol eller Paracetamol<br />
Indikationer<br />
Farmakokinetik<br />
Dosering<br />
Amning<br />
Kontraindikation<br />
Bivirkninger<br />
Interaktion<br />
Dispenseringsform/styrke<br />
Basissmertebehandling postoperativt; præmedicinering<br />
Absorberes næsten fuldstændigt (ca. 90%) efter peroral indgift.<br />
Maksimal plasmakoncentration nås efter 0,5-1 time, noget hurtigere<br />
efter indgift af brusetabletter, mikstur, afdelte pulvere og dråber. Da<br />
absorptionen foregår fra duodenum, afhænger absorptionshastigheden<br />
bl.a. af ventrikeltømningshastigheden. NB. Postoperativ kvalme! Efter<br />
rektal indgift i form af suppositorier er absorptionen noget ringere (ca.<br />
60%), og maksimal plasmakoncentration nås efter 2-3 timer.<br />
Plasmahalveringstiden er 2-4 timer. Virkningsvarigheden er 4-6 timer<br />
efter peroral og intravenøs indgift, noget længere efter rektal indgift.<br />
Paracetamol metaboliseres i leveren. Ca. 80% af en dosis omdannes til<br />
<strong>gl</strong>ucuronid og sulfat, som udskilles gennem nyrerne. Størstedelen af<br />
resten omdannes til en toksisk metabolit, som dog ved normal<br />
dosering ikke når toksisk koncentration, idet den inaktiveres af<br />
<strong>gl</strong>uthation i leveren.<br />
Præmedicinering: se venligst under de enkelte anæstesivejledninger<br />
Voksne. 1 g 4 gange d<strong>gl</strong>.<br />
Børn. 50 mg/kg legemsvægt/døgn fordelt på 3-4 doser.<br />
Bemærk: Brusetabletterne opløses i 1/2 <strong>gl</strong>as vand.<br />
Mælk/plasma-koncentrationsratio er 0,7-0,9. Ved almindelig dosering<br />
får det ammede barn kun en lille mængde af stoffet, og der er <strong>her</strong>ved<br />
ikke beskrevet bivirkninger hos barnet. Plasmahalveringstiden for<br />
paracetamol er lang hos nyfødte og spædbørn.<br />
Alvorlig lever- eller nyreinsufficiens.<br />
Forekommer sjældent ved terapeutisk dosering. Natriumindholdet i<br />
brusetabletterne kan forværre ødemtendens<br />
Paracetamol kan øge udskillelsen af lamotrigin(Lamictal®) og kan<br />
ved regelmæssig indtagelse i mere end 5 dage øge effekten af<br />
warfarin.<br />
Se venligst Sundhedsvæsenets Lægemiddelkatalog
Primperan®<br />
Metoclopramid<br />
For detaljerede oplysninger se www.lmk.dk søg : Primperan<br />
Indikationer<br />
Postoperativ kvalme og opkastning<br />
Farmakokinetik<br />
Biotilgængeligheden efter peroral indgift varierer mellem 30% og<br />
100%, efter rektal indgift ca. 50%. Maksimal plasmakoncentration nås<br />
5-15 minutter efter i.m. injektion, ca. 1 time efter peroral indgift og 1-<br />
3 timer efter rektal indgift. Plasmahalveringstiden er 3-5 timer.<br />
Udskilles gennem nyrerne. Virkningsvarighed ca. 8 timer.<br />
Dosering Peroralt. Voksne. 10-20 mg 3 gange d<strong>gl</strong>. Børn 6-14 år. 5-10 mg 3<br />
gange d<strong>gl</strong>. Børn 2-5 år. 0,5 mg/kg legemsvægt i døgnet fordelt på 2-3<br />
doser.<br />
Parenteralt. Kvalme og opkastning. Voksne. 10-20 mg (2-4 ml) i.v.<br />
eller i.m. 3 gange d<strong>gl</strong>.<br />
Højeste døgndosis er 10 mg/kg legemsvægt.<br />
Ved nedsat lever- og nyrefunktion gives halv dosis.<br />
Rektalt. Kvalme og opkastning. 20 mg 3 gange d<strong>gl</strong>. evt. stigende til<br />
120 mg d<strong>gl</strong>.<br />
Bemærk: Suppositorierne bør ikke anvendes til børn.<br />
Amning<br />
Udskilles i modermælken. Bør derfor så vidt muligt undgås. Hvis<br />
behandlingen alligevel skønnes nødvendig, skal der anvendes mindst<br />
mulig dosis.<br />
Kontraindikation Fæokromocytom<br />
Forsigtighed<br />
Ved tidligere oplevede bivirkninger, se nedenfor<br />
Bivirkninger<br />
Døsighed, indre uro, sjældent ekstrapyramidale symptomer i form af<br />
akut dystoni, som i re<strong>gl</strong>en viser sig ved trismus, torticollis,<br />
ansigtsspasmer og okulogyre kriser. Optræder hyppigst hos børn og<br />
unge. Symptomerne forsvinder sædvanligvis efter seponering. Om<br />
nødvendigt kan gives et antikolinergt virkende antiparkinsonmiddel,<br />
diazepam/lorazepam eller et antihistamin.<br />
Interaktion<br />
Metoclopramid nedsætter virkningen af levodopa, og de to stoffer bør<br />
ikke anvendes sammen. Metoclopramid er i sig selv et antipsykotikum<br />
og bør derfor ikke anvendes til patienter i behandling med andre<br />
antipsykotika.<br />
Dispenseringsform/styrke<br />
Tabletter 10 mg<br />
Injektionsvæske, opløsning, 5 mg/ml<br />
Suppositorier 20 mg
Promiten®<br />
Dextran 1.<br />
For detaljerede oplysninger se www.lmk.dk søg : Promiten<br />
Indikationer<br />
Farmakokinetik<br />
Dosering<br />
Amning<br />
Kontraindikation<br />
Bivirkninger<br />
Forsigtighedsre<strong>gl</strong>er<br />
Dispenseringsform/styrke<br />
Forebyggelse af anafylaksi ved infusion af Macrodex®<br />
Monovalent hapten, som hæmmer udløsning af allergisk reaktion i<br />
forbindelse med indgift af Macrodex® ved at blokere dextranreaktivt<br />
antistof i blodet. Plasmahalveringstid ca. 30 minutter<br />
Voksne. 3 g (20 ml). Børn. 45 mg (0,3 ml)/kg legemsvægt. Gives som<br />
i.v. injektion over 60 sek. 1-2 min. før første infusion af<br />
dextranpræparater. Indgiften gentages, hvis der forløber mere end 15<br />
min., før infusionen indledes, samt ved fornyet infusion, dersom det<br />
mellemliggende interval overstiger 2 døgn..<br />
Kan anvendes<br />
Ingen nævnte<br />
Kortvarig bradykardi. Blodtryksfald, der kun sjældent er<br />
behandlingskrævende. Erytem kan forekomme<br />
Ingen nævnte<br />
injektionsvæske 150 mg/ml plastikampul 20 ml
Rapifen®<br />
Alfentanil<br />
For detaljerede oplysninger se www.lmk.dk søg : Rapifen<br />
Indikationer<br />
Farmakokinetik<br />
Dosering<br />
Amning<br />
Kontraindikationer<br />
Bivirkninger<br />
Forgiftning<br />
Dispenseringsform/styrke<br />
Kombinationsanæstesi og-analgesi. Anbefales udelukkende anvendt<br />
som analgetikum i forbindelse med anæstesi.<br />
Proteinbindingen er ca. 90%. Fordelingsvolumen ca. 0,8 l/kg.<br />
Metaboliseres i udstrakt grad i leveren til inaktive metabolitter.<br />
Plasmahalveringstiden er 1-1,5 timer, noget længere hos ældre og hos<br />
overvægtige personer. Mindre end 1% udskilles uomdannet gennem<br />
nyrerne. Efter intravenøs indgift fordeles alfentanil hurtigt i vævene,<br />
resulterende i maksimal virkning inden for 2 minutter.<br />
Virkningsvarighed 6-15 minutter..<br />
Se anæstesi til ab.prov; GA diprivan app.; GA sevorane app.<br />
Erfaring savnes. På grund af den korte halveringstid og hurtige<br />
udskillelse kan amning genoptages 6-8 timer efter afslutning af<br />
anæstesien.<br />
Ingen beskrevet<br />
Klinisk anvendte doser medfører respirationsdepression, som kan<br />
ophæves med naloxon. Muskelrigiditet, som kan ophæves med<br />
neuromuskulært blokerende midler. Hypotension, bradykardi, kvalme<br />
og opkastning kan forekomme<br />
Ligner morphinforgiftning: Bevidsthedssvækkelse stigende til dyb<br />
koma, respirationsinsufficiens med bradypnø. Pupilkontraktion<br />
(miosis). Behandlingen består i at sikre respirationen og indgive<br />
antidoten naloxon intravenøst.<br />
injektionsvæske, opløsning 0,5 mg/ml ampuller á 2 ml
Robinul®<br />
Glycopyrron<br />
For detaljerede oplysninger se www.lmk.dk søg : robinul<br />
Indikationer<br />
Farmakokinetik<br />
Dosering<br />
Bivirkninger<br />
Forgiftning<br />
Kontraindikation<br />
Forebyggelse og behandling af kolinerge virkninger ved anæstesi<br />
Passerer ikke blod-hjernebarrieren. Ca. 15% af den indgivne mængde<br />
udskilles med galden, resten gennem nyrerne, hovedsageligt som<br />
uomdannet substans. Efter intravenøs og intramuskulær injektion er<br />
virkningsvarigheden ca. 4 timer.<br />
Se GA Ketamin ab prov før uge 12; GA ekstrauterin Ketamin<br />
Der kan ses akkommodationsparese, pupildilatation med lysskyhed,<br />
mundtørhed, næseslimhindetørhed, takykardi, vandladningsbesvær og<br />
obstipation. Endvidere er i visse tilfælde forekommet svimmelhed og<br />
nystagmus hos ældre. Optræder yderst sjældent i de anbefalede doser<br />
Konfusion, ekscitation, ataksi, hallucinationer, temperaturstigning,<br />
pupildilatation, mundtørhed, hudrødme og urinretention. Udtalte<br />
symptomer ses efter 5-10 mg hos en voksen. Behandlingen er indgift af<br />
antidot samt symptomatisk.<br />
Snævervinklet <strong>gl</strong>aukom, idet pupildilatationen hæmmer afløbet af<br />
kammervæsken. Ved prostatahyperplasi kan der komme urinretention<br />
på grund af afslapning af blæremuskulaturen.<br />
Dispenseringsform/styrke injektionsvæske, opløsning 0.2 mg/ml Ampuller a 1 ml
Robinul-Neostigmin® Komb.<br />
For detaljerede oplysninger se www.lmk.dk søg : robinul<br />
Indikationer<br />
Farmakokinetik<br />
Dosering<br />
Revertering af residual non-depolariserende neuromuskulær blokade<br />
Svarer til de enkelte indholdsstoffer:<br />
Glycopyrron(Rubinol): Passerer ikke blod-hjernebarrieren. Ca. 15% af<br />
den indgivne mængde udskilles med galden, resten gennem nyrerne,<br />
hovedsageligt som uomdannet substans. Virkningsvarighed ca. 4<br />
timer.<br />
Neostigmin passerer ikke blod-hjernebarrieren. Det metaboliseres af<br />
plasmaesteraser. Plasmahalveringstiden er 1-2 timer. Ca. 50%<br />
udskilles uomdannet gennem nyrerne. Virkningsvarighed 3-4 timer.<br />
Ved vægt ≥ 40 kg : Robinul-neostigmin 2ml i.v.<br />
Ved vægt 20 – 40 kg : Robinul–neostigmin 1 ml i.v.<br />
Amning<br />
Kontraindikationer<br />
Bivirkninger<br />
Forgiftning<br />
Dispenseringsform/styrke<br />
Erfaring savnes<br />
Snævervinklet <strong>gl</strong>aukom, idet pupildilatationen hæmmer afløbet af<br />
kammervæsken.<br />
Der kan ses akkommodationsparese, pupildilatation med lysskyhed,<br />
mundtørhed, næseslimhindetørhed, takykardi. Endvidere er i visse<br />
tilfælde forekommet svimmelhed og nystagmus hos ældre. Ses næppe<br />
i terapeutisk dosering i forbindelse med anæstesi<br />
Ses ikke i terapeutisk dosering i forbindelse med anæstesi<br />
injektionsvæske, opløsning 0.5 mg/ml + 2.5 mg/ml ampuller á 1 ml
Serenase®<br />
Haloperidol<br />
For detaljerede oplysninger se www.lmk.dk søg : Serenase<br />
Indikationer<br />
Farmakokinetik<br />
Dosering<br />
Amning<br />
Kontraindikation<br />
Bivirkninger<br />
Interaktion<br />
Dispenseringsform/styrke<br />
Postoperativ kvalme og opkastning hos patienter uden effekt af<br />
Primperan eller med tidligere bivirkning af Primperan<br />
Metaboliseres i leveren . Plasmahalveringstid ca. 24 timer.<br />
0.5 – 2.0 mg i.v.<br />
Udskilles i modermælk. Mælk/plasma-koncentrationsratio kendes ikke<br />
Spastiske pareser. Parkinsons sygdom<br />
Ekstrapyramidale symptomer<br />
Forstærker den sederende virkning af hypnotika, analgetika (<strong>her</strong>under<br />
opioider)<br />
Injektionsvæske, opløsning 5 mg/ml
Sevorane®<br />
Sevofluran<br />
For detaljerede oplysninger se www.lmk.dk søg : Sevorane<br />
Indikationer<br />
Farmakokinetik<br />
Dosering<br />
Amning<br />
Forsigtighedsre<strong>gl</strong>er<br />
Bivirkninger<br />
Forgiftning<br />
Dispenseringsform/styrke<br />
Inhalationsanæstesi.<br />
Udskilles væsentligst gennem lungerne, 1-5% metaboliseres. Ved<br />
meget langvarige anæstesier kan fluoridkoncentrationen i blodet nå op<br />
omkring 50 mikromol/l, tilstrækkeligt til at give en let, reversibel<br />
påvirkning af nyrefunktionen (vasopressinresistent diabetes insipidus).<br />
Se anæstesi til ab.prov; GA sevorane app; GA sectio<br />
Udskilles i modermælk, men koncentrationen kendes ikke. Erfaring<br />
vedr. bivirkninger hos ammede børn savnes. Amning kan tillades, når<br />
patienten er i stand til at tage vare på sit barn, evt. efter udmalkning og<br />
bortkastning af første portion mælk.<br />
Anvendelse til anæstesi af patienter med nedsat intrakraniel<br />
compliance bør foregå med forsigtighed og under kontrolleret<br />
ventilation. Virker uterinrelakserende, hvorfor forsigtighed må udvises<br />
ved obstetrisk anæstesi.<br />
Sevofluran er en aet<strong>her</strong>, men virker dog meget lidt luftvejsirriterende<br />
og er derfor velegnet til induktion.<br />
Malign hypertermi er rapporteret i enkelte tilfælde.<br />
Sker almindeligvis ved overdosering. Respirationsdepression førende<br />
til hyperkapni og - hvis der ikke gives oxygentilskud - hypoksi.<br />
Kredsløbsinsufficiens med hypotension, som, hvis overdoseringen<br />
fortsætter, ender med shock og mors. Behandling: Administration af<br />
anæstesimidlet standses, kontrolleret ventilation, helst med ren ilt.<br />
Blodtryksfaldet imødegås ved at anbringe patienten i let<br />
Trendelenburgs lejring. Intravenøs administration af et<br />
volumenekspanderende middel eller en vasopressor kan være<br />
nødvendig.<br />
væske til inhalationsdamp<br />
250 ml
S-ketamin "Pfizer"<br />
For detaljerede oplysninger se www.lmk.dk søg : S-ketamin<br />
Indikationer<br />
Farmakokinetik<br />
Dosering<br />
Amning<br />
Kontraindikationer<br />
Bivirkninger<br />
Forgiftning<br />
Interaktion<br />
Dispenseringsform/styrke<br />
Induktion og opretholdelse af universel anæstesi, som eneste<br />
anæstetikum eller kombineret med andet anæstesimiddel.<br />
Metaboliseres i leveren. Plasmahalveringstiden er ca. 2 timer. Ved<br />
intravenøs injektion indtræder virkningen i løbet af 30 sekunder og varer<br />
op til 10 minutter.<br />
Se anæstesi til Anæstesi til ab prov; GA ekstrauterin S-ketamin<br />
Erfaring savnes. Ingen meddelelser om bivirkninger hos det ammede<br />
barn.<br />
Tilstande, hvor hypertension kan frembyde risiko, f.eks. tidligere<br />
hæmorrhagia cerebri, aortaaneurisme, eklampsi og præeklampsi.<br />
Neuroanæstesi. Tilstande med manifest eller truende øgning af det<br />
intrakranielle tryk. Infektion i øvre luftveje. Alle disse kontraindikationer<br />
er relative i forbindelse med anæstesi til patienten med truende eller<br />
manifest hypovolæmi, ved tvivl rådfør med speciallæge i anæstesiologi.<br />
Muskulær hypertoni, laryngospasme, hypertension, takykardi,<br />
intrakraniel og intraokulær trykstigning, uro og hallucinationer i<br />
opvågningsfasen<br />
Overdosering bevirker respirationsdepression. Behandling: Kontrolleret<br />
ventilation.<br />
Virkningen af Esmeron og suxamethon kan forlænges. Potenserer<br />
effekten af Sevorane. Kombination med theophyllin medfører nedsat<br />
krampetærskel.<br />
injektionsvæske, opløsning 5 mg/ml hætte<strong>gl</strong>as a 5 ml<br />
injektionsvæske, opløsning 25 mg/ml hætte<strong>gl</strong>as a 5 ml
Lægemiddelkataloget | Præparater<br />
S-ketamin "Pfizer"<br />
PFIZER<br />
ATC-kode<br />
N01AX14<br />
Cyclohexanonderivat til intravenøs anæstesi.<br />
Omtalt i afsnittet<br />
Anæstetika, ketamin<br />
Dispenseringsform<br />
injektionsvæske, opløsning. 1 ml indeholder 5 mg eller 25 mg S-ketamin (som hydrochlorid) i<br />
sterilt vand. Tilsat natriumchlorid. pH 3-4.<br />
Farmakokinetik<br />
Metaboliseres i leveren. Plasmahalveringstiden er ca. 2 timer. Ved intravenøs injektion indtræder<br />
virkningen i løbet af 30 sekunder og varer op til 10 minutter.<br />
Indikationer<br />
Induktion og opretholdelse af universel anæstesi, som eneste anæstetikum eller kombineret med<br />
andet anæstesimiddel. Se endvidere Anæstetika, ketamin.<br />
Doseringsforslag<br />
Præmedicinering. Et antikolinergikum bør gives præoperativt for at hæmme sekretion fra<br />
mundhule og luftveje.<br />
Anæstesiinduktion. Initialt 0,5-1 mg/kg legemsvægt langsomt i.v. Vedligeholdelse halv initialdosis<br />
efter behov.<br />
Infusion. 0,5-3 mg/kg legemsvægt/time. Dosis kan reduceres og bivirkningerne dæmpes ved<br />
tilsætning af et benzodiazepin.<br />
Bemærk: Bør kun anvendes af anæstesilæger.<br />
Forligeligved ved infusion: Blandbar med isotonisk <strong>gl</strong>ucoseinfusionsvæske og isotonisk<br />
natriumchloridinfusionsvæske. Må ikke blandes med barbiturater.<br />
Graviditet<br />
Der foreligger ingen meddelelser om teratogen effekt. Kan anvendes.<br />
Amning<br />
Erfaring savnes. Ingen meddelelser om bivirkninger hos det ammede barn.<br />
Kontraindikationer<br />
Se Anæstetika, ketamin.<br />
Trafik<br />
Bilkørsel og maskinbetjening frarådes i 24 timer efter anæstesi.
Bivirkninger<br />
Muskulær hypertoni, laryngospasme, hypertension, takykardi, intrakraniel og intraokulær<br />
trykstigning, uro og hallucinationer i opvågningsfasen.<br />
Forgiftning<br />
Overdosering bevirker respirationsdepression. Behandling: Kontrolleret ventilation.<br />
Interaktioner<br />
Virkningen af ikke-depolariserende (f.eks. pancuronium) og depolariserende (suxamethon)<br />
neuromuskulært blokerende midler kan forlænges. Potenserer effekten af halogenerede<br />
anæstesimidler. Kombination med theophyllin medfører nedsat krampetærskel.<br />
Tilskud, udlevering, pakninger og priser<br />
Klik <strong>her</strong> for at læse om tilskudsre<strong>gl</strong>er<br />
Klik <strong>her</strong> for at læse om udleveringsbestemmelser<br />
Dispenseringsform /<br />
Tilsk. Udlev.<br />
styrke<br />
Indholdsstoffer<br />
S-ketamin<br />
NBS (kun til sygehuse<br />
og speciallæger)<br />
NBS (kun til sygehuse<br />
og speciallæger)<br />
Varenr. Pakning Pris<br />
inj.væ., opl. 5 mg/ml 11540 10 x 5<br />
ml<br />
inj.væ., opl. 25<br />
mg/ml<br />
11609 10 x 2<br />
ml<br />
kr. 98,70<br />
kr. 126,25<br />
Indlægssedler<br />
inj.væ., opl. 5 mg/ml (Indlægssedlen er ikke tilgængelig.)<br />
inj.væ., opl. 25 mg/ml (Indlægssedlen er ikke tilgængelig.)<br />
Sammenstilling<br />
Sammenstil dette præparat med andre præparater.<br />
Egne noter<br />
Der er ikke oprettet no<strong>gl</strong>e noter.<br />
O pret note
Suxameton "SAD"<br />
Suxamethon<br />
For detaljerede oplysninger se www.lmk.dk søg : Suxameton<br />
Indikationer<br />
Farmakokinetik<br />
Dosering<br />
Amning<br />
Kontraindikationer<br />
Bivirkninger<br />
Depolariserende neuromuskulær blokker. Total muskelafslappelse,<br />
specielt i forbindelse med endotrakeal intubation af patienter, som ikke<br />
er fastende.<br />
Suxamethon absorberes ikke fra mave- tarmkanalen. Nedbrydningen<br />
sker enzymatisk med plasmakolinesterase, som dannes i leveren. En<br />
forlænget virkning kan ses, hvis plasmakolinesteraseaktiviteten er<br />
nedsat, f.eks. på grund af graviditet, svær fejlernæring, stærkt nedsat<br />
leverfunktion eller efter indtagelse af bambuterol. 2,5-4% af den<br />
danske befolkning har genetisk betinget nedsat enzymaktivitet.<br />
Virkningen kan forlænges flere timer.<br />
Se anæstesi til GA diprivan app.; GA sevorane app; GA sectio; GA<br />
ekstrauterin Ketalar<br />
Absorberes ikke fra barnets mave-tarmkanal<br />
Brandsår, større muskelkontusioner, denervering af større områder<br />
(f.eks. medullalæsion med paraplegi), hvor der er risiko for optræden<br />
af betydende hyperkaliæmi efter indgift af suxamethon - fra få dage til<br />
flere måneder efter læsionen. Desuden tetanus samt bestående<br />
hyperkaliæmi uanset årsagen. Neuromuskulære lidelser, f.eks.<br />
dystrophia musculorum progressiva Duchenne.<br />
Tidligere tilfælde af malign hypertermi hos patienten eller i den<br />
nærmeste familie. Forsigtighed tilrådes, hvor der er mistanke om<br />
atypisk plasmakolinesterase, som tidligere har givet anledning til<br />
forlænget virkning. SPØRG PATIENTEN.<br />
Suxamethon kan give bradykardi - ofte ret udtalt - evt. ledsaget af<br />
arytmi. Dette ses hyppigst, når injektionen gentages under<br />
anæstesiinduktionen, hvorfor en evt. 2. indgift af suxamethon til<br />
voksne skal forudgås af en intravenøs injektion af et antikolinergikum<br />
enten 0,5-1 mg atropin eller 0,2-0,4 mg Robinul umiddelbart før<br />
suxamethonindgiften. Hos børn er bradykarditendensen mere udtalt, og<br />
et antikolinergt stof bør normalt gives før 1. dosis suxamethon. Mindre<br />
børn bør kun gives suxamethon i forbindelse med akut anæstesi. En<br />
stigning i serumkalium, som hos normale er let, kortvarig og<br />
betydningsløs, kan spille en rolle hos patienter, der i forvejen har<br />
hyperkaliæmi.<br />
Suxamethon kan give stigning i det intraokulære, det intragastriske og<br />
det intrakranielle tryk.<br />
Især hos muskuløse personer, som mobiliseres kort efter behandling<br />
med suxamethon, kan der optræde muskelømhed, måske forårsaget af<br />
de af suxamethon fremkaldte ukoordinerede muskelkontraktioner<br />
("twitch"). Suxamethon bør ikke anvendes til fortsat relaksation, og
Forgiftning<br />
Dispenseringsform/styrke<br />
specielt kan infusion af suxamethon ikke anbefales på grund af<br />
risikoen for udvikling af et fase II-blok (dual block).<br />
Behandling: Kontrolleret ventilation under sedation.<br />
Bemærk: Neostigmin er kontraindiceret.<br />
injektionsvæske 50 mg/ml 2 ml ampul
Syntocinon®<br />
Oxytocin<br />
For detaljerede oplysninger se www.lmk.dk søg : Syntocinon<br />
Indikationer<br />
Farmakokinetik<br />
Dosering<br />
Amning<br />
Kontraindikation<br />
Forsigtighed<br />
Bivirkninger<br />
Interaktion<br />
Dispenseringsform/styrke<br />
Uterusatoni<br />
Gives intramuskulært eller intravenøst. Ca. 30% udskilles uomdannet<br />
gennem nyrerne i løbet af et par timer. Resten nedbrydes enzymatisk.<br />
Rutinemæssig blødningsprofylakse ved sectio: 5-10 IE ufortyndet<br />
intramuskulært eller intravenøst umiddelbart efter barnets fødsel.<br />
Ved uterusatoni efter fødsel anvendes intravenøs infusion af en<br />
opløsning af 10-20 IE i 100 ml isotonisk NaCl eller<br />
<strong>gl</strong>ucoseinfusionsvæske til indløb over et par timer.<br />
Absorberes ikke fra barnets mave-tarmkanal. Forstærker<br />
mælketilløbsrefleksen.<br />
Ingen nævnte<br />
Kun relateret til anvendelse som vestimulation<br />
Oxytocin kan give væskeretention, hvorfor det bør anvendes med<br />
forsigtighed ved svær svangerskabsforgiftning. Man skal også være<br />
opmærksom på denne bivirkning, hvis der gives infusion af oxytocin<br />
gennem flere timer, f.eks. i tilslutning til prosta<strong>gl</strong>andininduceret abort.<br />
Der kan da opstå "vandintoksikation" med svære<br />
elektrolytforstyrrelser, bevidsthedssløring og kramper.<br />
Kun relateret til anvendelse som vestimulation<br />
injektionsvæske 10 IE/ml ampul 1 ml
Change language