Otto Mortensen - Musikvidenskab - Københavns Universitet
Otto Mortensen - Musikvidenskab - Københavns Universitet
Otto Mortensen - Musikvidenskab - Københavns Universitet
Create successful ePaper yourself
Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.
84<br />
Michael Fjeldsøe<br />
Derefter tog han afsted igen. Den 14. juni var han i København, og han var i Berlin<br />
igen senest den 18. juni, hvor festivalen Neue Musik Berlin 1930 begyndte. Han blev i<br />
Berlin i hvert fald til og med den 23. juni, idet han denne dag overværede uropførelsen<br />
af Brechts og Weills Der Jasager. 35<br />
I brevene fra det første ophold, hvoraf nogle har karakter af dagbogsblade, beskriver<br />
<strong>Otto</strong> <strong>Mortensen</strong> indgående, hvad han oplevede. Han boede under opholdet hos kunstmaleren<br />
Hans Haffenrichter, der boede Forstmeister-Strasse 119 i Zehlendorf i et ‘moderne’<br />
rækkehuskvarter. <strong>Otto</strong> <strong>Mortensen</strong>s kontakt i Berlin var Ernst Lothar von Knorr,<br />
som han straks efter ankomsten satte sig i forbindelse med, og de mødtes første gang<br />
lørdag den 10. maj. Det er sandsynligt, at han har fået formidlet kontakten til Knorr af<br />
Finn Høffding eller Jørgen Bentzon, der begge kendte ham fra Baden-Baden.<br />
<strong>Otto</strong> <strong>Mortensen</strong> skildrer Knorr som elskværdig og ligefrem, og han refererer Knorrs<br />
introduktion til Folkemusikskolens væsen: Skolerne i Neukölln, hvor Knorr var leder,<br />
og i Charlottenburg, som blev ledet af Hermann Reichenbach, var forskellige. I Neukölln<br />
var 80% af eleverne proletarer, hvilket betød, at man ikke anvendte nogen form for<br />
religiøs musik i undervisningen, hvad enten det var “madrigaler, salmer eller anden<br />
kirkelig musik”. I Charlottenburg var størstedelen af eleverne ‘borgerligt’ bestemte, og<br />
der arbejdede man med et andet stof. Endvidere fortalte han, at man ikke ‘opretter’ en<br />
folkemusikskole, men at den begynder som en ‘Spielkreis’, der vokser sig stærk og udvikler<br />
sig til en skole med offentlig støtte. Derfor får hver skole sit særpræg. Desuden<br />
lagde Knorr vægt på, at lærere og elever danner en ‘kreds’, som også er hinandens kammerater<br />
ud over musikundervisningen, og hvor læreren fx kan hjælpe eleverne med at<br />
finde beskæftigelse. 36<br />
<strong>Otto</strong> <strong>Mortensen</strong> har et tæt program for den første uge, hvor han følger undervisningen<br />
i Neukölln mandag, tirsdag og onsdag og i Charlottenburg torsdag og fredag. Hver<br />
af disse dage skildrer han i et ‘dagbogsblad’, som han sender med brevene hjem til Inger<br />
Christine. De giver et yderst interessant indblik i Jugendmusikskolens arbejdsform. 37<br />
Den første aften han oplevede i Neukölln beskriver han således:<br />
Knorr viste mig først ind til noget Sammenspil med Klaver. Først spillede to unge<br />
Mænd Strawinsky’s firhændige Stykker Mazurkaen og Valsen. Foruden dem var<br />
tilstede Lærerinden, tre unge Piger og to unge Mænd. Efter Strawinsky spilledes<br />
der noget for Vl., Fl. og Klaver. Derefter noget for to Violiner og Klaver. “De andre”<br />
var interesserede Tilhørere, grupperet omkring Klaveret.<br />
Kl. 8 kom jeg ind til noget Aandedrætsgymnastik. Vi stillede os op i en stor<br />
Rundkreds, og gjorde nogle Afslapningsøvelser. Maalet var at gjøre Skuldre og<br />
Hoved – Halsen – fri. Derefter nogle Aandedræt med Armhævning og -sænkning.<br />
Saa nogle Taleøvelser. Og endelig til sidst nogle Sangøvelser. Alt efter “Musikanten”.<br />
Sangøvelserne blev gjort af Drengene alene. Da vi var færdige gik vi ned til<br />
“Pigerne”. Her sang vi under en mandlig Leder en Folkevise efter “Die Singstunde”,<br />
35 Breve til Inger Christine 14.6.1930 fra København og 19.6.1930 fra Berlin.<br />
36 ‘Dagbogsblad’, 10.5.1930.<br />
37 Brev 14.5.1930 og ‘dagbogsblade’ for hver af de fem dage.<br />
MUSIK & FORSKNING 27 · 2002 – © DEPARTMENT OF MUSICOLOGY, UNIVERSITY OF COPENHAGEN