Otto Mortensen - Musikvidenskab - Københavns Universitet

108
Michael Fjeldsøe
Postulatet om den radikale kunsts sociale virkning havde han jo også selv troet på
som medarbejder i Forsøgsscenen, Arbejdernes Teater og R.T., men virkningen var udeblevet.
Tilsvarende oplevelser kan han have haft med sin opførelse af ISCM-værker i
Det unge Tonekunstnerselskab i 1934. Her var der heller ikke længere nogen goodwill
forbundet med at bringe radikale og eksperimenterende værker til publikums kendskab,
tværtimod blev denne musik over en bred kam betragtet som forældet. Kommunisternes
kulturpolitik var præget af omsvinget i den sovjetiske kulturpolitik i begyndelsen
af 1930’erne, og selv om begrebet ‘socialistisk realisme’ ikke kom til at spille nogen
større rolle i den danske debat, gav omsvinget sig udtryk i en ‘neutral-klassicistisk’ linie,
som Otto Mortensen ikke har haft nogen problemer med.
Otto Mortensen har således kunnet ændre sine holdninger i midten af 1930’erne
uden at komme grundlæggende i konflikt med hverken miljøet omkring Det unge Tonekunstnerselskab
eller kommunistpartiet. Begge steder gjorde man på dette tidspunkt
op med forestillingen om den radikale kunsts potentiale med hensyn til at bringe varige
og positive fornyelser.
MUSIK & FORSKNING 27 · 2002 – © DEPARTMENT OF MUSICOLOGY, UNIVERSITY OF COPENHAGEN