Otto Mortensen - Musikvidenskab - Københavns Universitet

88
Michael Fjeldsøe
over Finn Høffding og Jørgen Bentzon, som han må have følt holdt ham uden for, da
de etablerede Københavns Folkemusikskole i 1931 med netop Neukölln-afdelingen som
forbillede. Om de var indviet i hans planer, kan man ikke se, men han var i hvert fald i
kontakt med Høffding om mulige fremtidsplaner under og efter Berlinopholdet. Den
28. maj omtaler han et brev fra Høffding, som Inger Christine ikke må omtale til nogen
– “hvis det ikke bliver til noget”. Dagen efter skal han besøge en fri skole i Neukölln:
“Nu får det jo ganske særlig interesse”, skriver han. 48 Han blev dog senere almindelig
lærer ved Folkemusikskolen.
Via Boettcher får Otto Mortensen desuden adgang til at overvære undervisningen
på et seminar for musiklærere. Det fremgår, at seminaret afholdes af en forening for
private musiklærere, hvad der må forstås som dem, der giver privatundervisning. Det
er Berlin-afdelingen af det tyske Reichverband für Musiklehrerinnen und Musiklehrer,
der står for det, og han følger her undervisningen i tonika-do to gange om ugen. Når
han kommer hjem til Svendborg, vil han lave tonika-do med de børn, som ikke er på
sommerferie, skriver han. 49
Boettcher har også opfordret ham til at skrive en kort artikel til tidsskriftet Musik
und Gesellschaft om forholdene i Danmark, musiksociologisk set. 50 Artiklen handler om
musiklivet i Svendborg og blev trykt i novembernummeret. Interessen for musiksociologi,
som var Boettchers indgangsvinkel, præger i det hele taget Musik und Gesellschaft,
som selv om det kun udkom 1930-31, var med til at sætte dagsordenen for diskussionen
om musikkens sociale og sociologiske forhold. Denne interesse tog Otto Mortensen
med sig hjem. Han redigerede fra februar til oktober 1931 spalten “Musik og Musikliv”
i Dansk Musiktidsskrift, hvor han refererede fra musiklivet og udenlandske musiktidsskrifter
og kommenterede de aktuelle forhold. Desuden skrev han et enkelt større
bidrag med sociologisk indgangsvinkel, en oversigt over alle opførte orkesterværker i
sæsonen 1930-31. 51
Det er tvivlsomt om han traf Hindemith, mens han var i Berlin. Det fremgår, at
Hindemith ikke længere er knyttet til skolen i Neukölln, og at der er en misstemning
mellem Knorr og Hindemith. Den 21. maj skriver han hjem: “Jeg har ikke været hos
Hindemith – jeg synes at jeg taler for daarligt tysk til at lægge Beslag paa hans Tid –
det være sig for nok saa kort et Besøg. Dr. Boetcher, som jeg talte med igaar, skal imidlertid
sammen med ham i Dag, og han lovede at overbringe en Hilsen fra mig.” 52 Han
nævner ikke noget om sagen siden, så muligvis blev det ved hilsenen. Ved festivalen
Neue Musik Berlin, som han tog ned til ved sit andet besøg, kan han have haft mulighed
for at hilse på Hindemith, som var medlem af festivalens programkomité.
48 Brev 28.5.1930. Jf. også brev af 14.6.1930 til Inger Christine fra København, hvor han omtaler, at
han mødes to gange med Høffding og en gang med Jørgen [antagelig: Bentzon] i disse dage.
49 Breve 21.5.1930 og 24.5.1930. Jf. Mortensen, Musik und Gesellschaft (1930).
50 Brev 21.5.1930. Artiklen er Mortensen, Musik und Gesellschaft (1930).
51 Otto Mortensen: “Musik og Musikliv”, Dansk Musiktidsskrift 6 (1931), s. 47-48 (febr. 1931), 61-64
(marts 1931), 87-88 (apr. 1931), 119-20 (maj 1931), 148-49 (juni 1931), 172-75 (sept. 1931), 193-95
(okt. 1931); Otto Mortensen: “Fortegnelse over Orkesterværker og Værker med Orkester opført ved offentligt
tilgængelige Koncerter i København i Sæsonen 1930-31”, Dansk Musiktidsskrift 6 (1931), s. 143-47.
52 Breve 16.5.1930 og 21.5.1930.
MUSIK & FORSKNING 27 · 2002 – © DEPARTMENT OF MUSICOLOGY, UNIVERSITY OF COPENHAGEN