Otto Mortensen - Musikvidenskab - Københavns Universitet

Otto Mortensen – de tidlige år 87
om “Monde-Blikket”, proletarens skarpe blik, og det er fristende at se det som udtryk
for, at Otto Mortensen som Mondebevægelsen selv er ved at udvikle sig fra den brede
socialistiske Clarté-holdning hen mod en mere bevidst marxistisk position til venstre
for Socialdemokratiet. 43
Skildringerne af de to aftener i Charlottenburg er præget af langt større forbehold,
og sproget afspejler tydeligt en distancering fra Otto Mortensens side. Han hæfter sig
ved bygningens og elevernes præg af velstand og borgerlighed, eleverne er mere forbeholdne,
og færre af dem går med Jugendbevægelses-dragter. Den første aften deltager
han i musiklære for begyndere hos Gerwig, der foregår som grundlæggende tonika-do
med nedskrift og sang af kendte tyske børnesange. Otto Mortensen bemærker, at hvis
det er noget, der skal lægges stor vægt på, så er det ikke noget for ham. Derefter deltager
han i to timers sammenspil med kor og instrumenter, hvor der først indøves en kanon
efter håndtegn, og derefter synges med instrumenter, An die Natur af Schultz og et kor
af en “Bauernkantate”. 44
Anden aften følger han Reichenbachs undervisning, først i melodilære, som han ikke
får så meget ud af. Det drejer sig primært om pentatone melodier. Undervisningen er mere
lærerstyret end i Neukölln, der er mindre elevaktivitet og åbenbart mere forelæsning.
Derefter underviste Reichenbach i sammenspil: først nogle steder i Hindemiths Lehrstück.
Nogle af eleverne argumenterede mod at arbejde videre med stykket, som de, såvidt Otto
Mortensen forstod, fandt var for kommunistisk. Derefter gik man videre med et korværk
“af en eller anden gammel Lort, godt med ”kühle Maien” og “Jungfrau” o.s.v.”.
“Jeg glæder mig til igen at komme ud i Neukölln”, slutter han. 45 Det lyder, som om
han lynhurtigt har levet sig ind i og overtaget Neukölln-afdelingens selvforståelse, for
han er tydeligvis ikke åben og fordomsfri i sin tilgang til arbejdet på Charlottenburgskolen.
Otto Mortensen fortæller, at han deltager i alt det fælles i folkemusikskolerne: ‘Arbeitsgemeinschaften’,
altså holdundervisning, og kor. Han interesserer sig også for det organisatoriske:
I Neukölln får eleverne for 10 Mark om måneden både instrumentalundervisning
og adgang til alle klassevise kurser. Han har også hæftet sig ved blokfløjterne,
som han mener, må være det samme som recorder, og han køber en altblokfløjte med
hjem. 46 Det blev startskuddet til Otto Mortensens arbejde med blokfløjter; usikkerheden,
om det er det samme instrument som den engelske recorder, tyder på, at det var første
gang, han mødte en blokfløjte i virkeligheden.
Det fremgår af brevene hjem, at han ikke blot følger arbejdet af interesse, men at
han har planer om at starte en folkemusikskole, når han vender hjem: “jeg ser meget
lyst paa det hele – – og jeg er næsten sikker paa at jeg vil være alene med en Folkemusikskole.
Jeg har tænkt mig at engagere Trine som Lærerinde i Körperkultur og Menschendikkedik”.
47 Sådan kom det ikke til at gå, og det må have været en skuffelse, især
43 Brev 16.4.1930.
44 ‘Dagbogsblad’ “Første aften i Charlottenburg” [15.5.]
45 ‘Dagbogsblade’ [15.5 og 16.5.]
46 Breve 17.5.1930 og 24.5.1930.
47 Brev 14.5.1930.
MUSIK & FORSKNING 27 · 2002 – © DEPARTMENT OF MUSICOLOGY, UNIVERSITY OF COPENHAGEN