Otto Mortensen - Musikvidenskab - Københavns Universitet

Otto Mortensen – de tidlige år 103
Meter hoch” med tekst af Erich Kästner. Disse to sange er komponeret senest 1933.
Den sidste sang, “Die Fahne” med tekst af Johannes R. Becher, er snarere inspireret af
Hanns Eislers liedstil. Kompositionstidspunktet for denne lied er usikkert. 126
De to øvrige sange ved koncerten i Studentermusikforeningen var med tekst af Otto
Gelsted: “Vej dine Farver” og “Den første Sne”. De kan sammen med to tidlige Thøger
Larsen-sange fra 1928 ses som indledningen til Otto Mortensens livslange beskæftigelse
med genren: de danske sange. Denne værkrække tager sin begyndelse i disse år og er
måske den ene genre, hvor Otto Mortensen i disse år komponerer con amore. Sangene
har naturligvis en adressat og en funktion, idet de er skrevet i en enkel og ukompliceret
stil og udsat som akkompagneret solosang, fællessang eller korsang. Men de ser ikke
ud til i samme grad som de øvrige værkgrupper at være direkte knyttet til en konkret
anledning.
Med sangen Sommervise (“Du danske Sommer, jeg elsker dig”) fra 1932 til Thøger
Larsens tekst slår Otto Mortensens sit navn fast som en af de fornemste komponister
af danske sange. Den blev skrevet på opfordring til Skolesangbogen, der udkom i 1932,
og er siden optaget i utallige sangbøger og samlinger. Der er ingen tvivl om, at den
sammen med “Septembers himmel er så blå” fra 1949 og “Kringsatt av fiender” fra
1952 er blevet folkeeje.
Instrumentalmusikken og værker med orkester begynder at spille en rolle fra 1933.
Han skriver første version af en kantate for kor og orkester med titlen Verdenshjørnerne,
Tre sange for Alt med Orkester med tekst af Thor Lange og i 1934 en Ouverture for syv
instrumenter med undertitlen “Radiomusik 1934”. Til Johan Bentzon skriver han i 1933
en suite for solofløjte og til trioen med Johan Bentzon og Alberto Medici et Koncertstykke
for Fløjte, Violoncel, Klaver og Orkester. Dette er lige som den Kirgisiske Suite fra
1936 skrevet over motiver indsamlet af den sovjetiske musikforsker Zataëvitch.
Som komponist var Otto Mortensen indtil dette tidspunkt stort set selvlært, bortset
fra undervisningen i musikteori hos Knud Jeppesen. Egentlig kompositionsundervisning
fik han først, da han blev elev af Hanns Eisler, Schönberg-elev og kommunist,
der som en af Brechts nærmeste medarbejdere fra 1930 og frem i flere perioder opholdt
sig i eksil i Danmark.
Selv om der ikke er tvivl om, at Otto Mortensen har fået undervisning i komposition
hos Hanns Eisler, er der modstridende oplysninger om, præcis hvornår og i hvilket
omfang. Fra Otto Mortensens hånd har vi de oplysninger, han anførte i den ansøgning
til det Anckerske Legat, han skrev i efteråret 1935: “Ansøgeren modtog i Somrene 1934
og 1935 Undervisning i Komposition hos Professor Hans Eissler[!]”. 127 Jürgen Balzer
126 Mortensen 1993, s. 2. Fire tyske Sange er registreret som værk nr. 15, men sangene har først fået denne
fælles titel senere. Digtet “Die Fahne” blev udgivet i samlingen Der Mann, der in der Reihe geht, der
udkom i foråret 1932, jf. Johannes R. Becher: Gedichte 1926-1935 (Gesammelte Werke 3), Akademie
der Künste, Berlin 1966, s. 838. Optagelsen i Bechers Ausgewählte Dichtung aus der Zeit der Verbannung
1933-1945, Berlin 1948 er således misvisende.
127 Rigsarkivet: Undervisningsministeriet, 2. Dept., 1. Kontor, Journalsager. Det Anckerske Legat. J.nr. 112/35.
Ansøgning fra Otto Mortensen, indgået 27.11.1935. Stavemåden sandsynliggør, at de udelukkende
har stået i personlig kontakt.
MUSIK & FORSKNING 27 · 2002 – © DEPARTMENT OF MUSICOLOGY, UNIVERSITY OF COPENHAGEN