Brintteknologier - Energistyrelsen
Brintteknologier - Energistyrelsen
Brintteknologier - Energistyrelsen
You also want an ePaper? Increase the reach of your titles
YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.
landinger (op til 10 - 15% brint), indtil et eventuelt brintnetværk er etableret.<br />
Her er det af stor betydning, at det volumenmæssige energiindhold for brint -<br />
ved samme tryk - er mindre end 1/3 af naturgassens energiindhold. Det betyder,<br />
at den energimæssige transportkapacitet reduceres. Det eksisterende naturgasnet<br />
kan ikke uden videre benyttes til transport af ren brint, og der skal selv<br />
ved få % brintiblanding foretages sikkerhedsmæssige justeringer af flere typer<br />
af de traditionelle gasforbrugende udstyr.<br />
Distribution i tanke er i dag en særdeles<br />
anvendt teknologi. Inden for transportområdet<br />
skal der lagres ved et tryk på 700 -<br />
800 bar for at opnå tilstrækkelig<br />
energitæthed.<br />
Gennem de senere år har der været udført et<br />
betydeligt forsknings- og udviklingsarbejde<br />
med henblik på lagring af brint i forbindelse<br />
med faste stoffer, f.eks. metalhydrider. På<br />
grund af det lave lagringstryk anses denne<br />
form for brintlagring som meget sikker. I<br />
hovedsagen har der her været arbejdet med<br />
to typer af brintlagring: Enten i form af<br />
metalhydrider, hvor brint bindes i en kemisk<br />
forbindelse, eller hvor brinten er bundet til<br />
overfladen af faste stoffer som f.eks. grafit<br />
eller andre kulstofstrukturer.<br />
Hos DTU, Teknologisk Institut,<br />
Forskningscenter Risø m.fl. findes<br />
der kompetencer inden for lette, styrkebærende<br />
kompositmaterialer<br />
(vindmøllevinger, konstruktionsdele),<br />
som udgør et godt afsæt til udvikling<br />
og produktion af lette trykbeholdere<br />
til brint.<br />
Forskningscenter Risø, DTU og<br />
Aarhus Universitet har i en længere<br />
periode deltaget i udviklingen<br />
af teknologier til lagring af<br />
brint i metalhydrider. Suppleret<br />
med det høje danske videnniveau<br />
inden for nanoteknologier er der<br />
basis for yderligere dansk udvikling<br />
på området.<br />
Brint kan også distribueres og lagres i flydende form. Lagringen sker ved atmosfæretryk<br />
og en temperatur på –253 o C. Det er allerede en industrielt udviklet<br />
teknologi, der anvendes til kommerciel distribution af brint i store mængder.<br />
Ved denne form for lagring bør iagttages et relativt hurtigt forbrug, da den lave<br />
temperatur giver et løbende tab ved afgasning, med deraf følgende energitab.<br />
Gældende omkostninger ved lagring af brint<br />
Energi- plus kapitalomkostninger ved lagring af brint i trykflasker er minimum 3<br />
kr./kg brint, mens de tilsvarende omkostninger ved lagring i flydende form er 7-35<br />
kr./kg brint afhængig af containerstørrelse 7 . Lagring i metal (eller andre) hydrider<br />
er med dagens teknologi betydeligt dyrere end andre lagringsteknologier og endnu<br />
langt fra en kommerciel anvendelse.<br />
Anvendelse af brint<br />
Brint er en brændbar gas ligesom naturgas og kan anvendes på samme måde,<br />
f.eks. ved almindelig forbrænding i en kedel eller til kraft/varme produktion i<br />
motorer og turbiner og til fremdrift af køretøjer i en almindelig gnisttændingsmotor.<br />
7 Rapport fra arbejdsgruppe 6 omkring ”Økonomi og perspektiver”, december 2004.<br />
13