Brintteknologier - Energistyrelsen

1. Indledning
Internationalt knyttes store forhåbninger til brint- og brændselscelleteknologi som
en væsentlig bidragyder til en fremtidig bæredygtig energiøkonomi, der indebærer
en gradvis reduceret afhængighed af fossile brændsler, øget anvendelse af
vedvarende energi og reduktion af udledningen af drivhusgasser.
Før dette kan realiseres, skal der udvikles teknologier, således at brint kan anvendes
som energibærer på linie med elektricitet. Brint har yderligere den fordel, at
den kan lagres i store mængder og kan finde anvendelse som brændstof til transport.
Herved vil de to energibærere kunne supplere hinanden som grundlag for en
miljøvenlig energiforsyning som fremtidig erstatning for fossile brændsler. Der er
ganske vist uenighed blandt eksperter om, hvornår produktion af olie topper. Association
for the Study of Peak Oil (ASPO) mener år 2010, og International Energy
Agency (IEA) mener 2030. Men der er enighed om, at der allerede i dag bør
investeres i forskning og udvikling i alternative energiformer, og lande som USA
og Japan har da også over en årrække investeret massivt i forskning og udvikling i
brint og brændselsceller.
Brint som en betydelig energibærer ligger ikke lige for. Men udviklingen vil kunne
gå i retning heraf, efterhånden som der bliver stigende og ustabile priser på
olie, og nye teknologiske fremskridt opnås. Brændselsceller er en nøgleteknologi i
udviklingen mod en brintøkonomi, hvor dansk udviklet teknologi allerede har en
god position. Udfordringen er at sikre en samfundsøkonomisk udvikling, hvor
danske erhvervsvirksomheder befæster og udbygger deres kompetencer og konkurrencemæssige
position på et internationalt marked for brintteknologier.
De fleste brintteknologier er stadig for dyre og ineffektive til at spille en væsentlig
rolle i energisystemet. På internationalt plan er der enighed om, at udfordringerne
fortsat er at:
• udvikle mere effektive og billigere metoder til fremstilling af brint,
• udvikle bedre lagringssystemer til brint i transportsektoren,
• udvikle bedre og billigere brændselsceller,
• udvikle internationale standarder og sikkerhedsregler for brintteknologierne,
• opbygge en egentlig infrastruktur til distribution af brint til anvendelse i
stationære anlæg og i transportsektoren.
Hidtil har den danske forsknings- og udviklingsindsats inden for brintteknologier
– udover brændselsceller - været begrænset. I 1997 blev der oprettet et egentligt
brintforsknings- og udviklingsprogram med en bevilling på 20 millioner kr. til
støtte af en række udviklingsorienterede projekter. Denne bevilling var anvendt
med udgangen af 2000. Der var planer om en videreførelse af programmet i 2001-
2004 ved en ekstra bevilling på cirka 40 millioner kr., dog uden at dette blev fulgt
op ved en finanslovbevilling. I 2001 blev der gennem forskningsrådssystemet givet
godt 23 millioner kr. til et større tværgående brintinitiativ mellem grundforskningsmiljøer
og industrien i projektet ”På vej mod et hydrogensamfund”. Herud-
7