Kvalitets-strategi 2010-2015 - Region Hovedstadens Psykiatri

November 2010 

Psykiatri 

FAGLIGHED 

ANSVAR 

RESPEKT 

UDVIKLING 

Strategi for Region Hovedstaden 

Psykiatris sociale tilbud til sindslidende 

med komplekse problemstillinger 

For perioden 2010 - 2015

Strategi for Region Hovedstaden Psykiatris sociale tilbud til sindslidende med komplekse problemstillinger . 2010 

FAGLIGHED 

ANSVAR 

RESPEKT 

UDVIKLING 

FORORD 

Region Hovedstadens Psykiatri ønsker at tydeliggøre 

for borgere, pårørende, samarbejdspartnere 

og bostedernes medarbejdere, at Region Hovedstadens 

socialpsykiatriske bosteder arbejder 

målrettet på at sikre og udvikle højt specialiserede 

tilbud med fagligt kompetent personale. Som led i 

dette har Region Hovedstadens Psykiatri udarbejdet 

en strategi for perioden 2010 – 2015. 

Region Hovedstadens Psykiatri ønsker, at de regionsdrevne 

bosteder skal fastholde og udvikle de 

højt specialiserede tilbud til sindslidende borgere 

med komplekse problemstillinger. Den overordnede 

ramme for indsatsen er psykosocial rehabilitering. 

Det højt specialiserede niveau fastholdes ved et 

konstant fokus på kvalitetsudvikling, kompetenceudvikling, 

og dokumentation. Kvalitetsudvikling 

handler både om medarbejdernes kompetencer 

samt anvendelsen og udviklingen af metoder 

med højest mulig evidens. 

Indsatsen ydes i et tæt samarbejde med borgerne 

med udgangspunkt i værdierne faglighed, 

ansvar, respekt og udvikling. 

Strategien beskriver en række indsatsområder, 

der sikrer kvalitetsudviklingen. 

Med venlig hilsen 

Martin Lund 

Psykiatridirektør 

3



INDHOLDSFORTEGNELSE 

1. Indledning 4 

2. Vision og mål 4 

2.1. Vision 5 

2.2. Mål 5 

3. Udfordringer 6 

3.1. Kvalitetsudvikling og dokumentation 6 

3.2. Kortere indlæggelsesforløb 6 

3.3. Stigning i patienter med dom til behandling 6 

3.4. Stigende misbrug hos psykiatriske patienter 6 

3.5. Øget krav til fysiske rammer 7 

3.6. Begrænsning af omkostningstunge tilbud 7 

3.7. Øget bruger- pårørende inddragelse 7 

3.8. Ledelsesgrundlag 7 

4. Indsatsområder 7 

4.1. Individuelle planer 7 

4.2. Bedre borgerens funktionsniveau 8 

4.2.1. Evidensbaseret praksis 8 

4.2.2. Evidensniveauer 9 

4.2.3. Evidens for socialt arbejde 9 

4.3. Øge brugernes tilfredshed 10 

4.4. Ledelse, kompetenceudvikling og arbejdsmiljø 10 

4.4.1 Strategisk kompetenceudvikling for ledere og medarbejdere 10 

4.4.2 Værdier og kultur 11 

4.4.3. Arbejdsmiljø 11 

5. Effektmåling 12 

5.1. Opholdstid 12 

5.2. Indlæggelse i psykiatrien 12 

5.3. Beboertilfredshed 12 

1. INDLEDNING 

Region Hovedstadens Psykiatri fik 1. januar 2007 driftsansvaret 

for 5 socialpsykiatriske bosteder, der som målgruppe har vanskeligt 

stillede sindslidende. Det drejer sig om følgende bosteder: 

· Orion 

· Lunden 

· Klintegården 

· Skovvænget 

· Skibbyhøj 

Serviceloven giver mulighed for, at beliggenhedskommunerne 

kan hjemtage de sociale tilbud, hvis de ønsker det. Aktuelt har 

ingen kommuner overtaget nogen af de 5 regionsdrevne bosteder, 

men det må forventes at en eller flere af bostederne over tid 

vil blive hjemtaget. 

De sociale bosteders forbliven i regionen er derfor usikker. Der 

tegner sig dog et billede af, at de mest specialiserede bosteder 

indtil videre bliver i regionen. Det forventes derfor, at Region 

Hovedstadens Psykiatri fortsat skal drive højt specialiserede bosteder 

til vanskeligt stillede sindslidende herunder psykisk syge 

misbrugere . Bosteder, der skal leve op til de stigende krav om 

dokumentation og kvalitetsudvikling. 

Region Hovedstadens Psykiatri vil med denne strategi sikre, 

at disse bosteder fastholder og udvikler deres specialisering og 

ydelser af høj kvalitet. 

Strategiens formål er at tydeliggøre for borgere, pårørende og 

samarbejdspartnere hvilken højt specialiseret indsats, der gives 

på de socialpsykiatriske bosteder. 

Skovvænget 

Klintegården 

Lunden 

Orion 

Bilag 1 13 

Skibbyhøj 

1 

Betegnelserne vanskeligt stillede sindslidende og psykisk syge misbrugere er de betegnelser, der anvendes i Vejledning om bosted 

m.v. til voksne (Vejledning nr. 95 af 5/12/2006) 

4 5



2. VISION OG MÅL 

Region Hovedstadens Psykiatri driver 5 socialpsykiatriske 2 bosteder. 

De drives i henhold til servicelovens § 107 (midlertidigt 

ophold til personer med betydelig nedsat fysisk eller psykisk 

funktionsevne eller særlige sociale problemer) og § 108 (længerevarende 

ophold til personer med betydelig nedsat fysisk eller 

psykisk funktionsevne med behov for omfattende hjælp). Til tilbuddene 

er knyttet værkstedstilbud (§ 103) og aktivitets- og samværstilbud 

(§ 104). Region Hovedstadens Psykiatri er forpligtiget 

til at føre det driftsorienterede tilsyn med disse tilbud. 

Tilbuddene finansieres udelukkende af takster for ophold. 

Tilbuddene er rettet til forskellige målgrupper: 

Lunden (§ 108) og Orion (§ 107 og 108), 62 boliger til borgere 

med alvorlige sindslidelser. Ud over sindslidelsen har borgerne 

ofte problemer i form af udadreagerende adfærd, behandlingsdom 

samt misbrug af alkohol og andre stoffer. Ventelisten til 

disse tilbud er fortsat stigende og denne udvikling forventes at 

fortsætte. I 2013 forventes pladsantallet at blive udvidet med 12. 

Til Orion er tilknyttet et aktivitets- og samværstilbud (§104), der 

har 20 pladser til eksterne borgere 3 . Lunden vil fra 2013 også få 

et aktivitets- og samværstilbud (§ 104) til 20 eksterne borgere. 

Klintegården (§108) og Skovvænget (§ 108), 95 boliger til 

borgere med alvorlige sindslidelser. Ventelisten til Skovvænget 

er ikke øget. Dette skyldes, at der ikke visiteres nye borgere før 

pladstallet er reduceret til 30. Reduktionen i pladser skyldes ombygning 

til tidssvarende boliger. Ombygningen afsluttes i 2013. 

Ventelisten til Klintegården er på det seneste mindsket. Dette 

skyldes formentlig, at kommunerne finder bolig i egen kommune 

til borgere, der tidligere ville blive visiteret til Klintegården. 

Klintegården og Skovvænget har begge tilknyttet et § 104 tilbud 

med 2-3 pladser til eksterne borgere. 

Skibbyhøj (§ 107), 23 boliger til borgere i alderen 18-30 år med 

alvorlige sindslidelser og uafklaret forsørgelses- og boligsituation. 

Betingelsen for ophold er, at borgeren passer den medicinske 

behandling og vil indgå i et aktivt samarbejde omkring behandlingsplan, 

herunder evt. medicinsk behandling. Borgere med et 

aktivt misbrug modtages ikke på Skibbyhøj. Ingen venteliste til 

tilbuddet. 

2.1. VISION 

Det er Region Hovedstadens Psykiatris vision, at der på de regionale 

socialpsykiatriske bosteder leveres højt specialiserede ydelser. 

Ydelserne leveres af fagligt kompetente medarbejdere. Den 

overordnede betegnelse for ydelserne er psykosocial rehabilitering. 

I begrebet psykosocial rehabilitering ligger, at ydelserne er 

indivi¬duelt tilrettelagt til den enkelte borger, samt at borgeren 

og dennes pårørende er aktive medspillere i den samlede indsats. 

Bostedets ydelser baseres på metoder med det højest mulige evidensniveau 

og bostedet medvirker til udvikling af nye metoder. 

Metoderne udvikles i forhold til borgernes problemstillinger 

og den indsats kommunerne efterspørger. Bostedets profil skal 

være tydelig for både borgere og deres pårørende såvel som kommuner 

og regioner. 

2.2. MÅL 

Når kommuner visiterer til et socialpsykiatrisk bosted, beskriver 

de formålet med opholdet. Det overordnede formål er, at borgeren 

på sigt kan tilbydes en mindre ressourcekrævende indsats. 

Formålene kan beskrives i følgende hovedpunkter: 

· Afklare borgerens forsørgelsessituation 

· Afklare borgerens fremtidige boligsituation 

· Bedre borgerens funktionsniveau 

· Mindske borgerens misbrug 

· Mindske borgerens kriminalitet 

· Reducere borgerens indlæggelse i psykiatrien 

· Øge borgerens livskvalitet 

Region Hovedstadens Psykiatri har som mål at kunne opfylde 

kommunernes behov for et socialpsykiatrisk bosted, uanset hvor 

kompleks en psykiatrisk problemstilling borgeren har. En forudsætning 

for at opfylde dette mål er, at medarbejderne på de 

socialpsykiatriske bosteder fastholder og udvikler deres kompetencer 

til såvel psykiatrisk som social behandling. 

Skibbyhøj har også 44 værkstedspladser (§ 103). Disse anvendes 

både af borgere med bopæl på Skibbyhøj og af borgere med anden 

bopæl. 

2 

Begrebet socialpsykiatri skal forstås som defineret af Videnscenter for Socialpsykiatri: Begrebet Socialpsykiatri kan oversættes 

til ”socialt arbejde med sindslidende”. Udgangspunktet er at støtte den enkelte sindslidende - som ikke længere er indlagt på et 

psykiatrisk hospital - til at kunne håndtere hverdagslivet. Det kan også sammenfattes som støtte til personlig og social mestring. 

3 

Ved eksterne borgere forstås borgere, der visiteres særskilt til § 104 tilbud. Disse borgere kan godt bo i boliger på Orion og Lunden. 

I nogle boformer er aktivitets- og samværstilbuddet en integreret del af § 108 og § 107 tilbuddet. I andre boformer visiteres der 

særskilt til § 104 tilbuddet. 

6 7



3. UDFORDRINGER 

4. INDSATSOMRÅDER 

De socialpsykiatriske bosteder står over for en række udfordringer. 

På behandlingssiden sker en omlægning til korte intensive 

indlæggelser. Fra borgerside er der krav om afstigmatisering og 

inklusion af sindslidende. På medarbejdersiden vil der i forlængelse 

af de stadigt mere komplekse problemstillinger, som borgerne 

på bostederne har, være en udfordring i at fastholde og 

rekruttere medarbejdere med relevant specialviden. 

Nedenfor nævnes en række af de områder, der kræver særlig indsats 

af de socialpsykiatriske bosteder. 

3.1. KVALITETSUDVIKLING OG DOKUMENTATION 

Der er behov for øget fokus på dokumentation og kvalitetsudvikling 

af de planlagte ydelser. Det sker gennem udarbejdelse af 

kvalitetsstandarder og vejledninger. Disse vedrører 6 områder, 

der er fælles for alle regionsdrevne bosteder i Danmark. Områderne 

er: 

· Ledelse 

· Arbejdsmiljø 

· Kompetenceudvikling 

· Kommunikation 

· Brugerinddragelse 

· Individuelle planer 

Bostederne skal fortsat fastholde implementeringen af de regionale 

vejledninger for medicinhåndtering. 

Derudover skal primær sundhedstjeneste fra september 2010 

også indberette utilsigtede hændelser. 

Som opfølgning på rapport i 2010 fra embedslægerne om behandling 

på bosteder forventes det, at Sundhedsstyrelsen vil udarbejde 

vejledning for de socialpsykiatriske bosteders indsats i 

forbindelse med behandling med antipsykotisk medicin. 

De socialpsykiatriske bosteders arbejde med implementering af 

vejledninger til kvalitetsstandarderne vil tage højde for hovedparten 

af udfordringerne i forhold til kvalitetsudvikling og dokumentation. 

Under punkt 4 beskrives de initiativer, som i de kommende 

år vil blive sat i værk for at fastholde og øge kvaliteten i 

indsatsen på de socialpsykiatriske bosteder. 

3.2. KORTERE INDLÆGGELSESFORLØB 

Psykiatrien omstiller behandlingsindsatsen, så der i dag fokuseres 

på korte intensive behandlingsforløb og efterfølgende ambulant 

behandling. Det betyder, at nogle borgere på et tidligere 

tidspunkt får behov for et socialt tilbud, som kommunen har 

ansvaret for at tilbyde. 

Det indebærer, at borgere i højere grad udskrives til et bosted 

frem for tilbud om længerevarende ophold på en hospitalsafdeling. 

Det stiller øgede krav til kompetencerne hos bostedets 

personale samt til samarbejdet mellem bosted og psykiatri for at 

sikre sammenhæng i indsatsen. 

3.3. STIGNING I PATIENTER MED DOM 

TIL BEHANDLING 

Der ses en stigning i antallet af psykiatriske patienter med dom 

til behandling. Der må derfor forventes en øget efterspørgsel 

efter socialpsykiatriske bosteder, der kan rumme sindslidende 

borgere med dom til behandling. 

3.4. STIGENDE MISBRUG HOS PSYKIATRISKE 

PATIENTER 

Der ses en stigning i antallet af psykisk syge, der indlægges med 

bidiagnose, hashmisbrug og misbrug af multiple psykoaktive 

stoffer, hvoraf alkohol kan være et af de multiple stoffer. Det må 

derfor forventes, at flere borgere på socialpsykiatriske bosteder 

har misbrug af hash eller andre psykoaktive stoffer. 

3.5. ØGET KRAV TIL FYSISKE RAMMER 

Borgerne efterspørger i stigende grad en bolig med eget toilet, 

bad, køkken og internetadgang samt en bolig af en passende størrelse. 

Hvis boligen ikke har sådanne faciliteter, ønsker borgeren 

ofte ikke at modtage boligen. Udskrivelse af færdigbehandlede 

fra psykiatrien bliver hermed af og til vanskeliggjort, da Region 

Hovedstadens Psykiatri ikke ønsker at udskrive en boligløs patient, 

idet det ikke skønnes, at patienten kan klare sig. 

3.6. BEGRÆNSNING AF OMKOSTNINGSTUNGE TILBUD 

Kommunerne er forpligtiget til at handle økonomisk rentabelt. 

Det betyder, at de regionale bosteder er i konkurrence med private 

udbydere. Det er derfor attraktivt for kommunen at vælge 

et regionalt bosted, hvis det fagligt og kvalitetsmæssigt er bedre 

og gerne billigere end det private. 

3.7. ØGET BRUGER- PÅRØRENDE INDDRAGELSE 

Fra bruger- og pårørende organisationer er der et stigende krav 

om inddragelse og medindflydelse på indholdet i det socialpsykiatriske 

bosted. Et ønske som de socialpsykiatriske bosteder 

gerne efterlever. De socialpsykiatriske bosteder sikrer brugerindflydelsen 

ved beboermøder og ved så vidt muligt at oprette 

beboerråd. Pårørende inddrages i den udstrækning, beboerne 

giver tilladelse til det. 

3.8. LEDELSESGRUNDLAG 

Udfordringerne på HR–området er mangfoldige. Der er derfor 

brug for en flerstrenget indsats for at sikre, at de socialpsykiatriske 

bosteder kan tiltrække og fastholde kompetente medarbejdere. 

Indsatsområderne afspejler dels den indsats, der er generel for 

alle enheder i Region Hovedstadens Psykiatri, dels den indsats, 

der er særlig for de socialpsykiatriske bosteder. 

Forbedring af borgerens funktionsniveau er en central opgave 

for det socialpsykiatriske bosted. Denne opgave kræver et tæt 

samarbejde med borgeren og dennes pårørende, hvorfor indsatsen 

på disse områder har en fremtrædende plads i strategien. 

Indsatsen er knyttet tæt til implementering af vejledningen for 

”Individuelle planer”, der også indeholder vejledning om kommunikation 

og brugerinddragelse. 

Ledelse, arbejdsmiljø og kompetenceudvikling er områder, som 

de sociale bosteder skal have fokus på for at sikre fagligt kompetent 

personale, der kan yde en høj faglig indsats, samt skabe 

et godt arbejdsmiljø. Indsatserne på disse områder sker dels ved 

implementering af vejledninger om ledelse, arbejdsmiljø og 

kompetenceudvikling dels ved implementering af initiativer besluttet 

af Region Hovedstadens Psykiatri. 

På medicinområdet skal de sociale tilbud fastholde den nuværende 

indsats for sikker medicinering. Dette sker blandt andet 

ved at fastholde anvendelsen af vejledningerne om medicinhåndtering, 

der allerede er gennemført på tilbuddene. Initiativer 

på dette område forudsættes videreført og medtages ikke i 

strategien. 

4.1. INDIVIDUELLE PLANER 

For områderne kommunikation, brugerinddragelse og individuelle 

planer er der udarbejdet en fælles vejledning, der hedder 

”Individuelle planer”. ”Individuelle planer” er et fælles regionalt 

begreb, der svarer til bostedets pædagogiske planer. Disse planer 

udarbejdes i tilknytning til kommunens handleplan. 

Det socialpsykiatriske bosted skal i den individuelle plan sikre, 

at borgerens ønsker, mål og behov tilgodeses gennem en målrettet 

og sammenhængende indsats med afsæt i de kommunale 

handleplaner. 

FREMTIDIG INDSATS 

Ledelsen sikrer, at der udarbejdes individuelle planer for alle 

borgere på bostedet. Planerne revideres mindst 1 gang årligt. For 

nyindflyttede skal der udarbejdes en plan senest 3 måneder efter 

indflytningen. 

Den individuelle plan bygger som minimum på afdækning af 

områderne: 

· Kommunikative ressourcer 

· Forudsætning for brugerindflydelse 

· Sociale forhold 

· Helbredsmæssige forhold 

· Inddragelse af pårørende 

Afdækningen tager udgangspunkt i et anerkendt screeningsværktøj 

til afdækning af funktionsniveau. 

De socialpsykiatriske bosteder skal inden udgangen af 2010 dokumentere, 

hvilke screeningsværktøjer de anvender til at afdække 

borgernes behov for indsats. 

AKTUEL INDSATS 

Alle bosteder udarbejder i dag individuelle planer og afdækker 

i den forbindelse borgerens funktionsniveau. Bostederne reviderer 

løbende disse planer. Kvalitetsudviklingen ligger i, at bostedet 

sikrer afdækning af alle de områder, vejledningen inddrager, 

samt at bostedet vælger et screeningsværktøj til afdækning. 

4.2. BEDRE BORGERENS FUNKTIONSNIVEAU 

Et overordnet formål med ophold på et socialpsykiatrisk bosted 

er at bedre borgerens funktionsniveau gennem psykosocial rehabilitering. 

Derudover er formålet at mindske borgerens eventuelle 

misbrug og reducere indlæggelse i psykiatrien. 

Psykosocial rehabilitering 4 er en proces, der fremmer muligheder 

hos mennesker, som har en funktionsnedsættelse eller på 

anden måde er handicappet på grund af en psykisk lidelse, for 

at opnå størst mulig grad af selvstændig funktion i samfundet. 

En forudsætning for tilrettelæggelse af processen, der er beskrevet 

i psykosocial rehabilitering, er at borgerens ressourcer og behov 

er afdækket i forhold til det helbredsmæssige og sociale område. 

Afdækning af områderne er beskrevet i individuelle planer. 

Når borgerens ressourcer og behov er afdækket, skal borgeren 

modtage den indsats, der er størst evidens for vil virke. Bostedets 

indsats ydes altid i et tæt samarbejde med borgeren. Indsatsen 

kan beskrives ved begrebet ”evidensbaseret praksis”. 

4.2.1. EVIDENSBASERET PRAKSIS 5 

Begrebet evidensbaseret praksis dækker det forhold, at personalet, 

når de træffer beslutning om handling, inddrager en række 

forhold. Disse forhold er: 

1. Evidens-basering. Behandlingsmetoder, der er baseret på undersøgelser, 

teorier og ekspertudtalelser. 

2. Erfaring for hvilke indsatser, der i tilsvarende situationer, 

hjælper borgeren. 

3. Lægelige/sygeplejemæssige/pædagogiske undersøgelser/observationer. 

4. Tilgængelige sundhedsressourcer. 

5. Klinisk ekspertise/personalekompetencer. 

6. Viden om borgerens præferencer og værdier. 

Når vi taler om evidens for den metode, vi anvender, skal evidens 

forstås på baggrund af punkt 1. Altså hvilke videnskabelige 

undersøgelser, der ligger til grund for den metode, vi anvender. 

4 

Definitionen er en oversættelse af WHO’s definition, fra ”Psykiatrisk & psykosocial rehabilitering. Eplov, E. F. et al.(2010). 

5 

Afsnittet baseres på oversættelse af Melnyk, B. og Fineour-Overholt, E. ”Evidence-Based Practice in Nursing & Healthcare” (2005) 

8 9



Ved valg af handling er de øvrige punkter også væsentlige. Når 

de socialpsykiatriske bosteder anvender mange forskellige metoder, 

skal det ses i lyset af den helhedsvurdering, de foretager. 

Dette kan forklare, at de socialpsykiatriske bosteder anvender 

mange forskellige metoder, og at de vælger metode tilpasset den 

enkelte. 

4.2.2. EVIDENSNIVEAUER 6 

Psykiatriens mål er at øge evidensniveauet for de metoder, der 

anvendes i socialpsykiatrien. En socialpsykiatrisk metode består 

af mange elementer, og metoden er kendt af både giver og modtager. 

En socialpsykiatrisk metode kan derfor aldrig evidensmæssigt 

komme op på det højeste evidensniveau. Målet må derfor 

være, at de anvendte metoder kan dokumenteres og sammenlignes, 

så det ikke er tilfældigt hvilken metode, der anvendes. 

Evidensniveau er en styrkemarkør for, i hvilken udstrækning en 

bestemt behandling kan anbefales. Der opereres med evidensniveauerne 

1 – 5. Niveauet henviser til omfanget og karakteren 

af videnskabelige undersøgelser, der støtter behandlingen. Evidensniveau 

1 anses for det højeste. 

· Evidensniveau 1 

· Behandlingen baserer sig på, at den har vist effekt ved 

forsøg, hvor der er trukket lod om hvem, der modtager 

behandling og hvem der er kontrolgruppe. 


· Behandlingen baserer sig på, at den har vist effekt i undersøgelser, 

hvor der dannes 2 sammenlignelige grupper, 

hvoraf den ene modtager behandling. Også effekt 

vist ved udtræk fra databaser findes på dette niveau. 


· Behandlingen baserer sig på, at den har vist effekt ved 

case-control-undersøgelser. Det er undersøgelser, hvor 

man sammenligner bestemte karakteristika hos borgere 

med borgere uden disse karakteristika. 


· Behandlingen baserer sig på, at den har vist effekt i en 

eller flere borgeres behandlingsforløb. 


· Behandlingen baserer sig på ekspertudtalelser eller tommelfingerregler. 

For deltaljeret beskrivelse af evidensniveauer henvises til bilag 1. 


De socialpsykiatriske bosteder skal i 2010 og 2011 beskrive de 

metoder, de anvender i relation til specifikke adfærdsproblemer. 

Metoderne skal som minimum forholde sig til områderne: 

· Bedring af funktionsniveau 

· Reduktion af misbrug 

· Reduktion af indlæggelser i psykiatrien 

De socialpsykiatriske bosteder skal fra 2012 udarbejde beskrivelser 

af behandlingsforløb og metoder for udvalgte borgere. 

Fra 2013 skal der på baggrund af analyse af de beskrevne behandlingsforløb 

udarbejdes vejledninger for anvendelse af metoder. 


Bostederne anvender i dag en række fagligt anerkendte metoder. 

Metoderne i den psykosociale rehabilitering kan deles op i tre 

grupper: 

· Direkte borgerrettede metoder 

· Individuelle - eller gruppesamtaler med udgangspunkt i 

psykodynamisk, kognitiv eller systemisk teori. 

· Individuel støtte til daglige funktioner 

· Miljøterapeutiske metoder 

· Tilrettelæggelse af dagligdagen med hensyn til struktur 

for dag, aften, nat, weekend, helligdage og ferier. 

· Regler for samvær og adfærd 

· Procesorienterede metoder 

· Tilrettelæggelse af samarbejdet med borger, pårørende, 

psykiatri, kommune m.v. 

· Struktur for samarbejdet 

Medarbejderne på bostedet har kompetence til at anvende de 

metoder bostedet har valgt. 

Valg af metoder varierer fra bosted til bosted og kan variere på 

det enkelte bosted afhængig af afdeling eller medarbejder. Det 

kan skabe forvirring hos borgeren, hvis medarbejderne anvender 

forskellige metoder. 

Kvalitetsudviklingen retter sig imod konsensus på det enkelte 

bosted om, hvilke metoder, der anvendes i relation til borgeren 

og dokumentation for metode. Derudover forventes det, at bostedet 

igangsætter initiativer til at undersøge evidens for den 

valgte metode samt eventuelt tage initiativ til systematisk at 

undersøge effekten. Bostedet kan desuden tage initiativ til udvikling 

af nye metoder. 

6 

Evidensniveauerne er beskrevet i ”Alkohol- en medicinsk teknologivurdering udgivet af Sundhedsstyrelsen 2005. 

10 11


4.3. ØGE BRUGERNES TILFREDSHED 

De regionsdrevne socialpsykiatriske bosteder gennemfører hvert 

3. år en undersøgelse af brugernes tilfredshed med opholdet på 

bostedet. I 2010 er den 2. tilfredshedsundersøgelse gennemført. 


De socialpsykiatriske bosteder skal på baggrund af resultaterne 

fra tilfredshedsundersøgelsen i 2010 udvælge indsatsområder, 

der forventes at bedre brugernes tilfredshed. 


Alle bosteder afholder løbende beboermøder og beboerrådsmøder. 

På disse møder drøftes forhold, der vedrører alle beboere. 

Bostederne tager, i den udstrækning det er muligt, hensyn til 

beboernes ønsker. Pårørende inddrages i den udstrækning beboerne 

ønsker det. Der er ikke formaliserede pårørendemøder 

på bostederne. Kvalitetsudviklingen ligger i, at initiativer til forbedring 

af tilfredsheden tages på baggrund af en anonym undersøgelse 

af brugernes tilfredshed med bostedet. En undersøgelse, 

der vil blive gentaget hvert 3. år. 

4.4. LEDELSE, KOMPETENCEUDVIKLING OG 

ARBEJDSMILJØ 

På disse områder er igangsat en række initiativer, der er fælles 

for hele Region Hovedstadens Psykiatri. 

4.4.1 STRATEGISK KOMPETENCEUDVIKLING FOR 

LEDERE OG MEDARBEJDERE 

Kompetenceudvikling af ledere og medarbejdere skal målrettes 

de opgaver, Region Hovedstadens Psykiatri, og herunder socialpsykiatrien 

prioriterer. 

Ledere skal gå foran, når Psykiatriens mål om at sætte brugerne i 

fokus, skal omsættes til handling. Der er i 2009 skabt et fælles afsæt 

for ledelse i Psykiatrien gennem et fælles ledelsesgrundlag. 


Til at understøtte ledelsesopgaven er der igangsat lederudviklingsprogrammer, 

som også socialpsykiatrien deltager i. I 2011 

gennemføres en såkaldt 360 o måling af alle ledere. 

I 2010 udvikles nye koncepter for medarbejderudviklingssamtalerne 

(MUS) og leder-udviklingssamtalerne (LUS), således at de 

tager afsæt i Psykiatriens værdier, kultur og ledelsesgrundlag. 

Disse koncepter introduceres i socialpsykiatrien i 2010. 

I 2010 sættes i øvrigt fokus på medarbejdere, der forlader Psykiatrien 

herunder socialpsykiatrien. Det sker for at tilvejebringe 

viden, der kan anvendes fremadrettet til at iværksætte fastholdelsesaktiviteter. 

For at sikre kvalitet i ansættelse implementeres i 2010 et introduktionsprogram 

for alle nyansatte medarbejdere. Det fælles 

program følges op af en decentral introduktion. 


Bostederne gennemfører i dag årligt individuelle samtaler med 

medarbejderne og drøfter ved disse samtaler medarbejdernes 

behov og ønsker om kompetenceudvikling. Kvalitetsudviklingen 

ligger i anvendelse af fælles koncept og 360° måling af ledere. 

Bostederne har i dag introduktionsprogrammer for nye medarbejdere. 

Kvalitetsudviklingen ligger i, at introduktionsprogrammet 

koordineres med det fælles introduktionsprogram for alle 

ansatte i Psykiatrien. 

4.4.2 VÆRDIER OG KULTUR 

Arbejdet med at formulere fælles værdier for Region Hovedstadens 

Psykiatri blev afsluttet i 2009. Værdierne er faglighed, respekt, 

ansvar og udvikling. Disse værdier skal nu implementeres 

i socialpsykiatrien. Til brug herfor er der udarbejdet en værktøjskasse, 

som giver inspiration til arbejdet hermed. 


Inden udgangen af 2010 skal de socialpsykiatriske bosteder 

beskrive, hvordan implementeringsarbejdet gribes an. Værdigrundlaget 

vil primo 2011 være synligt på Tilbudsportalen 7 . 


De socialpsykiatriske bosteder tager løbende initiativer til at implementere 

deres værdigrundlag. Kvalitetsudviklingen består i, 

at de fælles værdier for Psykiatrien nu er bostedets værdier. 

4.4.3. ARBEJDSMILJØ 

Det fysiske og psykiske arbejdsmiljø vil også i 2010 være et vigtigt 

indsatsområde. En ny fælles arbejdsmiljøpolitik skal færdiggøres 

og implementeres. 


I 2010 igangsættes et helhedsorienteret sygefraværsprojekt. Projektet 

løber over to år og indeholder kompetenceudvikling af 

mellemledere i at gennemføre anerkendende sygefraværssamtaler 

og forebygge sygefravær ved at gennemføre lokale forbedringer 

af arbejdsmiljøet. 

I 2010 indledes forberedelserne til trivselsmålingen i 2011. En 

måling, der også omfatter en fysisk og psykisk APV (arbejdspladsvurdering). 

På denne baggrund udarbejdes handlingsplaner. 


Bostederne gennemfører i dag sygefraværssamtaler. Kvalitetsudviklingen 

ligger i ledernes kompetenceudvikling til gennemførelse 

af samtalerne. 

Bostederne foretager løbende APV og udarbejder handlingsplaner 

på baggrund af resultaterne. Kvalitetsudviklingen ligger i, at 

der anvendes fælles koncept til APV, trivselsmålinger og handleplaner. 

5. EFFEKTMÅLING 

Effekten af indsatsen på et socialpsykiatrisk bosted måles ved at 

undersøge, om flere borgere end tidligere kan flyttes til et mindre 

indgribende og dermed mindre omkostningstungt tilbud, 

samt om indlæggelserne i psykiatrien mindskes. 

5.1. OPHOLDSTID 

Den gennemsnitlige opholdstid på Orion, Lunden, Klintegården 

og Skovvænget har en varighed på ca. 10 år. For Skibbyhøj er opholdstiden 

ca. 2,5 år. 

Det er erfaringen, at forbedringer i borgernes funktionsniveau 

sker med en meget lang tidshorisont. Det må derfor forventes, 

at effekten på opholdstiden først vil vise sig efter længere tid. 

Effektmåling i forhold til reduktion i opholdstid gennemføres 

derfor først fra 2014. 


Fra 2014 sammenlignes opholdstiden for borgere på Orion, Lunden, 

Klintegården og Skovvænget med opholdstiden i 2010. 

5.2. INDLÆGGELSE I PSYKIATRIEN 

Effektmåling af omfanget af indlæggelser i psykiatrien kan ske 

hurtigt. Indlæggelsesmønstret for borgerne på de socialpsykiatriske 

bosteder bør derfor løbende monitoreres. 


I januar 2011 udarbejdes opgørelse over antal indlæggelser og 

indlæggelsesdage for borgere på de socialpsykiatriske bosteder 

Orion, Lunden, Klintegården, Skovvænget og Skibbyhøj. 

Hvert år fra 2012 udarbejdes i januar en opgørelse over antal 

indlæggelser og indlæggelsesdage for borgerne på Orion, Lunden, 

Klintegården, Skovvænget og Skibbyhøj. Der foretages en 

analyse af data. 

Hvis antallet af indlæggelser/indlæggelsesdage stagnerer eller 

stiger, fortages en analyse af årsagerne og der udarbejdes en 

handleplan for at nedbringe indlæggelserne/indlæggelsesdagene. 

5.3. BEBOERTILFREDSHED 

Beboernes tilfredshed vil blive målt igen i 2013. 


De regionale socialpsykiatriske bosteder gennemfører i 2013 en 

tilfredshedsundersøgelse, der vil vise, om tilfredsheden er øget i 

forhold til 2010. 

7 

Tilbudsportalen er en database, der indeholder alle sociale tilbud, som kommunerne kan visitere til. 

12



BILAG 1 

EVIDENSNIVEAUER 8 

Evidensniveau 

1 

Undersøgelser 

a) Systematisk review eller metaanalyse af homogene 

randomiserede kontrollerede forsøg. 

b) Randomiseret kontrolleret forsøg. 

c) Absolut effekt. 

Forklaring 

Review er en gennemgang af forskningslitteratur, 

hvor samme behandling/problemstilling har været 

undersøgt. 

Metaanalyse er en proces, hvor der anvendes en 

kvantitativ metode til at opsummere resultaterne 

fra sammenlignelige undersøgelser. 

Ved randomiserede undersøgelser trækkes der 

lod om, hvilke personer der modtager den behandling, 

der undersøges. Er forsøget dobbelt blindet, 

ved hverken patient eller behandler, hvem der 

modtager den aktive medicin. 

Resultatet af behandlingen sammenlignes altid 

med en kontrolgruppe. 

FAGLIGHED 

ANSVAR 

RESPEKT 

UDVIKLING 

2 a) Systematisk review af homogene kohortestudier 

b) Kohortestudie 

c) Databasestudier 

Kohortestudie er en undersøgelse over tid, hvor 

man følger effekten af en behandling hos to grupper 

patienter. Der dannes to grupper, der er sammenlignelige. 

Den ene gruppe modtager den behandling, 

der undersøges, den anden gruppe er 

kontrolgruppe. 

Databasestudier er undersøgelser, hvor effekten 

af en behandling undersøges ved udtræk fra dokumentation 

i databaser. Undersøgelserne er retrospektive, 

det vil sige undersøger det, der er sket. 

3 a) Systematisk review af case-controlundersøgelser 

b) Case-control-undersøgelser 

Case-control-undersøgelser er retrospektive undersøgelser, 

der sammenligner et bestemt karakteristika 

ved individer med individer uden disse karakteristika. 

Metoden bruges ofte til at forudsige 

udviklingen af livsstilssygdomme. 

4 Opgørelser, kasuistikker Kasuistikker er sygehistorier, der beskriver en 

eller flere patienters behandlingsforløb. Forløbet 

diskuteres, og der fokuseres på det lærerige i forløbet 

. 

5 Ekspertmeninger uden eksplicit kritisk evaluering, 

eller baseret på patofysiologi, laboratorieforskning 

eller tommelfingerregler. 

Patofysiologi er en fysiologisk tilstand, der er i 

stand til at fremkalde sygdom. 

8 

Evidensniveauerne er beskrevet i ”Alkohol - en medicinsk Teknologivurdering” udgivet af Sundhedsstyrelsen 2005 

9 

Definitionen hentet fra manuskriptvejledning i Ugeskrift for læger 

14 15

Region Hovedstadens Psykiatri 

Kristineberg 3 

2100 København Ø 

Tlf: 4511 2000 

www.psykiatri-regionh.dk 

Grafisk design: Koncern Kommunikation, Grafik & TV 

Foto: Phillip Drago Jørgensen, Lars Gundersen og Tine Juel 

November 2010 

Billederne i strategien med borgere og medarbejdere viser situationer 

fra hverdagen i Region hovedstadens Psykiatri. 

Psykiatri 

Ordre nr: 15199

Kvalitets-strategi 2010-2015 - Region Hovedstadens Psykiatri

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?