Arbejdsliv og fritidsliv - Erhvervsstyrelsen

MEDARBEJDERBLAD FOR ØKONOMI- OG ERHVERVSMINISTERIET MARTS 2008
23
Kjeld Larsen foran det gamle lodshus
i Nordby, hvor han bor.
Set udefra er der unægtelig mere eventyr
over at bevæge sig rundt i sodsværtede omgivelser
for at lede efter årsagen til en brand,
end der er over at forbygge el-brande og
–ulykker og arbejde med sikkerhedsstandarder
på kontoret. Men set fra inspektør Kjeld
Larsens stol i Sikkerhedsstyrelsen er det
forebyggende arbejde en både interessant
og meget væsentlig opgave.
Og som borger kan vi da også kun være
taknemmelige for, at nogen holder øje med,
at vinduer og døre er produceret, så de tager
hensyn til børns sikkerhed, at nyrestensknuseren
ikke sender strøm igennem os eller at
den batteridrevne hospitalsseng ikke eksploderer,
for nu bare at nævne noget af det,
Kjeld Larsen har arbejdet med.
Den aktive brandefterforskning, hvor Kjeld
Larsen fulgtes med politiet ud på brandstederne,
stoppede nogenlunde samtidig med,
at den nydannede Sikkerhedsstyrelse i 2004
flyttede fra København til Esbjerg. Sikkerhedsstyrelsen
har ikke længere ressourcer til
den opgave, som i dag udføres af politiet i
samarbejde med en privat virksomhed.
Ny familie
Men skiftet i arbejdsopgaver er næsten den
mindste af de forandringer, den nu 61-årige
Kjeld Larsen har været igennem de sidste fire
år. For det er sin sag at blive forflyttet som
57-årig fra et veletableret liv i København til
den anden ende af landet. Og de politikere,
der tog beslutningen om lægge Sikkerhedsstyrelsen
i den vestjyske by, havde da heller
ikke nogen høj stjerne hos ham. Men det
var dengang. I dag takker han sandsynligvis
de samme politikere, for Esbjerg betød
ganske vist et farvel til den nære kontakt til
de voksne børn og barnebarnet, men betød
samtidig et goddag til et helt nyt liv.
Kort efter ankomsten mødte han nemlig
17 år yngre Pia. Og i dag danner de familie
sammen med hendes to sønner. De bor i
dag i et mere end 200 år gammelt lodshus i
Nordby på Fanø, og de to voksne tager hver
dag den 12 minutter lange færgetur fra øen
til fastlandet for at passe deres arbejde,
mens sønnerne går i skole på Fanø. Og Kjeld
Larsen og fruen kan følges ad hele vejen.
Hun er nemlig efter deres møde også blevet
ansat i Sikkerhedsstyrelsen, hvor hun beskæftiger
sig med metrologi ikke at forveksle
med meteorologi. Metrologi har ikke
det fjerneste med vejret at gøre, men handler
om mål og vægt.
Kjeld Larsen lægger overhovedet ikke skjul
på, at der aldrig har stået Esbjerg på hans
drømme. Han er født i København og har
boet der størstedelen af sit liv bortset fra en
afstikker til et mindre fiskeleje på Sjælland og
to år i Grønland for mange år siden. Så han
følte sig nærmest deporteret, men var alligevel
ikke i tvivl om, at han skulle følge med
vest på. Han syntes faktisk heller ikke, han
havde andre muligheder.
For uanset snakken om gråt guld regnede
han ikke med, at arbejdsgiverne ville stå i
kø for at ansætte en 57-årig elektriker med
speciale i brandefterforskning. Desuden talte
det med, at han havde lang optjeningstid på
sin tjenestemandspension, så han pakkede
altså flyttekasserne.
Aldrig fortrudt
Man skal ikke tale længe med Kjeld Larsen
for at blive klar over, at glæden ved den
nye familie overskygger alle besværligheder
ved at blive revet op med rode i en moden
alder. Han savner da det nære samvær med
børnene og barnebarnet, men ”har ikke et
øjeblik fortrudt” sin beslutning. Og så er der
jo heller ikke længere til København, end at
det stadig er muligt at holde en kontinuerlig
kontakt med familien på Sjælland.
Han har heller aldrig forsøgt at holde fast
i sit københavnerliv. I modsætning til mange
af hans kolleger, der stadig pendler mellem
Vestjylland og København, besluttede han fra
starten, at han ville bo i det vestjyske.
”Jeg satsede meget på at blive integreret
og skabe mig et godt liv her, og blev hurtig
klar over, at så var jeg nødt til at engagere
mig”, siger Kjeld Larsen. Og det gjorde han så
i forbindelse med den helt store fritidsinteresse
– ridningen – hvor han i løbet af meget
kort tid efter ankomsten til Vestjylland sad
som næstformand i den lokale rideklub. Det
var i øvrigt også på ridebanen, han mødte
Pia, der ligesom han har forelsket sig i at
tilbringe fritiden til hest.
Fanø som kompromis
Og hvorfor så Fanø Af den enkle grund, at
Pia ikke ville bo i Hjerting, hvor Kjeld Larsen
havde slået sig ned og han under ingen
omstændigheder ville bo inde Esbjerg. Så
kompromisset blev Fanø.
”Jeg vil ikke tale dårligt om Esbjerg, men
her lugter altså af fisk”, siger Kjeld Larsen,
der dog i samme åndedrag understreger, at
der er fuldt gang i både erhvervs- og kulturlivet
i Esbjerg. Men det var altså ikke nok til
at få ham til at slå sig ned i byen. Og i dag
nyder de ø-livet.
Uanset hvor glad han er for livet på Fanø,
savner han København, eller rettere de kulturinstitutioner,
han var flittig bruger af. Men
især savner han Studieskolen, landets største
sprogskole. Den har han benyttet mere flittigt
end de fleste - han har blandt andet læst
græsk, tyrkisk, bulgarsk – og han er slet ikke
færdig med at lære fremmede sprog. Om ikke
før, så tager han det op igen, når han bliver
pensioneret.
Til den tid vil han ikke afvise, at adressen
bliver København igen. ”Jeg kan ikke rigtig
se mig selv som pensionist på Fanø eller i
Esbjerg. Det har jeg for meget krudt bagi
til”. En anden mulighed er en kombination
af Fanø og København. Men det varer længe
endnu, understreger han. Da han blev forflyttet
til Esbjerg ”truede” han med, at så blev
han altså også i Sikkerhedsstyrelsen, til han
bliver 70. Og det har han tænkt sig at holde
fast ved.