BCN's årsberetning 2010 - Bevaringscenter Nordjylland
BCN's årsberetning 2010 - Bevaringscenter Nordjylland
BCN's årsberetning 2010 - Bevaringscenter Nordjylland
Create successful ePaper yourself
Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.
årsberetning <strong>2010</strong><br />
bevaring & restaurering
2<br />
Årsberetning <strong>2010</strong> for<br />
<strong>Bevaringscenter</strong> <strong>Nordjylland</strong><br />
Udgiver<br />
<strong>Bevaringscenter</strong> <strong>Nordjylland</strong><br />
Storemosevej 8<br />
DK-9310 Vodskov<br />
Tlf. +45 9829 2455<br />
bcn@bcnord.dk<br />
www.bcnord.dk<br />
Sats<br />
Ole Jespersen,<br />
<strong>Bevaringscenter</strong> <strong>Nordjylland</strong><br />
Tryk<br />
Novagraf A/S<br />
Lyngvej 3, 9000 Aalborg<br />
www.novagraf.dk<br />
Copyright © 2011<br />
<strong>Bevaringscenter</strong> <strong>Nordjylland</strong><br />
ISBN 978-87-994456-0-8<br />
Gipsbuste af digter og marinemaler<br />
Holger Drachmann (1846-1908).<br />
Udført og signeret af P.S. Krøyer.<br />
Foto: Ole Jespersen.<br />
Forside<br />
Digter og marinemaler Holger Drachmanns<br />
fingerring fremstillet 1906<br />
af Georg Jensen Sølv efter tegning<br />
af J.F. Willumsen. Ringen er af guld<br />
med indfattet oval safir. Relieffet er<br />
i drevet sølv. Signeret J.F.W. Motivet<br />
er taget fra Holger Drachmanns<br />
skuespil »Hr. Oluf han rider«.<br />
Hustruen Soffi skænkede ringen til<br />
Holger Drachmann ved hans 60-års<br />
fødselsdag den 9. oktober 1906.<br />
Ringen tilhører Drachmanns Hus,<br />
Skagen. Foto: Ole Jespersen.<br />
Årsberetning <strong>2010</strong>
Indhold<br />
3<br />
4<br />
7<br />
8<br />
10<br />
10<br />
11<br />
12<br />
16<br />
22<br />
24<br />
26<br />
29<br />
34<br />
Beretning <strong>2010</strong><br />
Bestyrelse<br />
Medarbejdere<br />
Kursusdeltagelse<br />
Foredrag og undervisning<br />
Medlemskaber<br />
Drachmanns Hus<br />
Ud at se før DSB<br />
Gjesing kirke restaureres<br />
Søm og nagler i læssevis<br />
Bevaring af dias<br />
Arbejde for brugerne<br />
Rekvirerede opgaver i <strong>2010</strong><br />
Stegespyd af jern med tvundet<br />
stang og udhamret sværdformet<br />
spyd. Længde 73 cm. Jernstangen<br />
er tvundet for at give en jævn<br />
og gennemgående varme under<br />
stegningen. Spydet er velegnet til<br />
stegning af større kødstykker.<br />
Typen kendes også fra svenske og<br />
norske kvindegrave fra vikingetiden<br />
og fra en vognfadingsgrav<br />
ved Fyrkat. Fundet Algade 9,<br />
Aalborg. Middelalder.<br />
Aalborg Historiske Museum.<br />
Foto: Ole Jespersen.<br />
Årsberetning <strong>2010</strong>
Beretning <strong>2010</strong><br />
4<br />
<strong>Bevaringscenter</strong> <strong>Nordjylland</strong> (BCN) er<br />
en selvejende institution, der har til<br />
formål at yde bevaringsfaglig bistand<br />
til de museer og andre kulturbevarende institutioner,<br />
som har indgået samarbejdsaftale med<br />
bevaringscenteret. BCN’s drift finansieres delvist<br />
gennem offentlige tilskud fra Kulturarvsstyrelsen<br />
og delvist ved betaling for ydelser fra<br />
de tilknyttede institutioner. Desuden har BCN<br />
en indtægt fra kunder udenfor museumsverdenen,<br />
fx kirker, institutioner og private.<br />
BCN ligger i Hammer Bakker, Storemosevej<br />
8 i Vodskov. Bygningen ejes af Aalborg Kommune<br />
og udlejes til bevaringscenteret.<br />
Det faste personale består af seks fagkonservatorer<br />
og en sekretær på deltid. Desuden har<br />
der i <strong>2010</strong> været flere projektansatte fagkonservatorer<br />
og andet personale.<br />
enkelte bruger kan vurdere, hvilke opgaver der<br />
skal prioriteres.<br />
En del af arbejdstiden hos BCN er afsat til<br />
rekvireret arbejde for at sikre en tilstrækkelig<br />
indtægt, der kan fastholde det eksisterende personale<br />
og dermed den faglige bredde i tilbuddet<br />
til brugerne.<br />
I <strong>2010</strong> igangsatte kulturministeren en udredning,<br />
der skal komme med anbefalinger<br />
og forslag til fremtidssikring af museumslandskabet.<br />
Udredningens anbefalinger skal danne<br />
grundlag for en eventuel revision af museumsloven.<br />
Resultat af museumsudredningen er<br />
endnu ikke kendt, hvilket har betydet, at bevaringscenterets<br />
samarbejdspartnere i fællesskab<br />
med BCN har besluttet at udforme kontrakter<br />
for et år ad gangen, indtil konsekvenserne af<br />
museumsudredningen er kendt i 2011.<br />
Samarbejdsaftaler<br />
For perioden 2008-<strong>2010</strong> har <strong>Bevaringscenter</strong><br />
<strong>Nordjylland</strong> indgået samarbejdsaftaler med i<br />
alt 10 institutioner. Aftalerne er udformet som<br />
individuelle kontrakter mellem BCN og brugerne,<br />
og kontrakterne fastsætter betaling for en<br />
andel af BCN’s arbejde. I andelen indgår både<br />
løsning af individuelle opgaver samt en række<br />
aktiviteter, som kommer brugerne i fællesskab<br />
til gode, fx kurser, metodeblade, tværmuseale<br />
projekter, nyhedsbreve og faglig opdatering.<br />
Ved årets begyndelse udmeldes et forventet<br />
samlet antal producerede timer for året, så den<br />
Økonomi<br />
For at kunne opretholde et bredt fagligt tilbud<br />
til vores samarbejdspartnere, er det også fremover<br />
nødvendigt at hente indtægter udefra, da<br />
tilskuddet fra staten og museerne ikke dækker<br />
alle driftsomkostninger. Det rekvirerede arbejde<br />
havde i <strong>2010</strong> et omfang, som dels sikrede<br />
den faste bemanding og dels gav et mindre<br />
overskud. Overskuddet blev blandt andet brugt<br />
til markedsføring, anskaffelser og ansættelser.<br />
<strong>Bevaringscenter</strong>et har i <strong>2010</strong> indgået i flere<br />
store projekter med samarbejdspartnere uden<br />
for regionen såsom restaureringsarkitekter og<br />
Ølbolle af udskåret træ,<br />
rødmalet med norsk<br />
rosemaleri.<br />
Drachmanns Hus.<br />
Foto: Ole Jespersen.<br />
Årsberetning <strong>2010</strong>
andre konserveringsværksteder. Ved at udvide<br />
det geografiske arbejdsområde har BCN muliggjort<br />
en større indtjening på rekvirerede midler.<br />
Årets gang<br />
5<br />
For <strong>Bevaringscenter</strong> <strong>Nordjylland</strong> har <strong>2010</strong> været<br />
et interessant og aktivt år med et fortrinligt<br />
samarbejde med kunder og andre samarbejdspartnere.<br />
Værkstedets medarbejdere har<br />
ydet rådgivning i emner, der spænder vidt fra<br />
tilstandsvurderinger af samlinger til vejledning<br />
i forbindelse med den daglige rengøring<br />
og vedligeholdelse, ligesom et bredt udvalg af<br />
forskelligartede genstande er gået ud og ind ad<br />
dørene. Blandt genstandene kan nævnes brudekjoler,<br />
mønter, middelalderlige vanddrukne<br />
sildekåge, postvogne, skeletter, malerier, akvareller,<br />
musselmalet porcelæn og læderbetrukne<br />
barokstole.<br />
En opgave, som fyldte meget i <strong>2010</strong>, var<br />
istandsættelsen af Drachmanns Hus i Skagen –<br />
et projekt, som blev udført i samarbejde med<br />
restaureringsarkitekt Søren Kibsgaard og Drachmanns<br />
Hus. <strong>Bevaringscenter</strong>ets opgave var<br />
at stå for projekteringen og udførelsen af det<br />
praktiske arbejde i forbindelse med inventaret –<br />
herunder nedtagning, rengøring, fotografering,<br />
registrering og frysedesinfektion. Lone Billeschou<br />
Juhl og Ole Jespersen var projektansvarlige,<br />
hvilket også indebar, at de i foråret <strong>2010</strong><br />
havde arbejdsplads i Skagen. De genstande,<br />
som behøvede aktiv konservering, blev udtaget<br />
og er i løbet af efteråret og vinteren blevet<br />
konserveret hos BCN. Projektet fortsætter ind i<br />
2011, hvor inventaret i foråret flyttes tilbage til<br />
det nyrestaurerede hus.<br />
Vi har i flere tilfælde samarbejdet med Fælleskonserveringen<br />
i Århus om store projekter<br />
og opgaver, hvor Pascal Faudot har bidraget<br />
med sin ekspertise indenfor trækonserveringsområdet.<br />
I begyndelsen af året arbejdede vi således<br />
sammen om istandsættelsen af Brøndums<br />
spisesal på Skagens Museum, og senere på året<br />
har vi indgået samarbejde i forbindelse med<br />
istandsættelse af det historiske kirkeinventar i<br />
Gjesing kirke, Århus Stift.<br />
Ole Jespersens store kulturhistoriske og<br />
håndværksmæssige viden indenfor karetmagerområdet<br />
har i årets løb resulteret i flere vognhistoriske<br />
konsulentopgaver både i og udenfor<br />
regionen. Blandt andet er Ole Jespersen af<br />
Den kongelige Stald-Etat inddraget som faglig<br />
konsulent i et projekt omkring udskiftning af<br />
Guldkaretens bukdækken, ligesom flere museer<br />
og konserveringscentre har trukket på Oles viden.<br />
I karetmagerværkstedet var et af årets restaureringsprojekter<br />
konserveringen af to postvogne<br />
fra Post- og Tele Museum i København.<br />
Indenfor det arkæologiske område har vi –<br />
udover et antal mindre fund – hovedsageligt<br />
arbejdet med tre store udgravninger. For Vesthimmerlands<br />
Museum har vi arbejdet med et<br />
projekt om konservering af genstande fra en<br />
vikingetidsgravplads ved Næsby, hvor én af<br />
tre vognfadingsgrave indeholdt et meget sjældent<br />
firkantet skrin. For Vendsyssel Historiske<br />
Museum har vi arbejdet med en stor mængde<br />
keramik fra en gravplads ved Lundergård dateret<br />
til ældre- og yngre romersk jernalder, og for<br />
<strong>Nordjylland</strong>s Historiske Museum har vi afsluttet<br />
konserveringen af fund fra en middelalderudgravning<br />
i Algade, Aalborg midtby.<br />
I januar <strong>2010</strong> dannede BCN rammen om<br />
tv-programmet på DR1 »Hvad er det værd«.<br />
Udover en fantastisk reklameværdi fik vi mulighed<br />
for at fortælle om vores ofte usynlige virke<br />
indenfor museumsområdet.<br />
<strong>Bevaringscenter</strong>et var også repræsenteret ved<br />
ICCOM – WOAM konferencen i Greenville,<br />
South Carolina i USA, hvor Hanne Billeschou<br />
Japansk tempellampe<br />
efter restaurering.<br />
Fra Drachmanns Hus,<br />
Skagen.<br />
Foto: Ole Jespersen.<br />
Årsberetning <strong>2010</strong>
6<br />
Juhl – støttet af midler fra Kulturarvsstyrelsen –<br />
holdt foredrag om frysning af vanddrukket træ.<br />
BCN måtte desværre fra begyndelsen af september<br />
undvære daglig leder Marianne Thorling<br />
Hadsund på grund af sygemelding. Hanne<br />
Billeschou Juhl er ansat som konstitueret leder<br />
under Marianne Hadsunds fravær.<br />
Lisbeth Præstegaard Jensen genoptog arbejdet<br />
hos BCN efter sin studieorlov. Lisbeth har<br />
gennemført undervisningen på Konservatorskolens<br />
Kandidatuddannelse og kan nu bidrage<br />
med den viden, hun har tilegnet sig på studiet.<br />
Lisbeth er hos BCN to dage om ugen, så specialet<br />
kan færdiggøres samtidig med, at museerne<br />
igen i 2011 har mulighed for at trække<br />
på Lisbeths faglige kompetence indenfor det<br />
grafiske område.<br />
Igen i år har BCN været praktiksted for konservatorstuderende<br />
fra udlandet. Værkstedet<br />
har igennem årene udadtil etableret sig som et<br />
attraktivt praktiksted, og vi får stadig flere henvendelser<br />
fra udenlandske universiteter. I <strong>2010</strong><br />
havde vi to kandidatstuderende fra henholdsvis<br />
Finland og Frankrig.<br />
I løbet af <strong>2010</strong> har BCN deltaget i møder og<br />
drøftelser om museumsudredningen. Den endelige<br />
rapport kommer i 2011, hvor vi spændt<br />
afventer hvilke konsekvenser, udredningen får<br />
for både <strong>Bevaringscenter</strong> <strong>Nordjylland</strong> og hele<br />
museumsområdet.<br />
20. januar var <strong>Bevaringscenter</strong><br />
<strong>Nordjylland</strong> med i<br />
tv-programmet »Hvad er<br />
det værd« på DR1.<br />
Inden optagelsen instrueres<br />
maleri konservator Susanne<br />
Björk lund af programvært<br />
Louise Sloth og fotograf<br />
Michael Holgaard.<br />
Fotos: Ole Jespersen.<br />
Årsberetning <strong>2010</strong>
Bestyrelse<br />
I<br />
<strong>2010</strong> blev der nedsat en ny bestyrelse bestående<br />
af seks medlemmer. Ifølge vedtægterne<br />
for <strong>Bevaringscenter</strong> <strong>Nordjylland</strong><br />
skal bestyrelsen bestå af to repræsentanter for<br />
de statsanerkendte museer og andre kulturbevarende<br />
institutioner indenfor regionen, med<br />
hvem bevaringscenteret har indgået samarbejdsaftale<br />
samt tre repræsentanter for Kommunekontaktrådet<br />
for Region <strong>Nordjylland</strong>.<br />
Kommunekontaktrådet har dog valgt ikke længere<br />
at udpege medlemmer til bestyrelsen.<br />
På et valgmøde blandt brugerne blev der udpeget<br />
en bestyrelse bestående af repræsentanter<br />
for brugerne. Den nye bestyrelse skal fungere<br />
som en midlertidig bestyrelse med mandat til<br />
at arbejde for en større kommunal eller anden<br />
ekstern repræsentation samt gennemføre den<br />
nødvendige vedtægtsændring. Funktionsperioden<br />
blev ikke fastlagt.<br />
Den nye bestyrelse fik flg. sammensætning:<br />
• Michael Ax, museumsleder, Skagen By- og<br />
Egnsmuseum (formand)<br />
• Aase Bak, museumsinspektør, KUNSTEN<br />
• Bodil Frandsen, museumsinspektør, <strong>Nordjylland</strong>s<br />
Historiske Museum<br />
• Ole Jespersen, karetmager, <strong>Bevaringscenter</strong><br />
<strong>Nordjylland</strong> (medarbejderrepræsentant)<br />
• Sine Kildeberg, museumsdirektør, Vendsyssel<br />
Kunstmuseum<br />
• Mogens Thøgersen, museumsdirektør, Vendsyssel<br />
Historiske Museum (repræsentant for<br />
NMU)<br />
• <strong>Bevaringscenter</strong> <strong>Nordjylland</strong>s leder,<br />
Marianne Thorling Hadsund fungerer som<br />
sekretær for bestyrelsen.<br />
I <strong>2010</strong> blev der afholdt fire bestyrelsesmøder: 2.<br />
marts, 22. juni, 7. september og 8. december.<br />
Mødernes indhold var især bestyrelsens sammensætning<br />
og konstituering, nye kontrakter<br />
med brugerne, økonomi samt personaleforhold.<br />
Konservator Hanne Billeschou Juhl deltog i<br />
mødet den 8. december som stedfortræder for<br />
Marianne Thorling Hadsund.<br />
7<br />
Champagnepropperne<br />
sprang den 17. maj <strong>2010</strong> i<br />
Skagen, da <strong>Bevaringscenter</strong><br />
<strong>Nordjylland</strong>s medarbejdere<br />
gjorde et opsigtsvækkende<br />
fund i Drachmanns Hus.<br />
Læs mere side 12-15.<br />
Foto: Ole Jespersen.<br />
Årsberetning <strong>2010</strong>
Medarbejdere<br />
8<br />
Fastansatte i <strong>2010</strong><br />
• Marianne Thorling Hadsund, ledende konservator<br />
(sygemeldt fra 8. september)<br />
• Hanne Billeschou Juhl, konservator, Cand.<br />
Scient.Cons. (konstitueret leder fra 18. november)<br />
• Lisbeth Præstegaard Jensen, konserveringstekniker<br />
• Lone Billeschou Juhl, konserveringstekniker<br />
• Ole Jespersen, karetmager<br />
• Pascal Faudot, møbelsnedker<br />
• Ane Hvorslev, sekretær, deltid.<br />
Konserveringstekniker Lisbeth Præstegaard Jensen<br />
var frem til medio oktober fortsat på studieorlov<br />
for at arbejde med sin kandidatuddannelse<br />
på Konservatorskolen.<br />
Øvrige medarbejdere <strong>2010</strong><br />
• Hanne Lauritsen, håndarbejdslærer, 8. november<br />
- 20. januar 2011<br />
• Inge Bente Nielsen, medhjælper, 6. april - 31.<br />
maj<br />
• Jens Christian Nymose, konserveringstekniker,<br />
17.-20. maj<br />
• Laura Hesel Bonde, Bach.Scient.Cons, 5. juli<br />
- 30. juli<br />
• Lene Bertram, bygningssnedker, 4. januar -<br />
26. februar<br />
• Ronni Moric, maskinsnedker, 3.-30. maj<br />
• Signe Skriver Hedegaard. Cand.Scient.Cons,<br />
23. august - 10. september<br />
• Tom Hovalt Nielsen, medhjælper, 2. august<br />
- 30. september.<br />
Håndarbejdslærer Hanne Lauritzen var i virksomhedspraktik<br />
i den kulturhistoriske afdeling.<br />
Hanne Lauritsen fortsatte i afdelingen frem til<br />
primo 2011.<br />
Medhjælper Inge Bente Nielsen var ansat som<br />
medhjælper på Drachmann-projektet. Inge<br />
Bente Nielsen er fungerende kustode i Drachmanns<br />
Hus.<br />
Konserveringstekniker Jens Christian Nymose var<br />
ligeledes ansat i forbindelse med Drachmannprojektet.<br />
Jens Christian er uddannet som<br />
grafisk konservator på Det Kongelige Danske<br />
Kunstakademi og er desuden udlært fagfotograf.<br />
Bach.Scient.Cons. Laura Hesel Bonde var ansat<br />
til at varetage opgaver indenfor malerikonservering.<br />
Laura Hesel Bonde er uddannet på Det<br />
Kongelige Danske Kunstakademi.<br />
T.v. Nora Salonen,<br />
bachelorstuderende fra<br />
Metropolia University of<br />
Applied Sciences, Finland<br />
var i praktik i den kulturhistoriske<br />
afdeling.<br />
T.h. Tom Hovalt Nielsen<br />
var i virksomhedspraktik i<br />
møbelværkstedet.<br />
Fotos: BCN.<br />
Årsberetning <strong>2010</strong>
9<br />
Marion Bernard – kandidatstuderende<br />
fra Pantheon-Sorbonne<br />
universitetet i<br />
Paris – var i praktik i den<br />
kulturhistoriske afdeling.<br />
Foto: Lone Billeschou Juhl.<br />
Bygningssnedker Lene Bertram var i virksomhedspraktik<br />
i møbel- og karetmagerværkstedet.<br />
Maskinsnedker Ronni Moric var i virksomhedspraktik<br />
i møbelværkstedet.<br />
Cand.Scient.Cons. Signe Skriver Hedegaard var<br />
ansat til at varetage malerikonservering. Signe<br />
Skriver Hedegaard er uddannet på Det Kongelige<br />
Danske Kunstakademi.<br />
var i praktik i den kulturhistoriske afdeling fra<br />
5. juli - 29. september. Nora havde Lone Billeschou<br />
Juhl som vejleder. Nora er desuden uddannet<br />
arkæolog fra University of Helsinki.<br />
Rengøring<br />
Rengøringen blev varetaget af personale fra<br />
Proff-Service ApS.<br />
Medhjælper Tom Hovalt Nielsen var i virksomhedspraktik<br />
i møbelværkstedet hos Pascal<br />
Faudot.<br />
Praktikanter <strong>2010</strong><br />
Marion Bernard, kandidatstuderende fra<br />
Pantheon-Sorbonne universitetet i Paris var i<br />
praktik i den kulturhistoriske afdeling fra 15.<br />
september til 17. december. Marion havde<br />
Hanne Billeschou Juhl som vejleder. Marion er<br />
desuden uddannet arkæolog.<br />
Nora Salonen, bachelorstuderende fra Metropolia<br />
University of Applied Sciences, Finland,<br />
Lokkesvane efter<br />
konservering.<br />
Læsø Museum.<br />
Foto: Ole Jespersen.<br />
Årsberetning <strong>2010</strong>
Kursusdeltagelse<br />
10<br />
Hanne Billeschou Juhl<br />
24.-28. maj. 11th ICOM-CC WOAM WG<br />
meeting. East Carolina University, North Carolina,<br />
USA.<br />
24. august. Arkæologisk jern – den evige udfordring.<br />
Museernes <strong>Bevaringscenter</strong> Skive.<br />
ODM.<br />
1. november. Lys på museet. Charlottenborg.<br />
KEP.<br />
Lone Billeschou Juhl<br />
23.-24. marts. Skadefri skadedyrsbekæmpelse<br />
– om problemerne omkring forskellige metoder<br />
til skadedyrsbekæmpelse. Svendborg. KEP<br />
Symposium.<br />
8. september. Emballage III. Emballage og klima.<br />
Brede. Samlingsnetværket.<br />
24. august. Arkæologisk jern – den evige udfordring.<br />
Museernes <strong>Bevaringscenter</strong> Skive.<br />
ODM.<br />
Marianne Thorling Hadsund<br />
14. januar. Emballage I. Nationalmuseets brug<br />
af emballager og eksempler på pakning til<br />
transport. Samlingsnetværket.<br />
11.-12. marts. Konserveringsfagligt ledelsesseminar.<br />
Odense. ODM.<br />
Ole Jespersen<br />
2.-4. marts og 10.-11. marts. Adobe Photoshop<br />
billedbehandling. Media College Aalborg.<br />
23.-24. marts. Skadefri skadedyrsbekæmpelse –<br />
om problemerne omkring forskellige metoder<br />
til skadedyrsbekæmpelse. KEP Symposium.<br />
29.-30. marts. Microsoft Access database. Media<br />
College Aalborg.<br />
29. juni. Adobe Bridge. Media College Aalborg.<br />
1. november. Lys på museet. Charlottenborg.<br />
KEP.<br />
Pascal Faudot<br />
1. november. Lys på museet. Charlottenborg.<br />
KEP.<br />
Foredrag og undervisning<br />
Hanne Billeschou Juhl<br />
27. maj. »The ability of waterlogged wood to<br />
resist freezing«. 11th ICOM-CC WOAM WG<br />
meeting. East Carolina University. North Carolina.<br />
USA.<br />
17. august. »Frysning af vanddrukkent træ«.<br />
Konserveringscenter Vest. Frysetørringsgruppen.<br />
Lone Billeschou Juhl<br />
22. april. Pakning og emballering af arkæologisk<br />
materiale. Emballage II. Randers. Samlingsnetværket.<br />
Årsberetning <strong>2010</strong>
Medlemskaber<br />
<strong>Bevaringscenter</strong> <strong>Nordjylland</strong> er medlem af følgende<br />
organisationer:<br />
• Arbeitsgemeinschaft der Restauratoren<br />
• Dansk Antikvitets Conservator Laug<br />
• Dansk Tekstilhistorisk Forening<br />
• International Council of Museums (ICOM)<br />
• Jysk Arkæologisk Selskab<br />
• Konservatorernes Efteruddannelsespulje<br />
(KEP)<br />
• Museumstjenesten<br />
• Nordisk Konservatorforbund (NKF)<br />
• Organisationen Danske Museer (ODM)<br />
• The Institute of Paper Conservation<br />
• The International Institute for Conservation<br />
of Historic and Artistic Works.<br />
Under NKF deltager værkstedets personale i<br />
arbejdsgrupperne for tekstil, papir, røntgen og<br />
arkæologi.<br />
Under ODM er Marianne Hadsund aktiv i<br />
følgende netværk: Fagpolitisk netværk for bevaringsområdet<br />
og Tværfagligt netværk for<br />
museernes samlinger, hvor hun er medlem af<br />
styregruppen.<br />
Ole Jespersen er medlem af ODM’s Håndværks-<br />
og Industripulje.<br />
BCN deltager desuden i møder i Nordjyske<br />
Museers Udviklingsråd.<br />
Detalje af skade på én<br />
af nedenstående tavler<br />
før restaurering.<br />
Foto: Lone Billeschou Juhl.<br />
11<br />
Forgyldning af Hein<br />
Heinesen bronzetavle fra<br />
1968 i Dokkedal Kirke.<br />
Foto: Ole Jespersen<br />
Årsberetning <strong>2010</strong>
Drachmanns Hus<br />
12<br />
Af Ole Jespersen<br />
En af de store opgaver i <strong>2010</strong> betød to<br />
måneders forlægning til Skagen og arbejde<br />
i Drachmanns Hus. Efter knap<br />
100 år som museum skulle huset gennemgå<br />
en total restaurering, og <strong>Bevaringscenter</strong> <strong>Nordjylland</strong><br />
fik opgaven med at rengøre, registrere,<br />
fotografere og nedpakke de mere end 1.000<br />
genstande i huset. Udvalgte genstande blev<br />
desuden pakket til senere konservering i BCN’s<br />
værksted.<br />
Drachmanns hus blev bygget i 1828 af degnen<br />
Laurits Høm, der virkede ved den nærliggende<br />
Vesterby Skole. I 1902 købte Holger<br />
Drachmann bindingsværkshuset af den daværende<br />
ejer, ba ger Høm, og gennemførte en<br />
større ombygning. Han indrettede sig et kunstnerhjem<br />
med atelier og kaldte huset »Pax«.<br />
Holger Drachmann døde i 1908, 61 år gammel<br />
og havde da en enestående position i skandinavisk<br />
kunst- og kulturliv. Han efterlod sig<br />
et omfattende forfatterskab og en lang række<br />
dramatiske marinemalerier.<br />
I 1910 solgte hustruen Soffi Drachmann<br />
huset til »Komiteen for Drachmanns Hus paa<br />
Skagen«, der ville lade huset bestå intakt som<br />
mindestue for digteren. Fra juni 1911 har der<br />
været offentlig adgang til kunstnerhjemmet,<br />
som stadig står med malerier, tegninger og indbo,<br />
næsten som da Holger Drachmann boede<br />
på stedet.<br />
Behov for restaurering<br />
Det hyggelige hus, der ligger midt i en vild<br />
og frodig have med store træer, er gennem de<br />
mange år løbende blevet vedligeholdt. Men<br />
blandt andet på grund af konstruktionen uden<br />
sokkel har huset med tiden pådraget sig alvorlige<br />
skader. I 1975 blev der lagt nyt tag, og sydsidens<br />
murværk og bindingsværk blev restaureret.<br />
Nu er der problemer med fodremmen,<br />
og bindingsværket er generelt i en dårlig stand.<br />
Indendørs har man desuden i nogle år haft et<br />
Soffi og Holger<br />
Drachmann foran<br />
deres hjem i Skagen,<br />
antageligt 1906.<br />
Foto: Drachmanns Hus.<br />
Årsberetning <strong>2010</strong>
13<br />
Da Holger Drachmann<br />
havde købt huset i 1902,<br />
gennemførte han en større<br />
ombygning og tilføjede<br />
atelier.<br />
Foto: Drachmanns Hus.<br />
voksende problem med borebiller. Der er derfor<br />
brug for klimaregulering i huset, så betingelserne<br />
for insektangreb minimeres.<br />
I 2008 udarbejdede arkitektfirmaet Søren<br />
Kibsgaard et projektforslag for restaurering af<br />
Drachmanns Hus. Dette arbejde blev betalt af<br />
Realdania.<br />
Efterfølgende har »Fonden Holger Drachmanns<br />
Hus paa Skagen«, der ejer bygningen,<br />
henvendt sig til en lang række fonde for at få<br />
finansieringen af det totale projekt på plads.<br />
Dette lykkedes i <strong>2010</strong> takket være generøse donationer<br />
fra Realdania, Beckett-Fonden, Knud<br />
Højgaards Fond, Det Obelske Familiefond,<br />
Sonningfonden, Kulturarvsstyrelsen og Drachmannklubben.<br />
Da huset er fredet, sker restaureringen i tæt<br />
samarbejde med Kulturarvsstyrelsen. Arbejdet<br />
medfører, at huset skal tømmes for alt inventar<br />
og genstande. Det omfattende restaureringarbejde<br />
kommer til at strække sig over en lang<br />
periode, der hovedsagelig vil ligge i sommerhalvåret<br />
<strong>2010</strong>. Der vil derfor ikke være adgang<br />
til Drachmanns Hus i sæsonen <strong>2010</strong>.<br />
Restaureringen<br />
BCN’s medarbejdere nedtog, registrerede og<br />
fotograferede alt indbo i løbet af april og maj<br />
<strong>2010</strong>. Alt organisk materiale blev frysedesinficeret<br />
i en frysecontainer, som blev opstillet på<br />
grunden. Alt blev rengjort og efterfølgende magasineret.<br />
Da BCN havde afsluttet sit arbejde,<br />
rykkede bygningshåndværkerne<br />
ind. Snedkerfirmaet Villy<br />
Jørgensen og murerfirmaet Ole<br />
Jørgensen gik i gang med at renovere<br />
nordsiden. Senere fulgte østgavlen<br />
med ateliervinduet, og<br />
samtidig begyndte afrensning<br />
af vestgavlen. I september<br />
<strong>2010</strong> begyndte renovering<br />
af sydsiden. Malerfirmaet<br />
Alf Munch gav<br />
samtidig vinduerne<br />
det første<br />
lag udvendig<br />
maling.<br />
Årsberetning <strong>2010</strong>
14<br />
»Havørn«<br />
Der hænger en Havørn under mit Loft -<br />
den er udstoppet, naa ligemeget.<br />
man ser, den har brugt sine Vinger,<br />
og jeg hører, at Fuglen har skreget.<br />
Holger Drachmann<br />
Hvis man ikke lige kan<br />
se det, så er det Lone<br />
Billeschou Juhl, der er<br />
i gang med at rengøre<br />
Drachmanns havørn.<br />
Foto: Hans Nielsen.<br />
T.h. Foran Drachmanns<br />
Hus står det smukke kastanjetræ<br />
med »lys« i maj.<br />
Det store træs rødder viste<br />
sig dog at have undermineret<br />
gulvet i soveværelset.<br />
Foto: Ole Jespersen.<br />
I løbet af efteråret fortsatte den ind- og<br />
udvendige restaurering af huset. Bygningsrestaureringen<br />
skal være afsluttet 1. april 2011,<br />
hvor BCN’s medarbejdere igen rykker ind for<br />
at genmontere det faste inventar samt indrette<br />
huset med møbler, inventar, malerier og de<br />
øvrige museumsgenstande. Det er planen, at<br />
Drachmanns Hus skal genåbne ved 100-års jubilæet<br />
i juni 2011.<br />
En sand skatkiste<br />
Under tømning af huset gjorde medarbejderne<br />
fra BCN den 17. maj et opsigtsvækkende fund,<br />
idet en lukket slagbænk indeholdt en »dynge«<br />
papirgenstande. Ved nærmere gennemgang<br />
viste det sig, at slagbænken i en lang årrække<br />
havde gemt på en sand skat.<br />
I hulrummet under sædet blev der fundet en<br />
stor stabel papirgenstande, der tilsyneladende<br />
ikke har været kigget på i adskillige år - måske<br />
ikke siden Holger Drachmanns død i 1908.<br />
Genstandene var skadet af fugt og svamp, men<br />
en del var rimelig velbevaret. Blandt disse var<br />
ikke mindre end to hidtil ukendte bygningstegninger<br />
udført af P.S. Krøyer. Tegningerne viser<br />
Drachmanns Hus og dokumenterer således, at<br />
Krøyer har tegnet Holger Drachmanns ombygning<br />
af huset og tilføjelse af atelier. Hidtil har<br />
man antaget, at arkitekt Ulrik Plesner tegnede<br />
ombygningen.<br />
Den ene tegning viser husets facader og forslag<br />
til vinduer i atelieret. Denne tegning er<br />
koloreret i akvarel. Den anden tegning viser<br />
plantegning med indretningsforslag.<br />
I slagbænken blev der gjort flere spændende<br />
fund: Drachmanns håndskrevne punchopskrift,<br />
landkort med indtegnede rejseruter, notesbog<br />
mv.<br />
T.v. <strong>Bevaringscenter</strong><br />
<strong>Nordjylland</strong> indrettede et<br />
mobilt fotoatelier i Drachmanns<br />
Hus, hvor samtlige<br />
genstande blev fotograferet<br />
og registreret i database.<br />
Foto: Jens Nymose.<br />
Årsberetning <strong>2010</strong>
En slagbænk i Drachmanns<br />
Hus indeholdt en<br />
ukendt skat. Ole og Pascal<br />
undersøger genstandene.<br />
Fotos: Jens Nymose.<br />
15<br />
Grafisk konservator Jens<br />
Nymose indrettede hurtigt<br />
et »værksted« i Drachmanns<br />
have og fik afstøvet<br />
og pakket de mange papirgenstande.<br />
Her en hidtil<br />
ukendt bygningstegning<br />
udført af P.S. Krøyer.<br />
Foto: Ole Jespersen<br />
Mange af genstandene var<br />
skadet af fugt og svamp,<br />
men der var også rimeligt<br />
velbevarede skatte iblandt.<br />
Foto: Ole Jespersen.<br />
En af de mest opsigtsvækkende<br />
genstande fra<br />
slagbænken var denne<br />
kolorerede bygningstegning<br />
udført af »SK« alias<br />
P.S. Krøyer.<br />
Foto: Jens Nymose.
Ud og se før DSB<br />
16<br />
Af Ole Jespersen<br />
Der var to Madammer, der fortalte<br />
hinanden de frygteligste Historier<br />
om Dagvognen. Den var væltet<br />
Dagen forud. (H.C. Andersen)<br />
Før jernbanernes tid var det besværligt og<br />
tidskrævende at rejse. Postvæsenet havde<br />
befordret personer siden 1653, og der<br />
var løbende sket forbedringer for de rejsende i<br />
form af bedre vogne og flere ruter. I begyndelsen<br />
af 1800-tallet kørte der postvogne mellem<br />
de store byer, men det gik fortsat langsomt og<br />
var meget dyrt. En rejse fra Odense til København<br />
varede mindst et døgn og ofte mere.<br />
Var man ikke blandt<br />
de velbeslåede, der kunne<br />
rejse i egen vogn, indledte<br />
man som regel sin rejse<br />
i den nærmeste postgård,<br />
hvorfra postens vogne afgik.<br />
Med sin eneret på al<br />
transport af breve, pakker og personer var det<br />
danske postvæsen ikke til at komme udenom i<br />
1800-tallets rejseliv.<br />
Havde man råd, var det muligt at hyre en<br />
ekstrapost, der kørte de rejsende til bestemmelsesstedet<br />
til en fast pris per mil. For de mindre<br />
velbeslåede var eneste alternativ at tage med<br />
den knap så dyre pakkepost, der kørte på fastlagte<br />
ruter og som regel kun én gang om ugen.<br />
Rejselivets glæder og udfordringer blev for alvor<br />
den almindelige dansker forundt fra 1829,<br />
hvor de første dagvogne dukkede op på de sjællandske<br />
landeveje. Dagvognsruterne blev drevet<br />
af private vognmænd (kontrahenter), der efter<br />
kontrakt med postvæsenet fik tilladelse til at<br />
køre i fast rutefart mod til gengæld at medbringe<br />
post. Dagvognene kørte som regel til byer uden<br />
for hovedruterne, og de var billigere at rejse med<br />
end pakkeposten og mere bekvemme, idet postvæsenet<br />
stillede krav om affjedring af vognene.<br />
Dagvognene fik hurtigt succes, og i 1832<br />
betjente de sjællandske ruter mere end 10.000<br />
passagerer. Allerede året efter var tallet 16.000.<br />
Snart nåede dagvognene også til Fyn og Jylland,<br />
og i slutningen af 1830’erne kørte der dagvogne<br />
i selv de fjerneste afkroge af landet. Persontransportens<br />
rivende udvikling i 1830’erne<br />
fortsatte med endnu højere fart i de følgende<br />
Diligencen Vejle-Brande<br />
ankommer til Vejle<br />
Postkontor på sin sidste<br />
tur den 1. april 1912,<br />
kl. 00.30.<br />
Foto: Post & Tele Museum.<br />
Årsberetning <strong>2010</strong>
17<br />
år. I 1845 kørte personposten på alle landets<br />
hovedruter og en del sideruter, mens de private<br />
dagvogne tog sig af rejsende uden for disse ruter.<br />
Med tiden fik man ensartede vogne til både<br />
personpostruterne og dagvognsruterne. Det<br />
var oftest 4-6-personers diligencer, der medtog<br />
både passagerer, pakker og breve.<br />
På trods af mere bekvemmelige vogne var<br />
rejseformen næppe behagelig i ordets moderne<br />
betydning. H. C. Andersen, der som bekendt<br />
elskede at rejse, opfattede diligencerne som<br />
»Pinselskasser, store, tunge Omnibusser med<br />
Indgang kun paa den ene Side, saa at man ikke<br />
kunne slippe ud, naar man væltede, og man væltede<br />
altid«.<br />
Postens storhedstid som transportvæsen kulminerede<br />
i 1862-63 med i alt 175.500 rejsende.<br />
Herefter mistede posten hvert år stadig flere<br />
passagerer, der i stedet benyttede sig af de billigere,<br />
hurtigere og mere punktlige jernbaner.<br />
De sidste diligenceruter Roskilde-Skibby og<br />
Vejle-Brande blev nedlagt i 1912, men da var<br />
postens storhedstid som transportvæsen for<br />
længst forbi.<br />
Lange arbejdsdage som postkusk<br />
Thomas Jensen, postkusk i årene 1909-10, fortæller<br />
om en hverdag på Vejle-Brande ruten<br />
med meget lange arbejdstider:<br />
»Kl. 2 om morgenen skulle jeg stille op og<br />
fodre hestene, og kl. 3.30 startede vi fra posthuset<br />
i Vejle. Foruden mig var der en postfører,<br />
som sad inde i vognen sammen med de<br />
passagerer, som eventuelt skulle med. Der var<br />
plads til fem-seks i alt, men sommetider måtte<br />
vi have en bivogn med, fordi der var flere. En<br />
time senere skulle vi være i Jelling. Der bedede<br />
(holde hvil) vi så en halv time ved posthuset,<br />
hvor der var opsat en sækkekrybbe til hestene,<br />
så de kunne få lidt at æde og hvile ud efter den<br />
anstrengende tur op ad bakkerne. Turen gik videre<br />
fra Jelling til de forskellige brevsamlingssteder<br />
bl.a. ved Harresø Kro, Hjortsballe Kro<br />
og endnu tre-fire steder.<br />
Fem timer efter starten fra Vejle - kl. halv<br />
ni om formiddagen - skulle vi være i Brande.<br />
Det var min opgave at passe hestene, men ellers<br />
kunne jeg hvile ud, til vi kl. syv om aftenen<br />
Diligencer havde ofte<br />
navne. Her er »Nattergalen«<br />
i 1885 fotograferet<br />
foran Aalborgs gamle<br />
postkontor inden afgang<br />
mod Løgstør. Som kusk ses<br />
postfører Hans Andersen.<br />
Foto: Ole Jespersens arkiv.<br />
Årsberetning <strong>2010</strong>
18<br />
Udateret tegning af<br />
Vejle-Brande diligencen.<br />
Post & Tele Museum.<br />
startede mod Vejle, hvor vi skulle være kl. 12<br />
(om natten)«.<br />
Thomas Jensen fortæller også om dejlige<br />
sommermorgener og om vinterens trængsler.<br />
Navnlig frygtede han den stejle Hørup bakke,<br />
en hård bakke på 550 meter og med en gennemsnitlig<br />
stigning på syv procent. Her ville<br />
vognen ofte skride sidelæns, når vejen var glat.<br />
Da Thomas Jensen kørte som postkusk, var<br />
diligencernes tid ved at være forbi. Jernbaner<br />
og automobiler var hastigt i færd med at fortrænge<br />
de adstadige hestevogne som personbefordringsmidler.<br />
31. marts 1912 lukkede Vejle-<br />
Branderuten som den sidste diligencelinje. Ved<br />
midnatstid ankom ekvipagen til Vejle Postkontor,<br />
og så var det slut med diligencekørsel<br />
i Danmark.<br />
Sjældne postvogne<br />
Originale danske postvogne er i dag en sjældenhed.<br />
Selv om de hestetrukne postvogne<br />
i en lang årrække spillede en meget central<br />
rolle som transportmiddel for både personer<br />
og postforsendelser, er forbløffende få bevaret.<br />
Museerne og de private samlere har desværre<br />
ikke haft særlig fokus på at bevare også denne<br />
del af kulturarven. Almindelige vogntyper som<br />
store char-à-bancer og fjedervogne med proveniens<br />
som postvogne er bevaret i stort antal,<br />
men af de egentlige diligencer er så vidt vides<br />
kun bevaret to i Danmark. Den ene kørte sidst<br />
på Læsø og findes nu på Bangsbo Museet i Frederikshavn.<br />
Den anden kørte på Vejle-Brande<br />
ruten og tilhører i dag Post & Tele Museum i<br />
København. Af pakkepostvogne - de såkaldte<br />
factagevogne - findes ligeledes kun to. Den ene<br />
er bygget i 1916 af J. C. Haugaards Vognfabrik<br />
i Haderslev og kan nu ses i Slesvigske Vognsamling<br />
i Haderslev. Den anden tilhører Post &<br />
Tele Museum, og proveniensen for denne vogn<br />
er tilsyneladende ukendt.<br />
Post & Tele Museums vogne<br />
I efteråret <strong>2010</strong> fik <strong>Bevaringscenter</strong> <strong>Nordjylland</strong><br />
en spændende opgave med konservering<br />
af de to originale postvogne, der tilhører Post<br />
og Tele Museum. Værkstedets karetmager, møbelsnedker<br />
og farvekonservator udførte i fællesskab<br />
karetmagerarbejde og farvekonservering<br />
på de to vogne.<br />
I perioden 1947-<strong>2010</strong> har begge vogne været<br />
deponeret i Den gamle By i postladen fra Chri-<br />
Vognfabrikant P. Petersen,<br />
Slagelse tegnede i 1891 en<br />
»gl. Diligence« (t.v.) og en<br />
»ny Diligence« (t.h.).<br />
Antageligt blev den nye<br />
model indført dette år.<br />
Tegninger fra<br />
Post & Tele Museum.<br />
Årsberetning <strong>2010</strong>
stiansfeld, men i forbindelse med opbygning af<br />
en ny bydel i det århusianske købstadsmuseum<br />
blev postladen taget ned. Derfor måtte Post &<br />
Tele Museum i foråret <strong>2010</strong> hjemtage vognene.<br />
På dette tidspunkt var museet i gang med at<br />
planlægge en ny udstilling, hvor diligencen<br />
kunne indgå. Derfor kom det på tale at konservere<br />
begge vogne med henblik på udstilling.<br />
For år tilbage kunne man se især diligencen<br />
køre rundt i Den gamle By eller til byfester,<br />
dyrskuer og lignende arrangementer rundt om<br />
i landet, hvortil man lånte vognen ud. Denne<br />
praksis ophørte omkring 1987, hvor købstadsmuseet<br />
fik bygget en kopi af diligencen. Det er<br />
denne kopi, der nu anvendes i stedet, men de<br />
mange års forskellig brug af vognene og uhensigtsmæssig<br />
opbevaring har desværre givet især<br />
diligencen en del skader.<br />
I det følgende skal vi kigge nærmere på diligencen.<br />
ved Vejle, og herfra blev den erhvervet af Post<br />
& Tele Museum. Det har ikke været muligt at<br />
klarlægge, hvor eller præcist hvornår vognen er<br />
bygget, men museet har to diligencetegninger,<br />
der er udført af vognfabrikant P. Petersen, Slagelse<br />
i 1891. De to tegninger viser henholdsvis<br />
en »gammel diligence« og en »ny diligence«.<br />
Det ser derfor ud til, at Generaldirektoratet for<br />
Post og Telegrafvæsenet indførte en opdateret<br />
diligencemodel i 1891, men denne påstand er<br />
ikke undersøgt nærmere. Ud fra de to tegninger<br />
at dømme ligner Vejle-Brande diligencen mest<br />
den gamle model, mens Læsø-diligencen har<br />
samme konstruktionsmæssige træk som den<br />
nye model.<br />
Vejle-Brande diligencen er antageligt bygget<br />
i perioden 1875-1885. Vognen har smøreaksler<br />
af mærket »Phønix«, som blev forhandlet af<br />
virksomheden Nienstædt & Co. i København.<br />
Udateret foto fra Petersens<br />
Vognfabrik i Slagelse.<br />
Vognfabrikant P. Petersen<br />
overtog virksomheden<br />
i 1873, og da var den<br />
allerede et kendt industriforetagende.<br />
Virksomheden<br />
leverede diligencer til<br />
Postetaten. I 1910 omtales<br />
sønnen Otte Petersen som<br />
indehaver.<br />
Foto: Slagelse Lokalarkiv.<br />
Vejle-Brande diligencen<br />
Denne originale diligence kørte som nævnt<br />
på Vejle-Brande ruten og blev som den sidste<br />
taget ud af drift i 1912. Efter rutens nedlæggelse<br />
stod vognen i mange år på Vinding Mark<br />
Diligence<br />
Ordet diligence kommer fra fransk (voiture<br />
de diligence), der betyder »hurtig vogn«.<br />
Oprindelsen er fra latin diligentia, der betyder<br />
omhu eller omsorg.<br />
Årsberetning <strong>2010</strong>
20<br />
T.v. Vejle-Brande<br />
diligencen før<br />
konservering.<br />
T.h. Diligencen<br />
frysedesinficeres.<br />
Fotos: Ole Jespersen<br />
Konservering af diligencen<br />
I juni <strong>2010</strong> besigtigede Ole Jespersen Vejle-<br />
Brande diligencen i Post & Tele Museums magasin,<br />
og det viste sig, at en hurtig indsats var<br />
nødvendig, for vognen havde aktive angreb af<br />
både borebiller og møl. På udvalgte steder var<br />
der lavet kemisk skadedyrsbekæmpelse, men<br />
den havde ikke haft fornøden effekt. Desuden<br />
var en del af vognens listeværk defekt, hjulegerne<br />
løse, og flere steder var krydsfiner delamineret<br />
på grund af tidligere fugtskade.<br />
Under deponeringen i Den gamle By var<br />
vognen blevet opmalet og polstret. Desværre<br />
blev dette malerarbejde og bundbehandlingen<br />
dårligt udført, og stafferingerne bærer heller<br />
ikke præg af håndværksmæssig kvalitet. Som<br />
følge af uheldig opbevaring og dårlig bemaling<br />
var malingslaget meget opskallet og partielt<br />
helt manglende. Det blev besluttet, at vognen<br />
indledningsvis skulle frysedesinficeres på grund<br />
af skadedyrene. Desuden blev der aftalt niveau<br />
for karetmagerarbejde og farvekonservering,<br />
som blev udført på <strong>Bevaringscenter</strong> <strong>Nordjylland</strong>s<br />
værksted i Vodskov.<br />
Det var et naturligt ønske, at vognen ikke<br />
skulle totalrestaureres, men alene konserveres,<br />
så den originale patina blev bevaret. Derfor<br />
blev der primært arbejdet med de skader, der<br />
kunne henføres til dårlig magasinering gennem<br />
mange år og sekundært med de skader og<br />
mangler, der var meget iøjnefaldende. Afslutningsvis<br />
blev nye lister, lukkede svindrevner og<br />
andre reparationer retoucheret.<br />
Diligencen hejses op til<br />
udstillingslokalet i Post &<br />
Tele Museum, København.<br />
Hjulene er afmonteret for<br />
at reducere vognens højde.<br />
Foto: Post & Tele Museum.<br />
Flyvende diligence<br />
Efter konserveringen blev diligencen transporteret<br />
til Post & Tele Museet i København. Museet<br />
har adresse i Købmagergade nær Rundetårn,<br />
som Christian 4. lod bygge i 1642. Købmagergade<br />
er hverken velegnet til kørsel med en stor<br />
lastvogn med anhænger eller til aflæsning af en<br />
diligence, men det gik over al forventning, og<br />
de forbipasserende fik en stor oplevelse med på<br />
vejen. Men den vel nok største udfordring kom<br />
til sidst, da diligencen skulle hejses op i tredje<br />
Årsberetning <strong>2010</strong>
21<br />
Diligencen efter<br />
konservering hos<br />
<strong>Bevaringscenter</strong><br />
<strong>Nordjylland</strong>.<br />
Foto: Ole Jespersen.<br />
sals højde og skubbes ind i museets permanente<br />
udstilling via en meget lille portåbning. Det var<br />
et enestående syn at se diligencen blive hejst op,<br />
og det hele forløb ganske som planlagt. For at<br />
reducere vognens højde, måtte hjulene afmonteres<br />
før indhejsning, og vognen blev derefter<br />
kørt på lave »rulleskøjter« ind gennem meget<br />
smalle og lave passager i udstillingslokalerne.<br />
Efterfølgende blev diligencen løftet op på donkrafte,<br />
så hjulene igen kunne monteres.<br />
På plads i udstillingslokalet blev diligencen<br />
klodset op på bukke, så hjulene blev aflastet og<br />
fadingen understøttet. Det er en del af museets<br />
formidling i den nye udstilling, at publikum<br />
skal have lov til at stige ind i vognen, så der<br />
blev gjort ekstra ud af stabilisering af den gamle<br />
vogn.<br />
For at undgå slid på den originale vognbund<br />
er der ovenpå den gamle lagt en ny bræddebund<br />
i samme stil.<br />
Med diligencen på plads i udstillingen kunne<br />
møbelpolstreren overtage restaureringsarbejdet.<br />
Det mølædte indtræk blev udskiftet, således<br />
at vognen igen fremstår som da den for 100<br />
år siden kørte på ruten mellem Vejle og Brande.<br />
Med moderne teknik i form af lyd- og billedoplevelser<br />
formidles i vognen en rejse på H.<br />
C. Andersens tid.<br />
Post & Tele Museets nye permanente udstilling<br />
åbnede sammen med Kulturnatten 15. oktober.<br />
Kilder<br />
• Post & Tele Museum og deres magasin<br />
MuseumsPosten<br />
• Det Kgl. Danske Postvæsen 1624-1904,<br />
redigeret af Johannes Madsen<br />
• Slagelse Lokalarkiv.<br />
T.v. I udstillingslokalet<br />
løftes diligencen op på donkrafte<br />
og får igen hjulene<br />
monteret.<br />
T.h. Ved vognen er en<br />
trappe placeret, så publikum<br />
kan træde op og kigge<br />
indenfor i kabinen. På det<br />
ene vindue ses rejselandskaber.<br />
Fotos: Post & Tele<br />
Museum.
Gjesing kirke restaureres<br />
22<br />
Af Pascal Faudot<br />
Gjesing kirke på Djursland er bygget i<br />
årene omkring 1050-1250. Kirkens<br />
skib og kor er i lighed med andre kvaderstenskirker<br />
bygget i romansk stilart. Flere<br />
gange er kirken blevet ud- og ombygget.<br />
I <strong>2010</strong> blev en nødvendig og omfattende<br />
restaurering af kirken igangsat. Dette arbejde<br />
ledes af arkitekt Per Kristensen, Århus. Første<br />
fase var det udvendige arbejde, som blandt andet<br />
omfattede reparation af facader på tårn og<br />
våbenhus samt ommuring af kvadergavl og dele<br />
af tårnets sydfacade. Tårn og hvælv blev stabiliseret<br />
over skibet, og sluttelig blev tårnet kalket.<br />
<strong>Bevaringscenter</strong> <strong>Nordjylland</strong> fik efterfølgende<br />
opgaven med restaurering af en del af<br />
kirkens historiske inventar. Indledningsvis blev<br />
de faste genstande, der ikke skulle ud af kirken,<br />
pakket i beskyttende kraftig plastfolie.<br />
For at reparere murværket havde det været<br />
nødvendigt at afmontere orgelet, og herved blev<br />
det konstateret, at orgelets trædele var stærkt<br />
angrebet af borebiller. På grund af dette angreb<br />
og tilsvarende i alterbord, altertavle, lydhimmel<br />
og epitafium, blev disse dele frysedesinficeret i<br />
en frysecontainer placeret udenfor kirken.<br />
Organistens oprindelige adgang til orgelet er<br />
via en gammel og meget smal trappe. For at<br />
give mulighed for etablering af en ny og bredere<br />
trappe blev orgelpulpituret taget ned og den<br />
bærende jernramme udvidet 36 cm. Pulpiturets<br />
ene side åbnes, og her placeres den nye trappe.<br />
Inden <strong>Bevaringscenter</strong> <strong>Nordjylland</strong> i maj<br />
2011 skal genopsætte det historiske inventar,<br />
konserveres altertavle, lydhimmel og epitafium<br />
hos Fælleskonserveringen i Århus. Orgelet restaureres<br />
samtidig hos en orgelbygger. Slutteligt<br />
forestår <strong>Bevaringscenter</strong> <strong>Nordjylland</strong> udfyldning<br />
af svindrevner i stolestader, sikring af<br />
løsdele på prædikestol samt generel udfyldning<br />
og retouchering af det historiske inventar.<br />
Over bænkerækkerne<br />
er bygget et trægulv, så<br />
håndværkerne kan køre<br />
med rullestillads ved den<br />
indvendige kalkning<br />
af Gjesing kirke.<br />
Oprindelig havde kirken<br />
træloft, men det blev i<br />
1500-tallet erstattet af<br />
de nuværende gotiske<br />
hvælvinger.<br />
Foto: Pascal Faudot.<br />
Årsberetning <strong>2010</strong>
1<br />
6<br />
23<br />
2<br />
7<br />
1. Frysecontainer læsses af<br />
ved Gjesing kirke.<br />
3<br />
8<br />
2. Orgelet er afmonteret,<br />
og pulpituret bliver gjort<br />
klar til nedtagning.<br />
3. Orgelpulpituret bliver<br />
stabiliseret før nedtagning.<br />
4. Orgelpulpituret er taget<br />
ned og ligger på kirkens<br />
midtergang.<br />
4<br />
9<br />
5. Detalje fra kirken under<br />
nedtagningsarbejdet.<br />
6. Altertavlen er taget ned<br />
og adskilt.<br />
7. Altertavlens topstykke og<br />
vinger.<br />
5<br />
8. Genstande er pakket i<br />
plastikposer og klargjort til<br />
frysedesinfektion.<br />
9. Prædikestol og de lukkede<br />
1600-tals stolestader<br />
er pakket i bobleplast og<br />
kraftig plastfolie.<br />
Fotos: Pascal Faudot og<br />
Ole Jespersen.<br />
Årsberetning <strong>2010</strong>
Søm og nagler i læssevis<br />
24<br />
Af Lone Billeschou Juhl<br />
Hvæssesten fra Næsby.<br />
Fremstillet af helleflint/<br />
hornfels. Den meget finkornede<br />
sten kan kun<br />
have været anvendt som<br />
hvæssesten, til den<br />
aller sidste strygning af<br />
eksempelvis en synål.<br />
Foto: Ole Jespersen.<br />
Et udpluk af de mange<br />
søm og nagler fra vognfadinger<br />
i Næsbys<br />
vikingetidsgrave.<br />
Fotos: Ole Jespersen.<br />
I<br />
foråret 2009 modtog <strong>Bevaringscenter</strong><br />
<strong>Nordjylland</strong> den første vognfadingsgrav fra<br />
Sønder Tranders. Nogle få måneder senere<br />
kom yderligere tre fra den smukt beliggende<br />
limfjordsgravplads ved Næsby.<br />
En vognfading er den aftagelige vognkasse<br />
uden understel på en vogn. Begravelse i vognfading<br />
er en begravelsestype, som optræder i en<br />
kort periode i sidste halvdel af 900-årene og er<br />
forbeholdt kvinder af høj status. Gravtypen<br />
kendes fra det jyske og nordtyske område<br />
og er en af mange begravelsesformer fra vikingetiden.<br />
Der er kun registeret mellem 40-50 erkendte<br />
grave af denne type, men graven<br />
fra Sønder Tranders er den første, som er<br />
kommet til BCN.<br />
Begejstringen var derfor stor i den arkæologiske<br />
afdeling, da den velbevarede<br />
vognfadingsgrav blev indleveret.<br />
Begejstringen bredte sig også til BCN´s<br />
forholdsvis nyansatte karetmager, da han<br />
hørte om det velbevarede fund, men underkæben<br />
faldt tungt, og begejstringen blev<br />
hurtigt afløst af stor skuffelse, da det gik op for<br />
ham, at en »velbevaret« vognfadingsgrav hovedsagligt<br />
består af omkring 70-80 kliknagler<br />
og søm.<br />
Med velbevaret menes, at graven ikke er forstyrret,<br />
og at der er bevaret spor af træstruktur<br />
omkring jernet.<br />
Karetmageren havde nok forstillet sig, at et<br />
velbevaret vognfadingfund fra vikingetiden var<br />
lidt i stil med vognen fra det norske Osebergfund.<br />
Interessen fra hans side var derfor kølet<br />
noget, da de tre vognfadingsgrave fra Næsby<br />
kom i hus.<br />
Gravinventaret fra en vognfaddingsgrav er<br />
ret ensartet og består ofte af 6-8 glas- og ravperler,<br />
måske en enkelt perle af sølv samt en<br />
tenvægt. Ved bæltetstedet findes en nøgle, en<br />
jernkniv samt en hvæssesten og i fodenden resterne<br />
af et lille personligt skrin.<br />
I gravene mangler tidens dragtsmykker –<br />
de skålformede dragtspænder, som holdt<br />
den traditionelle selekjole med forklæde og<br />
midtersmykket, som lukkede særkens halsslids.<br />
Fraværet af disse smykker kunne tyde<br />
på en ny dragtmodes fremkomst.<br />
Vognfadingerne, som blev brugt som kister,<br />
er ikke fremstillet til formålet, men er<br />
rundbundede vognkasser fra brugsvogne.<br />
Vognfadingerne består som regel af 6-8<br />
klinkbyggede, vandrette planker af egetræ.<br />
Plankerne er skåret skråt ved overlapningen<br />
og samlet med klinknagler. Vognkassens<br />
lige endegavle har sandsynligvis bestået<br />
af lodrette brædder fæstnet med søm til<br />
enderne af de vandrette planker og eventuelt<br />
holdt sammen med en liste foroven.<br />
Kassens hjørner blev forstærket med hjørnebeslag<br />
af jern og muligvis også forstærket med<br />
hjørnestolper. To surringsringe, som ofte ses i<br />
gravene ved midten af kassens langsider, menes<br />
at have været anvendt til fastsurring af en form<br />
for presenning.<br />
Mange af de vognfadingsgrave, som vi kender,<br />
stammer fra udokumenterede eller ældre<br />
Årsberetning <strong>2010</strong>
udgravninger, som ikke er udført med nutidens<br />
mere præcise udgravningsteknik.<br />
Med de fire nye og veldokumenterede fund<br />
er der nu en bedre mulighed for at få mere viden<br />
om vogntypen og gravformen ved at sammenligne<br />
fundene og se forskellene i detaljerne.<br />
Nye analysemetoder gør, at man i dag har<br />
mulighed for at fravriste fundene nye oplysninger<br />
om den tid og de mennesker, som fremstillede<br />
vognene.<br />
Ved studie af den bevarede træstruktur omkring<br />
søm, nagler og beslag er det også muligt<br />
at komme tættere på vognenes konstruktion.<br />
Jern blev udvundet af myremalm fra moser,<br />
og malmen fra et bestemt lokalområde har sine<br />
egne karakteristika. Små indeslutninger af småsten,<br />
grus og organisk materiale, som stammer<br />
fra malmen, kan ses under mikroskop i den<br />
smedede jerngenstand.<br />
I dag er det muligt at finde ud af, hvor råjernet<br />
til søm, nagler og beslag kom fra. Det er<br />
derfor muligt at undersøge, om jernet er lokalt<br />
fremstillet eller stammer fra kontakter udefra.<br />
Arkæolog Henriette Lyngstrøm, Københavns<br />
Universitet har vist, at man ved mikroskopisk<br />
analyse af en jerngenstand kan se, hvilket<br />
lokalområde jernet er udvundet fra.<br />
Ved at sammenligne de enkelte små indeslutninger<br />
mellem lagene i jerngenstanden med<br />
nyudvundet jern fra myremalmen i moserne<br />
har hun udviklet en metode til at kunne bestemme,<br />
hvor jernet oprindeligt stammer fra.<br />
De nye fund og den forbedrede udgravningsteknik<br />
giver også mulighed for ny viden<br />
om de førnævnte personlige skrin i vognfadingsgravene.<br />
Før i tiden tog man hver genstand op enkeltvis.<br />
Da det oftest kun er de dele, der har bestået<br />
af metal, som er bevaret, og ikke de af organisk<br />
materiale som træ og læder, var det før ikke<br />
muligt at komme tæt på en rekonstruktion af<br />
kompositte genstande som et skrin af træ med<br />
beslag og pyntelister af metal.<br />
I dag tages skrøbelige genstande eller genstande,<br />
som kan sættes i forbindelse med hinanden,<br />
op i en jordblok forstærket med gipsgaze.<br />
På værkstedet bliver jordblokken røntgenfotograferet.<br />
Det giver mulighed for at iagttage<br />
de forskellige delelementers indbyrdes sammenhæng<br />
før udgravning. Omhyggelige optegnelser<br />
og dokumentation under udgravningen<br />
er altafgørende for at give oplysninger og viden<br />
om skrinets oprindelige konstruktion, mål og<br />
form.<br />
Med de nye arbejdsmetoder og fund er man<br />
muligvis nu begyndt at kunne erkende tilstedeværelsen<br />
af en ny skrintype i disse vogngrave fra<br />
vikingetiden.<br />
Det blev til i alt 324 søm og nagler fra de<br />
fire vognfadingsgrave. Et stort puslespil venter<br />
forude.<br />
Kilder: Hildebrand, Sybille: Jernalderknive fortæller<br />
de oversetes historie: Videnskab.dk.<br />
Myremalmens danmarkskort: Sagnlandet.dk.<br />
Røntgenfoto af nagle<br />
(øverst) og vegnet søm.<br />
Røntgenoptagelse:<br />
Lone Billeschou Juhl.<br />
25<br />
Årsberetning <strong>2010</strong>
Bevaring af dias<br />
26<br />
Af Lisbeth Præstegaard Jensen<br />
Gammel syreholdig æske<br />
til file er her anvendt til<br />
uheldig diasopbevaring.<br />
Foto: Ole Jespersen.<br />
<strong>Bevaringscenter</strong> <strong>Nordjylland</strong> har på sit<br />
ekstranet en lang liste af metodeblade.<br />
Metodebladene skrives af konservatorerne<br />
som en vejledning til, hvordan museer<br />
eller arkiver selv kan løse mange opgaver.<br />
Her følger en forkortet version af det seneste<br />
metodeblad om bevaring af dias. Metodebladet<br />
kan læses i sin fulde længde på BCN’s<br />
ekstranet, der kræver login på www.bcnord.dk.<br />
Udgaven på ekstranettet indeholder desuden<br />
vejledning til frysning.<br />
Typer af dias<br />
Dias deles i to hovedgrupper, efter hvilket basemateriale<br />
billedet ligger på:<br />
• Glasbase<br />
• Acetat eller polyesterbase.<br />
De ældste dias er på glasbase med en gelatineemulsion<br />
og sølv som billeddanner. Disse dias<br />
kan være håndkolorerede. Dias på glasbase er<br />
som regel monteret med et dækglas og forseglet<br />
hele vejen rundt med en papirstrimmel.<br />
Fra cirka 1910 kom »Autochrome« i handelen<br />
til amatørfotografer. Det er en type farvedias<br />
på glasplader, som danner et positivt farvebillede<br />
ved hjælp af indfarvede stivelseskorn og<br />
sølvkorn i en gelatineemulsion.<br />
I 1935 erstattes glasbaserne af den bløde og<br />
lette acetatbase med gelatineemulsion og sølv<br />
eller farvestoffer som billeddanner. Polyester afløser<br />
i 1960’erne acetat som base. Monteringen<br />
kan være i pap- eller plastrammer – med eller<br />
uden dækglas.<br />
Skader<br />
Dias ødelægges af:<br />
• fugt (høj luftfugtighed i kælderrum, magasin,<br />
eller opholdsrum)<br />
• lys (fremvisere, lysborde, arbejdslys, dagslys)<br />
• luftforurening (syreholdige materialer, biler,<br />
industri og kopimaskiner).<br />
Hvor meget og hvordan afhænger af, hvilken<br />
type dias det er, hvordan det er monteret og<br />
emballeret, og hvor godt et klima det opbevares<br />
i. Dias kan udbleges selv i mørke, hvis der er for<br />
fugtigt, varmt og forurenet.<br />
Skadestyper:<br />
• Krymp af acetatbase (eddikesyndrom)<br />
• Udblegning<br />
• Farveforskydning mod rød eller blå<br />
• Fugt (opløsning af gelatineemulsion, mug)<br />
• Revner og skår i glas<br />
Årsberetning <strong>2010</strong>
• Skader fra PVC-lommer<br />
• Fingeraftryk<br />
• Acetatbasen buler.<br />
Klima<br />
27<br />
Dias skal opbevares så koldt, mørkt og tørt som<br />
muligt, og farvedias bør fryses. Når man sænker<br />
temperaturen, forsinkes de kemiske reaktioner,<br />
der forårsager nedbrydningen. Hver gang man<br />
sænker temperaturen 10° C, fordobles samlingens<br />
levetid.<br />
Man giver altså sin samling et langt bedre<br />
bevaringsindeks, når man flytter den fra fx 22°<br />
C i kontoret eller læsesalen til et koldt og tørt<br />
lokale på 12° C, og yderligere en forbedring,<br />
hvis man fryser farvedias.<br />
Frysning bør dog ikke vælges uden vejledning.<br />
Metodebladet på BCN’s extranet fortæller<br />
om fremgangsmåden.<br />
Emballage<br />
Det er klimaet i magasinet, som bestemmer<br />
hvilke emballageprodukter, man bør anvende.<br />
Hvis der af og til bliver for fugtigt i magasinet,<br />
er det klimastyring, som bør prioriteres. Er<br />
dette ikke muligt, bør man ompakke til syrefri<br />
papirkuverter eller omslag, hvor fugtighed og<br />
afgasning fra materialerne kan slippe ud. Papiremballage<br />
skal være pH-neutralt og uden lim,<br />
fyldstoffer eller buffer.<br />
Er klimaet i magasinet derimod tørt og køligt,<br />
er plastemballage at foretrække. Gennemsigtig<br />
emballage sparer meget håndteringsslid,<br />
og ved stabilt klima opstår der ikke problemer<br />
med kondens, når fugtighed ikke kan slippe ud<br />
af den ret tætte plastemballage.<br />
Plastemballage skal være P.A.T. godkendt<br />
(have bestået Photographic Activity Test) eller<br />
som minimum være fremstillet af polypropylen<br />
(ofte mærket »PP«), polyester eller polyethylen<br />
(ofte mærket »PE«).<br />
Ideel opbevaring af dias<br />
• Glasdias med gelatineemulsion:<br />
I pH-neutrale 4-flaps kuverter, stående på<br />
kant i æsker. Opbevares ved maksimalt<br />
18° C og 30-40 % Rh, skærmet mod luftforurening.<br />
• Farvedias på acetat og polyester:<br />
Monteret i glasløse plastrammer og lagt i<br />
pH-neutrale arkivæsker, PP-lommer eller<br />
plastjournaler. Opbevares ved -5° C, 30-<br />
40 % Rh, skærmet mod luftforurening.<br />
Revnet glas og skadet<br />
papirforsegling har<br />
medført fugtskade og<br />
farveforskydning af dias.<br />
Foto: Ole Jespersen.<br />
Ompakning og håndtering<br />
Dias skal fjernes fra originalæsker af træ eller<br />
pap, da syrepåvirkning herfra kan ødelægge<br />
For at undgå syrepåvirkning<br />
skal dias fjernes fra<br />
originalæsker af træ eller<br />
pap. Foto: Lisbeth Præstegaard<br />
Jensen.
28<br />
dias, især hvis monteringen ikke er tæt. Pak<br />
æskerne i syrefri arkivæsker og opbevar dem et<br />
andet sted.<br />
Dias bør også fjernes fra paprammer, og ommonteres<br />
i plastrammer uden glas. Fjern dias<br />
fra PVC-lommer. Støv og snavs børstes væk<br />
med en blød børste.<br />
Brug handsker af bomuld, når dias håndteres.<br />
Undgå at dias ligger fremme på bordet, når<br />
der ikke arbejdes med dem.<br />
Frysning af farvedias<br />
I metodebladet på BCN’s ekstranet findes mere<br />
information om, hvordan man fryser en diassamling.<br />
Forhandlere af materialer til<br />
diasopbevaring<br />
www.monochrom.com (Søg efter Diaboxen)<br />
www.preservationequipment.com<br />
www.conservation-by-design.co.uk<br />
www.museiservice.se<br />
Eksempel på et optimalt<br />
system til diasopbevaring:<br />
»Monogard-Diabox« fra<br />
tyske Monochrom.<br />
Foto: Monochrom.com.<br />
Årsberetning <strong>2010</strong>
Arbejde for brugerne<br />
I <strong>2010</strong> har vi afsluttet følgende opgaver for<br />
brugerne. Uafsluttede opgaver er ikke anført.<br />
<strong>Nordjylland</strong>s Kystmuseum<br />
Bangsbo<br />
• Maleri med forgyldt prydramme<br />
• Julenisse fra købmandsbutik<br />
• Frysedesinficering af 15 møbler herunder<br />
spisebord med 6 stole, todelt hjørneskab,<br />
• Gyngestol, dækketøjsskab, dragkiste og<br />
blomsterstativer<br />
• Frysedesinficering af to kister<br />
• Konservering af 4 lærestykker og navneklude<br />
• Tilstandsvurdering af tekstilsamling.<br />
<strong>Nordjylland</strong>s Kystmuseum<br />
Skagen By- og Egnsmuseum<br />
• Vejledning og fremskaffelse af materialer til<br />
nummerering<br />
• Vejledning og fremskaffelse af materiale til<br />
hæftning af bogryg<br />
• Tilstandsvurdering af tekstilsamling.<br />
<strong>Nordjylland</strong>s Kystmuseum<br />
Sæby<br />
• Tilstandsvurdering af tekstilsamling<br />
• Pakning af rammer og glas fra Sæbygård.<br />
KUNSTEN<br />
• Indtjekning af billeder og installation af Wilhelm<br />
Freddie.<br />
Limfjordsmuseet<br />
• Maleri på lærred<br />
• Maleri på lærred. Det gamle færgeleje ved<br />
Virksund af A. Mörtensen<br />
• Fire bødkrede vagere.<br />
Læsø Museum<br />
• Lokkesvane<br />
• Brudekjole<br />
• Konsulentbesøg: Gennemgang af samlingerne.<br />
<strong>Nordjylland</strong>s Historiske Museum<br />
Aalborg<br />
• Stol<br />
• Jernkniv, arkæologisk<br />
• Broderi i ramme med glas<br />
• Stor mejsel af jern. Bredgade. Middelalder<br />
• Genstande af ben og rav. I alt 18 genstande.<br />
Bejsebakken. Germansk jernalder<br />
• Opsætning og aflæsning af dataloggere i udstillingen<br />
på Lindholm Høje<br />
• Trægenstande fra to byudgravninger i Hobro.<br />
I alt 10 numre. Middelalder<br />
• Sildekåg genanvendt som bolværk. Nytorv.<br />
Middelalder<br />
• Besigtigelse og opmåling af tre vogne deponeret<br />
på Herregården Hessel, med henblik på<br />
hjemtagelse.<br />
<strong>Nordjylland</strong>s Historiske Museum<br />
Hadsund<br />
• Vandskadede tekstiler<br />
• Frysedesinfektion af genstande fra håndværksudstilling<br />
• Frysedesinfektion af genstande til kommende<br />
mølleudstilling.<br />
<strong>Nordjylland</strong>s Historiske Museum<br />
Hals<br />
• Banner fra Hals Fiskeriforening 1903<br />
• Fremstilling af udstillingsmontre til banner<br />
fra Hals Fiskeriforening 1903.<br />
<strong>Nordjylland</strong>s Historiske Museum<br />
Hobro<br />
• Frysedesinfektion af diverse trægenstande.<br />
Kniv med tvundet sølvtrådsbevikling<br />
på skaftet.<br />
Vikingetid, Næsby.<br />
Vesthimmerlands Museum.<br />
Foto: Ole Jespersen.<br />
29<br />
Årsberetning <strong>2010</strong>
30<br />
Try Museum<br />
• Konsulentbesøg: Besigtigelse af vandskade på<br />
Dorf Møllegård<br />
• Restaurering af dragkiste<br />
• Bevaringsfaglig udtalelse til KUAS.<br />
Vendsyssel Historiske Museum<br />
• Dåbskjole<br />
• Konsulentbesøg: Vejledning og introduktion<br />
i arbejde med fjernelse af mug og skimmel på<br />
arkæologiske lerkar. Indkøb af støvsuger mm.<br />
Restaurering af dør<br />
i Provstegården ved<br />
Vendsyssel Historiske<br />
Museum, Hjørring.<br />
For at bevare originalt træ,<br />
er reparationer skaret i<br />
ved tidligere reparationer.<br />
Fotos: Pascal Faudot.<br />
Årsberetning <strong>2010</strong>
• Konsulentbesøg: Måling af lys i udstilling<br />
• Fire brudekjoler og slør. Klargøring til udstilling<br />
• Seks lerkar udgravet fra præparat og sammensat.<br />
Varbrogård. Ældre romersk jernalder<br />
• Nyfremstilling af de nederste dele på yderdør<br />
i Provstegården<br />
• Bronzenål og bøjlefibula. Varbrogård. Ældre<br />
romersk jernalder<br />
• Bronzetråd i præparat. Varbrogård. Ældre romersk<br />
jernalder<br />
• Tandemalje i præparat. Varbrogård. Ældre<br />
romersk jernalder<br />
• Udgravning og konservering af stort præparat<br />
med humane knogler fra 2-3 personer, syv<br />
lerkar, bronze og to enæggede jernsværd<br />
• Behandling af møl- og borebilleangreb i<br />
vogne på Børglum Kloster. Gennemgang af<br />
vognsamlingen ang. konserveringsbehov<br />
• Istandsættelse af backumstøvsuger samt udskiftning<br />
af filtre<br />
• Besøg på Bunkermuseet i Hirtshals: Soldatergraffiti<br />
• Konsulentbesøg på Hirtshals Museum: Instruktion<br />
i vedligeholdelse af udstillinger og<br />
genstande<br />
• Gennemgang af udstillingerne i Provstegården<br />
i forbindelse med vedligehold<br />
• Konservering af 60 lerkar samt 11 præparater<br />
med humane knogler og tænder fra gravpladsen<br />
ved Lundergård. Ældre romersk til yngre<br />
romersk jernalder<br />
• Vejledning i optagning af brønd. Jerslev.<br />
Jernalder<br />
• Konsulentbesøg: Vejledning i forbindelse<br />
med mugangreb i avisarkiv<br />
• Stor bronzeklump. Ll. Kirkestræde. Hjørring<br />
• Konservering af en skilling, 1664 Frederik<br />
III. Br. Seidelins gade, Hjørring<br />
• Konservering af bronzerør og spænde. Br.<br />
Seidelins gade, Hjørring<br />
• Samling og udfyldning af keramikmateriale<br />
fra seks lerkar fundet i området ved Lundergård.<br />
Jernalder.<br />
Vendsyssel Kunstmuseum<br />
• Indtjekning af billeder. Niels Larsen Stevns.<br />
Vesthimmerlands Museum<br />
• Vådpræparat med støvbolde fra Gudmund<br />
Hatts samling. Jernalder<br />
• Afmontering, frysedesinfektion og montering<br />
af fire religiøse billeder<br />
• Palisade i Cimbersalen. Undersøgt af to omgange<br />
for muligt aktivt borebilleangreb. Støvsuget<br />
• Diskussion af ompladsering af jernalderskjold<br />
i udstilling, fremvisning af arkæologisk magasin<br />
• Regenerering af hårhygrometer<br />
31<br />
Besigtigelse af 1700-tals<br />
vogn fra Marsvinslund,<br />
deponeret på Herregården<br />
Hessel. Tilhører Aalborg<br />
Historiske Museum.<br />
Foto: Ole Jespersen.<br />
Årsberetning <strong>2010</strong>
32<br />
Mette Westergaard Nielsen<br />
konserverer et jernalder<br />
vådpræparat med støvbolde<br />
fra Gudmund Hatts<br />
samling, Vesthimmerlands<br />
Museum. Foto: Hanne<br />
Billeschou Juhl.<br />
• Frysedesinfektion af inventar fra frimenighedskirke<br />
• Fremstilling af gine til fhv. indenrigsminister<br />
Jens Jensens gallauniform samt montering af<br />
hans ceremonisabel, i forbindelse med museets<br />
90-års jubilæumsudstilling<br />
• Frysedesinfektion af to trægenstande fra magasin<br />
pga. mistanke om aktivt borebilleangreb<br />
• Frysedesinfektion af gine fra kældermagasin<br />
til brug i udstilling<br />
• Hjemtagning af oldtidstekstil. Fjernelse af<br />
glassplintre fra tekstil og udstillingsplade.<br />
Trådlige oplægning på plade. Montering i<br />
udstilling<br />
• Fremstilling af podium til læderskjold. Nedtagning<br />
af læderskjold og ommontering af<br />
skjold i tekstilmontre. Tilpasning af tekstplader<br />
i tekstilmontre. Rengøring af tekstilmontre.<br />
Genopsætning af flintedolk<br />
• Dataloggermåling af klima i arkæologisk kældermagasin<br />
• Frysedesinfektion af halmballer og fåreskind<br />
til brug i årets juleudstilling<br />
• Museologisk gennemgang af magasin under<br />
Østermarkskolen samt rapport til kommune.<br />
I forbindelse med<br />
udstilling på Vendsyssel<br />
Kunstmuseum i Hjørring<br />
foretog <strong>Bevaringscenter</strong><br />
<strong>Nordjylland</strong> tilstandsvurdering<br />
af malerier<br />
af Niels Larsen Stevns<br />
(1864-1941).<br />
Her »Indtoget i<br />
Jerusalem«.<br />
Foto: Hanne<br />
Billeschou Juhl.<br />
Årsberetning <strong>2010</strong>
33<br />
T.v. Mekanisk nisse fra<br />
Bangsbo Museum hos<br />
»øjenlægen«. Øjnene var<br />
faldet ud af bøjlerne i<br />
øjenhulerne og lå inde i<br />
hovedet, og den ene pupil<br />
var slået af. Foto: Hanne<br />
Billeschou Juhl.<br />
T.h. Nissen efter restaurering.<br />
Foto: Ole Jespersen.<br />
T.v. Stort saltkar<br />
under konservering.<br />
Genstand nr. 1 fra<br />
Skagen By- og<br />
Egnsmuseum.<br />
Konserveringen<br />
fortsætter i 2011.<br />
T.h. Deltalje<br />
før konservering.<br />
Fotos: Ole Jespersen.<br />
Oliemaleri på lærred, delvist<br />
afrenset. Forestillende<br />
skibet Jane og signeret N.P.<br />
Sørensen,1900. Tilhører<br />
Limfjordsmuseet.<br />
Foto: Laura Hesel Bonde.<br />
Årsberetning <strong>2010</strong>
Rekvirerede opgaver i <strong>2010</strong><br />
34<br />
<strong>Nordjylland</strong>s Historiske Museum<br />
Aalborg<br />
• Tinbergens Allé. Jernalder og vikingetidsgrave.<br />
Heriblandt en vognfadingsgrav. Fundet<br />
består bl.a. af hægter, skrin, nøgler, perler,<br />
knive, en saks og en økse<br />
• Stenkistebegravelse i gravhøj. Ældre Bronzealder<br />
periode II-III<br />
• Genstande fra udgravningen i Algade 9. ca.<br />
205 x-numre. Byudgravning. Vikingetid/<br />
Middelalder.<br />
Vendsyssel Historiske Museum<br />
• Konservering og samling af lerkar fra gravpladsen<br />
ved Lundergård<br />
• Ældre og yngre romersk jernalder.<br />
Apotekersamlingen. Jens Bangs Stenhus<br />
• Årlig rengøring af udstillingen samt af lapidarium.<br />
Budolfi Kirke<br />
• Læderbetrukne barokstole.<br />
Rosenholm Slot<br />
• Bevaringsplan for samlingerne på Rosenholm<br />
Slot.<br />
Michael og Anna Anchers Hus<br />
• Reparation af skærm til glaslampe.<br />
Tranbjerg Kirke<br />
• Stoleværk og altertavle.<br />
Skagen Museum<br />
• Brøndums spisesal. Restaurering af paneler,<br />
døre, spisebord, stole og sofa.<br />
• Fremstilling af nye dørhåndtag.<br />
Birkelse Hovedgård<br />
• Restaurering af klapbord i mahogni.<br />
Post & Tele Museum<br />
• Restaurering af postdiligence Vejle-Brande<br />
• Restaurering af factagevogn.<br />
Skader på barokstole<br />
restaureret for Budolfi<br />
Kirke, Aalborg.<br />
Fotos: Ole Jespersen.<br />
Årsberetning <strong>2010</strong>
35<br />
Limning af løsdele på<br />
sengotisk altertavle i<br />
Tranbjerg Kirke.<br />
I midterfeltet ses<br />
Skt. Ursula flankeret af<br />
Maria med Jesusbarnet<br />
og apostlen Johannes.<br />
Hjørring Kommune<br />
• Konservering af portrætmaleri af Ludvig<br />
Christian Brinck-Seidelin.<br />
• Akvarel af Anna Syberg<br />
• Frugtfad<br />
• Religiøst tryk fra 1800-tallet.<br />
Drachmanns Hus<br />
• Registrering, frysedesinfektion og nedpakning<br />
af inventar fra huset<br />
• Konservering og restaurering af hjemtagne<br />
genstande fra huset.<br />
Fælleskonservering afdeling vest<br />
• »Sandemose«. Reparation af blændramme på<br />
stort maleri af Lars Dam.<br />
Konserveringscenter Vest<br />
• Besigtigelse af hestetrukken ambulance.<br />
Den kongelige Stald-Etat<br />
• Konsulentbistand vedrørende udskiftning af<br />
Guldkaretens bukdækken.<br />
Private<br />
• Tripticon med religiøse motiver<br />
• Terrin »Blå Blomst«<br />
• Lampefod med træbasis<br />
• Frysedesinfektion af en kommode, et bord og<br />
et ur<br />
• Musselmalet porcelænsbakke<br />
• Grønland. Oliemaleri på lærred af G. Thorbjørn<br />
• Ovalt spejl i træramme<br />
• To aneportrætter. Maleri på lærred<br />
Limning af løsdele på<br />
altertavle i Tranbjerg<br />
Kirke. Fotos: Ole Jespersen.<br />
Årsberetning <strong>2010</strong>
ISBN 978-87-994456-0-8