Til samtlige medarbejdere Du er vigtig for din kommune Efterårets ...

www2.htk.dk

Til samtlige medarbejdere Du er vigtig for din kommune Efterårets ...

2. juni 2009 Nr. 3 - 16. årgang

Du er vigtig for din kommune

Efterårets kurser - oversigt

Tema: Valg

Til samtlige medarbejdere


INDHOLD

Kommunaldirektørens hjørne 3

Projekt Aktiv Arbejdsmedicin:

Du er vigtig for din arbejdsplads 4

Vind en sundhedsdag 6

KUL’TOUR sætter kommunen i bevægelse 7

Hjælp til børnene, når mor og far drikker 8

Spydspidskommune i tilgængelighed 9

Inspiration til bedre trivsel 10

Miniguide til APV 10

Malerier om værdibaseret personalepolitik 11

Efterårets kurser – oversigt 12

Valgtema, bl.a.:

Borgerservice i maskinrummet 14

Uden mad og drikke… 16

KVIK-stafet:

KVIK styrker fokusering og prioritering 18

Mini-tema: God borgerservice:

At være offentligt ansat kræver

en særlig faglighed 20

Borgerrådgivningen hjælper gerne

med god sagsbehandling 21

Fødselsdage og jubilæer 23

Store cykeldag igen 24

Forsidebilledet:

2009 er valgår – både i juni og november

skal danskerne til stemmeurnerne. Det

giver ekstra travlhed på en række kommunale

arbejdspladser – blandt andet i rådhusets

kantine, der bruger 60 salat-hoveder

til sandwiches, når der er valgdag. Kantinen

fortæller om opgaven i valgtemaet side

14-16. Mød også Basse fra Charlotteskolen,

Ole fra Driftsbyen, Anni og Annie fra

Borgerservice og nogle af de mange andre

kolleger, der sikrer, at valgdagene forløber

på bedste vis. (Foto: Christian Egesholm).

2

HøjTryK

Udgives af Høje-Taastrup Kommune,

Byrådscentret/Kommunikationsafdelingen,

Bygaden 2, 2630 Taastrup, tlf. 43 59 18 49.

Redaktion:

Winnie Jakobsen (wja)

(ansvarshavende redaktør)

Birgitte Skou Andersen (bsa), Birgitte

Thorsen (bth), Christian Egesholm (ceg) og

Birgitte Städe (bst).

Indlæg til bladet:

Har du gode idéer til bladet, er du altid

velkommen til at kontakte reaktionen.

Send en mail til kommunikation@htk.dk.

Næste nr.:

Har du et forslag til en konkret artikel,

bedes du kontakte redaktionen mht. plads i

bladet, omfang og indhold. Der er afleveringsfrist

til næste blad mandag den 17.

august kl. 9 Bladet udkommer mandag

den 7. september.

Læsere og distribution:

Oplag: 4500. Bladet fordeles med intern

distribution til samtlige ansatte i

Høje-Taastrup Kommune. Fratrådte medarbejdere

kan få bladet tilsendt – kontakt

redaktionen.

Produktion:

Layout: Thomas Pregel.

Tryk: PrinfoHolbæk-Hedehusene.


KommunaldirektørENS hjørne

Du gør en forskel,

når du er her!

Hver dag gør det en forskel, når vi

er her, og på samme måde gør det

en forskel, når vi ikke er her. Sygdom

er hver mands eje og først og

fremmest ærgerligt for den, der er

syg. Men jeg oplever også, at det

påvirker både kollegerne og ikke

mindst vores borgere, fordi en stor

del af det, vi som kommune er sat

i verden for, er at hjælpe andre

mennesker.

Vi kender det selv, der hvor vi bor

og er borgere. Det er svært, når

den person, vi har regnet med,

lige pludselig ikke er der en dag.

Det er sværere at aflevere børnene

eller børnebørnene i daginstitutionen,

sværere at gennemføre

dagens emner som eleverne ellers

havde forberedt sig til. Det er

sværere for vores gamle forældre

eller bedsteforældre at få den

sædvanlige hjemmepleje, og vi må

måske vente på den rådgivning

eller afgørelse på vores sag, som

vi længe har set frem til.

Ud over det så kender vi det også

som kolleger. Det er de dage, hvor

vi må omlægge planerne og ændre

de aftaler, vi selv har, for at give

en hånd med, der hvor der mangler

en kollega. Det påvirker den

daglige trivsel og arbejdsglæde,

uanset hvor meget vi holder af

vores kollega, og uanset hvor syge

vi ved, at han/hun er.

Når alle undersøgelser samtidig viser,

at en stor del af sygefraværet

på arbejdspladserne i hele landet

kan forebygges - ja, så ser jeg

kun gode grunde til fortsat at have

fokus på trivsel, arbejdsglæde og

nedbringelse af sygefraværet.

I Høje-Taastrup Kommune arbejder

vi blandt andet med initiativer

som ”Ta’ fat om sygefraværet”,

stress- og trivselskurser og konflikthåndtering.

Nu udbygger vi

arbejdet med sygefraværet med

endnu et initiativ, som vi kalder

Aktiv Arbejdsmedicin. Fokus ligger

på at hjælpe de medarbejdere, der

har et højt sygefravær, så de lettere

kan finde hjælp og løsninger,

der kan fastholde deres tilknytning

til arbejdspladsen og kollegerne.

Også Randers og Næstved kommuner

benytter sig af ”Aktiv

Arbejdsmedicin”, og i dette nr. af

HøjTryK kan du læse mere om projektet,

og hvad det har betydet for

medarbejderne i disse kommuner.

Jeg håber, at det vil bidrage til at

hjælpe de af jer, der har brug for

det - og at det får sænket sygefraværet

til glæde for både kolleger og

borgere. Jeg ser det som et bidrag

til en endnu højere trivsel og arbejdsglæde

overalt på kommunens

arbejdspladser.

Samtidig ønsker jeg, at de penge,

som kommunen sparer ved et

lavere sygefravær, skal bruges

forskellige trivselsfremmende

aktiviteter og uddannelse her i

kommunen. Det hele handler om

trivsel og om at være en attraktiv

arbejdsplads, hvor vi har de bedste

kolleger og medarbejdere i hverdagen

og tiltrækker de allerbedste

kolleger fremover.

I og jeres familier ønskes en god

sommer!

Hugo Pedersen

Blitz

Invitation til DHL-stafet. Vi løber mandag den 31. august. Igen i år er det kommunen,

der inviterer, så det er gratis at løbe og deltage i middagen bagefter. Vi vil gerne have

tilmeldingerne på DHL@htk.dk så hurtigt som muligt og allersenest den 31. juli. Når vi når

de 70 hold, som vi har forhåndstilmeldt, er der lukket for tilmeldinger. Da vi skal bestille

t-shirts og overtræksdragter til alle, er det vigtigt, at vi får jeres tilmeldinger hurtigt. Så

tilmeld jer, inden I går på sommerferie. Hvis I ikke er nok til et hold (5), kan I tilmelde jer

individuelt eller i mindre grupper, så finder planlægningsgruppen et hold til jer. Vi har også

brug for heppere og hjælpere til praktiske gøremål, så skriv til DHL@htk.dk. I skal informere

om køn, størrelse (s, m, l, xl, xxl), når I tilmelder jer, ligesom I skal navngive jeres

hold. Er I i tvivl om størrelserne, kan I prøve et mindre udvalg af bluser og dragter på Bo

Petersens kontor i lokale D175 på rådhuset. Tøjet kan hentes holdvis i rådhusets forhal

torsdag den 27. august fra kl. 16-18. (ceg)

3


Du er vigtig for

din arbejdsplads

Nogle gange er der brug for en

ekstra indsats for at hjælpe en

syg kollega til at blive rask og

til at komme tilbage til jobbet.

Projekt Aktiv Arbejdsmedicin

tilbyder lige præcis en sådan

individuel hjælp til kolleger

med langvarigt eller hyppigt

sygefravær.

Alle har prøvet at være syge. Det

har du og dine kolleger også. Selvom

sygdom rammer os alle, rammer

den nogen hårdere end andre.

I Høje-Taastrup Kommune betyder

det fx, at en mindre gruppe af vores

kolleger er særlig hårdt ramt af

sygdom – faktisk står omkring 20

pct. af medarbejderne for 80 pct.

af det samlede fravær.

En aktiv, målrettet indsats over

for vores sygemeldte kolleger vil

ikke kun forbedre deres hverdag.

Mindre fravær betyder også, at

vi alle får en hverdag med flere

gode, kompetente kolleger, og på

den måde kan vi levere den gode

borgerservice, vi er kendt for. Det

betyder, at vi må tage hånd om

og hjælpe dem, der har meget

sygefravær.

Det er vigtigt, at vi sætter målrettet

ind for at hjælpe de kolleger,

der er hårdest ramt. Vi må hjælpe

dem til at blive raske og til at komme

tilbage til deres arbejde - hvor

der er brug for dem.

I Høje-Taastrup Kommune har vi

sat en række initiativer i gang for

at nedbringe sygefraværet. Sundhedsordningen,

kurset ”Ta’ hånd

om sygefraværet” og vores brug

af omsorgssamtaler er eksempler

på dette. For yderligere at styrke

indsatsen har vi i samarbejde med

Falck Healthcare iværksat projekt

Aktivt Arbejdsmedicin, som blandt

andre Næstved Kommune har haft

succes med.

Hjælp fra tværfagligt,

arbejdsmedicinsk team

Aktiv Arbejdsmedicin er et forløb,

hvor et tværfagligt, arbejdsmedicinsk

team gennem samtaler

afdækker den sygemeldte medarbejders

problem. Der afholdes fire

samtaler, hvorefter teamet i samarbejde

med den sygemeldte og

dennes leder udarbejder en handleplan

for, hvordan den sygemeldte

kan blive rask og komme tilbage i

arbejde. Teamet har tavshedspligt

og videregiver ikke oplysninger

om den enkelte medarbejder uden

medarbejderens accept.

Den første samtale er med en

sygeplejerske eller socialrådgiver,

som også er medarbejderens

kontaktperson i hele forløbet. Her

gennemgås sygdomsforløbet og de

overvejelser, medarbejderen har i

forhold til at blive rask.

Den anden samtale er med en

fysioterapeut, der undersøger og

vurderer medarbejderens fysiske

evner.

- Projekt Aktiv Arbejdsmedicin

skal i perioden fra starten

af maj 2009 til slutningen af juli

2010 bidrage til at nedbringe

sygefraværet blandt de ansatte

i Høje-Taastrup Kommune med

mindst 20 % (fra 6,6 til 5,3 pct.).

- Det nuværende sygefravær

koster kommunen omkring 92

millioner kr. om året og svarer til,

at der hver dag er 265 medarbejdere,

der er fraværende på grund

af sygdom.

Den tredje samtale er med en

psykolog, der sammen med medarbejderen

identificerer de psykiske

ressourcer og ser på, hvordan de

påvirker arbejdsevnen.

Den fjerde samtale er med en

arbejdsmedicinsk speciallæge, der

sammenfattende vurderer medarbejderens

situation med udgangspunkt

i det arbejdsmedicinske

teams vurderinger.

De fire samtaler er fortrolige.

Ved en afsluttende rundbordssamtale

godkender lederen og medarbejderen

sammen handleplanen

for, hvordan medarbejderen bliver

rask og kommer tilbage til sin

arbejdsplads.

Hvem kan deltage?

Projekt Aktiv Arbejdsmedicin er

som udgangspunkt et tilbud til

medarbejdere, der enten har over

fem ugers sammenhængende

sygefravær og som stadig er sygemeldte,

eller som har haft mere

end syv perioders sygefravær inden

for det sidste år.

Det er lederen og medarbejderen,

der sammen vurderer, om

medarbejderen kan drage nytte af

tilbuddet. Derfor er det vigtigt, at

lederen tilbyder relevante medarbejdere

at deltage, og at du som

medarbejder er opmærksom på

tilbuddet og grundigt overvejer, om

du kan have gavn af forløbet i Aktiv

Arbejdsmedicin.

4

Model af forløbet, når en medarbejder

tilknyttes projekt Aktiv

Arbejdsmedicin

Samtykkeerklæring

Hvis leder og medarbejder er enige


om, at Aktiv Arbejdsmedicin kan

gavne medarbejderen, udfyldes en

samtykkeerklæring, som sendes til

Viktor Harder fra HR-Centret. En

samtykkeerklæring er grønt lys til,

at Falck Healthcare kan kontakte

lederen eller medarbejderen.

Hvis du har spørgsmål?

Samtykkeerklæringen og informationsmateriale

om Aktivt Arbejdsmedicin

ligger på HTKalle under

Medarbejder/Trivsel og arbejdsmiljø/Fokus

på fravær og under

Ledercockpit/Sygefraværsindsats/

Projekt Aktiv Arbejdsmedicin.

Hvis du ikke har adgang til en pc,

kan du kontakte din leder. Har du

yderligere spørgsmål i forhold til

projekt Aktiv Arbejdsmedicin, eller

har du spørgsmål om, hvem der

kan deltage, er du velkommen til

at kontakte Viktor Harder, HR-

Centret, ViktorHa@htk.dk, tlf. 43

59 18 77, eller Falck Healthcares

udredningskoordinator Anni Beck

Jensen, abj@falckhealthcare.dk,

tlf. 33 36 99 57.

HR-centret

Viktor Harder, projektmedarbejder

Kontaktpersonerne i Falck

Anni Beck Jensen

– udredningskoordinator

fra Falck

Healthcare.

Ulla Hansen - udredningskoordinator

fra

Falck Healthcare.

Ulla Hansen og Anni Beck Jensen

er begge udredningskoordinatorer

fra Falck Healthcare og Høje-

Taastrup Kommunes primære

kontaktpersoner i projekt Aktiv

Arbejdsmedicin. Det vil typisk

være Anni, der har kontakt med

de medarbejdere, der ønsker at

indgå i et forløb.

Ifølge Anni vender langt de fleste,

der gennemgår forløbet, tilbage til

et aktivt arbejdsliv. Årsagen er de

grundige samtaler med medarbejderen,

der kobles med et tæt

samarbejde med arbejdsgiveren:

”Det er unikt, at man har fire gange

45 minutter til rådighed, hvor

der bliver lyttet til ens egen helt

personlige historie. Det giver vores

team muligheden for at komme

hele vejen rundt, så de kan give

en helhedsvurdering af medarbejderens

situation, ligesom de kan

pege på, hvad der skal til for at

medarbejderen kan genoptage sit

arbejde,” fortæller Anni.

Britt fra Næstved fik

hjælp til at komme tilbage

i jobbet

For Britt og hendes arbejdsplads

blev Aktiv Arbejdsmedicin

et afgørende redskab til et

aktivt arbejdsliv.

Britt har arbejdet over 20 år som

omsorgsmedhjælper og nattevagt

på Bo- og Naboskabet Ågården i

Næstved Kommune. Hun blev sygemeldt

i 2008. På trods af en god

kontakt til arbejdspladsen var det

svært at vende tilbage til arbejdet,

og Britt endte med at være sygemeldt

i lidt over et halvt år.

”Jeg havde god opbakning fra

familie og venner, men angsten

havde bidt sig fast, og jeg havde

ingen ressourcer”, fortæller Britt.

Kort tid efter sin operation blev

Britt ringet op af sin viceforstan-

der, der ville orientere hende om

Aktiv Arbejdsmedicin for at finde

ud af, om projektet var noget for

hende, og sætte Britt ind i, hvad

forløbet indebar.

”Jeg var ikke i tvivl, da jeg havde

talt med min souschef. Jeg skulle

bare med”, siger hun. Britt tog

herefter turen til Falck Healthcares

lokaler i Nansensgade, hvor de fire

samtaler med Falck Healthcares

team fandt sted.

”Det var dejligt at mærke, at det

var fagfolk, det tog hånd om mig.

De kunne give mig svar på nogle

af de spørgsmål og bekymringer,

jeg gik og tumlede med, og nogle

redskaber til at finde vejen tilbage

- både fysisk og psykisk”, fortæller

Britt

Britt, omsorgshjælper gennem 20 år,

fik hjælp til at vende tilbage til arbejdet

gennem Næstved Kommunes aftale

med Falck Healthcare: ”Jeg fik den

hjælp, jeg ikke selv havde overskud til

at skaffe”, fortæller hun.

5


Tilbage til arbejdet

Efter det grundige forløb blev Britt

og hendes viceforstander inviteret

til en rundbordssamtale med

lægen og sygeplejersken. Her

blev der lagt en plan for, hvornår

og hvordan Britt kunne komme

tilbage til arbejdet.

”På det tidspunkt glædede jeg mig

til at komme på arbejde og få min

hverdag tilbage. Jeg blev langsomt

sluset ind. Det hele skete i mit

tempo og med forståelse for mine

behov”, fortæller Britt.

I bakspejlet

Britt er nu tilbage i arbejde. Hun er

ikke i tvivl om, hvor stor en hjælp

projektet har været. Hun er også

sikker på, at projektet vil kunne

hjælpe mange af Høje-Taastrup

Kommunes medarbejdere tilbage

til et aktivt arbejdsliv.

”Det er først nu, jeg kan mærke,

hvor stor en forskel projektet

egentligt har gjort for mig. Jeg

fik den hjælp, jeg ikke selv havde

overskud til af skaffe. Hjælpen var

nødvendig for, at jeg kom hurtigt

i gang med livet – både privat og

arbejdsmæssigt”.

HR-centret

Viktor Harder, projektmedarbejder

Vind en sundhedsdag – og få

en endnu bedre arbejdsplads

Syv arbejdspladser vandt

sidste år – bliver det din i år?

Deltag i konkurrencen om en

sundhedsdag, hvor du kan få

sundhedsaktiviteter ud på din

arbejdsplads.

Sundhedsaktiviteterne kan for

eksempel være inden for følgende

emner:

• Fysioterapi

• Kost og ernæring

• Ergonomi

• Stress

• Rygning og rygestop

• Træning og fysisk aktivitet (løbevejleder,

bevægelsesvejleder

etc.).

Der udloddes et antal sundhedsdage,

og én af disse kan altså foregå

din arbejdsplads. Sundhedsdagene

skal afholdes i tidsrummet

august til og med november 2009.

Sådan deltager din

arbejdsplads

Skriv til HR-teamet og beskriv

den bedste ide til en sundhedsdag,

og hvorfor du mener, at din

arbejdsplads skal have sådan en

dag. Ideen skal så vidt muligt indeholde

et (overordnet) program

for dagen. Du skal sende din ide

til Anette Zacho på mail anetteza@htk.dk

eller med posten

til HR-Centret, Anette Zacho,

Bygaden 2, 2630 Taastrup. Mærk

mailen eller kuverten ”Vind en

sundhedsdag”.

Kun et enkelt krav

Det eneste krav er, at sundhedsdagens

aktiviteter skal foregå på

din arbejdsplads og skal kunne

passe ind med de daglige opgaver.

Det er en lokal beslutning,

hvordan I sikrer, at arbejdspladsen

fungerer på sundhedsdagen.

Sundhedsordningen dækker

udgifter til ovenstående emner.

Eventuelt afledte udgifter afholdes

af arbejdspladsen.

Sidste frist

Du skal sende dit bidrag til Anette

Zacho senest den 19. juni 2009.

Sådan vurderes forslagene

De indsendte forslag vurderes

blandt andet på, hvordan sundhed

tænkes ind i den daglige arbejdsdag.

Der ses også på kreativiteten,

på muligheden for at udbrede

ideen til andre arbejdspladser, på

muligheden for at favne mange

forskellige medarbejdere og/eller

på muligheden for at yde støtte til

særligt udsatte grupper.

Direktionen vurderer de indsendte

forslag og udtrækker vinderne,

som får direkte besked.

HR-Centret

Anette Zacho, HR-konsulent

Blitz

HTK i 2008. Årsberetning 2008 udkom den 26. maj.

Her kan du læse om, hvad der er sket i kommunen i det

forgangne år. Årsberetningen blev husstandsomdelt som

indstik i Lokalavisen Taastrup. Du kan også se den på

kommunens hjemmeside. Har du brug for et eksemplar af

Årsberetning 2008, kan du kontakte Kommunikationsafdelingen

på mail: kommunikation@htk.dk (ceg)

6


Kul’Tour 2009 sætter hele

kommunen i bevægelse

Kulturugen KUL’TOUR løber

af stabelen den 7.-14. juni.

KUL’TOUR støttes økonomisk af

kommunen, og mange af kommunens

institutioner og medarbejdere

bidrager sammen med

foreninger og virksomheder til

ugens program.

”Bevægende kulturoplevelserer

overskriften for årets KULTOURprogram,

og der bliver både tale

om at sætte krop og sind i bevægelse,

lover arrangørerne. HøjTryK

har smugkigget i programmet og

bringer her nogle smagsprøver fra

bl.a. de kommunale arrangører.

Fire tenorer på rådhuset

KULTOUR-ugen åbnes officielt på

rådhuset kl. 15.30 søndag den 7.

juni af borgmester Michael Ziegler,

og derefter optræder fire bevægende

tenorer, lover programmet.

Men allerede tidligere på søndagen

er KULTOUR smug-startet med

bl.a. stjerneløb i Hedeland og

åbent atelier hos lokale kunstnere.

Slagtøj fra Musikskolen

Kommunens Musikskole har

blandt andet slagtøjsensembler

på stikkerne ved en stor koncert i

Kulturhuset i Taastrup mandag den

8. juni. Musik er der også i bl.a.

Rønnevangskirken, som byder

gospelkoncert med koret Kefas, og

i Medborgerhuset, som byder

Dance Day.

Casino Night

I Taastrup Kulturcenter vises tirsdag

den 8. juni forestillingen ”Kassedans”

for de 3-7-årige – og jo,

der er faktisk noget med en dame,

der danser i en kasse… Biblioteket

er arrangør, og her kan man hente

gratis billetter.

I Hedehusene er der arrangeret

byvandring i Charlottekvarteret og

Baldersbrønde, og som noget nyt

byder Medborgerhuset i Taastrup

tirsdag aften på Casino Night med

Las Vegas-buffet, underholdning

m.m.

Maise Njor på rådhuset

Onsdag den 10. juni er der igen

forestillingen ”Kassedans” for

3-7-årige, men denne dag i Fritidscentret

Hedehuset i Hedehusene.

Også i Hedehusene, nemlig

Ansgarkirken, er der koncert med

Fløngkoret, mens Taastrup Kulturcenter

byder på Visens Venner og

skulpturafsløring. På rådhuset er

der forfatteraften med Maise Njor –

også med biblioteket som arrangør.

Roller Disco

Torsdag den 11. juni er blandt

andet Træningscentret Espens

Vænge i spil. Her bydes bl.a. på

arrangementet ”Bevægelse i naturen”

i centrets træningshave og

på fernisering med Ældresagens

Billedskole.

I Reerslev Forsamlingshus bydes op

til seniordans, og i Hedehusparken

er der eventyrrollespil for alle aldersgrupper

med teaterforeningen

Batcol. Også i Hedehusene, nemlig

på asfaltbanen på Charlotteager, er

der Roller Disco – i tilfælde af regn

rulles der inde i Charlottehallen.

Taastrup Kulturcenter inviterer til

jam-night i caféen.

Billy Cross

Fredag den 12. juni er der bl.a.

aftenåbent i Taastrup Bymidtes

butikker, og på pladsen foran den

tidligere Taastrup Ret er der koncerter

med Den Kongelige Livgarde

Musikkorps og senere legendariske

Billy Cross med band, inden der

sluttes med discobal indtil midnat.

Dagen igennem er der fokus på

sundhed gennem bevægelse: Om

formiddagen er der stavgangsfestival

i Vandtårnsparken, eftermiddag

og aften holder kommunen åbent

på den elektroniske legeplads

SmartUs ved Axeltorv, og programmet

foran Taastrup Ret byder

opvisninger af flere idrætsgrene.

Jailhouse Rock i det

gamle rådhus

Lørdag den 13. juni er programmet

endnu mere omfattende – fra morgenmad

på Taastrup Hovedgade

over ridestævne på Hedehusgården

til konkurrencen ”Guitar Heroes”

for børn på Taastrup Bibliotek og

torvedag med musik m.m. på

Høje Taastrup Torv. Om aftenen

er der bl.a. koncertarrangementet

Jailhouse Rock i den tidligere retsbygning

– og før da byens rådhus -

som nu skal ombygges til bibliotek.

Lørdag afsluttes KUL’TOUR 2009

officielt ved jazzarrangement på

Blåkildegård, men søndag kan

man lade sig friste af årets Store

Cykeldag med afgang fra rådhuset

kl. 10 – eller af et par af de andre

arrangementer. Tjek selv de mange

muligheder på www.kultour.nu

Byrådscentret

Birgitte Skou Andersen, kommunikationskonsulent

Jailhouse Rock: Inden den tidligere retsbygning ombygges

til bibliotek er der arrangeret Jailhouse Rock i

bygningen den 13. juni. Huset blev bygget som rådhus

i 1938, men da kommunens administration flyttede

til det nuværende rådhus, flyttede Taastrup Ret ind i

huset på hovedgaden, og huset blev i den forbindelse

udstyret med et par celler i kælderen.

7


Hjælp til børnene, når

mor og far drikker

Som lærer, pædagog eller

sagsbehandler kan man møde

børn, hvis forældre har et

alkoholproblem. Det er hårdt

for børnene, som lider under

forældrenes misbrug, og man

kan være i tvivl om, hvad man

skal gøre. Nu er der hjælp at

hente hos kommunens alkohol-enhed.

Hvis Høje-Taastrup følger tallene

for hele landet, har mere end 1100

børn i kommunen forældre med alkoholproblemer.

Børnene er typisk

bekymrede for, om far eller mor er

berusede, når de kommer hjem.

Nogle tør ikke have kammerater

med hjem eller have andre tæt

inde på livet, fordi de er bange for

at røbe hemmeligheden.

Det gør dem ensomme. Som

voksne har de øget risiko for selv

at udvikle afhængighed eller psykisk

sygdom og for ikke at få en

uddannelse eller et job. Børnene

har derfor brug for hjælp.

Ny alkohol-enhed i HTK

Og der er hjælp at hente: Indtil

udgangen af 2009 er vi to børnefamiliesagkyndige,

der er ansat

på deltid i Familieafdelingen: Lindi

Riel, som er konsulent, og Anne

Nielsen, der er speciallæge. Vi er

tilknyttet projektet ”Børn i familier

med alkoholproblemer”, og vi er til

rådighed for alle i Høje-Taastrup og

Rødovre Kommuner.

Sådan kan vi hjælpe

Vi kommer gerne ud til møder,

temadage eller undervisning

med sagsbehandlere, sundhedsplejersker,

lærere, pædagoger,

alkoholbehandlere, jordemødre – i

det hele taget til alle der har med

børn at gøre. Vi kan også komme

ud til borgermøder, beboermøder,

forældremøder m.v.

Vi vil gerne hjælpe institutioner

med at udarbejde retningslinjer

for, hvad man skal gøre, når man

har en formodning om et alkoholproblem

i en familie. Desuden

kan vi komme med oplæg på

temadage og afholde kurser for

personalet. Kurserne vil typisk

både indeholde en del, der

handler om viden, holdninger og

behandlingsmuligheder og en del,

hvor vi kommer ind på handleveje

og på samtaler med forældre om

et alkoholproblem.

Vi kan kontaktes for et godt råd,

hvis man har formodning om et

alkoholproblem og er usikker på,

hvordan man bedst kan gribe det

an. Vi kan deltage i afklarende

og informerende samtaler med

forældre og børn sammen med

en lærer, pædagog, sundhedsplejerske

eller sagsbehandler. Vi kan

også oplyse om, hvilke muligheder

der er for behandling for den

alkoholafhængige og for børn og

pårørende – fx børnegrupper.

Hjemmeside, DVD og foldere

Vi har en hjemmeside med information

til både professionelle,

børn og forældre. Her kan man

blandt andet finde oplysninger om

alkoholbehandling og behandling

til børn og pårørende. Se www.

alkohol.htk.dk.

I marts sendte DR en række udsendelser:

”Når mor og far drikker”.

Til kampagnen er der fremstillet

en række dvd’er, blandt andet om

samtale med forældre om et alkoholproblem.

De kan lånes hos os,

ligesom der snart vil komme en dvd

om ”Den nødvendige samtale”.

Vi har sendt foldere ud til professionelle

i kommunen, der har med

børn og unge at gøre, ligesom vi

har bedt skolelederne om at lægge

en pjece til forældrene på skolernes

forældre-intra.

Vi har fået god hjælp fra medarbejdere

på daginstitutioner, skoler

osv. - på et inspirations-møde kom

70 medarbejdere med idéer til,

hvilken indsats der er behov for i

Høje-Taastrup Kommune. Det kan

for eksempel være undervisning i

den svære samtale og opbygning af

et medarbejdernetværk på tværs af

institutioner og sektorer.

8

Anne Nielsen

og Lindi Riel fra

Familieafdelingen

udgør alkohol-enheden,

som skoler

og institutioner

m.v. kan hente

hjælp hos.

Støtte til både børn og forældre

Som offentlig ansat eller behandler

har man underretningspligt til Familieafdelingen

ved omsorgssvigt, og

når barnet har vanskeligheder, der

ikke kan afhjælpes ved samarbejde

med forældrene. Det ideelle er, hvis

man sammen med forældrene kan

henvende sig til Familieafdelingen -

evt. ved at aftale et fælles møde.

I Familieafdelingen er det vigtigt, at

vi støtter forældrene til at gå i behandling

og til at fortsætte behand-


lingen, til de har været ædru i en

længere periode. Familieafdelingen

kan også bevilge nødvendige tiltag

for børnene, fx børnegrupper.

Hensynet til børnene er en stærk

motivation for forældrene til at gå i

behandling – og forblive ædru. Selv

om forældrene har været bekymrede

for barnet, har de måske ikke

turdet tale med nogen om det af

frygt for, at børnene ville blive anbragt.

Også selv om det kun er noget,

der sker for meget få af disse

børn, og typisk kun hvis forældrene

fortsætter med et alkoholmisbrug.

Forældrene kan blive meget lettede,

når børnene får hjælp.

Grib fat inden afhængigheden

Behandling af alkoholafhængighed

tager ofte mere end et år, og det

er svært for forældrene at tage

skridtet ind over dørtrinet til behandlingen.

Før forældrene kommer i behandling,

har de i gennemsnit været

afhængige af alkohol i 9-10 år. Og

før da har de typisk drukket for

meget i mange år, hvor de selv har

kunnet styre forbruget og derfor

ikke har oplevet det som et problem.

Men selv et storforbrug kan

være skræmmende og belastende

for børn, fordi forældrene ændrer

sig, når de er berusede, og børnene

bliver flove over dem.

Det lykkeligste er derfor, hvis man

kan få forældrene til at nedsætte

deres alkoholforbrug til under gen-

standsgrænserne, før de er blevet

afhængige. Men det kræver, at

nogen - for eksempel læger, sundhedsplejersker,

pædagoger eller

lærere - tør tale med dem om det,

inden de er nået for langt ud!

Kontakt

Vi kan kontaktes på e-mail (bedst)

eller evt. på telefon:

Anne Nielsen, annenie@htk.dk,

tlf. 29 46 80 56 (tirsdag, onsdag,

torsdag og hver anden fredag).

Lindi Riel, lindiri@htk.dk, tlf. 29 46

80 57 (tirsdag og onsdag).

Hjemmeside: www.alkohol.htk.dk

Alkohol-enheden

Anne Nielsen, speciallæge, og Lindi

Riel, konsulent

Spydspidskommune i

tilgængelighed på nettet

Høje-Taastrup har gennem en

årrække ligget i top i tilgængelighed

for handicappede på

kommunens hjemmeside. Nu

skal vi være spydspidskommune

for IT- og Telestyrelsens

projekt om bedre tilgængelighed

på andre offentlige hjemmesider.

Der er altid mange meninger om,

hvad man kan lide eller ikke lide –

således også på nettet. Men visse

ting kan faktisk måles via test – fx

tilgængelighed for synshandicappede

og bevægelseshandicappede.

Høje-Taastrup Kommunes hjemmeside

www.htk.dk har i flere

målinger ligget blandt de allerbedste

(sågar nr. 1), når offentlige

hjemmesider er blevet testet for

tilgængelighed.

På den baggrund har IT- og Telestyrelsen

bedt Høje-Taastrup om

at være spydspidskommune i en

indsats, der skal inspirere andre

kommuner og offentlige instanser

til at øge tilgængeligheden

på deres hjemmesider. Staten,

Kommunernes Landsforening og

regionerne har indgået en aftale,

der skal forbedre 240 offentlige

hjemmesider. Resultaterne vil blive

dokumenteret ved en måling af alle

siderne hvert andet år.

Det er flere indsatsområder, der

er baggrunden for Høje-Taastrups

gode tilgængelighed, forklarer de

to webmedarbejdere fra Kommunikationsafdelingen

i Byrådscentret,

som sammen med næsten 60

lokale web-redaktører i centrene

holder hjemmesiden i luften.

”På det tekniske område har vi

stillet krav om overholdelse af

tilgængeligheds-kravene, da vi

indgik kontrakten med web-leverandøren

i sin tid. I opbygningen

af hjemmesidens teknik er der fx

indarbejdet styring af overskriftformater,

automatisk tjek af links og

af HTML-koderne, som hjemmesider

er opbygget i, og som typisk

kan lave fejl, når en blind bruger

læsemaskine”, webmaster Brian

Andersen fra Byrådscentret/Kommunikation.

”På det indholdsmæssige område

udruster vi vores lokale webredaktører

i centrene så godt som

muligt. Vi holder grundkurser og

’skriv til nettet’-kurser, som er obligatoriske.

Vi lægger vejledninger

i web-redaktørernes fælles område

på intranettet HTKalle og supplerer

med nyhedsbrev med gode tips.

Herudover tilbyder vi løbende åbent

hus, hvor web-redaktørerne kan

arbejde med opdatering og samtidig

få hjælp. Og af og til holder vi

fælles møde for alle web-redaktørerne

med fokus på forskellige emner

– fx tilgængelighed”, fortæller

webredaktør Lisbeth Jensen.

De to vil nu videregive deres tips

til kolleger på området via portalen

www.digitalisering.dk. Og IT- og

Telestyrelsen vil prøve ”medicinen”

på en af de kommuner i landet,

som lige nu ligger i bund med hensyn

til tilgængelighed.

Byrådsccentret

Birgitte Skou Andersen, kommuniktionskonsulent

9


De søgte om Trivselsprisen

– se hvorfor og bliv inspireret

Da Trivselsprisen 2008 blev uddelt til Plejegruppen

Boulevarden, var der forinden indsendt i alt 15 ansøgninger

fra arbejdspladser i kommunen, som også

havde arbejdet seriøst med deres arbejdsmiljø og

trivsel.

Den viden, der er repræsenteret i ansøgningerne, vil

vi gerne brede ud i organisationen for at andre kan

lade sig inspirere og meget gerne kontakte nogle af

de, som har været en del af historierne. Derfor er essensen

trukket ud og kort beskrevet nedenfor.

Vi startede omtalen af de 15 arbejdspladser med de

første fire i sidste nummer af personalebladet og fortsætter

i de næste numre, til vi har fortalt lidt om dem

alle. I dette personaleblad omtales fire nye.

HR-Centret

Maibritt Jarl og Anette Zacho,

HR-konsulenter

Pædagogisk UdviklingsCenter

Hvordan?

Personalet formår at drage omsorg for hinanden i

hverdagen og hjælpes ad, når der er særligt travlt.

Hvor?

I det daglige, nære arbejde.

Hvorfor?

Fordi det gør medarbejdergruppen stærk og giver en

positiv ånd.

Hvad fik de ud af det?

Medarbejdergruppen oplever, at netop den gode

stemning er med til at få hverdagen til at fungere

rigtig godt, og ingen er ”højere” eller ”lavere” end

andre.

Kontakt for yderligere oplysninger:

Centerchef Henrik Torry Rasmussen, tlf. 43 59 19 25.

Fritidsklubben Basen

Hvordan?

Feedback fra ledelse og kolleger. Anerkendende

tankegang. Kultur, hvor fejl er læring og dermed

trædesten videre i livet.

Høj prioritering af kompetenceudvikling, læring,

temadage, selvudvikling ud fra tankegangen om,

at arbejdspladsens medarbejdere er det vigtigste

aktiv. Arbejder med forumspil, reflekterende team

og coaching.

Ved langtidssygdom får en kollega ansvaret for

den syge kollega, når vedkommende kommer

tilbage (opdatering m.v.)

Understøtter fysisk aktivitet, som tillige er et godt

eksempel for klubbens medlemmer.

Hvor?

I klubben, i dagligdagen.

Hvorfor?

Fordi det giver trivsel, arbejdsglæde og godt

arbejdsmiljø.

Hvad fik de ud af det?

Tryghed, respekt, omsorg og anerkendelse. Mod

til at kaste sig ud i nye ting. Oplevelse af at være

fagligt opdaterede, innovative og professionelle.

Ingen sladder, god stemning og team-spirit, som

er grobund for et sundt arbejdsmiljø.

Fællesskab. Kan lide hinanden som mennesker,

ikke blot som kolleger. Energi og velvære, en

følelse af sundhed. En oplevelse af helhed som

rollemodeller for medlemmerne.

Kontakt for yderligere

oplysninger:

Ditte Andersen, tlf. 43 35 28 28

APV-miniguide til bedre arbejdspladser

10

Arbejdsmiljøteamet har netop udformet en APV-miniguide,

som vi sender ud til alle arbejds-pladser i HTK

i løbet af juni måned. Pjecen er tænkt som et redskab

til dig og din arbejds-plads, så I hurtigt kan få indblik

i arbejdet med APV. I miniguiden kan du og din arbejdsplads

blandt andet få svar på spørgsmålene:

• Hvordan gør vi i praksis?

• Hvordan bruger vi APV’en fremadrettet i hverdagen?

• Hvordan er ansvarsfordelingen i organisationen?

• Hvordan skaber vi dialog omkring APV på arbejdspladsen?

Med APV-miniguiden får du gode redskaber

til arbejdet med APV, så I i fællesskab

kan sætte fokus på det forebyggende

arbejde på arbejdspladsen. Det positive

udbytte af jeres systema-tiske arbejde

med APV vil hurtigt blive synligt, fx i form

af nedsat sygefravær og øget arbejdsglæde

- APV er til gavn for os alle.

God fornøjelse med det daglige APVarbejde!

HR-centret

Eva Rehling, teamchef i Arbejdsmiljøteamet


Driftsbyen

Hvordan?

Teambuilding gennem en lang årrække på tværs af

afdelinger. Korte kommandoveje.

Arbejder forebyggende med arbejdsskader – har fået

grøn smiley fra Arbejdstilsynet.

Mangfoldighed på arbejdspladsen (skåne- og fleksjobs,

unge, gamle, medarbejdere med anden etnisk baggrund

osv.)

Hvor?

Overalt i Driftsbyens mange mindre enheder.

Hvorfor?

Fordi det skaber en attraktiv arbejdsplads, hvor medarbejderne

bliver, til de går af på efterløn/pension.

Hvad fik de ud af det?

Øget kendskab på tværs af afdelinger og dermed større

accept og forståelse. Lav fraværsprocent og lav personaleomsætning.

Kontakt for yderligere oplysninger:

Jette Dahl, tlf.. 43 59 12 21

Selvejende område 11, de

selvejende institutioner

(Grønhøj, Korshavegård,

Sengeløse, Magdabørnehaven,

Refmosegård, Sct.

Georggården)

Hvordan?

Vendt modstand til medvind i holdningen til

områdeledelse. Har smidt Janteloven væk og lagt

vægt på det modsatte. Har lært hinanden bedre

at kende.

Hvor?

I hele område 11, hvor institutionerne har op til

25 km mellem sig.

Hvorfor?

Fordi det er bedre at være sammen end hver for

sig.

Hvad fik de ud af det?

Samarbejde på tværs af husene til glæde for

børn, forældre og ansatte. Deling af erfaringer

og viden. Udvikling, uddannelse og udfordringer

i jobbet. Velorganiseret struktur, kort afstand til

områdelederen og mere tid til faglig feedback i

eget hus.

Kontakt for yderligere oplysninger:

Hanne Juelsmann-Hansen, tlf. 43 35 32 05.

Lån malerierne om den

værdibaserede personalepolitik

På de tre temadage om vores

værdibaserede personalepolitik i

februar skabte kunstneren Karsten

Auerbach 12 malerier ud fra de

diskussioner og stemninger, der

var på temadagene. Malerierne er

en slags fælles hukommelse, og

nogle af maleriernes titler refererer

til den dialog, der var på

temadagene.

en kontaktperson – derfor er det

vigtigt, at billederne bookes af den

leder eller medarbejder, der bliver

kontaktperson i forbindelse med

lån af malerierne.

HR-centret

Eva Rehling, teamchef for HRteamet

og Arbejdsmiljøteamet

Nu er billederne blevet indrammet

og er klar til udlån. Alle institutioner/afdelinger

i Høje-Taastrup

Kommune kan låne tre billeder ad

gangen i cirka en måned.

Reservér på HTKalle

Malerierne kan reserveres på intranettet

HTKalle som kursus (under

Selvbetjening/HTKurser/Udlån af

malerier). HR-Centret skal have

Videreuddannelse

I september, oktober og november

gennemføres der videreuddannelse

for ledere og TR/medarbejderrepræsentanter

i, hvordan vi bruger

værdibaseret personalepolitik i

hverdagen. Tilmelding skal ske via

intranettet (under Selvbetjening/

HTKurser), og pladserne fordeles

efter først til mølle-princippet.

Maleriet Drageflyverne. Se alle 12 billeder

på HTKalle under Medarbejder/

Værdier og politikker/Værdibaseret

personalepolitik.

11


Kursuskatalog i efteråret:

Uddybende information og tilmelding kan ske via intranettet HTKalle/Selvbetjening/HTKurser/Kommunens interne

kursuskatalog eller fra privat pc på https://www.htkurser.dk/kii/kiiccal.htm

12

Kursusnavn Tema antal kurser Deltager

antal

Docsopen for nyansatte Nye medarbejdere 5 16

Introduktion til e-learning Nye medarbejdere 3 16

IT information for nyansatte Nye medarbejdere 5 16

Velkomstmøder for nyansatte Nye medarbejdere 2 100

Arbejdsmiljøuddannelsen Samarbejde og sikkerhed 3 20

Arbejdsmiljøuddannelsen, opfølgning Samarbejde og sikkerhed 3 20

Elementær brandbekæmpelse Samarbejde og sikkerhed 4 20

Førstehjælp Samarbejde og sikkerhed 1 15

Førstehjælp, repetition Samarbejde og sikkerhed 1 15

MED-uddannelsen (grundmodul) Samarbejde og sikkerhed 1 22

MED-uddannelsen (samarbejdsmodul) Samarbejde og sikkerhed 2 22

Trivsel og stressforebyggelse (medarbejdere) Samarbejde og sikkerhed 1 20

Anerkendende kommunikation (ledere) Trivsel og sundhed 1 22

Anerkendende kommunikation (medarbejdere) Trivsel og sundhed 1 22

Ergonomi - tjek dine arbejdsstillinger Trivsel og sundhed 4 25

God Borgerservice Trivsel og sundhed 1 20

Personlig planlægning Trivsel og sundhed 1 20

Aftalestyring, introduktion Kvalitet og evaluering 2 35

Aftalestyring, opfølgning på mål Kvalitet og evaluering 2 35

Brugerundersøgelser, Enalyzer

Kvalitet og evaluering

Evalueringskultur Kvalitet og evaluering 1 20

Sagsbehandling og Forvaltningsret - brush up Kvalitet og evaluering 1 18

Sagsbehandling og Forvaltningsret - grundkursus Kvalitet og evaluering 1 18

Badminton Pædagogisk arbejde 2 20

Brug sproget i naturen Pædagogisk arbejde 1 22

Dans Pædagogisk arbejde 2 20

Inspiration fra Reggio Emilia-pædagogikken Pædagogisk arbejde aftales

Kommunikation og teamsamarbejde Pædagogisk arbejde aftales

Kunst og form i naturen Pædagogisk arbejde 1 22

Kunsten at stille de gode spørgsmål Pædagogisk arbejde 1 20

Nye Lærere Pædagogisk arbejde aftales

Parkour Pædagogisk arbejde 2 20

Pædagogisk coaching - udvikling af teamsamarbejde Pædagogisk arbejde aftales

Pædagogiske læreplaner og dialoghjulet Pædagogisk arbejde 2 22

Udendørsleg Pædagogisk arbejde 2 20

Direktionens Strategiske Lederforum Ledelse 4 150

Personaleweb - brush up Ledelse 1 16 - 20

Personaleweb - grundkursus Ledelse 1 16 - 20

Lederuddannelse i HTK

Ledelse

MUSamtaler Ledelse 2 20

Personaleledelse Ledelse 1 20

Ta’ fat om sygefraværet Ledelse aftales 20

Familie og arveret Administration og fælles IT 1 20

Lær at lave pjecer i HTK-design Administration og fælles IT 2 14

Lær at skrive en god informationsannonce Administration og fælles IT 1 14

Lær at skrive en god pressemeddelelse Administration og fælles IT 1 14

Lær at skrive en god stillingannonce Administration og fælles IT 1 14

Lær at skrive et godt brev Administration og fælles IT 1 14

Mødesager for byråd og fagudvalg Administration og fælles IT 1 100

NetInfoSerien - NIS Administration og fælles IT 2 20

Prisme - kommunens økonomisystem Administration og fælles IT 6 16

Prisme/SD-løn, grundkursus Administration og fælles IT 2 15

Prisme/SD-løn, introduktion Administration og fælles IT 2 15

Din Intelligente Krop Fyraftensforedrag 1 100

Leg, læring og kreativitet Fyraftensforedrag 1 300


Ansvarlig Juli august september oktober november december

ITC 12. og 13. 14. og 15. 14. og 15. 11. og 12. 9. og 10.

ITC 19. 22. 18.

ITC 6. 7. 8. 5. 4.

HRC 9. 8.

HRC 7. + 8. + 9. 6.-8.og 21.-22. 5. + 6.

HRC 10.+11.

TMC 7., 8., 9., 10.

HRC 5.,6.og 7.

HRC 28.

HRC 3.

HRC 16.+18, 24,-25.

HRC 29.

HRC 15.

HRC 23.

HRC 24. 8. 7. 2.

BYC 31.

HRC 10. 8.

ØAC 26. 14.

ØAC 8., 23.

ØAC

ØAC 14.

BYC 25.

BYC 26.-28.

PUC 3.

PUC 26.

PUC 3.

PUC

PUC

PUC 27.,28.

PUC 7. 7.

PUC

PUC 3.

PUC

PUC 21.-24.

PUC 3.

HRC

HRC 6.

HRC 29.

HRC

HRC 2. og 16.

HRC 14.+29. 19.

HRC

BYC 5.

BYC 22. 25.

BYC

x

BYC

x

BYC 3.

BYC 28.

BYC 8.

HRC 23. 1.

ØAC 14. 11. 14. 13. 9. 8.

ØAC 7. 10.

ØAC 26. 25.

HRC 6.

PUC 17.

13


Tema: Valg

2009 er valgår – danskerne skal til stemmeurnerne både i juni

og november. Valg planlægges og koordineres centralt af Indenrigs-

og Socialministeriet, men afholdes lokalt. Her i kommunen

er mindst 200 medarbejdere og lokalpolitikere m.fl. involveret i at

gennemføre valgene. Mød nogle af dem!

Borgers

i maskin

7. juni stemmer vi om tronfølgen og til Europa-Parlamentet.

Danskerne skal vælge 13 danske medlemmer af parlamentets 736

medlemmer. I alt 375 mio. europæere er stemmeberettigede ved

valget. Europa-Parlamentets hovedopgaver er at deltage i EU’s

lovgivningsproces sammen med Ministerrådet, at vedtage EU’s

budgetter og at kontrollere Kommissionen, som bl.a. fremlægger

forslag til EU’s lovgivning og forvalter budgettet. Se fx www.euo.dk

Den 7. juni er der også folkeafstemning om ændring af tronfølgeloven,

så kongemagten fremover nedarves til det ældste barn uanset

køn - idag går prinser forud for prinsesser.

Vi skal stemme om tronfølgeloven, fordi den har grundlovsrang.

Ændringen skal derfor først vedtages af to på hinanden følgende

Folketing - det gjorde Folketinget både før og efter folketingsvalget

den 13. november 2007 - og dernæst til folkeafstemning. For at

tronfølgeloven kan vedtages, skal et flertal af vælgerne stemme for

forslaget, og dette flertal skal mindst udgøre 40 % af de stemmeberettigede.

Regeringen er bekymret for, om danskerne vil møde op i tilstrækkeligt

antal til at opfylde dette krav, fordi tronfølgevalget ligger

samme dag som valget til Europa-Parlamentet, som ved seneste

valg kun trak 47,9 % af de stemmeberettigede til valgurnerne.

Derfor igangsætter Statsministeriet en kampagne for at engagere

danskerne i tronfølgevalget. Så: op af sofaen og sæt dit kryds!

Hvem kan stemme? Hvilke kandidater

er i spil? Og hvor kan man afgive sin

stemme? Borgerservice holder styr på

hele valgmaskineriet.

Når valgdagen kommer, har Borgerservice

længe været i gang med alle forberedelserne.

”Vi udarbejder lister over stemmeberettigede

borgere. Og vi kan ikke bare bruge den samme

liste til alle slags valg: Når der nu er valg

til EU-parlamentet, kan EU-borgere, som bor

i Danmark, nemlig søge om at stemme her i

landet, men de kan ikke stemme til ændring

af tronfølgeloven. Så listen over stemmeberettigede

til EU-parlamentsvalget er forskellig

fra listen til andre valg”, fortæller Annie

Kofoed Knudsen, teamchef i Borgerservice.

Det gælder om at holde tungen lige i munden,

for der er hele tiden borgere, som flytter

– både inden for kommunen og mellem

kommunerne. Derfor har Borgerservice et

tæt samarbejde med andre kommuner om at

opdatere valglisterne.

Ole Egelund Olsen,

Driftsbyen

Anni Justesen,

Borgerservice.

14

Driftsbyen har styr på stemmeboksene:

Der er mange praktiske ting, som skal være

i orden ude på valgstederne, og det sørger

Driftsbyen for. Driftsleder Ole Egelund Olsen

fortæller:

”Inden valget tjekker vi, at parkeringsforholdene og tilkørslerne er

i orden på valgstederne. Vi kører ud med stemmeboksene, stiller

dem op og sørger for det praktiske – at der er ledninger, elpærer og

den slags. Fra Borgerservice har vi fået tegninger over, hvor stemmeboksene

skal stå på valgstederne.

Kl. 6 på valgdagen kører vi så kasser med stemmesedler, computere

osv. ud til valgstederne. Vi har to mand klar hele dagen, hvis

der nu vælter et skilt eller noget, som skolebetjentene ikke kan

klare på stedet. Vi har også et tæt samarbejde med rådhusbetjentene.

Om aftenen, når valget er overstået, samler vi kasserne med

stemmesedlerne ind, og dagen efter fordeler vi stemmesedlerne til

fintællingen og samler alle stemmeboksene ind igen”.

Stemmeboksene opmagasineres på Rønnevangsskolen, indtil de

hentes frem ved næste valg.

Styr på

kandidaterne

Det er også Borgerservice,

der indsamler

navnene på alle kandidaterne ved kommunevalget.

Ved kommunalvalget i 2005 opstillede

88 kandidater.

”Efter anmodning udleverer vi kandidatlister

til partierne, hvor de skal oplyse navne på

deres kandidater. Samtidig skal vi også vide,

om de stiller op på partiliste, eller der er tale

om sideordnet opstilling. Udover det skal vi

også have navnene på stillerne – altså de,

der opstiller kandidaterne”, forklarer Annie

Justesen, der er folkeregisterfører i Borgerservice.

Hun fortsætter:

”Vi oplyser også partierne om reglerne for

valgagitation - altså hvor der må hænges

plakater op og den slags. Vi sørger også for

at annoncere valget, så borgerne får alle de

praktiske informationer om dato, valgsteder,

regler for brevafstemning, udsendelse af

valgkort osv.”


ervice

rummet

Annie Kofoed Knudsen,

Borgerservice.

Borgerservice sørger

også for at få trykt

stemmesedlerne, og der

er klare regler for, hvordan

stemmesedlen skal se ud, og hvor meget

papiret må veje.

Tjek på valgstederne

De politiske partier udpeger folk til at være

ude på valgstederne, og dem skal Borgerservice

også have snor i. Annie Kofoed Knudsen

fortæller:

”De politiske partier skal stille med valgformænd,

valgstyrere og tilforordnede ude på

valgstederne, og de melder navnene ind til os.

De tilforordnede medvirker også ved brevafstemning

i hjemmene - det kan være syge og

ældre, der benytter sig af den mulighed. Her

lægger vi en rute, hvor de tilforordnede tager

rundt til borgerne og klarer brevafstemningen”.

Et par dage inden valget pakker Borgerservice

materialet til de 13 valgsteder, og det er alt fra

stemmesedler og pc’ere til kuglepenne og clips

m.m. Længe inden valget har Borgerservice

bestilt lokaler ude på valgstederne, som er

fordelt på idrætshaller, skoler, fritidscenter og

kulturhus.

På valgdagen

Når det så går løs på valgdagen, er Borgerservice

med i valgsekretariatet, som dagen igennem

følger valget. Fem gange i løbet af dagen

melder valgstederne ind, hvor mange stemmer

der er afgivet. Og det er også Borgerservice,

som modtager det endelige resultat, når valget

er slut, og optællingen af stemmer er færdig.

”På selve valgaftenen får vi at vide, hvor

mange stemmer de forskellige partier har

fået. Dagen efter afholdes fintællingen, hvor vi

så får besked om, hvor mange stemmer den

enkelte kandidat har fået. Vi indberetter

valgresultatet til Indenrigs- og Socialministeriet

via KMD’s system”, fortæller Annie Kofoed

Knudsen.

Når valget er slut, opbevarer Borgerservice

valglister og valgkort, indtil valget officielt er

godkendt. Først da er opgaven slut. For denne

gang.

17. november vælger vi byråd

og regionsråd – og i Høje-Taastrup

Kommune er der samtidig valg til

Seniorrådet. Valg af medlemmer til

kommunalbestyrelser og regionsråd

skal ifølge den kommunale og regionale valglov afholdes hvert

fjerde år og finder altid sted den tredje tirsdag i november i valgåret

– i år således tirsdag den 17. november. Medlemmerne vælges

for 4 år. Valgperioden regnes fra 1. januar, og medlemmerne afgår

den 31. december i det år, hvor nyvalg har fundet sted.

Enhver, der er fyldt 18 år og har fast bopæl i kommunen, har valgret

til kommunalbestyrelse og regionsråd. For personer, der ikke

er statsborgere i et EU-land eller i Island eller Norge, er valgretten

dog betinget af 3 års forudgående fast bopæl i riget. Personer, der

er under værgemål med fratagelse af den retlige handleevne (tidligere

kaldt ”umyndiggjorte”), har dog ikke valgret.

Har man valgret til kommunalbestyrelser og regionsråd, vil man

normalt også være valgbar hertil, med mindre man er blevet straffet

for en handling, der i almindeligt omdømme gør en uværdig til

at være medlem af kommunale og regionale råd.

Seniorrådet vælges af og blandt de borgere, der er fyldt 60 år.

Anette Vorm, Juridisk

Afdeling.

Alle skal kende reglerne og deres egen

rolle. Juridisk afdeling i Byrådscentret har

en finger med i spillet, når der er valg. Både

inden, på selve valgdagen og ved fintællingen.

Inden valget skriver afdelingen mødesagerne, så byrådet kan

udpege valgstyreformænd, valgstyrere og tilforordnede. Afdelingen

holder også - sammen med Borgerservice - møder med valgstyreformænd

og valgsekretærer for at sikre, at alle kender reglerne og

ved nøjagtigt, hvad deres rolle er i det store valgmaskineri.

”Vi opdaterer desuden valginstruksen, som er meget vigtig. Den

indeholder nemlig en beskrivelse af alle valgets regler og fortæller,

hvem der gør hvad. Regnearkene, der skal bruges til at holde styr

på stemmesedlerne, gør vi også klar”, siger Anette Vorm, jurist og

fuldmægtig i afdelingen.

” På selve valgdagen er Juridisk afdeling klar til at svare på spørgsmål

fra valgstederne, f.eks. om en stemmeseddel er ugyldig eller

ej. Vi tager rundt på alle valgstederne for at være til rådighed, hvis

der er spørgsmål, og for at høre, hvordan det går, fortæller Anette,

der også lige hiver et par andre opgaver op af posen, før Juridisk

Afdeling kan sætte punktum for indsatsen, når der er valg:

”Vi skal nemlig præsentere de stemmesedler, vi finder ugyldige,

for valgbestyrelsen, der har det sidste ord. Og så skal vi samle

det materiale, som ministeriet typisk vil spørge til ved en eventuel

uregelmæssighed, så vi er klar til at svare”.

15


Tema: Valg

Brian Andersen,

Byrådscentret.

Ingen skal mangle information. ”Hjemmesiden

er et af omdrejningspunkterne,

når det gælder kommunikation om valget.

Her findes alle regler og informationer,

og her bistår vi Borgerservice, der sørger for opdatering. Det

kan være regler om brevafstemning, opsætning af plakater eller

valgkort”, fortæller Brian Andersen, der er web-administrator i

Kommunikationsafdelingen i Byrådscentret.

”Vi gør også klar til, at man kan lægge stemmeprocenter ind,

laver kort, der viser hvor valgstederne er, og sørger for at linke

kommunens valgresultat til hjemmesiden www.kmdvalg.dk. Her

samles resultater fra hele landet. Og så er der forsiden på kommunens

egen hjemmeside. Den skal selvfølgelig afspejle, at der

er valg, så vi fremhæver vigtige informationer her”, fortæller

Brian.

Er det vigtigt at stemme? Og betyder det, at jeg stemmer, noget

for min hverdag? De spørgsmål bidrager Kommunikationsafdelingen

også til at besvare. Nemlig i form af en pjece med titlen ”En

stemme for din hverdag” der fortæller folkeskolens ældste klasser

og kommunens gymnasieelever om demokratiet. Pjecen skal gøre

det klart, at det at stemme til et kommunalvalg har indflydelse på

hverdagsting som skoler, fritidstilbud osv.

Byrådscentret planlægger også at invitere skoleelever til at besøge

rådhuset og høre om det arbejde, der foregår her.

Uden m

drikke…

Uden mad og drikke, duer helten ikke. Det

gælder helt sikkert også, når der er valg.

For en valgdag er en lang dag for alle de

involverede – en meget lang dag. Heltene er

imidlertid ikke kun valgsstyrere, valgtilforordnede,

fintællere osv., men sandelig også

kantinepersonalet, der sørger for at ”fodre af”

fra morgen til aften. Vi gik en tur i kantinen

for at høre om indsatsen her og mødte souschef

Pia Tollundgaard, som har været med til

mange valg.

Listernes tid

I kantinen er det listernes tid, når et valg

nærmer sig. Lister over, hvor mange personer

på hvert valgsted (ca. 200 personer i alt), der

skal have morgenmad, varm mad til frokost,

smørrebrød om aftenen, frugt, kage og

natmad. Lister over, hvad de ca. 80 personer,

der fintæller dagen efter, skal spise og drikke.

Lister over typer af smørrebrød. Og lister

over, hvem der gør hvad i kantinen.

Arne Mejsner Sørensen,

IT-centret.

16

Elektroniske valglister kræver udstyr.

Forenklede arbejdsgange og mindre ventetid

i køen til valgbordene, fordi valgkortene

scannes lynhurtigt. Ingen fingre behøver

at løbe ned ad listen for at finde navnet på den person, der vil

ind bag gardinet og sætte sit kryds. Ingen stempler skal sættes

på valgkort og valglister. De elektroniske valglister er med andre

ord på vej på ind i stemmelokalerne. Først ved valget i juni på

Gadehaveskolen og – hvis det besluttes – på flere valgsteder, når

vi når frem til kommunalvalget i november.

Det kræver selvsagt noget teknisk udstyr, og det er her IT-centret

på rådhuset kommer ind i billedet. ”Vi sætter udstyret op, dvs.

scannere, printere og den slags, i samarbejde med KMD og sikrer,

at det fungerer. Samtidig etablerer vi netværk, fordi de digitale

valglister skal køre på hver deres separate netværk af hensyn

til sikkerheden”, fortæller Arne Mejsner Sørensen, der er daglig

leder af Teknisk drift, og tilføjer: ”Og i år bliver valgsekretærerne

glade, tror jeg, for nu er det nemlig os, der sørger for en bærbar

PC til dem. Det har de selv skullet klare før”.

Masser af madlavning giver ikke så underligt masser

af opvask. Dorthe Rasmussen og Solveig Pedersen

har travlt i ”opvaskeafdelingen”.

”Lister, planlægning og en god forberedelse

er alfa og omega. Alle skal kende deres rolle,

og der er en tovholder på hver opgave. Det

er helt nødvendigt, for det skal bare klappe

på dagen”, fortæller Pia.

”Faktisk er et valg også ét stort regnestykke

for os. Når vi kan skære otte skiver ud af en

peberfrugt, og skal pynte 300 ostemadder,

hvor mange peberfrugter skal vi så købe?”

giver Pia som eksempel.

Når listerne er på plads, skal der bestilles

varer. Og så skal der foldes 400 papkasser til

smørrebrød, tjekkes termokasser og foliebakker

og pakkes 13 kasser med alt, hvad der

bliver brug for ude på hvert valgsted. Ingen

skal nemlig mangle paptallerkner, knive, gafler,

teskeer, servietter, proptrækkere, øloplukkere,

vinglas, vandglas, kaffefiltre, kaffekrus,

kaffe, te og rødvin.


ad og

Erling Bent Madsen -

”Basse” – fra Charlotteskolen.

Mad i kilovis og kassevis

”En uge før valgdagen prøvesteger vi kødet

til den varme frokostret, så vi er sikre på, at

det er af god kvalitet. Det skal jo være helt i

orden”, siger Pia. ”I det hele taget forbereder

vi så meget som muligt i forvejen, for der er

nok at lave på selve valgdagen. Dagen før

pakker vi derfor ca. 500 stykker frugt, 270

pakker marmelade og 270 pakker smør. Og

vi skræller (ja, det hedder det) og skærer

de store oste ud, så vi kan skære 900 skiver

ost”, fortsætter Pia.

Men det er ikke gjort med det, for dagen før

skal der nemlig også smøres 650 stykker rugbrød,

skæres pynt til smørrebrødet og skylles

60 salathoveder.

”På selve valgdagen møder vi kl. 6.00. Vi

pakker morgenbrød i poser og skærer og

pakker 300 stk. wienerbrød, der hurtigt

sendes af sted til valgstederne. Og så kaster

vi os ellers over den varme mad. Ved sidste

valg håndterede vi 300 bøffer, 5 kg ærter, 5

kg majs, 5 kg gulerødder, 30 salathoveder,

30 små kasser tomater, 50 kg kartofler og en

kasse squash”, fortæller Pia, der også husker

at nævne de 640 stykker smørrebrød, 300

ostemadder og 300 madboller til natmad, der

skal smøres samtidig.

Sultne rådhusmedarbejdere

Sulten hos rådhusets medarbejdere lader sig

ikke sådan stoppe, bare fordi der er valg. Så

kantinen skal også bespise ca. 250 ”almindelige”

medarbejdere på valgdagen.

Dagen efter kræver de ca. 80 personer, der

fintæller stemmer, også deres med morgenmad,

frugt og frokost. Tilbage er oprydningen,

hvor kasserne fra valgstederne pakkes

ud og sættes væk - indtil næste valg…

Det praktiske skal fungere på valgstederne.

”Vi sørger for, at alt det praktiske

fungerer ude på valgstederne”, fortæller Erling

Bent Madsen – bedre kendt som ”Basse”

- der er teknisk serviceleder på Charlotteskolen. ”Det drejer sig om,

at toiletterne er i orden, at der er ryddet op, at der er køleskabe til

maden og den slags. Vi laver også kaffe og serverer mad for alle

de, der medvirker ved valget. Når valget er slut, rydder vi op, og vi

er de sidste, der forlader valgstedet – valgstedet må ikke forlades,

før stemmesedler, valgbøger osv. er afhentet”.

Karin Albertsen,

Byrådscentret.

Sekretariatet finder borgmesterkæden

frem. Borgmesterkæden bliver ikke luftet

så tit, men når der er valgt nyt byråd finder

Sekretariatet i Byrådscentret kæden frem:

Den skal hænges om halsen på den nyvalgte borgmester. ”Han

findes på det nye byråds konstituerende møde, som holdes den 8.

december”, fortæller centerchef Karin Albertsen fra Byrådscentret.

På det nyvalgte byråds konstituerende møde vælges borgmester og

to viceborgmestre. Desuden beslutter byrådet med vedtagelsen af

kommunens styrelsesvedtægt, hvilke stående udvalg der oprettes,

og vælger medlemmer til disse. Umiddelbart efter byrådsmødet

holdes der så konstituerende møder i de stående udvalg, hvor medlemmerne

i det enkelte udvalg vælger formand og næstformand.

I praksis er fordelingen ofte aftalt i løbet af valgnatten, når det nye

byråds sammensætning kendes, men det er først på det konstituerende

møde, at aftalerne formelt får juridisk gyldighed for kommunen.

”Desuden udpeger det nyvalgte byråd repræsentanter til ca. 75

andre råd og nævn m.v., som byrådet sidder i. Det er fx Hegnssynet,

Agenda 21 Rådet og Klubrådet, bestyrelserne i Ungdomsskolen

og Museet Kroppedal, og bestyrelserne i interessentselskaber med

andre kommuner som fx Vestforbrændingen I/S og Hedeland I/S”,

fortæller Karin.

Sekretariatet holder styr på alle udnævnelserne i et kæmpe regneark,

som kan udskrive de mere end 300 breve, som orienterer

institutioner m.v. om, hvem der er Høje-Taastrup byråds repræsentanter

i de næste fire år. Også de udpegede selv får breve om,

hvem der er deres stedfortræder, ligesom alle stedfortræderne skal

have breve om, hvem de er stedfortrædere for.

Sidste gang, der var valg, gik der 300 bøffer, 5 kg

ærter, 5 kg majs, 5 kg gulerødder, 30 salathoveder,

30 små kasser tomater, 50 kg kartofler og en kasse

squash til den varme ret. Britt Kristensen er i færd

med at røre i gryderne.

Byrådscentret

Kommunikationskonsulenterne Birgitte Thorsen, Birgitte Städe

og Birgitte Skou Andersen

17


KVIK-stafetten:

KVIK styrker fokusering

og prioritering

Institutions- og Skolecentret

har sendt KVIK-stafetten til

Økonomi- og Analysecentret.

Kvalitetskonsulent Sonja

Kruger Walter fortæller her

om at bruge KVIK-processen

blandt andet til at fokusere

og prioritere mellem opgaverne.

Hvornår har I gennemført

en KVIK-proces?

ØAC har gennemført to KVIKselvevalueringer

– senest omkring

årsskiftet 2007-08. Siden

har vi arbejdet på at gennemføre

de forbedringsprojekter, som vi

formulerede i KVIK-processen, og

vi har ”afviklet” nemme og hurtige

ændringsforslag (”Just do it”).

Nævn tre forbedringsområder,

som I har fokus på som følge af

KVIK:

Tre af de forbedringsområder,

som vi enten har gennemført eller

arbejder aktivt med, er:

- Struktureret samarbejde mellem

økonomi- og udviklingskonsulenter.

For at kunne løse

vores opgaver bedst muligt for

vores samarbejdspartnere har vi

meget aktivt arbejdet på at styrke

det interne samarbejde, ressourceudnyttelse

og videndeling

mellem økonomi- og udviklingskonsulenter.

Afsættet er kommunens

værdier: helhed og professionalisme.

udgangspunkt for drøftelse af

prioritering af ressourcerne – bl.a.

i forhold til direktionens strategibrev

og indsatser i øvrigt. Centrets

interne arbejde vil vi efterfølgende

gerne videreformidle til kommunens

øvrige enheder, idet det

kobles til kommunens årshjul.

- Afklaring af stillingsindhold

og kompetencer. KVIK-processen

viste et behov for at afklare

stillingsindhold og kompetencer

for konsulenter i ØAC – bl.a. med

afsæt i ændret behov og efterspørgsel

hos centrets samarbejdspartnere.

Det ledte igen til en

beslutning om, at vi i ØAC måtte

have klarhed over indholdet i

konsulentrollen og forventningsafstemning

med vores samarbejdspartnere.

Hvordan har I arbejdet med forbedringsområderne?

Efter afsluttet selvevalueringsproces

skulle alle medarbejdere i ØAC

melde ind til ledelsen, hvilke af de

prioriterede forbedringsprojekter,

de gerne ville arbejde med i den

kommende periode.

Der blev herefter sammensat

grupper på tværs af centrets

funktioner og teams, som skulle

sørge for at udarbejde oplæg til,

hvordan vi kunne implementere

indsatserne. Projekternes fremdrift

sikres blandt ved, at vi med jævne

mellemrum gør status på de forskellige

projekter på centermøder.

Nogle af forbedringsområderne er

af så stor betydning både strategisk

og praktisk, at vi valgte at

integrere dem i vores aftalestyring

for 2009, nemlig ”Helhedsorienteret

planlægning” og ”Afklaring af

stillingsindhold og kompetencer”.

Således arbejder vi med mange

af de samme mål både i forhold til

KVIK og aftalestyringen, og her har

vi valgt at gøre målene toårige.

Resultater for medarbejdere og

brugere

Hvilke resultater har KVIK-arbejdet

skabt for din enhed/institution?

KVIK-processen har hjulpet os til

at fokusere på sammenhængene i

de forskellige indsatser, strategier

og planer, vi arbejder med. Og dernæst

har KVIK været med at til få

prioriteret. Vi vil mange ting, men

vi må også se i øjnene, at vi ikke

kan alt på én gang. Endelig har

KVIK også været der, hvor vi får

sat fokus på de tiltag, der kan være

med til at sikre, at ØAC forsat er en

attraktiv arbejdsplads med plads til

forskellighed.

Hvilke resultater har KVIK-arbejdet

skabt for jeres brugere?

Institutions- og Skolecentret sendte

os KVIK-stafetten for at høre, hvorvidt

og hvordan vi i ØAC anvender

KVIK som temperaturmåling på

samarbejdet med fagcentrene. Det

korte svar er, at det bruger vi ikke

KVIK direkte til. Vi bruger KVIK til

at få inspiration til, hvordan vi kan

fokusere vores indsatser og udvikle

- Helhedsorienteret planlægning.

I vores KVIK-selvevaluering

fandt vi frem til, at både ledelse

og medarbejdere havde behov

for at få koblet centrets strategier

og planer i relation til hinanden.

Hensigten er, at centret får et

18

Styrket samarbejde indbyrdes og med

centrets samarbejdspartnere har været

et af indsatsområderne i Økonomiog

Analysecentrets KVIK-proces.

(Foto: Anette Vorm).


metoder, så vi bliver bedre til at

løse opgaver sammen med vores

”brugere”. Vores mål er nemlig at

sikre den gode opgaveløsning ved

at skabe og vedligeholde et godt

samarbejde med kunderne, der

bygger på respekt, professionalisme

og høj faglighed.

Hvordan vil I fortsat holde fokus

forbedringsarbejdet?

Ved seneste KVIK-proces prioriterede

vi 11 forbedringsområder,

og vores erfaring er, at det er for

mange i en travl hverdag. Derfor

vil vi begrænse antallet af forbedringsområder

i år. Til gengæld

forventer vi, at de kan integreres

i de øvrige ting, vi arbejder med.

I 2009 fik vi en god integration af

vores KVIK i vores aftale, og det

vil vi fortsætte med i aftalen for

2010. Dermed vil det være helt

naturligt løbende at følge op på,

hvor langt vi er nået i forhold til de

mål, vi har sat os.

Stafetten går til Borgerskolen

Hvem sender du stafetten videre til?

Hvorfor? Er der noget, du særlig godt

kunne tænke dig at vide om deres

KVIK-arbejde?

Borgerskolen – vi vil gerne vide noget

om, hvordan de får integreret KVIK i

deres arbejde med kvalitetsrapporter

og andre krav inden for deres ”fagområde”?

Økonomi- og Analysecentret

Sonja Kruger Walter, kvalitetskonsulent

Blitz

Borgerrundtur 2009. 27 medarbejdere og en borgmester var

guider, da årets borgerrundtur den 5. maj løb af stabelen. De

guidede borgerne sikkert gennem kommunen og fortalte undervejs

om de ting, som busserne passerede. Inden turen havde

guiderne kørt en prøvetur, så de var godt klædt på til opgaven.

Alle gik på med krum hals – også da ruten i sidste øjeblik måtte

lægges lidt om på grund af vejarbejde i Sengeløse. Kommunens

borgerrundtur er populær blandt borgerne - ikke mindst

på grund af guiderne, som er med til at gøre turen til en god

oplevelse. (bst)

Gratis adgang til

Dansk Arkitektur Center

Kommunens Udviklingsafdeling er blevet medlem af Byens

Netværk, der er et fagligt netværk for alle, som er interesseret

i byudvikling. Som en del af medlemskabet har alle medarbejdere

i Høje-Taastrup Kommune gratis adgang til alle udstillinger

på Dansk Arkitektur Center (DAC), Strandgade 27B, 1401

København K.

Det personlige medlemskort udleveres i receptionen i DAC’s

boghandel ved udfyldelse af et spørgeskema første gang du

besøger DAC. Udover gratis adgang giver kortet giver dig

følgende medlemsfordele:

12% rabat på møder og konferencer i DAC

12% rabat i DAC’s boghandel

12% rabat i DAC’s cafe.

(bst)

Nye indkøbsaftaler

Indkøbsafdelingen har indgået nye aftaler, så skal du købe:

• Rengøringsmidler og aftørringspapir

• Vikarhjælp

• Møbler til kontor, kantine, venterum, mødelokaler

og skranker

• Elektricitet

- så læs mere på intranettet HTKalle under Sådan gør du, vælg

Indkøb, vælg Aftaler.

Sommeravis om Vestegns-herligheder:

Høje-Taastrup Kommune er som bekendt en

del af Vestegnen, og Vestegnskommunerne slår

igen i år et fælles slag for at lancere idéer til

at nyde sommeren på Vestegnen. Vestegnen

har nemlig det hele, hvad enten man er til en

skovtur med børnene, en hyggelig brunch på

en af havnene, en tur på museerne, oplevelser

i cykelsadlen eller et par kolde fadøl til en af

sommerens store udendørs koncerter. Her er

dejlig natur, spændende kultur og masser af

aktiviteter! Igen i år findes de mange idéer og

en aktivitetskalender i den fælles sommeravis

for Vestegnen. Sommeravisen blev husstandsomdelt

som indstik i ugeavisen Vestegnen den

27. maj og kan desuden hentes på biblioteker,

turistattraktioner mv. Vestegnens herligheder

kan også studeres på den fælles turisthjemmeside

www.visitvestegnen.dk (bsa)

19


Tema: God borgerservice = god sagsbehandling

At være offentligt ansat

kræver en særlig faglighed

God borgerservice er ikke

alene et spørgsmål om venlig

betjening – det handler også

om at sikre korrekt sagsbehandling.

Direktionens strategibrev

sætter fagligheden

som offentligt ansat i centrum.

I Borgerservicecentret gennemgår

alle sagsbehandlere et

forløb, hvor ”God sagsbehandling”

er overskriften.

Det er vigtigt, at vi holder vores

faglige viden ajour, det gælder dels

den specifikke faglige viden, der er

på, at vi har vores faglige fundament

i orden. Det er derfor afgørende,

at vi kender og overholder

alle de regler, der knytter sig til

korrekt sagsbehandling – fx regler

om dokumentation, der kan betyde,

at vi husker at lave et notat i

en sag, når det er relevant. Manglende

overholdelse af notatpligten

kan vanskeliggøre udredningsarbejdet

i klagesager eller sager, der

er anket til Det sociale Nævn.

Tavshedspligt, inhabilitet og

aktindsigt er ikke spor tørt

Borgerne skal kunne regne med,

at vi sikrer god sagsbehandling, og

alle sagsbehandlere i Borgerservicecenteret

gennemgår derfor et

• Notatpligt

• Partshøring

• Aktindsigt

• Klagevejledning

Kedeligt og tørt? Det kunne det

måske være i andre hænder, men

med centerchef Hanne Borchersen,

HR-centeret, og juridisk chef Børge

Bjerre, Byrådscentret, som undervisere

bliver stoffet levende og interessant.

Og under alle omstændigheder

er det en nødvendighed,

for at de nævnte grundbegreber

skal sidde på rygraden af os alle

Viden skal overdrages ved

generationsskifte

Med det store generationsskifte

der sker i kommunerne nu og i de

kommende år, kommer der også

nye medarbejdere, der ikke alle

har en kommunal baggrund. Og de

medarbejdere, der går på pension,

tager også deres store viden og

erfaring med ud af døren. Det er

derfor vigtigt, at der ved sidemandsoplæring

og på anden vis

overdrages viden til de nye medarbejdere

om god sagsbehandling.

Vi har ikke det mest moderne

sags- og dokumenthåndteringssystem,

det skal erkendes, men

det er bedre end ingenting, og det

er en stor fordel, at en sags akter

ligger ét sted, tilgængeligt for alle,

der har brug for det. Det kræver,

at vi alle bruger systemet konsekvent,

og at der ikke er sager, der

lever et liv uden for den fælles

løsning.

Juridisk chef Børge Bjerre underviser medarbejdere fra Borgerservicecentret

i god sagsbehandling – og det er ikke spor kedeligt og tørt!

Jeg opfordrer alle centre til at stille

skarpt på disse emner, og vi har

i huset den kompetence, der kan

berige os og opgradere eller opdatere

vores niveau.

nødvendig i forhold den enkeltes

arbejdsopgaver, men det gælder

i høj grad også den brede faglighed,

vi alle skal kunne mestre som

kommunalt ansatte.

God sagsbehandling er god borgerservice,

og borgerne har krav

forløb på 3 x 1 dag, hvor temaerne

bl.a. er:

• Indhentelse og videregivelse af

oplysninger

• Tavshedspligt

• Inhabilitet

• Vejledningspligt

Borgerservicecentret

Peer Anker Hansen, centerchef

Kurser i forvaltningsret og god

sagsbehandling: Bemærk tilbuddene

i kursusoversigten på side

12-13 i dette nr. af HøjTryK!

20


Sundhedsordning i

sommerferien

Borgerrådgivningen har nu eksisteret

i godt halvandet år og har

haft mange spændende opgaver.

Dialogen med centrene har været

væsentlig i vores arbejde med at

yde god borgerservice og er det

fortsat. Vi kan nemlig:

• Sikre en løbende tilbagemelding

til direktion, centre og medarbejdere

om, hvad vi ser.

• Rådgive centrene om sagsbehandlingsreglerne

og være i

løbende dialog med medarbejderne

i forbindelse med både

konkrete og mere generelle

spørgsmål.

• Deltage i diverse møder i centrene

og svare på spørgsmål fra

den enkelte medarbejder fx om

klagevejledninger og lovgivning.

Hvis vi kan være med til at løse

en konflikt eller medvirke til at

udbedre uhensigtsmæssigheder

i øvrigt, er en del af vores mål

nået.

Fokus både i kommunen og i

Folketinget

Høje-Taastrup Kommunes arbejde

med god borgerservice og kommunens

værdigrundlag er med

til at trække i den rigtige retning.

Det er derfor vigtigt og rigtig godt,

at vi har fokus på og arbejder

med Høje-Taastrup Kommunes fire

grundlæggende værdier: Menneskelighed

og et positivt livssyn,

engagement, professionalisme og

helhed.

Senest er byrådets vedtagelse af

servicemålene for borgerkontakt

Borgerrådgiver

Laila Lund

(siddende) og

specialkonsulent

Lene Weltz:

Dialogen med

centrene er en af

forudsætningerne

for Borgerrådgivningens

arbejde

med at yde god

borgerservice.

Borgerrådgivningen

hjælper gerne med god

sagsbehandling

et vigtigt bidrag til at synliggøre

kommunens ønske om at udøve

god borgerservice.

Også en ny lov i Folketinget

understreger det fokus, der er

god borgerservice. Loven giver

nemlig generel mulighed for kommunerne

til at oprette en uafhængig

borgerrådgiverfunktion. Det

tyder på, at beslutningstagerne

mener, det er vejen frem.

God borgerservice

kræver samspil

Alt i alt kan man ikke være i tvivl

om, hvilken vej vinden blæser.

Også i Borgerrådgivningen vil vi

bidrage alt det vi kan til fremtidens

udfordringer med fokus på

god borgerservice.

Borgeren skal fortsat kunne forvente,

at vi reagerer hurtigt, at vi

kvitterer for modtagne henvendelser,

følger op på sagsbehandlingen

og inddrager og orienterer

borgeren, hvis der sker ændringer

i sagen. Det er vigtigt, at borgeren

hele tiden føler sig opdateret i sin

sag, da forløbet betyder meget for

det enkelte menneske.

Men vi alene kan ikke gøre en

forskel. Her er samspillet med

byrådet, ledelsen og ikke mindst

medarbejderne altafgørende. Vi

glæder os til fortsat at arbejde

sammen med jer alle sammen.

Borgerrådgivningen

Lene Weltz, specialkonsulent, og

Laila Lund, borgerrådgiver

Sundhedsordningen holder sommerferie,

men opretholder så vidt muligt

alle aktiviteter på 50 % af det normale

niveau i perioden 22. juni til og

med 16. august. Hold dig orienteret

på www.wellatwork.dk

Aktiviteter

Pausegymnastikken på rådhuset og i

jobcentret fortsætter uændret. Holdtræningen

fortsætter så vidt muligt,

dog reduceres pilates til ét hold om

ugen.

Tilmelding

Hvis du endnu ikke er registreret i

sundhedsordningen og ønsker at blive

det, skal du kontakte Anette Zacho på

tlf. 43 59 11 74 eller mail: AnetteZa@

htk.dk og oplyse dit cpr. nr. og fulde

navn. Derefter kan du oprette dig på

Wellatworks hjemmeside.

HR-Centret

Anette Zacho,

HR-konsulent

Ros til kommunens

plejecentre og

-boliger

Årsrapporten 2008 for tilsyn med

Høje-Taastrup Kommunes plejecentre

og plejeboliger fastslår, at begge

lever op til kommunens værdier og

kvalitetsstandarder på området.

Årsrapporten fortæller videre, at der

er en god og behagelig stemning på

kommunens plejecentre. Personalet

bliver rost af de inddragede borgere,

ligesom de var imødekommende over

for gruppen, der gennemførte tilsynet.

Sidste års tilsynsrapport kom med en

række anbefalinger, og kommunens

plejecentre har arbejdet målrettet

med at tilpasse centrenes drift til de

gældende krav. Plejecentrene har arbejdet

systematisk med bl.a. medicinhåndtering

og dokumentation og har

opnået væsentlige forbedringer. Der

er dog fortsat behov for at fastholde

fokus og sætte nye initiativer i gang,

bl.a. når det gælder den sygeplejefaglige

dokumentation. (ceg)

21


Præmieoverrækkelse –

efter tre dages kampgejst

og fair play.

Holdene var blandet med børn

og unge i alderen 9-15 år. Her

er det vinderholdet.

Fint samarbejde mellem

klubber og SFO

Engvadgård Klubben holdt i

samarbejde med SFO Kæret og

Fløng Klubben et fodboldstævne

tre dage i april i Fløng Hallen.

Børnene meldte sig til, og holdene

blev blandet med børn og unge i

alderen 9-15 år.

Det blev til 6 hold med 7 på hver,

og holdene fik navnene Barcelona,

Real Madrid, Milan, Manchester

United, Liverpool, Chelsea.

Kampene blev kæmpet med stor

kampgejst og fair play, og mange

forældre havde fundet vej til Fløng

Hallen for at heppe på holdene.

Det blev tre rigtig gode dag, hvor

børnene og de unge fik hygget sig

på tværs af alder.

”Det er ikke sidste gang, at vi

afholder sådan et arrangement.

Dejligt at både klubber og SFO

kan samarbejde på tværs. En rigtig

fed oplevelse”, siger souschef Lars

Jørgensen fra Engvadgård.

Pia Knudsen,

leder,

Engvadgård

Skoleelever skriver kommunens

historie i cyberspace

”Et eksempel til efterfølgelse. Et

resultat som andre meget gerne

må tage ved lære af rundt om i

landet”. Sådan sagde kulturminister

Carina Christensen til elever

og lærere fra kommunens 7.-10.

klasser samt medarbejdere fra

Kroppedal Museum og Fritid og

Kultur på rådhuset ved præsentationen

af portalen www.kulturjagt.

htk.dk på rådhuset i april.

Hver især har de nemlig siden

2008 skrevet bidder af Høje-

Taastrup Kommunes historie og

sammen udformet et helt nyt

koncept til formidling af kulturarven,

nemlig portalen der sender

resultatet af det store arbejde ud

i cyberspace.

GPS guider gennem

kulturarven

Den digitale portal sætter fokus

på krig og fred, handel og produktion,

landsby og metropol

samt indvandring og hjemstavn

- temaer som netop har præget

egnen fra oldtiden til i dag.

På kryds og tværs bliver historierne

om jernalderbonden koblet

til mennesket i industrialderen.

Eleverne ser også på konsekvenserne

af de krige, der gennem

tiden har berørt Høje-Taastrup

Den nye portal www.kulturjagt.htk.dk blev

indviet og sendt ud i cyberspace fra byrådssalen.

Elever og lærere fra kommunens skoler præsenterede

arbejdet og idéerne bag det digitale møde

med kulturarven.

- fra den svenske invasion i 1658

til i dag.

22

På portalen kan

man klikke,

quizze og GPS’e

sig gennem informationerne

om

lokalsamfundet.

Portalen giver ikke kun mulighed

for at klikke og quizze sig gennem

informationerne om lokalsamfundet.

Også GPS guider den

besøgende gennem kulturarven.

Portalen er blevet til på baggrund

af Kulturministeriets støtte til

14 kommuner, der vil nytænke

børnekulturen – herunder Høje-

Taastrup. Besøg Kulturjagten på

www.kulturjagt.htk.dk (bth)


Velkommen til de nye social- og sundhedshjælperelever,

der startede deres uddannelse

i Høje-Taastrup Kommune den 4. maj. Bagerst

fra venstre: Bjarne Larsen, Lisbeth S. Hansen,

Karina Jensen, Laina Schwaner, Asu Cepe, Malene

Sommer og Jeanette Christoffersen. Forrest fra

venstre: Anna Carlsdottir og Tina Poulsen.

Fødselsdage og jubilæer

2. juni 2009

Rengøringsass./

køkkenmedhjælper

Hanne Maja Mattsson

Hjemmeplejen, Indkøb/rengøring

50 års fødselsdag

7. juni 2009

Ekspeditionssekretær

Birgitte Lykke

Borgerservice, 50 års fødselsdag

8. juni 2009

Cand.scient.san.publ.

Bodil Eriksen Lindekilde

Sundhedscentret

50 års fødselsdag

11. juni 2009

Konsulent

Astrid Høgh Majdi

Jobcentret, 50 års fødselsdag

12. juni 2009

Specialarbejder

Jørgen Michael Jensen

Driftsbyen, 50 års fødselsdag

12. juni 2009

Pædagogmedhjælper

Jeanette Ursula Larsen

SFO Charlotteskolen

50 års fødselsdag

15. juni 2009

Kontorassistent

Merete Nielsen

Biblioteket, 40 års jubilæum

15. juni 2009

Pædagog

Anette Herla Jensen

Daginstitutionen Føllet

50 års fødselsdag

15. juni 2009

Afdelingsleder

Laurence Andree

Claude Vergez

Parkskolen,50 års fødselsdag

21. juni 2009

Hjemmevejleder

Steen Wermuth Andersen

Højgården, 50 års fødselsdag

21. juni 2009

Pædagog

Vivi Sommersholm

Daginstitutionen Tumlingen

50 års fødselsdag

27. juni 2009

Overlærer

Ilse Jette Hansen

Parkskolen, 50 års fødselsdag

2. juli 2009

Bibliotekar

Lisbeth Holbek Rostholm

Biblioteket, 50 års fødselsdag

4. juli 2009

Ekspeditionssekretær

Annette van Wonterghem

Økonomi- og Analysecentret

50 års fødselsdag

8. juli 2009

Bibliotekar

Gitte Bæk

Biblioteket, 50 års fødselsdag

12. juli 2009

Social- og sundhedsassistent

Eva Therkildsen

Kløverhuset, 50 års fødselsdag

12. juli 2009

Rengøringsassistent

Jolanta Christiansen

Borgerskolen, 50 års fødselsdag

24. juli 2009

Teknisk servicemedarbejder

Ulla Elisabeth Frederiksen

Taastrup Svømmehal

50 års fødselsdag

25. juli 2009

Lærer

Haci Kemal Kaya

Sprogcentret, 50 års fødselsdag

28. juli 2009

Dagplejer

Susanne Hesselholdt

Dagplejen, 50 års fødselsdag

28. juli 2009

1. tandklinikassistent

Linda Schouw

Børne- og ungdomstandplejen

50 års fødselsdag

29. juli 2009

Pædagog

Naja Tolstrup

Fritids- og ungdomsklubben

Basen, 50 års fødselsdag

31. juli 2009

Ernæringsassistent

Lone Kraiberg

Torstorp Plejecenter

50 års fødselsdag

1. august 2009

Overlærer

Anker Wolff Haugbølle

Gadehaveskolen

40 års jubilæum

1. august 2009

Tenisk servicemedarbejder

Ib Arne Thomsen

Charlotteskolen

25 års jubilæum

1. august 2009

Afdelingsleder

Jens Sig Wadsholt

Grønhøjskolen

25 års jubilæum

1. august 2009

Overassistent

Helle Parnov

Fløng Skole, 40 års jubilæum

1. august 2009

Pædagog

Jonna Juul Lindegaard

Daginstitutionen Østerby

25 års jubilæum

23


Tag familie, venner og kolleger med til Store Cykeldag

søndag den 14. juni (Foto: Mikkel Østergaard).

Store

Cykeldag igen

Tag familie, venner og kolleger med på en hyggelig tur gennem

et stykke af kommunen – og slut med gårdhavearrangement og

et sundhedstjek.

Søndag den 14. juni 2009 er det

Store Cykeldag igen. For tredje år

i træk arrangerer kommunerne i

Vestegnssamarbejdet dagen sammen,

og i år er der både en fælles

rute og de lokale ruter i hver kommune

at deltage i.

Således indvies en ny motions- og

oplevelsesrute kaldet Vestegnsruten.

Den nye motions- og oplevelsesrute

har maratonlængde på ca.

42 km og fører gennem samtlige

syv kommuner i Vestegnssamarbejdet.

Ruten skal gøre opmærksom

på Vestegnen som et samlet

område og samtidig skabe nye

motionsoplevelser for lokalbefolkningen.

Dansk Cyklist Forbund sætter fokus

på indvielsen af Vestegnsruten

ved at lægge den officielle åbning

af den landsdækkende Store Cykeldag

her: Arrangementet starter

kl. 9.30 i Vallensbæk Havn, hvor

der vil være festivitas både før og

efter cykelturen.

Vridsløsemagle og

Vallensbæk Mose

Store Cykeldag byder desuden

som nævnt på lokale cykelruter i

hver af de syv kommuner. I Høje-

Taastrup startes fra Rådhuset kl.

10. Borgmester Michael Ziegler

sætter sig på cyklen for at cykle

i spidsen for alle, der vil med ad

stier mod Vridsløsemagle og

Vallensbæk Mose, hvor en del af

turen køres på den nye Vestegnsrute.

Sundhedsbussen er også med

Turen slutter i gårdhaven på

Quality Hotel ved Høje Taastrup

Station, hvor hotellet byder på lidt

at spise og drikke. Kommunens

sundhedsbus stiller også op, så der

er mulighed for at få målt kondition,

blodtryk og meget mere.

Turen er tilrettelagt som en familietur

i et anstændigt tempo,

turen er på ca. 19 km og varer 2-3

timer, og deltagelse er gratis – så

mød op med familie, venner og

kolleger til en interessant og hyggelig

cykeltur! Læs evt. mere om

alle cykelruterne på www.visitvestegnen.dk

Byrådscentret

Birgitte Skou Andersen, kommunikationskonsulent

24

More magazines by this user
Similar magazines