Til samtlige medarbejdere Du er vigtig for din kommune Efterårets ...

2. juni 2009 Nr. 3 - 16. årgang
Du er vigtig for din kommune
Efterårets kurser - oversigt
Tema: Valg
Til samtlige medarbejdere

INDHOLD
Kommunaldirektørens hjørne 3
Projekt Aktiv Arbejdsmedicin:
Du er vigtig for din arbejdsplads 4
Vind en sundhedsdag 6
KUL’TOUR sætter kommunen i bevægelse 7
Hjælp til børnene, når mor og far drikker 8
Spydspidskommune i tilgængelighed 9
Inspiration til bedre trivsel 10
Miniguide til APV 10
Malerier om værdibaseret personalepolitik 11
Efterårets kurser – oversigt 12
Valgtema, bl.a.:
Borgerservice i maskinrummet 14
Uden mad og drikke… 16
KVIK-stafet:
KVIK styrker fokusering og prioritering 18
Mini-tema: God borgerservice:
At være offentligt ansat kræver
en særlig faglighed 20
Borgerrådgivningen hjælper gerne
med god sagsbehandling 21
Fødselsdage og jubilæer 23
Store cykeldag igen 24
Forsidebilledet:
2009 er valgår – både i juni og november
skal danskerne til stemmeurnerne. Det
giver ekstra travlhed på en række kommunale
arbejdspladser – blandt andet i rådhusets
kantine, der bruger 60 salat-hoveder
til sandwiches, når der er valgdag. Kantinen
fortæller om opgaven i valgtemaet side
14-16. Mød også Basse fra Charlotteskolen,
Ole fra Driftsbyen, Anni og Annie fra
Borgerservice og nogle af de mange andre
kolleger, der sikrer, at valgdagene forløber
på bedste vis. (Foto: Christian Egesholm).
2
HøjTryK
Udgives af Høje-Taastrup Kommune,
Byrådscentret/Kommunikationsafdelingen,
Bygaden 2, 2630 Taastrup, tlf. 43 59 18 49.
Redaktion:
Winnie Jakobsen (wja)
(ansvarshavende redaktør)
Birgitte Skou Andersen (bsa), Birgitte
Thorsen (bth), Christian Egesholm (ceg) og
Birgitte Städe (bst).
Indlæg til bladet:
Har du gode idéer til bladet, er du altid
velkommen til at kontakte reaktionen.
Send en mail til kommunikation@htk.dk.
Næste nr.:
Har du et forslag til en konkret artikel,
bedes du kontakte redaktionen mht. plads i
bladet, omfang og indhold. Der er afleveringsfrist
til næste blad mandag den 17.
august kl. 9 Bladet udkommer mandag
den 7. september.
Læsere og distribution:
Oplag: 4500. Bladet fordeles med intern
distribution til samtlige ansatte i
Høje-Taastrup Kommune. Fratrådte medarbejdere
kan få bladet tilsendt – kontakt
redaktionen.
Produktion:
Layout: Thomas Pregel.
Tryk: PrinfoHolbæk-Hedehusene.

KommunaldirektørENS hjørne
Du gør en forskel,
når du er her!
Hver dag gør det en forskel, når vi
er her, og på samme måde gør det
en forskel, når vi ikke er her. Sygdom
er hver mands eje og først og
fremmest ærgerligt for den, der er
syg. Men jeg oplever også, at det
påvirker både kollegerne og ikke
mindst vores borgere, fordi en stor
del af det, vi som kommune er sat
i verden for, er at hjælpe andre
mennesker.
Vi kender det selv, der hvor vi bor
og er borgere. Det er svært, når
den person, vi har regnet med,
lige pludselig ikke er der en dag.
Det er sværere at aflevere børnene
eller børnebørnene i daginstitutionen,
sværere at gennemføre
dagens emner som eleverne ellers
havde forberedt sig til. Det er
sværere for vores gamle forældre
eller bedsteforældre at få den
sædvanlige hjemmepleje, og vi må
måske vente på den rådgivning
eller afgørelse på vores sag, som
vi længe har set frem til.
Ud over det så kender vi det også
som kolleger. Det er de dage, hvor
vi må omlægge planerne og ændre
de aftaler, vi selv har, for at give
en hånd med, der hvor der mangler
en kollega. Det påvirker den
daglige trivsel og arbejdsglæde,
uanset hvor meget vi holder af
vores kollega, og uanset hvor syge
vi ved, at han/hun er.
Når alle undersøgelser samtidig viser,
at en stor del af sygefraværet
på arbejdspladserne i hele landet
kan forebygges - ja, så ser jeg
kun gode grunde til fortsat at have
fokus på trivsel, arbejdsglæde og
nedbringelse af sygefraværet.
I Høje-Taastrup Kommune arbejder
vi blandt andet med initiativer
som ”Ta’ fat om sygefraværet”,
stress- og trivselskurser og konflikthåndtering.
Nu udbygger vi
arbejdet med sygefraværet med
endnu et initiativ, som vi kalder
Aktiv Arbejdsmedicin. Fokus ligger
på at hjælpe de medarbejdere, der
har et højt sygefravær, så de lettere
kan finde hjælp og løsninger,
der kan fastholde deres tilknytning
til arbejdspladsen og kollegerne.
Også Randers og Næstved kommuner
benytter sig af ”Aktiv
Arbejdsmedicin”, og i dette nr. af
HøjTryK kan du læse mere om projektet,
og hvad det har betydet for
medarbejderne i disse kommuner.
Jeg håber, at det vil bidrage til at
hjælpe de af jer, der har brug for
det - og at det får sænket sygefraværet
til glæde for både kolleger og
borgere. Jeg ser det som et bidrag
til en endnu højere trivsel og arbejdsglæde
overalt på kommunens
arbejdspladser.
Samtidig ønsker jeg, at de penge,
som kommunen sparer ved et
lavere sygefravær, skal bruges
på forskellige trivselsfremmende
aktiviteter og uddannelse her i
kommunen. Det hele handler om
trivsel og om at være en attraktiv
arbejdsplads, hvor vi har de bedste
kolleger og medarbejdere i hverdagen
og tiltrækker de allerbedste
kolleger fremover.
I og jeres familier ønskes en god
sommer!
Hugo Pedersen
Blitz
Invitation til DHL-stafet. Vi løber mandag den 31. august. Igen i år er det kommunen,
der inviterer, så det er gratis at løbe og deltage i middagen bagefter. Vi vil gerne have
tilmeldingerne på DHL@htk.dk så hurtigt som muligt og allersenest den 31. juli. Når vi når
de 70 hold, som vi har forhåndstilmeldt, er der lukket for tilmeldinger. Da vi skal bestille
t-shirts og overtræksdragter til alle, er det vigtigt, at vi får jeres tilmeldinger hurtigt. Så
tilmeld jer, inden I går på sommerferie. Hvis I ikke er nok til et hold (5), kan I tilmelde jer
individuelt eller i mindre grupper, så finder planlægningsgruppen et hold til jer. Vi har også
brug for heppere og hjælpere til praktiske gøremål, så skriv til DHL@htk.dk. I skal informere
om køn, størrelse (s, m, l, xl, xxl), når I tilmelder jer, ligesom I skal navngive jeres
hold. Er I i tvivl om størrelserne, kan I prøve et mindre udvalg af bluser og dragter på Bo
Petersens kontor i lokale D175 på rådhuset. Tøjet kan hentes holdvis i rådhusets forhal
torsdag den 27. august fra kl. 16-18. (ceg)
3

Du er vigtig for
din arbejdsplads
Nogle gange er der brug for en
ekstra indsats for at hjælpe en
syg kollega til at blive rask og
til at komme tilbage til jobbet.
Projekt Aktiv Arbejdsmedicin
tilbyder lige præcis en sådan
individuel hjælp til kolleger
med langvarigt eller hyppigt
sygefravær.
Alle har prøvet at være syge. Det
har du og dine kolleger også. Selvom
sygdom rammer os alle, rammer
den nogen hårdere end andre.
I Høje-Taastrup Kommune betyder
det fx, at en mindre gruppe af vores
kolleger er særlig hårdt ramt af
sygdom – faktisk står omkring 20
pct. af medarbejderne for 80 pct.
af det samlede fravær.
En aktiv, målrettet indsats over
for vores sygemeldte kolleger vil
ikke kun forbedre deres hverdag.
Mindre fravær betyder også, at
vi alle får en hverdag med flere
gode, kompetente kolleger, og på
den måde kan vi levere den gode
borgerservice, vi er kendt for. Det
betyder, at vi må tage hånd om
og hjælpe dem, der har meget
sygefravær.
Det er vigtigt, at vi sætter målrettet
ind for at hjælpe de kolleger,
der er hårdest ramt. Vi må hjælpe
dem til at blive raske og til at komme
tilbage til deres arbejde - hvor
der er brug for dem.
I Høje-Taastrup Kommune har vi
sat en række initiativer i gang for
at nedbringe sygefraværet. Sundhedsordningen,
kurset ”Ta’ hånd
om sygefraværet” og vores brug
af omsorgssamtaler er eksempler
på dette. For yderligere at styrke
indsatsen har vi i samarbejde med
Falck Healthcare iværksat projekt
Aktivt Arbejdsmedicin, som blandt
andre Næstved Kommune har haft
succes med.
Hjælp fra tværfagligt,
arbejdsmedicinsk team
Aktiv Arbejdsmedicin er et forløb,
hvor et tværfagligt, arbejdsmedicinsk
team gennem samtaler
afdækker den sygemeldte medarbejders
problem. Der afholdes fire
samtaler, hvorefter teamet i samarbejde
med den sygemeldte og
dennes leder udarbejder en handleplan
for, hvordan den sygemeldte
kan blive rask og komme tilbage i
arbejde. Teamet har tavshedspligt
og videregiver ikke oplysninger
om den enkelte medarbejder uden
medarbejderens accept.
Den første samtale er med en
sygeplejerske eller socialrådgiver,
som også er medarbejderens
kontaktperson i hele forløbet. Her
gennemgås sygdomsforløbet og de
overvejelser, medarbejderen har i
forhold til at blive rask.
Den anden samtale er med en
fysioterapeut, der undersøger og
vurderer medarbejderens fysiske
evner.
- Projekt Aktiv Arbejdsmedicin
skal i perioden fra starten
af maj 2009 til slutningen af juli
2010 bidrage til at nedbringe
sygefraværet blandt de ansatte
i Høje-Taastrup Kommune med
mindst 20 % (fra 6,6 til 5,3 pct.).
- Det nuværende sygefravær
koster kommunen omkring 92
millioner kr. om året og svarer til,
at der hver dag er 265 medarbejdere,
der er fraværende på grund
af sygdom.
Den tredje samtale er med en
psykolog, der sammen med medarbejderen
identificerer de psykiske
ressourcer og ser på, hvordan de
påvirker arbejdsevnen.
Den fjerde samtale er med en
arbejdsmedicinsk speciallæge, der
sammenfattende vurderer medarbejderens
situation med udgangspunkt
i det arbejdsmedicinske
teams vurderinger.
De fire samtaler er fortrolige.
Ved en afsluttende rundbordssamtale
godkender lederen og medarbejderen
sammen handleplanen
for, hvordan medarbejderen bliver
rask og kommer tilbage til sin
arbejdsplads.
Hvem kan deltage?
Projekt Aktiv Arbejdsmedicin er
som udgangspunkt et tilbud til
medarbejdere, der enten har over
fem ugers sammenhængende
sygefravær og som stadig er sygemeldte,
eller som har haft mere
end syv perioders sygefravær inden
for det sidste år.
Det er lederen og medarbejderen,
der sammen vurderer, om
medarbejderen kan drage nytte af
tilbuddet. Derfor er det vigtigt, at
lederen tilbyder relevante medarbejdere
at deltage, og at du som
medarbejder er opmærksom på
tilbuddet og grundigt overvejer, om
du kan have gavn af forløbet i Aktiv
Arbejdsmedicin.
4
Model af forløbet, når en medarbejder
tilknyttes projekt Aktiv
Arbejdsmedicin
Samtykkeerklæring
Hvis leder og medarbejder er enige

om, at Aktiv Arbejdsmedicin kan
gavne medarbejderen, udfyldes en
samtykkeerklæring, som sendes til
Viktor Harder fra HR-Centret. En
samtykkeerklæring er grønt lys til,
at Falck Healthcare kan kontakte
lederen eller medarbejderen.
Hvis du har spørgsmål?
Samtykkeerklæringen og informationsmateriale
om Aktivt Arbejdsmedicin
ligger på HTKalle under
Medarbejder/Trivsel og arbejdsmiljø/Fokus
på fravær og under
Ledercockpit/Sygefraværsindsats/
Projekt Aktiv Arbejdsmedicin.
Hvis du ikke har adgang til en pc,
kan du kontakte din leder. Har du
yderligere spørgsmål i forhold til
projekt Aktiv Arbejdsmedicin, eller
har du spørgsmål om, hvem der
kan deltage, er du velkommen til
at kontakte Viktor Harder, HR-
Centret, ViktorHa@htk.dk, tlf. 43
59 18 77, eller Falck Healthcares
udredningskoordinator Anni Beck
Jensen, abj@falckhealthcare.dk,
tlf. 33 36 99 57.
HR-centret
Viktor Harder, projektmedarbejder
Kontaktpersonerne i Falck
Anni Beck Jensen
– udredningskoordinator
fra Falck
Healthcare.
Ulla Hansen - udredningskoordinator
fra
Falck Healthcare.
Ulla Hansen og Anni Beck Jensen
er begge udredningskoordinatorer
fra Falck Healthcare og Høje-
Taastrup Kommunes primære
kontaktpersoner i projekt Aktiv
Arbejdsmedicin. Det vil typisk
være Anni, der har kontakt med
de medarbejdere, der ønsker at
indgå i et forløb.
Ifølge Anni vender langt de fleste,
der gennemgår forløbet, tilbage til
et aktivt arbejdsliv. Årsagen er de
grundige samtaler med medarbejderen,
der kobles med et tæt
samarbejde med arbejdsgiveren:
”Det er unikt, at man har fire gange
45 minutter til rådighed, hvor
der bliver lyttet til ens egen helt
personlige historie. Det giver vores
team muligheden for at komme
hele vejen rundt, så de kan give
en helhedsvurdering af medarbejderens
situation, ligesom de kan
pege på, hvad der skal til for at
medarbejderen kan genoptage sit
arbejde,” fortæller Anni.
Britt fra Næstved fik
hjælp til at komme tilbage
i jobbet
For Britt og hendes arbejdsplads
blev Aktiv Arbejdsmedicin
et afgørende redskab til et
aktivt arbejdsliv.
Britt har arbejdet over 20 år som
omsorgsmedhjælper og nattevagt
på Bo- og Naboskabet Ågården i
Næstved Kommune. Hun blev sygemeldt
i 2008. På trods af en god
kontakt til arbejdspladsen var det
svært at vende tilbage til arbejdet,
og Britt endte med at være sygemeldt
i lidt over et halvt år.
”Jeg havde god opbakning fra
familie og venner, men angsten
havde bidt sig fast, og jeg havde
ingen ressourcer”, fortæller Britt.
Kort tid efter sin operation blev
Britt ringet op af sin viceforstan-
der, der ville orientere hende om
Aktiv Arbejdsmedicin for at finde
ud af, om projektet var noget for
hende, og sætte Britt ind i, hvad
forløbet indebar.
”Jeg var ikke i tvivl, da jeg havde
talt med min souschef. Jeg skulle
bare med”, siger hun. Britt tog
herefter turen til Falck Healthcares
lokaler i Nansensgade, hvor de fire
samtaler med Falck Healthcares
team fandt sted.
”Det var dejligt at mærke, at det
var fagfolk, det tog hånd om mig.
De kunne give mig svar på nogle
af de spørgsmål og bekymringer,
jeg gik og tumlede med, og nogle
redskaber til at finde vejen tilbage
- både fysisk og psykisk”, fortæller
Britt
Britt, omsorgshjælper gennem 20 år,
fik hjælp til at vende tilbage til arbejdet
gennem Næstved Kommunes aftale
med Falck Healthcare: ”Jeg fik den
hjælp, jeg ikke selv havde overskud til
at skaffe”, fortæller hun.
5

Tilbage til arbejdet
Efter det grundige forløb blev Britt
og hendes viceforstander inviteret
til en rundbordssamtale med
lægen og sygeplejersken. Her
blev der lagt en plan for, hvornår
og hvordan Britt kunne komme
tilbage til arbejdet.
”På det tidspunkt glædede jeg mig
til at komme på arbejde og få min
hverdag tilbage. Jeg blev langsomt
sluset ind. Det hele skete i mit
tempo og med forståelse for mine
behov”, fortæller Britt.
I bakspejlet
Britt er nu tilbage i arbejde. Hun er
ikke i tvivl om, hvor stor en hjælp
projektet har været. Hun er også
sikker på, at projektet vil kunne
hjælpe mange af Høje-Taastrup
Kommunes medarbejdere tilbage
til et aktivt arbejdsliv.
”Det er først nu, jeg kan mærke,
hvor stor en forskel projektet
egentligt har gjort for mig. Jeg
fik den hjælp, jeg ikke selv havde
overskud til af skaffe. Hjælpen var
nødvendig for, at jeg kom hurtigt
i gang med livet – både privat og
arbejdsmæssigt”.
HR-centret
Viktor Harder, projektmedarbejder
Vind en sundhedsdag – og få
en endnu bedre arbejdsplads
Syv arbejdspladser vandt
sidste år – bliver det din i år?
Deltag i konkurrencen om en
sundhedsdag, hvor du kan få
sundhedsaktiviteter ud på din
arbejdsplads.
Sundhedsaktiviteterne kan for
eksempel være inden for følgende
emner:
• Fysioterapi
• Kost og ernæring
• Ergonomi
• Stress
• Rygning og rygestop
• Træning og fysisk aktivitet (løbevejleder,
bevægelsesvejleder
etc.).
Der udloddes et antal sundhedsdage,
og én af disse kan altså foregå
på din arbejdsplads. Sundhedsdagene
skal afholdes i tidsrummet
august til og med november 2009.
Sådan deltager din
arbejdsplads
Skriv til HR-teamet og beskriv
den bedste ide til en sundhedsdag,
og hvorfor du mener, at din
arbejdsplads skal have sådan en
dag. Ideen skal så vidt muligt indeholde
et (overordnet) program
for dagen. Du skal sende din ide
til Anette Zacho på mail anetteza@htk.dk
eller med posten
til HR-Centret, Anette Zacho,
Bygaden 2, 2630 Taastrup. Mærk
mailen eller kuverten ”Vind en
sundhedsdag”.
Kun et enkelt krav
Det eneste krav er, at sundhedsdagens
aktiviteter skal foregå på
din arbejdsplads og skal kunne
passe ind med de daglige opgaver.
Det er en lokal beslutning,
hvordan I sikrer, at arbejdspladsen
fungerer på sundhedsdagen.
Sundhedsordningen dækker
udgifter til ovenstående emner.
Eventuelt afledte udgifter afholdes
af arbejdspladsen.
Sidste frist
Du skal sende dit bidrag til Anette
Zacho senest den 19. juni 2009.
Sådan vurderes forslagene
De indsendte forslag vurderes
blandt andet på, hvordan sundhed
tænkes ind i den daglige arbejdsdag.
Der ses også på kreativiteten,
på muligheden for at udbrede
ideen til andre arbejdspladser, på
muligheden for at favne mange
forskellige medarbejdere og/eller
på muligheden for at yde støtte til
særligt udsatte grupper.
Direktionen vurderer de indsendte
forslag og udtrækker vinderne,
som får direkte besked.
HR-Centret
Anette Zacho, HR-konsulent
Blitz
HTK i 2008. Årsberetning 2008 udkom den 26. maj.
Her kan du læse om, hvad der er sket i kommunen i det
forgangne år. Årsberetningen blev husstandsomdelt som
indstik i Lokalavisen Taastrup. Du kan også se den på
kommunens hjemmeside. Har du brug for et eksemplar af
Årsberetning 2008, kan du kontakte Kommunikationsafdelingen
på mail: kommunikation@htk.dk (ceg)
6

Kul’Tour 2009 sætter hele
kommunen i bevægelse
Kulturugen KUL’TOUR løber
af stabelen den 7.-14. juni.
KUL’TOUR støttes økonomisk af
kommunen, og mange af kommunens
institutioner og medarbejdere
bidrager sammen med
foreninger og virksomheder til
ugens program.
”Bevægende kulturoplevelser” er
overskriften for årets KULTOURprogram,
og der bliver både tale
om at sætte krop og sind i bevægelse,
lover arrangørerne. HøjTryK
har smugkigget i programmet og
bringer her nogle smagsprøver fra
bl.a. de kommunale arrangører.
Fire tenorer på rådhuset
KULTOUR-ugen åbnes officielt på
rådhuset kl. 15.30 søndag den 7.
juni af borgmester Michael Ziegler,
og derefter optræder fire bevægende
tenorer, lover programmet.
Men allerede tidligere på søndagen
er KULTOUR smug-startet med
bl.a. stjerneløb i Hedeland og
åbent atelier hos lokale kunstnere.
Slagtøj fra Musikskolen
Kommunens Musikskole har
blandt andet slagtøjsensembler
på stikkerne ved en stor koncert i
Kulturhuset i Taastrup mandag den
8. juni. Musik er der også i bl.a.
Rønnevangskirken, som byder på
gospelkoncert med koret Kefas, og
i Medborgerhuset, som byder på
Dance Day.
Casino Night
I Taastrup Kulturcenter vises tirsdag
den 8. juni forestillingen ”Kassedans”
for de 3-7-årige – og jo,
der er faktisk noget med en dame,
der danser i en kasse… Biblioteket
er arrangør, og her kan man hente
gratis billetter.
I Hedehusene er der arrangeret
byvandring i Charlottekvarteret og
Baldersbrønde, og som noget nyt
byder Medborgerhuset i Taastrup
tirsdag aften på Casino Night med
Las Vegas-buffet, underholdning
m.m.
Maise Njor på rådhuset
Onsdag den 10. juni er der igen
forestillingen ”Kassedans” for
3-7-årige, men denne dag i Fritidscentret
Hedehuset i Hedehusene.
Også i Hedehusene, nemlig
Ansgarkirken, er der koncert med
Fløngkoret, mens Taastrup Kulturcenter
byder på Visens Venner og
skulpturafsløring. På rådhuset er
der forfatteraften med Maise Njor –
også med biblioteket som arrangør.
Roller Disco
Torsdag den 11. juni er blandt
andet Træningscentret Espens
Vænge i spil. Her bydes bl.a. på
arrangementet ”Bevægelse i naturen”
i centrets træningshave og
på fernisering med Ældresagens
Billedskole.
I Reerslev Forsamlingshus bydes op
til seniordans, og i Hedehusparken
er der eventyrrollespil for alle aldersgrupper
med teaterforeningen
Batcol. Også i Hedehusene, nemlig
på asfaltbanen på Charlotteager, er
der Roller Disco – i tilfælde af regn
rulles der inde i Charlottehallen.
Taastrup Kulturcenter inviterer til
jam-night i caféen.
Billy Cross
Fredag den 12. juni er der bl.a.
aftenåbent i Taastrup Bymidtes
butikker, og på pladsen foran den
tidligere Taastrup Ret er der koncerter
med Den Kongelige Livgarde
Musikkorps og senere legendariske
Billy Cross med band, inden der
sluttes med discobal indtil midnat.
Dagen igennem er der fokus på
sundhed gennem bevægelse: Om
formiddagen er der stavgangsfestival
i Vandtårnsparken, eftermiddag
og aften holder kommunen åbent
på den elektroniske legeplads
SmartUs ved Axeltorv, og programmet
foran Taastrup Ret byder på
opvisninger af flere idrætsgrene.
Jailhouse Rock i det
gamle rådhus
Lørdag den 13. juni er programmet
endnu mere omfattende – fra morgenmad
på Taastrup Hovedgade
over ridestævne på Hedehusgården
til konkurrencen ”Guitar Heroes”
for børn på Taastrup Bibliotek og
torvedag med musik m.m. på
Høje Taastrup Torv. Om aftenen
er der bl.a. koncertarrangementet
Jailhouse Rock i den tidligere retsbygning
– og før da byens rådhus -
som nu skal ombygges til bibliotek.
Lørdag afsluttes KUL’TOUR 2009
officielt ved jazzarrangement på
Blåkildegård, men søndag kan
man lade sig friste af årets Store
Cykeldag med afgang fra rådhuset
kl. 10 – eller af et par af de andre
arrangementer. Tjek selv de mange
muligheder på www.kultour.nu
Byrådscentret
Birgitte Skou Andersen, kommunikationskonsulent
Jailhouse Rock: Inden den tidligere retsbygning ombygges
til bibliotek er der arrangeret Jailhouse Rock i
bygningen den 13. juni. Huset blev bygget som rådhus
i 1938, men da kommunens administration flyttede
til det nuværende rådhus, flyttede Taastrup Ret ind i
huset på hovedgaden, og huset blev i den forbindelse
udstyret med et par celler i kælderen.
7

Hjælp til børnene, når
mor og far drikker
Som lærer, pædagog eller
sagsbehandler kan man møde
børn, hvis forældre har et
alkoholproblem. Det er hårdt
for børnene, som lider under
forældrenes misbrug, og man
kan være i tvivl om, hvad man
skal gøre. Nu er der hjælp at
hente hos kommunens alkohol-enhed.
Hvis Høje-Taastrup følger tallene
for hele landet, har mere end 1100
børn i kommunen forældre med alkoholproblemer.
Børnene er typisk
bekymrede for, om far eller mor er
berusede, når de kommer hjem.
Nogle tør ikke have kammerater
med hjem eller have andre tæt
inde på livet, fordi de er bange for
at røbe hemmeligheden.
Det gør dem ensomme. Som
voksne har de øget risiko for selv
at udvikle afhængighed eller psykisk
sygdom og for ikke at få en
uddannelse eller et job. Børnene
har derfor brug for hjælp.
Ny alkohol-enhed i HTK
Og der er hjælp at hente: Indtil
udgangen af 2009 er vi to børnefamiliesagkyndige,
der er ansat
på deltid i Familieafdelingen: Lindi
Riel, som er konsulent, og Anne
Nielsen, der er speciallæge. Vi er
tilknyttet projektet ”Børn i familier
med alkoholproblemer”, og vi er til
rådighed for alle i Høje-Taastrup og
Rødovre Kommuner.
Sådan kan vi hjælpe
Vi kommer gerne ud til møder,
temadage eller undervisning
med sagsbehandlere, sundhedsplejersker,
lærere, pædagoger,
alkoholbehandlere, jordemødre – i
det hele taget til alle der har med
børn at gøre. Vi kan også komme
ud til borgermøder, beboermøder,
forældremøder m.v.
Vi vil gerne hjælpe institutioner
med at udarbejde retningslinjer
for, hvad man skal gøre, når man
har en formodning om et alkoholproblem
i en familie. Desuden
kan vi komme med oplæg på
temadage og afholde kurser for
personalet. Kurserne vil typisk
både indeholde en del, der
handler om viden, holdninger og
behandlingsmuligheder og en del,
hvor vi kommer ind på handleveje
og på samtaler med forældre om
et alkoholproblem.
Vi kan kontaktes for et godt råd,
hvis man har formodning om et
alkoholproblem og er usikker på,
hvordan man bedst kan gribe det
an. Vi kan deltage i afklarende
og informerende samtaler med
forældre og børn sammen med
en lærer, pædagog, sundhedsplejerske
eller sagsbehandler. Vi kan
også oplyse om, hvilke muligheder
der er for behandling for den
alkoholafhængige og for børn og
pårørende – fx børnegrupper.
Hjemmeside, DVD og foldere
Vi har en hjemmeside med information
til både professionelle,
børn og forældre. Her kan man
blandt andet finde oplysninger om
alkoholbehandling og behandling
til børn og pårørende. Se www.
alkohol.htk.dk.
I marts sendte DR en række udsendelser:
”Når mor og far drikker”.
Til kampagnen er der fremstillet
en række dvd’er, blandt andet om
samtale med forældre om et alkoholproblem.
De kan lånes hos os,
ligesom der snart vil komme en dvd
om ”Den nødvendige samtale”.
Vi har sendt foldere ud til professionelle
i kommunen, der har med
børn og unge at gøre, ligesom vi
har bedt skolelederne om at lægge
en pjece til forældrene på skolernes
forældre-intra.
Vi har fået god hjælp fra medarbejdere
på daginstitutioner, skoler
osv. - på et inspirations-møde kom
70 medarbejdere med idéer til,
hvilken indsats der er behov for i
Høje-Taastrup Kommune. Det kan
for eksempel være undervisning i
den svære samtale og opbygning af
et medarbejdernetværk på tværs af
institutioner og sektorer.
8
Anne Nielsen
og Lindi Riel fra
Familieafdelingen
udgør alkohol-enheden,
som skoler
og institutioner
m.v. kan hente
hjælp hos.
Støtte til både børn og forældre
Som offentlig ansat eller behandler
har man underretningspligt til Familieafdelingen
ved omsorgssvigt, og
når barnet har vanskeligheder, der
ikke kan afhjælpes ved samarbejde
med forældrene. Det ideelle er, hvis
man sammen med forældrene kan
henvende sig til Familieafdelingen -
evt. ved at aftale et fælles møde.
I Familieafdelingen er det vigtigt, at
vi støtter forældrene til at gå i behandling
og til at fortsætte behand-

lingen, til de har været ædru i en
længere periode. Familieafdelingen
kan også bevilge nødvendige tiltag
for børnene, fx børnegrupper.
Hensynet til børnene er en stærk
motivation for forældrene til at gå i
behandling – og forblive ædru. Selv
om forældrene har været bekymrede
for barnet, har de måske ikke
turdet tale med nogen om det af
frygt for, at børnene ville blive anbragt.
Også selv om det kun er noget,
der sker for meget få af disse
børn, og typisk kun hvis forældrene
fortsætter med et alkoholmisbrug.
Forældrene kan blive meget lettede,
når børnene får hjælp.
Grib fat inden afhængigheden
Behandling af alkoholafhængighed
tager ofte mere end et år, og det
er svært for forældrene at tage
skridtet ind over dørtrinet til behandlingen.
Før forældrene kommer i behandling,
har de i gennemsnit været
afhængige af alkohol i 9-10 år. Og
før da har de typisk drukket for
meget i mange år, hvor de selv har
kunnet styre forbruget og derfor
ikke har oplevet det som et problem.
Men selv et storforbrug kan
være skræmmende og belastende
for børn, fordi forældrene ændrer
sig, når de er berusede, og børnene
bliver flove over dem.
Det lykkeligste er derfor, hvis man
kan få forældrene til at nedsætte
deres alkoholforbrug til under gen-
standsgrænserne, før de er blevet
afhængige. Men det kræver, at
nogen - for eksempel læger, sundhedsplejersker,
pædagoger eller
lærere - tør tale med dem om det,
inden de er nået for langt ud!
Kontakt
Vi kan kontaktes på e-mail (bedst)
eller evt. på telefon:
Anne Nielsen, annenie@htk.dk,
tlf. 29 46 80 56 (tirsdag, onsdag,
torsdag og hver anden fredag).
Lindi Riel, lindiri@htk.dk, tlf. 29 46
80 57 (tirsdag og onsdag).
Hjemmeside: www.alkohol.htk.dk
Alkohol-enheden
Anne Nielsen, speciallæge, og Lindi
Riel, konsulent
Spydspidskommune i
tilgængelighed på nettet
Høje-Taastrup har gennem en
årrække ligget i top i tilgængelighed
for handicappede på
kommunens hjemmeside. Nu
skal vi være spydspidskommune
for IT- og Telestyrelsens
projekt om bedre tilgængelighed
på andre offentlige hjemmesider.
Der er altid mange meninger om,
hvad man kan lide eller ikke lide –
således også på nettet. Men visse
ting kan faktisk måles via test – fx
tilgængelighed for synshandicappede
og bevægelseshandicappede.
Høje-Taastrup Kommunes hjemmeside
www.htk.dk har i flere
målinger ligget blandt de allerbedste
(sågar nr. 1), når offentlige
hjemmesider er blevet testet for
tilgængelighed.
På den baggrund har IT- og Telestyrelsen
bedt Høje-Taastrup om
at være spydspidskommune i en
indsats, der skal inspirere andre
kommuner og offentlige instanser
til at øge tilgængeligheden
på deres hjemmesider. Staten,
Kommunernes Landsforening og
regionerne har indgået en aftale,
der skal forbedre 240 offentlige
hjemmesider. Resultaterne vil blive
dokumenteret ved en måling af alle
siderne hvert andet år.
Det er flere indsatsområder, der
er baggrunden for Høje-Taastrups
gode tilgængelighed, forklarer de
to webmedarbejdere fra Kommunikationsafdelingen
i Byrådscentret,
som sammen med næsten 60
lokale web-redaktører i centrene
holder hjemmesiden i luften.
”På det tekniske område har vi
stillet krav om overholdelse af
tilgængeligheds-kravene, da vi
indgik kontrakten med web-leverandøren
i sin tid. I opbygningen
af hjemmesidens teknik er der fx
indarbejdet styring af overskriftformater,
automatisk tjek af links og
af HTML-koderne, som hjemmesider
er opbygget i, og som typisk
kan lave fejl, når en blind bruger
læsemaskine”, webmaster Brian
Andersen fra Byrådscentret/Kommunikation.
”På det indholdsmæssige område
udruster vi vores lokale webredaktører
i centrene så godt som
muligt. Vi holder grundkurser og
’skriv til nettet’-kurser, som er obligatoriske.
Vi lægger vejledninger
i web-redaktørernes fælles område
på intranettet HTKalle og supplerer
med nyhedsbrev med gode tips.
Herudover tilbyder vi løbende åbent
hus, hvor web-redaktørerne kan
arbejde med opdatering og samtidig
få hjælp. Og af og til holder vi
fælles møde for alle web-redaktørerne
med fokus på forskellige emner
– fx tilgængelighed”, fortæller
webredaktør Lisbeth Jensen.
De to vil nu videregive deres tips
til kolleger på området via portalen
www.digitalisering.dk. Og IT- og
Telestyrelsen vil prøve ”medicinen”
på en af de kommuner i landet,
som lige nu ligger i bund med hensyn
til tilgængelighed.
Byrådsccentret
Birgitte Skou Andersen, kommuniktionskonsulent
9

De søgte om Trivselsprisen
– se hvorfor og bliv inspireret
Da Trivselsprisen 2008 blev uddelt til Plejegruppen
Boulevarden, var der forinden indsendt i alt 15 ansøgninger
fra arbejdspladser i kommunen, som også
havde arbejdet seriøst med deres arbejdsmiljø og
trivsel.
Den viden, der er repræsenteret i ansøgningerne, vil
vi gerne brede ud i organisationen for at andre kan
lade sig inspirere og meget gerne kontakte nogle af
de, som har været en del af historierne. Derfor er essensen
trukket ud og kort beskrevet nedenfor.
Vi startede omtalen af de 15 arbejdspladser med de
første fire i sidste nummer af personalebladet og fortsætter
i de næste numre, til vi har fortalt lidt om dem
alle. I dette personaleblad omtales fire nye.
HR-Centret
Maibritt Jarl og Anette Zacho,
HR-konsulenter
Pædagogisk UdviklingsCenter
Hvordan?
Personalet formår at drage omsorg for hinanden i
hverdagen og hjælpes ad, når der er særligt travlt.
Hvor?
I det daglige, nære arbejde.
Hvorfor?
Fordi det gør medarbejdergruppen stærk og giver en
positiv ånd.
Hvad fik de ud af det?
Medarbejdergruppen oplever, at netop den gode
stemning er med til at få hverdagen til at fungere
rigtig godt, og ingen er ”højere” eller ”lavere” end
andre.
Kontakt for yderligere oplysninger:
Centerchef Henrik Torry Rasmussen, tlf. 43 59 19 25.
Fritidsklubben Basen
Hvordan?
Feedback fra ledelse og kolleger. Anerkendende
tankegang. Kultur, hvor fejl er læring og dermed
trædesten videre i livet.
Høj prioritering af kompetenceudvikling, læring,
temadage, selvudvikling ud fra tankegangen om,
at arbejdspladsens medarbejdere er det vigtigste
aktiv. Arbejder med forumspil, reflekterende team
og coaching.
Ved langtidssygdom får en kollega ansvaret for
den syge kollega, når vedkommende kommer
tilbage (opdatering m.v.)
Understøtter fysisk aktivitet, som tillige er et godt
eksempel for klubbens medlemmer.
Hvor?
I klubben, i dagligdagen.
Hvorfor?
Fordi det giver trivsel, arbejdsglæde og godt
arbejdsmiljø.
Hvad fik de ud af det?
Tryghed, respekt, omsorg og anerkendelse. Mod
til at kaste sig ud i nye ting. Oplevelse af at være
fagligt opdaterede, innovative og professionelle.
Ingen sladder, god stemning og team-spirit, som
er grobund for et sundt arbejdsmiljø.
Fællesskab. Kan lide hinanden som mennesker,
ikke blot som kolleger. Energi og velvære, en
følelse af sundhed. En oplevelse af helhed som
rollemodeller for medlemmerne.
Kontakt for yderligere
oplysninger:
Ditte Andersen, tlf. 43 35 28 28
APV-miniguide til bedre arbejdspladser
10
Arbejdsmiljøteamet har netop udformet en APV-miniguide,
som vi sender ud til alle arbejds-pladser i HTK
i løbet af juni måned. Pjecen er tænkt som et redskab
til dig og din arbejds-plads, så I hurtigt kan få indblik
i arbejdet med APV. I miniguiden kan du og din arbejdsplads
blandt andet få svar på spørgsmålene:
• Hvordan gør vi i praksis?
• Hvordan bruger vi APV’en fremadrettet i hverdagen?
• Hvordan er ansvarsfordelingen i organisationen?
• Hvordan skaber vi dialog omkring APV på arbejdspladsen?
Med APV-miniguiden får du gode redskaber
til arbejdet med APV, så I i fællesskab
kan sætte fokus på det forebyggende
arbejde på arbejdspladsen. Det positive
udbytte af jeres systema-tiske arbejde
med APV vil hurtigt blive synligt, fx i form
af nedsat sygefravær og øget arbejdsglæde
- APV er til gavn for os alle.
God fornøjelse med det daglige APVarbejde!
HR-centret
Eva Rehling, teamchef i Arbejdsmiljøteamet

Driftsbyen
Hvordan?
Teambuilding gennem en lang årrække på tværs af
afdelinger. Korte kommandoveje.
Arbejder forebyggende med arbejdsskader – har fået
grøn smiley fra Arbejdstilsynet.
Mangfoldighed på arbejdspladsen (skåne- og fleksjobs,
unge, gamle, medarbejdere med anden etnisk baggrund
osv.)
Hvor?
Overalt i Driftsbyens mange mindre enheder.
Hvorfor?
Fordi det skaber en attraktiv arbejdsplads, hvor medarbejderne
bliver, til de går af på efterløn/pension.
Hvad fik de ud af det?
Øget kendskab på tværs af afdelinger og dermed større
accept og forståelse. Lav fraværsprocent og lav personaleomsætning.
Kontakt for yderligere oplysninger:
Jette Dahl, tlf.. 43 59 12 21
Selvejende område 11, de
selvejende institutioner
(Grønhøj, Korshavegård,
Sengeløse, Magdabørnehaven,
Refmosegård, Sct.
Georggården)
Hvordan?
Vendt modstand til medvind i holdningen til
områdeledelse. Har smidt Janteloven væk og lagt
vægt på det modsatte. Har lært hinanden bedre
at kende.
Hvor?
I hele område 11, hvor institutionerne har op til
25 km mellem sig.
Hvorfor?
Fordi det er bedre at være sammen end hver for
sig.
Hvad fik de ud af det?
Samarbejde på tværs af husene til glæde for
børn, forældre og ansatte. Deling af erfaringer
og viden. Udvikling, uddannelse og udfordringer
i jobbet. Velorganiseret struktur, kort afstand til
områdelederen og mere tid til faglig feedback i
eget hus.
Kontakt for yderligere oplysninger:
Hanne Juelsmann-Hansen, tlf. 43 35 32 05.
Lån malerierne om den
værdibaserede personalepolitik
På de tre temadage om vores
værdibaserede personalepolitik i
februar skabte kunstneren Karsten
Auerbach 12 malerier ud fra de
diskussioner og stemninger, der
var på temadagene. Malerierne er
en slags fælles hukommelse, og
nogle af maleriernes titler refererer
til den dialog, der var på
temadagene.
en kontaktperson – derfor er det
vigtigt, at billederne bookes af den
leder eller medarbejder, der bliver
kontaktperson i forbindelse med
lån af malerierne.
HR-centret
Eva Rehling, teamchef for HRteamet
og Arbejdsmiljøteamet
Nu er billederne blevet indrammet
og er klar til udlån. Alle institutioner/afdelinger
i Høje-Taastrup
Kommune kan låne tre billeder ad
gangen i cirka en måned.
Reservér på HTKalle
Malerierne kan reserveres på intranettet
HTKalle som kursus (under
Selvbetjening/HTKurser/Udlån af
malerier). HR-Centret skal have
Videreuddannelse
I september, oktober og november
gennemføres der videreuddannelse
for ledere og TR/medarbejderrepræsentanter
i, hvordan vi bruger
værdibaseret personalepolitik i
hverdagen. Tilmelding skal ske via
intranettet (under Selvbetjening/
HTKurser), og pladserne fordeles
efter først til mølle-princippet.
Maleriet Drageflyverne. Se alle 12 billeder
på HTKalle under Medarbejder/
Værdier og politikker/Værdibaseret
personalepolitik.
11

Kursuskatalog i efteråret:
Uddybende information og tilmelding kan ske via intranettet HTKalle/Selvbetjening/HTKurser/Kommunens interne
kursuskatalog eller fra privat pc på https://www.htkurser.dk/kii/kiiccal.htm
12
Kursusnavn Tema antal kurser Deltager
antal
Docsopen for nyansatte Nye medarbejdere 5 16
Introduktion til e-learning Nye medarbejdere 3 16
IT information for nyansatte Nye medarbejdere 5 16
Velkomstmøder for nyansatte Nye medarbejdere 2 100
Arbejdsmiljøuddannelsen Samarbejde og sikkerhed 3 20
Arbejdsmiljøuddannelsen, opfølgning Samarbejde og sikkerhed 3 20
Elementær brandbekæmpelse Samarbejde og sikkerhed 4 20
Førstehjælp Samarbejde og sikkerhed 1 15
Førstehjælp, repetition Samarbejde og sikkerhed 1 15
MED-uddannelsen (grundmodul) Samarbejde og sikkerhed 1 22
MED-uddannelsen (samarbejdsmodul) Samarbejde og sikkerhed 2 22
Trivsel og stressforebyggelse (medarbejdere) Samarbejde og sikkerhed 1 20
Anerkendende kommunikation (ledere) Trivsel og sundhed 1 22
Anerkendende kommunikation (medarbejdere) Trivsel og sundhed 1 22
Ergonomi - tjek dine arbejdsstillinger Trivsel og sundhed 4 25
God Borgerservice Trivsel og sundhed 1 20
Personlig planlægning Trivsel og sundhed 1 20
Aftalestyring, introduktion Kvalitet og evaluering 2 35
Aftalestyring, opfølgning på mål Kvalitet og evaluering 2 35
Brugerundersøgelser, Enalyzer
Kvalitet og evaluering
Evalueringskultur Kvalitet og evaluering 1 20
Sagsbehandling og Forvaltningsret - brush up Kvalitet og evaluering 1 18
Sagsbehandling og Forvaltningsret - grundkursus Kvalitet og evaluering 1 18
Badminton Pædagogisk arbejde 2 20
Brug sproget i naturen Pædagogisk arbejde 1 22
Dans Pædagogisk arbejde 2 20
Inspiration fra Reggio Emilia-pædagogikken Pædagogisk arbejde aftales
Kommunikation og teamsamarbejde Pædagogisk arbejde aftales
Kunst og form i naturen Pædagogisk arbejde 1 22
Kunsten at stille de gode spørgsmål Pædagogisk arbejde 1 20
Nye Lærere Pædagogisk arbejde aftales
Parkour Pædagogisk arbejde 2 20
Pædagogisk coaching - udvikling af teamsamarbejde Pædagogisk arbejde aftales
Pædagogiske læreplaner og dialoghjulet Pædagogisk arbejde 2 22
Udendørsleg Pædagogisk arbejde 2 20
Direktionens Strategiske Lederforum Ledelse 4 150
Personaleweb - brush up Ledelse 1 16 - 20
Personaleweb - grundkursus Ledelse 1 16 - 20
Lederuddannelse i HTK
Ledelse
MUSamtaler Ledelse 2 20
Personaleledelse Ledelse 1 20
Ta’ fat om sygefraværet Ledelse aftales 20
Familie og arveret Administration og fælles IT 1 20
Lær at lave pjecer i HTK-design Administration og fælles IT 2 14
Lær at skrive en god informationsannonce Administration og fælles IT 1 14
Lær at skrive en god pressemeddelelse Administration og fælles IT 1 14
Lær at skrive en god stillingannonce Administration og fælles IT 1 14
Lær at skrive et godt brev Administration og fælles IT 1 14
Mødesager for byråd og fagudvalg Administration og fælles IT 1 100
NetInfoSerien - NIS Administration og fælles IT 2 20
Prisme - kommunens økonomisystem Administration og fælles IT 6 16
Prisme/SD-løn, grundkursus Administration og fælles IT 2 15
Prisme/SD-løn, introduktion Administration og fælles IT 2 15
Din Intelligente Krop Fyraftensforedrag 1 100
Leg, læring og kreativitet Fyraftensforedrag 1 300

Ansvarlig Juli august september oktober november december
ITC 12. og 13. 14. og 15. 14. og 15. 11. og 12. 9. og 10.
ITC 19. 22. 18.
ITC 6. 7. 8. 5. 4.
HRC 9. 8.
HRC 7. + 8. + 9. 6.-8.og 21.-22. 5. + 6.
HRC 10.+11.
TMC 7., 8., 9., 10.
HRC 5.,6.og 7.
HRC 28.
HRC 3.
HRC 16.+18, 24,-25.
HRC 29.
HRC 15.
HRC 23.
HRC 24. 8. 7. 2.
BYC 31.
HRC 10. 8.
ØAC 26. 14.
ØAC 8., 23.
ØAC
ØAC 14.
BYC 25.
BYC 26.-28.
PUC 3.
PUC 26.
PUC 3.
PUC
PUC
PUC 27.,28.
PUC 7. 7.
PUC
PUC 3.
PUC
PUC 21.-24.
PUC 3.
HRC
HRC 6.
HRC 29.
HRC
HRC 2. og 16.
HRC 14.+29. 19.
HRC
BYC 5.
BYC 22. 25.
BYC
x
BYC
x
BYC 3.
BYC 28.
BYC 8.
HRC 23. 1.
ØAC 14. 11. 14. 13. 9. 8.
ØAC 7. 10.
ØAC 26. 25.
HRC 6.
PUC 17.
13

Tema: Valg
2009 er valgår – danskerne skal til stemmeurnerne både i juni
og november. Valg planlægges og koordineres centralt af Indenrigs-
og Socialministeriet, men afholdes lokalt. Her i kommunen
er mindst 200 medarbejdere og lokalpolitikere m.fl. involveret i at
gennemføre valgene. Mød nogle af dem!
Borgers
i maskin
7. juni stemmer vi om tronfølgen og til Europa-Parlamentet.
Danskerne skal vælge 13 danske medlemmer af parlamentets 736
medlemmer. I alt 375 mio. europæere er stemmeberettigede ved
valget. Europa-Parlamentets hovedopgaver er at deltage i EU’s
lovgivningsproces sammen med Ministerrådet, at vedtage EU’s
budgetter og at kontrollere Kommissionen, som bl.a. fremlægger
forslag til EU’s lovgivning og forvalter budgettet. Se fx www.euo.dk
Den 7. juni er der også folkeafstemning om ændring af tronfølgeloven,
så kongemagten fremover nedarves til det ældste barn uanset
køn - idag går prinser forud for prinsesser.
Vi skal stemme om tronfølgeloven, fordi den har grundlovsrang.
Ændringen skal derfor først vedtages af to på hinanden følgende
Folketing - det gjorde Folketinget både før og efter folketingsvalget
den 13. november 2007 - og dernæst til folkeafstemning. For at
tronfølgeloven kan vedtages, skal et flertal af vælgerne stemme for
forslaget, og dette flertal skal mindst udgøre 40 % af de stemmeberettigede.
Regeringen er bekymret for, om danskerne vil møde op i tilstrækkeligt
antal til at opfylde dette krav, fordi tronfølgevalget ligger
samme dag som valget til Europa-Parlamentet, som ved seneste
valg kun trak 47,9 % af de stemmeberettigede til valgurnerne.
Derfor igangsætter Statsministeriet en kampagne for at engagere
danskerne i tronfølgevalget. Så: op af sofaen og sæt dit kryds!
Hvem kan stemme? Hvilke kandidater
er i spil? Og hvor kan man afgive sin
stemme? Borgerservice holder styr på
hele valgmaskineriet.
Når valgdagen kommer, har Borgerservice
længe været i gang med alle forberedelserne.
”Vi udarbejder lister over stemmeberettigede
borgere. Og vi kan ikke bare bruge den samme
liste til alle slags valg: Når der nu er valg
til EU-parlamentet, kan EU-borgere, som bor
i Danmark, nemlig søge om at stemme her i
landet, men de kan ikke stemme til ændring
af tronfølgeloven. Så listen over stemmeberettigede
til EU-parlamentsvalget er forskellig
fra listen til andre valg”, fortæller Annie
Kofoed Knudsen, teamchef i Borgerservice.
Det gælder om at holde tungen lige i munden,
for der er hele tiden borgere, som flytter
– både inden for kommunen og mellem
kommunerne. Derfor har Borgerservice et
tæt samarbejde med andre kommuner om at
opdatere valglisterne.
Ole Egelund Olsen,
Driftsbyen
Anni Justesen,
Borgerservice.
14
Driftsbyen har styr på stemmeboksene:
Der er mange praktiske ting, som skal være
i orden ude på valgstederne, og det sørger
Driftsbyen for. Driftsleder Ole Egelund Olsen
fortæller:
”Inden valget tjekker vi, at parkeringsforholdene og tilkørslerne er
i orden på valgstederne. Vi kører ud med stemmeboksene, stiller
dem op og sørger for det praktiske – at der er ledninger, elpærer og
den slags. Fra Borgerservice har vi fået tegninger over, hvor stemmeboksene
skal stå på valgstederne.
Kl. 6 på valgdagen kører vi så kasser med stemmesedler, computere
osv. ud til valgstederne. Vi har to mand klar hele dagen, hvis
der nu vælter et skilt eller noget, som skolebetjentene ikke kan
klare på stedet. Vi har også et tæt samarbejde med rådhusbetjentene.
Om aftenen, når valget er overstået, samler vi kasserne med
stemmesedlerne ind, og dagen efter fordeler vi stemmesedlerne til
fintællingen og samler alle stemmeboksene ind igen”.
Stemmeboksene opmagasineres på Rønnevangsskolen, indtil de
hentes frem ved næste valg.
Styr på
kandidaterne
Det er også Borgerservice,
der indsamler
navnene på alle kandidaterne ved kommunevalget.
Ved kommunalvalget i 2005 opstillede
88 kandidater.
”Efter anmodning udleverer vi kandidatlister
til partierne, hvor de skal oplyse navne på
deres kandidater. Samtidig skal vi også vide,
om de stiller op på partiliste, eller der er tale
om sideordnet opstilling. Udover det skal vi
også have navnene på stillerne – altså de,
der opstiller kandidaterne”, forklarer Annie
Justesen, der er folkeregisterfører i Borgerservice.
Hun fortsætter:
”Vi oplyser også partierne om reglerne for
valgagitation - altså hvor der må hænges
plakater op og den slags. Vi sørger også for
at annoncere valget, så borgerne får alle de
praktiske informationer om dato, valgsteder,
regler for brevafstemning, udsendelse af
valgkort osv.”

ervice
rummet
Annie Kofoed Knudsen,
Borgerservice.
Borgerservice sørger
også for at få trykt
stemmesedlerne, og der
er klare regler for, hvordan
stemmesedlen skal se ud, og hvor meget
papiret må veje.
Tjek på valgstederne
De politiske partier udpeger folk til at være
ude på valgstederne, og dem skal Borgerservice
også have snor i. Annie Kofoed Knudsen
fortæller:
”De politiske partier skal stille med valgformænd,
valgstyrere og tilforordnede ude på
valgstederne, og de melder navnene ind til os.
De tilforordnede medvirker også ved brevafstemning
i hjemmene - det kan være syge og
ældre, der benytter sig af den mulighed. Her
lægger vi en rute, hvor de tilforordnede tager
rundt til borgerne og klarer brevafstemningen”.
Et par dage inden valget pakker Borgerservice
materialet til de 13 valgsteder, og det er alt fra
stemmesedler og pc’ere til kuglepenne og clips
m.m. Længe inden valget har Borgerservice
bestilt lokaler ude på valgstederne, som er
fordelt på idrætshaller, skoler, fritidscenter og
kulturhus.
På valgdagen
Når det så går løs på valgdagen, er Borgerservice
med i valgsekretariatet, som dagen igennem
følger valget. Fem gange i løbet af dagen
melder valgstederne ind, hvor mange stemmer
der er afgivet. Og det er også Borgerservice,
som modtager det endelige resultat, når valget
er slut, og optællingen af stemmer er færdig.
”På selve valgaftenen får vi at vide, hvor
mange stemmer de forskellige partier har
fået. Dagen efter afholdes fintællingen, hvor vi
så får besked om, hvor mange stemmer den
enkelte kandidat har fået. Vi indberetter så
valgresultatet til Indenrigs- og Socialministeriet
via KMD’s system”, fortæller Annie Kofoed
Knudsen.
Når valget er slut, opbevarer Borgerservice
valglister og valgkort, indtil valget officielt er
godkendt. Først da er opgaven slut. For denne
gang.
17. november vælger vi byråd
og regionsråd – og i Høje-Taastrup
Kommune er der samtidig valg til
Seniorrådet. Valg af medlemmer til
kommunalbestyrelser og regionsråd
skal ifølge den kommunale og regionale valglov afholdes hvert
fjerde år og finder altid sted den tredje tirsdag i november i valgåret
– i år således tirsdag den 17. november. Medlemmerne vælges
for 4 år. Valgperioden regnes fra 1. januar, og medlemmerne afgår
den 31. december i det år, hvor nyvalg har fundet sted.
Enhver, der er fyldt 18 år og har fast bopæl i kommunen, har valgret
til kommunalbestyrelse og regionsråd. For personer, der ikke
er statsborgere i et EU-land eller i Island eller Norge, er valgretten
dog betinget af 3 års forudgående fast bopæl i riget. Personer, der
er under værgemål med fratagelse af den retlige handleevne (tidligere
kaldt ”umyndiggjorte”), har dog ikke valgret.
Har man valgret til kommunalbestyrelser og regionsråd, vil man
normalt også være valgbar hertil, med mindre man er blevet straffet
for en handling, der i almindeligt omdømme gør en uværdig til
at være medlem af kommunale og regionale råd.
Seniorrådet vælges af og blandt de borgere, der er fyldt 60 år.
Anette Vorm, Juridisk
Afdeling.
Alle skal kende reglerne og deres egen
rolle. Juridisk afdeling i Byrådscentret har
en finger med i spillet, når der er valg. Både
inden, på selve valgdagen og ved fintællingen.
Inden valget skriver afdelingen mødesagerne, så byrådet kan
udpege valgstyreformænd, valgstyrere og tilforordnede. Afdelingen
holder også - sammen med Borgerservice - møder med valgstyreformænd
og valgsekretærer for at sikre, at alle kender reglerne og
ved nøjagtigt, hvad deres rolle er i det store valgmaskineri.
”Vi opdaterer desuden valginstruksen, som er meget vigtig. Den
indeholder nemlig en beskrivelse af alle valgets regler og fortæller,
hvem der gør hvad. Regnearkene, der skal bruges til at holde styr
på stemmesedlerne, gør vi også klar”, siger Anette Vorm, jurist og
fuldmægtig i afdelingen.
” På selve valgdagen er Juridisk afdeling klar til at svare på spørgsmål
fra valgstederne, f.eks. om en stemmeseddel er ugyldig eller
ej. Vi tager rundt på alle valgstederne for at være til rådighed, hvis
der er spørgsmål, og for at høre, hvordan det går, fortæller Anette,
der også lige hiver et par andre opgaver op af posen, før Juridisk
Afdeling kan sætte punktum for indsatsen, når der er valg:
”Vi skal nemlig præsentere de stemmesedler, vi finder ugyldige,
for valgbestyrelsen, der har det sidste ord. Og så skal vi samle
det materiale, som ministeriet typisk vil spørge til ved en eventuel
uregelmæssighed, så vi er klar til at svare”.
15

Tema: Valg
Brian Andersen,
Byrådscentret.
Ingen skal mangle information. ”Hjemmesiden
er et af omdrejningspunkterne,
når det gælder kommunikation om valget.
Her findes alle regler og informationer,
og her bistår vi Borgerservice, der sørger for opdatering. Det
kan være regler om brevafstemning, opsætning af plakater eller
valgkort”, fortæller Brian Andersen, der er web-administrator i
Kommunikationsafdelingen i Byrådscentret.
”Vi gør også klar til, at man kan lægge stemmeprocenter ind,
laver kort, der viser hvor valgstederne er, og sørger for at linke
kommunens valgresultat til hjemmesiden www.kmdvalg.dk. Her
samles resultater fra hele landet. Og så er der forsiden på kommunens
egen hjemmeside. Den skal selvfølgelig afspejle, at der
er valg, så vi fremhæver vigtige informationer her”, fortæller
Brian.
Er det vigtigt at stemme? Og betyder det, at jeg stemmer, noget
for min hverdag? De spørgsmål bidrager Kommunikationsafdelingen
også til at besvare. Nemlig i form af en pjece med titlen ”En
stemme for din hverdag” der fortæller folkeskolens ældste klasser
og kommunens gymnasieelever om demokratiet. Pjecen skal gøre
det klart, at det at stemme til et kommunalvalg har indflydelse på
hverdagsting som skoler, fritidstilbud osv.
Byrådscentret planlægger også at invitere skoleelever til at besøge
rådhuset og høre om det arbejde, der foregår her.
Uden m
drikke…
Uden mad og drikke, duer helten ikke. Det
gælder helt sikkert også, når der er valg.
For en valgdag er en lang dag for alle de
involverede – en meget lang dag. Heltene er
imidlertid ikke kun valgsstyrere, valgtilforordnede,
fintællere osv., men sandelig også
kantinepersonalet, der sørger for at ”fodre af”
fra morgen til aften. Vi gik en tur i kantinen
for at høre om indsatsen her og mødte souschef
Pia Tollundgaard, som har været med til
mange valg.
Listernes tid
I kantinen er det listernes tid, når et valg
nærmer sig. Lister over, hvor mange personer
på hvert valgsted (ca. 200 personer i alt), der
skal have morgenmad, varm mad til frokost,
smørrebrød om aftenen, frugt, kage og
natmad. Lister over, hvad de ca. 80 personer,
der fintæller dagen efter, skal spise og drikke.
Lister over typer af smørrebrød. Og lister
over, hvem der gør hvad i kantinen.
Arne Mejsner Sørensen,
IT-centret.
16
Elektroniske valglister kræver udstyr.
Forenklede arbejdsgange og mindre ventetid
i køen til valgbordene, fordi valgkortene
scannes lynhurtigt. Ingen fingre behøver
at løbe ned ad listen for at finde navnet på den person, der vil
ind bag gardinet og sætte sit kryds. Ingen stempler skal sættes
på valgkort og valglister. De elektroniske valglister er med andre
ord på vej på ind i stemmelokalerne. Først ved valget i juni på
Gadehaveskolen og – hvis det besluttes – på flere valgsteder, når
vi når frem til kommunalvalget i november.
Det kræver selvsagt noget teknisk udstyr, og det er her IT-centret
på rådhuset kommer ind i billedet. ”Vi sætter udstyret op, dvs.
scannere, printere og den slags, i samarbejde med KMD og sikrer,
at det fungerer. Samtidig etablerer vi netværk, fordi de digitale
valglister skal køre på hver deres separate netværk af hensyn
til sikkerheden”, fortæller Arne Mejsner Sørensen, der er daglig
leder af Teknisk drift, og tilføjer: ”Og i år bliver valgsekretærerne
glade, tror jeg, for nu er det nemlig os, der sørger for en bærbar
PC til dem. Det har de selv skullet klare før”.
Masser af madlavning giver ikke så underligt masser
af opvask. Dorthe Rasmussen og Solveig Pedersen
har travlt i ”opvaskeafdelingen”.
”Lister, planlægning og en god forberedelse
er alfa og omega. Alle skal kende deres rolle,
og der er en tovholder på hver opgave. Det
er helt nødvendigt, for det skal bare klappe
på dagen”, fortæller Pia.
”Faktisk er et valg også ét stort regnestykke
for os. Når vi kan skære otte skiver ud af en
peberfrugt, og skal pynte 300 ostemadder,
hvor mange peberfrugter skal vi så købe?”
giver Pia som eksempel.
Når listerne er på plads, skal der bestilles
varer. Og så skal der foldes 400 papkasser til
smørrebrød, tjekkes termokasser og foliebakker
og pakkes 13 kasser med alt, hvad der
bliver brug for ude på hvert valgsted. Ingen
skal nemlig mangle paptallerkner, knive, gafler,
teskeer, servietter, proptrækkere, øloplukkere,
vinglas, vandglas, kaffefiltre, kaffekrus,
kaffe, te og rødvin.

ad og
Erling Bent Madsen -
”Basse” – fra Charlotteskolen.
Mad i kilovis og kassevis
”En uge før valgdagen prøvesteger vi kødet
til den varme frokostret, så vi er sikre på, at
det er af god kvalitet. Det skal jo være helt i
orden”, siger Pia. ”I det hele taget forbereder
vi så meget som muligt i forvejen, for der er
nok at lave på selve valgdagen. Dagen før
pakker vi derfor ca. 500 stykker frugt, 270
pakker marmelade og 270 pakker smør. Og
vi skræller (ja, det hedder det) og skærer
de store oste ud, så vi kan skære 900 skiver
ost”, fortsætter Pia.
Men det er ikke gjort med det, for dagen før
skal der nemlig også smøres 650 stykker rugbrød,
skæres pynt til smørrebrødet og skylles
60 salathoveder.
”På selve valgdagen møder vi kl. 6.00. Vi
pakker morgenbrød i poser og skærer og
pakker 300 stk. wienerbrød, der hurtigt
sendes af sted til valgstederne. Og så kaster
vi os ellers over den varme mad. Ved sidste
valg håndterede vi 300 bøffer, 5 kg ærter, 5
kg majs, 5 kg gulerødder, 30 salathoveder,
30 små kasser tomater, 50 kg kartofler og en
kasse squash”, fortæller Pia, der også husker
at nævne de 640 stykker smørrebrød, 300
ostemadder og 300 madboller til natmad, der
skal smøres samtidig.
Sultne rådhusmedarbejdere
Sulten hos rådhusets medarbejdere lader sig
ikke sådan stoppe, bare fordi der er valg. Så
kantinen skal også bespise ca. 250 ”almindelige”
medarbejdere på valgdagen.
Dagen efter kræver de ca. 80 personer, der
fintæller stemmer, også deres med morgenmad,
frugt og frokost. Tilbage er oprydningen,
hvor kasserne fra valgstederne pakkes
ud og sættes væk - indtil næste valg…
Det praktiske skal fungere på valgstederne.
”Vi sørger for, at alt det praktiske
fungerer ude på valgstederne”, fortæller Erling
Bent Madsen – bedre kendt som ”Basse”
- der er teknisk serviceleder på Charlotteskolen. ”Det drejer sig om,
at toiletterne er i orden, at der er ryddet op, at der er køleskabe til
maden og den slags. Vi laver også kaffe og serverer mad for alle
de, der medvirker ved valget. Når valget er slut, rydder vi op, og vi
er de sidste, der forlader valgstedet – valgstedet må ikke forlades,
før stemmesedler, valgbøger osv. er afhentet”.
Karin Albertsen,
Byrådscentret.
Sekretariatet finder borgmesterkæden
frem. Borgmesterkæden bliver ikke luftet
så tit, men når der er valgt nyt byråd finder
Sekretariatet i Byrådscentret kæden frem:
Den skal hænges om halsen på den nyvalgte borgmester. ”Han
findes på det nye byråds konstituerende møde, som holdes den 8.
december”, fortæller centerchef Karin Albertsen fra Byrådscentret.
På det nyvalgte byråds konstituerende møde vælges borgmester og
to viceborgmestre. Desuden beslutter byrådet med vedtagelsen af
kommunens styrelsesvedtægt, hvilke stående udvalg der oprettes,
og vælger medlemmer til disse. Umiddelbart efter byrådsmødet
holdes der så konstituerende møder i de stående udvalg, hvor medlemmerne
i det enkelte udvalg vælger formand og næstformand.
I praksis er fordelingen ofte aftalt i løbet af valgnatten, når det nye
byråds sammensætning kendes, men det er først på det konstituerende
møde, at aftalerne formelt får juridisk gyldighed for kommunen.
”Desuden udpeger det nyvalgte byråd repræsentanter til ca. 75
andre råd og nævn m.v., som byrådet sidder i. Det er fx Hegnssynet,
Agenda 21 Rådet og Klubrådet, bestyrelserne i Ungdomsskolen
og Museet Kroppedal, og bestyrelserne i interessentselskaber med
andre kommuner som fx Vestforbrændingen I/S og Hedeland I/S”,
fortæller Karin.
Sekretariatet holder styr på alle udnævnelserne i et kæmpe regneark,
som kan udskrive de mere end 300 breve, som orienterer
institutioner m.v. om, hvem der er Høje-Taastrup byråds repræsentanter
i de næste fire år. Også de udpegede selv får breve om,
hvem der er deres stedfortræder, ligesom alle stedfortræderne skal
have breve om, hvem de er stedfortrædere for.
Sidste gang, der var valg, gik der 300 bøffer, 5 kg
ærter, 5 kg majs, 5 kg gulerødder, 30 salathoveder,
30 små kasser tomater, 50 kg kartofler og en kasse
squash til den varme ret. Britt Kristensen er i færd
med at røre i gryderne.
Byrådscentret
Kommunikationskonsulenterne Birgitte Thorsen, Birgitte Städe
og Birgitte Skou Andersen
17

KVIK-stafetten:
KVIK styrker fokusering
og prioritering
Institutions- og Skolecentret
har sendt KVIK-stafetten til
Økonomi- og Analysecentret.
Kvalitetskonsulent Sonja
Kruger Walter fortæller her
om at bruge KVIK-processen
blandt andet til at fokusere
og prioritere mellem opgaverne.
Hvornår har I gennemført
en KVIK-proces?
ØAC har gennemført to KVIKselvevalueringer
– senest omkring
årsskiftet 2007-08. Siden
har vi arbejdet på at gennemføre
de forbedringsprojekter, som vi
formulerede i KVIK-processen, og
vi har ”afviklet” nemme og hurtige
ændringsforslag (”Just do it”).
Nævn tre forbedringsområder,
som I har fokus på som følge af
KVIK:
Tre af de forbedringsområder,
som vi enten har gennemført eller
arbejder aktivt med, er:
- Struktureret samarbejde mellem
økonomi- og udviklingskonsulenter.
For at kunne løse
vores opgaver bedst muligt for
vores samarbejdspartnere har vi
meget aktivt arbejdet på at styrke
det interne samarbejde, ressourceudnyttelse
og videndeling
mellem økonomi- og udviklingskonsulenter.
Afsættet er kommunens
værdier: helhed og professionalisme.
udgangspunkt for drøftelse af
prioritering af ressourcerne – bl.a.
i forhold til direktionens strategibrev
og indsatser i øvrigt. Centrets
interne arbejde vil vi efterfølgende
gerne videreformidle til kommunens
øvrige enheder, idet det
kobles til kommunens årshjul.
- Afklaring af stillingsindhold
og kompetencer. KVIK-processen
viste et behov for at afklare
stillingsindhold og kompetencer
for konsulenter i ØAC – bl.a. med
afsæt i ændret behov og efterspørgsel
hos centrets samarbejdspartnere.
Det ledte igen til en
beslutning om, at vi i ØAC måtte
have klarhed over indholdet i
konsulentrollen og forventningsafstemning
med vores samarbejdspartnere.
Hvordan har I arbejdet med forbedringsområderne?
Efter afsluttet selvevalueringsproces
skulle alle medarbejdere i ØAC
melde ind til ledelsen, hvilke af de
prioriterede forbedringsprojekter,
de gerne ville arbejde med i den
kommende periode.
Der blev herefter sammensat
grupper på tværs af centrets
funktioner og teams, som skulle
sørge for at udarbejde oplæg til,
hvordan vi kunne implementere
indsatserne. Projekternes fremdrift
sikres blandt ved, at vi med jævne
mellemrum gør status på de forskellige
projekter på centermøder.
Nogle af forbedringsområderne er
af så stor betydning både strategisk
og praktisk, at vi valgte at
integrere dem i vores aftalestyring
for 2009, nemlig ”Helhedsorienteret
planlægning” og ”Afklaring af
stillingsindhold og kompetencer”.
Således arbejder vi med mange
af de samme mål både i forhold til
KVIK og aftalestyringen, og her har
vi valgt at gøre målene toårige.
Resultater for medarbejdere og
brugere
Hvilke resultater har KVIK-arbejdet
skabt for din enhed/institution?
KVIK-processen har hjulpet os til
at fokusere på sammenhængene i
de forskellige indsatser, strategier
og planer, vi arbejder med. Og dernæst
har KVIK været med at til få
prioriteret. Vi vil mange ting, men
vi må også se i øjnene, at vi ikke
kan alt på én gang. Endelig har
KVIK også været der, hvor vi får
sat fokus på de tiltag, der kan være
med til at sikre, at ØAC forsat er en
attraktiv arbejdsplads med plads til
forskellighed.
Hvilke resultater har KVIK-arbejdet
skabt for jeres brugere?
Institutions- og Skolecentret sendte
os KVIK-stafetten for at høre, hvorvidt
og hvordan vi i ØAC anvender
KVIK som temperaturmåling på
samarbejdet med fagcentrene. Det
korte svar er, at det bruger vi ikke
KVIK direkte til. Vi bruger KVIK til
at få inspiration til, hvordan vi kan
fokusere vores indsatser og udvikle
- Helhedsorienteret planlægning.
I vores KVIK-selvevaluering
fandt vi frem til, at både ledelse
og medarbejdere havde behov
for at få koblet centrets strategier
og planer i relation til hinanden.
Hensigten er, at centret får et
18
Styrket samarbejde indbyrdes og med
centrets samarbejdspartnere har været
et af indsatsområderne i Økonomiog
Analysecentrets KVIK-proces.
(Foto: Anette Vorm).

metoder, så vi bliver bedre til at
løse opgaver sammen med vores
”brugere”. Vores mål er nemlig at
sikre den gode opgaveløsning ved
at skabe og vedligeholde et godt
samarbejde med kunderne, der
bygger på respekt, professionalisme
og høj faglighed.
Hvordan vil I fortsat holde fokus
på forbedringsarbejdet?
Ved seneste KVIK-proces prioriterede
vi 11 forbedringsområder,
og vores erfaring er, at det er for
mange i en travl hverdag. Derfor
vil vi begrænse antallet af forbedringsområder
i år. Til gengæld
forventer vi, at de kan integreres
i de øvrige ting, vi arbejder med.
I 2009 fik vi en god integration af
vores KVIK i vores aftale, og det
vil vi fortsætte med i aftalen for
2010. Dermed vil det være helt
naturligt løbende at følge op på,
hvor langt vi er nået i forhold til de
mål, vi har sat os.
Stafetten går til Borgerskolen
Hvem sender du stafetten videre til?
Hvorfor? Er der noget, du særlig godt
kunne tænke dig at vide om deres
KVIK-arbejde?
Borgerskolen – vi vil gerne vide noget
om, hvordan de får integreret KVIK i
deres arbejde med kvalitetsrapporter
og andre krav inden for deres ”fagområde”?
Økonomi- og Analysecentret
Sonja Kruger Walter, kvalitetskonsulent
Blitz
Borgerrundtur 2009. 27 medarbejdere og en borgmester var
guider, da årets borgerrundtur den 5. maj løb af stabelen. De
guidede borgerne sikkert gennem kommunen og fortalte undervejs
om de ting, som busserne passerede. Inden turen havde
guiderne kørt en prøvetur, så de var godt klædt på til opgaven.
Alle gik på med krum hals – også da ruten i sidste øjeblik måtte
lægges lidt om på grund af vejarbejde i Sengeløse. Kommunens
borgerrundtur er populær blandt borgerne - ikke mindst
på grund af guiderne, som er med til at gøre turen til en god
oplevelse. (bst)
Gratis adgang til
Dansk Arkitektur Center
Kommunens Udviklingsafdeling er blevet medlem af Byens
Netværk, der er et fagligt netværk for alle, som er interesseret
i byudvikling. Som en del af medlemskabet har alle medarbejdere
i Høje-Taastrup Kommune gratis adgang til alle udstillinger
på Dansk Arkitektur Center (DAC), Strandgade 27B, 1401
København K.
Det personlige medlemskort udleveres i receptionen i DAC’s
boghandel ved udfyldelse af et spørgeskema første gang du
besøger DAC. Udover gratis adgang giver kortet giver dig
følgende medlemsfordele:
12% rabat på møder og konferencer i DAC
12% rabat i DAC’s boghandel
12% rabat i DAC’s cafe.
(bst)
Nye indkøbsaftaler
Indkøbsafdelingen har indgået nye aftaler, så skal du købe:
• Rengøringsmidler og aftørringspapir
• Vikarhjælp
• Møbler til kontor, kantine, venterum, mødelokaler
og skranker
• Elektricitet
- så læs mere på intranettet HTKalle under Sådan gør du, vælg
Indkøb, vælg Aftaler.
Sommeravis om Vestegns-herligheder:
Høje-Taastrup Kommune er som bekendt en
del af Vestegnen, og Vestegnskommunerne slår
igen i år et fælles slag for at lancere idéer til
at nyde sommeren på Vestegnen. Vestegnen
har nemlig det hele, hvad enten man er til en
skovtur med børnene, en hyggelig brunch på
en af havnene, en tur på museerne, oplevelser
i cykelsadlen eller et par kolde fadøl til en af
sommerens store udendørs koncerter. Her er
dejlig natur, spændende kultur og masser af
aktiviteter! Igen i år findes de mange idéer og
en aktivitetskalender i den fælles sommeravis
for Vestegnen. Sommeravisen blev husstandsomdelt
som indstik i ugeavisen Vestegnen den
27. maj og kan desuden hentes på biblioteker,
turistattraktioner mv. Vestegnens herligheder
kan også studeres på den fælles turisthjemmeside
www.visitvestegnen.dk (bsa)
19

Tema: God borgerservice = god sagsbehandling
At være offentligt ansat
kræver en særlig faglighed
God borgerservice er ikke
alene et spørgsmål om venlig
betjening – det handler også
om at sikre korrekt sagsbehandling.
Direktionens strategibrev
sætter fagligheden
som offentligt ansat i centrum.
I Borgerservicecentret gennemgår
alle sagsbehandlere et
forløb, hvor ”God sagsbehandling”
er overskriften.
Det er vigtigt, at vi holder vores
faglige viden ajour, det gælder dels
den specifikke faglige viden, der er
på, at vi har vores faglige fundament
i orden. Det er derfor afgørende,
at vi kender og overholder
alle de regler, der knytter sig til
korrekt sagsbehandling – fx regler
om dokumentation, der kan betyde,
at vi husker at lave et notat i
en sag, når det er relevant. Manglende
overholdelse af notatpligten
kan vanskeliggøre udredningsarbejdet
i klagesager eller sager, der
er anket til Det sociale Nævn.
Tavshedspligt, inhabilitet og
aktindsigt er ikke spor tørt
Borgerne skal kunne regne med,
at vi sikrer god sagsbehandling, og
alle sagsbehandlere i Borgerservicecenteret
gennemgår derfor et
• Notatpligt
• Partshøring
• Aktindsigt
• Klagevejledning
Kedeligt og tørt? Det kunne det
måske være i andre hænder, men
med centerchef Hanne Borchersen,
HR-centeret, og juridisk chef Børge
Bjerre, Byrådscentret, som undervisere
bliver stoffet levende og interessant.
Og under alle omstændigheder
er det en nødvendighed,
for at de nævnte grundbegreber
skal sidde på rygraden af os alle
Viden skal overdrages ved
generationsskifte
Med det store generationsskifte
der sker i kommunerne nu og i de
kommende år, kommer der også
nye medarbejdere, der ikke alle
har en kommunal baggrund. Og de
medarbejdere, der går på pension,
tager også deres store viden og
erfaring med ud af døren. Det er
derfor vigtigt, at der ved sidemandsoplæring
og på anden vis
overdrages viden til de nye medarbejdere
om god sagsbehandling.
Vi har ikke det mest moderne
sags- og dokumenthåndteringssystem,
det skal erkendes, men
det er bedre end ingenting, og det
er en stor fordel, at en sags akter
ligger ét sted, tilgængeligt for alle,
der har brug for det. Det kræver,
at vi alle bruger systemet konsekvent,
og at der ikke er sager, der
lever et liv uden for den fælles
løsning.
Juridisk chef Børge Bjerre underviser medarbejdere fra Borgerservicecentret
i god sagsbehandling – og det er ikke spor kedeligt og tørt!
Jeg opfordrer alle centre til at stille
skarpt på disse emner, og vi har
i huset den kompetence, der kan
berige os og opgradere eller opdatere
vores niveau.
nødvendig i forhold den enkeltes
arbejdsopgaver, men det gælder
i høj grad også den brede faglighed,
vi alle skal kunne mestre som
kommunalt ansatte.
God sagsbehandling er god borgerservice,
og borgerne har krav
forløb på 3 x 1 dag, hvor temaerne
bl.a. er:
• Indhentelse og videregivelse af
oplysninger
• Tavshedspligt
• Inhabilitet
• Vejledningspligt
Borgerservicecentret
Peer Anker Hansen, centerchef
Kurser i forvaltningsret og god
sagsbehandling: Bemærk tilbuddene
i kursusoversigten på side
12-13 i dette nr. af HøjTryK!
20

Sundhedsordning i
sommerferien
Borgerrådgivningen har nu eksisteret
i godt halvandet år og har
haft mange spændende opgaver.
Dialogen med centrene har været
væsentlig i vores arbejde med at
yde god borgerservice og er det
fortsat. Vi kan nemlig:
• Sikre en løbende tilbagemelding
til direktion, centre og medarbejdere
om, hvad vi ser.
• Rådgive centrene om sagsbehandlingsreglerne
og være i
løbende dialog med medarbejderne
i forbindelse med både
konkrete og mere generelle
spørgsmål.
• Deltage i diverse møder i centrene
og svare på spørgsmål fra
den enkelte medarbejder fx om
klagevejledninger og lovgivning.
Hvis vi kan være med til at løse
en konflikt eller medvirke til at
udbedre uhensigtsmæssigheder
i øvrigt, er en del af vores mål
nået.
Fokus både i kommunen og i
Folketinget
Høje-Taastrup Kommunes arbejde
med god borgerservice og kommunens
værdigrundlag er med
til at trække i den rigtige retning.
Det er derfor vigtigt og rigtig godt,
at vi har fokus på og arbejder
med Høje-Taastrup Kommunes fire
grundlæggende værdier: Menneskelighed
og et positivt livssyn,
engagement, professionalisme og
helhed.
Senest er byrådets vedtagelse af
servicemålene for borgerkontakt
Borgerrådgiver
Laila Lund
(siddende) og
specialkonsulent
Lene Weltz:
Dialogen med
centrene er en af
forudsætningerne
for Borgerrådgivningens
arbejde
med at yde god
borgerservice.
Borgerrådgivningen
hjælper gerne med god
sagsbehandling
et vigtigt bidrag til at synliggøre
kommunens ønske om at udøve
god borgerservice.
Også en ny lov i Folketinget
understreger det fokus, der er på
god borgerservice. Loven giver
nemlig generel mulighed for kommunerne
til at oprette en uafhængig
borgerrådgiverfunktion. Det
tyder på, at beslutningstagerne
mener, det er vejen frem.
God borgerservice
kræver samspil
Alt i alt kan man ikke være i tvivl
om, hvilken vej vinden blæser.
Også i Borgerrådgivningen vil vi
bidrage alt det vi kan til fremtidens
udfordringer med fokus på
god borgerservice.
Borgeren skal fortsat kunne forvente,
at vi reagerer hurtigt, at vi
kvitterer for modtagne henvendelser,
følger op på sagsbehandlingen
og inddrager og orienterer
borgeren, hvis der sker ændringer
i sagen. Det er vigtigt, at borgeren
hele tiden føler sig opdateret i sin
sag, da forløbet betyder meget for
det enkelte menneske.
Men vi alene kan ikke gøre en
forskel. Her er samspillet med
byrådet, ledelsen og ikke mindst
medarbejderne altafgørende. Vi
glæder os til fortsat at arbejde
sammen med jer alle sammen.
Borgerrådgivningen
Lene Weltz, specialkonsulent, og
Laila Lund, borgerrådgiver
Sundhedsordningen holder sommerferie,
men opretholder så vidt muligt
alle aktiviteter på 50 % af det normale
niveau i perioden 22. juni til og
med 16. august. Hold dig orienteret
på www.wellatwork.dk
Aktiviteter
Pausegymnastikken på rådhuset og i
jobcentret fortsætter uændret. Holdtræningen
fortsætter så vidt muligt,
dog reduceres pilates til ét hold om
ugen.
Tilmelding
Hvis du endnu ikke er registreret i
sundhedsordningen og ønsker at blive
det, skal du kontakte Anette Zacho på
tlf. 43 59 11 74 eller mail: AnetteZa@
htk.dk og oplyse dit cpr. nr. og fulde
navn. Derefter kan du oprette dig på
Wellatworks hjemmeside.
HR-Centret
Anette Zacho,
HR-konsulent
Ros til kommunens
plejecentre og
-boliger
Årsrapporten 2008 for tilsyn med
Høje-Taastrup Kommunes plejecentre
og plejeboliger fastslår, at begge
lever op til kommunens værdier og
kvalitetsstandarder på området.
Årsrapporten fortæller videre, at der
er en god og behagelig stemning på
kommunens plejecentre. Personalet
bliver rost af de inddragede borgere,
ligesom de var imødekommende over
for gruppen, der gennemførte tilsynet.
Sidste års tilsynsrapport kom med en
række anbefalinger, og kommunens
plejecentre har arbejdet målrettet
med at tilpasse centrenes drift til de
gældende krav. Plejecentrene har arbejdet
systematisk med bl.a. medicinhåndtering
og dokumentation og har
opnået væsentlige forbedringer. Der
er dog fortsat behov for at fastholde
fokus og sætte nye initiativer i gang,
bl.a. når det gælder den sygeplejefaglige
dokumentation. (ceg)
21

Præmieoverrækkelse –
efter tre dages kampgejst
og fair play.
Holdene var blandet med børn
og unge i alderen 9-15 år. Her
er det vinderholdet.
Fint samarbejde mellem
klubber og SFO
Engvadgård Klubben holdt i
samarbejde med SFO Kæret og
Fløng Klubben et fodboldstævne
tre dage i april i Fløng Hallen.
Børnene meldte sig til, og holdene
blev blandet med børn og unge i
alderen 9-15 år.
Det blev til 6 hold med 7 på hver,
og holdene fik navnene Barcelona,
Real Madrid, Milan, Manchester
United, Liverpool, Chelsea.
Kampene blev kæmpet med stor
kampgejst og fair play, og mange
forældre havde fundet vej til Fløng
Hallen for at heppe på holdene.
Det blev tre rigtig gode dag, hvor
børnene og de unge fik hygget sig
på tværs af alder.
”Det er ikke sidste gang, at vi
afholder sådan et arrangement.
Dejligt at både klubber og SFO
kan samarbejde på tværs. En rigtig
fed oplevelse”, siger souschef Lars
Jørgensen fra Engvadgård.
Pia Knudsen,
leder,
Engvadgård
Skoleelever skriver kommunens
historie i cyberspace
”Et eksempel til efterfølgelse. Et
resultat som andre meget gerne
må tage ved lære af rundt om i
landet”. Sådan sagde kulturminister
Carina Christensen til elever
og lærere fra kommunens 7.-10.
klasser samt medarbejdere fra
Kroppedal Museum og Fritid og
Kultur på rådhuset ved præsentationen
af portalen www.kulturjagt.
htk.dk på rådhuset i april.
Hver især har de nemlig siden
2008 skrevet bidder af Høje-
Taastrup Kommunes historie og
sammen udformet et helt nyt
koncept til formidling af kulturarven,
nemlig portalen der sender
resultatet af det store arbejde ud
i cyberspace.
GPS guider gennem
kulturarven
Den digitale portal sætter fokus
på krig og fred, handel og produktion,
landsby og metropol
samt indvandring og hjemstavn
- temaer som netop har præget
egnen fra oldtiden til i dag.
På kryds og tværs bliver historierne
om jernalderbonden koblet
til mennesket i industrialderen.
Eleverne ser også på konsekvenserne
af de krige, der gennem
tiden har berørt Høje-Taastrup
Den nye portal www.kulturjagt.htk.dk blev
indviet og sendt ud i cyberspace fra byrådssalen.
Elever og lærere fra kommunens skoler præsenterede
arbejdet og idéerne bag det digitale møde
med kulturarven.
- fra den svenske invasion i 1658
til i dag.
22
På portalen kan
man klikke,
quizze og GPS’e
sig gennem informationerne
om
lokalsamfundet.
Portalen giver ikke kun mulighed
for at klikke og quizze sig gennem
informationerne om lokalsamfundet.
Også GPS guider den
besøgende gennem kulturarven.
Portalen er blevet til på baggrund
af Kulturministeriets støtte til
14 kommuner, der vil nytænke
børnekulturen – herunder Høje-
Taastrup. Besøg Kulturjagten på
www.kulturjagt.htk.dk (bth)

Velkommen til de nye social- og sundhedshjælperelever,
der startede deres uddannelse
i Høje-Taastrup Kommune den 4. maj. Bagerst
fra venstre: Bjarne Larsen, Lisbeth S. Hansen,
Karina Jensen, Laina Schwaner, Asu Cepe, Malene
Sommer og Jeanette Christoffersen. Forrest fra
venstre: Anna Carlsdottir og Tina Poulsen.
Fødselsdage og jubilæer
2. juni 2009
Rengøringsass./
køkkenmedhjælper
Hanne Maja Mattsson
Hjemmeplejen, Indkøb/rengøring
50 års fødselsdag
7. juni 2009
Ekspeditionssekretær
Birgitte Lykke
Borgerservice, 50 års fødselsdag
8. juni 2009
Cand.scient.san.publ.
Bodil Eriksen Lindekilde
Sundhedscentret
50 års fødselsdag
11. juni 2009
Konsulent
Astrid Høgh Majdi
Jobcentret, 50 års fødselsdag
12. juni 2009
Specialarbejder
Jørgen Michael Jensen
Driftsbyen, 50 års fødselsdag
12. juni 2009
Pædagogmedhjælper
Jeanette Ursula Larsen
SFO Charlotteskolen
50 års fødselsdag
15. juni 2009
Kontorassistent
Merete Nielsen
Biblioteket, 40 års jubilæum
15. juni 2009
Pædagog
Anette Herla Jensen
Daginstitutionen Føllet
50 års fødselsdag
15. juni 2009
Afdelingsleder
Laurence Andree
Claude Vergez
Parkskolen,50 års fødselsdag
21. juni 2009
Hjemmevejleder
Steen Wermuth Andersen
Højgården, 50 års fødselsdag
21. juni 2009
Pædagog
Vivi Sommersholm
Daginstitutionen Tumlingen
50 års fødselsdag
27. juni 2009
Overlærer
Ilse Jette Hansen
Parkskolen, 50 års fødselsdag
2. juli 2009
Bibliotekar
Lisbeth Holbek Rostholm
Biblioteket, 50 års fødselsdag
4. juli 2009
Ekspeditionssekretær
Annette van Wonterghem
Økonomi- og Analysecentret
50 års fødselsdag
8. juli 2009
Bibliotekar
Gitte Bæk
Biblioteket, 50 års fødselsdag
12. juli 2009
Social- og sundhedsassistent
Eva Therkildsen
Kløverhuset, 50 års fødselsdag
12. juli 2009
Rengøringsassistent
Jolanta Christiansen
Borgerskolen, 50 års fødselsdag
24. juli 2009
Teknisk servicemedarbejder
Ulla Elisabeth Frederiksen
Taastrup Svømmehal
50 års fødselsdag
25. juli 2009
Lærer
Haci Kemal Kaya
Sprogcentret, 50 års fødselsdag
28. juli 2009
Dagplejer
Susanne Hesselholdt
Dagplejen, 50 års fødselsdag
28. juli 2009
1. tandklinikassistent
Linda Schouw
Børne- og ungdomstandplejen
50 års fødselsdag
29. juli 2009
Pædagog
Naja Tolstrup
Fritids- og ungdomsklubben
Basen, 50 års fødselsdag
31. juli 2009
Ernæringsassistent
Lone Kraiberg
Torstorp Plejecenter
50 års fødselsdag
1. august 2009
Overlærer
Anker Wolff Haugbølle
Gadehaveskolen
40 års jubilæum
1. august 2009
Tenisk servicemedarbejder
Ib Arne Thomsen
Charlotteskolen
25 års jubilæum
1. august 2009
Afdelingsleder
Jens Sig Wadsholt
Grønhøjskolen
25 års jubilæum
1. august 2009
Overassistent
Helle Parnov
Fløng Skole, 40 års jubilæum
1. august 2009
Pædagog
Jonna Juul Lindegaard
Daginstitutionen Østerby
25 års jubilæum
23

Tag familie, venner og kolleger med til Store Cykeldag
søndag den 14. juni (Foto: Mikkel Østergaard).
Store
Cykeldag igen
Tag familie, venner og kolleger med på en hyggelig tur gennem
et stykke af kommunen – og slut med gårdhavearrangement og
et sundhedstjek.
Søndag den 14. juni 2009 er det
Store Cykeldag igen. For tredje år
i træk arrangerer kommunerne i
Vestegnssamarbejdet dagen sammen,
og i år er der både en fælles
rute og de lokale ruter i hver kommune
at deltage i.
Således indvies en ny motions- og
oplevelsesrute kaldet Vestegnsruten.
Den nye motions- og oplevelsesrute
har maratonlængde på ca.
42 km og fører gennem samtlige
syv kommuner i Vestegnssamarbejdet.
Ruten skal gøre opmærksom
på Vestegnen som et samlet
område og samtidig skabe nye
motionsoplevelser for lokalbefolkningen.
Dansk Cyklist Forbund sætter fokus
på indvielsen af Vestegnsruten
ved at lægge den officielle åbning
af den landsdækkende Store Cykeldag
her: Arrangementet starter
kl. 9.30 i Vallensbæk Havn, hvor
der vil være festivitas både før og
efter cykelturen.
Vridsløsemagle og
Vallensbæk Mose
Store Cykeldag byder desuden
som nævnt på lokale cykelruter i
hver af de syv kommuner. I Høje-
Taastrup startes fra Rådhuset kl.
10. Borgmester Michael Ziegler
sætter sig på cyklen for at cykle
i spidsen for alle, der vil med ad
stier mod Vridsløsemagle og
Vallensbæk Mose, hvor en del af
turen køres på den nye Vestegnsrute.
Sundhedsbussen er også med
Turen slutter i gårdhaven på
Quality Hotel ved Høje Taastrup
Station, hvor hotellet byder på lidt
at spise og drikke. Kommunens
sundhedsbus stiller også op, så der
er mulighed for at få målt kondition,
blodtryk og meget mere.
Turen er tilrettelagt som en familietur
i et anstændigt tempo,
turen er på ca. 19 km og varer 2-3
timer, og deltagelse er gratis – så
mød op med familie, venner og
kolleger til en interessant og hyggelig
cykeltur! Læs evt. mere om
alle cykelruterne på www.visitvestegnen.dk
Byrådscentret
Birgitte Skou Andersen, kommunikationskonsulent
24