Alt om ÃrsmÃ¸de 2000 - Dansk Folkeparti

More documents

Recommendations

Info

EU Knapt har danskerne ved en fantastisk kraftanstrengelse fået reddet kronen fra euro-suppedasen, før den næste trussel lurer. Truslen kommer fra den franske kystby, Nice. En arbejdsgruppe i EU har nemlig i gennem længere tid arbejdet på et såkaldt charter om grundlæggende rettigheder. Charteret skal vedtages på topmødet i Nice i december og det er allerede døbt Nice-traktaten. Kronen blev reddet, men nu lurer den næste trussel i Nice: Nu vil EU være en sta Hvilken juridisk status charteret skal have, er i skrivende stund uvist. Danmark ønsker ikke det skal have juridisk gyldighed, men bare være en hensigtserklæring. Begrundelsen fra dansk side er, at menneskerettighedskonventionen med domstolen i Strasbourg skal være højeste ret i Europa og ikke EF-domstolen. Hvad der vil ske på Nice-topmødet, vides endnu ikke, men der er næppe nogen tvivl om, at charteret på længere sigt skal indgå som en del af en egentlig EU-grundlov. Det har Tyskland, Frankrig og Italien klart signaleret. Ideen om at EU skal have et charter, stammer fra den tyske udenrigsminister Joschka Fischer, som igangsatte det under Tysklands EU-formandskab i foråret 1999. Charteret indeholder 53 artikler. I præamblen gentages Romtraktatens ord om ”skabelsen af en stadig snævrere sammenslutning”. Men nu tilføjes et nyt udtryk: At EU ”bygger på fælles værdier”. Disse værdier defineres ikke, men i præamblen forbindes det med ”de udelelige og universelle principper om menneskets værdighed, frihed, lighed og solidaritet”. Frihed, lighed og solidaritet er kendte værdier fra Europas historie, men der er lagt et meget forskelligt indhold i dem. Hvordan de skal forstås i EU-sammenhæng, viste boykot-aktionen mod Østrig, som blev begrundet med Østrigs påståede brud med de fælles værdier. I den rapport som de tre såkaldt vise mænd udfærdigede om Østrig, og som begrundede EU-landenes ophævelse af sanktionerne, refereres der gentagne gange til ”europæiske værdier”. De defineres aldrig. Fra rapportens ord kan vi se, at det drejer sig om at være mod fremmedfjendskhed og diskrimination. Men da disse begreber heller ikke defineres, forbliver værdierne luftige. Mindre råderum I vismændenes rapport anføres, at det østrigske frihedsparti i sit program opfatter Østrig som et ikkeindvandrersamfund. Vi kan også i udtalelser fra EU's overvågningscenter se, at det opfattes som en grad af fremmedfjendskhed, hvis man ikke opfatter sit land som et indvandrersamfund. Så de fælles værdier medfører, at landene skal være indvandrersamfund. For ellers er der tale om fremmedhad og brud på de fælles værdier. Folketinget i Danmark vedtog i et indvandrerforbud allerede i 1970erne. Man kan med rette spørge, om den beslutning ikke i strid med de fælles værdier. De 53 artikler i Charteret går langt videre end de rettigheder, som fastlægges i den danske grundlov. Hvor den danske grundlov gør borgerne og politikerne frie til at udfolde sig indenfor grundlovens vide rammer, indsnævres handlerummet betydeligt med EU-charteret. Jo flere gange rettighederne specificeres i en traktat, des mindre råderum giver det borgerne til på nationalt og lokalt plan at forfølge den politik, som de måtte ønske. Jo mere begrænses friheden til at lade borgerne ved demokratiske valg selv vælge sin fordelingspolitik og indretning. Ifølge charteret skal social sikring og bistand, uddannelse, arbejdsformidling og sundhed gøres til nedskrevne rettigheder. Da Danmark i forvejen har sikret disse rettigheder, dels i den nationale lovgivning og dels som menneskerettigheder ved ratificering af en række internationale konventioner, siger mange politikere og eksperter, at charteret ikke indeholder noget nyt. Og for Danmark kun ville betyde en nedfældelse af gældende rettigheder. Men da de internationale konventioner om menneskerettigheder, som det danske 22 folketing ved almindeligt flertal har ratificeret, kan ændres ved almindeligt flertal, betyder en traktatfastsættelse en stor indskrænkning af folketingets og dermed af dansk suverænitet. Charteret er stærkt præget af socialistisk dominans i dagens EU. Således optræder arbejdstageren som et retssubjekt i mange af artiklerne, der skal tillæges en lang række rettigheder med forbindelse med arbejdslivet (art. 26-30). Det gælder også et forbud mod børnearbejde (art. 31), som allerede foreligger som EU-direktiv, og som har vanskeliggjort det for unge mennesker i Danmark at køre med aviser i fritiden. Den danske grundlov indeholder ikke noget forbud mod børnearbejde. Det skyldes ikke, at de danske grundlovsfædre gik ind for udnyttelse af små børns arbejdskraft, men fordi det ikke hører hjemme i en grundlov. Charteret indeholder også en ret til livet: ”Ethvert menneske har ret til livet” (Art. 2). Denne artikel vil sandsynligvis indeholde kimen til stor fremtidig debat,
Så skal jakkesættene igen luftes til europæisk topmøde - denne gang sætter de magtfulde mænd kursen mod den fashionable badeby Nice i det sydlige Frankrig. Efter det danske nej til euroen spås dog, at flere af topmødets deltagere vil søge at udvise moderation, når det gælder europæisk integration. Det virker dog sandsynligt, at disse moderater tromles ned. vide beføjelser for, hvad EU kan gøre. I boykotten af Østrig sås for første gang anvendelsen af de europæiske værdier i praksis, og da blev de brugt til at kyse et lands demokratiske afgørelse. Overvågning t da det katolske Europa læser den som et forbud mod abort. Dødsstraf må heller aldrig anvendes igen (art. 3). Charteret indoptager også princippet om ikke-forskelsbehandling: ”Enhver forskelsbehandling på grund af køn, race, farve, etnisk eller social oprindelse, genetiske anlæg, sprog, religion eller tro, politiske eller andre anskuelser, tilhørsforhold til et nationalt mindretal, formueforhold, fødsel, handicap, alder, seksuel orientering eller ethvert andet forhold er forbudt.” (art. 21). Voldsom begrænsning I forhold til den nuværende EU-traktats artikel 13 udvides de hensyn, der ikke må diskrimineres ud fra. Så nu må der heller ikke diskrimineres ud fra ”formueforhold” og ”ethvert andet forhold”. Et sådant forbud mod forskelsbehandling lægger en voldsom begrænsning i den frie aftaleret, som hidtil har været grundpillen i et frit samfund. Endelig indeholder charteret en interessant formulering om de politiske partier. ”Politiske partier på europæisk plan bidrager til at udtrykke unionsborgernes politiske vilje” (art. 12). Formuleringen minder om den nuværende traktats artikel 191, men hvad den betyder, og hvorfor den står der, er uklart. Hvorfor skal politiske partier nævnes og hvorfor benyttes en beskrivende sprogbrug om, hvilken ”politisk vilje” politiske partier udtrykker? Det tidligere medlem af Europaparlamentet Ib Christensen fortolker artiklen som et muligt forbud mod bestemte politiske partier, da det er op til EU at bestemme, om partier nu også ”udtrykker unionsborgernes politiske vilje”. Med Østrig-sagen i frisk erindring, hvor 14 EU-lande vendte sig mod ét bestemt parti på grund af en række udtalelser, er det svært at lukke øjnene for, hvad artiklerne i ekstreme tilfælde kan bruges til. Artikel 51 handler om rækkevidden af de sikrede rettigheder og indeholder formuleringer, hvis tolkning igen stiller spørgsmål: ”Enhver begrænsning i udøvelsen af de rettigheder og friheder, der anerkendes ved dette charter, skal være fastlagt i lovgivningen og skal respektere disse rettigheders og friheders væsentligste indhold. Under iagttagelse af proportionalitetsprincippet kan der kun indføres begrænsninger, såfremt disse er nødvendige og faktisk svarer til mål af almen interesse, der forfølges af Unionen, andre legitime interesser i et demokratisk samfund eller et behov for beskyttelse af andres rettigheder og friheder.” Charteret indeholder altså ikke ukrænkelige rettigheder. Normalt opfattes menneskerettigheder som absolutte og hævet over den positive ret, som vedtages i de forskellige lande. Men charterets rettigheder er kun ”udelelige og universelle”, som der står i præamblen. De kan indskrænkes. Derom handler artikel 51. Der kan indføres begrænsninger. Nemlig hvis begrænsningerne ”faktisk svarer til mål af almen interesse, der forfølges af Unionen”. Så kan artikel 1- 50 sættes ud af kraft. Da de mål af almen interesse, der forfølges af Unionen er et luftigt begreb ligesom europæiske værdier, gives der Den vismandsrapport, som afsluttede Østrig-sanktionerne, knæsatte snarere end afsluttede princippet om EU's indgriben og overvågning. ”Vi anbefaler varmt en mekanisme indenfor EU til at overvåge og vurdere de individuelle medlemslandes forpligtelse og opførsel i relation til de fælles europæiske værdier”, står der i vismandsrapporten (§117). Derfor opfordrer EU's vise mænd til, at overvågning indskrives i EU-traktaten. Hvor mange i Danmark opfattede boykotten af Østrig som et overgreb og en misforståelse fra EU's side, bliver det med rapporten snarere legaliseret og gjort til princip. Det er med EU's vismandsøjne at artikel 51 må skulle fortolkes. Og så har vi et EU, der nok udstyrer borgerne med en række rettigheder, men samtidig giver sig selv beføjelser til at sætte disse rettigheder ud af kraft. Det svarede til, hvis folketinget kunne ændre Grundloven, hvis mål af almen interesse krævede det. Traktatudkastet er blevet til i en arbejdsgruppe med 62 repræsentanter. Fra Danmarks side deltog bl.a. Erling Olsen. Der har ikke været nogen egentlig debat om udkastet i de europæiske medier. ”Hvor er folket henne og parlamenternes deltagelse”, spurgte det tyske parti CSU, som opfordrer til at udkastet forkastes på Nice-topmødet. 23
Page 1 and 2: NUMMER 4. NOVEMBER 2000. 4. ÅRGANG
Page 3 and 4: Jamen, fatter den mand da ingenting
Page 5 and 6: Endelig! Otte måneders benhård va
Page 7 and 8: argumentation op på, at Danmark vi
Page 9 and 10: I starten var Jacob særdeles reser
Page 11 and 12: Køb Dansk Folkepartis julemærke -
Page 13 and 14: ÅRSMØDE 2000 elle indvandrere vir
Page 15 and 16: Mogens Camre dødtræt af humbug og
Page 17 and 18: ÅRSMØDE 2000 Jytte Nielsen, Stevn
Page 19 and 20: este ÅRSMØDEFEST 2000 Hele festsa
Page 21: ÅRSMØDEFEST 2000 Karina Sørensen
Page 25 and 26: senest i april næste år. På opst
Page 27 and 28: Dansk Folkepartis Hovedbestyrelse p
Page 29 and 30: Da Pia blev stueren Se godt på det
Page 31 and 32: Det førte til det skændige retsop

Alt om Ã rsmÃ¸de 2000 - Dansk Folkeparti

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?

Alt om ÃrsmÃ¸de 2000 - Dansk Folkeparti