Alt om à rsmøde 2000 - Dansk Folkeparti

senest i april næste år.
På opstillingsmødet skal
der tages stilling til, om der
skal anvendes partiliste eller
ej. En partiliste betyder,
at den øverste kandidat bliver
valgt først, herefter den
næste o.s.v. så længe der er
stemmer nok. Anvender
man ikke partiliste, men i
stedet sideordnet opstilling,
vil de personlige stemmer
være afgørende for, hvem
der vælges. Listestemmerne
- altså dem, der stemmer ud
for Dansk Folkepartis navn
- tilfalder de enkelte kandidater
forholdsmæssigt.
Det betyder, at hvis eksempelvis
Peter Hansen har
fået 25 procent af de
samlede personlige stemmer,
så skal han også have
25 procent af listestemmerne.
Valgt er herefter først
den med de fleste stemmer -
både personlige og listestemmer
- herefter nr. to
o.s.v.
Kandidat- og
stillerlister
Alle kandidater til lokalvalgene
skal opføres på såkaldte
kandidatlister, der
udleveres på kommunen.
Kandidaterne skal opføres
med fulde navn, bopæl og
cpr-nummer. Eventuelt kan
et kaldenavn også påføres.
Det betyder, at det ikke
nødvendigvis er ens fulde
navn, der kommer til at stå
på stemmesedlen. Kandidatlisterne
indleveres på rådhuset
sammen med såkaldte
stillerlister.
En stillerliste skal være
underskrevet af mindst 25
personer og højst 250. Antallet
afhænger af kommunens
størrelse, så det skal
man forhøre sig om lokalt.
Stillerne er en slags anbefalere
af kandidaterne. For
at være stiller skal man bo i
den kommune, hvis liste
man anbefaler. Man må ikke
selv være kandidat, og
man må ikke have været
stiller for andre partier. Det
er en god ide at få flere stillere
end krævet, hvis nogle
skulle blive kasseret. Skal
man bruge for eksempel 25,
så få 10 mere på listen.
Både kandidat- og stillerlisten
skal indleveres samtidig
til valgbestyrelsen, der
normalt ledes af borgmesteren.
Indenrigsministeriet
kommer senere med en række
datoer på, hvornår listerne
senest skal være afleveret,
og disse frister skal
overholdes. I modsat fald
bliver man nægtet opstilling.
Samtlige lokal- og
amtsforeninger vi i god tid
inden valget modtage oplysninger
om, hvornår tidsfristerne
er. Men vent ikke til
sidste øjeblik - aflevér i god
tid og få altid en kvittering
på, at tingene er afleveret.
Valgforbund
Når valget nærmer sig,
opstår spørgsmålet om valgforbund.
Et valgforbund er
en alliance mellem flere partier,
der sikrer, at de stemmer,
der er givet til de partier,
der er med i valgforbundet,
ikke tilfalder partier
udenfor.
Ved mandatberegningen
finder man først ud af, hvor
mange mandater valgforbundet
har fået, og herefter
25
hvor mange mandater hvert
parti i dette skal have.
Der kan ikke inden et
valg siges noget om, hvorvidt
et valgforbund mandatmæssigt
vil være en fordel
eller ej. Fra de seneste lokalvalg
er der eksempler på,
at DF har fået et ekstra
mandat ved at være i valgforbund,
men der er også
eksempler på det modsatte.
Det kan man først vide, når
stemmerne er talt op.
Indgås valgforbund med
andre partier, er det en god
ide at indgå en skriftlig aftale
herom. Den kan indeholde
alle mulige bestemmelser
alt efter lokale forhold.
Aftalen kan også indeholde
en bestemmelse om,
at hvis f.eks. et parti ikke
bliver repræsenteret, så
skal dette parti tilgodeses,
når der skal besættes en
række af de poster, som
man ikke behøver at være
folkevalgt for at få. Det kan
f.eks. være poster i Skatteankenævn,
hegnsynsmænd,
vurderingsmænd o.s.v.
Indflydelsen
Når valget er overstået,
gælder det naturligvis om at
få så indflydelsesrige poster
som muligt, og her spiller
mandatfordelingen selvfølgelig
en afgørende rolle.
Hvis der f.eks. er 19 medlemmer
af byrådet, og et
enkelt parti har fået 10
mandater, er der jo ikke så
meget at stille op - så er
indflydelsen begrænset.
Men hvis Dansk Folkeparti
bliver den berømte
tunge på vægtskålen, så
stiller sagen sig helt anderledes,
og det vil den med garanti
gøre i en række kommuner.
Man kan sagtens i en
kommune med 19 byrådsmedlemmer
forestille sig en
fordeling, der ser således
ud: A: 7, C: 2, F 2, V: 5 og
Dansk Folkeparti: 3. I dette
eksempel er DF tungen på
vægtskålen, og så gælder
det på valgaftenen om at
gøre sin indflydelse gældende.
Der kan reelt intet ske
uden om DF i dette tilfælde,
så hvis DF ikke kan få
borgmesterposten, så skal vi
have viceborgmesterposten,
en plads i økonomiudvalget
og en formandspost for et
udvalg.
Det kan man også allerede
tage højde for i et eventuelt
valgforbund. Man kan aftale,
at hvis valgforbundet får
flertal, så skal de involverede
partier have indflydelse efter
deres stemmetal eller
mandattal. Aftalerne skal
være underskrevet af formændene
for lokalforeningerne,
når det drejer sig om
byrådsvalg og af amtsformanden
ved amtsrådsvalget.
En god regel er også, at
bliver man valgt, så skal man
ikke hive telefonstikket ud og
lægge sig til at sove, når
stemmerne er talt op. Der
indgås i løbet af natten efter
valget mange politiske aftaler
mellem partierne, og vil man
have indflydelse, drejer det
sig derfor om at være lidt
"vaks ved havelågen." En god
politisk regel er her, at det
ikke drejer sig om, hvem man
samarbejder med, men hvad
man samarbejder om, og her
kan lokale forhold spille
afgørende ind. Under alle
omstændigheder skal der
søges størst mulig indflydelse
for DF's synspunkter.
Når valget er overstået, er
det en god ide, at bestyrelsen
og kandidaterne sætter
sig sammen og gennemgår
valget. Her drejer det sig om
at konstatere, hvad der gik
godt, og hvad der måske gik
dårligt. Det sidste skal man
så have rettet til næste valg.
Man som sagt er det slet
ikke for tidligt at få planlagt
valgkampen. Al erfaring viser,
at man ikke vinder valget,
hvis man først starter
med at gøre opmærksom på
sig selv 14 dage før. Et valg
vindes mellem valgene ved
at være aktiv - ved at blande
sig i debatten og komme
med forslag, så vælgerne
ved, hvad Dansk Folkeparti
står for.