Alt om ÃrsmÃ¸de 2000 - Dansk Folkeparti

More documents

Recommendations

Info

nej-procent på 58.9 bryste sig af en topplacering. Men Vestsjælland og Storstrøms amter kommer lige efter med henholdsvis 57.7 og 57.6. Kun i to amter bliver det til ja, og det er Frederiksborg og Ringkøbing. I alle andre amter og storkredse blev det til et nej - også i Sønderjylland, der traditionelt har været et jaområde. Den højeste nejprocent i et delområde blev opnået i Sundby på Amager, hvor 63.9 procent stemte nej. Kl. 21.30 hersker der en nærmest euforisk stemning i Dansk Folkepartis valglokale. Pia Kjærsgaard er ankommet efterfulgt af en strøm af pressefolk, der alle vil have hendes udlægning af nej'et. - Dette her er ikke Dansk Folkepartis nej eller noget andet partis. Det er det danske folks nej, og det skal vi være stolte af, siger Pia Kjærsgaard, der i al virakken må op på et bord for at holde valgtalen. Og så kommer landsresultatet: Nej 53.1 procent. Ja: 46.9. Stemmeprocent 87.4, Vælgerflertallet har eftertrykkeligt sat Over- Danmark, erhvervsmatadorerne og en næsten enig japresse på plads. Danskerne har vist, at nok så mange reklamemillioner ikke kan EURO/KRONE Fuld af optimisme, men alligevel meget nervøs - her på Gentofte Rådhus. På afstemningsda gen tydede alt på dødt løb mellem nej og ja siden. få dem til at opgive troen på et Danmark som en fri og selvstændig nation. Nu overgiver selv Poul Nødgaard sig. Nu er nej'et hjemme. Og hvad var en bedre måde at fejre det på end at synge: "Danmark for folket." Oscar Hansens gamle arbejdersang må have runget slemt i ørene på socialdemokraterne ved siden af... Valgresultatet skal også ses på baggrund af de mange trusler om økonomiske indgreb. Der var jo nærmest ingen ende på, hvor galt det ville gå for Danmark, men dagen efter reagerede finansmarkederne som om, at intet var hændt. Kun det sædvanlige skete - et nyt eurofald. Der blev ikke tale om det stormløb på den danske krone, der blev truet med. Og sådan var det iøvrigt også ved nej'et i 1992. Her kendte truslerne ingen grænser, men hvad skete der? Der skete det, at efter nej'et da faldt renten og ledigheden og de udenlandske investeringer i Danmark steg. Derfor var den 28. september 2000 også en god dag for Danmark - en dag vi kan være stolte af. Som pastor Søren Krarup udtrykte sig: - Denne dag er at sammenligne med Danmarks befrielse i 1945. 6 Sådan kommenteredes den danske afstemning Daily Mail, England: Great Danes! Hvilken triumf for folkestyret!...Uanset hvor lille landet er - og uanset hvor forholdsmæssigt få danskere der er, vil deres beslutning sende chokbølger gennem hver eneste hovedstad i Europa med det, der kunne give utrolige konsekvenser for EU's fremtid... Danskerne sagde nej, fordi de fornemmede noget dybere og mere betydningsfuldt bag ved den smarte føderalistpropaganda. Danskerne tror på deres lands uafhængighed. De værdsætter og elsker deres nationale suverænitet. De føler stolthed over deres historie og deres identited; og de afviser at blive lukket inde i en europæisk superstat, bygget på bureaukrati og styret af en politisk elite. David DeRosa, professor ved Yale: Danmark var musen, der brølede og ruskede op i bureaukraterne... Og hvem vil også have en valuta, der behøver kunstigt åndedræt? Det er som at sælge en båd fyldt med huller og med fem centralbanker, der pumper på livet løs for øjnene af kunden. Børsen, Danmark: Både Socialdemokratiet og de borgerlige partier må, uanset hvad der sker i dansk indenrigspolitik, arbejde for, at Danmark nu får den seriøse debat, som senere kan gøre det muligt for Danmark at deltage i euroen. Los Angeles Times, USA: Afstemningen var i højere grad en prøve på danskernes villighed til overlade inflydelse til Bruxelles, end det var en egentlige økonomisk afstemning. Poul Nyrup Rasmussen, statsminister: Jeg påtager mig mit hovedansvar. Det skal der ikke være tvivl om. Le Soir, Belgien: Forbandede danskere! Er det deres mening endnu en gang at fornærme den europæiske union? Nej, selvfølgelig ikke. Folket er suverænt og måske mere i de skandinaviske demokratier, hvor borgerne er mere aktive end i resten af unionen. Pia Kjærsgaard, DF's leder: Dette er en sejr for demokratiet, og det er en sejr for det danske folk. Politiken, Danmark: Roen vil nu sænke sig, mens det halve Danmark fester, og den anden halvdel græmmer sig. Hvornår finder vi en ny vej frem? La Libre Belgique: Euro-toget kører, og selv om skepsis er dybt forankret i det danske samfund, så stopper de andre lande aldrig. Holger K. Nielsen, SF's leder: Nu må regeringen sætte sig ned og sige: Undtagelserne er der, og dem respekterer vi. Ekstra-Bladet, Danmark: Et dejligt stykke danmarkshistorie! Sjældent har så mange tænkt selv i stedet for at lade sig trække rundt af diverse førerfår... Det er folkets knytnæve i magtens fjæs. Folkestyret virker. The Times, England: De økonomiske argumenter er forskellige, men den politik, som den danske debat har udtrykt, kunne ikke være mere relevant for den britiske sag. Ligegyldigt hvad Tony Blair siger. Drude Dahlerup, Junibevægelsen: Hvorfor kan vi i Danmark ikke lave en europapolitik, som har 80 procent af befolkningens støtte? Odd Roger Enoksen, leder af Norges Centerparti: Jagland og EU-tilhængerne i Norge har bygget hele deres
argumentation op på, at Danmark ville tilslutte sig euroen. Nu synes jeg, at Jagland skal tage den med ro og sove godt om natten. Joschka Fischer, Tysk udenrigsminister: Euroskeptikerne i vort naboland har trods en engageret eurokampagne fra den danske regerings side til sidst vundet. Denne beslutning fortjener at blive respekteret. Anders Fogh Rasmussen, Venstres leder: Vi føler et betydeligt ansvar for at få skabt mere enighed og mere samling. Vi kan jo ikke i længden leve med den her spaltning af befolkningen. Jonathan Chapman, BBC's politiske redaktør: Et hårdt nederlag for den danske regering - endda hårdere end nogen havde forudsagt. Et resultat, der sender chokbølger ud i resten af Europa, men når danskerne vågner fredag morgen, så vil de stort set ikke kunne mærke nogen forskel. Wim Duisenberg, euroens centralbanks direktør: Jeg har noteret mig den beslutning, som danskerne har truffet. Jeg anerkender det danske folks beslutning om ikke at anmode om at optage euroen som deres valuta. Jeg ønsker at understrege, at dette ikke på nogen måde vil påvirke samarbejdet mellem Danmarks Nationalbank og den Europæiske Centralbank. Bendt Bendtsen, De Konservatives leder: Hvis vi nogensinde skal have en ny afstemning, skal det først ske, når der kommer et massivt krav nedefra. Marianne Jelved, økonomiminister: Der har været øjeblikke, hvor jeg har tænkt, at det har været den værste dag i mit politiske liv. Recklinghäuser Zeitung: Det er ikke hele Gallien, der er besat af romerne. I en lille landsby er der stadig ukuelig modstand! Danskernes folkeafstemning er tankevækkende. Og så vågnede danskerne op den 29. september, uden at Danmark var gået til grunde. Valutamarkederne havde en næsten kedelig dag, hvor alt var ”business as usual”. Nationalbanken hævede renten med en halv procent for at forebygge eventuel uro. Men bankerne fulgte ikke trop. - Vi venter og ser, om det EURO/KRONE Katastrofen udeblev Gyseren udeblev En ny mærkedag i danmarkshistorien. Den 28. september vil blive husket, som den dag danskerne holdt fast i ved deres krone. Spænding til det sidste - ihvertfald i meningsmålingerne, som spåede dødt løb. "Valggyser", skrev aviserne. Men da valgstederne lukkede kl. 20, og resultaterne Straks på valgaftnen gik ja-politikerne og kommentatorer i gang med at tolke det danske nej. ”Reaktionært og tilbageskuende” kaldte de konservative Brian Mikkelsen det. Vi er ”præget af fremmedangst” mente Bertel Haarder. ”Dette forløb undergraver folkestyret, og det En undersøgelse lige efter afstemningen viser, at danskerne er mere åbne og europæiske end nogensinde. Ifølge Ugebrevet Mandag Morgen hører danskerne ”til de europæiske befolkninger, der er mindst bange for at miste deres sprog og identitet”. - Det er en helt forældet forestilling, at danskerne 7 begyndte at strømme ind på skærmen, blev tendensen hurtig klar. Nejet blev mere og mere sikkert. Kronen kunne se frem til fortsat at være Danmarks mønt. Valgdeltagelsen blev tårnhøj: 87,8 procent. Og resultatet så markant, at der ikke var nogen diskussion om udfaldet. Gyset udeblev "Fremmedangst og reaktionært" De unges nej må aldrig gentage sig", udtalte Dansk Metals Max Bæhring, som burde omdøbe sit forbund til Europæisk Metal. Men et nej er et nej. Der var i alt 1.838.026 nejstemmer. Hver kan have sin begrundelse for at krydse ved et nej. Det eneste resultat af afstemningen er, at Et klart flertal af de helt unge var nej-sigere. Stik imod de vrængende ja-sigeres påstande før afstemningen om, at nejsigerne hovedsagelig var pensionister og dårligt uddannede. Under valgkampen oplevede Mogens Camre, Kristian Thulesen Dahl og Peter Skaarup enorme nej-procenter til vælgermøderne på handelsskoler, VUC-centre og gymnasieskoler. Det er kort sagt ikke lykkedes at sælge euroen som ungdommens projekt. Danskerne er ægte europæere skulle være lukkede, halvnationalistiske og selvtilstrækkelige. De er tværtimod blevet stadig mere åbne, udadvendte og reflekterende de sidste 10-15 år” siger professor Jørgen Goul Andersen, som ifølge Mandag Morgen ”vurderer, at danskernes EU-skepsis først og fremmest skyldes frygten for, at EU underminerer er en kortsigtet udvikling, sagde direktør i Danske Bank, Peter Straarup. - Der har aldrig været lagt op til en straffe-ekspedition mod den danske befolkning, og den kommer heller ikke, sagde Mogens Lykketoft - men det var dagen efter. I månederne forinden - og specielt de sidste dage før afstemningen, havde tonerne lydt ganske anderledes fra finansministeren og bankfolkene. Men truslerne viste sig at være teatertorden. Undergangen udeblev. Dommedag var varslet, men vi kunne vågne op til endnu en helt almindelig efterårsdag efter afstemningen. Grædekonerne må finde ny kaffegrums at spå danskernes ulykker i. på valgaftnen. 53,1 procent stemte nej til at opgive kronen. Og 46,9 procent stemte ja. Der blev festet og fejret i Dansk Folkepartis valglokale på Christiansborg. Frugten af otte måneders kampagne blev nu plukket. Og midt glædesjublen i stemtes den gamle arbejdersang, ”Danmark for folket”. flertallet af danskerne har besluttet, at Danmark ikke skal skrotte sin krone til fordel for euroen. Afstemningslokalet er som et lønkammer, hvor hver enkelt kan være ene med sine tanker og ikke behøver at begrunde noget som helst. Det er demokrati. Grindsted Erhvervsskole: Før debatten: Efter debatten: 34% JA 37% JA 46% NEJ 56% NEJ 20% Ved Ikke 7% Ved Ikke Vestfyns Gymnasium: Før debatten: Efter debatten: 46% JA 44% JA 47% NEJ 51% NEJ 7% Ved Ikke 4% Ved Ikke demokratiet og det nationale politiske system”. Så blev det sat på plads. Nejet var ikke hverken nationalistisk, fremmedhadsk eller isolationistisk. De danske ja-politikere tager fortsat fejl af folkestemningen. Det var små to millioner danskeres velovervejede nej til at indlemme Danmark i Euroland.
Page 1 and 2: NUMMER 4. NOVEMBER 2000. 4. ÅRGANG
Page 3 and 4: Jamen, fatter den mand da ingenting
Page 5: Endelig! Otte måneders benhård va
Page 9 and 10: I starten var Jacob særdeles reser
Page 11 and 12: Køb Dansk Folkepartis julemærke -
Page 13 and 14: ÅRSMØDE 2000 elle indvandrere vir
Page 15 and 16: Mogens Camre dødtræt af humbug og
Page 17 and 18: ÅRSMØDE 2000 Jytte Nielsen, Stevn
Page 19 and 20: este ÅRSMØDEFEST 2000 Hele festsa
Page 21 and 22: ÅRSMØDEFEST 2000 Karina Sørensen
Page 23 and 24: Så skal jakkesættene igen luftes
Page 25 and 26: senest i april næste år. På opst
Page 27 and 28: Dansk Folkepartis Hovedbestyrelse p
Page 29 and 30: Da Pia blev stueren Se godt på det
Page 31 and 32: Det førte til det skændige retsop

Alt om Ã rsmÃ¸de 2000 - Dansk Folkeparti

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?

Alt om ÃrsmÃ¸de 2000 - Dansk Folkeparti