Nationalpark Vadehavet Naturbenyttelse og beskyttelse til udvikling ...

Nationalpark Vadehavet
Workshop 17.september 16.30 – 21.00
Handelsskolen i Ribe
Naturbenyttelse og beskyttelse til udvikling af
Nationalpark Vadehavet incl. et righoldigt
friluftsliv, hvilke muligheder ???
- Vi skal alle gøre en indsats, ingen vindere/tabere, men en afbalanceret
udvikling er nødvendigt for klimaet, naturen og bæredygtighedens skyld.
Inspirations oplæg
Jens Bo Holm-Nielsen
Head of Center for Bioenergy
University of Southern Denmark and Aalborg University Esbjerg
Niels Bohrs Vej 9-10, DK-6700 Esbjerg, Denmark
Tel.: +45 7912 7715, cell: +45 2166 2511
E-mail: jhn@bio.sdu.dk & jhn@aaue.dk
Web: www.sdu.dk/bio;
& www.acabs.dk

Source: IPCC
Development in global mean temperature

Scenarier for global middeltemperatur

Source: IPCC
Changes in the water balance in the 2050’ties

Worldwide extent of human
Land-use and land-cover
change
a. Crop lands
- biomass production
areas
b. Pasturelands
- partly biomass
production areas
c. Rain forests and
forests (non comm.)
- no go!!!
d. Deserts areas (future)
coastal near & blue
biomass -
algae productions
Solar-biofuels refineries.!!!
e. More actions now –
Big needs for paradigm
changes!
Published by AAAS: J. A. Foley et al., Science 309, 570 -574 (2005)

Nationalpark Vadehavet
Natur benyttelse – beskyttelse – genopretning
skal gå hånd i hånd!
Kulturlandskab – Landbrugslandskab – Naturlandskab
Vi har en stor flot fælles kulturarv at løfte i hele vadehavsområdet –
der er en fælles frisisk kultur NL-D-DK, der er helt integreret og symbiotisk
med naturens kræfter i området.
Naturens kræfter – tænk på hvordan øerne Fanø, Mandø og Rømø er dannet og påvirkes hele tiden.
Hvordan Vadehavet og Marsken er skabt i ly af øerne.
Stormfloder og stormvejr er en del af vores baggrund
og hverdag. Havet – vinden – lyset.
Havets rigdomme giver området liv.

Nationalparkloven
• Kapitel 1
• Formål
• § 1. Lovens formål er ved oprettelse af nationalparker at
• 1) skabe og sikre større sammenhængende naturområder og landskaber af
national og international betydning,
• 2) bevare og styrke naturens kvalitet og mangfoldighed, (biodiversitet)
• 3) sikre kontinuitet og muligheder for fri dynamik i naturen,
• 4) bevare og styrke de landskabelige og geologiske værdier,
• 5) bevare og synliggøre de kulturhistoriske værdier og mangfoldigheden i
kulturlandskabet,
• 6) understøtte forskning og undervisning i områdernes værdier,
(Vadehavscenteret, skoler, universiteter)
• 7) fremme befolkningens muligheder for at bruge og opleve naturen og
landskabet,
• 8) styrke formidlingen af viden om områdernes værdier og udvikling,
• 9) understøtte en udvikling til gavn for lokalsamfundet, herunder erhvervslivet,
med respekt for beskyttelsesinteresserne og
• 10) styrke bevidstheden om områdernes værdier gennem inddragelse af
befolkningen i nationalparkers etablering og udvikling.

Area usage in Denmark
Unit: 1.000 ha 1995 2005 2025
Arable land 2.290 2.035 1.770
Fallow 220 150 0
Non-food, single / multi-annual 30 150 300
Permanent grassland 200 325 450
Agriculture total 2.740 2.660 2.520
Forestry / woods 500 550 650
Fences, ditches, field roads 113 123 133
Heath, dune, bog 200 205 210
Lakes, streams 65 75 95
Buildings in rural areas 230 230 230
Cities, roads, holiday cottages 460 465 470
Total area 4.308 4.308 4.308
Source: The Danish Board of Technology, “Biomasse til energiformål – et strategisk oplæg”

Scenarium for mere bioenergi fra landbruget (i dag ca. 24 PJ)
• 80% af kornhalm
• 80% af rapshalm
• 75% af husdyrgødn. biogas
• Fiberfraktion afbrændes
• 100% rapsolie til energi
• 50% af brak energiafgrøder
• 15% af kornareal energiafg.
• 75% af græsareal på lavbund
• 40% af §3 arealer
• Total
27 PJ
4 PJ
20 PJ
3 PJ
5 PJ
9 PJ
43 PJ
5 PJ
5 PJ
121 PJ
Areal
1000 ha
125
57
224
115
138
659

Scenario for the energy future in Denmark
Energy unit: PJ 2007 2025
Biomass 101 200
Windpower 30 90
Solarpower ~0
-photovoltaic ~0
-passive ~0
Hydropower ~0
-Wave ~0
75-100
Geothermal ~0
Fossil fuels 650 200
Total consumption 800-850 600

Source: T. Al Seadi, Department of Bioenergy, SDU, Denmark

Source: T. Al Seadi, Department of Bioenergy, SDU, Denmark

Source: T. Al Seadi, Department of Bioenergy, SDU, Denmark

Ribe Biogas; 15 years of production, 18.000 m3 biogas/day.
. Source J. B. Holm-Nielsen, Bioenergy Dept., SDU, Denmark.

Landskabshensyn skal diskuteres !

Environmental and Nature Conservation considerations; Permanent
grassland and pastures – at such areas the nature has the highest priority.
- Ruman grasing or small amounts of biomass harvesting from extensive
grassland areas can take place if its in a strategy to support the management of
species-rich grassland, to maintain a high biodiversity.

Rapporten er tænkt som en appetitvækker til selv at komme i gang udfra!
50% VE med basis i Wind og Biomasse i Region Syddanmark, ønskeligt og opnåeligt mål 2025!

Nye initiativer; Hvad sker allerede meget positivt i Nationalpark – Vadehavs området;
Blot eksempler jeg lægger mærke til i min hverdag.
-På Fanø, Mandø, Rømø; lokale specialiteter kommer hele tiden til; både mad, kunst og tøj.
-Der er plads til meget mere, da turister rejser langvejs fra, jo højere kvalitet et område har,
des flere vel-betalende turister vil der komme og besøge området over længere tid.
- Mange nye initiativer er under udvikling i Ribe-området;
* Andelsselskabet Marsk og Mad
* Øster Vedsted; Æ kværnsten stiens opgradering til vandre- og løbeture
* Vadehavsdage i Vester Vedsted; Natur, mad og kunst festival i kommende weekend
- Over hele området:
• Sort sol – har udviklet sig til en sand folkevandring der har slået området fast for
Københavnere og andet godtfolk
• Østers-ture tiltrækker mange turister
• Ornitologer har i årtier elsket Vadehavets for dets fuglerigdom
• Jægere har haft utallige fantastiske jagtoplevelser
• Fiskere oplever fantastiske naturfænomener på deres ture på Vadehavet
- der er masser af spændende ting at opleve i den fantastiske natur, værne om og ikke overudnytte!

Andre ideer og forslag kan være:
Fra min egen ide- og skattekiste som inspiration til Workshoppen i dag!
a. Hvordan får vi storken blivende tilbage f.eks. ved systematisk at genskabe de rette
biotopforhold i Marsken og Ribe Østerå området, men det kræver arbejdsgruppe
og knofedt.
b. Hvordan får vi genskabt en storslået natur ved og omkring den store Ribe å-
slynge, bl .a. med et genåbnings projekt. Mange interessenter skal samarbejde her!
c. Naturpleje og landbrugsdrift kan gå hånd i hånd. Samarbejde mellem mange gode
kræfter skal videreudvikles. Ideer på bedding.
d. Dige-rensning og strand-rensning overalt i området, foregår delvist systematisk,
men kan gøres oftere og med mange flere frivillige, dejlige oplevelser for børneog
ungdomsforeninger, naturen fortjener det, da der er mange grise arround!
e. Just go for it!!! – ha’ en go’ og udbytterig workshop!