Regionplan 2001 for Roskilde Amt Retningslinier - Naturstyrelsen

Regionplan 2001 

for Roskilde Amt 

Retningslinier 

november 2001




Redaktion og grafisk 

tilrettelæggelse 

Vedtaget 

Udgivet af 

Telefon 

e-mail 

Trykning 

Oplag 

Kort 

ISBN 

Roskilde Amt 

Teknik Forvaltning 

Køgevej 80 

4000 Roskilde 

26. juni 2001 af 

Hovedstadens Udviklingsråd 

Hovedstadens Udviklingsråd 

Gl. Køge Landevej 3 

2500 Valby 

36 13 14 00 

hur@hur.dk 

Vester Kopi 

5000 

Gengivet med Kort- og Matrikelstyrelsens 

tilladelse G13-00 Copyright 

87-90269-88-8





Regionplan2001 1

Læsevejledning 

Regionplan 2001 for Roskilde Amt består af to dele: 

Retningslinier og Redegørelse. Herudover findes bilagskort i 1:100.000 

for hele Hovedstadsregionen. 

Denne del, Retningslinier, består af fem kapitler der indeholder en 

række beslægtede emner. Hvert kapitel indledes med mål og strategi 

for de pågældende emner. For hvert emne er fastlagt en række retningslinier. 

Retningslinierne er den juridisk bindende del af planen. Det er de enkelte 

retningslinier som er grundlaget for den videre planlægning og 

administration. 

Til retningslinierne er knyttet bemærkninger som forklarer hvordan 

retningslinierne skal forstås. I afsnittene „Hidtidig planlægning“ gøres 

der rede for om der er tale om nye retningslinier eller ændringer i 

forhold til Regionplan 1997. 

Regionplanforslagets redegørelsesdel beskriver baggrunden for de 

fastsatte retningslinier. 

2 Regionplan2001

Retningslinier Forord 

Det glæder mig hermed på Udviklingsrådets 

vegne at kunne præsentere 

den endelige udgave af Regionplan 

2001 for Hovedstadsregionen. 

Hovedstadens Udviklingsråd (HUR) 

overtog den 1. juli 2000 regionplanlægningen 

fra de fem amtslige enheder: 

Københavns Kommune, 

Frederiksberg Kommune, Københavns 

Amt, Roskilde Amt og Frederiksborg 

Amt, med henblik på at 

udarbejde en samlet regionplan for 

hele Hovedstadsregionen. HUR fik 

overdraget fem politisk vedtagne 

forslag til Regionplan 2001 til videre 

behandling. Det blev vurderet, at 

det ikke inden for en rimelig tid var 

muligt at sammenfatte planforslagene 

til ét samlet forslag for Hovedstadsregionen, 

og det blev derfor 

besluttet at offentliggøre de fem 

forslag uden ændringer, sådan som 

de var vedtaget i enhederne. 

HUR gennemførte en høring af de 

fem regionplanforslag i begyndelsen 

af 2001. I offentlighedsperioden 

holdt HUR en lang række møder 

med borgere og kommunalpolitikere. 

Desuden modtog HUR omkring 

500 breve med indsigelser og 

bemærkninger, som gav anledning 

til en række justeringer af planen. 

En omfattende indsigelse fra miljøog 

energiministeren gav desuden 

anledning til et længere forhandlingsforløb, 

som betød, at en række 

fremsatte indsigelser blev trukket 

tilbage og derfor ikke fremgår af 

den endelige plan. 

Der foreligger nu en vedtaget Regionplan 

2001 for Hovedstadsregionen 

bestående af 5 delplaner, som 

på de fleste områder er harmoniseret. 

De fem enheders regionplanforslag 

byggede på et aftalt fælles 

planlægningsgrundlag, som indeholder 

en fælles hovedstruktur og fælles 

lokaliseringsprincipper. Der har 

desuden været gjort en særlig indsats 

for at harmonisere retningslinierne 

for en række temaer, som nødvendigvis 

må vurderes på tværs af 

amtsgrænserne - ikke alene inden 

for Hovedstadsregionen, men i visse 

tilfælde også i forhold til det øvrige 

Sjælland. Det gælder f.eks detailhandelsplanlægningen, 

grundvandsbeskyttelsen, 

råstofforsyningen 

samt affalds- og jorddeponeringen. 

Temaerne vedrørende natur- 

og miljøforholdene har ikke 

kunnet koordineres i samme grad, 

og en tilpasning på disse områder 

må afvente den næste regionplanrevision. 

Med Regionplan 2001 har HUR 

sikret et godt udbud af velbeliggende 

boliger og erhvervsarealer i 

hele Hovedstadsregionen. Derved 

får også de mindre bysamfund 

rundt omkring i regionen mulighed 

for lokal udviklng. Regionplanen 

styrker endvidere Hovedstadsregionen 

i samarbejdet såvel i forhold 

til hele Øresundsregionen, 

som i forhold til det øvrige Sjælland 

og Danmark. Det samlende 

princip for byudviklingen i 

Hovedstadsregionen er en udvikling 

af den såkaldte Fingerplan, som er 

bygget op om S-bane- og regionalbanenettet. 

Regionplan 2001 bygger 

videre på det princip ved at 

sikre muligheder for byudvikling i 

tilknytning til nye stationer i St. 

Rørbæk ved Frederikssund og mellem 

Hillerød og Allerød samt omkring 

Trekroner station ved Roskilde 

Universitet. Disse arealudlæg 

er vigtige for at kunne tilgodese 

den stigende efterspørgsel i regionen 

på arealer til medico-, IT- og 

kontor- /servicevirksomheder. 

Med Regionplan 2001 er der endvidere 

skabt et planlægningsmæssigt 

grundlag for de aktuelle store trafikinvesteringer 

i regionen, herunder 

udvidelserne af Motorringvejen og 

Køge Bugt Motorvejen etablering af 

ringbane på S-togsnettet, Metro’en 

samt baneudlægget mellem København 

og Ringsted. 

Det er således min klare opfattelse, 

at Regionplan 2001 udgør et godt 

grundlag for regionens videre udvikling 

og for det videre arbejde 

med Regionplanrevision 2005. 

Med venlig hilsen 

Kristian Ebbensgaard 

Foto. Michael Daugaard 


Indholdsfortegnelse 

Forord ..................................................................................................3 

Gældende regionplanlægning ...........................................................7 

Det fælles grundlag for regionplanlægningen 

i hovedstadsområdet ........................................................................10 

Del 1 Byudvikling og lokalisering 

Byudvikling og lokalisering: ...........................................................15 

Byudvikling generelt ..........................................................................16 

Boligbyggeri .......................................................................................18 

Erhvervsbyggeri .................................................................................24 

Detailhandel .......................................................................................28 

Større offentlige institutioner og anlæg .............................................32 

Del 2 Trafik 

Trafik:................................................................................................37 

Kollektiv trafik ...................................................................................38 

Vejtrafik .............................................................................................40 

Trafikstier ...........................................................................................44 

Trafikhavne ........................................................................................46 

Del 3 Det åbne land 

Natur:.................................................................................................51 

Plante- og dyreliv ...............................................................................52 

Lavbundsarealer .................................................................................56 

Geologi ...............................................................................................58 

Kulturhistorie .....................................................................................60 

Værdifulde landskaber .......................................................................64 

Naturforvaltning .................................................................................68 

Kystområder: ....................................................................................73 

Kystområder .......................................................................................74 

Vandområder: ..................................................................................79 

Vandområder ......................................................................................80 

Badevand, klapning, dambrug og havbrug.........................................86 

Spildevand ..........................................................................................90 



Jordbrug og råstoffer: .....................................................................97 

Landbrug.............................................................................................98 

Skovbrug...........................................................................................102 

Råstoffer ...........................................................................................104 

Vandindvinding: .............................................................................107 

Ressourcens anvendelse ...................................................................108 

Grundvandsbeskyttelse.....................................................................114 

Tekniske anlæg: ..............................................................................119 

Transportkorridorer ..........................................................................120 

Regionale ledningsanlæg og radiokæder .........................................122 

Vindmøller........................................................................................124 

Del 4 Turisme og friluftsliv 

Turisme og friluftsliv: ....................................................................131 

Interesseområder ..............................................................................132 

Rekreative stier .................................................................................136 

Overnatningsanlæg ...........................................................................140 

Besøgscentre, naturog miljøskoler.................................................148 

Større friluftsanlæg...........................................................................150 

Støjende friluftsanlæg og aktiviteter ................................................156 

Del 5 Miljøbeskyttelse i øvrigt 

Miljøbeskyttelse i øvrigt: ...............................................................161 

Affald................................................................................................162 

Affald og jord ...................................................................................164 

Virksomheder med særlige beliggenhedskrav .................................166 

Forebyggelse af støjgener ................................................................170 

Skemaer og tabeller........................................................................175 




Gældende regionplanlægning 

Forslag til Regionplan 2001. Roskilde Amt 2000. 

Regionplan 1997. Roskilde Amt 1997. 

Forslag til Regionplantillæg nr. 1 til Regionplan 1993, Erhvervsområde 

ved Sun Chemical/KVK. Roskilde Amt 1995. 

Regionplantillæg nr. 1 til Regionplan 1997 med VVM redegørelse, 

Slammineraliseringsanlæg i Greve Kommune. Roskilde Amt 1999. 

Regionplantillæg nr. 2 til Regionplan 1997, Lavbundsarealer der er 

potentielt egnede som vådområder. Roskilde Amt 1999. 

Forslag til Regionplantillæg nr. 3 til Regionplan 1997 med VVM redegørelse, 

Omfartsvej ved Strøby Egede. Roskilde Amt 1999. 

Regionplantillæg nr. 4 til Regionplan 1997 med VVM-redegørelse, 

Slammineraliseringsanlæg i Gundsø Kommune. Roskilde Amt 2000. 

Regionplantillæg nr. 5 til Regionplan 1997, Detailhandel. Roskilde 

Amt 2000. 

Regionplantillæg nr. 6 til Regionplan 1997 med VVM-redegørelse, 

Udvidelse af energiproduktionen på Junckers Industrier A/S. Roskilde 

Amt 2000. 


8 Det fælles grundlag


Det fælles grundlag 


Det fælles grundlag for regionplanlægning i hovedstadsområdet 

Hovedstadsområdet er i dag Danmarks eneste storbyområde 

af international klasse. Det er afgørende at denne 

position videreudvikles. Området har i disse år fået en 

række nye muligheder som kan udnyttes til at styrke positionen: 

Samarbejdet med Malmö og Skåne om en fremtidig 

Øresundsregion, Øresundsbroen, udbygning af Københavns 

lufthavn og den trafikale infrastruktur som 

skaber et knudepunkt med alle trafikarter af international 

klasse. Adgangen til landene øst og syd for Østersøen 

åbner for samarbejde af økonomisk og miljømæssig betydning 

som det er politisk vigtigt at udbygge. 

Hovedstadsområdet udgør et sammenhængende byområde 

med 1/3 af landets befolkning. Området står over for store 

udviklingsopgaver, bl.a. i lyset af den faste forbindelse 

over Øresund. Udviklingen vil også stille store krav 

til planlægningen som skal medvirke til at storbyområdet 

fortsat kan fungere på et sammenhængende og bæredygtigt 

grundlag. 

Fingerbystrukturen er grundlaget for byudviklingen i hele 

hovedstadsområdet. Fingerbystrukturen fastlægger principperne 

for opdeling af hovedstadsområdet i by og land 

samt principperne for en integreret lokaliserings- og trafikplanlægning. 

Fingerbystrukturen omfatter det samlede „Fingerbyområde“ 

som strækker sig fra det centrale København til de 

fem købstæder: Helsingør, Hillerød, Frederikssund, Roskilde 

og Køge. Fingerbyområdet rummer ca. 85% af 

hovedstadsområdets befolkning. 

De kvaliteter og det helhedssyn på hovedstadsområdets 

udvikling som kendetegner fingerbystrukturen, udgør det 

fælles overordnede planlægningsgrundlag for de fem 

regionplanenheder. 

Den helt specielle form som hovedstadsregionens fysiske 

udvikling har fået, er resultatet af 50 års kontinuerlig 

planlægning. „Fingerplanen“ blev introduceret i 1948 

og har siden haft afgørende indflydelse på storbyens 

vækst. Boligområderne skulle samles i „byfingrene“ 

forbundet med de centrale erhvervsområder af radiale baner 

og veje. Det stærkt stigende arealforbrug i efterkrigstiden 

resulterede i en forlængelse og fortykkelse af fingrene, 

og udflytning af arbejdspladser fra de centrale byområder 

til byfingrene medførte et behov for styrkede 

trafikale forbindelser på tværs af fingrene. 

„Principskitsen“ fra 1961 og „Regionplan 1973“ var 

mellemstadier på vej til Hovedstadsrådets „Regionplan 

1989“ som i forbindelse med Hovedstadsrådets nedlæggelse 

i 1989 med et landsplandirektiv blev tillagt retsvirkning 

som regionplan i de fem enheder i hovedstadsområdet, 

det vil sige Københavns, Roskilde og Frederiksborg 

amter samt Københavns og Frederiksberg kommuner. 

I hovedstadsområdet gennemføres regionplanlægningen 

i et samarbejde mellem de fem amtskommunale enheder. 

En koordinering har fundet sted i forbindelse med udarbejdelsen 

af 1993-planerne, og samarbejdet blev videreført 

ved regionplanrevisionerne i 1997. 

I forbindelse med regionplanrevisionen i 2001 sker der 

en yderligere udvidelse af det fælles regionplangrundlag 

for hovedstadsområdet, herunder en koordinering af 

tidsplanerne for gennemførelsen. 

Baggrunden for udarbejdelsen af Regionplan 1993 og 

1997 i hver af de fem enheder var en fælles hovedstruktur 

og fælles overordnede lokaliseringsprincipper suppleret 

med specifikke principper for de enkelte enheder, 

afhængigt af deres beliggenhed i det samlede hovedstadsområde 

samt af den enkelte regionplanmyndigheds målsætning. 

Det fælles planlægningsgrundlag som videreføres og suppleres 

ved revisionerne i 2001 er følgende: 

• Der forudsættes en kontinuitet i planlægningen i forhold 

til Hovedstadsrådets Regionplan 1989 og de fem 

enheders 1993- og 1997-planer, og det forudsættes at 

der alene fremlægges regionplanforslag som fastholder 

eller udvikler den fælles hovedstruktur og de dertil 

knyttede principper. 

• Den fremtidige byudvikling skal knyttes til den eksisterende/under 

anlæg værende infrastruktur for at få 

størst muligt udbytte af foretagne investeringer. 

• Arbejdspladser inden for kontor- og serviceerhverv 

bør koncentreres på stationsnære arealer med højfrekvent 

banebetjening. Tæt boligbebyggelse bør ligeledes 

placeres stationsnært. 

• Enhedernes regionplaner skal støtte det overordnede 

trafikpolitiske mål om at styrke den kollektive trafik i 

hovedstadsområdet for at fastholde og om muligt udvide 

den kollektive trafiks andel af den totale persontrafik. 

• Det skal desuden sikres at de nye muligheder som 

kommer til udtryk ved at hovedstadsområdet tillægges 

øget betydning nationalt og internationalt, udnyttes 

positivt. 

10 Det fælles grundlag


I lyset af beslutningen om den faste Øresundsforbindelse 

bør det regionale samarbejde på tværs af Øresund om 

fysisk planlægning og miljøbeskyttelse styrkes. Integrationen 

i Øresundsregionen bør fremmes ved etableringen 

af en højklasset kollektiv trafikbetjening, et fælles takstsystem 

og direkte forbindelser uden skift fra Skåne til 

hovedstadsområdets overordnede kollektive trafiksystem. 

Endvidere bør lokaliseringen af byudviklingen understøtte 

det kollektive trafiksystem. 

Det drejer sig om i alt fem temaer: 

• Detailhandelsstruktur 

• Vandforsyning og grundvandsbeskyttelse 

• Råstofforsyning og -indvinding 

• Affaldsbehandling og -deponering 

• Jorddeponering. 

Det overordnede banesystem på Sjælland planlægges udbygget 

på strækningen København H - Ringsted. En sådan 

udbygning vil reducere rejsetiderne både mod vest 

via Storebæltsforbindelsen og mod syd til Tyskland. 

Med baggrund i den forventede udbygning bør der ske 

en koordinering med regionplanlægningen i Vestsjællands 

og Storstrøms amter med henblik på at fremme et 

langsigtet bæredygtigt transport- og byudviklingsmønster. 

Regionplanerne i de fem enheder vil blive baseret på de 

fælles aftalte lokaliseringsprincipper der prioriterer stationsnærhed. 

Ved udlæg af nye områder til byformål skal afgrænsningen 

mod det åbne land fastlægges under særlig respekt 

for de bevaringshensyn som knytter sig til disse „ikke-bymæssige“ 

områder som en fælles naturressource for alle 

borgere i hovedstadsområdet. Heri indgår som et væsentligt 

led de regionale friluftsområder. 

Med regionplanerne i 2001 er det ønsket at videreføre det 

samarbejde på tværs af administrative grænser mellem 

de fem enheder som har været lagt til grund for 1993- 

og 1997-planerne. 

Samarbejdet omfatter - foruden arbejdet med fælles overordnede 

lokaliseringsprincipper - bl.a. en koordinering 

af planernes retningslinier for tekniske anlæg, for kvalitetskravene 

til områdets søer og vandløb samt for vandindvinding 

og grundvandsbeskyttelse. Samarbejdet om 

fælles retningslinier for vandindvinding og grundvandsbeskyttelse 

har udgangspunkt i Vandplan Sjælland. 

Som forberedelse til regionplanrevision 2001 har de fem 

enheder udarbejdet regionplanberetning om det fælles 

plangrundlag samt en række plantemaer hvor der har vist 

sig behov for at fastlægge fælles regionplanmæssige retningslinier 

på tværs af administrative grænser. 


12 Byudvikling og lokalisering


Del 1 

Byudvikling og lokalisering 

Byudvikling generelt 

Boligbyggeri 

Erhvervsbyggeri 

Detailhandel 

Større offentlige 

institutioner og anlæg 




Mål og strategi 

Byudvikling og lokalisering 

Kapitel 1.1 handler om hvordan byerne og landdistrikterne 

i amtet skal udvikle sig i fremtiden. Hvor skal de nye 

boliger og arbejdspladser placeres? Hvordan skal butikscentrene 

udvikle sig? Og hvor skal nye offentlige undervisnings- 

og kulturinstitutioner placeres? 

Det er amtsrådets mål, 

• at Regionplan 2001 skal sikre en harmonisk udvikling 

af Roskilde Amt, sådan at amtet fortsat vil være 

et godt sted at bo og at arbejde, uanset om man bor 

i en by, i en landsby eller i et landdistrikt 

• at der skabes mulighed for at udvikle levedygtige 

landdistrikter med adgang til gode beskæftigelsesmuligheder 

og varierede service-, kultur- og fritidstilbud 

• at de funktioner og kvaliteter der kendetegner henholdsvis 

byer og landdistrikter, udvikles i overensstemmelse 

med den eksisterende hovedstruktur i 

amtet 

• at der er byggemuligheder nok til at imødekomme det 

fremtidige byggebehov til arbejdspladser og boliger, 

Dette gøres bl.a. 

• ved at prioritere boligog erhvervsbyggeriet højt der 

hvor det er muligt også på langt sigt at opretholde en 

tidssvarende serviceforsyning og kollektiv trafikbetjening, 

og 

• ved at hindre at det enkelte butikscenter vokser på bekostning 

af andre. 

Amtets landdistrikter og landsbyer skal dog sikres mulighed 

for en tilpasning til de fremtidige behov. Men udviklingen 

skal afstemmes med de lokale forhold, sådan at 

store funktioner og større udbygning undgås i de mindste 

byer. 

Det er videre amtsrådets mål, 

• at værdifulde landskaber, naturområder og ubebyggede 

kystområder skånes for yderligere bebyggelse, og 

• at det i videst muligt omfang tilstræbes at forebygge 

miljømæssige gener. 

• at der opretholdes en alsidig detailhandelsforsyning 

i amtet, og 

• at en bolignær forsyning med dagligvarer opretholdes 

hvor det er muligt. 


1.1 Byudvikling generelt 

Byudvikling kan foregå som byfornyelse, byforbedring 

eller ved at inddrage ubebyggede arealer til byformål 

(byvækst). Med retningslinierne for byudvikling generelt 

fastlægges en strategi for den fremtidige byudvikling. 


1.1.1 

Den fortsatte byudvikling skal bidrage til at styrke den 

regionale hovedstruktur og afpasses i forhold til det forventede 

behov. 

1.1.2 

Fremtidig byudvikling skal lokaliseres i eller i direkte 

tilknytning til eksisterende by. Det er et hovedprincip at 

byudvikling sker i byzone og at erhvervsområder henføres 

hertil. 

1.1.3 

Byfornyelse og forbedring af eksisterende byområder 

skal prioriteres højt i forbindelse med byudvikling. 

1.1.4 

Byfunktioner af regional betydning skal lokaliseres i et 

af de regionale centre i Greve, Køge eller Roskilde Kommuner. 

1.1.5 

Nye større rejsemål iøvrigt skal lokaliseres stationsnært 

i Roskilde, Greve, Solrød og Køge Kommuner. 

1.1.6 

Byudviklingen i Bramsnæs, Gundsø, Hvalsø, Lejre, Ramsø, 

Skovbo og Vallø Kommuner skal primært knyttes 

til kommunecentrene. 

1.1.7 

I de øvrige bysamfund kan der finde en lokalt betinget 

byudvikling sted indenfor bysamfundenes allerede fastlagte 

rammer, jf. dog retningslinie 1.1.16. 

1.1.9 

Byudviklingen inden for kystnærhedszonen skal ske således 

at de ubebyggede kystlandskaber friholdes, med 

mindre der er tale om funktioner med en særlig planlægningsmæssig 

eller funktionel begrundelse for en kystnær 

placering, og der ikke kan findes alternative placeringsmuligheder 

udenfor kystnærhedszonen (jf. retningslinier 

for Kystområder kap. 3.2). 

Bemærkninger 

Den regionale hovedstruktur omfatter: Bymønstret, centerstrukturen, 

trafikstrukturen og den grønne struktur. 

Bymønstret består af de større og mindre bysamfund i 

amtet. 

Centerstrukturen består af de regionale centre, kommunecentre 

samt lokalcentre. 

Trafikstrukturen består dels af de overordnede kollektive 

trafikforbindelser med forskellige terminaltyper, og 

dels af motorveje og amtsveje. 

De samlede beskyttelsesinteresser m.h.t. natur og landskab 

samt turisme og friluftsliv i det åbne land udgør 

den grønne struktur. 

Byfunktioner af regional betydning defineres som arbejdspladser, 

detailhandelsbutikker og anden service 

som betjener hele eller store dele af amtet. 

Med denne byudviklingsstrategi sikres den bedst mulige 

udnyttelse af de allerede eksisterende trafik- og forsyningsanlæg, 

samt at der kun inddrages jord til byformål 

hvor dette kan ske uden at tilsidesætte væsentlige naturbeskyttelsesinteresser. 

Naturbeskyttelsesinteresserne er 

behandlet i kap. 3.1. 

Hidtidig planlægning 

Retningslinierne er uændrede i forhold til Regionplan 

1997. 

1.1.8 

Byudviklingen bør ske hvor der er de færreste sårbare beskyttelsesinteresser 

og i øvrigt indpasses landskabeligt. 



Isefjord 

Roskilde Fjord 

Gundsø 

Bramsnæs 

Roskilde 

Hvalsø 

Lejre 

Greve 

Ramsø 

Solrød 

Køge Bugt 

Skovbo 

Køge 

Vallø 

1:300.000 

Strategi 

Regionalt center 

Kommunecenter 

Station i "fingerbyområdet" 


1.1 Boligbyggeri 

Retningslinierne for boligbyggeri omfatter alle former 

for boligbyggeri, såsom etageboliger, tæt-lav byggeri, 

enfamiliehuse, ungdomsboliger, ældreboliger samt jordbrugsparceller 

mv. Byggeriet kan finde sted på ubebyggede 

arealer eller som fortætning i eksisterende byområder. 


1.1.10 

Boligbyggeriet på ubebyggede arealer skal i perioden 

2001-2013 finde sted indenfor de pr. 1. januar 2001 gældende 

kommuneplaners rammer. Dog udtages følgende 

arealer i Roskilde Kommune af byområdeafgrænsningen: 

1. Landzonearealer i Svogerslev og Margrethehåb på 

i alt 29,3 ha, 

2. Byzonearealer i Svogerslev og Margrethehåb på 

i alt 12,9 ha, 

3. Hyrdehøjskoven og et areal øst for RUC. 

Områderne fremgår af kortbilag i regionplanens redegørelsesdel. 

Endvidere udtages en del af kommuneplanrammeområde 

222 i alt ca. 10 ha byzoneområde, i Ramsø kommune af 

byområdeafgrænsningen. Området ønskes af Ramsø 

Kommune tilbageført til landzone. 

1.1.11 

Der udpeges herudover nye arealer til boligformål i 

Bramsnæs, Hvalsø, Ramsø og Vallø kommuner. 

Det er, jf. kortbilag: 

• områderne A på 10 + 10 ha til boligformål ved Ammershøj 

i den sydlige del af kr. Hyllinge, Bramsnæs 

Kommune, 

• område D på 11 ha i Hvalsø Kommune, område G på 

6,5 ha til boligformål ved Ramsømaglevej i Gadstrup, 

Ramsø Kommune, under forudsætning af, at arealet 

ikke er belastet af et støjniveau over 55 dB, 

• område H på 8 ha til boligformål ved Skousbo i Viby, 

Ramsø Kommune, 

• område I på 10 ha til boligformål ved Ottegården i 

Viby, Ramsø Kommune, 

• område K på 6 ha i Strøby Egede, Vallø Kommune, 

under forudsætning af at Solgårdsparken gennem lokalplanlægning 

friholdes for bebyggelse, samt 

• område L på 3 ha til ældreboliger, mv. i Hårlev i 

Vallø Kommune. 

• Endvidere udlægges 8 ha i Gevninge, Lejre Kommune 

til boligformål under hensyntagen til de landskabelige 

værdier. 

I den første del af planperioden vil den igangværende byudvikling 

i 1. etape af Trekroner have høj prioritet. 2. 

etape af Trekroner kan først gennemføres i anden del af 

planperioden. Områdeafgrænsningen fremgår af vedlagte 

kortbilag 

Et kommune- og lokalplanlagt areal på 17 ha øst for Borup 

i Skovbo Kommune kan inddrages til boliger. 

Miljø- og energiministeriet har med landsplandirektiv af 

14. juni 2001 muliggjort overførsel af visse mindre arealer 

i sommerhusområder i kystnærhedszonen til byzone. 

I Roskilde Amt drejer det sig om: 

• Et område i Strøby Egede i Vallø Kommune 

• Del af sommerhusområde i Bramsnæs Kommune i 

Ejby’s vestlige del. 

• Sommerhusområdet Mosevangen syd for Viby 

Områderne er beskrevet nærmere og medtaget i kortbilag 

i regionplanens redegørelsesdel. 

1.1.12 

Kommuneplanerne skal indeholde en tidsfølgeangivelse 

hvor stationsnære arealer og arealer beliggende i kommunecentre 

prioriteres højest. Øvrige arealer med god 

kollektiv trafikbetjening prioriteres herefter. 

1.1.13 

Ved revision af kommuneplanerne skal uudnyttede arealer 

til boligfomål med dårlig kollektiv trafikbetjening 

vurderes nærmere med henblik på at anvende disse arealer 

til andre formål. 

1.1.14 

Allerede udbyggede boligområder bør endvidere vurderes 

med henblik på en forbedring af grundlaget for fortsat 

serviceforsyning af disse. Områder som også i fremtiden 

kan påregne god kollektiv trafikbetjening og serviceforsyning, 

skal prioriteres højest. 

1.1.15 

Boligbyggeri i de mindste byer og i landsbyer skal fortrinsvis 

ske indenfor de pågældende byers afgrænsning 

eller ved mindre justeringer heraf og under størst mulig 

hensyntagen til kulturhistoriske og andre naturbeskyttelsesinteresser. 



2 

Isefjord 

A 

S 

Bramsnæs 


Gundsø 

E 

13 

14 

Q 

16 15 


Hvalsø 

D 

Lejre 

9 

G 

27 Greve 

29 

28 

31 

30 

11 

H 

I 

T 

24 26 

23 

Skovbo 

25 

Ramsø 

22 

20 

19 Solrød 

21 

4 5 

6 Køge 

7 

Køge Bugt 

8 

18 

R 

K 

Vallø 

17 

L 

1:300.000 

Boligbyggeri 

Område med ubebygget boligareal over 3 ha 

Nyt areal til boligformål 



1.1.17 

Der kan som udgangspunkt ikke ske udstykning af nedlagte 

landbrugsejendomme i flere parceller. 

1.1.18 

For landsbyer i landzone skal zonestatus opretholdes. 

1.1.19 

I landsbyer i landzone kan egentlig byudvikling ikke finde 

sted. Begrænset nybyggeri, herunder udstykning af 

enkelte jordbrugsparceller eller opdeling af overflødiggjorte 

landbrugsbygninger i flere boliger, kan tillades, 

såfremt lokale behov taler herfor, og dette ikke strider 

væsentligt mod de kulturhistoriske og landskabelig interesser. 

Landsbyernes afgrænsning mod det åbne land bør 

fastholdes. Der kan dog ske udstykning af jordbrugsparceller 

som afrunding af landsbyerne. Væsentlige ændringer 

i blandt andet bebyggelsesmæssige forhold bør kun 

gennemføres ved udarbejdelse af landzonelokalplaner. 

1.1.20 

For landsbyer i byzone skal den eksisterende byzones afgrænsning 

mod det åbne land generelt fastholdes. 

Bemærkninger 

Der er kun behov for få nye boligområder frem til år 

2013. Derfor prioriteres byfornyelse, fortætning og byforbedring 

frem for udlæg af nye boligområder. Dette 

har til hensigt at sikre grundlaget for serviceforsyningen 

og den kollektive trafikbetjening i allerede eksisterende 

byområder, samtidig med at der tages hensyn til, at det 

åbne land er en knap ressource. 

Fortætning i byområder bør altid finde sted i respekt for 

de kulturhistoriske interesser. 

Byzoneområdets endelige afgrænsning ved Trekroner i 

Roskilde Kommune mod nord og øst eventuelt justeres i 

en efterfølgende regionplan på baggrund af en detaljeret 

planlægning af det område, der er udlagt i regionplanen 

sammen med et areal på 13 ha nord for det eksisterende 

byzoneområde. 

I henhold til planloven skal kommunerne ved kommende 

kommuneplanrevisioner gennemgå vedtagne, men ikke 

udnyttede arealreservationer med henblik på at ophæve 

uaktuelle reservationer. 

Udstykning af jordbrugsparceller bør kun ske i tilknytning 

til landsbyer i tyndere befolkede områder i landdistrikterne, 

hvor arealkonkurrencen er begrænset. I øvrige 

områder, herunder områder, hvor der er relativt 

lidt åbent land, dvs. i størstedelen af hovedstadsområdet, i 

oplandet til landsdelscentre og til større egnscentre, bør 

der ikke udlægges jordbrugsparceller. 

Ved jordbrugsparceller forstås arealer til boligformål, 

kombineret med hobbypræget dyrkning og husdyrhold. 

Jordbrugsparceller er større end almindelige parcelhusgrunde. 

Jordbrugsparceller er mellem 0,5 og 1 ha store. 

Af hensyn til beskyttelse af såvel god produktionsjord som 

vigtige naturområder bør jordbrugsparceller ikke udlægges 

på arealer med sådanne interesser. Forudsætningen 

for udlæg af arealer til jordbrugsparceller er iht. landbrugsloven, 

at den eventuelle landbrugspligt på arealerne 

ophæves og at der udarbejdes lokalplan for placeringen. 

Der gælder følgende lovmæssigheder vedr. etablering 

af jordbrugsparceller: 

Cirkulære om landbrugsloven § 5 

Stk. 3. Ophævelse af landbrugspligt på jordbrugsparceller, 

der agtes anvendt til opførelse af beboelsesbygninger 

kombineret med hobbyprægede, jordbrugsmæssige 

formål, kan normalt godkendes, jf. cirkulære nr. 

28 af 22. februar 2000 om varetagelsen af de jordbrugsmæssige 

interesser under region-, kommune- og 

lokalplanlægningen m.v., hvis 

• det samlede arealforbrug ikke overstiger 1 ha pr. bolig, 

• jordbrugsparcellerne placeres i tilknytning til eksisterende 

landsbyer eller anden tilsvarende bebyggelse 

i tyndt befolkede områder, og 

• der gennemføres en lokalplan, der udlægger arealet 

til det pågældende formål. 

Cirkulære om varetagelsen af de jordbrugsmæssige interesser 

under region-, kommune- og lokalplanlægningen 

m.v. § 2 

Stk. 6. Er der tale om arealer i tyndt befolkede områder, 

der udlægges til etablering af jordbrugsparceller, som 

agtes anvendt til opførelse af beboelsesbygninger kombineret 

med hobbyprægede, jordbrugsmæssige formål, skal 

det tilstræbes, at det samlede arealforbrug ikke overstiger 

1 ha pr. bolig, og at jordbrugsparcellerne placeres i 

tilknytning til eksisterende landsbyer eller anden tilsvarende 

bebyggelse, jf. også cirkulærets §§ 1 og 5, stk. 3, 

i cirkulære nr. 26 af 22. februar 2000 om landbrugsloven. 



Miljø- og Energiministeriet har igangsat udarbejdelse af 

et landsplandirektiv vedr. overførsel af visse sommerhusområder 

i kystzone til helårsbeboelse. Roskilde Amt har 

bedt ministeriet indarbejde tre sommerhusområder i hhv. 

Vallø og Bramsnæs Kommuner i landsplandirektivet. 

Landsplandirektivet ventes færdiggjort i løbet af 2000. 


I forlængelse af arealudlæggene i Regionplan 1997 har 

Roskilde Kommune udarbejdet en redegørelse for kommunens 

arealbehov og udbygningsstrategi. 

En mere detaljeret beskrivelse af de nye boligområder 

findes i regionplanens redegørelsesdel. 

Retningslinien for jordbrugsparceller er flyttet fra afsnittet 

om kulturhistorie og omformuleret. Retningslinie 

1.1.17 om udstykning af landbrugsejendomme er ny. 

Områdenumre jf. kort (enkelte arealer, der er bebygget 

siden Regionplan 1997 er udtaget af listen og kortet): 

Retningslinie 1.1.11 er ændret som anført nedenfor. 

A. Der udlægges 10 + 10 ha til boligformål ved Ammershøj 

syd for Kr. Hyllinge i Bramsnæs Kommune. Området 

skal disponeres således, at beskyttelsesområdet for 

Kr. Hyllinge Kirke i videst muligt omfang tilgodeses, jf. 

retningslinie 3.1.33. 

D. Der udlægges 11 ha til boligformål ved Bentsensvej 

i Kr. Hvalsø i Hvalsø Kommune. 

E. Der udlægges 8 ha. til boligformål vest for Gevninge 

i Lejre Kommune, under hensyntagen til de landskabelige 

værdier. 

G. Der udlægges 6,5 ha til boligformål ved Ramsømaglevej 

i Gadstrup i Ramsø Kommune, under forudsætning 

af, at arealet ikke er belastet med et støjniveau over 55dB. 

H. Der udlægges 8 ha til boligformål ved Skousbo i Viby 

i Ramsø Kommune. 

I. Der udlægges 10 ha til boligformål ved Ottegården i 

Viby i Ramsø Kommune. 

K. Der udlægges et areal på 6 ha til boligformål ved 

Amerikanergården i Strøby Egede i Vallø Kommune. Det 

forudsættes at “Solgårdsparken” i Strøby Egede gennem 

lokalplanlægning friholdes for bebyggelse. 

L. Der udlægges et areal på 3 ha til ældreboliger, institutioner 

mv. øst for Hårlev i Vallø Kommune. Området 

skal disponeres således, at beskyttelsesområdet for Hårlev 

Kirke i videst muligt omfang tilgodeses, jf. retningslinie 

3.1.33. 

Q. Et område på 92 ha i Trekroner øst og nord for RUC 

i Roskilde Kommune kan ibrugtages til boligformål. 



Eksisterende områder fra Regionplan 1997 

Nye arealer i Regionplan 2001 

1 

2 

3 

4 

5 

6 

7 

8 

9 

10 

11 

12 

13 

14 

15 

16 

17 

18 

19 

20 

21 

22 

23 

24 

25 

26 

27 

28 

29 

30 

31 

32 

Jyllinge Nordmark 

Ll. Skensved 

Køge N 

Lellinge 

Køge S 

Herfølge 

Lejre/Allerslev 

Osted 

Roskilde V 

Svogerslev 

Roskilde Ø 

Himmelev 

Hårlev 

Strøby Egede 

Havdrup V 

Havdrup Ø 

Jersie 

Karlstrup 

Borup S 

Borup Ø 

Bjæverskov Ø 

Ejby 

Tune 

Hundige 

Hundige C 

Karlslunde 

Greve 

Borup Ø 

A 

D 

E 

G 

H 

I 

K 

L 

Q 

R 

S 

T 

Ammershøj, Kirke Hyllinge 

Hvalsø 

Gevninge 

Ramsømaglevej, Gadstrup 

Skousbo, Viby 

Ottegården, Viby 

Amerikanergården, Strøby Egede 

Hårlev 

Trekroner 

Sommerhusområde, Strøby Egede 

Sommerhusområde, Ejby 

Sommerhusområde, Mosevangen, Viby 




1.1 Erhvervsbyggeri 

Erhvervsbyggeri omfatter byggeri til industri, blandet erhverv, 

kontor, hotel, kursuscenter og service. Byggeriet 

kan finde sted på ubebyggede arealer, som byforbedring 

eller som byfornyelse. 


1.1.21 

Erhvervsbyggeriet på ubebyggede arealer skal i perioden 

2001-2013 finde sted inden for de pr. 1. januar 2001 gældende 

kommuneplaners rammer. 

1.1.22 

Der udpeges nye erhvervsarealer i Gevninge i Lejre 

Kommune, Gundsømagle Kommune, i Køge og Kr. Saaby 

i Hvalsø Kommune, jf. kortbilag A, D, H, og I. I Bjæverskov 

i Skovbo Kommune udpeges 2,5 ha til udvidelse 

af centerområdet i detailhandelsretningslinierne. Der 

udpeges endvidere et 2 ha stort areal til udvidelse af det 

eksisterende erhvervsområde syd for motorvejen i Bjæverskov, 

Skovbo Kommune på betingelse, at arealudlægget 

respekterer en afstand på minimum 50 m til den præcist 

fastlagte arealreservation til ny bane, samt at den 

nærmere kommune og lokalplanlægning udformes med 

størst mulig hensyn til eventuelle fremtidige støj- og vibrationsgener. 

1.1.23 

Der kan i den fortsatte kommuneplanlægning i de eksisterende 

trafikknudepunkter i Roskilde, Hundige, Greve, 

Solrød og Køge overføres arealer fra øvrige byformål 

til kontorformål. Disse arealer må højst være beliggende 

1000 m fra stationerne og således at hovedparten 

af byggeriet kommer til at finde sted inden for en afstand 

af 500 m fra stationerne. Nye byggemuligheder kan ligeledes 

etableres ved Ølby såfremt en højklasset tværforbindelse 

skaber grundlag herfor. 

1.1.24 

Kommuneplanerne skal indeholde en tidsfølgeangivelse 

der prioriterer erhvervsarealerne efter følgende kriterier: 

Kontorbyggeri: 

Lokalplanlagte arealer til kontorformål som er stationsnære 

i forhold til stationerne i Roskilde Kommune og 

stationerne på Køge Bugt Banen, har højeste prioritet. 

Det samme gælder nye arealer der ligger inden for 500 m 

fra et trafikknudepunkt, jf. retningslinie 1.1.22 og 1.1.23. 

Erhvervsbyggeri i øvrigt: 

Erhvervsbyggeri i øvrigt skal prioriteres højest i kommunecentrene, 

eller hvor der er mulighed for god kollektiv 

trafikbetjening. 

1.1.25 

Ved den fortsatte kommuneplanlægning skal mulighederne 

omkring stationerne vurderes nærmere med henblik 

på en bedre udnyttelse af de stationsnære arealer. 

1.1.26 

Ikke-stationsnære arealer planlagt til kontorformål skal 

ved den videre kommuneplanlægning søges overført til 

f.eks. industri- og lagerformål. 

1.1.27 

Etablering af virksomheder uden for arealer til erhvervsformål 

kan under visse betingelser finde sted i overflødiggjorte 

landbrugsbygninger. 

1.1.28 

To arealer, nordlige del af Hedeland, Roskilde Kommune 

(34), og Ventrupgård Nord, Greve Kommune (35), 

fastholdes som arealer reserveret til fremtidige formål. 

Anvendelsen af den nordlige del af Hedeland forudsætter 

at råstofindvindingen er afsluttet i overensstemmelse 

med regionplanretningslinierne for råstofindvinding. 

Såfremt der på et senere tidspunkt opstår behov for at 

inddrage ikke-stationsnære arealer til erhvervsformål, 

kan Ventrupgård Nord og nordlige del af Hedeland indarbejdes 

i regionplanen. 

Bemærkninger 

Den kollektive trafikstruktur fremgår af kap. 2.1. 

I henhold til planloven skal kommunerne ved kommende 

kommuneplanrevisioner gennemgå vedtagne, men ikke 

udnyttede arealreservationer med henblik på at ophæve 

uaktuelle reservationer. 

Det er i henhold til planloven tilladt at anvende eksisterende 

overflødiggjorte landbrugsejendomme til håndværks- 

og industriformål på betingelse af at der ikke omeller 

tilbygges i væsentligt omfang og at bygningerne 

ikke er opført indenfor de sidste 5 år. 

I forbindelse med regionplanrevisionen har staten udmeldt 

at de overordnede principper om lokalisering af 

formål med høj persontrafikintensitet på stationsnære 



Isefjord 

D 

1 

Bramsnæs 


8 

Gundsø 

H 

9 

19 

A 

24 

27 

25 


28 

26 

34 

Hvalsø 

10 

Lejre 

22 

35 

Greve 

2 

6 7 

5 4 

3 

20 

Ramsø 

23 

32 

Solrød 

33 

30 

29 

Skovbo E 

31 

F 

11 12 

16 

14 

15 

I 

Køge 17 

Køge Bugt 

Vallø 

18 

1:300.000 

Erhvervsbyggeri 

Område med ubebygget erhvervsareal over 3 ha 

Nyt areal til erhvervsformål 


1.1 Erhvervsbyggeri 

arealer med højfrekvent bane og tværbus betjening (trafikknudepunkterne) 

fastholdes. Ved placering af øvrige 

arbejdspladser skal de stationsnære arealer have højeste 

prioritet. 

Der er i Roskilde Amt en række ældre erhvervsområder. 

Flere af disse områders bygningsmasse og infrastruktur 

er blevet utidssvarende og trænger til fornyelse. Således 

er visse af områderne delvist fraflyttede, og de tilbageværende 

erhvervstyper og kombinationen af disse afholder 

nye virksomheder fra at lokalisere sig i de pågældende 

områder. Roskilde Amt vil i den kommende 

planperiode igangsætte undersøgelser af mulighederne 

for at forny disse erhvervsområder. Hvis det viser 

sig at nogle af de ældre erhvervsområder kan tilføres 

ny attraktionsværdi, kan behovet for nyudlæg reduceres. 

Retningslinier for lokalisering af virksomheder med 

særlige beliggenhedskrav findes i kap. 5.1. 

Investeringssikkerhed i form af sikkerhed for at de udlagte 

erhvervsarealer bliver færdigudbygget indenfor en 

overskuelig fremtid, samt at der ikke bliver placeret u- 

ønskede aktiviteter i tilknytning til arealerne, er af stor 

betydning for virksomhedernes valg af lokalisering. 

Gennem tids- og rækkefølgebestemmelser i kommuneplanlægningen 

kan det sikres at det er de bedst egnede 

arealer der tages i brug først. 

F: Omfatter en udvidelse af et areal på 2,5 ha til offentlige 

formål og centerformål i Bjæverskov i Skovbo Kommune. 

Grænsen mellem centerområdet og området til 

offentlige formål fastlægges gennem detailhandelsplanlægningen. 

H: Omfatter en ændret arealafgrænsning af erhvervsarealet 

ved Kr. Saaby i Hvalsø Kommune. Det samlede 

areal ændres ikke. Området skal disponeres således, at 

beskyttelsesområdet for Kr.Saaby Kirke i videst muligt 

omfang tilgodeses, jf. retningslinie 3.1.33. 

I: Omfatter et areal på 4,5 ha på Køge Havn (Nordhavnsbassinet), 

der er under opfyldning. Arealet kan overføres 

til byzone/erhvervsformål ved lokalplanlægning. 

En mere detaljeret beskrivelse af de nye erhvervsområder 

findes i regionplanens redegørelsesdel. 

Områdenumre jf. kort (enkelte arealer, der er bebygget 

siden Regionplan 1997 er udtaget af listen og kortet): 

Der kan ske en opfyldning af nordhavnsbassinet i Køge 

Havn. Den efterfølgende arealanvendelse kan kun ske 

efter fornyet kommuneplanlægning. 


I forlængelse af arealudlæggene i Regionplan 1997 har 

Roskilde Kommune udarbejdet en redegørelse for kommunens 

arealbehov og udbygningsstrategi. 

Arealmæssigt er der tale om følgende ændringer i forhold 

til Regionplan 1997: 

A: Omfatter ca. 3 ha som udvidelse af Skullebjerg erhvervsområde 

ved Gevninge i Lejre Kommune. 

D: Omfatter en ca. 2,5 ha udvidelse af erhvervsområdet 

Håndværkervænget i Gundsømagle i Gundsø Kommune. 

E: Omfatter en 2 ha udvidelse af et eksisterende erhvervsområde 

i Bjæverskov i Skovbo Kommune. 



Eksisterende områder fra Regionplan 1997 

1. Vintappergården 

2. Ventrupgård S. 

3. Kildebrønde Industri 

4. Langagergård 

5. Karlslunde S. 

6. Karlslunde N. 

7. Greve Main 

8. Risø Erhverv 

9. Kr. Saaby 

10. Åsvejen 

11. Ll. Skensved 

12. Sandvadsgård 

13. 

14. Gl. Lyngvej 

15. Bellingeparken 

16. Nordhøj 

17. Køge Havn 

18. Hårlev 

19. Gevninge 

20. Osted 

21. 

22. Gadstrup 

23. Coronet 

24. Hyrdehøj 

25. Københavnsvej N. 

26. Københavnsvej S. 

27. Trekroner 

28. Trekroner 

29. Borup S. 

30. Borup Ø. 

31. Bjæverskov V. 

32. Havdrup 

33. Jernvejsgården 

34. Reserveareal 

35. Reserveareal 

Nye arealer i Regionplan 2001 

A. Skullebjerg, Gevninge 

D. Håndværkervænget, Gundsømagle 

E. Bjæverskov Ø. 

F. Bjæverskov SØ. 

H. Kr. Saaby 

I. Køge Havn 


1.1 Detailhandel 

Detailhandelscentre udgøres af en butik eller en samling 

af butikker, der fungerer i forhold til et opland. 

Detailhandelsstrukturen i Roskilde Amt er i hovedtræk 

sammenfaldende med amtets hovedstruktur og udgør det 

mønster, som detailhandelsbutikkerne lokaliseres efter. 

Centerstrukturen for detailhandelen i Roskilde Amt består 

af følgende niveauer: 

1. Regionale centre. Hundige Storcenter/Hundige 

Center Øst og bymidterne i Køge og i Roskilde. 

2. Kommunecenter ved trafikknudepunkt. Solrød 

Center i Solrød Kommune. 

3. Kommunecentre. Kirke Hyllinge i Bramsnæs 

Kommune, Jyllinge i Gundsø Kommune, Kirke 

Hvalsø i Hvalsø Kommune, Lejre i Lejre Kommune, 

Viby i Ramsø Kommune, Borup i Skovbo Kommune 

og Hårlev i Vallø Kommune. 

4. Bydelscentre. 

5. Lokalcentre. 

6. Butikker uden for centerstrukturen. 


1.1.29. 

Udlæg af arealer til detailhandelsbutikker kan kun ske inden 

for de centerområder, der er afgrænset på kortene, 

der findes i Regionplantillæg nr. 5 til Regionplan 1997. 

Der kan kun planlægges for nybyggeri og omdannelse af 

eksisterende byggeri til butiksformål inden for det maksimale 

bruttoetageareal, der fremgår af skema 1. i afsnittet 

“Skemaer og tabeller”, hvor der er arealrammer for 

kommunerne og for hele amtet, og af skema 2 til 12, i 

afsnittet “Skemaer og tabeller”, der viser arealrammer 

for hvert centerområde. 

Der kan ikke planlægges for dagligvarebutikker over 

3.000 m 2 og udvalgsvarebutikker over 1.000 m 2 bruttoetageareal. 

Herudover gælder: 

I det afgrænsede regionale center, Hundige Storcenter/ 

Hundige Center Øst kan der planlægges for 3 udvalgsvarebutikker 

på op til 1.500 m 2 . I hvert af de afgrænsede 

regionale centre i bymidterne i Køge og i Roskilde kan 

der planlægges for 4 udvalgsvarebutikker på op til 1.500 

m 2 bruttoetageareal. 

I hvert af de afgrænsede kommunecentre, Kirke Hyllinge 

i Bramsnæs Kommune, Jyllinge i Gundsø Kommune, 

Kirke Hvalsø i Hvalsø Kommune, Lejre i Lejre Kommune, 

Viby i Ramsø Kommune, Borup i Skovbo Kommune, 

Solrød Center i Solrød Kommune, Hårlev i Vallø 

Kommune kan der planlægges for 1 udvalgsvarebutik 

på op til 1.500 m 2 bruttoetageareal. I det afgrænsede center, 

Greve Midtby i Greve Kommune kan der ligeledes 

planlægges for 1 udvalgsvarebutik på op til 1.500 m 2 . 

Der kan ikke planlægges for butikker med et bruttoetageareal 

for de enkelte butikker, der er større end de maksimale 

butiksstørrelser for henholdsvis dagligvarebutikker 

og udvalgsvarebutikker, der fremgår af skema 2 til 

12 i afsnittet “Skemaer og tabeller”. 

1.1.30. 

På grundlag af en samlet kommunal planlægning kan 

der, jf. skema 1 i afsnittet “Skemaer og tabeller”, i et begrænset 

omfang udlægges areal til detailhandelsbutikker 

uden for de afgrænsede centerområder, der er vist på kortene 

i Regionplantillæg nr. 5 til Regionplan 1997, efter 

følgende retningslinier: 

a. Arealer til detailhandelsbutikker kan udlægges i en 

bydel, et boligområde, en landsby eller et sommerhusområde 

under forudsætning af, 

• at arealerne udlægges som en del af eller i umiddelbar 

tilknytning til det område, som butikken skal betjene, 

• at der ikke udlægges arealer, der kan rumme så mange 

mindre butikker, at de samlet vil kunne betjene et 

større område end det lokalområde, de er en del af, 

• at butikkernes størrelse tilpasses det lokale opland, 

• at bruttoarealet for den enkelte dagligvarebutik ikke 

overstiger max 300 m 2 , og for den enkelte udvalgsvarebutik 

ligeledes max 300 m 2 , og 

• at arealerne udlægges, hvor der er god tilgængelighed 

for alle trafikarter, herunder specielt god tilgængelighed 

for gående og cyklister, samt for kollektiv trafik, 

hvis det pågældende lokalområde betjenes med kollektiv 

trafik. 

Der overføres 500 m 2 af rammen til nybyggeri og omdannelse 

fra Kommunecentret i Jyllinge til lokalcentret 

i Gundsømagle. 



 

Isefjord 

 

 

Bramsnæs 

 

 

 


Gundsø 

 

 

 

 

 

 

" 

 


" 

 

Hvalsø 

 

Lejre 

 

 

Ramsø 

 

" 

 

Solrød 

 

" 

Greve 

 

 

 

 

" 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

" Køge Bugt 

Skovbo 

 

 

Køge 

 

 

 

 

" 

 

 

 

 

Vallø 

 

 

1:300.000 

Detailhandel 

 

 


Kommunecenter 

 

" 

Center med kommunale funktioner 

Regionplan2001 29 

Bydelscenter 

 

Kommunecenter i trafikknudepunkt 

 

Lokalcenter


Et lokalcenter ved Vindinge i Roskilde Kommune udtages 

af regionplanen. 

Et lokalcenter ved Sdr. Ringvej i Roskilde Kommune, j.f. 

kortbilag, optages i regionplanen med en byggeramme 

på 1.000 m 2 , hvoraf, 600 m 2 overføres fra Vindinge, 

mens 400 m 2 overføres fra lokalcentret Bakkegården, 

med butiksstørrelser som foreslået af kommunen, svarende 

til andre lokale centre i Roskilde Amt. 

I det vedtagne regionplantillæg nr. 5 om detailhandel er 

det øverste kort på side 46, Mosede Strandvej, Lokalcenter 

ved en fejl faldet bort. I stedet er kortet, der viser 

Mosede Center, Lokalcenter der korrekt er vist på side 

44 gentaget. Det korrekte kortudsnit er vist i kortbilag. 

b. Arealer til mindre butikker til salg af den enkelte 

virksomheds egne produkter i tilknytning til virksomhedens 

produktionslokaler/driftsbygninger kan udlægges 

både i forbindelse med produktionsvirksomhed og ved 

jordbrugs- og gartnerivirksomhed under forudsætning af, 

• at det ved planlægning for sådanne butikker sikres, 

at der ikke gives mulighed for større butikker end, 

hvad der er rimeligt i forhold til de produkter, den 

enkelte virksomhed producerer, 

• at bruttoarealet for den enkelte dagligvarebutik ikke 

overstiger max 300 m 2 , og for den enkelte udvalgsvarebutik 

ligeledes max 300 m 2 , og 

• at tilladelse til etablering af sådanne butikker kun gives, 

såfremt den trafikøgning det vil forårsage det pågældende 

sted kan afvikles uden ulempe eller fare for 

den øvrige trafik. 

c. Arealer til butikker, der alene forhandler særligt 

pladskrævende varegrupper, kan udlægges under forudsætning 

af, 

• at de udlægges i byområde i erhvervsområder eller i 

enkelte tilfælde i de afgrænsede centerområder, såfremt 

det er muligt at indpasse dem, uden at det medfører 

uheldige påvirkninger af bymiljøet/bymønsteret 

i øvrigt, 

• at de udlægges, hvor der er god tilgængelighed for 

alle trafikarter, herunder specielt god kollektiv trafikbetjening 

og god vejadgang, og 

• at der ikke planlægges for butikker med et bruttoetageareal 

for den enkelte butik på over 5.000 m 2 . 

Bemærkninger 

I de overordnede centre, dvs. i de regionale centre og i 

kommunecentrene, kan der jf. retningslinierne planlægges 

for et konkret antal udvalgsvarebutikker på op til 

1.500 m 2 . Dette er gjort muligt ud fra den særlige planlægningsmæssige 

begrundelse, at der i konkrete, afgrænsede, 

centralt placerede områder kan gives mulighed for 

et konkret antal udvalgsvarebutikker på op til 1.500 m 2 

bruttoetageareal i regionale centre og kommunecentre 

- på baggrund af, at der skal være mulighed for mindre 

udvidelser og nyindretninger af et mindre antal udvalgsvarebutikker, 

og at der dermed opnås en fleksibilitet i 

den administrative praksis. Det muliggør desuden butikker 

med et mere arealkrævende udstillingskoncept i bymidten. 

Det skal i øvrigt ses i lyset af, at der allerede i dag 

er et antal udvalgsvarebutikker over 1.000 m 2 i amtet. 

Der er i denne forbindelse givet mulighed for, at der i 

det afgrænsede center og trafikknudepunkt, Greve Midtby 

i Greve Kommune, kan der planlægges for 1 udvalgsvarebutik 

på op til 1.500 m 2 bruttoetageareal. Greve 

Midtby, hvor en væsentlig del af den kommunale administration, 

undervisning mv. findes, opfattes i detailhandelssammenhæng 

som kommunecenter. 

Detailhandelsbutikker opdeles i dagligvarebutikker og 

udvalgsvarebutikker samt butikker, der forhandler særlig 

pladskrævende varegrupper: 

Dagligvarebutikker forhandler overvejende varer, der 

forbruges i den daglige husholdning. Dvs. fødevarer, 

rengørings- og toiletartikler, blomster o.lign. Bager-, 

grønthandler-, slagter-, fiske- og ostehandlerbutikker 

handler udelukkende med dagligvarer, medens discountbutikker, 

supermarkeder, varehuse og lavprisvarehuse 

også forhandler en del udvalgsvarer. 

Udvalgsvarebutikker forhandler varer, som bruges i længere 

tid og som derfor ikke indkøbes så ofte som dagligvarer. 

Det er f.eks. beklædning som tøj og sko samt 

varer som bøger, musik og isenkram. Desuden omfatter 

udvalgsvarer varige forbrugsgoder, som kun anskaffes 

et begrænset antal gange i et livsforløb. Det er varer 

som boligudstyr, bl.a. møbler og gulvtæpper, samt 

hårde hvidevarer og radio/TV og lignende. 

Ved særlig pladskrævende varegrupper forstås bl.a. biler, 

campingvogne, lystbåde, landbrugsmaskiner, tømmerhandeler 

og byggemarkeder, der opføres i tilknytning 

til en tømmerhandel, og som udgør en integreret 

del af tømmerkandelen samt planter og havebrugsvarer i 



tilknytning til en planteskole. Derimod er varegrupper 

som f.eks. fødevarer, tøj, legetøj, babyudstyr, radio/TV, 

edb, foto, hårde hvidevarer, møbler, tæpper, boligtilbehør 

og isenkram ikke omfattet af begrebet. Bestemmelserne 

i retningslinie 1.1.30. c. omfatter ikke butikker, der 

sælger både pladskrævende og ikke pladskrævende varegrupper. 

Desuden omfatter bestemmelserne alene udvalgsvarebutikker. 

Der gives således ikke mulighed for 

etablering af butikker med dagligvarer, som f.eks. store 

lavprisvarehuse. 

Ved bruttoetagearealer forstås samtlige arealer til butiksformål. 

Det vil sige salgsarealer, lager, overdækket 

varegård, interne adgangsarealer, personalerum, cafeteria 

mv. Bruttoetagearealet beregnes efter bygningsreglementets 

bestemmelser om beregning af bebyggelsens 

etageareal, idet dog også den del af kælderen, hvor det 

omgivende terræn ligger mindre end 1,25 m under loftet i 

kælderen, medregnes. Eventuelle parkeringsarealer medregnes 

ikke i bruttoarealet. 

Sdr. Ringvej 

Lokalcenter, Roskilde Kommune 

I følge reglerne om VVM (Vurdering af Virkninger på 

Miljøet) kan etablering af butikscentre og større butikker 

i visse tilfælde kun ske på grundlag af regionplanretningslinier 

med en tilhørende VVM-redegørelse, der 

indeholder en vurdering af miljøkonsekvenserne ved e- 

tablering af det pågældende butiksprojekt, jf. Miljø- og 

Energiministeriets bekendtgørelse nr. 428 af 2. juni 1999. 

Der skal f.eks. udarbejdes VVM-redegørelse for etablering 

af detailhandelscentre, der på grund af størrelsen 

har regional betydning. Der er ikke fastlagt en præcis 

grænse for, hvor store detailhandelscentre skal være 

for at blive vurderet som værende af regional betydning, 

da dette blandt andet hænger sammen med typen og karakteren 

af butikkerne. En butik vil normalt blive vurderet 

som værende af regional betydning, hvis dens kundeopland 

rækker ud over den enkelte kommunes grænse. 


I henhold til planlovens bestemmelser for detailhandelsplanlægningen 

har Roskilde Amtsråd den 13. juni 2000 

endelig vedtaget Regionplantillæg nr. 5. til Regionplan 

1997 - Detailhandel. I regionplantillægget findes en uddybende 

redegørelse for detailhandelsplanlægningen. 

Større offentlige institutioner omfatter statslige, amtskommunale, 

fælleskommunale og koncessionerede virksomheder. 

Mosede Strandvej 

Lokalcenter, Greve Kommune 


1.1 Større offentlige institutioner og anlæg 


1.1.31 

Ved placeringen af større offentlige institutioner skal der 

tages hensyn til hvilke brugergrupper der skal betjenes, 

samt hvilken anvendelseshyppighed og anvendelsesform 

der forventes. Anvendelser der kræver hyppige besøg af 

mange mennesker, fordrer en placering med god kollektiv 

trafikbetjening. 

1.1.32 

Nye offentlige institutioner med regional betydning skal 

placeres med den størst mulige tilgængelighed både for 

den individuelle og kollektive trafik. For så vidt angår 

kulturelle anlæg skal disse placeres i omgivelser hvor 

der er eller kan etableres et attraktivt nærmiljø der kan 

styrke søgningen. De regionale centre er velegnede lokaliseringsmuligheder. 

Institutioner med naturlig tilknytning til en bestemt lokalitet 

som f.eks. Kongehallen i Lejre kan lokaliseres uafhængigt 

af den regionale struktur. 

Herudover henvises til retningslinierne i kap. 4.1 om 

turisme og friluftsliv, besøgscentre og naturskoler. 

Etablering af større offentlige institutioner kan i visse 

tilfælde være omfattet af planlovens regler om vurdering 

af virkningen på miljøet (VVM). 


Retningslinierne er videreført uændrede fra Regionplan 

1997. 

1.1.33 

Det bør i den kommunale planlægning tilstræbes at der i 

tilknytning til eksisterende højere uddannelses- og forskningsinstitutioner 

kan foretages udvidelser af de eksisterende 

anlæg til brug for højere uddannelse og forskning. 

Etablering af nye større selvstændige højere uddannelses- 

og forskningsinstitutioner bør foregå i tilknytning 

til de eksisterende større anlæg. 

1.1.34 

Ved etablering af nye større institutioner og anlæg skal 

der tages hensyn til naturbeskyttelsesinteresserne jf. kap. 

3.1 og 3.2. 

Bemærkninger 

Eksempler på større offentlige institutioner er: sygehuse, 

amtskommunale skoler, idrætsanlæg, amtskommunal 

administration, museer og lignende. 

Institutioner af regional betydning er institutioner som 

betjener hele amtet eller store dele af amtet. 

Den fremtidige placering og udbygning af museer og andre 

kulturinstitutioner skal endvidere ses i sammenhæng 

med ønsket om at fremme turismen i Roskilde Amt. 

En eventuel udvidelse af Vikingeskibsmuseet i Roskilde 

forudsættes at ske under hensyntagen til kystbeskyttelsesinteresserne, 

(jf. retningslinier for kystområder kap. 3.2). 



Isefjord 


Gundsø 

Bramsnæs 


Hvalsø 

Lejre 

Greve 

Ramsø 

Solrød 

Køge Bugt 

Skovbo 

Køge 

Vallø 

1:300.000 

Større offentlige institutioner 


Station på Køgebugtbanen samt Trekroner Station 


34 Trafik


Del 2 

Trafik 

Kollektiv Trafik 

Vejtrafik 

Trafikstier 

Trafikhavne 


36 Trafik



Trafik 

Kapitel 2 handler om trafik i Roskilde Amt. Det vil sige 

kollektiv såvel som individuel trafik, samt trafikken på 

Københavns Lufthavn, Roskilde og Køge Havn. 

Hvor skal der ske forbedringer af trafiksystemet og hvilke 

midler skal der anvendes? 

For den kollektive trafiks vedkommende er det i Kollektiv 

Trafikplan 1998 målsat, 

• at der skal sikres en høj mobilitet for alle befolkningsgrupper 

i samfundet og 

• at transporten foregår på et bæredygtigt grundlag 

Det er herudover amtsrådets mål for den kollektive trafik, 

• at den kollektive trafik skal gøres bedre i hele amtet, 

såvel i byområder som i landområder 

• at togforbindelserne mellem Roskilde Amt, det øvrige 

hovedstadsområde og resten af Danmark skal forbedres, 

• at styrke forbindelserne på tværs i amtet mellem Køge 

Bugt og Roskilde, 

• at styrke jernbaneforbindelsen mellem København 

og Ringsted, således at det tilgodeser pendlerne, 

• at styrke forbindelserne mellem amtets byer. 

Dette skal bl.a. ske ved 

• at prioritere områder med en god kollektiv trafikbetjening 

højt ved fordelingen af det fremtidige boligog 

erhvervsbyggeri, 

• at oprette nye S-busforbindelser, 

• at forbedre eksisterende bus- og togforbindelser, 

• at forbedre betjeningen på Køge-Roskilde-banen og 

• at sikre gode omstigningsmuligheder mellem individuel 

og kollektiv trafik 

For vejtrafikken er det amtets mål 

• at der, under hensyntagen til trafikkens karakter, skal 

ske en ombygning af uheldsbelastede vejkryds og 

vejstrækninger, 

• at der skal gennemføres miljøprioriterede gennemfarter 

i bebyggede områder, 

• at der skal ske en forbedring af belægningen på veje 

og cykelstier, og at vedligeholdelsen af belægningen 

forbedres, 

• at der skal gennemføres trafiksikkerhedskampagner, 

• at der primært lægges vægt på en forebyggelse af trafikuheld 

inden for hovedområderne: Ulykker ved for 

høj hastighed, krydsulykker, spirituskørsel, ulykker 

med cyklister og særligt udsatte grupper, 

• at der skal anlægges cykelstier på strækninger hvor der 

er et sikkerhedsmæssigt og trafikalt behov herfor, og 

• at fremkommeligheden på amtets veje skal forbedres 

under hensyntagen til færdselssikkerhed og trafikøkonomi, 

således at trafikken kan afvikles på en tilfredsstillende 

måde. 


• at der i fornødent omfang etableres og udbygges samkørselspladser, 

• at der etableres omstigningsmuligheder mellem individuel 

og kollektiv trafik, hvor der er behov herfor, 

• at der ved etablering af omstigningsmuligheder lægges 

vægt på at fremme mobiliteten for befolkningen 

i amtets landdistrikter samtidig med at en mere bæredygtig 

transport i såvel landdistrikterne som i de tættere 

befolkede områder sikres, 

• at miljøgener fra trafikken reduceres, 

• at nye vejanlæg skal planlægges og udformes under 

hensyn til naturbeskyttelsesinteresser, 

• at Københavns Lufthavn, Roskilde indgår i det samlede 

trafiksystem, og 

• at Køge Havn udbygges for at forbedre transportmulighederne 

til Østersølandene. 

• at forbedre trafiksikkerheden, således at antallet af 

dræbte og alvorligt tilskadekomne inden 2012 reduceres 

med 40% i forhold til 1997/99 niveauet og 


2.1 Kollektiv Trafik 

Den kollektive trafikstruktur for hovedstadsområdet består 

af radiale forbindelser i byfingrene, tværforbindelser 

mellem byfingrene, regionale forbindelser uden for 

fingerbyen og kollektive trafikterminaler. Terminaler der 

ligger som endestation på radialforbindelserne eller i 

krydsningspunkter mellem radialforbindelser og højklassede 

tværforbindelser, er knudepunktsterminaler. 


2.1.1 

Roskilde Amt vil arbejde for at den kollektive trafik, herunder 

aften- og natbetjeningen og den kollektive trafik på 

tværs af amtet, forbedres. 

2.1.2 

De radiale baner fra København til Roskilde og Køge er 

styrende for køreplankoordineringen sådan at køreplanerne 

for de øvrige kollektive trafikforbindelser så vidt muligt 

tilpasses driften på radialbanerne. 

2.1.3 

Øvrige trafikterminaler og stoppesteder samkørselspladser 

og “parkér og rejs pladser” vurderes i samarbejde med 

de relevante vejmyndigheder med henblik på initiativer 

til forbedringer hvor dette er påkrævet eller ønskeligt. 

Ligeledes vurderes i samarbejde med relevante vejmyndigheder 

hvor der kan gennemføres busprioriteringstiltag, 

dvs. busbaner, bussignaler m.m. for at forbedre bussernes 

fremkommelighed og regularitet. 

Bemærkninger 

Den kollektive trafikstruktur er fastlagt i Kollektiv Trafikplan 

1998 som er udarbejdet af HT i samarbejde med 

DSB og Banestyrelsen. Strukturen fremgår af modstående 

kort. 

I Roskilde Amt består trafikstrukturen af radialbanerne 

København-Køge og København-Roskilde samt tværforbindelserne 

Køge-Roskilde og Roskilde-Hillerød-Hundige/Greve. 

Stationerne i Roskilde, Trekroner, Solrød 

St., Køge, Greve og Hundige er knudepunktsterminaler. 

Herudover er der en række regionale busser og tog, samt 

lokalbusser. 

Med henblik på at styrke den kollektive trafik er amtets 

byudviklingsstrategi snævert knyttet til den kollektive 

trafikstruktur. Byudviklingsstrategiens hovedmål er at 

placere arbejdpladser og boliger hensigtsmæssigt i forhold 

til den kollektive trafik. 

Roskilde Amt vil arbejde for at de regionale erhvervsområder 

i Greve Kommune S-bus betjenes. 

Roskilde Amt vil arbejde for yderligere at forbedre tværforbindelserne 

mellem Køge Bugt og resten af amtet. 

Blandt konkrete muligheder der skal undersøges nærmere 

er: 

• Omlægning af ekspresbussen mellem Trekroner Station, 

Roskilde og Solrød så den får stoppested i Havdrup 

og så den korresponderer bedre med togene på 

Køgebugtbanen, Roskilde-Køge banen og med regionaltogene 

fra Roskilde mod København 

• Om ekspresbussen mellem Solrød og Trekroner kan 

forlænges til en station i Frederikssundsfingeren, 

• Muligheden for at føre flere tog på Køge-Roskilde 

banen helt til København H. 

En forbedret lokal betjening af hele Køge Bugt byområdet 

prioriteres højt. Dette kan eventuelt gøres ved at omlægge 

linie 121 fra Køge til Valby Station der på store 

strækninger forløber parallelt med S-banen, til højere 

grad af lokal betjening med forbindelse til S-stationerne. 

Roskilde Amt vil samarbejde med trafikselskaberne og 

kommunerne om etablering af parkér og rejs pladser i 

overensstemmelse med målene i Kollektiv Trafikplan 

1998. 

Folketinget har vedtaget projekteringslov af 22. maj 

2001. Projekteringsloven bemyndiger Trafikministeren 

til at undersøge og projektere en udvidelse af jernbanekapaciteten 

mellem København H og Ringsted ved anlœg 

af nye jernbanestrœkninger med hertil tilhørende 

anlœg. Der er endvidere planer om et ekstra spor mellem 

Lejre og amtsgrœnsen. 


Retningslinierne er justeret i overensstemmelse med 

Kollektiv Trafikplan 1998. I Kollektiv Trafikplan 1998 

er defineret fire forskellige terminaltyper. Terminalerne 

spiller forskellig rolle i det kollektive trafiksystem. 

Definitionerne i Kollektiv Trafikplan har ikke umiddelbart 

noget at gøre med regionplanernes terminaldefinitioner. 

I den kollektive trafikplan er det målsat at nå 

frem til fælles betegnelser for terminalerne mellem trafikselskaberne, 

Miljø- og Energiministeriet og de regionale 

myndigheder. 

38 Trafik


Isefjord 


Gundsø 

Bramsnæs 


Hvalsø 

Lejre 

Greve 

Ramsø 

Solrød 

Køge Bugt 

Skovbo 

Køge 

Vallø 

1:300.000 

Kollektiv trafikplan 

Arealreservation til ny bane 

Radialbane i "fingerbyområdet" 

Tværbus i "fingerbyområdet" 

Tværbane i "fingerbyområdet" 

Regionalbus udenfor "fingerbyområdet" 

Regionalbane udenfor "fingerbyområdet" 

Terminal i knudepunkt 

Øvrig station i "fingerbyområdet" 

Terminal i kommunecenter 


2.2 Vejtrafik 

Det regionale vejnet består af regionens motorveje og 

landeveje. Det regionale vejnet fremgår af kortet på 

modstående side. 


2.2.1 

Der skal udarbejdes en handlingsplan med henblik på opfyldelse 

af Færdselssikkerhedskommissionens målsætning 

for trafiksikkerhed. I handlingsplanen vil indgå aktuelle 

initiativer på eksisterende veje som gennemførelse 

af miljøprioriterede gennemfarter i bebyggede områder, 

ombygning af vejkryds, forbedring af afmærkning m.v. 

2.2.2 

Det lokale færdselssikkerhedssamarbejde mellem amt 

og kommuner skal fortsat udbygges. 

2.2.3 

Til landeveje bør der almindeligvis ikke etableres nye 

tilslutninger for offentlige og private veje. Nye adgange 

til enkeltejendomme må som hovedregel ikke etableres 

såfremt antallet af overkørsler til vejen derved forøges. 

Udvidet benyttelse af bestående adgange bør ikke tillades 

såfremt dette betyder en forringelse af de trafiksikkerhedsmæssige 

forhold. 

2.2.4 

Ved nyanlæg, herunder ombygning og regulering af eksisterende 

veje, skal antallet af adgange søges reduceret 

mest muligt. 

2.2.5 

Planlægningen af nye vejanlæg samt ombygning og regulering 

af eksisterende veje skal ske under hensyntagen 

til den fremtidige trafikudvikling, herunder den kollektive 

trafik, samt en vurdering af de trafikøkonomiske, sikkerhedsmæssige 

og miljømæssige effekter. Endvidere bør 

der ved etablering af beplantning langs såvel nye som 

bestående veje, skabes smukke og attraktive anlæg der 

er tilpasset omgivelserne og de landskabelige forhold. 

2.2.6 

Ved ombygning og regulering af eksisterende veje skal 

det dokumenteres at støjniveauet i sin helhed ikke forværres, 

men tilstræbes forbedret ved gennemførelse af 

de påtænkte anlæg. 

2.2.7 

For at forbedre trafikafviklingen og undgå kødannelser 

på motorvejene skal der søges etableret elektronisk styring 

af trafikken, eksempelvis på den måde at bilernes hastighed 

og placering i køresporene reguleres ved automatisk 

skiltning i myldretiderne. Vejkapaciteten udnyttes på 

denne måde optimalt i den aktuelle trafiksituation. 

2.2.8 

For at aflaste motorvejene mest muligt skal mulighederne 

for samkørsel forbedres yderligere ved anlæg af nye 

samkørselspladser og udvidelse af de bestående. 

2.2.9 

Af hensyn til turisttrafikken skal der etableres rastepladser 

ved vejene på lokaliteter med attraktive udsigtsforhold 

og/eller ved tilgrænsende naturog fritidsområder 

der er tilgængelige fra rastepladsen. 

2.2.10 

Vandområderne skal beskyttes mod forurening fra det 

udledte overfladevand ved etablering af olieudskillende 

foranstaltninger. 

2.2.11 

Nye vejanlæg skal tilstræbes planlagt og udformet under 

hensyntagen til naturbeskyttelsesinteresser, herunder 

grundvandsbeskyttelse og vandindvindingsinteresser. 

2.2.12 

Der planlægges følgende nyanlæg i planperioden (jf. kortet 

på modstående side): 

A. Tværvej 

B. Forlægning af landevej 504 syd om Ll. Skensved 

C. Forlægning af landevej 523 nord om Osted 

D. Udvidelse af motorvej M11, Holbækmotorvejen, 

fra Roskilde Vest til Hedehusene, til 6 spor 

E. Ombygning og udvidelse af landevej 136 

F. Udvidelse af landevej 138 mellem Roskilde og til 

kørselsrampen ved Solrød Syd 

g. Udvidelse af tilslutningsanlæg nr. 9 og 14 på motorvej 

M11 

H. Anlæg af højklasset vej i Frederikssundsfingeren 

i. Udvidelse af eksisterende tilslutningsanlæg nr. 33 på 

motorvej M20 med østvendte ramper 

J. Forlægning af landevej 524 øst om Borup mellem 

Dalbyvej og Møllevej 

K. Forlægning af landevej 514 syd om Strøby Egede 

m. Anlæg af sydvendte ramper på motorvej M10 ved 

Greve Centervej. 

N. Udvidelse af motorveje M10, Køgebugtmotorvejen 

fra Motorring 4 - Greve Syd, der udbygges med et 

ekstra spor i hver retning. 

40 Trafik


Isefjord 


EGundsø 

H 

A 

Bramsnæs 

g 

g 


D 

Hvalsø 

Lejre 

C 

F 

Greve 

N 

m 

Ramsø 

Solrød 

J 

B 

Køge Bugt 

i 

Skovbo 

Køge 

Vallø 

K 

1:300.000 

Vejstrukturen i Roskilde Amt 

National vej (motorvej) 

Regional vej (landevej) 

Lokal vej (landevej) 

Nyanlæg, motorvej 

Nyanlæg, landevej 

Nyt tilslutningsanlæg 


2.2 Vejtrafik 

Ovenstående rækkefølge er ikke udtryk for en politisk 

prioritering. 

Bemærkninger 

Den trafiksikkerhedsmæssige handlingsplan har som mål 

at antallet af dræbte og alvorligt tilskadekomne i trafikken 

skal reduceres med 40 % inden år 2012 i forhold 

til 1997/99-niveauet. Der er planlagt en række nyanlæg, 

ombygninger og udvidelser af eksisterende veje i planperioden. 

Disse fremgår af omstående kort og retningslinie 

2.2.12. Nyanlæggenes hovedformål er at forbedre 

fremkommeligheden, samt de trafiksikkerheds- og miljømæssige 

forhold. Støjgener fra vejtrafikken er behandlet 

i kap. 5.1. 

Roskilde Amt vil nøje følge udviklingen i belægningsteknologien 

med henblik på at anvende støjdæmpende vejbelægninger 

på særlig følsomme strækninger. 

Efter aftale med Miljø- og Energiministeriet indgår arealreservationen 

til vejforlægningen umiddelbart syd for 

Strøby Egede i regionplanen under forudsætning af at 

vejtilslutningen til landevej 529 rykkes så langt mod 

nordvest, således at landskabsudsigten bevares mod 

sydøst ud over Tryggevælde Ådal og der ved udformningen 

af vejanlægget tages vide hensyn til landskabet 

og ådalens funktion som spredningskorridor. 

Linieføringen er fastlagt med vedtagelsen af Forslag til 

Regionplantillæg nr. 3 til Regionplan 1997 med tilhørende 

VVM-redegørelse og visualisering der dokumenterer 

at vejanlægget opfylder ovennævnte hensyn og krav til 

de landskabsmæssige forhold samt miljø- og naturbekyttelsesinteresserne 

i området. 


Retningslinierne er med få ændringer videreført fra Regionplan 

1997. 

I retningslinierne 2.2.3 og 2.2.12 er hovedlandeveje udgået 

som følge af vejlovsændringen pr. 1. januar 1998 

der har medført at de tidligere hovedlandeveje excl. motorveje 

i Roskilde Amt er blevet omklassificeret til landeveje. 

Den i Regionplan 1997 planlagte udvidelse af landevej 

138 er forlænget til Solrød. Der er indføjet en udvidelse 

af Køgebugtmotorvejen. 

42 Trafik



2.2 Trafikstier 

Trafikstier er cykelstier der anlægges langs landeveje for 

at forbedre trafiksikkerheden samt skabe hensigtsmæssige 

og hurtige cykelveje mellem større byer samt mellem 

boligområder og skoler, arbejdssteder, indkøbscentre, 

fritidsaktiviteter mv. 


2.2.13 

Trafikstier anlægges langs med veje hvor de sikkerhedsmæssige 

hensyn taler for det, samt hvor den geografiske 

placering af boligområder i forhold til skoler, arbejdssteder 

m.v. giver et behov herfor. 

2.2.14 

Cykelstier langs veje udføres med asfaltbelægning og, 

hvor dette er muligt, med græsbeklædt skillerabat mellem 

kørebane og cykelsti. 

2.2.15 

Ved passage af kørebaner skal der etableres fornøden afmærkning 

og, hvor der efter nærmere vurdering er behov 

herfor, supplerende foranstaltninger på kørebanen 

til sikring af passagen ved etablering af støtteheller, vejbelysning 

og hastighedsbegrænsning. 

2.2.16 

I forbindelse med udformningen af nye vejanlæg skal behovet 

for etablering af trafikstier vurderes. 

Bemærkninger 

I den forløbne planperiode er der anlagt trafikstier langs 

landevej 520 fra krydset 509/520 til Uglestrup, langs 

landevej 509 fra Borrevejle til Lyndby og fra Sæby Skole 

til Biltris, langs landevej 526 fra sti- og banebroen til 

Maglehøjgårdsvej og langs landevej 529 fra Hårlev til 

St. Tårnby. 

Trafikstinettet er på visse strækninger sammenfaldende 

med det rekreative stinet, kap. 4.1. Enkelte strækninger 

af det rekreative stinet påregnes således benyttet som 

stiforbindelse mellem trafikstierne og turmålet. Etableringen 

af trafikstier skal koordineres med tilsvarende 

stier i naboamterne, med det rekreative stinet samt med 

kommunernes stinet. 

Anlæg af trafikstien langs landevej 509 mellem Lyndby 

og Sæby skal så vidt muligt koordineres med Fjordstien. 


Trafikstien langs landevej 523 fra Osted til Hvalsø og 

Landevej nr. 522 fra Dyvelslyst til Hvalsø er en ny udpegning. 

I Regionplan 2001 er stiplanen delt i trafikstier og rekreative 

stier. Rekreative stier fremgår af kap. 4.1. 

2.2.17 

For at fremme benyttelsen af cykelstier skal der tilstræbes 

et vedligeholdelsesniveau der på bedst mulig måde 

tilgodeser trafikkens tarv, herunder en forøget renholdelse 

og bedre vedligeholdelse af belægningstilstanden. 

2.2.18 

Der planlægges nyanlæg af trafikstier langs følgende veje 

i planperioden: 

1. Landevej nr. 520 fra Uglestrup til Munkholmbroen 

2. Landevej nr. 509 fra Lyndby til Sæby 2. etape 

3. Landevej nr. 526 fra Maglehøjgårdsvej til Greve 

landsby 

4. Landevej nr. 514 fra Strøby til amtsgrænsen 

5. Landevej nr. 523 fra Osted til Hvalsø 

6. Landevej nr. 522 fra Dyvelslyst til Hvalsø 


prioritering. 

44 Trafik


Isefjord 

Bramsnæs 

2 


Gundsø 

1 


6 

Hvalsø 

Lejre 

3 

Greve 

5 

Ramsø 

Solrød 

Køge Bugt 

Skovbo 

Køge 

Vallø 

4 

1:300.000 

Trafikstier 

Eksisterende sti 

Planlagt sti 


2.2 Trafikhavn - Køge Havn 

Ved en trafikhavn forstås en havn, hvortil/-fra der sejles 

væsentlige mængder gods. I Roskilde Amt er der en trafikhavn, 

nemlig Køge Havn. 


2.2.19 

Den igangværende udvidelse af Køge Havn kan færdiggøres 

i overensstemmelse med udarbejdede lokalplaner. 

Bemærkninger 

Udvidelsen af Køge Havn er blevet aktuel bl.a. i forbindelse 

med de nye muligheder for handel med Østeuropa. 

Køge Havn satser på en type skibe der er specielt velegnet 

til sejlads på Østeuropa. Køge Havn regner på 

grund af valg af skibs- og godstyper ikke med direkte at 

komme i konkurrence med Københavns Havn. 

En del af havneudvidelsen sker ved opfyldning med aske 

fra kulfyrede kraftværker. 

Den igangværende opfyldning og udvidelse af havnen 

forventes at være færdig i 2005. Herudover planlægges 

en opfyldning af den resterende del af Nordhavnsbassinet. 

Det er ikke afklaret hvilke materialer Nordhavnsbassinet 

skal opfyldes med. 

Opfyldning på søterritoriet kræver tilladelse fra Kystdirektoratet. 

Dette gælder også opfyldning i havne. 

Opfyldninger på søterritoriet og i havne er i visse desuden 

tilfælde omfattet af bestemmelserne om Vurdering 

af Virkninger på Miljøet (VVM). Trafikministeriet er 

myndighed ved denne vurdering. Etablering af større 

landanlæg til havneformål kan også i visse tilfælde være 

omfattet af planlovens regler om vurdering af virkningen 

på miljøet (VVM). Her er amtet myndighed. 

Arealer der opfyldes, er landzone. Efterfølgende arealanvendelse 

til byformål kræver fornyet region- og kommuneplanlægning. 

For opfyldningen af Nordhavnsbassinet 

i Køge Havn henvises til retningslinierne for erhvervsbyggeri. 


Retningslinie 2.2.19 er omformuleret, idet opfyldningsarealet 

er udvidet i forhold til Regionplan 1997 og er 

omfattet af flere lokalplaner. 

46 Trafik




Del 3 

Det Åbne Land 

Natur 

Kystområder 

Vandområder 

Jordbrug og råstoffer 

Vandindvinding 

Tekniske anlæg 




Natur 

Kapitel 3.1 handler om amtets naturområder og kulturmiljøer 

set ud fra et naturbeskyttelses- og naturforvaltningssynspunkt. 

Hvilke områder har størst betydning? 

Hvordan beskyttes og forbedres disse områder? Hvilke 

aktiviteter kan der foregå i disse områder ud over 

landbrugsdriften? Og hvorledes fremmes mulighederne 

for friluftslivet uden at forringe naturværdierne? 


• at amtets kulturmiljøer, landskaber og natur skal værnes, 

så den fremtidige udvikling kan ske på et bæredygtigt 

grundlag med respekt for landdistrikternes 

udviklingsmuligheder og befolkningens livsvilkår, 

Roskilde Amtsråd vil gennem naturforvaltning og administration 

af en række love for det åbne land tilstræbe at 

opretholde en stor landskabelig og kulturhistorisk mangfoldighed 

samt en høj artsrigdom (biodiversitet), herunder 

bevare truede og sårbare arter. 

Roskilde Amt vil arbejde for at oplyse og vejlede om natur- 

og kulturværdierne og sikre adgangen til værdifulde 

landskaber og vigtige lokaliteter. 

For at få mest muligt ud af de ressourcer som er til rådighed, 

skal amtets indsats i form af naturpleje, naturgenopretning, 

etablering af stier og publikumsfaciliteter mv. 

prioriteres særligt højt i seks udvalgte områder. 

• at et alsidigt planteog dyreliv opretholdes, og 

• at mulighederne for at opleve naturen, landskabet og 

kulturmiljøet og for at kunne anvende disse i forskning 

og undervisning sikres. 

Dette gøres bl.a. ved at udpege 

• større sammenhængende naturområder og særlige 

forbindelser herimellem, som skal give planter og 

dyr mulighed for at leve i og spredes gennem det 

åbne land, 

• kulturhistorisk og geologisk værdifulde områder og 

• værdifulde egnskarakteristiske landskaber. 


3.1 Plante- og dyreliv 

Interesseområder for planter og dyr består af kerneområder 

og spredningskorridorer. Kerneområder er større 

sammenhængende naturområder af særlig betydning 

for planteog dyrelivet. Spredningskorridorer er økologiske 

forbindelser mellem kerneområder eller mellem 

kerneområder og kysten der giver mulighed for at planter 

og dyr kan leve i og spredes gennem det åbne land. Småbiotoper 

er grøfter, levende hegn, stendiger, markskel, 

gravhøje og andre små udyrkede arealer i landskabet. 


3.1.1 

I kerneområder og spredningskorridorer skal eksisterende 

naturområder bevares. Småbiotoper skal i videst muligt 

omfang søges bevaret. 

3.1.2 

Gennem aftaler med lodsejerne skal skov- og landbrugsdrift 

i kerneområder og spredningskorridorer søges opretholdt 

på en sådan måde, at et alsidigt planteog dyreliv 

tilgodeses. 

3.1.3 

For at give planter og dyr bedst mulige livsbetingelser 

skal naturindholdet i kerneområder og spredningskorridorer 

forbedres gennem naturpleje og -genopretning. 

3.1.4 

Vandindvindingen i kerneområder og spredningskorridorer 

skal på længere sigt tilrettelægges, så vandmængden 

i vandløb og vådområder er tilstrækkelig til at sikre 

et karakteristisk planteog dyreliv (jf. retningslinierne 

for vandindvinding kap. 3.5). 

3.1.5 

I de enkelte tilfælde hvor der i regionplanen er fastlagt 

tekniske eller rekreative anlæg i kerneområder og spredningskorridorer, 

skal anlæggene indpasses under videst 

mulig hensyntagen til beskyttelsesinteresserne for planter 

og dyr. Der kan ikke etableres overnatningsanlæg 

inden for udpegede kerneområder. 

3.1.6 

Udnyttelse af de kystnære havområder til f.eks. råstofgravning 

og havdambrug skal afvejes med beskyttelsesinteresser 

for planter og dyr (jf. retningslinierne for vandområder 

3.3.28 og 3.3.29). 

3.1.7 

Rekreativ anvendelse og færdsel skal reguleres hvis sårbart 

planteog dyreliv i værdifulde naturområder er truet 

heraf. 

3.1.8 

Ved administration af naturbeskyttelsesloven skal tilstræbes 

at opretholde en stor biologisk mangfoldighed, 

specielt at bevare truede og sårbare arter. 

3.1.9 

Der må i EF-fuglebeskyttelsesområder og EF-habitatområder 

ikke udlægges nye arealer til byzone eller til sommerhusområde. 

3.1.10 


ikke planlægges nye større vejanlæg eller sideanlæg 

i form af servicestationer, materielpladser, rastepladser 

og lignende. 

3.1.11 


ikke planlægges nye eller væsentlige udvidelser af 

andre trafikanlæg og tekniske anlæg og lignende, f.eks. 

lufthavne, flyvepladser, jernbaner, havne, opfyldninger 

på søterritoriet, luftledningsanlæg, vindmølleklynger og 

-parker , losseplads og anlæg for deponering. 

3.1.12 


ikke udlægges nye områder til råstofindvinding på 

land. 

3.1.13 

Uanset bestemmelser i ovenstående retningslinier 

3.1.9-3.1.12 kan der dog i EF-fuglebeskyttelsesområder 

og EF-habitatområder planlægges for foranstaltninger 

som vil medføre forbedringer af naturforholdene i det 

berørte område. 

Bemærkninger 

Kerneområderne består især af store skove, søer og havområder. 

De fleste sprednings-korridorer udgøres af 

vandløb og deres omgivelser. De består især af landbrugsarealer 

med varierende indhold af småbiotoper. 

EF-fuglebeskyttelsesområderne og EF-habitatområderne 

indgår i interesseområderne for planteog dyrelivet. 

52 Det åbne land - Natur


Isefjord 


Gundsø 

Bramsnæs 


Hvalsø 

Lejre 

Greve 

Ramsø 

Solrød 

Køge Bugt 

Skovbo 

Køge 

Vallø 

1:300.000 

Interesseområder for planter og dyr 

Kerneområde på land og på søterritorie 

Spredningskorridor 

EF-fuglebeskyttelsesområde 

EF-Habitatområde 


3.1 Plante- og dyreliv 

Områderne fremgår af kortet på modstående side. I henhold 

til Miljø- og Energiministeriets bekendtgørelse nr. 

782 af 1. november 1998 om afgrænsning og administration 

af internationale naturbeskyttelsesområder (EF-fuglebeskyttelsesområder, 

EF-habitatområder og Ramsarområder) 

må der ikke gives tilladelser, dispensationer, 

godkendelser m.v. såfremt dette kan indebære forringelser 

af områdets naturtyper og levested for arterne 

eller kan medføre forstyrrelser der har betydelige konsekvenser 

for de arter som området er udpeget for. 

Inden for interesseområderne for planter og dyr vil amtsrådet 

sikre beskyttelsesværdierne gennem planlægning 

og administration i overensstemmelse med målet for 

retningslinierne. Der bør arbejdes for at skabe nye småbiotoper 

således at der på længere sigt kan etableres 

et vidt forgrenet net af levesteder for planter og dyr. 

Amtsrådet vil i henhold til naturbeskyttelsesloven arbejde 

for at tilstanden i de beskyttede naturområder gennem 

tilsyn og administration søges holdt fri for nye indgreb. 

Eksisterende og kommende støtteordninger indenfor landbruget 

skal søges administreret så de kommer det vilde 

planteog dyreliv til gode. 


Retningslinierne 3.1.1-3.1.7 for interesseområderne for 

planter og dyr er videreført fra Regionplan 1997, med 

en tilføjelse om overnatningsanlæg i retningslinie 

3.1.5.. 

Retningslinierne 3.1.9-3.1.13 er ændret på baggrund af 

Miljø- og Energiministeriets bekendtgørelse nr. 782 af 

1. november 1998 om afgrænsning og administration af 

internationale naturbeskyttelsesområder (EF-fuglebeskyttelsesområder, 

EF-habitatområder og Ramsarområder) 

Retningslinierne for lavbundsarealer er flyttet til et selvstændigt 

afsnit (jf. retningslinie 3.1.15 - 3.1.18). 




3.1 Lavbundsarealer 

Lavbundsarealer er typisk kunstigt afvandede eller drænede 

arealer der tidligere var våde enge, moser, lavvandede 

søer og fjordarealer som ved sænkning af vandstanden 

er indvundet som landbrugsareal. For lavbundsarealer 

der er potentielt egnede som vådområder, kan der 

søges forskellige former for økonomisk erstatning for 

genopretning af vådområder i henhold til Vandmiljøplan 

II (VMPII) eller til miljøvenlig jordbrugsdrift. 


3.1.15 

Lavbundsarealer bør så vidt muligt friholdes for byggeri 

og anlæg, f.eks. anlæg af veje, opstilling af vindmøller 

eller nedgravning af rør og kabler som kan vanskeliggøre 

en eventuel senere naturgenopretning. Det gælder dog 

ikke for bygninger og anlæg, herunder anlæg af markveje 

der er nødvendige for den jordbrugsmæssige drift. 

3.1.16 

I lavbundsarealer der er potentielt egnede som vådområder, 

kan der ikke meddeles landzonetilladelse indenfor 

områderne til byggeri, anlæg m.v. som kan forhindre 

at det naturlige vandstandsniveau kan genskabes. 

3.1.17 

Ved vurdering af konkrete projektforslag om genopretning 

af vådområder skal det sikres at projektet ikke strider 

mod vandindvindings-, landskabelige interesser og/ 

eller eksisterende og planlagte tekniske anlæg. 

3.1.18 

For konkrete VMPII projekter på lavbundsarealer, der 

samtidig er udpeget som nationalt beskyttelsesområde 

eller ligger i tilknytning hertil, skal der i forbindelse med 

forundersøgelsen gennemføres en konsekvensvurdering 

for de arter og naturtyper området er udpeget for, jf. § 6 

i Miljø- og Energiministeriets bekendtgørelse nr. 782 af 

1. november 1998 om afgrænsning og administration af 

internationale naturbeskyttelsesområder. Vurderes projektet 

væsentligt at påvirke de arter og naturtyper området 

er udpeget for, kan projektet som udgangspunkt ikke 

gennemføres. 

Bemærkninger 

Lavbundsarealer er typisk kunstigt afvandede eller drænede 

arealer som tidligere var enge, moser, lavvandede 

søer og fjordarealer. Retningslinie 3.1.16 indeholder ikke 

noget absolut forbud mod byggeri eller anlæg på lavbundsarealer, 

men er alene et krav om at ved planlægning 

af byggeri og anlæg der berører lavbundsarealer, 

sikres at mulighederne for naturgenopretning vurderes. 

Opførelse af erhvervsmæssigt nødvendige bygninger for 

landbruget kræver i de fleste tilfælde ikke landzonetilladelse 

og er således ikke omfattet af retningslinie 3.1.16. 

De lavbundsarealer der er også er udpeget som lavbundsarealer 

der er potentielt egnet som vådområder, er samtidig 

udpeget som særligt følsomme landbrugsområder 

(SFL-områder) i henhold til bekendtgørelse nr. 193 af 

26. marts 1999 om tilskud til miljøvenlige jordbrugsforanstaltninger. 

Retningslinierne for lavbundsarealer der er potentielle 

som vådområder, omfatter opførelse af beboelse bolig- 

og erhvervsbebyggelse som ikke er erhvervsmæssigt 

nødvendigt til jordbruget, herunder beboelses- og driftsbygninger 

uden tilknytning til eksisterende landbrugsbebyggelse 

samt væsentlige ombygninger af overflødiggjorte 

driftsbygninger til ikke-jordbrugsmæssige formål. 

Endvidere omfatter retningslinierne vindmøller, antennemaster 

og lignende. 

Amtet vurderer i det aktuelle tilfælde hvorvidt konkrete 

byggeog anlægsarbejder vil kunne forhindre at det naturlige 

vandstandsniveau kan genskabes og dermed er 

omfattet af bestemmelsen. 

Retningslinierne omfatter ikke udstykninger i forbindelse 

med magelæg, arronderinger m.v. af landbrugsejendomme. 

Det er ikke muligt generelt at vurdere hvorvidt etablering 

af vådområder vil stride mod vandindvindings-, 

landskabelige interesser, skovrejsningsplanlægningen 

og/eller tekniske anlæg. Disse forhold vurderes i det 

enkelte tilfælde. 


Lavbundsarealer er nyt som selvstændigt afsnit i regionplanen. 

Retningslinie 3.1.15 er uændret, men har hidtil 

været placeret i tilknytning til retningslinierne for planteog 

dyreliv. 

Retningslinierne for lavbundsarealer der er potentielt 

egnede som vådområder er bortset fra en redaktionel 

tilføjelse til 3.1.17, videreført uændret fra Regionplantillæg 

nr. 2 til Regionplan 1997. 



Isefjord 


Gundsø 

Bramsnæs 


Hvalsø 

Lejre 

Greve 

Ramsø 

Solrød 

Køge Bugt 

Skovbo 

Køge 

Vallø 

1:300.000 

Lavbundsarealer 

Lavbundsarealer der er potentielt egnede som vådområder 

Lavbundsarealer 


3.1 Geologi 

De geologiske interesseområder omfatter dels større områder 

og dels enkeltlokaliteter. Større geologiske interesseområder 

er landskaber hvis nutidige udseende viser 

de geologiske processer der har ført til deres dannelse 

og udformning. Enkeltlokaliteter er geologiske interesseområder 

af en ringe arealmæssig udstrækning, f.eks. 

lagfølger. 


3.1.19 

De større geologiske interesseområder skal søges bevaret 

og i nødvendigt omfang plejet på en sådan måde at landskabets 

karakter og dannelsesformer ikke ødelægges eller 

sløres. 

3.1.20 

Bebyggelser, anlæg og beplantning i de større geologiske 

interesseområder skal undgås på steder hvor det vil 

skæmme eller sløre landskabets dannelsesformer, således 

at mulighederne for at opleve, undervise og forske i de 

geologiske processer ikke forringes. 

3.1.21 

Enkeltlokaliteter skal søges sikret mod anlæg og andet 

der vil ødelægge lokaliteten. Lokaliteterne skal om nødvendigt 

plejes. 

3.1.22 

I de enkelte tilfælde hvor der i regionplanen er fastlagt 

tekniske eller rekreative anlæg inden for de geologiske 

interesseområder, skal anlæggene indpasses under videst 

mulig hensyntagen til de markerede beskyttelsesinteresser. 

3.1.23 

Tilgængeligheden til de udpegede interesseområder skal 

søges opretholdt eller forbedret. 

Bemærkninger 

Inden for de geologiske interesseområder vil amtsrådet 

sikre beskyttelsesværdierne gennem planlægning og administration 

i overensstemmelse med målet for retningslinierne. 

Amtsrådet henstiller at der tages videst muligt hensyn 

til geologiske interesser i det åbne land i øvrigt i forbindelse 

med etablering af bebyggelser, tekniske anlæg og 

beplantning. Geologiske enkeltelementer bør i videst 

muligt omfang søges bevaret og plejet. Større vandreblokke 

skal søges bevaret på findestedet. 

Der kræves ikke landzonetilladelse til opførelse af erhvervsmæssigt 

nødvendige bygninger for landbruget, 

skovbrug eller fiskeri i det omfang disse placeres i tilknytning 

til ejendommens hidtidige bebyggelsesarealer. 

Erhvervsmæssigt nødvendige bygninger er således i disse 

tilfælde ikke omfattet af retningslinie 3.1.21. 

Pleje, forbedring af adgangsmulighederne samt formidling 

af de geologiske interesser vil indgå som en del amtets 

indsats på naturforvaltningsområdet. 


Retningslinierne for de geologiske interesseområder er 

videreført uændrede fra Regionplan 1997. 

Geologiske interesseområder, se kortbilag på modstående 

side): 

1. Roskilde Fjord-området 

2. Hvalsø-området 

3. Hedeland 

4. Ølsemagle Revle 

5. Køge Ås 

6. Tryggevælde Ådal 

7. Ejby kystklint 

8. Vintremøller kildekalk 

9. Åstrup kildekalk 

10. Hestehullet 

11. Åsbakke ved Lejre 

12. Profil i Hedeland 

13. Profil ved Karlslunde 

14. Karlstrup Kalkgrav 

15. Kalkgrav ved Skensved Å 

16. Profil i Køge Ås 

17. Grønsandsten Køge Ås 

18. Herfølge Kalkgrav 


prioritering 



Isefjord 

7 

Bramsnæs 

10 


1 

Gundsø 

8 

9 


3 

Hvalsø 

2 

Lejre 

11 

12 

Greve 

Ramsø 

Solrød 

14 

13 

15 

4 

Køge Bugt 

Skovbo 

16 

5 

17 

Køge 

18 

Vallø 

6 

1:300.000 

Geologiske interesseområder 

Større område på land 

Større område på søterritorie 

Enkeltlokalitet 


3.1 Kulturhistorie 

De kulturhistoriske interesseområder: Bevaringsværdige 

kulturmiljøer, Særligt bevaringsværdige kulturmiljøer 

og Andre kulturhistoriske interesseområder er udvalgte 

områder hvor kulturspor og landskab på særlig tydelig 

måde fortæller om tidligere tiders levevilkår, bosætning 

og erhverv. De kulturhistoriske interesser omfatter desuden 

amtets kirker og deres omgivelser. 


Inden for de Særligt bevaringsværdige kulturmiljøer gælder 


3.1.24 

Karakteristiske kulturhistoriske spor og kulturmiljøer 

skal så vidt muligt bevares og i nødvendigt omfang plejes. 

I landsbyerne gælder at byfortætning bør undgås og 

landsbykernens afgrænsning ud mod det åbne land skal 

fastholdes. Udstykning af landbrugsejendomme (nedlagte 

og ikke-nedlagte) og udlægning af jordbrugsparceller 

bør undgås, hvor dette er i modstrid med de kulturhistoriske 

interesser. 

3.1.25 

Byggeri, anlæg, vandindvinding, opstemninger af vandløb 

fjernelse af levende hegn, sten- og jorddiger samt 

andre forhold, der ændrer kultursporenes tilstand, skal 

så vidt muligt undgås eller begrænses, således at mulighederne 

for at opleve, undervise og forske i landskabets 

kulturhistorie ikke forringes. 

Inden for de Bevaringsværdige kulturmiljøer og Andre 

kulturhistoriske interesseområder gælder følgende retningslinier: 

3.1.26 

Karakteristiske kulturhistoriske spor og kulturmiljøer 

bør bevares og i nødvendigt omfang plejes. For landsbyerne 

gælder at landsbykernens afgrænsning ud mod det 

åbne land bør fastholdes. Der bør f.eks. ikke ske udstykning 

af landbrugsejendomme (nedlagte eller ikke-nedlagte) 

eller udlægning af jordbrugsparceller hvor dette er i 

modstrid med væsentlige kulturhistoriske interesser. 

3.1.27 

Byggeri, anlæg, vandindvinding, opstemninger af vandløb 

fjernelse af levende hegn, sten- og jorddiger samt 

andre forhold, der ændrer kultursporenes tilstand, bør 

undgås eller begrænses, således at mulighederne for at 

opleve, undervise og forske i landskabets kulturhistorie 

ikke forringes. 

Generelt for de kulturhistoriske interesseområder gælder 


3.1.28 

Landbrugsanvendelsen skal, evt. gennem aftaler med 

lodsejerne, søges opretholdt for at sikre at kultursporene 

stadig fremstår i sammenhæng med agerbrugslandskabet. 

3.1.29 

Der bør udarbejdes bevarende lokalplaner for bevaringsværdige 

og særligt bevaringsværdige kulturmiljøer. I 

lokalplanerne bør der lægges særlig vægt på bevaring 

af de karakteristiske kulturhistoriske træk som f.eks. 

landskabsstruktur, hegnsstruktur, afgrænsning af landsbykernen 

og traditionel lokal byggeskik. 

3.1.30 

Tekniske og rekreative anlæg skal indpasses under videst 

mulig hensyntagen til de kulturhistoriske interesser i de 

enkelte tilfælde hvor der i regionplanen er fastlagt anlæg 

inden for de kulturhistoriske interesseområder. 

3.1.31 

Arealudlæg og planlægningsaktiviteter skal ske under 

videst mulig hensyn til kulturmiljøinteresser. 

3.1.32 

Tilgængeligheden til de udpegede interesseområder skal 

søges opretholdt eller forbedret. 

For kirkerne og deres omgivelser gælder følgende retningslinie 

i landzone: 

3.1.33 

Inden for de udpegede beskyttelsesområder omkring kirkerne 

kan der ikke plantes skov eller opføres bygninger, 

tekniske anlæg o.l. såfremt det vurderes at kirkernes 

samspil med landskabet eller landsbymiljøet herved 

sløres eller forringes. 

Bemærkninger 

Hensigten med udtrykket “skal så vidt muligt” i retningslinierne 

3.1.24 og 3.1.25 er at give udtryk for at amtet 

har til hensigt at prioritere beskyttelsen af de særligt bevaringsværdige 

kulturmiljøer højt. 

De kulturhistoriske interesser i det åbne land knytter sig 

til såvel kulturmiljøer som elementer og spor. Ved kulturmiljøer 

forstås bl.a. sammenhænge mellem kulturspor 



Isefjord 


Gundsø 

Bramsnæs 


Hvalsø 

Lejre 

Greve 

Ramsø 

Solrød 

Køge Bugt 

Skovbo 

Køge 

Vallø 

1:300.000 

Kulturhistoriske interesseområder 

Bevaringsværdige kulturmiljøer og andre 

kulturhistoriske interesseområder 

Særligt bevaringsværdige kulturmiljøer 

Andre kulturhistoriske 

interesseområder 

Kirkeomgivelser 


3.1 Kulturhistorie 

og landskab (kulturlandskabelige helheder), herregårde, 

landsbykerner, landsbyejerlaug, stationsbyer, husmandsudstykninger, 

vejstrukturer eller dyrkningsjorder med 

diger, levende hegn og alléer. Ved spor og elementer 

forstås bl.a. beskyttede fortidsminder såsom gravhøje 

og sten- og jorddiger samt f.eks. kirkestier, vandmøller, 

fægange, hulveje, gamle broanlæg, vad, gamle jernbaneforløb 

og spor efter tidligere tiders industri. 

Bevaringsværdige og særligt bevaringsværdige kulturmiljøer 

er udpeget på grundlag af en kulturhistorisk undersøgelse 

foretaget i årene 1995 til 1999 og omfatter 

primært perioden 1800 til 1940. 

Andre kulturhistoriske interesseområder omfatter perioden 

fra stenalder til 1940 og udpegningerne er foretaget 

på grundlag af en kulturhistorisk undersøgelse foretaget 

sidst i 1980’erne. Andre kulturhistoriske interesseområder 

svarer til kulturhistorisk interesseområde i Regionplan 

1997. 

Landsbyer er samlede bebyggelser fra før år 1800, som 

består af mere end 3 gårde eller 6 huse og har under 

1000 indbyggere. 

Der kræves ikke landzonetilladelse til opførelse af erhvervsmæssigt 

nødvendige bygninger for landbrug, skovbrug 

eller fiskeri i det omfang disse placeres i tilknytning 

til ejendommens hidtidige bebyggelsesarealer. Erhvervsmæssigt 

nødvendige bygninger er således i disse tilfælde 

ikke omfattet af retningslinierne 3.1.29 og 3.1.33. 

Inden for de kulturhistoriske interesseområder vil amtsrådet 

sikre de kulturhistoriske værdier gennem planlægning 

og administration i henhold til målet med retningslinierne. 

I det åbne land i øvrigt skal fredede og beskyttede kulturspor 

i henhold til naturbeskyttelsesloven bevares og om 

nødvendigt plejes. Kulturspor som ikke er beskyttet gennem 

naturbeskyttelsesloven, såsom visse fortidsmindetyper, 

alléer, levende hegn, bebyggelsesmiljøer m.m., 

skal søges bevaret. Naturpleje, forbedring af adgangsmulighederne 

samt formidling af de kulturhistoriske interesser 

vil indgå i amtets indsats på naturforvaltningsområdet. 

Det skal præciseres at beskyttelsesområder omkring kirkerne 

ikke er det samme som kirkeomgivelsesfredninger 

eller som de i naturbeskyttelseslovens §19 fastsatte 300 

meters beskyttelseszoner omkring kirker. Beskyttelsesområderne 

omfatter den del af det omgivende landskab, 

hvor kirken opleves som et markant/dominerende element 

og er af væsentlig betydning for landskabsbilledet 

i området. Arealerne har normalt landzonestatus og er i 

overvejende grad opdyrkede. Inden for beskyttelsesområdet 

kan der findes fritliggende gårde og småklynger af 

huse, men der er ingen større samlede bebyggelser. 

Amtet har i samarbejde med amtets museer i årene 1995- 

2000 foretaget en ny gennemgang og vurdering af de bevaringsinteresser 

der knytter sig til dele af nyere tids kulturhistorie. 

Denne gennemgang har dannet baggrund for 

justeringen af retningslinierne for de kulturhistoriske interesser. 

Resultatet af gennemgangen fremgår af den kulturhistoriske 

redegørelse, “Særligt bevaringsværdige 

kulturmiljøer i Roskilde Amt”, der er udsendt i 2000. 

Som forløber for denne redegørelse er der desuden udsendt 

en samling af eksempler på bevaringsværdige kulturspor: 

“Et hegn er et tegn - eksempler på bevaringsværdige 

kulturspor”. Eksempelsamlingen er udarbejdet 

af museerne og udsendt i 1997. 

I samarbejde med de kulturhistoriske museer har amtet 

i perioden 1998 til 1999 gennemført en omfattende kulturhistorisk 

gravhøjsundersøgelse. Undersøgelsen omhandler 

en registrering og vurdering af 447 gravhøje, 

269 i agerlandet og 178 i skov. Hver høj er registreret 

og vurderet ud fra rene kulturhistoriske kriterier som 

datering/sjældenhed, bevaringstilstand, sammenhæng 

til andre høje samt forskningshistorie. Højene er klassificeret 

i meget stor, stor, middel og lille værdi. Klassificeringen 

danner sammen med en botanisk klassificering 

samt landskabelige forhold grundlag for en ny strategi 

for pleje og formidling af gravhøje. 

Amtet har desuden gennemgået kirkerne i amtet med 

henblik på at udpege beskyttelsesområder omkring kirkerne. 

Resultatet af gennemgangen fremgår af redegørelsen 

“Kirkeomgivelser i Roskilde Amt”. Redegørelsen 

blev udsendt i starten af 2001 og har dannet grundlaget 

for retningslinie 3.1.33 samt de udpegninger af beskyttelsesområder 

omkring kirkerne der fremgår af kortbilaget 

“Interesseområder for kulturhistorie”. 

Omkring kirker, der ikke umiddelbart opleves i direkte 

sammenhæng med landskabet, f.eks. fordi de er omgivet 

af byområde, er der ikke udpeget beskyttelsesområde. 

Disse kirker er omfattet af de generelle regionplanretningslinier 

for naturbeskyttelse. 



Roskilde Amtsråd vil i den kommende planperiode arbejde 

for at der i fortsættelse af afrapporteringen “Særligt 

bevaringsværdige kulturmiljøer i Roskilde Amt” udarbejdes 

en rapport over “Bevaringsværdige kulturmiljøer 

i Roskilde Amt” samt en redegørelse for nyere tids 

enkeltspor og kulturhistoriske temaer vedrørende eksempelvis 

forsvarsanlæg som Tunestillingen. Desuden overvejer 

amtet at revurdere og opdatere det materiale der 

ligger til grund for udpegningen af “Andre kulturhistoriske 

interesseområder”. 


Retningslinierne om landsbyer og jordbrugsparceller er 

flyttet til afsnittet om Boligbyggeri og er omformuleret. 

Det samme gælder bemærkningerne til disse retningslinier. 

Det skal dog her anføres at ved jordbrugsparceller 

forstås arealer til boligformål kombineret med hobbypræget 

dyrkning og husdyrhold. Jordbrugsparceller er 

mellem 0,5 og 1 ha store. 

I retningslinierne for de kulturhistoriske interesseområder 

er der foretaget visse justeringer af hensyn til tilpasningen 

af de nye udpegninger der er foretaget, jf. ovenenstående. 


3.1 Værdifulde Landskaber 

Amtet har foretaget er inddeling af landskabet i 3 zoner: 

Særligt værdifulde landskaber, værdifulde landskaber og 

åbne landskaber generelt. Der fastsættes kun retningslinier 

for de to førstnævnte. 


For Særligt værdifulde landskaber gælder følgende retningslinier: 

3.1.34 

De egnskarakteristiske landskabstræk og markante landskabselementer 

bør bevares og i nødvendigt omfang plejes. 

3.1.35 

Særlige landskabselementer af naturmæssig og kulturhistorisk 

art bør bevares og værdifulde udsigtsmuligheder 

holdes åbne. 

3.1.36 

Den landbrugsmæssige anvendelse skal søges opretholdt. 

3.1.37 

Områderne skal friholdes for nye bebyggelser til ikkejordbrugsmæssige 

formål. 

3.1.38 

Etablering af råstofgrave og større tekniske anlæg samt 

udvidelse af eksisterende bysamfund kan kun undtagelsesvis 

ske inden for disse områder, og kun såfremt vægtige 

samfundsmæssige hensyn taler herfor. Der skal ved 

placering og udformning tages vidtgående hensyn til de 

landskabelige værdier. 

3.1.39 

Nye større friluftsanlæg og større overnatningsanlæg kan 

normalt ikke placeres i disse områder. 

3.1.40 

Dominerende eksisterende industrianlæg og byrande 

samt tekniske og rekreative anlæg bør afskærmes under 

hensyntagen til de karakteristiske landskabstræk. 

For Værdifulde landskaber gælder følgende retningslinier: 

3.1.41 

Egnskarakteristiske landskabstræk og markante landskabselementer 

bør bevares. 

3.1.42 

Områderne bør friholdes for nye selvstændige byog 

sommerhusområder. 

3.1.43 

Etablering af råstofgrave, tekniske og rekreative anlæg 

samt udvidelse af eksisterende bysamfund kan ske såfremt 

det efter en nøje vurdering findes velbegrundet, 

og såfremt det sker på baggrund af forudgående planlægningsmæssige 

overvejelser. Placering og udformning 

skal foretages så de landskabelige værdier påvirkes 

mindst muligt. 

Bemærkninger 

„Særligt værdifulde landskaber“ er de områder der har 

allerstørst betydning for oplevelsen af det åbne land i 

Roskilde Amt og den egn området ligger i. Disse landskaber 

fremtræder stort set upåvirkede af større tekniske 

anlæg, råstofgravning og byudvikling. Til de særligt 

værdifulde landskaber hører amtets fjordlandskaber 

og fredede områder. 

„Værdifulde landskaber“ er egnskarakteristiske områder 

med stort oplevelsesindhold. De værdifulde landskaber 

er generelt relativt upåvirkede af tekniske anlæg, råstofgravning 

og byudvikling. De ubebyggede kiler mellem 

kysten og baglandet danner kontrast til de store byog 

sommerhusområder og giver mulighed for naturoplevelser 

nær boligen. Kilerne er udpeget som værdifulde 

landskaber og i visse tilfælde som særligt værdifulde 

landskaber. Se endvidere kap. 4.1. 

„Åbne landskaber“ er generelt områder uden stærke 

karaktertræk eller helhedspræg. Det kan også være landskaber 

domineret af byudvikling, større tekniske anlæg 

eller råstofgravning. Inden for disse landskaber kan der 

forekomme markante landskabselementer af oplevelsesmæssig 

værdi. 

Ved større tekniske anlæg forstås større veje, højspændingsledninger, 

affaldsanlæg mv. Ved større friluftsanlæg 

forstås sportspladser og rideanlæg, motor- og skydebaner, 

forlystelsesparker, lystbådehavne o.l. Ved større 

overnatningsanlæg forstås sommerhusområder, feriecentre, 

kolonihaver, campingpladser samt hoteller 

o.l. der ikke kan indrettes i eksisterende bygninger. 

Ved særlige landskabselementer af naturmæssig eller 

kulturhistorisk art forstås markante terrænformer, vådområder, 

markante skovbryn, alléer og levende hegn, 



Isefjord 

Bramsnøs 


Gundsø 


Hvalsø 

Lejre 

Greve 

Ramsø 

Solrød 

Køge 

Køge Bugt 

Skovbo 

Vallø 

1:300.000 

Landskabelige interesseområder 

Særligt værdifuldt landskab 

Særligt værdifuldt landskab, Roskilde Fjord og Isefjord 

Værdifuldt landskab 


3.1 Værdifulde Landskaber 

stendiger samt arkitektonisk og kulturhistorisk værdifulde 

bebyggelser og anlæg. 

Inden for de landskabelige interesseområder vil HUR 

sikre landskabsværdierne gennem planlægning og administration 

i henhold til målet med retningslinierne. 

Amtet vil arbejde for at områder der synsmæssigt og 

støjmæssigt er uforstyrrede af byudvikling og større 

tekniske og rekreative anlæg, så vidt muligt friholdes 

for større anlæg. 

Amtet vil i øvrigt arbejde for at det åbne land bevares 

som et jordbrugspræget landskab der søges friholdt for 

ny spredt bebyggelse til ikke-jordbrugsmæssige formål. 

Markante landskabselementer vil blive søgt bevaret. 

Amtet henstiller at bebyggelse, tekniske anlæg, råstofgrave, 

affaldsanlæg og rekreative anlæg placeres og 

udformes under størst mulig hensyntagen til oplevelsen 

af det omgivende landskab - såvel hvad angår de visuelle 

som de støjmæssige forhold. 

Amtet vil arbejde for at sikre og forbedre offentlige adgangsmuligheder 

til de landskabelige interesseområder. 


Retningslinierne og udpegningerne af de landskabelige 

interesseområder er stort set videreført uændret fra Regionplan 

1997. Der er foretaget enkelte justeringer 

af retningslinierne. 




3.1 Naturforvaltning 

Naturforvaltning betegner amtets praktiske indsats for at 

føre regionplanens mål og retningslinier vedr. natur og 

friluftsliv samt naturbeskyttelseslovens bestemmelser ud 

i livet. I en række udvalgte indsatsområder vil amtet gøre 

en særlig indsats for naturen og friluftslivet gennem 

planlægning, naturforvaltning og administration af visse 

tilladelser og støtteordninger. 


3.1.44 

Inden for følgende indsatsområder vil amtet prioritere 

sin naturforvaltningsindsats særligt højt: 


2. Lejre-Hvalsø-området 

3. Ramsødalen-Karlstrup-området 

4. Køge Ås og Å 

5. Vallø-Tryggevælde Ådal-området 

6. Gundsø-området 


prioritering. 

3.1.45 

For hvert af de seks indsatsområder vil der inden for 

planperioden blive udarbejdet en områdeplan der fastlægger 

rammerne for amtets indsats inden for planlægning, 

naturforvaltning og amtets administration af jordbrugsstøtteordninger 

m.v. 

3.1.46 

Amtet vil prioritere nye fredningssager indenfor de udvalgte 

områder højt. 

3.1.47 

Amtets områdeplanlægning og handlingsorienterede indsats 

inden for indsatsområderne for naturforvaltning vil 

foregå ud fra en helhedsbetragtning der inddrager natur - 

og miljøbeskyttelsesinteresser, kulturhistoriske interesser 

samt forholdene for friluftsliv og turisme. 

3.1.48 

Størstedelen af ressourcerne til naturforvaltning skal for 

planperioden som helhed bruges inden for indsatsområderne. 

Bemærkninger 

Naturforvaltning omfatter naturovervågning, tilsyn med 

fredede arealer, fortidsminder og beskyttede naturområder, 

rejsning af nye fredningssager, naturpleje, herunder 

pleje af geologiske og kulturhistoriske elementer, 

naturgenopretning, etablering og vejvisning af stier og 

publikumsfaciliteter, arealopkøb samt information og 

formidling af oplevelses- og aktivitetsmuligheder. 

Ved naturovervågning følges udviklingen i amtets naturområder 

gennem regelmæssige optællinger af karakteristiske 

bestande af planter og dyr. Hvis udviklingen går 

i den forkerte retning, kan der iværksættes naturpleje 

som eksempelvis oprensning af vandhuller eller etablering 

af græsning. 

Hvis tilsynet med de fredede områder viser at tilstanden 

på arealerne ikke lever op til fredningsbestemmelserne, 

kan naturpleje ligeledes bøde herpå. Det kan eksempelvis 

dreje sig om beskæring eller genplantning af alléer 

eller trærydning for at åbne tilgroede udsigter eller geologiske 

formationer. 

Ved naturgenopretning kan livsbetingelserne for udryddelsestruede 

planter og dyr forbedres, og vigtige kulturhistoriske 

landskabstræk kan genskabes. Det kan for 

eksempel dreje sig om retablering af søer og vandløb 

eller gravning af nye vandhuller. 

Amterne administrerer en række jordbrugsstøtteordninger, 

f.eks. MVJ-ordningen, (MiljøVenlig Jordbrugsdrift), 

som har til formål at tilgodese naturog miljøinteresser. 

Støtteordningerne tilstræber at skabe og opretholde 

gode vilkår for planteog dyrelivet på vedvarende græsningsarealer 

samt at mindske ud- og nedsivning af næringsstoffer 

og bekæmpelsesmidler til vandløb og til 

grundvand. Amtet har gennem sin udpegning af støtteberettigede 

arealer og sin administration mulighed for 

at målrette og koordinere indsatsen, således at naturog 

miljøinteresserne tilgodeses maximalt. 

Områdeplaner for de seks indsatsområder vil blive udarbejdet 

inden for planperioden. Den rekreative stiplan 

(se kap. 4.1) indgår som en del af grundlaget for områdeplanlægningen. 

Ud over vandre- og cykelstier vurderes 

muligheden for at indpasse andre stityper (ridestier, handicapvenlige 

stier o.lign.) i forbindelse med områdeplanlægningen. 



Isefjord 

Bramsnæs 


1 

6 

Gundsø 


Hvalsø 

2 

Lejre 

Greve 

Ramsø 

3 

Solrød 

Køge Bugt 

Skovbo 

4 

Køge 

Vallø 

5 

1:300.000 

Indsatsområder for naturforvaltning 

Indsatsområde for naturforvaltning 


3.1 Naturforvaltning 

Amtet har udarbejdet og vedtaget en områdeplan for Køge 

Ås og Å, og en realisering af planen er iværksat. Områdeplanerne 

for Roskilde Fjord-området og Ramsødalen-Karlstrup-området 

er under udarbejdelse og forventes 

færdigudarbejdet i 2000. Inden for indsatsområdet 

Ramsødalen-Karlstrup er der rejst fredningsforslag 

for en del af indsatsområdet. Der er ikke taget stilling 

til rækkefølgen for de øvrige områdeplaner. Planlægning 

og realisering af planerne vil blive gen-nemført i 

samarbejde med kommuner, Det grønne Råd i amtet, 

jordbrugs- og friluftsorganisationer, museer og foreninger 

samt berørte lodsejere. Prioriteringen af områdeplanernes 

praktiske gennemførelse vil afhænge af realiseringsmulighederne 

samt af en afvejning mellem behovet 

for indsatsen og de økonomiske ressourcer. Indtil områdeplanerne 

foreligger, vil højt prioriterede enkeltprojekter 

kunne iværksættes inden for indsatsområderne. 

Vægtningen af indsatsen for de forskellige beskyttelsesog 

benyttelsesinteresser inden for det enkelte indsatsområde 

vil løbende blive prioriteret på baggrund af 

regionplanens målsætninger samt behov og muligheder 

i det konkrete indsatsområde. Også udenfor de udpegede 

indsatsområder vil der kunne bruges ressourcer til 

sikring og forbedring af vigtige biotoper for truede plante- 

og dyrearter, særlige kulturhistoriske og oplevelsesmæssige 

værdier, stier, publikumsfaciliteter, information 

m.m. 


Retningslinierne for indsatsområderne for naturforvaltning 

er videreført fra Regionplan 1997 med enkelte redaktionelle 

ændringer. 

Udpegningen af indsatsområderne er videreført fra Regionplan 

1997 med en enkelt ændring, idet indsatsområde 

6, Gundsø, er udvidet mod Værebro Å i overenstemmelse 

med indsatsområde for turisme og friluftsliv. 






Kystområder 

Kapitel 3.2 handler om amtets kystlandskaber langs Køge 

Bugt, ved Roskilde Fjord og ved Isefjord. Hvordan 

kan den fremtidige udvikling finde sted i disse områder? 

Og hvilke hensyn skal der tages? 


• at kystlandskaberne skal beskyttes til gavn for kystmiljøet 

og til glæde for amtets befolkning og turister. 

Dette skal bl.a. gøres ved, 

• at friholde de sidste åbne kyststrækninger for bebyggelse 

og tekniske anlæg som ikke er afhængige af 

kystnærhed, 

• at sikre, at de anlæg og bebyggelser, som har behov 

for kystnær placering, lokaliseres således at de påvirker 

kystlandskabet mindst muligt, 

• at fastholde sommerhusområderne til ferieformål, og 

• at forbedre offentlighedens adgang til kysterne. 


3.2 Kystområder 

I kystområderne er udlagt en særlig planlægningszone. 

Denne kystnærhedszone omfatter samtlige landzoneområder 

og sommerhusområder indenfor en afstand af 3 

km fra kysten. 


3.2.1 

De ubebyggede kystlandskaber som er afgrænset på bilagskortet 

i 1:100.000, skal friholdes for ny byudvikling 

samt nye større tekniske anlæg og ferie-/ fritidsanlæg 

m.m. Arealudlæg til sådanne formål kan herefter kun 

indpasses efter fornyet regionplanlægning, og kun såfremt 

der er en særlig planlægningsmæssig eller funktionel 

begrundelse for en kystnær placering og såfremt 

alternative, ikke kystnære lokaliseringsmuligheder har 

været vurderet og fundet uegnede. 

Fra bestemmelserne gælder følgende undtagelser når 

offentlighedens adgang til kysten ikke derved forringes, 

og placering og udformning af bebyggelser og anlæg 

foretages under størst mulig hensyntagen til landskabsog 

naturinteresserne: 

-Feriecentre, campingpladser, teltpladser, vandrerhjem, 

besøgscentre, golfbaner og lystbådehavne i 

henhold til retningslinierne i Regionplan 2001. 

-Tekniske anlæg i henhold til retningslinierne i Regionplan 

2001. 

3.2.2 

Inden for de planlagte byområder i kystnærhedszonen 

kan der foregå byudvikling i henhold til de regionplanmæssige 

retningslinier og kommunernes rammer for 

lokalplanlægningen. 

3.2.3 

Ved revision af kommuneplanerne skal kommunalbestyrelserne 

gennemgå de allerede vedtagne, men ikke udnyttede 

arealreservationer i kystnærhedszonen og ophæve 

de reservationer der ikke er aktuelle. 

3.2.4 

Nye sommerhusområder må ikke udlægges i kystnærhedszonen, 

og eksisterende sommerhusområder her skal 

fastholdes til ferieformål i henhold til de regionplanmæssige 

retningslinier. Der henvises dog til retningslinie 

1.1.11 vedr. overførsel af 3 sommerhusområder til helårsbeboelse. 

3.2.5 

Der må kun i ganske særlige tilfælde opføres bebyggelse 

og anlæg på land som forudsætter inddragelse af arealer 

på søterritoriet eller særlig kystbeskyttelse. Undtaget 

herfra er trafikhavne og andre overordnede trafik- og 

forsyningsanlæg samt lystbådehavne i henhold til de regionplanmæssige 

retningslinier. Kystsikring skal kunne 

foretages efter en særlig planlægning med vidtgående 

hensyntagen til kystmiljøet og adgangsmulighederne. 

3.2.6 

Offentlighedens adgang til kysten og langs med denne 

skal sikres og udbygges, bl.a. ved etablering af sammenhængende 

kyststier med forbindelse til interesseområder 

for friluftsliv og turisme langs kysten og i baglandet. 

Den rekreative anvendelse og færdsel skal dog reguleres 

hvis den truer sårbart planteog dyreliv i værdifulde 

naturområder. 

3.2.7 

Amtsrådet vil i kystnærhedszonen planlægge og administrere 

i overensstemmelse med de nationale beskyttelsesinteressser 

der ligger bag planlovens og naturbeskyttelseslovens 

bestemmelser om beskyttelse af kystområderne. 

Bemærkninger 

Hensigten med retningslinierne er at begrænse bebyggelse 

og anlæg i kystområderne til det helt nødvendige, 

og at sikre at de anlæg som har behov for kystnær placering, 

lokaliseres således at de påvirker kystlandskabet 

mindst muligt. Derudover er det målet at fastholde 

og forbedre kystområdernes naturog landskabsværdier 

samt frilufts- og turistmæssige ressourcer. 

Kommunerne får i regionplanen mulighed for mindre byudvidelser 

m.m. i kystnærhedszonen, hvor det vurderes 

at være planlægningsmæssigt og funktionelt velbegrundet. 

Endvidere har amtet foreslået i alt 3 sommerhusområder 

i Bramsnæs og Vallø Kommuner overført til byzone 

i overensstemmelse med Miljø- og Energiministeriets 

planer om at udarbejde et landsplandirektiv for 

overførsel af visse sommerhusområder til helårsbeboelse. 

Arealudlægene er nærmere gennemgået i den regionplanmæssige 

redegørelse, samt under emnerne Byudvikling, 

kap. 1.1. samt Turisme og friluftsliv, kap. 4.1. 

Der er sket reduktion af det i regionplanen udpegede 

råstofgraveområde ved Gundsømagle, jf. emnet Råstoffer, 

kap. 3.4. 

74 Det åbne land - Kystområder


Isefjord 


Gundsø 

Bramsnæs 


Hvalsø 

Lejre 

Greve 

Ramsø 

Solrød 

Køge Bugt 

Skovbo 

Køge 

Vallø 

1:300.000 

Kystområder 

Ubebygget kystlandskab 

Planlagt byområde i kystnærhedszone 

Sommerhusområde i kystnærhedszone 

Kystnær del af byzone 

Sommerhusområde, der foreslås overført til helårsbebyggelse 


3.2 Kystområder 

Kommunernes planlægning og administration inden for 

de kystnære dele af byzonerne skal sikre at kystnære bebyggelser 

og anlæg udformes så de tilpasses kystlandskabet. 

Det betyder at virkningen på tilgrænsende områder, 

både miljømæssigt og visuelt, må vurderes. 

Amtsrådet henstiller til kommunerne at undersøge mulighederne 

for at den fremtidige byudvikling i kystområderne 

sker ved fortætning af byerne. 

Mulighederne for at udnytte sommerhusområdernes turistmæssige 

ressourcer bedre bør ligeledes undersøges. 

Nye ferie- og fritidsanlæg skal lokaliseres efter sammenhængende 

turistpolitiske overvejelser, og kun i forbindelse 

med eksisterende bysamfund eller større ferie- og 

fritidsbebyggelser. 

Amtsrådet vil arbejde for at strandkvaliteten forbedres 

gennem sanering og samordning af kystsikringen, herunder 

skabe bedre muligheder for udsyn. Således er amtsrådet 

indstillet på at fjerne jordvolden ved Mosede Fort. 

Med hensyn til badevandskvaliteten henvises til retningslinierne 

3.3.18-3.3.21. 


Retningslinierne er bortset fra overførslen af tre sommerhusområder 

til helårsbeboelse videreført uændrede 

fra Regionplan 1997. Det vil være ønskeligt at der i 

den videre regionplanlægning foretages en detaljeret 

planlægning af de enkelte kyststrækningers fremtidige 

udvikling, anvendelse og beskyttelse. 

Landbrug, skovbrug og fiskeri har fortsat ret til at opføre 

erhvervsmæssigt nødvendige bygninger inden for 

kystnærhedszonen uden tilladelse efter planloven, forudsat 

bygningerne opføres i tilknytning til ejendommens 

hidtidige bebyggelsesareal. Placering uden tilknytning 

til eksisterende bebyggelse kræver som hidtil tilladelse. 

Landzonetilladelse til udstykning, bebyggelser eller ændring 

i anvendelsen af ubebyggede arealer vil kun kunne 

meddeles hvis det ansøgte har helt underordnet betydning 

i forhold til de nationale planlægningsinteresser 

i kystområderne. 

Inddragelse af arealer på søterritoriet eller særlig kystbeskyttelse 

forudsætter tilladelse fra Kystdirektoratet. 

Amtsrådet vil i henhold til planlovens og naturbeskyttelseslovens 

bestemmelser om beskyttelse af kystområderne 

arbejde for følgende: 

- Beskyttelse, pleje og om nødvendigt genopretning 

af værdifulde kystlandskaber og kystnære naturområder. 

- Offentlige opkøb af kystarealer. 

- Sikring af offentlige adgangsmuligheder langs stranden, 

gennem kystkilerne samt til gennemgående markog 

skovveje og veje/-stier i sommerhusområderne 

der giver adgang til kysten, naturområderne og de 

udyrkede, ikke hegnede arealer i kystnærhedszonen. 

76 Det åbne land - Kystområder





Vandområder 

Kapitel 3.3 handler om vandmiljøet i vandløb, søer og 

kystnære havområder. Hvordan skal miljøtilstanden være 

i fremtiden? Hvilke krav stilles der til spildevandsrensningen? 

Og hvordan kan forholdene iøvrigt forbedres? 


• at et naturligt planteog dyreliv skal sikres og genskabes 

i de enkelte vandløb, søer og kystnære områder 

i overensstemmelse med de målsætninger som 

er fastlagt for det enkelte vandområde. 

De fastlagte mål opnås bl.a. ved 

• at forbedre rensningen af spildevand fra bysamfund, 

enkeltejendomme og industrier, 

• at retablere f.eks. tidligere udrettede vandløb og ved 

andre indgreb som kan genskabe naturlige forhold i 

vandløbene, 

• at der sker en generel forøgelse af vandføringen, og 

• at udlægge dyrkningsfrie bræmmer om vandløb og 

søer. 

Det skal endelig tilstræbes at der sker en generel reduktion 

af udledningen af næringssalte til højtprioriterede 

vandløb, søer og havområder. 


3.3 Vandområder 

Vandområderne omfatter vandløb, søer og kystvande. I 

regionplanen fastlægges entydige mål for vandløbs, søers 

og kystvandes kvalitet, anvendelse og beskyttelse. 

I Roskilde Amt kan vandområderne naturligt opdeles i 3 

afstrømningsområder og kystafsnit, Isefjorden, Roskilde 

Fjord og Køge Bugt. 


3.3.1 

Vandløb, søer og kystnære havområder skal sikres de i 

tabel 1A, 1B, 1C, 2A, 3A og 3B angivne målsætninger. 

3.3.2 

Amtets vandområdeplanlægning og handlingsorienterede 

indsats på baggrund af denne vil foregå udfra en helhedsbetragtning 

der inddrager såvel naturog miljøbeskyttelsesinteresser 

som forholdene for turisme og friluftsliv. 

Bemærkninger 

For målsætninger for de enkelte vandløb, søer og kystvande 

henvises til tabellerne bagest i retningsliniedelen. 

Roskilde Fjord, Kattinge Søerne, Svogerslev Sø, Bue Sø, 

Gl. Havdrup Mose og Ramsø Mose samt flere vandløbsstrækninger 

er udlagt som EF-fuglebeskyttelsesområde 

og Roskilde Fjord, Køge Å og lagunen ved Ølsemagle 

Revle er udlagt som EF-habitatområde. 

Administrationen af de nævnte vandområder skal være 

i overensstemmelse med Miljø- og Energiministeriets 

bekendtgørelse om afgrænsning og administration af 

internationale naturbeskyttelsesområder. 

Opfyldelsen af de fastsatte målsætninger betyder at en 

række forskellige krav til vandkvalitet og fysiske forhold 

skal overholdes. Ikke alle disse krav er nærmere omtalt 

i regionplanen, der henvises i stedet til vejledninger 

fra Miljøstyrelsen. 

Opfyldelsen af målsætningen for vandområderne forudsætter 

at kravene opstillet i statens Vandmiljøplan I og 

II fra henholdsvis 1987 og 1998, samt de nødvendige 

tiltag vedr. spildevandsrensning i det åbne land gennemføres 

som planlagt. 


Retningslinierne 3.3.1 og 3.3.2 er med en enkelt redaktionel 

ændring videreført fra Regionplan 1997. 

Målsætningerne og de tilhørende kontrolkrav er for enkelte 

områder ajourført i forhold til Regionplan 1997. 

Ajourføringen skyldes i de fleste tilfælde et øget kendskab 

til de pågældende vandområders muligheder for 

at opnå den oprindeligt planlagte målsætning. Ændringerne 

fremgår under de enkelte typer af vandområder 

- vandløb, søer og kystområder. Begrundelserne for 

ændringerne er nærmere beskrevet i regionplanens redegørelsesdel. 

Målsætningerne for de enkelte vandområder 

fremgår af tabellerne bagest i regionplanen. 

Vandløb 

Vandløbene i Roskilde Amt er målsat efter målsætningssystemet 

der er nærmere beskrevet i redegørelsen. Ved 

opstilling af målsætningerne og de tilhørende kontrolkrav 

er der for de enkelte vandløb taget udgangspunkt 

i de naturgivne forhold, samt de menneskeskabte ændringer 

der er påført de enkelte vandløb, og de praktiske 

muligheder for at tilgodese et alsidigt og naturligt 

planteog dyreliv. 


3.3.3 

Faunaklassen, bedømt efter Dansk VandløbsFauna Indeks 

(DVFI), må ikke være ringere end kravet angivet 

i sektorplankort fra Roskilde Amt. 

3.3.4 

I vandløb med skærpet målsætning skal vedligeholdelsen 

indskrænkes til et minimum, rørlagte strækninger bør 

åbnes og der kan stilles krav til at forholdene skal være 

således at forekomsten af bestemte planteog dyrearter 

muliggøres. Tilledning af spildevand bør helt undgås. 

3.3.5 

I vandløb med skærpet eller generel målsætning skal 

bund- og dybdeforhold tilgodese et varieret planteog 

dyreliv, og der er stillet krav til medianminimumsvandføringen 

jf. tabel 1A, 1B og 1C. Endvidere skal der sikres 

mulighed for fri passage for fisk og smådyr. 

3.3.6 

Rørlagte strækninger i vandløb med generel målsætning 

bør reetableres i et åbent forløb. 

3.3.7 

Udledning til vandløb med lempet målsætning må ikke 

være til hinder for opfyldelse af en planlagt målsætning 

oven for og neden for den pågældende strækning. 

80 Det åbne land - Vandområder


Isefjord 


Gundsø 

Bramsnæs 


Hvalsø 

Lejre 

Greve 

Ramsø 

Solrød 

Køge Bugt 

Skovbo 

Køge 

Vallø 

1:300.000 

Vandområder 

Kystvand, sø eller vandløb 

med skærpet målsætning 


med generel målsætning 

Spildevandsudledning med lempet målsætning 

Vandløb med 

lempet målsætning 


med lempet målsætning 

Erhvervshavn 



3.3.8 

Hvor målsætningen endnu ikke er opfyldt, skal de nødvendige 

forbedringstiltag jf. tabel 1A, 1B og 1C foretages 

hurtigst muligt. 

3.3.9 

De vandkemiske og fysiske forhold i de tre skærpet målsatte 

kilder må ikke forringes. 

Bemærkninger 

I Roskilde Amt er tre grundvandskilder målsat. Kilderne 

er beliggende ved henholdsvis Gl. Lejre, Skovbækken 

og vest for Gevninge Å (nord for Holbækmotorvejen). Alle 

tre er skærpet målsat (A). Den skærpede målsætning 

er begrundet i ønsket om at bevare forekomsten af den 

sjældne fimreorm Crenobia alpina (Dana). 

For vandløbene er kravene til vandkvalitet og fysiske 

forhold i „Vejledning i recipientkvalitetsplanlægning, 

del I“ fra Miljøstyrelsen 1983 gældende. 

De enkelte vandløbs målsætning, krav til faunaklasse 

og medianminimumsvandføring samt nødvendige forbedringstiltag 

for de vandløb der endnu ikke opfylder 

målsætningen, er vist på kortbilag samt i tabellerne 1A, 

1B og 1C. Kravene til minimumsvandføringer er fastsat 

som medianminimumsvandføringer. De fastsatte krav 

forudsætter at vandløbene restaureres ved udlægning af 

sten og gydegrus samt ved udplantning af skyggegivende 

vegetation hvor det i tabellerne 1A, 1B og 1C er anført 

som nødvendige tiltag. Restaureringer skal ske under 

hensyntagen til øvrige naturbeskyttel-sesinteresser. 

I henhold til lov om spildevandsrensning i det åbne 

land er der foretaget en udpegning af de vandområder 

hvor tilledningen af spildevand fra ejendomme i det 

åbne land er medvirkende årsag til at målsætningen i 

vandløb eller nedstrømsliggende vandområder ikke er 

opfyldt. Udpegningen fremgår af kortbilag og er nærmere 

beskrevet i forbindelse med retningslinierne for 

spildevand. 

I udpegningen er der foretaget en opdeling af oplandene 

i to kategorier; oplande udpeget med en 1. prioritet 

og oplande udpeget med en 2. prioritet (se endvidere 

under emnet spildevand). Af hensyn til vurderingen af 

i hvilke 2. prioritetsoplande der skal ske en forbedret 

rensning af spildevandet fra ejendomme i det åbne land, 

er det målet at alle tiltag til opfyldelse af målsætningerne 

skal være gennemført inden udgangen af 2006. 

I overensstemmelse med den statslige udmelding er der 

for hver vandløbsstation der indgår i tilsynet med målsatte 

vandløb, fastlagt en målsætningsklasse svarende 

til den faunaklasse der som minimum skal være opnået 

på stationen, for at målet anses for opfyldt. Samtidig er 

Dansk VandløbsFauna Indeks indført som erstatning 

for det tidligere anvendte Dansk Fauna Indeks. Målsætningsklassen 

for de enkelte vandløbsstationer er fastlagt 

ud fra målsætningen for de enkelte vandløb samt ud fra 

en vurdering af hvilken faunaklasse der optimalt kunne 

opnås, såfremt der ikke var nogen menneskelig påvirkning 

af vandløbskvaliteten. 


Retningslinierne for vandløbene i Roskilde Amt er med 

enkelte ændringer videreført fra Regionplan 1997. 

Retningslinie 3.3.3 er revideret som følge af indførelsen 

af et nyt indeks til bedømmelse af vandløbskvalitet. Retningslinie 

3.3.4 er revideret for i endnu højere grad at 

kunne beskytte de skærpet målsatte vandløb. Retningslinie 

3.3.6 er revideret med henblik på at forbedre tilstanden 

i de generelt målsatte vandløb. Retningslinie 

3.3.8 er revideret som en konsekvens af gennemførelsen 

af lov om spildevandsrensning i det åbne land. Retningslinie 

3.3.9 er justeret som følge af at antallet af skærpet 

målsatte kilder er udvidet fra to til tre. 

Målsætningen for kilden vest for Gevninge Å er ny. Derudover 

er den hidtidige lempede målsætning for Lejre Å 

og del af Gevninge Å ændret til generel. mens målsætningstypen 

for de generelt målsatte vandløb Krogbæk 

samt dele af Langvad Å, Lavringe Å, Syv Bæk, Daruprenden 

og Viby Å er ændret til B1 (gyde- og opvækstområde 

for laksefisk). Ændringerne er sket efter en vurdering 

af indsigelser til planforslaget. 

For et mindre antal vandløbsstationer er der endvidere 

foretaget en justering af den faunaklasse der som minimum 

skal være opnået for at målsætningen anses for opfyldt 

(målsætningsklasse). 

Søer 

Alle de større søer i Roskilde Amt er målsat i overensstemmelse 

med målsætningssystemet. Ved opstilling af 

målsætningerne for de enkelte søer er der taget udgangspunkt 

i de naturgivne forhold, samt de menneskeskabte 

ændringer der er påført de enkelte søer og de praktiske 

muligheder for at sikre et alsidigt og naturligt plante- 

og dyreliv. 




3.3.10 

I søer med skærpet målsætning må tilstanden ikke forringes 

i forhold til den nuværende tilstand. 

3.3.11 

I søer med skærpet eller generel målsætning skal der 

være en undervandsvegetation hvor dybdeudbredelsen 

mindst svarer til gennemsnittet for sommersigtdybden 

(1/5 - 30/9). 

3.3.12 

I søer med generel målsætning skal sigtdybden være 

over 1 meter og fosforkoncentrationen mindre end 100- 

150 mikrogram P/l, begge kontrolkrav målt som sommergennemsnit 

(1/5 - 30/9). Der skal endvidere være en alsidig 

og varieret fiskebestand, uden masseforekomst af 

fredfisk og med et indslag af større rovfisk. Endvidere 

må der ikke forekomme masseopblomstring af blågrønalger. 

I udvalgte søer er der stillet individuelle kontrolkrav 

til fosforindhold og sigtdybde. 

Bemærkninger 

Krav til målsætningerne er udarbejdet på baggrund af 

Miljøstyrelsens vejledning fra 1983 om recipientkvalitetsplanlægning, 

del I. 

Som udgangspunkt er alle naturlige søer over 100 m 2 

tildelt en generel målsætning (B). En oversigt over de 

større målsatte søer er vist i tabel 2A, med angivelse af 

specifikke kontrolkrav i de tilfælde hvor de er fastlagt. 

Der er tilføjet krav til fosforkoncentrationen og sigtdybden 

i Store Kattinge Sø, Lille Kattinge Sø, Svogerslev Sø, 

Bue Sø, Kornerup Sø og Lange Sø. Samtidig er kontrolkravene 

justeret for nogle af de øvrige søer. 

I Roskilde Amt er undersøgt enkelte mindre søer der ikke 

er tildelt specifikke kontrolkrav vedrørende sigtdybde 

og fosforkoncentration. Den nuværende viden om disse 

søer er begrænset til en vurdering af om den generelle 

målsætning er opfyldt. En oversigt over søerne er vist 

i tabel 2A. 

Roskilde Amt vil fortsætte med at undersøge en række 

af de mindre søer i amtet nærmere, og vil herunder prioritere 

hvilke søer der har et særligt behov for styring 

og afvejning af interesser. 


Retningslinierne for søerne i Roskilde Amt er videreført 

fra Regionplan 1997 med en enkelt ændring. 

Retningslinie 3.3.12 er revideret, idet der er tilføjet krav 

om at masseopblomstring af blågrønalger ikke må forekomme. 

Målsætningen for St. Kattinge Sø er ændret fra lempet 

målsætning (C1) til generel målsætning (B) med specifikke 

kontrolkrav til fosforkoncentration og sigtdybde. 

For at St. Kattinge Sø skal kunne opfylde generel målsætning, 

forudsættes en reduktion i fosforbelastningen 

fra såvel renseanlæg som enkeltejendomme i oplandet 

til Kattingesøerne (se endvidete afsnittet om spildevand). 

En reduktion i fosforbelastningen fra oplandet vil samtidig 

betyde en forbedring af tilstanden i de øvrige Kattingesøer. 

Den forventede forbedring afspejles i, at der nu er stillet 

specifikke krav til fosforkoncentration og sigtdybde 

for de øvrige Kattingesøer. 

Kystområder 

Alle kystområder i Roskilde Amt er målsat i overensstemmelse 

med målsætningssystemet. Ved opstilling af 

målsætningerne for de enkelte kystområder er der taget 

udgangspunkt i de naturgivne forhold, samt de menneskeskabte 

ændringer der er påført de enkelte kystområder, 

og de praktiske muligheder for at sikre et alsidigt 

planteog dyreliv. Målsætningerne for amtets kystområder 

er vist i tabel 3A. 


3.3.13 

I Roskilde Fjord stilles i generelt og skærpede målsatte 

områder krav om stabile og sammenhængende bestande 

af ålegræs ned til en dybde på 3,5 meter, en artsrig bundfauna 

og livskraftige bestande af blåmuslinger med en 

stabil biomasse og tilstedeværelse af flere årsklasser, jf. 

tabel 3B. 

3.3.14 

I Isefjorden stilles i generelt og skærpede målsatte områder 

krav om stabile og sammenhængende bestande af ålegræs 

ned til en dybde på 5 meter, en artsrig bundfauna og 

livskraftige bestande af blåmuslinger med en stabil biomasse 

og tilstedeværelse af flere årsklasser, jf tabel 3B. 



3.3.15 

I Køge Bugt stilles i generelt og skærpet målsatte områder 

krav om sammenhængende ålegræsbestande på 

naturlige voksesteder ned til en dybde på 5 m uden dominans 

af fedtmøg. Der skal være en varieret bundfauna 

med indslag af krebsdyr, jf tabel 3B. 

3.3.16 

Der udlægges et nærfelt omkring udløbet fra Bjergmarkens 

Renseanlæg. Badevandskravene skal være overholdt 

uden for nærfeltet. Feltet afgrænses af en 100 m 

bred zone langs kysten. 

3.3.16b 

Der fastsættes vandkvalitetskrav for molybdæn, selen og 

vanadium på henholdsvis 10, 1 og 1 mikrogram/l for 

Køge Bugt. 

3.3.17 

Der udlægges et nærfelt omkring spildevandsudløbene 

fra Sun Chemical A/S, FeF Chemicals A/S, Køge-egnens 

Renseanlæg og CP Kelco ApS. 

Nærfeltets afgrænsning defineres som dér hvor spildevandet 

er fortyndet 100 gange. Der udlægges et nærfelt 

omkring spildevandsudløbet fra Energi 2. Nærfeltets afgrænsning 

defineres som der, hvor spildevandet er fortyndet. 

410 gange. Vandkvalitetskravene for vanadium, 

molybdæn, arsen, chrom og selen skal overholdes ved 

nærfeltsgrænsen. 

Der må ikke inden for nærfeltet forekomme nogen akut 

giftvirkning efter initialfortynding, og der må ikke udenfor 

nærfeltsgrænsen forekomme nogen kronisk giftvirkning. 

For øvrige stoffer skal vandkvalitetskravene overholdes 

efter initialfortynding, jf. Miljøstyrelsens bekendtgørelse 

nr. 921/1996. 

Forudsætningerne for at målsætningerne for Roskilde 

Fjord, Isefjord og Køge Bugt kan overholdes forventes 

at være til stede inden for planperioden på 12 år. 


Retningslinierne for kystområderne i Roskilde Amt er 

ændret i forhold til Regionplan 1997, og enkelte nye 

retningslinier er tilføjet. 

Der udlægges veldefinerede spildevandsnærområder 

for Roskilde Kommunes spildevandsudledning til Roskilde 

Fjord samt Sun Chemical A/S, FeF Chemical A/S, 

Køge Egnens Renseanlæg, CP Kelco ApS samt Energi 

2’s udledning til Køge Bugt. Retningslinierne 3.3.16 og 

3.3.17 er en præcisering af de eksisterende nærfelter. 

Spildevandsnærområderne for øvrige direkte udledninger 

fra Roskilde Amt fjernes. 

De øvrige retningslinier er omformuleret, så det i højere 

grad end hidtil er muligt at dokumentere om målsætningerne 

er opfyldt. 

Kravet til dybdeudbredelse af ålegræs i Roskilde Fjord 

som angivet i Regionplan 1997, skønnes ikke realistisk 

i den kommende planperiode. Derfor er kravet om dybdeudbredelse 

på mere end 4 meter reduceret til 3,5 meter. 

Nye modelbeskrivelser for ålegræs i Isefjorden viser en 

teoretisk dybdeudbredelse på 7 meter. Det skønnes ikke 

realistisk at nå dette mål i den kommende planperiode. 

Målet sættes til 5 meter hvilket stadig er en forbedring 

i forhold til nuværende dybdeudbredelse på 3,5 meter. 

Som følge af den forbedrede miljøtilstand og nye modelbeskrivelser 

for Køge Bugt er retningslinierne for klorofyl 

og ålegræssets udbredelse skærpet. 

Bemærkninger 

I de kystnære vandområder er kravene i recipientkvalitetsplanlægning, 

del II. Kystvande, Miljøstyrelsens 

vejledning fra 1983, gældende. 

Kravene til overvågning af skaldyrsvande og målsætningerne 

er ikke nødvendigvis i overensstemmelse med 

forskrifterne i vejledningen, da nye metoder siden har 

vundet indpas i overvågningsprogrammerne for de kystnære 

områder. 




3.3 Badevand, klapning, dambrug og havbrug 

Badeområder omfatter vandområder som er særligt udlagt 

som badeområder og vandområder som i almindelighed 

anvendes til badning eller andre rekreative aktiviteter 

hvor en direkte kontakt med vandet er tilsigtet eller 

uundgåelig. 

I regionplanen udlægges særlige badeområder ligesom 

badeområdernes kvalitet, anvendelse og beskyttelse 

fastsættes. 


3.3.18 

Kommunerne og amtet skal ved administration af bl.a. 

spildevandsforhold sikre at kvaliteten af badevandet opretholdes 

eller forbedres i overensstemmelse med de 

fastlagte krav i områder der er udlagt til badevand. 

3.3.19 

I særligt udlagte badeområder stilles krav om adgangsforhold, 

parkering og toiletter i tilknytning til badeområderne. 

3.3.20 

I vandområder med skærpet badevandsmålsætning kan 

amtsrådet fastsætte skærpede krav til badevandskvaliteten. 

3.3.21 

Der må ikke forekomme sammenskyllede lag af potentielt 

giftige alger ved badeområder. 

Bemærkninger 

Det er målet, at amtet i fremtiden kan byde på gode badestrande 

med en konstant god vandkvalitet til glæde for 

turisme og friluftsliv. Særligt udlagte badeområder har 

skærpet målsætning (A/A 2 

). De øvrige vandområder, som 

i almindelighed anvendes til badning eller andre rekreative 

aktiviteter, har generel målsætning (B). Ved generelt 

målsatte og skærpet målsatte badeområder skal kvalitetskravene 

i kap. 2 i Miljøministeriets bekendtgørelser om 

badevand og badestrande som minimum overholdes. 


Retningslinierne er uændrende i forhold til Regionplan 

1997. 

Klapning 

Ved klapning forstås dumpning af havbundsmateriale, 

f.eks. fra oprensning eller uddybning af havne og sejlløb. 


3.3.22 

Klapning i fjorde og områder med skærpet målsætning 

vil som hovedregel ikke blive tilladt. 

3.3.23 

Klapning af små mængder med store tidsintervaller kan 

tillades uden udlægning af klapområder med lempet målsætning 

hvis en blivende påvirkning ikke vil finde sted. 

3.3.24 

Uforurenet klapmateriale skal i størst mulig omfang 

nyttiggøres, f.eks. som råstof, kystfodring eller til opfyldning 

af sugehuller. 

3.3.25 

Klapning af forurenet materiale vil som hovedregel ikke 

blive tilladt, dog kan en såkaldt kontrolleret klapning 

tillades hvis en samlet økologisk vurdering taler herfor. 

3.3.26 

Et klapområde med lempet målsætning er etableret på 

positionerne (ED 50) 55° 32,32' N, 12° 21,22' E og 

55° 32,23' N og 12° 21,16' E i Køge Bugt til uforurenet 

materiale fra Hundige og Mosede Havne. 

Bemærkninger 

Det skal ved fremtidige klapninger tilstræbes at mindske 

de økologiske og fiskerimæssige gener mest muligt. 

Det skal endvidere tilstræbes at afstanden mellem opgravningsområdet 

og klappladsen bliver så kort som 

mulig. 


Retningslinierne er videreført fra Regionplan 1997. 

Dambrug og havbrug 

Udledninger fra intensive fiske- og skaldyrsproduktioner 

har ofte en væsentlig indflydelse på den samlede belastning 

af vandløb, søer og kystområder. 

Ved forekomst af sammenskyllede lag af potentielt giftige 

alger forudsættes stranden rengjort af kommunen og/ 

eller, kommunen advarer/udsteder forbud mod badning. 



Isefjord 


Gundsø 

Bramsnæs 


Hvalsø 

Lejre 

Greve 

Ramsø 

Solrød 

Køge Bugt 

Skovbo 

Køge 

Vallø 

1:300.000 

Badevand 2001 

Særligt udlagt badeområde 

Klapområde 


3.3 Badevand, klapning, dambrug og havbrug 


3.3.27 

Ferskvandsdambrug der kræver brug af overfladevand, 

kan ikke etableres i Roskilde Amt. 

3.3.28 

Saltvandsbaseret skaldyrsopdræt kan etableres i Isefjord 

og i Roskilde Fjord, dog kun i områder med god vandudskiftning 

hvor det kan dokumenteres at der ikke sker 

ophobning af slam under bruget. Der tillades ikke fiskeopdræt 

i fjordene og ingen skaldyrsopdræt i områder 

med skærpet målsætning. Tilladelse til saltvandsbaseret 

skaldyrsopdræt skal afvejes i forhold til beskyttelsesinteresserne 

for den naturlige forekomst af planter og 

dyr (jf. retningslinie 3.1.6). 

Miljøstyrelsen har med skrivelse af 27. februar 1996 

henstillet til amterne om ikke at meddele tilladelser til 

etablering af nye havdambrug eller udvidelse af eksisterende. 

Henstillingen er begrundet i at målsætningsrammen 

for kvælstof på i alt 560 t pr år og fosfor på i alt 54 t 

pr år stort set er opbrugt. Der vil således ikke kunne 

etableres havdambrug i Roskilde Amt så længe Miljøstyrelsens 

henstilling af 27. februar 1996 er gældende. 



1997. 

3.3.29 

I Køge Bugt kan havbrug tillades, dog ikke i områder 

med skærpet målsætning. Placering af havbrug skal ske 

mindst 5 km fra land. Havbrug kan kun etableres i områder 

hvor vandudskiftningen er tilstrækkelig hyppig 

til at det kan dokumenteres at der ikke sker ophobning 

af slam under bruget. 

Bemærkninger 

Retningslinierne for dambrug og havbrug skal sikre at 

der ikke sker en øget slamdannelse eller belastning der 

modvirker øvrige tiltag for en nedsættelse af næringssalttilførslen 

til vandområderne. 

Dambrug er en virksomhed på land med en række jordeller 

betonbassiner hvori der opdrættes fisk. Dambrug 

kan give anledning til forurening ved udledning af f.eks. 

foderrester og ophvirvlet slam fra dammene. I havet kan 

indrettes afspærringer, oftest med net eller trådkurve, 

hvori der ligeledes kunstigt opdrættes fisk. Disse kaldes 

havbrug. 

Begrundelsen for forbehold over for ferskvandsdambrug 

er at den intensive vandindvinding i forvejen har reduceret 

vandføringen i amtets vandløb i betydeligt omfang. 

Undtaget fra den generelle regel om dambrug i ferskvand 

er åledambrug baseret på recirkuleret vand og 

mindre ørredklækkerier. 




3.3 Spildevand 

Spildevand er alt vand der afledes fra beboelse, erhvervsvirksomheder 

og bebyggelse i øvrigt samt befæstede arealer. 

Rammerne for de spildevandstekniske foranstaltninger 

er fastlagt med udgangspunkt i opretholdelse eller opnåelse 

af kvaliteten i vandområderne i overensstemmelse 

med de opstillede målsætninger samt hensynet til beskyttelse 

af grundvandet. 

De følgende retningslinier danner udgangspunkt for amtets 

stillingtagen til de kommunale spildevandsplaner. 


3.3.30 

Spildevand fra større og mindre bysamfund, fra industrier 

og enkeltejendomme, samt regnafledning fra større 

befæstede arealer skal renses inden afledning til vandområder 

eller grundvand. 

3.3.31 

Strukturen for behandlingen af spildevand fastlægges af 

kommunerne i samarbejde med amtet. Planlægningen 

skal sikre at de angivne målsætninger for vandområderne 

overholdes/opfyldes og at grundvandet beskyttes. Gennemførelse 

af tiltag skal ske i overensstemmelse med 

fastsatte/aftalte tidsfrister, dog bør de fornødne krav til 

spildevandsrensning for opnåelse af vandområdernes 

målsætninger gennemføres hurtigst muligt. På modstående 

kort er vist den planlagte spildevandsbehandling for 

anlæg > 30 PE indenfor planperioden. 

3.3.32 

I lokal- og kommuneplanlægningen må der ikke udlægges 

arealer til forureningsfølsom anvendelse indenfor 

100 m fra renseanlæg, og nye anlæg må ikke opføres 

nærmere end 100 m fra boliger og anden forureningsfølsom 

arealanvendelse. Eksisterende anlæg der ligger 

nærmere end 100 m fra boliger og anden forureningsfølsom 

arealanvendelse, må ikke udvides kapacitetsmæssigt 

eller renseteknisk uden det kan sandsynliggøres at 

der ikke er væsentlige miljømæssige problemer forbundet 

hermed. 

Bemærkninger 

Det er af afgørende betydning at kommunerne gennem 

udformningen af deres planlægning, herunder spildevandsplanlægningen, 

sikrer at målsætningen for vandområderne 

kan opfyldes - og at dette sker i et tæt samarbejde 

med amtet. Målet er løbende at forbedre eller 

opretholde miljøtilstanden i amtets vandområder. 

Eventuel intensivering af forureningsfølsom arealanvendelse 

i umiddelbar nærhed af renseanlæg er også omfattet 

af retningslinie 3.3.32. 



1997. 

Spildevandsudledninger 

Krav til udledning af spildevand fastsættes ud fra hensynet 

til vandområdernes målsætning samt til beskyttelse 



3.3.33 

For alle nye (eller ændrede) spildevandsudledninger for 

såvel spredt bebyggelse som større udledninger skal det 

sikres at spildevandet som minimum renses til et niveau 

svarende til biologisk rensning evt. med nitrifikation og/ 

eller fosforfjernelse, eller at spildevandet afskæres, opsamles 

eller nedsives hvis muligt (jf. retningslinie 3.3.35 

- 3.3.38). 

3.3.34 

Dræn- og indsivningsmængderne i kloaksystemerne skal 

begrænses mest muligt - som minimum til et niveau svarende 

til max. 50% af spildevandsmængden ved indløb 

til renseanlæg. 

3.3.35 

Spildevandet fra ejendomme i udpegede forureningsfølsomme 

vandområder med en 1. prioritet skal som minimum 

renses til et niveau svarende til den renseklasse der 

er angivet på kortbilaget inden udledning. 

3.3.36 

Spildevandet fra ejendomme i udpegede forureningsfølsomme 

vandområder med en 2. prioritet skal som minimum 

renses til et niveau svarende til den renseklasse 

der er angivet på kortbilaget inden udledning, såfremt 

målsætningen ikke opnås ved gennemførelse af bl.a. 

de i tabel 1A-C angivne forbedringstiltag. 

3.3.37 

Spildevandsudledning til søer og stillestående vandområder 

skal i videst muligt omfang undgås. Spildevand 



Isefjord 


Gundsø 

Bramsnæs 


Hvalsø 

Lejre 

Greve 

Ramsø 

Solrød 

Køge Bugt 

Skovbo 

Køge 

Vallø 

1:300.000 

Spildevandsrensning 2005 

Biologisk rensning 

Videregående rensning 

Nedsivning 

Industri med videregående rensning 



fra renseanlæg i Kattingesøernes opland skal renses for 

fosfor før udledning (jf. tabel 4C). 

3.3.38 

Inden for særligt sårbare grundvandsområder og i kildepladszoner 

omkring vandværksboringer må der ikke gives 

tilladelse til nedsivning af spildevand, med mindre 

det ved nærmere forudgående undersøgelser er klarlagt 

at nedsivningen kan ske uden risiko for forurening af 

grundvandet. Der henvises endvidere til retningslinie 

3.5.14-15. 

3.3.39 

I opblandingszonen umiddelbart omkring udledninger 

fra renseanlæg kan undtagelsesvis accepteres en vis spildevandspåvirkning 

. 

3.3.40 

Udledning af miljøfremmede stoffer og tungmetaller skal 

begrænses mest muligt - og i videst muligt omfang helt 

undgås. 

3.3.41 

Med udgangspunkt i gældende lovgivnings faste krav til 

rensning af spildevand - og under hensyn til opfyldelse af 

målsætningen for de berørte vandområder og hensynet 

til beskyttelse af grundvandet, vil endelig kravfastsættelse 

ske via ud- og afledningstilladelser (jf. tabel 4C). 

Bemærkninger 

Med udbygningen af de større renseanlæg er den forholdsmæssige 

andel af belastningsbidraget fra bl.a. 

ukloakerede ejendomme i det åbne land steget. For at 

begrænse forureningen og dermed opfylde målsætningen 

for især visse vandløbsstrækninger og søer er det 

i en række tilfælde nødvendigt at også spildevand herfra 

renses bedre inden udledning. Behovet for forbedret 

rensning på de mindre spildevandsudløb til vandløbene 

skal desuden ses i sammenhæng med den ringe 

vandføring i mange af amtets vandløb. 

I henhold til gældende lovgivning skal amtet udpege de 

områder hvor forbedret spildevandsrensning på ejendomme 

i det åbne land er nødvendig af hensyn til opfyldelsen 

af vandområdernes målsætninger. Udpegningen 

skal samtidig indeholde en angivelse af det højeste 

tilladelige forureningsniveau for den samlede tilledning 

til den enkelte recipient. Det betyder at det for 

det enkelte vandområdes opland skal angives hvilket 

renseniveau spildevandsudledningerne fra ejendomme 

i det åbne land skal opnå inden udledning. Udpegningen 

er foretaget på baggrund af amtets viden om vandmiljøtilstanden 

og forureningsbelastningen af de enkelte 

vandområder samt forslag fra kommunerne. 

Der er i forbindelse med udpegningen af de forureningsfølsomme 

vandområder foretaget en prioritering således 

at der for en del af områdernes vedkommende skal gennemføres 

andre tiltag af enten vandløbsforbedrende eller 

forureningsbegrænsende karakter inden der tages 

endelig stilling til en eventuel forbedret spildevandsrensning 

på ejendommene i det åbne land. Kan målsætningen 

bringes til opfyldelse alene ved disse tiltag, bortfalder 

kravet om en forbedret spildevandsrensning. 

En forudsætning for at St. Kattinge Sø skal kunne opfylde 

den ændrede målsætning (jf. retningslinie 3.3.12) er 

at der sker en væsentlig reduktion af fosfortilførslen fra 

spildevandsudledningerne i oplandet. For at opnå en 

tilstrækkelig reduktion af fosforbidraget skal der, udover 

forbedret rensning af spildevandet fra ejendomme 

i det åbne land, gennemføres forbedret fosforrensning 

på renseanlæg >30 PE i oplandet til søen. 

Det forventes at tiltag til rensning for fosfor på renseanlæg 

i Kattingesøernes opland er udført inden udgangen 

af 2004 og at tiltagene til forbedret rensning af spildevandet 

på ejendomme i det åbne land indenfor 1. prioritets 

oplande gennemføres i perioden 2001-2006 - hvor 

også de vandløbsforbedrende tiltag forventes gennemført. 

I perioden op til regionplanrevisionen 2009 vurderes effekterne 

af forbedringstiltagene samt nødvendigheden af 

eventuel forbedret spildevandsrensning på ejendomme 

indenfor 2. prioritets oplande. Iværksættelse af eventuel 

rensning i 2. prioritets oplande forventes i givet fald 

at ske inden for planperioden (2012). 

Af hensyn til den planlagte reduktion af belastningen fra 

renseanlæggene til vandområderne generelt, er det af 

afgørende betydning at kommunerne i de nærmeste år 

fremover gennemgår og renoverer deres afløbssystemer 

således at mængderne af uvedkommende vand som minimum 

reduceres til det fastsatte niveau. Herved opnås 

samtidig en mere effektiv og sikker drift af anlæggene. 

Renovering af afløbssystemerne m.v. skal også ske af 

hensyn til beskyttelsen af grundvandet, især i de særlige 

drikkevandsområder, i kildepladszoner og i særlige 

sårbare områder (jf. retningslinier for vandindvinding). 

Det er også i disse områder der vil være ekstra opmærksomhed 

omkring afledning til nedsivning. 



Der må i årene fremover forventes øget fokusering på 

ud- og afledninger af miljøfremmedefremmede stoffer, 

efterhånden som kendskabet til disse stoffer og deres 

indvirkninger på vandmiljøet udbygges. Som udgangspunkt 

bør udledning af disse stoffer undgås. Gældende 

faste minimumskrav til rensning af spildevand er givet 

i Miljø- og Energiministeriets bekendtgørelse om spildevandstilladelser 

(nr. 501/1999) og i bekendtgørelse nr. 

921/1996 (kvalitetskrav for vandområder og krav til 

udledning af visse farlige stoffer). 


Som konsekvens af lov om ændring af miljøbeskyttelsesloven 

vedrørende spildevandsrensning i det åbne land 

er der foretaget udpegning af forureningsfølsomme 

vandområder hvor der skal ske forbedret rensning af 

spildevandet til et givet niveau for ejendomme i det åbne 

land af hensyn til opfyldelse af målsætningerne for 

vandområderne. 

For opfyldelse af den ændrede målsætning for St. Kattinge 

Sø har amtet på baggrund af nærmere analyser 

vurderet at der skal gennemføres forbedret fosforrensning 

på renseanlæggene i oplandet til søerne. 

Øvrige retningslinier for spildevandsudledninger er videreført 

fra Regionplan 1997, dog med en præcisering 

af at udledning af miljøfremmede stoffer i videst muligt 

omfang bør undgås. Der er siden sidste planrevision 

kommet en ny bekendtgørelse for spildevandstilladelser 

m.v. efter miljøbeskyttelsesloven. 

Regnbetingede udløb 

I forbindelse med regn vil vandmængderne fra fælleskloakerede 

områder ofte overstige renseanlæggenes kapacitet. 

I disse tilfælde kan der forekomme aflastninger 

af urenset, opspædet spildevand til vandområderne. Tilsvarende 

kan der fra separatkloakerede områder under 

regn ske en overbelastning af vandløbene både hydraulisk 

og stofmæssigt. Desuden betyder den bortledning 

af overfladevand der ofte sker over lange afstande til 

kysten eller vandløb, at grundvandsdannelsen mindskes 

i mange oplande. Kravene til regnbetingede udløb fastsættes 

udfra hensynet til vandområdets målsætning samt 

til beskyttelse af grundvandet. 


3.3.42 

Udledningen må ikke give anledning til ekstra erosion 

og deraf følgende slam- og sandaflejringer eller til flydestoffer 

og olie i synligt omfang. Specielt i områder med 

rekreative interesser kan stilles krav til effektiv fjernelse/tilbageholdelse 

af ristestoffer o.l. af hensyn til hygiejniske 

og æstetiske forhold. 

3.3.43 

Udledningen må ikke være så stor at det vil kræve regulering 

af vandløbet for at opnå tilstrækkelig hydraulisk 

kapacitet. 

3.3.44 

Udledningen må ikke give anledning til at de af målsætningen 

afledte krav til iltkoncentration i vandløb ikke 

kan overholdes, jf. “Vejledning i recipientkvalitetsplanlægning 

Del I, nr. 1/1983", Miljøstyrelsen. 

3.3.45 

Alle væsentlige udløb (specielt i forbindelse med afvanding 

af oplande med motortrafik) skal som udgangspunkt 

forsynes med sandfang og olieudskiller. 

3.3.46 

Kloakering skal i videst muligt omfang udføres som separatsystemer 

- og regnvand afledes lokalt. 

3.3.47 

Regnvand fra befæstede arealer og tagflader - uden specielt 

forurenede stoffer - skal i videst muligt omfang 

nedsives lokalt. 

3.3.48 

Alle nye separate regnudløb dimensioneres med udgangspunkt 

i tabel 4A. Det maksimale afløb fra bassiner og laguner 

fastsættes på baggrund af vandløbets regulativmæssige 

vandføringsevne. I tilfælde af udløb til områder 

med badevand kan kravene skærpes. Der kan på eksisterende 

- fortrinsvis større - udløb blive behov for at etablere 

bassiner efter principper svarende til tabel 4A. 

3.3.49 

Spildevandsbelastningen af vandområder fra regnbetingede 

udløb skal løbende søges nedbragt. Bl.a. skal antallet 

af aflastninger fra overløbsbygværker i videst muligt 

omfang begrænses, f.eks. ved etablering af bassiner. 

Kravene til aflastningshyppigheder/bassiner er vist i tabel 

4B, og omfatter alle eksisterende og nye overløbsbygværker. 

Bemærkninger 

Ved dimensionering af regnbetingede udløb - og meddelelse 

af tilladelse til disse - tages udgangspunkt i de kon- 



krete forhold i vandområdet hvortil der udledes, efter 

vejledende retningslinier givet i bilagets tabel 4A og 4B. 

De senere års teknologiske udvikling på det spildevandstekniske 

område har givet simplere og langt mere effektive 

metoder for tilbageholdelse af riste- og flydestoffer 

og bundfældeligt materiale i tilknytning til bl.a. bassinog 

afløbskonstruktioner. For de regnbetingede udløbs 

vedkommende bør denne tilgængelige teknologi indgå 

ved valg af rensemetoder. 

De generelle vandressourceproblemer i amtet nødvendiggør 

en øget indsats for at så stor en del af regnafstrømningen 

som muligt afledes lokalt. Enten ved lokal 

nedsivning hvis muligt og under hensyntagen til beskyttelse 

af grundvandet - eller alternativt ved udløb til nærliggende 

vandløb. Dette betyder også at der i fælleskloakerede 

områder hvor det teknisk og økonomisk er muligt, 

bør foretages separering af spildevandet med lokal 

afledning af regnafstrømningen. 


3.3.50 

Spildevand fra industrier med direkte udledning til vandområder 

skal renses efter princippet om bedste tilgængelige 

teknologi. 

Bemærkninger 

Direkte udledning fra industrien reguleres efter miljøbeskyttelseslovens 

kap. 5 om forurenende virksomhed, 

hvis grundlæggende intention er anvendelse af bedst 

tilgængelig teknologi i virksomheder. Udledningen af 

en række specifikke stoffer er dog som følge af EU-direktiver 

underlagt særlige krav. 


Der er ingen ændringer i forhold til den hidtidige planlægning. 


I tabel 4A vedr. separate regnudløb er der foretaget en 

justering af det generelle dimensioneringsniveau for aflastningshyppigheder 

fra bassiner og laguner i overensstemmelse 

med den reelle og gældende praksis på området. 

Retningslinierne for regnbetingede udløb er ellers 

uændrede i forhold til Regionplan 1997. 

Flere af de regnbetingede udløb har i dag ingen gældende 

udledningstilladelse, eller de er ikke revideret i overensstemmelse 

med den udbygning der er foregået i de 

enkelte oplande. Amtet vil derfor videreføre revisionsarbejdet 

omkring disse udløb, hvor der kommune for 

kommune foretages en samlet behandling af alle de regnbetingede 

udledninger der ikke har fået meddelt udledningstilladelse 

inden for de seneste år. 

Industriudledninger 

Direkte udledninger fra industrier skal - som andre spildevandsudledninger 

- foregå med udgangspunkt i de 

opstillede målsætninger for vandområderne, og så vidt 

muligt efter samme retningslinier. Industrispildevands 

forskelligartethed indebærer imidlertid at der ikke på 

samme måde som for andre spildevandstyper kan fastsættes 

generelle krav til rensning og udledning. Af samme 

årsag fastsættes endelige udlederkrav for industrielle 

renseanlæg ofte først efter at anlæggene er indkørt. 

Der forventes i planperioden fastsat endelige krav til 

udledningerne fra de store industrier i Køgeområdet. 




96 Det åbne land - Jordbrug og råstoffer



Jordbrug og råstoffer 

Kapitel 3.4 handler om amtets naturressourcer i form af 

landbrugsjord, skove og grusforekomster. Hvordan skal 

disse ressourcer anvendes i fremtiden? Og hvad skal der 

gøres for at forhindre en uønsket arealanvendelse? 


• at jordbrugs- og råstofressourcerne i det åbne land 

skal anvendes bedst muligt ud fra en helhedsvurdering, 

og 

• at naturog miljøinteresser så vidt muligt skal tilgodeses 

ved anvendelsen af disse ressourcer. 

For landbrugsjorderne betyder dette at Roskilde Amt vil 

arbejde for at der ikke sker unødig anvendelse af god 

landbrugsjord til andre formål. Amtet vil desuden arbejde 

for at en ekstensiv drift af de dårligste landbrugsjorder 

(marginaljorder) søges fastholdt gennem naturpleje 

og støtteordninger. 

Roskilde Amt har ved at udpege skovrejsningsområder 

forbedret mulighederne for at skovarealet kan udvides. 

Der ligger flere strategier bag udpegningen af skovrejsningsområder 

og områder hvor skovrejsning er uønsket. 

Udpegningerne skal bl.a. sikre fremtidens grundvandsinteresser 

og de kulturhistoriske interesser og desuden 

skal de forbedre forholdene for naturen. Derudover er 

det hensigten at forbedre de rekreative muligheder i amtet, 

specielt i Køge Bugts bagland. 

Ved de udpegede råstofindvindingsområder er der taget 

hensyn til at amtets råstoffer udnyttes på den erhvervsmæssigt 

bedste måde samtidig med at der tages størst 

muligt hensyn til naturinteresserne. Dette sker bl.a. ved 

at friholde områder med gode råstofforekomster for aktiviteter 

som kan forhindre en fremtidig råstofudnyttelse 

og ved at fastlægge krav til efterbehandlingen. 

Ved ekstensiv drift forstås landbrugsdrift uden for omdrift, 

f.eks. høslet eller vedvarende græsning. 

Roskilde Amt har udpeget særligt værdifulde landbrugsområder. 

Udpegningen af områderne er sket for at sikre 

at landbrugets interesser også i fremtiden kan varetages 

bedst muligt samtidig med at der tages størst muligt 

hensyn til naturog miljøinteresserne. 


3.4 Landbrug 

Amtets landbrugsarealer udgøres af de eksisterende landbrugsarealer 

i det åbne land. Landbrugsarealerne omfatter 

de særligt værdifulde landbrugsområder, marginaljorder, 

potentielle lavbundsområder og andre landbrugsområder. 

Landbrugsarealerne omfatter således 

ikke skove og arealer der er udnyttet til byog sommerhusområder 

samt tekniske, infrastrukturelle og rekreative 

anlæg. 


3.4.1 

Særligt værdifulde landbrugsområder uden væsentlige 

andre regionale arealinteresser skal i videst muligt omfang 

forbeholdes landbrugsmæssig anvendelse. 

3.4.2 

Ved planmæssig inddragelse af landbrugsarealer til byformål, 

tekniske og rekreative anlæg mv. skal der i videst 

muligt omfang tages hensyn til landbrugsmæssige 

forhold, såsom de berørte ejendommes arrondering, investeringsniveau 

og størrelse samt mulighederne for jordfordeling. 

Det bør desuden sikres at der er en passende 

afstand mellem eksisterende landbrug og ny bebyggelse 

mv., så miljøkonflikter undgås. 

3.4.3 

Den landbrugsmæssige anvendelse af landbrugsarealer 

hvortil der er knyttet andre arealinteresser, skal foregå i 

overensstemmelse med de regionplanmæssige retningslinier 

for varetagelse af disse interesser. Det gælder f.eks. 

natur-, miljøbeskyttelses-, råstof- og vandindvindingsinteresser. 

3.4.4 

Marginale landbrugsjorder og jorder der udgår af normal 

landbrugsdrift, bør opretholdes som ekstensivt udnyttede 

landbrugsarealer i det omfang hensynet til arealernes 

naturog miljømæssige værdier tilsiger det. 

3.4.5 

Den amtslige indsats for at beskytte naturog miljøinteresser 

på de ekstensivt udnyttede landbrugsarealer skal 

i videst muligt omfang søges kombineret med nationale 

og internationale jordbrugsstøtteordninger. 

Bemærkninger 

Retningslinierne har til hensigt at bevare det åbne land 

som et hovedsageligt landbrugspræget landskab. Dels 

for i videst muligt omfang at sikre at landbrugsjorder af 

høj dyrkningsmæssig værdi forbliver i landbrugsmæssig 

drift, dels for at bevare de landskabelige, kulturhistoriske 

og rekreative værdier der er knyttet til landbrugslandet. 

Ved marginale landbrugsjorder forstås dels arealer der 

i henhold til naturbeskyttelsesloven er pålagt dyrkningsrestriktioner 

(strandenge, ferske enge, fortidsminder 

og overdrev), dels arealer som er stærkt skrånende eller 

vandlidende. 

Som middel til at beskytte de store naturog grundvandsinteresser 

der er knyttet til de ekstensivt udnyttede landbrugsjorder, 

vil amtsrådet på basis af frivillige aftaler 

med landbrugerne udføre naturpleje og naturgenopretning. 

Der vil i de kommende år desuden blive udarbejdet 

indsatsplaner i forbindelse med sikringen af de særligt 

sårbare drikkevandsområder, og her vil amtet ligeledes 

arbejde for at indgå frivillige aftaler med berørte 

lodsejere. 

Amtsrådet vil gennem administration af planloven og 

naturbeskyttelsesloven søge at tilgodese miljø- og naturmæssige 

hensyn, herunder de landskabelige og kulturhistoriske 

værdier i landbrugslandet. 

Offentlighedens adgangsmuligheder til landbrugslandet 

bør fastholdes eller forbedres. 

Roskilde Amt har i 1995 gennemført en undersøgelse 

af landbruget og de ændringer der kan forventes i de 

kommende år. Undersøgelsen viser at en fortsat dynamisk 

og tilpasningsdygtig udvikling af landbruget forudsætter 

at eksisterende sammenhængende landbrugsområder 

så vidt muligt bevares og ikke splittes op af 

andre former for arealanvendelse. Byudvikling, tekniske 

anlæg, fritidsanlæg mv. bør således fortsat primært 

placeres i tilknytning til eksisterende byområder. 

Roskilde Amt har i 2000 ajourført og revideret landbrugsredegørelsen. 

I den reviderede landbrugsredegørelse 

indgår et forslag til udpegning af særligt værdifulde 

landbrugsområder og der redegøres for baggrunden 

for udpegningen. Amtets endelige udpegning af særligt 

værdifulde landbrugsområder hviler i vid udstrækning 

på redegørelsens forslag, men tager tillige hensyn 

til marginaljorder og jorder af lav dyrkningsværdi. Disse 

jorder udgør i den endelige udpegning ikke en del af 

de særligt værdifulde landbrugsområder hvilket er i 

overensstemmelse med hidtidig planlægning. 



Isefjord 


Gundsø 

Bramsnæs 


Hvalsø 

Lejre 

Greve 

Ramsø 

Solrød 

Køge Bugt 

Skovbo 

Køge 

Vallø 

1:300.000 

Arealer til landbrugsformål 

Særligt værdifulde landbrugsjorder 

Potentielle vådområder og andre marginaljorder 

Øvrige landbrugsjorder, incl. skov 


3.4 Landbrug 

De særligt værdifulde landbrugsområder er i Roskilde 

Amt primært udpeget på grundlag af jordboniteten. 

Amtsrådet har valgt at gøre dette, da der i Roskilde Amt 

ikke er belæg for at udpege særligt værdifulde landbrugsområder 

på andet grundlag (jf. Landbrugsredegørelse 

2000). 

Der er i udpegningen af særligt værdifulde landbrugsområder 

ikke taget hensyn til de planlagte skovrejsningsområder 

og råstofindvindingsområder. Det skal dog her 

bemærkes at områderne ved skovrejsning/udgravning 

udgår af de særligt værdifulde landbrugsområder. 


Der er foretaget mindre redaktionelle ændringer af retningslinierne 

i forhold til retningslinierne fra Regionplan 

1997. Ændringerne er primært en konsekvens af den nye 

kortlægning af de særligt værdifulde landbrugsområder. 




3.4 Skovbrug 

Skovbrugsarealerne omfatter alle skovbevoksede arealer 

der er registreret som skov ifølge Kort & Matrikelstyrelsens 

digitale kortgrundlag (Top10DK). I arealer med eksisterende 

skov indgår desuden de nye skovrejsningsområder 

som amtet er bekendt med. Disse oplysninger er bl.a. 

hentet hos Skov- & Naturstyrelsen. Skovrejsningsområder 

og områder hvor skovrejsning er mulig, er landbrugspligtige 

arealer hvor private lodsejere kan få offentligt tilskud 

til skovplantning. Områder hvor skovrejsning er uønsket 

er landbrugspligtige arealer hvor der ikke må plantes 

skov. 


3.4.6 

De eksisterende skove bør fortsat anvendes til skovbrug. 

3.4.7 

De udpegede skovrejsningsområder er områder hvor skovrejsning 

er ønskelig. 

3.4.8 

De udpegede områder hvor skovrejsning er mulig er områder 

hvor der kan plantes skov. 

3.4.9 

Inden for de udpegede områder hvor skovrejsning er 

uønsket, må der ikke plantes skov. Juletræskulturer i kort 

omdrift, læhegn og vildtremiser er ikke omfattet af denne 

bestemmelse. I særlige tilfælde hvor det vurderes at de 

overordnede hensyn for skovrejsning ikke tilsidesættes, 

kan amtsrådet give dispensation til skovrejsning. 

Bemærkninger 

Amtsrådet vil arbejde for at de eksisterende skove ikke 

overgår til anden arealanvendelse. 

Regionplanens råstofindvindingsområder er udlagt som 

områder hvor skovrejsning er uønsket. Det er imidlertid 

amtsrådets langsigtede mål at indvindingsområderne 

kan udlægges som skovrejsningsområder efterhånden 

som råstofferne i områderne er udgravet. Enkelte områder 

vil dog blive fastholdt som områder hvor skovrejsning 

er uønsket. Dette sker for at beskytte arealernes 

sammenhæng med værdifulde landskaber eller naturområder 

eller forhindre konflikt med fremtidige byformål 

eller tekniske anlæg. Som hovedregel skal der 

altid genrejses skov på arealer med fredskovspligt. Dette 

selv om området ligger indenfor et område, hvor skovrejsning 

er uønsket. 

Det er hensigten at skovrejsningsområderne skal friholdes 

for byudvikling samt vindmølleklynger og -parker. Anlæg 

for turisme og friluftsliv i henhold til regionplanen 

skal kunne indpasses i skovrejsningsområderne. Den statslige 

skovrejsning skal så vidt muligt foregå indenfor skovrejsningsområderne. 

Lovbeskyttede naturområder samt 

fortidsminder og historiske anlæg må ikke tilplantes med 

skov. Det bør tilstræbes at der er offentlig adgang til de 

nye skove. Eksisterende og planlagte stier ifølge Regionplan 

2001 og kommuneplanerne skal kunne indpasses i 

fremtidige skovområder. 

Skovdriften bør tilrettelægges så der tages afgørende hensyn 

til de lovbeskyttede naturområder der indgår i skoven, 

samt til skovenes biologiske, kulturhistoriske, landskabelige 

og rekreative værdier. Det bør tilstræbes at der 

til stadighed er en sådan træartsfordeling (løv/nål og lystræ/skyggetræ) 

at ovennævnte værdier kan fastholdes eller 

forbedres. Udviklingen i skovbrugets driftsformer må ikke 

forringe skovarealernes betydning for grundvandsdannelse 

og grundvandsbeskyttelse. 

Skovbrynene og skovenes indhold af enkeltstående, særligt 

karakteristiske træer og naturskovsbevoksninger bør 

opretholdes - både som strukturskabende elementer i 

forbindelse med de produktive skovarealer og som vigtige 

dele af skovenes landskabelige, kulturhistoriske, rekreative 

og biologiske værdier. 

Offentlighedens muligheder for adgang til skovene bør 

fastholdes eller forbedres. Således vil amtsrådet i henhold 

til naturbeskyttelsesloven arbejde for at åbenholde 

anlagte veje og stier der giver adgang til skov. 


Retningslinierne for skovbrug er uændrede ift. retningslinierne 

i Regionplan 1997. Planlægningen for skovbrug 

skal derfor betragtes som en videreførelse af bestemmelserne 

i Regionplan 1997 vedrørende eksisterende skove 

og skovrejsning. Bestemmelserne er udformet på grundlag 

af den skovrejsningsplan for Roskilde Amt som blev 

godkendt af miljøministeren i 1992. På baggrund af statens 

ønsker til regionplanrevision 2001 har amtet foretaget 

en revurdering af de udpegede skovrejsningsområder 

og områder hvor skovrejsning er uønsket. Revurderingen 

har ført til en del forslag til ændringer som primært begrundes 

i ændret hensyntagen til grundvandsinteresser, 

kulturhistoriske interesser (herunder kirkeomgivelser) 

og biologiske interesser. På disse områder er der siden 

1997 fremkommet ny viden som har afstedkommet Regionplanens 

forslag til ændringer af skovrejsningsområder 

og områder hvor skovrejsning er uønsket. 



Isefjord 


Gundsø 

Bramsnæs 


Hvalsø 

Lejre 

Greve 

Ramsø 

Solrød 

Køge Bugt 

Skovbo 

Køge 

Vallø 

1:300.000 

Arealer til skovbrugsformål 

Eksisterende skov 

Skovrejsningsområder 

Områder hvor skovrejsning er mulig 

Områder hvor skovrejsning er uønsket 


3.4 Råstoffer 

I Roskilde Amt indvindes sand, grus og sten. Endvidere 

foreligger der tilladelser til indvinding af ler og kalk som 

dog ikke udnyttes for tiden. 

Retningslinierne for råstofindvinding er koordineret med 

de øvrige regionplanmyndigheder i hovedstadsområdet. 

Fælles retningslinier for hovedstadsområdet 

3.4.10 

Råstofindvinding skal som hovedregel foregå inden for 

indvindingsområderne i de udlagte graveområder. Indvindingsområderne 

kan ikke udlægges til andre formål 

der vanskeliggør senere råstofindvinding. 

3.4.11 

Tilladelse til råstofindvinding under grundvandsspejlet 

kan i visse tilfælde gives på baggrund af konkret vurdering. 

3.4.12 

Der gives ikke nye tilladelser til at indvinde råstoffer i 

kildepladszoner. 

3.4.13 

Der kan gives tilladelse til råstofindvinding uden for de 

udlagte graveområder hvis det ikke støder på væsentlige 

regionplanmæssige interesser. 

3.4.14 

Af hensyn til risikoen for grundvandsforurening bør færdiggravede 

arealer som udgangspunkt efterbehandles 

til rekreative formål, naturformål, ekstensiv landbrugsdrift, 

eller skov der ikke udgør nogen forureningsrisiko. 

Hvor der graves under grundvand, skal der efterbehandles 

til natur eller rekreativ anvendelse. 

3.4.15 

Der er udlagt en række områder til indvinding af ler og 

kalk, disse områder er omfattet af anmeldte rettigheder 

efter råstofloven fra 1972. 

Retningslinie 

3.4.16 

Ved efterbehandling af råstofgrave i transportkorridorer 

kan det pålægges indvinder så vidt muligt at opfylde gravehuller 

til 1 m over grundvandsspejl. Opfyldningen må 

kun ske med uforurenede materialer der i forvejen findes 

inden for råstofgraven. 

Bemærkninger 

Der er udlagt 12 områder til indvinding af sand og grus 

i hovedstadsområdet. Områderne er endelig kortlagt med 

undtagelse af Alsønderup og Ølsted områder i Frederiksborg 

Amt. Områderne blev oprindeligt udlagt af Hovedstadsrådet 

i 1985 som planlægningsområder indenfor 

hvilke den videre råstofkortlægning forudsattes at ske. 

Efterhånden som områderne er blevet kortlagt, er der 

udpeget indvindingsområder inden for dem. Råstofindvindingen 

foregår i al væsentlighed inden for indvindingsområderne. 

Ovenstående retningslinier gælder for nye tilladelser såvel 

som for forlængelse af eksisterende tilladelser. Ansøgninger 

om forlængelse af gældende gravetilladelser 

behandles som en ny gravetilladelse og kan således indeholde 

ændrede vilkår for gravning og efterbehandling i 

forhold til den gamle indvindingstilladelse. Den detaljerede 

afgrænsning af indvindingsområderne fremgår af Råstofredegørelse 

1994 for Roskilde Amt. Afgrænsningen 

af indvindingsområderne er justeret i forhold til Regionplan 

1997 på baggrund af retningslinie, der udelukker nye 

tilladelser i kildepladszoner 3.4.12. Dette har arealmæssigt 

den største betydning i Gundsø indvindingsområde. 

Der vurderes ikke at ske væsentlige reduktioner i den 

samlede tilgængelige råstofmængde. 

Gravning under grundvandsspejlet giver en forøget sårbarhed 

af grundvandet. For at koordinere råstof- og 

vandindvindingen bedst muligt vil der kunne gives tilladelse 

til gravning under grundvandsspejlet efter konkrete 

vurderinger af bl.a. afstanden til nærmeste vandindvindingsanlæg. 

At der fortsat kan gives tilladelse til 

gravning under grundvandsspejlet, skal ses i sammenhæng 

med at der er indført et stop for modtagelse af 

jord i råstofgrave. 

Råstofindvinding er i visse tilfælde omfattet at planlovens 

regler om vurdering af virkningen på miljøet (VVM). 

Hidtidig planlægning. 

Alle retningslinier med undtagelse af 3.4.16 er fælles 

for de regionale enheder i hovedstadsområdet. 

Retningslinierne for råstofindvinding er dermed reviderede 

og koordinerede med de øvrige enheder i forhold 

til Regionplan 1997. 



Tikøb 

Alsønderup 

Ølsted 

Frederikssund 

Lynge 

Kyndby 

Gundsø 

Kyndeløse 

Himmelev 

Vasby 

Svogerslev 

Hedeland 

Råstofindvinding 

Indvindingsområde for sand og grus 

Sand og grus uden for graveområderne 

Ler og kalk 

Ikke endeligt kortlagt regionalt graveområde 

1:400.000 





Vandindvinding 

Kapitel 3.5. handler om indvinding af grundvand. Hvor 

skal der tages særlige hensyn når der indvindes vand? 

Og hvordan beskyttes grundvandet mod forurening? 


• at grundvandskvaliteten fastholdes og beskyttes mod 

yderligere forringelse, 

• at der i udpegede områder med særlige drikkevandsinteresser 

gøres en særlig indsats for at beskytte grundvandet, 

således at det fremtidige behov for rent drikkevand 

sikres, 

• at beskyttelsen af grundvandet sker i dialog mellem 

amt, vandværker, kommuner, landbrug og andre 

parter, og 

• at sikre at grundlaget for beskyttelsesindsatsen er 

veldokumenteret. 


• at vandindvindingen i amtet begrænses betydeligt, og 

• at indvindingen af grundvand fremover sker på en 

måde så skaderne på naturen mindskes. 

Det er endelig amtsrådets mål, 

• at Vandplan Sjælland-samarbejdet videreføres og 

udbygges, 

• at Københavns Vand ikke udnytter sine indvindingsrettigheder 

i større omfang end på nuværende tidspunkt, 

og at Københavns Vand foretager en aktiv 

neddrosling af vandindvindingen, og 

• at der i den kommende planperiode sker en omlægning 

af Københavns Vands indvinding i amtet koordineret 

med Roskilde Amts grundvandsbeskyttelsesstrategi. 


3.5 Ressourcens anvendelse 

Den store vandindvinding i Roskilde Amt til både lokale 

og regionale formål nødvendiggør at anvendelsen af 

grundvandsressourcen prioriteres. 

Retningslinierne for vandindvinding er koordineret med 

de øvrige regionplanmyndigheder i hovedstadsområdet. 

Fælles retningslinie for hovedstadsområdet 

3.5.1 

Anvendelsen af grundvandsressourcerne tager udgangspunkt 

i følgende prioritering: 

1. 

Vand til befolkningens almindelige drikkevandsforsyning, 

2. 

Vand til opretholdelse af vandføring og vandstand i vådområder 

med henblik på at opfylde vandkvalitets- og 

naturbeskyttelsesmålsætninger. 

3. 

Vand til øvrige formål, herunder erhvervsformål, markvanding 

mv. 

Bemærkninger 

I flere områder i Roskilde Amt er den nuværende vandindvinding 

ikke bæredygtig i forhold til at sikre grundvandskvaliteten 

og naturinteresserne. 

Grundvandskvalitet 

Retningslinie 

3.5.2 

I udpegede områder med grundvandskvalitetsproblemer 

skal ændringer gennemføres eller detailplanlægges i perioden 

1996-2005 med henblik på at sikre en bæredygtig 

indvinding. 

Bemærkninger. 

Problemerne med forhøjet chlorid- og nikkelindhold i 

grundvandet i dele af Solrød, Greve og Køge Kommuner 

skyldes bl.a. sænkningerne af grundvandsstanden 

som følge af vandindvindingen i området. Det kan blive 

nødvendigt at reducere vandindvindingen betydeligt 

for at løse kvalitetsproblemerne. 


Retningslinien udspringer af Vandplan Sjælland og er 

uændret i forhold til Regionplan 1997. 

Problemområder jf. kort 

1. Lejre 

2. Greve 

3. Solrød 

4. Køge 

Det gælder generelt at alle ansøgninger om vandindvindingstilladelser 

behandles ud fra en konkret vurdering. 

I vurderingen indgår bl.a. hensynet til målsætninger 

for amtets vandløb og søer jf. kap 3.3, hensynet til øvrige 

naturinteresser, samt hensynet til at indvindingen 

ikke medvirker til forringelser af grundvandskvaliteten. 


Prioriteringen af den samlede grundvandsressources 

anvendelse er uændret i forhold til Regionplan 1997. 

Der er foretaget redaktionelle ændringer af teksten. 



Isefjord 


Gundsø 

Bramsnæs 

1 


Hvalsø 

Lejre 

Greve 

2 

Ramsø 

Solrød 

3 

Køge Bugt 

Skovbo 

4 

Køge 

Vallø 

1:300.000 

Grundvandskvalitet 

Problemområder 



Naturhensyn 


3.5.3 

Der kan kun undtagelsesvis meddeles nye tilladelser til 

indvinding af overfladevand fra søer og åer, ligesom 

gamle tilladelser kun kan forlænges hvis den naturmæssige 

påvirkning er ubetydelig. 


3.5.4 

Ved behandling af ansøgninger om vandindvinding vil 

den forventede påvirkning på vandtilstrømningen og 

vandmængderne i interesseområder for planteog dyreliv 

og øvrige værdifulde naturområder tillægges betydelig 

vægt, se kap 3.1. Der meddeles som hovedregel ikke 

tilladelse til nye indvindinger eller forøgelse af eksisterende 

indvindinger hvis amtet vurderer at det vil være 

til hinder for et alsidigt planteog dyreliv i interesseområderne 

m.m., herunder hvor dette vil hindre oprettelsen 

af vigtige potentielle spredningsmuligheder eller levesteder 

gennem naturgenopretning (jf. retningslinier for plante- 

og dyreliv, og lavbundsarealer retningslinie 3.1.4 og 

3.1.16). 

3.5.5 

Ved særligt bevaringsværdige vandløb, vådområder mv. 

må en eventuel udvidet eller ny indvinding i oplandet 

som hovedregel ikke påvirke naturtilstanden. 

3.5.6 

Lavbundsarealer bør såvidt muligt friholdes for anlæg, 

herunder nedgravning af rør m.v., der kan vanskeliggøre 

en evt. senere naturgenopretning, jf. retningslinie 3.1.16. 

3.5.7 

Som kompensation for vandindvindingens reduktion af 

vandløbenes sommervandføring i højt målsatte vandløb 

kan der etableres udpumpningsanlæg, i det omfang der 

ikke kan findes andre løsninger. 

Bemærkninger 

De særligt bevaringsværdige vandløb, vådområder mv. 

(jf. retningslinie 3.5.4) er udpeget i forbindelse med 

Vandplan Sjælland samarbejdet. Under hensyntagen 

til allerede givne tilladelser for indvinding, samt de i 

regionplanen øvrige udstukne retningslinier, skal det 

sikres at indvindingen i disse områder ikke øges. 


Retningslinierne er videreført fra Regionplan 1997, dog 

er retningslinie 3.5.3 (tidligere 3.5.5) flyttet og justeret 

i forbindelse med koordineringen med de øvrige regionplanmyndigheder 

i hovedstadsområdet. 

Enhedsforbrug og vandindvindingstilladelser 

Enhedsforbrugene anvendes til at fastsætte vandindvindingstilladelsernes 

størrelse. Enhedsforbrugene benyttes 

desuden til prognoser for det fremtidige vandbehov, 

f.eks. i kommunale vandforsyningsplaner. 

Naturhensyn jf. kort 

1. Garverrenden og Hulrenden 

2. Helligrenden inkl. 7 kildetilløb 

3. Skovbækken inkl. kilde ved Skovbækken 

4. Kilde ved Gl. Lejre 

5. Elverdams Å, øvre del fra udspring til sammenløb 

med Taderød Bæk 

6. Aunstrupvandløbet og afløb fra Avnsø 

7. Aunstrupområdet, del af Skjoldnæsholmområdet 

8. Tryggevælde Ådal 

9. Kildetilløb vest for Gevninge Å 


3.5.8 

Ved meddelelse af vandindvindingstilladelser benyttes 

følgende enhedsforbrug: 

• Boliger............................................. 50 m 3 /person/år 

• Sommerhuse .........................................60 m 3 /stk./år 

• Kolonihaver ..........................................30 m 3 /stk./år 

• Institutioner ........................................ 55 m 3 /ansat/år 

• Byerhverv........................................... 20 m 3 /ansat/år 

• Landbrug .................... 24 m 3 /ækv. stk hornkvæg/ år 

• Svind, filterskylning m.m. ........ max. 8-10 % af det 

totale forbrug 

Ved meddelelse af tilladelser til vanding benyttes følgende 

enhedsforbrug: 

Afgrødebetinget markvandingsbehov: 

Leret sandjord: 

• Kartofler .................................................. 100 mm/år 

• Frøafgrøder ............................................... 50 mm/år 

• Græs udenfor omdrift ............................... 25 mm/år 

• Græs og grøntfoder ................................. 100 mm/år 



Isefjord 


Gundsø 

Bramsnæs 

1 

2 

9 


5 

Hvalsø 

4 

Lejre 

3 

Greve 

7 

6 

Rams¿ 

Solrød 

Køge Bugt 

Skovbo 

Køge 

Vallø 

8 

1:300.000 

Naturhensyn 

Særligt bevaringsværdige vandløb og vådområder 

Særligt bevaringsværdig kilde udpeget i Regionplan 2001 



Sandet lerjord: 

• Kartofler .....................................................60 mm/år 

• Frøafgrøder ..................................................0 mm/år 

• Græs udenfor omdrift ..................................0 mm/år 

• Græs og grøntfoder ....................................90 mm/år 

• Specialafgrøder .............................. 100 - 150 mm/år 

• Bær- og frugtavl ..................................... 100 mm/år 

• Containerkultur ....................................... 800 mm/år 

• Væksthuse .................................. 1000 - 1500 mm/år 

Ved meddelelse af tilladelser til vanding af golfbaner 

benyttes følgende enhedsforbrug: 

• Tee-steder................................................ 100 mm/år 

• Greens .................................................... 275 mm/år 

• For-greens ............................................... 125 mm/år 

(maks. 1,5 gange arealet af greens) 

• Øvrige bane ..................................................0 mm/år 

Bemærkninger 

Enhedsforbruget til vandindvindingstilladelser er angivet 

som maksimale værdier der kan reduceres ud fra særlige 

lokale forhold. 

Ved økologisk drift eller ved særligt vandkrævende dyrkningsmetoder 

kan der tildeles mere vand efter en konkret 

vurdering. Vanding kan ved økologisk drift anvendes 

til forebyggelse af skadedyrsangreb for visse afgrøder. 

I vandindvindingstilladelser til storforbrugende erhverv 

fastsættes indvindingsmængden ud fra en konkret vurdering. 

Der kan som hovedregel ikke forventes tilladelse til etablering 

af grundvandsboring til vanding af golfbaner, jf. 

kapitel 4.1. vedrørende golfbaner. 

Vand fra afværgepumpninger, grundvandssænkninger og 

saltvand o.l. skal under afvejning af lokale forhold søges 

udnyttet hvor en ringere vandkvalitet kan accepteres. 

Eventuel indvinding af grundvand med forringet kvalitet 

må ikke medføre afledte kvalitetsproblemer i grundvandet. 


Der er tilføjet enhedsforbrug for vanding af golfbaner. De 

øvrige enhedsforbrug er uændrede i forhold til Regionplan 

1997. 




3.5 Grundvandsbeskyttelse 

For at sikre en tilstrækkelig uforurenet vandressource 

til at dække det fremtidige behov for rent drikkevand 

udpegede Roskilde Amt i Regionplan 1997 områder med 

særlige drikkevandsinteresser hvor grundvandet i særlig 

grad skal beskyttes, bl.a. gennem retningslinier for 

arealanvendelsen. Områderne med særlige drikkevandsinteresser 

er i Regionplan 2001 justeret i forhold til nyetablerede 

og sløjfede vandværksboringer. Bl.a. er afgrænsningen 

ændret i Roskilde området. I delområder 

af områderne med særlige drikkevandsinteresser, bestående 

af kildepladszoner omkring almene vandværkers 

indvindingsboringer og særligt sårbare områder hvor 

jordlagene giver en ringe beskyttelse af grundvandsmagasinerne, 

skærpes retningslinierne for arealanvendelsen, 

tilsyn m.v. Derudover er udpeget områder med drikkevandsinteresser 

hvor den generelle grundvandsbeskyttelse 

skal opretholdes. 

Retsvirkningen af at et område er udpeget som område 

med særlige drikkevandsinteresser, er udtømmende angivet 

i nedenstående retningslinier. Skulle der senere 

blive fastsat videregående generelle regler for anvendelsen 

af sådanne arealer, herunder regler om erstatning 

til grundejerne, vil amtsrådet foretage en ny vurdering 

af afgrænsningen. 

I Regionplan 2001 er udpeget indsatsområder for grundvandsbeskyttelse 

der samlet dækker området med særlige 

drikkevandsinteresser. I indsatsområderne skal amtet 

udarbejde indsatsplaner der skal anvise de foranstaltninger 

der kan afhjælpe eller forebygge forurening af 

grundvandet. Indsatsområderne er prioriteret tidsmæssigt 

for hele regionplanperioden, dvs. inden for perioden 

2001-2013. Der henvises endvidere til bilaget om 

Indsatsplaner bagest i retningsliniedelen. En detaljeret 

kortlægning af grundvandsressourcens sårbarhed 

overfor forurening skal være tilendebragt inden for en 

10-årig periode og skal indgå i grundlaget for indsatsplanerne. 

Nitratfølsomme indvindingsområder er udpeget inden 

for områder med særlige drikkevandsinteresser i henhold 

til kriterierne i Miljøministeriets zoneringsvejledning. 

De nitratfølsomme indvindingsområder er områder 

med mindre end 5 meter lerdække over det grundvandsmagasin 

der indvindes fra og/eller områder med 

forhøjet eller stigende indhold af nitrat i grundvandet. 

Udpegningen af nitratfølsomme indvindingsområder giver 

et forbedret grundlag for en målrettet, stofspecifik 

grundvandsbeskyttelse i forhold til nitrat. 

Retningslinierne for grundvandsbeskyttelse er koordineret 

med de øvrige regionplanenheder i hovedstadsområdet. 

Områder med særlige drikkevandsinteresser 


3.5.9 

Særligt grundvandstruende aktiviteter og anlæg skal som 

hovedregel placeres uden for områderne med særlige 

drikkevandsinteresser. 


3.5.10 

Ved placering af aktiviteter eller anlæg i områder med 

særlige drikkevandsinteresser skal det sikres at der ikke 

sker forurening af grundvandet. 

3.5.11 

Oprydningen af kortlagte forurenede arealer skal prioriteres 

højest i områderne med særlige drikkevandsinteresser. 

3.5.12 

Gennem kommune- og lokalplanlægningen samt arealadministrationen 

i øvrigt skal grundvandsressourcen i 

områderne med særlige drikkevandsinteresser sikres mod 

forurening. 

Kildepladszoner omkring vandindvindingsanlæg og 

særligt sårbare områder 

Kildepladszoner fastsættes omkring almene vandværkers 

indvindingsboringer afhængig af indvindingens 

størrelse og indvindingsoplandet. Maksimal kildepladszone 

er 500 m fra indvindingsboringen. 

Særligt sårbare områder er områder med mindre end 

10 m lerlagstykkelse over det primære grundvandsmagasin 

og/eller frit vandspejl i det primære grundvandsmagasin. 


3.5.13 

I kildepladszoner og hvor grundvandsressourcen er særligt 

sårbar, må der som hovedregel ikke gives tilladelse 

til nedgravning af tanke til olie og kemikalier der kan 

true grundvandet. 



Drikkevandsinteresseområder 

Kildepladszoner/beskyttelsesnærzoner 

Områder med særlige drikkevandsinteresser 

Særligt sårbart område indenfor området med særlige 

drikkevandsinteresser 

Områder med drikkevandsinteresser 

Områder med begrænsede drikkevandsinteresser 

1:400.000 


3.5 Grundvandsbeskyttelse 

3.5.14 


sårbar, må der som hovedregel ikke gives tilladelse 

til nedsivning af spildevand medmindre det kan dokumenteres 

at nedsivningen kan ske uden risiko for forurening 

af grundvandet. (jf. retningslinie 3.3.38) 

Retningslinie 

3.5.15 


sårbar, kan der som hovedregel ikke gives tilladelse 

til nye grundvandstruende aktiviteter eller anlæg. 

Bemærkninger 

I Regionplan 1997 blev zoneringen omkring de almene 

vandværkers indvindingsboringer kaldt beskyttelsesnærzone. 

Begrebet “beskyttelsesnærzone” erstattes i Regionplan 

2001 med “kildepladszoner”. Herved anvendes 

samme begreb som i Miljø- og Energiministerietsministeriets 

zoneringsvejledning. En justeret afgrænsning 

af de udpegede kildepladszoner kan blive en følge af 

den detaljerede kortlægning der skal foretages i forbindelse 

med sårbarhedskortlægningen og udarbejdelsen 

af indsatsplaner. 

Gennem administrationen af miljølovene skal der stilles 

skærpede krav til grundvandsbeskyttelsen i de særligt 

sårbare områder og kildepladszoner. 

Grundvandsbeskyttelsen skal desuden fremmes i de særligt 

sårbare områder og i kildepladszonerne ved at der 

i disse områder som hovedregel ikke gives tilladelse til 

erhverv der indebærer grundvandstruende aktiviteter, 

eller anvendelse af slagge og flyveaske fra forbrændingsanlæg 

der kræver anmeldelse til eller tilladelse fra amtsrådet. 

Ved tilrettelæggelse af tilsynet med eksisterende 

anlæg og aktiviteter i de særligt sårbare områder og i 

kildepladszoner bør der lægges vægt på tilsyn med grundvandstruende 

anlæg og aktiviteter. 

Der kan i særlige tilfælde meddeles tilladelse til nedgravning 

af villatanke i de særligt sårbare områder og 

i kildepladszonerne under forudsætning af at amtet vurderer 

at nedgravningen kan ske uden risiko for forurening 


Med hensyn til lokalisering af grundvandstruende aktiviteter 

henvises der i øvrigt til retningslinie 5.1.10 i regionplanens 

afsnit om virksomheder med særlige beliggenhedskrav 

og retningslinierene om affald. 

Udførelse af nye vandværksboringer og kildepladser vil 

til enhver tid ændre omfanget eller placeringen af udpegede 

kildepladszoner. Tilsvarende vil være gældende 

for sløjfede boringer forudsat at sløjfningen foretages 

forskriftsmæssigt. 

Nye forureninger af grundvandsressourcen kan medføre 

at udarbejdelsen af indsatsplaner for forureningsramte 

indvindingsoplande fremskyndes i forhold til 

den i regionplanen opstillede prioritering og tidsplan. 

Amtets planlægnings- og handlingsorienterede indsats 

inden for områder med særlige drikkevandsinteresser 

vil foregå ud fra en helhedsbetragtning, der også inddrager 

naturog miljøinteresser, samt forholdene for 

turisme og friluftsliv. 

Ved udlægning af områder til skovrejsning, miljøfølsomme 

områder, braklægning og lignende bør grundvandshensyn 

fremmes. 

Såfremt der ved detaljeret kortlægning af grundvandsressourcens 

sårbarhed og udarbejdelsen af indsatsplaner 

dokumenteres et behov for at ændre arealanvendelsen 

for at sikre drikkevandsforsyningen i et område, skal 

den ændrede arealanvendelse så vidt muligt opnås gennem 

frivillige ordninger og aftaler. 


Udpegningen og prioriteringen af indsatsområder og udpegningen 

af nitratfølsomme områder er nye og en følge 

af ændringer af vandforsyningsloven og den statslige 

udmelding til Regionplan 2001. Retningslinierne for 

grundvandsbeskyttelse er revideret på baggrund af samarbejdet 

om Regionplan 2001 mellem de fem regionplanenheder 

i hovedstadsområdet. 

Med hensyn til etablering af olietanke henvises til olietankbekendtgørelsen, 

nr. 829 af 24. oktober 1999. 



6 

7 

5 

9 

8 

4 

7 

5 

6 

5 

2 

9 

7 

8 

8 

9 

6 

4 

3 

3 

1 

1 

1 

3 

2 

2 

2 

4 

3 

1 

5 

1 

1 

2 

4 

3 

1 

1 

Indsatsområder og nitratfølsomme områder 

1 

Indsatsområder med prioritering 

Øvrige indsatsområder 

2 

Nitratfølsomme områder 

2 

1:400.000 





Tekniske anlæg 

Kapitel 3.6 handler om nye store tekniske anlæg i det åbne 

land. Det vil sige højspændingsledninger, naturgasledninger 

og vindmøller. Hvor kan sådanne anlæg placeres 

i fremtiden? Og hvilke hensyn skal der tages ved 

placeringen? 


• at nye samfundsnødvendige tekniske anlæg skal 

kunne gennemføres, 

• at der ved placeringen skal tages vidtgående hensyn 

til landskabet, naturen, landbruget og befolkningen, 

og 

• at der ved fornyelse og renovering af tekniske anlæg 

sker en bedre indpasning i landskabet. 

Dette skal bl.a. gøres 

• ved at friholde passager gennem amtet som forbeholdes 

tekniske anlæg, 

• ved at eksisterende og fremtidige større elledninger 

i videst muligt omfang kabellægges, og 

• ved at udpege områder for placering af store vindmøller. 


3.6 Transportkorridor 

Transportkorridorerne er langsigtede arealreservationer 

som skal sikre placeringsmuligheder for fremtidige regionale 

forsynings- og trafikanlæg. 


3.6.1 

Transportkorridorerne i landzone skal generelt reserveres 

til trafik- og forsyningsanlæg og friholdes for yderligere 

bebyggelse. Herfra er dog normalt undtaget bebyggelse 

som er nødvendig for driften af landbrugsejendomme. 

3.6.2 

Arealreservation til transportkorridorformål vil normalt 

ikke få indflydelse på driften af eksisterende jordbrugsejendomme. 

Hvor transportkorridoren er udlagt i reduceret 

bredde, eller hvor eksisterende spredt bebyggelse 

allerede vanskeliggør etablering af tekniske anlæg, bør 

der vises tilbageholdenhed med meddelelse af tilladelse 

efter planlovens kap. 7 (landzonetilladelse). 

3.6.3 

I landzone kan midlertidige bygninger og tekniske anlæg 

der ikke har transportkorridorformål, placeres i transportkorridorerne. 

Disse bygninger og anlæg skal ved tilladelser 

efter planlovens kap. 7 pålægges erstatningsfri nedtagningsklausul. 

3.6.4 

Der er igangværende råstofindvinding og langsigtede råstofinteresser 

på visse transportkorridorarealer, jf. kap. 

3.4. På disse arealer skal der lægges vægt på at hensynet 

til råstofressourcernes udnyttelse koordineres med 

hensynet til etablering af transportkorridoranlæg. 

til rekreative formål. Disse arealer kan fortsat anvendes 

til de påtænkte formål under forudsætning af at muligheden 

for at indpasse nye trafik- og forsyningsanlæg ikke 

forringes. 

Bemærkninger 

Hensigten med retningslinierne for transportkorridorer 

er at friholde passager gennem amtet til fremtidige tekniske 

anlæg. Amtsrådet vil arbejde for at større overjordiske 

ledningsanlæg m.v. faktisk placeres i transportkorridorerne, 

med mindre tungtvejende samfundsøkonomiske 

grunde taler imod en sådan placering. 

Transportkorridorerne blev oprindelig udlagt af Hovedstadsrådet 

i forbindelse med Miljøministeriets godkendelse 

i 1979 af regionplanens 1. etape 1977-1992. Hovedstadsrådet 

og senere Roskilde Amt har i lighed med 

de øvrige regionplanmyndigheder i hovedstadsområdet 

fastholdt transportkorridorerne som de blev fastlagt af 

Hovedstadsrådet i en planlægningsrapport fra 1979. 

Pålægget af en erstatningsfri nedtagningsklausul indebærer 

at anlægget skal fjernes uden udgift for det offentlige 

hvis der skal anlægges et transportkorridoranlæg. 



1997. 

3.6.5 

På transportkorridorarealer med regionale naturbeskyttelsesinteresser 

skal tekniske anlæg i videst muligt omfang 

placeres og udformes under hensyntagen til naturbeskyttelsesinteresserne. 

3.6.6 

En del af transportkorridoren gennem Roskilde Kommune 

går gennem byzone. Her skal kommunen ved fastsættelse 

af bebyggelsesregulerende foranstaltninger sikre 

at der ikke åbnes mulighed for en intensiveret udnyttelse 

af de eksisterende ejendomme. 

3.6.7 

I Roskilde Kommune omfatter transportkorridorerne arealer 

som i henhold til anden planlægning skal anvendes 



Isefjord 


Gundsø 

Bramsnæs 


Hvalsø 

Lejre 

Greve 

Ramsø 

Solr¿d 

Køge Bugt 

Skovbo 

Køge 

Vallø 

1:300.000 

Transportkorridor 

Transportkorridor 


3.6 Regionale ledningsanlæg og radiokæder 

Regionale ledningsanlæg omfatter naturgasnettets transmissions- 

og hovedfordelingsnet, eksisterende højspændingsledninger 

på 100 kV og derover samt reservationer 

til fremtidige højspændingsledninger på 100 kV og derover. 


3.6.8 

Højspændingsnettet: Der reserveres et areal til en højspændingsforbindelse 

mellem Bjæverskov og Rislev i 

Storstrøms Amt. Der reserveres et areal til en højspændingsfor-bindelse 

mellem Kyndbyværket i Frederiksborg 

Amt og Asnæsværket i Vestsjællands Amt. De pågældende 

anlæg skal etableres med størst mulige hensyn 

til naturbeskyttelsesinteresser, byområder, tekniske 

anlæg m.v. Anlæggene skal så vidt muligt kabellægges. 

Planlægningen af sanering af gamle og etablering af nye 

højspændingsledninger skal ske på baggrund af en koordinering 

mellem amt, kommuner, staten, naboamter 

og forsyningsselskaber. Ved etablering af nye højspændingsforbindelser 

skal eksisterende forbindelser i videst 

muligt omfang saneres. De nævnte anlæg skal indgå i 

de pågældende kommuneplaner. 

3.6.9 

Naturgasnettet: Administration af sikkerhedszonen omkring 

naturgasledninger er givet i Planstyrelsens cirkulære 

af 26. november 1984. Nettet er stort set etableret. 

Visse arealreservationer for fremtidig linieføring 

opretholdes, jf. kortet på modstående side. 

Bemærkninger 

Retningslinierne vedr. forsyningsanlæg og radiokæder 

skal sikre mulighed for en fremtidig udbygning af anlæggene 

samt beskytte anlæggene mod etablering af andre 

anlæg der kan skade funktionen af de regionale forbindelser. 

Reservationerne til højspændingsforbindelserne 

er principielle linieføringer. Anlæggene er af en sådan 

størelse og karakter at de er omfattet af planlovens 

bestemmelser vedrørende VVM-vurdering. De endelige 

traceer og udformningen af anlæggene skal således ske 

gennem regionplantillæg med tilhørende VVM- redegørelse. 

Linieføringen for naturgassens transmissions- og 

fordelingsnet er givet i Miljøministeriets landsplandirektiv 

af 2. august 1979 med senere mindre justeringer, 

samt i landsplandirektiv af 16. december 1991. 

Mobiltelefonnettet er ikke omfattet af retningslinierne 

for radiokæder. Opstilling af sendemaster til mobiltelefonnettet 

i landzone administreres efter planlovens § 

35. Ved landzonetilladelse til opstilling af sendemaster 

kan der stilles vilkår om at masten, mod passende betaling, 

skal være til rådighed for andre operatører. 

Forsvarets radiokæder er ikke omfattet af ovenstående 

retningslinier. 

Oplysninger om anlæg og ledningers præcise beliggenhed 

kan fås hos NESA/SEAS (højspændingsledninger), 

Telestyrelsen (radiokæder) og DONG (naturgasledninger). 

Amtsrådet vil i planperioden søge udarbejdet en plan 

for etablering og sanering af højspændingsnettet i henhold 

til principaftalen mellem elselskaberne og staten. 



1997. 

Der er på kortet indtegnet en ny radiokæde mellem Københavns 

Lufthavn, Roskilde og Kontroltårnet i Kastrup. 

3.6.10 

Radiokæder: Opførelse af høje bygninger og tekniske 

anlæg, som f.eks. vindmøller, skal koordineres med 

radiokædernes linieføring. 



Isefjord 


Gundsø 

Bramsnæs 


Hvalsø 

Lejre 

Greve 

Ramsø 

Solrød 

Køge Bugt 

Skovbo 

Køge 

Vallø 

1:300.000 

Ledningsanlæg og radiokæder 

400/132 kV højspændingsledning 

eksisterende 

Arealreservation til 400 kV 

højspændingsledning 

Radiokæde, eksisterende 

Transmissionsnet for naturgas 

Fordelingsnet for naturgas 

Arealreservation for naturgasledning 


3.6 Vindmøller 

Retningslinier for placering af vindmøller er udarbejdet 

for at sikre den bedst mulige udnyttelse af amtets vindenergiressourcer, 

samtidig med at der tages størst mulige 

hensyn til naturbeskyttelsesinteresser, tekniske 

anlæg og miljøforhold. 


3.6.11 

Elproducerende vindmøller kan kun opstilles inden for 

de udpegede områder. Vindmølleparker kan kun etableres 

jf. retningslinie 3.6.12. 

Vindmøller i en højde over 100 m over terræn skal anmeldes 

til statens luftfartsvæsen 

3.6.12 

På Køge Havn kan der etableres en egentlig vindmøllepark. 

3.6.13 

Der udlægges et støjkonsekvensområde på 300 m omkring 

vindmøller. Inden for dette område må der ikke 

etableres støjfølsom arealanvendelse med mindre det kan 

dokumenteres at der ikke vil opstå uacceptable støjgener. 

3.6.14 

Elproducerende vindmøller skal opføres med rørtårn og 

være ensfarvede lysegrå eller hvide. 

3.6.15 

Der må ikke være reklamer på vindmøller. 

3.6.16 

I områder med ledningsanlæg, radiokæder og andre tekniske 

anlæg vil tilladelse til opstilling af vindmøller bero 

på en konkret vurdering. 

3.6.17 

Vindmøller må ikke placeres nærmere nabobeboelse end 

4 gange møllens totalhøjde over terræn. Ved planlægning 

og sagsbehandling for vindmøller nærmere nabobeboelse 

end 500 m skal omfanget af generne for nabobeboelsen 

særligt belyses. 

3.6.18 

Der kan ikke opstilles vindmøller med totalhøjder på 70 m 

og derover i Roskilde Amt, med mindre det kan sandsynliggøres 

at vindmøllerne kan indpasses under hensyn til 

naturbeskyttelsesinteresser samt tekniske og miljømæssige 

forhold. 

3.6.19 

Ved tilladelse til opstilling af vindmøller skal der stilles 

vilkår om at møllen skal nedtages hvis den har været ude 

af drift i mere end 1 år. 

3.6.20 

Ved udskiftning og væsentlige ændringer af eksisterende 

møller skal ovenstående retningslinier følges. Udskiftning 

og renovering af vindmøller i områder hvor 

vindmøller ikke kan opstilles, kan kun ske hvis vindmøllens 

fysiske udseende ikke ændres væsentligt. 

3.6.21 

Der kan ikke opstilles vindmøller på Roskilde Amts 

fjordområder og i Køge Bugt. 

Områder hvor husstandsvindmøller i visse tilfælde kan 

opstilles: 

3.6.22 

Ansøgning om opstilling af husstandsmøller i disse områder 

skal vurderes af Roskilde Amt med henblik på at 

varetage naturbeskyttelsesinteresser, beskytte tekniske 

anlæg mv. Husstandsvindmøller skal opstilles i umiddelbar 

tilknytning til bygningerne på ejendommen. 

Husstandsvindmøller har en max. totalhøjde på 25 m. 

Bemærkninger 

Områder for opstilling af vindmøller er udpeget på baggrund 

af kommunernes vindmølleplaner og udpegningerne 

i Regionplan 1997, samt Miljø- og Energiministeriets 

cirkulære om planlægning og landzonetilladelse 

til opstilling af vindmøller. Der er endvidere taget 

hensyn til eksisterende møller, tekniske anlæg, naturbeskyttelse, 

herunder udpegningen af særligt bevaringsværdige 

kulturmiljøer, byudvikling m.v. 

Vindmøller er i visse tilfælde omfattet af planlovens bestemmelser 

om vurdering af virkningen på miljøet (VVM). 

Der henvises til Energistyrelsens “Analyse af den langsigtede 

netstruktur for eltransmissionsnettet” fra januar 

1999. 

Husstandsvindmøller er af en anden størrelse og konstruktion 

end nettilsluttede møller. Husstandsmøller er 

derfor ikke omfattet af retningslinie 3.6.11 og 3.6.14. 

Retningslinierne er gældende for el-producerende vindmøller. 

En vindmøllepark er en samling af vindmøller på 

6 møller eller derover. En vindmølleklynge er 3-5 møller. 



Isefjord 


Gundsø 

Bramsnæs 


Hvalsø 

Lejre 

Greve 

Ramsø 

Solrød 

Køge Bugt 

Skovbo 

Køge 

Vallø 

1:300.000 

Vindmøller 

Områder hvor husstandsvindmøller i visse tilfælde kan opstilles 

Områder hvor vindmøller ikke kan opstilles 

Områder for vindmølleparker 

Områder hvor vindmøller kan opstilles 


3.6 Vindmøller 

Etablering og ændring af vindmøller skal anmeldes til 

HUR og amtet med henblik på behandling efter kap. 7 

i planloven og bekendtgørelse om støj fra vindmøller. 

Anmeldelsen skal indeholde kortmateriale med den 

præcise lokalisering af møllen/møllerne. 

Hensigten med retningslinierne for opstilling af vindmøller 

er at sikre at vindenergien udnyttes bedst muligt under 

størst mulig hensyntagen til naturbeskyttelsesinteresser, 

tekniske anlæg og miljøforhold. Ved behandling 

af ansøgninger om opstilling af vindmøller vil HUR og 

amtet bl.a. vurdere det ansøgte i forhold til støjforhold, 

naturbeskyttelsesinteresser, forholdet til andre møller, 

forstyrelser af radiokæder, højspændings- og naturgasledninger 

samt Københavns Lufthavn, Roskildes indflyvningsforhold. 


Retningslinierne for opstilling af vindmøller er revideret 

i forhold til Regionplan 1997. Revisionen er sket som 

følge af et nyt cirkulære (af 10. juni 1999) om planlægning 

og landzonetilladelse til opstilling af vindmøller, 

samt den reviderede VVM-bekendtgørelse. Retningslinie 

3.6.21 er ny og medtaget for at beskytte amtets vandområder 

mod opstilling af vindmøller. 

Kommunernes vindmølleplaner er indarbejdet, i det omfang 

de vurderes ikke at stride mod øvrige regionplanmæssige 

interesser eller reglerne i det nye vindmøllecirkulære. 




128 Turisme og friluftsliv


Del 4 

Turisme og friluftsliv 

Interesseområder 

Rekreative stier 

Overnatningsanlæg 

Besøgscentre, naturog miljøskoler 

Større friluftsanlæg 

Støjende friluftsanlæg og aktiviteter 





Turisme og friluftsliv 

Kapitel 4.1 handler om turismeudvikling og friluftsliv i 

det åbne land. Hvilke områder er særligt egnede til en 

fremtidig turismeudvikling? Hvor skal der f.eks placeres 

nye campingpladser, feriecentre og golfbaner? Og hvordan 

fremmes mulighederne for det lokale friluftsliv? 


• at fremme en turismeudvikling i amtet der kan gavne 

indtjeningsmuligheder og beskæftigelse, herunder i 

amtets landdistrikter 

• at turistudvilingen skal indpasses sådan at natur og 

miljø ikke ødelægges, og at der tages hensyn til de 

berørte lokalsamfund, og 

• at forbedre og udbygge mulighederne for friluftslivet 

sådan at oplevelser og aktiviteter i naturen, frisk 

luft og motion bliver et let tilgængeligt tilbud til hele 

befolkningen. 

Dette skal bl.a. gøres ved at udpege 

• områder der har muligheder for en bæredygtig turismeudvikling, 

og områder der er af særlig betydning 

for befolkningens friluftsliv, 

• et regionalt stinet, og 

• områder hvor der kan placeres forskellige former for 

overnatningsanlæg og andre friluftsanlæg 

Roskilde Amt vil indenfor de økonomiske rammer anlægge 

stier m.v. og informere om natur og landskaber 

i amtet. For at få mest ud af de ressourcer som er til 

rådighed, vil amtets indsats blive koncentreret til en 

række særligt højt prioriterede områder. 

Amtet vil endvidere deltage i en koordinering og styrkelse 

af markedsføringen af de tilbud som landskabet 

byder på. 


4.1 Interesseområder 

Interesseområder for turisme og friluftsliv omfatter tre 

typer af områder: Turist- og udflugtsområder, og lokale 

friluftsområder samt kystkiler. 


4.1.1 

Inden for turist- og udflugtsområder skal turisme og udflugtsmuligheder 

styrkes. 

4.1.2 

Inden for lokale friluftsområder skal det daglige friluftsliv 

tilgodeses. Adgang fra byerne til områderne skal sikres 

og om nødvendigt udbygges. Inden for områderne 

kan der placeres anlæg som eksempelvis boldfælleder, 

rideanlæg, mindre klubhuse o.l. hvis funktion er nært 

knyttet til beliggenheden i det åbne land. Overflødiggjorte 

landbrugsbygninger skal indgå i lokaliseringsovervejelserne. 

4.1.3 

Kystkilerne skal friholdes for større bygninger og anlæg 

for at sikre landskabelig sammenhæng mellem kyst og 

bagland og for at sikre offentlighedens adgang til de åbne 

arealer og kysten. Landzonestatus skal opretholdes, 

og de omliggende byområders grænser fastholdes. Adgangen 

til amtets kyster skal generelt forbedres. 

4.1.4 

Adgangs- og opholdsmuligheder inden for interesseområderne 

for turisme og friluftsliv skal sikres og om nødvendigt 

udbygges i et omfang der fastlægges i den videre 

planlægning. Gennemgående anlagte og befæstede 

veje og stier skal søges opretholdt for offentlig færdsel 

såvel inden for interesseområderne som i det åbne land 

i øvrigt. 

Indsatsområder for turisme og friluftsliv 

4.1.5 

Inden for 4 turist- og udflugtsområder og 2 lokale friluftsområder 

vil amtet prioritere sin indsats særligt højt med 

hensyn til adgangs- og oplevelsesmuligheder, information 

og formidling samt markedsføring af turisme. 

Områderne udgør følgende: 


3. Lejre-Hvalsø-området 

5. Køge Å og Ås-området 

6. Køge-Vallø-området 

8. Gundsø-området 

10. Karlstrup-området 

4.1.6 

Amtets planlægning og etablering af stier og publikumsfaciliteter, 

arealopkøb samt information og formidling 

udføres som del af naturforvaltningsindsatsen i indsatsområderne 

for turisme og friluftsliv samt naturforvaltning. 

Områdeplanlægningen og den handlingsorienterede 

indsats vil foregå ud fra en helhedsbetragtning der 

inddrager såvel naturog miljøbeskyttelsesinteresser 

som forholdene for turisme og friluftsliv. 

Bemærkninger 

Turist- og udflugtsområder rummer en række varierede 

oplevelsesmuligheder som kan danne grundlag for turisme 

og friluftsliv. De rummer typiske og særegne naturlokaliteter, 

velbevarede historiske kulturmiljøer samt byer 

med et udviklet handels- og kulturliv. 

Lokale friluftsområder omfatter en række oplevelsesrige 

lokaliteter, grønne kiler, bynære områder hvor der kan 

plantes skov, samt eksisterende og planlagte fredede arealer 

i umiddelbar tilknytning til byområder. Større kommuneplanlagte 

friluftsområder udpeges ligeledes som 

lokale friluftsområder. Før etablering af egentlige anlæg, 

jf. retningslinie 4.1.2 forudsættes der udarbejdet lokalplaner. 

Kystkilerne omfatter de endnu åbne forbindelser mellem 

Køge Bugt kysten og baglandet. 

Udpegningen af interesseområder for turisme og friluftsliv 

danner grundlag for lokalisering af egnede arealer 

til overnatningsanlæg, lystbådehavne og andre større 

friluftsanlæg. Den præcise placering af disse anlæg finder 

sted i den videre planlægning og administration af 

planloven. 

Inden for interesseområderne for turisme og friluftsliv 

vil amtet arbejde for at sikre og forbedre offentlige adgangs- 

og opholdsmuligheder gennem anlæg af stier, opholdsarealer, 

naturlejrpladser m.m. Endvidere vil amtet 

arbejde for at mulighederne for oplevelser, adgang og 



Isefjord 

8 


Gundsø 

Bramsnæs 

1 

2 

12 


Hvalsø 

3 

Lejre 

9 

Greve 

11 

11 

Ramsø 

10 

Solrød 

7 

4 

11 

Køge Bugt 

Skovbo 

5 

Køge 

6 

6 

Vallø 

1:300.000 

Interesseområder for turisme og friluftsliv 

Turist- og udflugtsområde 

Lokalt friluftsområde 

Kystkile 

Hedeland 


4.1 Interesseområder 

ophold formidles og markedsføres gennem pjecer, kort, 

udstillinger, skilte e.l. 

Indsatsområderne for turisme og friluftsliv er i store træk 

sammenfaldende med amtets indsatsområder for naturforvaltning, 

jf. del 3.1. Naturforvaltning. 

Markedsføring af turisme indgår i amtets erhvervs- og 

turistfremmearbejde. 

Etablering af adgangsmuligheder og anlæg samt markedsføring 

af turisme og friluftsliv skal foregå under hensyntagen 

til naturog miljøbeskyttelsesinteresserne samt 

de berørte lokalsamfund. 


Retningslinierne for interesseområder for turisme og 

friluftsliv er videreført fra Regionplan 1997. 

Interesseområder for turisme og friluftsliv jf. kort 

1. Roskilde Fjord 

2. Isefjord 

3. Lejre-Hvalsø 

4. Borup 

5. Køge Ås og Å 

6. Køge-Vallø 

7. Køge Bugt kyst 

8. Gundsø 

9. Hedeland 

10. Karlstrup 

11. Lokale friluftsområder i Køge Bugt 

12. Himmelev 




4.1 Rekreative stier 

Den rekreative stiplan omfatter stier der skal skabe adgang 

til landskaber med mange oplevelsesmuligheder 

eller områder som på grund af deres beliggenhed er af 

væsentlig betydning for befolkningens friluftsliv. Stiplanen 

er fortrinsvis rettet mod cyklister. 

4.1.14 

Kommunerne må ikke tillade nedlæggelse af offentligt 

tilgængelige veje og stier der indgår i det regionale rekreative 

stinet, medmindre det sikres at stinettet kan opretholdes. 


4.1.7 

Den rekreative stiplan er en principplan der danner grundlag 

for etablering og afmærkning af regionale stier. 

4.1.8 

Inden for de 6 indsatsområder for turisme og friluftsliv 

og naturforvaltning skal der i forbindelse med amtets 

områdeplanlægning for naturforvaltning foretages en 

nærmere stiplanlægning der fastlægger et mere detaljeret 

vandre- og cykelrutenet. 

4.1.9 

Amtet vil, i forbindelse med denne områdeplanlægning 

undersøge muligheden for etablering af handicapvenlige 

stiforløb med særlige oplevelsesmuligheder og for etablering 

af ridestier og ridespor. 

4.1.10 

Langs kyststrækningerne ved Roskilde Fjord, Isefjord og 

Køge Bugt samt langs Værebro Ådal og Elverdams Å 

skal der skabes mulighed for etablering af en vandrersti, 

og ved Hule Mølle skal der ske en genetablering af Den 

Europæiske Fjernvandrevej 

4.1.11 

Fastlæggelse af stierne skal ske på baggrund af en afvejning 

med naturbeskyttelses- og jordbrugsmæssige 

interesser, således at sårbare naturlokaliteter og værdifulde 

jordbrugsområder ikke forringes. Fastlæggelse 

af ridestier skal endvidere ske på baggrund af en afvejning 

mellem brugerinteresser, således at der ikke opstår 

konflikter mellem gående, cyklende og ridende færdsel. 

4.1.12 

Ved fastlæggelse af stierne skal der tages væsentlige hensyn 

til trafiksikkerheden på de enkelte strækninger. 

4.1.13 

Kommunerne skal i den fortsatte kommune- og lokalplanlægning 

indarbejde det regionale rekreative stinet 

og derved sikre muligheden for stiernes etablering. 

Bemærkninger 

Den rekreative stiplan skal betragtes som en principplan, 

således at det konkrete forløb af de enkelte strækninger 

ikke er til hinder for valg af eventuelle alternative forløb 

i forbindelse med realiseringen såfremt oplevelsesmuligheder, 

trafiksikkerhed eller andre forhold taler herfor. 

Det regionale rekreative stinet omfatter ca. 450 km. Med 

undtagelse af vandrerstierne forløber stinettet hovedsagelig 

ad eksisterende biveje, skov- og markveje, private 

fællesveje og eksisterende cykelstier. Stinettet har på 

strækninger hvor det findes hensigtsmæssigt, sammenfaldende 

forløb med trafikstier (jf. kap. 2.2). 

Den rekreative stiplan omfatter stier der dels har et gennemgående 

forløb gennem amtet, og dels skaber sammenhæng 

mellem byerne og oplevelsesrige landskaber. 

Stinettet har kontakt med så mange stationer på banenettet 

som muligt, således at muligheden for at tage cyklen 

med toget kan anvendes i vidt omfang. 

Ved en detaljering af de enkelte stiforløb og i områdeplanlægningen 

for naturforvaltning skal det undersøges 

hvorvidt tidligere kirkestier, skolestier, mælkeveje og andre 

gamle veje/stier, jf. målebordsblade 1897 1:20.000, 

kan danne grundlag for stiforløb, såvel vandrestier som 

cykelstier. 

Stiplanlægningen udføres i samarbejde med kommuner 

og naboamter. 

Amtet forestår planlægning, etablering og afmærkning 

af de regionale rekreative stier i et nærmere aftalt samarbejde 

med kommunerne. 

Kommunalbestyrelserne skal som vejbestyrelse/vejmyndighed, 

i henhold til lov om offentlige veje og lov om private 

fællesveje, tage stilling til spørgsmålet om nedlæggelse 

eller omlægning af offentlige stier samt offentlig 

adgangsret til private fællesveje og stier der indgår i 

de kommunale vej- og stiregistre. Retningslinie 4.1.13 

er kun gældende for de veje og stier for hvilke kommunalbestyrelsen 

er vejmyndighed eller påtaleberettiget. 



Isefjord 

12 

6 6 

7 

5 

12 

12 

5 


12 

11 

Gundsø 

4 4 

11 

5 

Bramsnæs 

6 

7 

5 

6 6 

6 

12 

7 

2 

7 

Hvalsø 

7 

3 

9 

2 

13 

3 

5 

Lejre 

9 

9 

10 5 

2 

10 4 

9 


4 

Ramsø 

2 

11 

4 

2 

10 11 

1 

Solrød 

1 

2 

Greve 

10 

11 

10 

9 

1 

12 

7 

4 

9 

4 

Køge Bugt 

7 

Skovbo 8 

8 

Køge 

1 

7 

4 

4 

12 

7 

1 

7 

7 

Vallø 

7 

1 

1:300.000 

Rekreative stier 

National cykelrute 

Regional cykelrute 

Vandrersti 


4.1 Rekreative stier 

Sti nr. 1, nr. 2 og nr. 3 udgør de nationale cykelruter gennem 

amtet. Ruterne er fastlagt i samarbejde med naboamterne. 

De nationale cykelruter omfatter 3.000 km cykelruter 

gennem Danmark. Strækningerne blev skiltet af 

amtet i foråret 1993 efter nationale stivejvisningsregler. 

Sti nr. 5, nr. 6, og nr. 12 indgår i projektet for Fjordstien. 

Sti nr. 8 indgår i Områdeplan for naturforvaltning for 

Køge Ås og Å området. 

Sti nr. 11 er en ny strækning i stiplanen. Den skal skabe 

forbindelse fra Køge Bugt med udgangspunkt i Mosede 

Fort til Hedeland og videre til Jyllinge hvor den kobles 

til Fjordstien. På strækningen fra Køge Bugt til Hedeland 

følger stien Tunestillingens forløb. Tunestillingen er Danmarkshistoriens 

største feltbefæstning, og den blev opført 

i 1915-18 til forsvar af København. 

Sti nr. 12, langs Køge Bugt er i princippet tænkt som en 

vandrersti søværts boligområderne langs bugten. En 

nærmere fastlæggelse af stien bør inddrage eksisterende 

cykelstier igennem boligområderne langs Køge Bugt. 

Sti nr. 13 udgør en mindre del af Den Europæiske Fjernvandrevej 

som løber gennem Roskilde Amt. Den Europæiske 

Fjernvandrevej er en afmærket vandrerute fra 

Nordkap til Syditalien som de respektive landes vandreorganisationer 

arbejder på at få etableret. Der arbejdes 

i disse år på at få gennemført en afmærkning af stiforløbet 

over Sjælland. En mindre strækning i Lejre Kommune 

blev afbrudt i forbindelse med DSB´s nedlæggelse af 

overgangen ved Hule Mølle. Strækningen udgør en meget 

vigtig forbindelse mellem skovområderne på begge 

sider af jernbanen hvilket er grunden til at den medtages 

i regionplanen. 

4.1.9 er tilføjet at amtsrådet vil undersøge muligheden 

for etablering af ridestier eller ridespor, og i retningslinie 

4.1.11 er tilføjet at fastlæggelse af ridestier endvidere 

skal ske på baggrund af en afvejning mellem brugerinteresser, 

således at der ikke opstår konflikter mellem 

gående, cyklende og ridende færdsel. 

Der er foretaget supplering af stiplanen på baggrund af 

ønsker fremført af interesseorganisationer og foreninger. 

Der er således suppleret med de forslag der i væsentlig 

grad kan øge oplevelsen af landskabet, og som ikke i 

forvejen indgår i den eksisterende plan. 

Der er foretaget mindre justeringer af stinettets forløb 

for at bringe planen i overensstemmelse med Fjordstiens 

linieføringer. 

Rekreative stier jf. kort 

1. National cykelrute 



4. Målev-Haslevstien 

5. Fjordstien 

6. Fjordstien 

7. Herregårdsstien 

8. Køge Å-stien 

9. Køge Bugt-Lejre Vig 

10. Køge Bugt-Kattinge Vig 

11. Køge Bugt-Hedeland-Jyllinge 

12. Vandrestien 

13. Del af fjernvandrevej 

I amtets publikation „Oplev Natur og Kultur” 1999 er 

vist de stiforløb i den rekreative stiplan der i dag fungerer 

som velegnede stiruter. 

Der henvises i øvrigt til amtsrådets intentioner for forbedringer 

af adgangsforholdene inden for naturbeskyttelsesområderne 

(jf. kap. 3.1), interesseområderne for 

turisme og friluftsliv (jf. kap. 4.1) samt til kystnærhedszonen 

(jf. kap. 3.2). 


Retningslinierne for rekreative stier er videreført fra Regionplan 

1997 med visse justeringer. Det præciseres, at 

den rekreative stiplan er en principplan. I retningslinie 




4.1 Overnatningsanlæg 

Overnatningsanlæg omfatter hoteller/kroer, feriecentre, 

campingpladser/hyttebebyggelser, ferielejligheder/værelser, 

vandrerhjem, primitive lejrpladser, sommerhuse 

og kolonihaver. 


4.1.15 

Der bør tilstræbes et varieret udbud af overnatningsmuligheder 

i eller i tilknytning til de udpegede turistområder. 

Der kan ikke etableres overnatningsanlæg til turister 

i de regionale biologiske kerneområder. Bestemmelsen 

gælder ikke etablering af primitive anlæg til friluftslivets 

brug som f.eks shelters. 

4.1.16 

Der bør tilstræbes en bedre udnyttelse af kapaciteten på 

overnatningsanlæg med forholdsmæssig lav udnyttelse. 

Bemærkninger 

Der peges i de efterfølgende retningslinier på lokaliseringsmuligheder 

for feriecentre, campingpladser/ hyttebebyggelser 

og vandrerhjem. Forslagene skal ses som 

egnede lokaliteter i forhold til en vurdering af turismeudvikling, 

bystruktur og trafikale forhold. Mulighederne 

udnyttes ikke nødvendigvis alle sammen, men vil give 

en fleksibilitet i turistplanlægningen. 


Retningslinierne er vidrerført fra Regionplan 1997 med 

en tilføjelse om overnatningsanlæg i retningslinie 3.1.5 

Hoteller/kroer/kursuscentre 

Hoteller, kroer og kursuscentre betragtes som selvstændige 

erhvervsvirksomheder som modtager overnattende 

gæster og som har mulighed for servering. Hotelog 

krodrift kræver næringsbrev, og virksomheden skal 

udgøre en økonomisk og sammenhængende fysisk enhed. 


4.1.17 

Større hoteller/kroer kan kun placeres i byområder. 

4.1.18 

I eller i tilknytning til turist- og udflugtsområderne kan 

der ske mindre udvidelser af eksisterende hoteller/kroer/kursuscentre 

i det åbne land, såfremt værdifulde naturbeskyttelsesinteresser 

ikke tilsidesættes. 

Bemærkninger 

Større hoteller er en byfunktion og bør derfor placeres 

i byerne. 

Såvel oprettelse af hotelvirksomhed i eksisterende bygninger 

som udvidelse af eksisterende hoteller kræver en 

tilladelse i henhold til planlovens kap. 7. 

I forbindelse med en given tilladelse til at indrette hotelvirksomhed 

i eksisterende bygninger skal det af tilladelsen 

fremgå at det nye hotel skal drives efter lov nr. 203 af 

21. marts 1998 om restaurations- og hotelvirksomhed 

mv. Herved sikres det, at bygningen ikke senere kan overgå 

til anden anvendelse uden myndighedernes tilladelse. 

Udvidelse af hoteller eller kroer i form af huse eller hytter 

betragtes som ferieboliger og kræver derfor tillige 

tilladelse efter sommerhusloven såfremt de udlejes for 

mere end 5 nætter ad gangen. Sommerhusloven administreres 

af Miljø- og Energiministeriet der administrerer 

loven særdeles restriktivt. 


Retningsningslinierne er uændrede i forhold til Regionplan 

1997. 

Feriecentre 

Feriecentre kan defineres som koncentrerede ferieboligbebyggelser 

der drives som hotel, hvilket vil sige at virksomheden 

er omfattet af lov om restaurations- og hotelvirksomhed. 


4.1.19 

Der kan placeres et feriecenter i Hedeland (1). Anlæggets 

omfang og udformning skal være i overensstemmelse 

med Hedelands status som alment tilgængeligt 

friareal for alle befolkningsgrupper. Der kan endvidere 

placeres et feriecenter i det i Regionplan 1989 udpegede 

„regionale udflugtscenter“ ved Strøby Ladeplads (2), 

på arealet afgrænset af sommerhusområdet, Strandvejen, 

Nederste Linievej og kommunegrænsen. 



21 

11 

Isefjord 

4 

Bramsnæs 

24 


23 

Gundsø 

16 

20 

22 


1 

A 

Hvalsø 3 Lejre 15 

Greve 

8 

5 

Ramsø 

E 

Solrød 

12 

6 

Køge Bugt 

Skovbo 

Køge 

Vallø 

14 

2 

7 

1:300.000 

Nye lokaliteter for overnatningsanlæg 

Feriecenter 

Campingplads 

Vandrerhjem 

Primitiv teltplads 



Bemærkninger 

Udlejning af værelser og lejligheder i feriehoteller er 

ikke omfattet af sommerhusloven. Er der til feriehotellet 

knyttet hytter eller huse der udlejes for mere end 5 

nætter af gangen, kræver udlejning heraf tilladelse efter 

sommerhusloven. Spørgsmålet om der i et konkret 

projekt er tale om huse eller hytter, afgøres i henhold 

til sommerhusloven af Miljø- og Energiministeriet. 

Udpegningen af et areal til feriecenter ved Strøby omfatter 

også en campingplads. 


Retningslinien er uændret i forhold til Regionplan 1997. 

Campingpladser 

Ved campingpladser forstås arealer som erhvervsmæssigt 

eller for et længere tidsrum end 6 uger årligt udlejes 

eller fremlejes til dag- og natophold i campingenheder, 

dvs. telte, campingvogne eller andre transportable konstruktioner 

som campingbiler o.l. 


4.1.20 

Der kan gives tilladelse til at placere campingplads ved 

Ørsted i Ramsø Kommune (E), i området omkring Lejre 

(3) i Lejre Kommune, i området omkring Kyndeløse 

i Bramsnæs Kommune (4), i området omkring Osted i 

Lejre Kommune (5), i tilknytning til motorvejssystemet 

i Køge Kommune (6), ved Strøby Ladeplads (7) og ved 

Hvalsø (8) jf. retningsliniekortet med nye lokaliteter for 

overnatningsanlæg. 

4.1.21 

Placering af campingpladser på lokaliteterne skal foregå 

på baggrund af en detaljeret planlægning der tager 

hensyn til naturbeskyttelsesinteresserne, jordbruget og 

de trafikale forhold. Meget store anlæg på ovennævnte 

lokaliteter kræver regionplantillæg. 

4.1.22 

Det bør tilstræbes at nye og eksisterende campingpladser 

forsynes med hytter. 

4.1.23 

De eksisterende campingpladser skal søges opretholdt. 

Permanent campering på disse pladser skal søges afviklet. 

4.1.24 

I eller i tilknytning til turist- og udflugtsområderne kan 

der ske mindre udvidelser af eksisterende campingpladser 

såfremt værdifulde naturbeskyttelsesinteresser ikke 

tilsidesættes. 

Bemærkninger 

I følge gældende lovgivning skal mindst 50 % af den tilladte 

kapacitet i perioden 20. juni - 10. august være til 

rådighed for campering af højst 4 ugers varighed (korttidscampering). 

Amtsrådet kan tillade fravigelse af dette, 

idet dog mindst 25 % af den tilladte kapacitet skal være 

til rådighed for korttidscampering. Amtsrådet kan 

meddele tilladelse til at op til 15% af enhederne kan anvendes 

til opstilling af hytter, campingvogne og telte til 

udlån eller udlejning. For campingpladser der ikke er beliggende 

i et område der i regionplanen er udpeget som 

særligt værdifuldt landskabsområde, naturområde e.l., 

kan tilladelsen dog omfatte indtil 30 % af det tilladte antal 

campingenheder. 

Oprettelse af nye campingpladser, udvidelse og ændring 

af eksisterende campingpladser skal finde sted i overensstemmelse 

med Miljøministeriets bekendtgørelse nr. 68 

af 26/01/2000 om tilladelse til udlejning af arealer til 

campering og om indretning og benyttelse af campingpladser, 

samt tilhørende vejledning. 

Bestemmelsen om permanent campering skal sikre, at 

campingpladserne ikke får præg af sommerhus- eller 

kolonihaveområder. 

Campingpladser med begrænset brugerkreds er undtaget 

bestemmelsen om korttidscampering. Naturistcampingpladsen 

Kyndeløse Sydmark i Bramsnæs Kommune, 

campingpladsen Hartmannsgave i Greve Kommune, 

samt campingpladsen Mosede Høj-Mosede Klint i Greve 

Kommune er således undtaget bestemmelsen. 

Etablering af pladser til autocampere skal være i overensstemmelse 

med campingbekendtgørelsen. 

Placering af campingpladser udenfor de udpegede lokaliteter 

kræver regionplanlægning. 



1997. Bemærkningerne er justeret i overensstemmelse 

med den ny bekendtgørelse af 26/01/2000. 



Ferielejligheder/bondegårdsferie 

Ferielejligheder/-værelser, bondegårdsferie og lignende 

dækker over alle former for udlejning af værelser, det 

være sig på gårde, landejendomme eller byhuse i landzonelandsbyer 

til turister. 


4.1.25 

Der kan gives tilladelse til opførelse af 10 ferielejligheder/-værelser 

i overflødiggjorte landbrugsbygninger på 

en landbrugsejendom når ejeren selv bor der. På andre 

ejendomme kan der meddeles tilladelse til op til 2 ferielejligheder/-værelser. 

Bemærkninger 

Nyindretning og opdeling i ferielejligheder i eksisterende 

overflødiggjorte bygninger kræver tilladelse efter lov 

om sommerhuse og campering samt efter landzonebestemmelserne 

i planloven. Lovenes intentioner er at lejlighederne 

ikke overgår til helårsanvendelse. 


Retningslinien er uændret i forhold til Regionplan 

1997. 

Vandrerhjem 

Ved vandrerhjem forstås overnatningsanlæg som opfylder 

kriterierne for medlemskab af International Youth 

Hostel Federation (IYHF). 

Vandrerhjem kan i dag tilbyde faciliteter der meget ligner 

hoteller. Den mest markante forskel er at Landsforeningen 

Danmarks Vanderhjem fastsætter overnatningsprisen, 

og at næsten alle vandrerhjem drives med kommunalt 

tilskud. 


4.1.26 

Der kan placeres nye vandrerhjem i Kirke Hvalsø i Hvalsø 

Kommune (A), i Jyllinge, Gundsø Kommune (11), i 

Borup, Skovbo Kommune (12) og i Strøby Ladeplads i 

Vallø Kommune (14). Det forudsættes, at eksisterende 

bygninger anvendes eller, at ny bebyggelse placeres inden 

for byzonen. 

4.1.27 

Der kan placeres et vandrehjem stationsnært i den nordlige 

del af Hundige uden for havneområdet (15). Placeringen 

kan finde sted efter at kommunen har lavet en helhedsplan 

for området under hensyntagen til øvrige interesser. 

Et vandrerhjem i Hundige kan ikke placeres i Køge 

Bugt Strandpark. 

4.1.28 

Eksisterende vandrerhjem kan udvides såfremt værdifulde 

naturbeskyttelsesinteresser ikke tilsidesættes. 

Bemærkninger 

Borrevejle Kursus- og Idrætscenter kan i henhold til en 

vedtaget lokalplan udbygges med et overnatningsanlæg 

(sæsonvandrerhjem) med ca. 50 dobbeltværelser. 

Der kan i henhold til vedtaget lokalplan nr. 55 etableres 

et vandrerhjem i Kirke Hvalsø. 

Roskilde vandrerhjem er i år 2000 genåbnet i nye bygninger 

på havnen. 


Retningslinierne for vandrerhjem er videreført fra Regionplan 

1997 med tilføjelse af lokaliseringsmulighed 

i Hundie i Greve kommune. 

Primitive teltpladser 

Primitive teltpladser er overnatningsanlæg for turister 

der ønsker at overnatte i naturen. En primitiv teltplads 

omfatter et areal med tilladelse til teltslagning, med en 

eller flere af følgende faste installationer: Vejrly, bålplads, 

toilet, bord og bænke, affaldsstativ og i særlige 

tilfælde et parkeringsareal. 


4.1.29 

Der kan placeres primitive teltpladser i tilknytning til 

det rekreative stinet ved Herslev Havn mod Roskilde 

Fjord (16) i Lejre Kommune, ved Kattinge Værk (20) i 

Roskilde Kommune, i Lønager Strandpark i Jyllinge 

Nordmark, Gundsø Kommune (21), i Boserup Skov i 

Roskilde Kommune (22), på Bognæs i Lejre Kommune 

(23) samt ved Lyndby Strand i Bramsnæs Kommune 

(24) jf. retningsliniekortet for nye lokaliteter for overnatningsanlæg. 



4.1.30 

Der kan i øvrigt placeres primitive teltpladser i tilknytning 

til det regionale rekreative stinet såfremt værdifulde 

naturbeskyttelsesinteresser ikke tilsidesættes. 

Bemærkninger 

En primitiv teltplads med faste installationer og en mere 

permanent anvendelse kræver tilladelse efter planloven. 

Primitive teltpladser er ikke omfattet af campingreglementet. 

Der kræves ikke tilladelse efter planloven til etablering 

af teltpladser uden faste installationer, såfremt 

der alene er tale om lejlighedsvis teltslagning af midlertidig 

karakter på en mindre del af ejendommen der 

i øvrigt anvendes til andre formål. 


Der er siden 1997 anlagt primitive lejrpladser ved Ejby 

i Bramsnæs Kommune i tilknytning til Fjordstien, ved 

Spanager i tilknytning til Køge Å stien, i Skovbo Kommune, 

ved Borrevejle Kursus- og Idrætscenter i Lejre Kommune 

i tilknytning til Fjordstien, og ved Tadre Mølle i 

Hvalsø Kommune i tilknytning til national cykelryte. Der 

er desuden planlagt nye teltpladser i Boserup Skov i Roskilde 

kommune (22), på Bognæs i Lejre Kommune (23) 

samt ved Lyndby Strand i Bramsnæs kommune (24) alle 

i tilknytning til Fjordstien. Retningslinie 4.1.29 er justeret 

i overensstemmelse hermed. 

Sommerhusområder 


4.1.31 

Der kan ikke udlægges nye sommerhusområder. 

4.1.32 

De bebyggede sommerhusområder og enligt beliggende 

sommerhuse skal fastholdes til sommerhusanvendelse 

og må ikke retsligt eller faktisk overgå til helårsboligområde. 

Områdernes rekreative værdi må sikres ved bebyggelsesregulerende 

bestemmelser. Undtaget for denne bestemmelse 

er to sommerhusområder i hhv. Bramsnæs og Vallø 

Kommuner beliggende i kystnærhedszone, som jf. 

landsplandirektiv udstedt i juni 2001 kan overføres til 

byzone (se tillige retningslinie 1.1.11). Derudover kan 

et sommerhusområde i Ramsø Kommune fortsat overføres 

til helårsbeboelse i byzone. 

4.1.33 

For enkelte sommerhuse i landsbyer eller i samlede bebyggelser 

med overvejende helårshuse, kan overgang til 

helårsanvendelse i de fleste tilfælde ske gennem en tilladelse 

i henhold til planlovens kap. 7 eller gennem lokalplanlægning. 

Bemærkninger 

I den videre planlægning bør mulighederne for en modernisering 

af eksisterende sommerhusområder vurderes 

med henblik på at øge udlejningskapaciteten som 

et led i turismeudviklingen. 

Et landsplandirektiv udstedt i juni 2001 har givet mulighed 

for en begrænset overførsel af visse mindre arealer i 

sommerhusområder i kystnærhedszone til byzone. I Roskilde 

Amt kan to arealer beliggende i henholdsvis Bramsnæs 

og Vallø Kommuner overføres. Arealernes nøjagtige 

afgrænsning er vist på kortudsnit i redegørelsen, hvor der 

også redegøres for forudsætningerne for overførsel. 

I Regionplan 1997 blev et sommerhusområde i Ramsø 

Kommune undtaget fra bestemmelserne og kan dermed 

overføres til helårsbeboelse i byzone. De nærmere forudsætninger 

for overførsel er beskrevet i redegørelsen. 

Områdets nøjagtige beliggenhed og afgrænsning er vist 

på kort i redegørelsen. 


Retningslinierne er videreført fra Regionplan 1997. 

Dog er retningslinie 4.1.32 justeret, således at der muliggøres 

overførsel af tre sommerhusområder til byzone. 

Se byudvikling og lokalisering, boligbyggeri. 

Kolonihaver 

I regionplanlægningen skelnes mellem overnatningshaver, 

daghaver og beboerhaver. Overnatningshaven er en 

kolonihave der er beliggende i så stor afstand fra brugernes 

bolig at haven må forsynes med en overnatningsmulighed. 

Daghaven er en mindre have, beliggende i cykeleller 

gangafstand fra boligen, og den er derfor ikke forsynet 

med overnatningsmulighed. Beboerhaven er en 

lille havelod der er beliggende på en etagebebyggelses 

friareal. 



Isefjord 


Gundsø 

Bramsnæs 


Hvalsø 

Lejre 

Greve 

Ramsø 

Solrød 

Køge Bugt 

Skovbo 

Køge 

Vallø 

1:300.000 

Sommerhusområder 

Eksisterende sommerhusområder 

Del af sommerhusområder i kystnærhedszone der kan overføres til byzone på baggrund af landsplandirektiv 

mv. 

Sommerhusområde der kan overføres til byzone efter udarbejdelse af lokalplan og redegørelse 




4.1.34 

Der kan placeres et område med overnatningshaver ved 

Greve. En nærmere planlægning skal fastlægge og afgrænse 

den præcise beliggenhed, således at værdifulde 

naturbeskyttelsesinteresser, jordbrugsarealer og det almene 

friluftsliv ikke forringes. 

4.1.35 

Daghaver skal lokaliseres i brugernes bopælskommuner. 

Der kan oprettes daghaver i alle kommuner i amtet. Haverne 

skal såvidt muligt anlægges som lokale haver i 

tilknytning til boligområder. 

4.1.36 

Beboerhaver bør indpasses i fremtidige etageboligområder 

samt i forbindelse med byfornyelse. 

Bemærkninger 

Der er i Greve Kommuneplan 1995-2005 rammebestemmelser 

om overnatningshaver i Kildebrøndeområdet mellem 

Køge-Tåstrup Landevej og Køge Bugt-motorvejen. 

For at imødekomme behovet for kolonihaver bør det nuværende 

antal kolonihaver bevares. Ved nedlæggelse af 

haver bør der peges på erstatningsarealer. 

For at modvirke stigende omkostninger ved anskaffelse 

af en overnatningshave opstilles en vejledende norm på 

20 haver pr. ha inklusive veje, parkering og fælles friarealer. 

Anlægsudgifterne skal søges minimeret, bl.a. ved 

at toiletter og vandforsyning opføres som fælles installationer. 

Der bør i planperioden ske en samlet vurdering af kolonihaveområdet. 



1997. 




4.1 Besøgscentre og naturog miljøskoler 

Besøgscentre er steder hvor egnens kulturhistorie, naturog 

miljøforhold eller nutidigt kulturliv kan videregives 

gennem udstillinger, aktiviteter/arrangementer og naturog 

kulturvejledning. Der skelnes mellem større og mindre 

besøgscentre. 


4.1.37 

I den videre planlægning bør muligheden for at placere 

et større besøgscenter vurderes i forhold til følgende lokaliteter: 

Området ved Kattinge og Roskilde Fjord i Roskilde 

Kommune (1), Hundige Strand i Greve Kommune 

(2), området ved Køge og Vallø i Køge eller Vallø Kommuner 

(3), Hestebjerggård i Gl. Lejreområdet, Lejre Kommune 

(9), samt i Bramsnæs Kommune (4), jf. kortet på 

modstående side. Det skal tilstræbes at anvende eksisterende 

bygninger. 

4.1.38 

I den videre planlægning bør muligheden for at udvikle 

små besøgscentre vurderes i forhold til følgende lokaliteter: 

Regnemark Mose i Skovbo Kommune (5) og 

Ranestedet ved Varpelev i Vallø Kommune (6). Det skal 

tilstræbes at anvende eksisterende bygninger. 

Bemærkninger 

Lokalisering og udvikling af besøgscentre skal ses som et 

led i amtets turistpolitik og bør også ses i sammenhæng 

med amtets lokaliseringsstrategi for større kulturelle anlæg 

(jf. kap. 1.1). Formålet med besøgscentre er at udvikle 

mulighederne for turisme og friluftsliv, samt at styrke 

naturbeskyttelsesindsatsen. Information og naturvejledning 

kan foruden en række oplevelsesmuligheder formidle 

en indsigt og forståelse for beskyttelse af natur og miljø 

og betragtes derfor som et af de vigtigste redskaber i 

en moderne naturforvaltning. Realiseringen af besøgscentrene 

kan indgå som en del af amtets indsats inden for 

indsatsområderne for naturforvaltning og turisme og friluftsliv. 

Borrevejle Kursus- og Idrætscenter der er placeret særdeles 

attraktivt ved Roskilde Fjord, rummer et stort potentiale 

som udgangspunkt for turisme og friluftsliv. Centret 

har kapacitet inden for idræt, friluftsliv, kursusog konferencevirksomhed, 

samt aktiv ferie og naturformidling. 


Retningslinierne for besøgscentre er videreført uændrede 

fra Regionplan 1997. 

Natur- og miljøskoler 

Natur- og miljøskoler danner udgangspunkt for undervisning 

i natur og miljø samt i kulturhistoriske forhold. 

Undervisningen baserer sig på konkrete eksempler i naturen. 

Det grundlæggende for en naturskole er derfor 

beliggenheden i eller tæt ved et varieret naturområde. 

Natur- og miljøskoler henvender sig fortrinsvis til skoler, 

børne- og ungdomsinstitutioner og organisationer. 

En placering tæt ved større byer er derfor vigtig. 


4.1.39 

I den videre planlægning bør muligheden for at placere 

naturog miljøskoler vurderes i tilknytning til de eksisterende 

eller foreslåede besøgscentre ved Tadre Mølle 

(7), ved Karlstrup Kalkgrav (8) ved Borrevejle Kursusog 

Idrætscenter (10) samt ved Roskilde Fjord (1) og 

Køgeegnen (3). 

Bemærkninger 

Natur- og miljøskoler kan udgøre en del af besøgscentrene. 

For de større besøgscentre kan der blive tale om 

en bemanding, mens de mindre centre kan rumme ubemandede 

naturskolefunktioner. Natur- og miljøskoler 

kan i øvrigt placeres i tilknytning til naturområder hvortil 

der er let og trafiksikker adgang for cyklende/gående 

færdsel og med kollektive transportmidler. De fleste 

naturog miljøskoler bliver drevet af flere kommuner 

i fællesskab. Placering af naturskoler i amtet må 

vurderes i samarbejde med kommunerne. Der planlægges 

etablering af en Natur- og Miljøskole på Strandgården 

ved Borrevejle Kursus- og Idrætscenter (10). 


Retningslinien for naturog miljøskoler er videreført 

fra Regionplan 1997. 

I den videre planlægning for besøgscentre bør udnyttelse 

af eksisterende bygninger indgå i lokaliseringsovervejelserne. 



Isefjord 

Bramsnæs 

4 


Gundsø 

7 

4 

Hvalsø 

10 

9 

Lejre 

1 


Greve 

2 

Ramsø 

Solrød 

8 

Køge Bugt 

5Skovbo 

Køge 

3 

Vallø 

6 

1:300.000 

Lokaliseringsområder for besøgscentre og naturskoler 

Større besøgscentre 

Mindre besøgscentre 

Natur- og miljøskoler 


4.1 Større friluftsanlæg 

Større friluftsanlæg omfatter arealkrævende anlæg som 

ved deres placering og indretning medfører væsentlige 

ændringer af landskabet. Til sådanne anlæg hører golfbaner, 

sommerlande eller andre forlystelses-parker, større 

spejder-, idræts- og ridecentre samt lystbådehavne mv. 


4.1.40 

Større friluftsanlæg kan ikke placeres inden for de udpegede 

interesseområder for naturbeskyttelse, (jf. kap. 

3.1) - se dog retningslinier for golfbaner. 

4.1.41 

Ved placering af større friluftsanlæg skal der tages hensyn 

til naturbeskyttelsesinteresser og jordbrugsinteresser samt 

til grundvandsbeskyttelse og vandindvindingsinteresser. 

4.1.42 

Placering af større spejder-, idræts- og ridecentre kræver 

regionplantillæg. 

Bemærkninger 

Interesseområder for naturbeskyttelse omfatter her interesseområder 

for planter og dyr, geologiske interesseområder, 

særligt værdifuldt landskab samt særligt bevaringsværdige 

kulturmiljøer. 

Der peges i de efterfølgende retningslinier på lokaliseringsmuligheder 

for golfbaner, sommerlande og andre 

forlystelsesparker samt lystbådehavne. 

Ved placering af større friluftsanlæg bør der tages hensyn 

til en god trafikbetjening af såvel biltrafik som kollektiv 

trafik. 


Retningslinierne for større friluftsanlæg er videreført 

fra Regionplan 1997. Kortet over interesseområderne 

for naturbeskyttelse er i forhold til Regionplan 1997 

suppleret med særligt bevaringsværdige kulturmiljøer. 

Golfbaner 

Amtet er inddelt i 3 zoner med hensyn til placering af 

golfbaner: Områder hvor golfbaner kan placeres, områder 

hvor golfbaner kun undtagelsesvis kan placeres, 

og områder hvor golfbaner er uønskede. 


4.1.43 

I områder hvor golfbaner kan placeres, skal det tilstræbes 

at særligt velegnede arealer til landbrugsdrift friholdes 

for golfbaner. 

4.1.44 

I områder hvor golfbaner kun undtagelsesvis kan placeres, 

kan nye baner i enkelte tilfælde etableres såfremt 

amtet finder at det ikke vil være i strid med landbrugs-, 

skovrejsnings- og naturbeskyttelsesinteresserne. Amtet 

kan for at tilgodese disse interesser stille særlige krav 

til banens udformning. 

4.1.45 

I områder hvor golfbaner er uønskede, kan der ikke anlægges 

nye golfbaner. 

4.1.46 

Ved planlægning og anlæggelse af golfbaner skal der 

tages størst muligt hensyn til landskabelige karakteristika. 

Der må ikke gennemføres terrænændringer, beplantning 

eller sløjfning af hegn og gærder der kan ødelægge 

eller sløre synlige fortidsminder, historiske anlæg eller 

arkæologiske/geologiske forekomster. 

4.1.47 

Når golfbaner etableres, skal områdernes indhold af småbiotoper 

søges bevaret og forbedret. Områder beskyttet af 

naturbeskyttelseslovens kap. 2 må ikke indgå i de drænede, 

kultiverede, befæstede og bebyggede arealer, ligesom 

der ikke kan dispenseres fra lovens beskyttelseslinier. 

4.1.48 

Banerne bør anlægges så der skabes gode muligheder 

for offentlighedens adgang. Der skal etableres offentlige 

stier gennem golfbanearealet. 

4.1.49 

Overflødiggjorte landbrugsbygninger med nærmeste omgivelser 

skal så vidt muligt anvendes til klubfaciliteter, 

herunder parkeringsareal, der afskærmes med egnskarakteristisk 

beplantning. 

4.1.50 

Banerne bør anlægges så der er mindst muligt behov for 

kunstvanding, gødskning og sprøjtning. Der kan ikke forventes 

tilladelse til etablering af grundvandsboring til vanding 

af banen. Rough-arealerne bør plejes som naturarealer. 



Isefjord 


Gundsø 

Bramsnæs 


Hvalsø 

Lejre 

Greve 

Ramsø 

Solrød 

Køge Bugt 

Skovbo 

Køge 

Vallø 

1:300.000 

Interesseområder for naturbeskyttelse 

Interesseområder for naturbeskyttelse på land 

(jf. retningslinie 4.1.40) 



4.1.51 

I transportkorridorer må golfbaner ikke være til hinder 

for etablering af regionale forsynings- og trafikanlæg. 

4.1.52 

Hvis anvendelsen til golfbane ophører, skal arealerne 

tilbageføres til landbrugsformål. 

Bemærkninger 

Udpegningen af områder hvor golfbaner ikke kan placeres, 

omfatter fredede områder, eksisterende skove, større 

områder omfattet af naturbeskyttelseslovens § 3, EF-fuglebeskyttelsesområder 

og -habitatområder, råstofindvindingsområder 

og lavbundsarealer der er potentielt egnet 

til vådområder. 

Udpegningen af områder hvor golfbaner kun undtagelsesvis 

kan placeres, omfatter områder af kulturhistorisk 

interesse, særligt værdifulde landskaber, områder hvor 

skovrejsning er ønskelig samt områder hvor fredning muliggør 

golfbaner. Områder hvor golfbaner kan placeres, 

udgøres af resten af amtet. 


Udpegningen af områder hvor golfbaner ikke kan placeres, 

er i forhold til Regionplan 1997 suppleret med 

EF-habitatområder og med lavbundsarealer som er 

potentielt egnet til vådområder. Udpegningen af områder 

hvor golfbaner kun undtagelsesvist kan placeres, 

er i forhold til Regionplan 1997 suppleret med områder 

hvor skovrejsning er ønskelig. 

I retningslinie 4.1.44 er hensynet til landbrugs- og skovrejsningsinteresserne 

blevet ligestillet med hensynet til 

naturbeskyttelsesinteresserne. Der er desuden foretaget 

en redaktionel ændring af retningslinien. Øvrige retningslinier 

for golfbaner er uændrede i forhold til Regionplan 

1997. 

Sommerlande og andre forlystelsesparker 

Sommerlande er en form for forlystelsesparker med et 

varieret udbud af aktivitets- og legemuligheder. 


4.1.53 

Ved anlæggelse af et sommerland eller en forlystelsespark 

gælder samme retningslinier som for golfbaner med 

undtagelse af retningslinierne 4.1.44-45 samt 4.1.48. 

Bemærkninger 

Sommerlande og andre forlystelsesparker hører til den 

type af større friluftsanlæg der er karakteriseret ved at 

anlægget er en attraktion i sig selv og de kan derfor placeres 

uafhængigt af områdets attraktion i øvrigt. Derimod 

skal der ved placering af sommerlande og andre 

forlystelsesparker sikres en god trafikal beliggenhed. Sommerlande, 

forlystelsesparker o.l. kan være omfattet af 

planlovens regler om vurdering af virkningen på miljøet 

(VVM). 


Retningslinien for sommerlande og andre forlystelsesparker 

er revideret i forhold til Regionplan 1997. 

Lystbådehavne 


4.1.54 

Der kan ikke foregå udvidelser af havnekapaciteten i 

Roskilde Fjord udover de pr. 1.1.97 lokalplanlagte anlæg, 

med mindre det kan godtgøres at der er et aktuelt behov 

herfor, der ikke er i modstrid med naturbeskyttelsesinteresserne 

og andre væsentlige interesser, herunder beskyttelse 

af kystlandskaber i henhold til planloven. Eventuelle 

udvidelser skal fastlægges i den videre regionplanlægning. 

4.1.55 

Der kan etableres en ny lystbådehavn med mulighed 

for anvendelse til fiskerihavn i begrænset omfang ved 

Strøby Ladeplads i Vallø Kommune (1) i overensstemmelse 

med den gældende lokalplan. 

4.1.56 

Udvidelse af lystbådehavnen i Køge (2) er tilladt i overensstemmelse 

med eksisterende godkendte planer. 

4.1.57 

Færdiggørelse af havneanlægget i Hundige (3) foretages 

efter eksisterende godkendte planer. 

4.1.58 

Under særlige hensyn til naturbeskyttelsesinteresserne 

kan der placeres landgangspladser og udlejningssteder 

for kanosejlads langs kysterne i Roskilde Fjord, Isefjord 

og Køge Bugt. 



Isefjord 


Gundsø 

Bramsnæs 

4 


Hvalsø 

Lejre 

Greve 

3 

Ramsø 

Solrød 

Køge Bugt 

Skovbo 

Køge 

2 

1 

Vallø 

1:300.000 

Lystbådehavne 

Eksisterende lystbådehavn 

Eksisterende lystbådehavn med udvidelsesmulighed 

Ny lystbådehavn 



4.1.59 

Sejlads på søer og vandløb kan kun foregå i små både 

uden hjælpemotor. Det er kun tilladt at lægge til ved 

bredder hvor der i henhold til naturbeskyttelsesloven 

eller fredningskendelser er offentlig adgang. 

Bemærkninger 

Ved andre væsentlige interesser forstås beskyttelsesinteresser, 

som f.eks. EF-fuglebeskyttelsesområder, miljøbeskyttelsesinteresser, 

trafikale forhold m.v. 

Amtet har fået udarbejdet en lystbådehavneanalyse for 

at få belyst havnekapaciteten i Roskilde Fjord, i Isefjorden 

og i Køge Bugt, samt det eventuelle behov for yderligere 

udvidelser af eksisterende lystbådehavne og etablering 

af nye. Lystbådehavneanalysen viser at der ikke 

er et akut behov for udvidelse af lystbådehavnene. Eventuelle 

fremtidige ønsker om udvidelse vil blive vurderet i 

forhold til det aktuelle projekt og beskyttelsesinteresserne. 

Tilladelse til udvidelse af lystbådehavne forudsætter 

tilladelse fra Trafikministeriet. Denne myndighed vurderer 

endvidere om anlægget forudsætter udarbejdelse 

af VVM-redegørelse. 

Placering af landgangs- og udlejningssteder skal vurderes 

i forhold til eksisterende bådeanlæg samt eksisterende 

og nye teltpladser. 

Sejlads på vandløb og søer reguleres gennem amtets vandløbsregulativer. 

Sejlads på fjord- og havområder er reguleret 

gennem politivedtægter og vildtreservatbestemmelser. 

Vedrørende sejlads med vandscootere, jetski o.l. henvises 

til retningslinie 4.1.65 for turisme og friluftsliv, støjende 

anlæg. 


Retningslinierne for lystbådehavne er videreført fra Regionplan 

1997 med ændring af retningslinierne for udbygning 

af havnekapaciteten i Roskilde Fjord på baggrund 

af den allerede lokalplanlagte udvidelse af Veddelev 

Havn (4). 

Desuden er der i retningslinie 4.1.55 vedrørende etablering 

af ny lystbådehavn i Strøby Ladeplads i overensstemmelse 

med kommuneplanen tilføjet mulighed for 

at den planlagte lystbådehavn kan anvendes til fiskerihavn 

i begrænset omfang. 




4.1 Støjende friluftsanlæg 

Støjende friluftsanlæg omfatter motorsportsanlæg, skydebaner, 

arealer til modelflyvning og anlæg til støjende 

flyveaktiviteter. Støjende aktiviteter er aktiviteter som 

ikke er tilknyttet et anlæg, men som foregår i naturen, 

eksempelvis forskellige støjende sejlsportsaktiviteter. 


4.1.60 

Støjende friluftsanlæg kan generelt ikke placeres inden 

for naturbeskyttelsesinteresseområderne. 

4.1.61 

Udvidelse og ændring af eksisterende anlæg kan kun finde 

sted såfremt naturbeskyttelsesinteresserne ikke tilsidesættes. 

4.1.62 

Eksisterende anlæg beliggende inden for beskyttede naturtyper 

i henhold til naturbeskyttelseslovens kap. 2, bør 

afvikles. 

4.1.63 

Ved etablering af nye anlæg skal der søges holdt en passende 

afstand (500-1.000 m) til særlige fuglebeskyttelsesområder. 

4.1.64 

Mindre motorbaner til knallertkørsel bør placeres bynært. 

4.1.65 

Sejlads med vandscootere, jetski, luftpudefartøjer og tilsvarende 

fartøjer er forbudt. Amtet kan dog efter forhandling 

med Søfartstyrelsen samt lokale myndigheder, herunder 

fiskeriinspektoraterne, meddele tilladelse til afholdelse 

af specielle arrangementer i Køge Bugt såfremt 

dette ikke strider mod væsentlige naturinteresser. 

Bemærkninger 

Interesseområder for naturbeskyttelse omfatter her 

kerneområder og spredningskorridorer for planter og 

dyr, geologiske interesseområder, særligt værdifuldt 

landskab samt særligt bevaringsværdige kulturmiljøer. 

Støjende friluftsanlæg såsom motorbaner og skydebaner 

er blandt de såkaldte listevirksomheder i miljøbeskyttelseslovens 

kap. 5. Listevirksomheder må ikke etableres før 

der er meddelt miljøgodkendelse i henhold til loven. 

Miljøgodkendelse af motorbaner meddeles af amtet der 

også fører tilsyn, jf. retningslinie 5.1.18 vedrørende forebyggelse 

af støjgener. Det er kommunerne der miljøgodkender 

og fører tilsyn med skydebaner, jf. retningslinie 

5.1.19. Det er ligeledes kommunerne der fører tilsyn med 

modelflyvning. 

Allerede støjbelastede arealer bør indgå i lokaliseringsovervejelser 

for støjende anlæg. Det gælder f.eks. støjkonsekvensområdet 

omkring Københavns Lufthavn, Roskilde 

og arealer der grænser op til store trafikanlæg, 

store tekniske anlæg eller visse erhvervsområder. Ved 

retablering af råstofgrave eller anlæggelse af deponeringsanlæg 

o.l. skal det vurderes om lokale friluftsanlæg 

kan indpasses. Uanset bestemmelserne i retningslinie 

4.1.62 skal etableringen af evt. nye anlæg ved EFfuglebeskyttelsesområder 

ske i henhold til Miljøministeriets 

bekendtgørelse nr. 408 af 25. maj 1994 om afgrænsning 

og administration af EF-fuglebeskyttelsesområder 

og Ramsar-områder. 

I følge Miljøministeriets bekendtgørelse af 4. juli 1994 

om regulering af sejlads med vandscootere m.v. er der 

generelt forbud mod sejlads med vandscootere, luftpudefartøjer 

og andre motordrevne sportsfartøjer på søterritoriet. 

Amtet kan dog meddele tilladelse efter forhandling 

med Søfartsstyrelsen og lokale myndigheder, 

herunder fiskeriinspektoratet. Tilladelse kan i følge bekendtgørelsen 

ikke meddeles inden for EF-fuglebeskyttelsesområder. 

Amtet kan således ikke give tilladelse til 

sejlads med vandscootere m.v. i Roskilde Fjord. Bestemmelserne 

om sejlads på vandløb fremgår af de respektive 

vandløbsregulativer. 


Hidtidig retningslinie om mulighed for at placere regionale 

motoriserede aktiviteter i Hedeland er udtaget 

da en kartbane i Hedeland nu er under realisering. 

Endvidere er zonelovstilladelse til en eksisterende motorbane 

ved Ølby forlænget hvilket har betydet at hidtidig 

retningslinie vedrørende vurdering af placering 

af en ny motorbane i den sydlige del af amtet er overflødig 

og derfor udtaget. I retningslinien for jetski mv. 

er foretaget en sproglig præcisering af at amtet har mulighed 

for at meddele tilladelse til sejlads i Køge Bugt. 

Kortet er i forhold til Regionplan 1997 suppleret med 

særligt bevaringsværdige kulturmiljøer. 



Isefjord 


Gundsø 

Bramsnæs 


Hvalsø 

Lejre 

Greve 

Ramsø 

Solrød 

Køge Bugt 

Skovbo 

Køge 

Vallø 

1:300.000 

Lokalisering af støjende friluftsanlæg 

Område hvor støjende friluftsanlæg 

generelt ikke kan placeres 

Vandområde med begrænsning for 

støjende friluftsaktiviteter 

Eksisterende skydebane 

Eksisterende motorbane 


158 Miljøbeskyttelse i øvrigt


Del 5 

Miljøbeskyttelse i øvrigt 

Affald 

Jord 

Virksomheder med særlige 

beliggenhedskrav 

Forebyggelse af støjgener 





Miljøbeskyttelse i øvrigt 

Kapitel 5.1 handler om affald og affaldsanlæg, om ren 

og forurenet jord, om virksomheder med særlige beliggenhedskrav 

og om støjgener. Hvordan kommer vi 

af med affaldet i fremtiden? Hvor skal virksomheder 

med særlige beliggenhedskrav ligge? Og hvordan undgås 

støjgener i fremtiden? 


• at forurening af luft, vand og jord samt støjulemper 

forebygges. 

Dette skal bl.a. sikres ved 

• at der udpeges områder til placering af virksomheder 

med særlige beliggenhedskrav, 

• at den størst mulige del af affaldet genanvendes, og 

at deponering af affald kun sker hvis det ikke er 

muligt at genanvende eller forbrænde affaldet med 

energiudnyttelse, og 

• at der ikke udlægges arealer til boliger m.v. inden 

for en nærmere angivet afstand fra støjkilder og fra 

forurenende og risikobetonede anlæg. 


5.1 Affald 

Affaldsanlæg og -aktiviteter omfatter deponeringsanlæg, 

diverse anlæg for behandling af affald, genanvendelse 

af slagger og flyveaske fra affaldsforbrænding samt anvendelse 

af forurenet jord. 

Retninglinierne for affald er koordineret med de øvrige 

regionplanmyndigheder i hovedstadsområdet. 


5.1.1 

Følgende anlæg og aktiviteter må ikke lokaliseres i områder 

med væsentlige regionplanmæssige interesser med 

mindre særlige forhold eller overordnede hensyn taler 

herfor: 

• Deponeringsanlæg 

• Anlæg for biologisk behandling af organisk affald 

• Nedknusningsanlæg, sorteringsanlæg, omlastestationer 

og lignende affaldsanlæg 

• Genanvendelse af slagger og flyveaske fra affaldsforbrænding 

• Genanvendelse af klasse 2 eller 3 jord til byggeanlægsarbejder 

5.1.2. 

Der må i den kommunale planlægning ikke udlægges arealer 

således at afstanden mellem forureningsfølsom 

arealanvendelse og nedennævnte affaldsanlæg bliver 

mindre end anført i nedenstående skema med mindre det 

ved undersøgelser godtgøres at der ikke er miljømæssige 

gener forbundet hermed: 

Anlæg 

Afstandskrav 

• Deponeringsanlæg ........................................... 500 m 

• Biogasanlæg ..................................................... 500 m 

• Regionale komposteringsanlæg for haveaffald . 500 m 

• Komposteringsanlæg for andet end haveaffald 500 m 

• Nedknusningsanlæg ..................................... 500 m 

• Komposteringsanlæg for haveaffald .......... 300 m 

• Affaldsforbrændingsanlæg........................... 150 m 

• Slamforbrændingsanlæg............................... 150 m 

• Slammineraliseringsanlæg ........................... 100 m 

• Slamtørringsanlæg ........................................ 100 m 

5.1.3. 

I det omfang at slagger fra affaldsforbrænding, bund- og 

flyveaske fra kulfyrede kraftværker og jord efter en konkret 

vurdering må anses for at kunne overholde kravene 

i Miljø- og Energiministeriets bekendtgørelse nr. 655 

af 27. juni 2000, “Bekendtgørelse om genanvendelse 

af restprodukter og jord til byggeog anlægsarbejder”, 

gælder bekendtgørelsens regler. 

I tilfælde af, at bekendtgørelsens krav ikke kan overholdes 

eller at den aktuelle situation ikke omfattes af bekendtgørelsen 

- f.eks. flyveaske fra affaldsforbrænding 

og jord forurenet med andet end hvad der er nævnt i 

bekendtgørelsens bilag 4 - vil den enkelte sag, med udgangspunkt 

i nedenstående retningslinier, blive vurderet 

konkret på grundlag af lokale forhold samt byggeog 

anlægsarbejdets art og omfang. 

Retningslinierne vil endvidere blive lagt til grund i spørgsmålet 

om, hvorvidt en nærmere konkret vurdering kan være 

nødvendig i henhold til bekendtgørelsens § 11, stk. 3. 

Med det formål at beskytte grundvandet gælder: 

• at der i områder med særlige drikkevandsinteresser 

ikke må placeres deponeringsanlæg for eller udføres 

byggeog anlægsarbejder med jord af forureningsklasse 

3, 

• at der i indvindingsoplandet omkring kildepladser og 

i særligt sårbare områder ikke må lokaliseres affaldsdeponeringsanlæg, 

anlæg for biologisk behandling af 

organisk affald eller udføres byggeog anlægsarbejder 

med jord af forureningsklasse 3, 

• at der i særligt sårbare områder inden for områder 

med særlige drikkevandsinteresser ikke må udlægges/ 

genanvendes slagger og flyveaske fra affaldsforbrænding 

med mindre det kan godtgøres at dette kan ske 

uden risiko for forurening af grundvandet, 

• at der i kildepladszoner som hovedregel ikke må udføres 

byggeog anlægsarbejder med jord af forureningsklasse 

2, og 

• at kulslagge samt slagger og flyveaske fra affaldsforbrænding 

ikke må udlægges i kildepladszoner. 

5.1.4. 

Havneslam der ikke kan klappes eller nyttiggøres, skal 

i videst muligt omfang deponeres i umiddelbar nærhed 

af oprensningsstedet. 



Skibstrup losseplads 

220/580 

Frederiksværk losseplads 

155/- 

Toelt losseplads 

50/- 

I/S Nordforbrænding 

70 

Kyndby losseplads 

-/400 

Ørnestenen losseplads 

-/40 

I/S VEGA 

50 

I/S KARA Forbrændingsanlæg 

160 

I/S Vestforbrænding 

500 

I/S Amagerforbrænding 

400 

Kalvebod Miljøcenter 

-/2600 

Affaldsdeponi af 1.8.90 

70/- 

I/S KARA Hedeland 

500/- 

AV Miljø / AV Specialdepot 

40/360 

Affaldsbehandling og affaldsdeponering 

I/S KARA Køge 

240/- 

Forbrændingsanlæg, planlagt kapacitet i 1000 ton, 

pr. 1.1.2002 

Eksisterende losseplads 

220/550 

Eksisterende losseplads, som kan udvides 

Ny losseplads 

Restkapacitet/udlagt, men ikke anlagt kapacitet i 1000 m³, 

pr. 1.1.1999 

Areal til jordeponering 

1:400.000 


5.1 Affald og Jord 

Bemærkninger 

De regionplanmæssige interesser der henvises til i retningslinie 

5.1.1, omfatter regionplanens øvrige sektorområder. 

Mobile nedknusningsanlæg for bygningsaffald som anvendes 

midlertidigt i forbindelse med nedrivningsprojekter, 

er ikke omfattet af retningslinie 5.1.1 og 5.1.2. 

I retniningslinie 5.1.3 er med henblik på at beskytte 

grundvandsinteresser fastsat en række restriktioner for 

affaldsanlæg og -aktiviteter. Retningslinien er væsentlig 

udbygget i forhold til Roskilde Amts tidligere retningslinie. 

Retningslinie 5.1.4 om havneslam svarer indholdsmæssigt 

til Roskilde Amts tidligere retningslinie. 

Affaldsanlæg omfatter anlæg som modtager, behandler, 

omlaster eller deponerer affald og som er godkendelsespligtige 

efter miljøbeskyttelseslovens kapitel 5. 

Deponeringsanlæg omfatter anlæg for deponering af ikke-forbrændingsegnet 

affald og specialdepoter. Endvidere 

omfatter deponeringsanlæg depoter for forurenet jord. 

Vedr. forureningsklasser for jord henvises til “Vejledning 

i håndtering af forurenet jord på Sjælland, juli 2001”. 

Anlæg for biologisk behandling af affald omfatter anlæg 

hvor organisk affald omsættes ved mineralisering, 

kompostering eller bioforgasning. 

Forurenet jord inddeles i amternes fælles „Vejledning 

i håndtering af forurenet jord på Sjælland“ i fire klasser. 

Klasse 1 er ren jord som kan anvendes frit. Klasse 

2 er lettere forurenet jord, og klasse 3 og 4 er forurenet 

og kraftigere forurenet jord. 

Etablering af affaldsbehandlingsanlæg kan i visse tilfælde 

være omfattet af planlovens regler om vurdering af 

virkningen på miljøet (VVM). 


Alle hidtidige retningslinier er erstattet af fælles retningslinier 

for de fem enheder i hovedstadsområdet. 

Harmonisering af krav til afstand mellem affaldsanlæg og 

forureningsfølsom arealanvendelse i retningslinie 5.1.2 

har for Roskilde Amt betydet en skærpelse af kravet for 

deponeringsanlæg (lossepladser) samt for regionale komposteringsanlæg 

for haveaffald og komposteringsanlæg 

for andet end haveaffald fra 300 m til 500 m. Afstandskravet 

for komposteringsanlæg er differentieret således at 

der nu skelnes mellem regionale anlæg for haveaffald, øvrige 

anlæg for haveaffald og anlæg for andet end haveaffald. 

For forbrændingsanlæg er afstandskravet uændret. 

Roskilde Amt har ikke tidligere haft specifikke afstandskrav 

for de øvrige anlæg nævnt i retningslinien. 



Jord omfatter såvel ren og som forurenet jord der opgraves, 

håndteres, genanvendes, behandles og deponeres. 

Retningslinierne for jord er koordineret med de øvrige 

regionplanmyndigheder i hovedstadsområdet. 


5.1.5 

Ren jord må ikke deponeres på miljøgodkendte deponeringsanlæg 

samt på specialdepoter. 

5.1.6 

Ren og lettere forurenet jord skal som udgangspunkt genanvendes 

til bygge og anlægsarbejder. 

5.1.7 

Forurenet jord skal anvises til rensning, med mindre det 

af tekniske/økonomiske årsager ikke kan renses - og derfor 

skal anvises til et miljøgodkendt deponeringsanlæg. 

5.1.8 

Deponeringsanlæg for forurenet jord lokaliseres i overensstemmelse 

med retningslinierne for lokalisering af 

affaldsanlæg. 

forurenet jord på Sjælland. Forurenet jord kan deponeres/genanvendes 

hvis miljømyndighederne vurderer at 

den miljømæssige gevinst ved rensning ikke står i rimeligt 

forhold til de samlede økonomiske udgifter samt til 

de miljømæssige omkostninger. Jf. Vejledning i håndtering 

af forurenet jord på Sjælland kræves lettere forurenet 

jord i klasse 2 ikke renset da den miljømæssige 

gevinst ved rensning af lettere forurenet jord ikke står 

i rimeligt forhold til de samlede økonomiske udgifter 

samt til de miljømæssige omkostninger. 

Deponering af forurenet jord kan i visse tilfælde være 

omfattet af planlovens regler om vurdering af virkningen 

på miljøet (VVM). 


Retningslinierne er fælles for de fem enheder i hovedstadsområdet. 

Der har ikke tidligere været fastsat regionplanretningslinier 

for jord, men Roskilde Amt har 

fulgt den ovennævnte fælles vejledning for amterne på 

Sjælland. 

5.1.9 

Der udlægges areal til deponering af forurenet jord, jf. 

retningsliniekortet. 

Bemærkninger 

Der er meget få områder der er egnede til deponeringsanlæg 

for forurenet jord. Det er derfor uhensigtsmæssigt 

og det vil vanskeliggøre fremtidig planlægning hvis kapacitet 

til deponering af affald eller forurenet jord bliver 

brugt til deponering af ren jord. Ren jord bør derfor ikke 

deponeres på deponeringsanlæg til affald samt på specialdepoter 

for forurenet jord. 

Lettere forurenet jord karakteriseres som udgangspunkt 

som klasse 2 jord, jf. Vejledning i håndtering af forurenet 

jord på Sjælland. Lettere forurenet jord kan desuden 

indeholde stoffer der ikke er beskrevet i vejledningen. 

Genanvendelse af lettere forurenet jord kræver myndighedsgodkendelse. 

Af tekniske årsager kan ikke al jord 

genanvendes, men det bør tilstræbes at behandle/opbevare 

jord således at genanvendelse vil være mulig. 

Forurenet jord der skal anvises til rensning, er jord i forureningsklasserne 

3 og 4, jf. Vejledning i håndtering af 


5.1 Virksomheder med særlige beliggenhedskrav 

Virksomheder med særlige beliggenhedskrav omfatter 

virksomheder der må forventes at påvirke de nære omgivelser 

i særlig grad med støj, luftforurening, spildevand, 

trafik, risiko for grundvandsforurening eller risiko 

for større uheld med farlige stoffer, selv om virksomhederne 

foretager forureningsbegrænsende foranstaltninger 

og er godkendt efter miljøbeskyttelsesloven. 

Retninglinier 

5.1.10 

Tre erhvervsområder i amtet vurderes som egnede til lokalisering 

af virksomheder med særlige beliggenhedskrav. 

1. Nordhøj i Køge Kommune 

2. Gadstrup Erhvervspark i Ramsø Kommune 

3. Bjæverskov Vest i Skovbo Kommune 

Områdernes beliggenhed fremgår af modstående kort. 

Rækkefølgen af arealerne er ikke udtryk for en politisk 

prioritering. 

Alle 3 områder er beliggende i områder med særlige 

drikkevandsinteresser. Områderne er endvidere beliggende 

indenfor særlige sårbare områder. Ingen af de 3 områder 

er derfor egnede til potentielt grundvandstruende 

virksomheder. 

5.1.11 

Områderne for virksomheder med særlige beliggenhedskrav 

bør forbeholdes til dette formål. Endvidere bør områderne 

opdeles i zoner for at sikre at virksomheder med 

uforenelige aktiviteter ikke placeres til gene for hinanden 

og for at sikre at nedenstående afstandskrav til eksisterende 

følsom arealanvendelse kan overholdes. 

5.1.12 

Der må ikke i kommune- og lokalplanlægningen udlægges 

arealer til forureningsfølsom arealanvendelse inden 

for en afstand af 500 meter fra de områder der er udpeget 

til virksomheder med særlige beliggenhedskrav. 

5.1.13 

Nye virksomheder der forventes at have en lokal miljøbelastning 

svarende til klasse 7 i Miljøministeriets “Håndbog 

om miljø og planlægning“, samt virksomheder omfattet 

af § 5 i risikobekendtgørelsen, bør lokaliseres i 

erhvervsområder for virksomheder med særlige beliggenhedskrav, 

med mindre det kan sandsynliggøres at 


hermed eller med mindre en anden lokalisering er 

nødvendig. 

5.1.14 

Omkring eksisterende og planlagte kraftværker, kraftvarmeværker 

og fjernvarmeværker over 100 MW indfyret 

effekt samt omkring virksomheder som er omfattet 

af § 5 i risikobekendtgørelsen, må der i kommune og 

lokalplanlægningen inden for en afstand af 500 m ikke 

udlægges arealer til forureningsfølsom arealanvendelse, 

med mindre det kan sandsynliggøres at der ikke er væsentlige 

miljømæssige problemer forbundet hermed. For 

kraft-, kraftvarme- og fjernvarmeværker mellem 30 MW 

og 100 MW er den tilsvarende afstand 200 meter. 

Bemærkninger 

Hensigten med at udpege erhvervsområder til virksomheder 

med særlige beliggenhedskrav er at sikre at denne 

type virksomheder lokaliseres de steder i amtet hvor 

det giver færrest mulige miljøgener. Endvidere er det 

hensigten gennem retningslinierne at sikre at forureningsfølsom 

arealanvendelse og visse typer virksomheder, herunder 

virksomheder der håndterer og opbevarer farlige 

stoffer, ikke placeres for tæt på hinanden. Forureningsfølsom 

arealanvendelse er f.eks. boligområder, institutioner, 

rekreative områder og andre arealer hvor mange 

mennesker opholder sig og som kan være følsomme over 

for forskellige typer forureningspåvirkninger f.eks. støj, 

luftforurening eller risiko for uheld på virksomheder. På 

grund af den store vandindvinding i Roskilde Amt forudsættes 

det generelt at der ikke kan placeres virksomheder 

der er har særligt stort behov for vand af drikkevandskvalitet. 

Særligt grundvandstruende aktiviteter og anlæg skal som 

hovedregel placeres uden for områder med særlige drikkevandsinteresser. 

Da områder med særlige drikkevandsinteresser dækker 

så stor en del af Roskilde Amts areal, er det ikke realistisk 

at friholde disse områder for industri - ej heller for 

virksomheder med særlige beliggenhedskrav. Det er 

derfor valgt at opretholde en udpegning af områder til 

virksomheder med særlige beliggenhedskrav, men med 

et forbehold om at ingen af områderne er egnede til potentielt 

grundvandstruende virksomheder. Således bør 

der i disse områder ikke gives tilladelser til nedgravning 

af tanke eller oplag og aktiviteter der kan indebære 

risiko for nedsivning, jf. retningslinie 3.5.13. 

Da områder som er egnede til virksomheder med særlige 

beliggenhedskrav, er en begrænset ressource, bør de i 

regionplanen udlagte områder til virksomheder med sær- 



Isefjord 


Gundsø 

Bramsnæs 


Hvalsø 

Lejre 

Greve 

2 

Ramsø 

Solrød 

1 

Køge Bugt 

Skovbo 

3 

Køge 

Vallø 

1:300.000 

Virksomheder med særlige beliggenhedskrav 

Areal egnet til virksomhed med 

særlige beliggenhedskrav 


5.1 Virksomheder med særlige beliggenhedskrav 

lige beliggenhedskrav så vidt muligt forbeholdes sådanne 

virksomheder. Forureningsfølsomme virksomheder 

bør ikke lokaliseres her. For vejledning om zoneopdeling 

henvises til Miljøstyrelsens virksomhedsbeskrivelser 

i “Håndbog om Miljø og Planlægning“. Her findes dels 

anvisning på hvorledes man undgår at virksomheder med 

uforenelige aktiviteter placeres for tæt på hinanden, dels 

vejledende afstandskrav mellem forskellige typer virksomheder 

og forureningsfølsom arealanvendelse. I 

langt de fleste tilfælde vil der være sammenfald mellem 

virksomheder med særlige beliggenhedskrav og håndbogens 

virksomheder i klasse 7. 

Som eksempler kan nævnes større asfaltanlæg, bilophugningsanlæg, 

kraftværker, kunstgødningsfabrikker og store 

medicinalvirksomheder. Omvendt vil der dog være 

en række virksomheder, f.eks. deponeringsanlæg, der 

ikke bør lokaliseres i et af de udpegede erhvervsområder, 

men fordrer en helt særlig vurdering. 


Retningslinie 5.1.10 er ændret således at områderne 

Ventrupgård Syd i Greve, Egedesvej NV og Sandvadsgård 

i Køge Kommune er udtaget af arealreservationen. 

Udtagningen skyldes at de pågældende arealer i væsentligt 

omfang allerede er udnyttet til virksomhedstyper som 

ikke er forenelige med virksomheder med særlige beliggenhedskrav 

samt at de resterende arealer har en rummelighed 

der er tilstrækkelig til det forventede behov i 

planperioden. 

Retningslinierne 5.1.13 og 5.1.14 er udvidet til også at 

omfatte henholdsvis nye og eksisterende virksomheder 

som er omfattet af § 5 i risikobekendtgørelsen (EU-direktiv 

96/82 om kontrol med risiko for større uheld med 

farlige stoffer). Endvidere er de to retningslinier sprogligt 

tilpasset de tilsvarende retningslinier vedrørende 

afstandskrav gældende for renseanlæg og affaldsanlæg. 

En tidligere bemærkning om at bestemmelser i kommuneplanlægningen 

for Bjæverskov Vest bør ændres, er ikke 

længere aktuel og er derfor udtaget. 

En ny bekendtgørelse om risiko for større uheld med farlige 

stoffer trådte i kraft d. 23. februar 2000. Risikobekendtgørelsen 

indeholder bestemmelser om at myndighederne 

i bl.a. region- og kommuneplanlægningen skal 

tage hensyn til opretholdelse af afstand mellem virksomheder 

omfattet af bekendtgørelsen og anden arealanvendelse, 

herunder ved revision af uudnyttede planer 

omkring bestående virksomheder. Som nyt er retningslinierne 

om placering af nye virksomheder og om afstandskrav 

gældende for eksisterende og planlagte virksomheder 

derfor udvidet til også at omfatte virksomheder 

omfattet af § 5 i risikobekendtgørelsen. Bekendtgørelsens 

§ 5 omfatter virksomheder som indebærer størst risiko i 

forhold til andre virksomheder omfattet af bekendtgørelsen. 

Hensigten med ændringen af retningslinien er at 

sikre at risiko fra såvel eksisterende som nye virksomheder 

skal være så lav som praktisk muligt. 

Visse virksomheder med særlige beliggenhedskrav kan 

være omfattet af planlovens regler om vurdering af virkningen 

på miljøet (VVM). 




5.1 Forebyggelse af støjgener 

Forebyggelse af støj omhandler støj fra vej-, jernbaneog 

flytrafik, forsvarets arealer, motorsportsbaner, skydebaner 

og andre støjkilder. 


5.1.15 

Støj fra vejtrafik: I kommune- og lokalplanlægningen må 

der ikke udlægges arealer til støjfølsom anvendelse i områder 

der er belastet med et støjniveau over 55 dB(A) 

fra vejtrafik. For offentlig og privat administration, liberale 

erhverv mv. er den tilsvarende grænseværdi dog 

60 dB(A) og for rekreative områder i det åbne land 50 

dB(A). Kan disse støjniveauer ikke sikres ved afstandsdæmpning, 

skal kravene om forebyggelse af støjgener, 

såfremt det er muligt, fastsættes som beskrevet i Miljøstyrelsens 

til enhver tid gældende vejledning om Trafikstøj 

i boligområder. 

5.1.16 

Ved anlæg af nye veje skal det dokumenteres at nedennævnte 

grænser for støjniveauet for vejtrafik ikke overskrides: 

• Støjfølsomme områder 55 dB(A) 

• Liberale erhverv 60 dB(A) 

• Rekreative områder 50 dB(A) 

Dokumentationen skal ske ved beregning efter den fællesnordiske 

beregningsmodel jf. den seneste udgivelse 

fra Miljøstyrelsen og Vejdirektoratet om: Beregningsmodel 

for vejtrafikstøj. 

5.1.17 

Støj fra jernbanetrafik: I kommune- og lokalplanlægningen 

må der ikke udlægges arealer til støjfølsom anvendelse 

i områder der er belastet med et støjniveau over 

60 dB(A) fra jernbanetrafik. For offentlig og privat administration, 

liberale erhverv mv. er den tilsvarende grænseværdi 

dog 65 dB(A) og for rekreative områder i det 

åbne land 55 dB(A). Kan støjniveauerne ikke sikres ved 

afstandsdæmpning, skal kravene om forebyggelse af 

støjgener, såfremt det er muligt, fastsættes som beskrevet 

i Miljøstyrelsens til enhver tid gældende vejledning 

om Støj og vibrationer fra jernbaner. 

5.1.18 

Støj fra motorsportsbaner: Der må ikke i kommune- og 

lokalplanlægningen udlægges arealer til støjfølsom anvendelse 

inden for 1 km fra eksisterende og planlagte motorsportsbaner, 

med mindre det kan sandsynliggøres at 


hermed, jf. Miljøstyrelsens til enhver tid gældende 

vejledning om Støj fra motorsportsbaner. Se kort under 

4.1 - Støjende friluftsanlæg. 

5.1.19 

Støj fra skydebaner: I kommune- og lokalplanlægningen 

må der ikke udlægges arealer til støjfølsom anvendelse 

inden for 1 km fra eksisterende og planlagte skydebaner, 

med mindre det kan sandsynliggøres at der ikke er væsentlige 

miljømæssige problemer forbundet hermed, jf. 

Miljøstyrelsens til enhver tid gældende vejledning om 

skydebaner. Se kort under 4.1 - Støjende friluftsanlæg. 

5.1.20 

I støjkonsekvensområdet ved Københavns Lufthavn, 

Roskilde, jf Kortet på modstående side i 1:100.000 for 

Støjkonsekvensområder er der i landzone følgende begrænsninger 

på arealanvendelsen, med mindre det kan 

sandsynliggøres, at der ikke er væsentlige miljømæssige 

problemer forbundet hermed: 

Hvis støjbelastningen overstiger: 

• 50 dB 

kan der ikke gives tilladelse til udlæg af rekreative 

områder med overnatning. Ved opførelse af ny boligbebyggelse 

bør det sikres, at det indendørs støjniveau 

fra lufthavnen ikke overstiger følgende grænseværdier 

i soverum: L Aeq, 24h 

= 30 dB og L Amax 

= 45 dB. 

• 55 dB 

kan der ikke gives tilladelse til opførelse af ny boligbebyggelse. 

Undtaget er boliger med tilknytning til 

landbrugs- og skovdrift. Endvidere kan der ikke gives 

tilladelse til etablering af rekreative områder. Støjfølsomme 

institutioner må vurderes i hvert enkelt tilfælde. 

Industrivirksomheder samt offentlige og private 

institutioner, der ikke er specielt støjfølsomme kan 

normalt opføres. 

• 60 dB 

kan der ikke gives tilladelse til opførelse af (spredt) 

bebyggelse i det åbne land. 

Indenfor den lodret skraverede del af støjkonsekvensområdet 

fra Københavns Lufthavn, Roskilde på det kortet på 

modstående side kan der som hovedregel ikke gives tilladelse 

til opførelse af ny boligbebyggelse. Undtaget er 

boliger med tilknytning til landbrugs- og skovbrugsdrift. 

Støjfølsomme institutioner må vurderes i hvert enkelt 



60 dB 55 dB 

50 dB 

1:100.000 

Forebyggelse af støjgener 

Lufthavnen 

Støjkonsekvensområde 

Område med særlige restriktionen 


5.1 Forebyggelse af støjgener 

tilfælde. Industrivirksomheder samt offentlige og private 

institutioner, der ikke er specielt støjfølsomme, kan normalt 

opføres. 

5.1.21 

Støj fra andre støjkilder: Ved udlæg i kommune- og lokalplanlægningen 

af arealer til støjfølsom anvendelse må 

der sikres en passende afstand til andre støjkilder end 

de ovenfor nævnte (f.eks. eksisterende og planlagte erhvervsområder 

og virksomheder). Der henvises til Miljøstyrelsens 

til enhver tid gældende vejledning om Ekstern 

støj fra virksomheder. 

Bemærkninger 

Roskilde Amt havde i Forslag til Regionplan 1997 revideret 

støjkonsekvensområdet ved Københavns Lufthavn, 

Roskilde. Miljø- og Energiministeriet og Trafikministeriet 

gjorde imidlertid indsigelse mod forslaget. De vurderede 

at det reviderede støjkonsekvensområde ikke fortsat 

ville sikre at lufthavnen kan fungere som aflastningslufthavn 

for Københavns Lufthavn, Kastrup. 

I Regionplan 1997 blev der derfor fastlagt et støjkonsekvensområde 

omfattende såvel det af Roskilde Amt foreslåede 

som det område der var fastlagt i forbindelse med 

etablering af lufthavnen i 1973. Samtidig blev det aftalt 

at de statslige myndigheder ville tage initiativ til at nedsætte 

en arbejdsgruppe bestående af repræsentanter fra 

Miljø- og Energiministeriet, Trafikministeriet, Lufthavnen 

og Roskilde Amt. Arbejdsgruppen skulle ud fra et opdateret 

grundlag vurdere hvordan støjkonsekvensområdet 

kunne justeres således at lufthavnen fortsat kan fungere 

som aflastningslufthavn. 

Retningslinierne for støj omhandler alene områder i landzone, 

idet det er de respektive kommuner som i kommuneplaner 

skal fastsætte retningslinier til sikring af at 

støjbelastede arealer i byzone og sommmerhusområder 

ikke udlægges til støjfølsom anvendelse, medmindre der 

i lokalplanen fastsættes bestemmelser om etablering af 

afskærmningsforanstaltninger mv., jf. Miljø- og Energiministeriets 

bekendtgørelse om supplerende regler i medfør 

af lov om planlægning (samlebekendtgørelsen). 

En HAWK eskadrille fra Stevns forventes flyttet til Skalstrup. 

Det vurderes dog, at støjniveauet ikke forøges 

mærkbart i den forbindelse. 

I retningslinien vedrørende støjkonsekvensområdet ved 

Københavns Lufthavn, Roskilde fastlægges at der ikke 

kan gives tilladelse til opførelse af ny boligbebyggelse 

indenfor 55 dB-kurven og indenfor det skraverede område. 

Boligbebyggelse omfatter i den forbindelse f.eks. eksisterende 

lokalplanlagte landsbyer i landzone og ønsker 

om udlæg af ny boligbebyggelse i landzone. Landzonelokalplaner 

skal i lighed med lokalplaner i byzone, indeholde 

bestemmelser om etablering af afskærmende foranstaltninger. 


Den tidligere retningslinie 5.1.14 om forsvarets anlæg 

er udgået, idet der i Roskilde Amt alene findes to anlæg, 

og de har så lavt et aktivitetsniveau at de ifølge Miljøstyrelsens 

vejledning ikke fordrer fastlæggelse af støjkonsekvensområder. 

Den tidligere retningslinie om ikke militære skydebaner 

(5.1.19) er revideret til at omfatte såvel militære som ikke 

militære skydebaner. Herved omfattes forsvarets skydebane 

ved flyvestation Skalstrup af retningslinien. 

Gruppens arbejde har imidlertid afspejlet en modsætning 

mellem luftfartsinteresser og ønskerne om at muliggøre 

etablering af boliger og anden støjfølsom anvendelse i 

store områder omkring lufthavnen. 

Det har således ikke indenfor denne regionplans tidsrammer 

været muligt at afslutte arbejdet, og støjkonsekvensområdet 

fra Regionplan 1997 er derfor bibeholdt. 




174 Skemaer og tabeller


Skemaer og tabeller 





Samleskema - Arealoplysninger 

Ramme for samlet nybyggeri og omdannelse til butikker Skema 1 

Kommune 

Eksisterende 

butiksareal i m 2 

Restrummelighed i 

gældende planer i 

m 2 14000 

Realistisk rummelighed 

til mulig udnyttelse 

i m 2 

Ramme for samlet 

nybyggeri og omdannelse 

til butiksformål 

i m 2 4800 

Ramme for samlet 

nybyggeri og omdannelse 

til butiksformål 

i % af eks. 

butiksareal 

Bramsnæs 

ICP 5900 

(komm. 6900) 

14000 

81 % 

Greve 

ICP 79100 

(komm. 80550) 

32865 

33615 

25500 

32 % 

Gundsø 

ICP 15400 

1930 

1930 

7000 

45 % 

Hvalsø 

ICP 7600 

58608 

6000 

3500 

46 % 

Køge 

ICP 75000 

5000 

5000 

25000 

33 % 

Lejre 

ICP 3300 

17364 

9464 

3000 

91 % 

Ramsø 

ICP 10100 

1500 

2500 

3500 

35 % 


ICP 123500 

90917 

48438 

35000 

28 % 

Skovbo 

ICP 17300 

9448 

5248 

8000 

46 % 

Solrød 

ICP 15800 

(komm. 19030) 

3400 

3400 

7100 

45 % 

Vallø 

ICP 8900 

7800 

5230 

3500 

39 % 


ialt 

ICP 361900 

242862 

134825 

125900 

35 % 

Butikker til lokal 

forsyning 

4000* 

Butikker for salg af 

egne produkter 

4000* 

Butikker for salg af 

særligt pladskrævende 

varegrupper 

ICP 123500 

36000* 

29 % 


i alt 

ICP 485400 

169900 

Rammerne på henholdsvis 4.000 m 2 for butikker til lokalbetjening, på 4.000 m 2 for butikker for salg af egne produkter og på 

36.000 m 2 for butikker for salg af særligt pladskrævende varegrupper er vejledende. 

ICP = Institut for Center-Planlægning 

Komm. = Kommunen 



Bramsnæs Kommune, Skema 2 

Kommune/ 

centertype 

Centernavn 

Ramme for samlet nybyggeri 

og omdannelse 

til butiksformål m 2 

Max butiksstørrelser 

til dagligvarer m 2 


til udvalgsvarer m 2 

normal/særlig x antal 

Kommunecenter 

(Niveau 3) 

Kirke Hyllinge 

4000 

3000 

1000/1500 x 1 

Lokalcenter 

Ejby 

Sæby 

Lyndby 

Gershøj 

200 

200 

200 

200 

1500 

1000 

1000 

1000 

500 

500 

500 

500 

Bramsnæs Kommune 

i alt 

4800 

Greve Kommune, Skema 3 

Kommune/ 

centertype 

Centernavn 


og omdannelse 







Regionalt Center 

(Niveau1) 

Hundige regionale center: 

Hundige Storcenter 

Hundige Center Øst 

6000 

6000 

3000 

3000 

1000/1500 x 3 

Center med kommunale 

funktioner 

Greve Midtby 

4000 

3000 

1000/1500 x 1 

Bydelscenter 

Karlslunde 

Tune 

5000 

1500 

3000 

3000 

1000 

1000 

Lokalcenter 

Eriksminde Center 

Mosede Center 

Egedal Center 

Ræveholm Center 

Strandvejen* 

500 

500 

500 

500 

1000 

1500 

1500 

1500 

1000 

1000 

500 

500 

500 

500 

500 

Greve Kommune 

i alt 

25500 

* Hundige Strandvej Nord, Hundige Strandvej Syd, Mosede Strandvej, Karlslunde Strandvej 

Gundsø Kommune, Skema 4 

Kommune/ 

centertype 

Centernavn 


og omdannelse 







Kommunecenter 

(Niveau 3) 

Jyllinge 

5000 

3000 

1000/1500 x 1 

Lokalcenter 

Gundsømagle 

Ågerup 

1000 

1000 

2000 

3000 

500 

500 

Gundsø Kommune 

i alt 

7000 



Hvalsø Kommune, Skema 5 

Kommune/ 

centertype 

Centernavn 


og omdannelse 







Kommunecenter 

(Niveau 3) 

Kirke Hvalsø 

3000 

3000 

10001500 x 1 

Lokalcenter 

Kirke Såby 

500 

1000 

300 

Hvalsø Kommune 

i alt 

3500 

Køge Kommune, Skema 6 

Kommune/ 

centertype 

Centernavn 


og omdannelse 








(Niveau 1) 

Køge Regionale Center: 

Køge By 

16500 

3000 

1000/1500 x 4 

Bydelscenter 

Ølby Center 

Gl. Lyngvej 

5000 

1500 

3000 

1000 

1000 

Bydelscenter 

Herfølge 

0 

3000 

1000 

Lokalcenter 

Humlekærgård 

Lejerbo 

Ølsemaglevej 

Nylandsvej 

Gymnasievej 

Boholtecentret 

Solbakken 

Boskov 

Lerbæk Torv 

Holmebækcentret 

Ll. Skensved 

Lellinge 

Algestrup 

1000 

0 

0 

0 

0 

0 

0 

0 

0 

0 

500 

0 

500 

1000 

500 

Køge Kommune 

i alt 

25000 

Lejre Kommune, Skema 7 

Kommune/ 

centertype 

Centernavn 


og omdannelse 







Kommunecenter 

(Niveau 3) 

Lejre, Bygaden 

Lejre-Allerslev 

(Rynkebjerggårdsvej/- 

Højbyvej) 

1000 

500 

3000 

1000/1500 x 1 

Lokalcenter 

Osted By 

Gevninge Center 

1000 

500 

2000 

2000 

1000 

1000 

Lejre Kommune 

i alt 

3000 



Ramsø Kommune, Skema 8 

Kommune/ 

centertype 

Centernavn 


og omdannelse 







Kommunecenter 

(Niveau 3) 

Viby 

2500 

3000 

1000/1500 x 1 

Lokalcenter 

Gadstrup 

1000 

1500 

500 

Ramsø Kommune 

i alt 

3500 

Roskilde Kommune, Skema 9 

Kommune/ 

centertype 

Centernavn 


og omdannelse 







Regionalt 

Center 

Roskilde Regionale center: 

Bymidten og 

Det indre Københavnsvej 

(Røde Port til Byageren) 

18000 

3000 

1000/1500 x 4 

Bydelscenter 

Trekroner 

Hyrdehøj* 

5000 

0 

3000 

2500 

1000 

1000 

Lokalcenter 

Rørmosen 

Holbækvej 

Køgevej/Bakkegården 

Østervangscentret 

Dommervænget 

Kongebakken 

Klosterengen 

Himmelevcentret 

Svogerslev 

Sdr. Ringvej 

500 

500 

100 

800 

1000 

400 

350 

250 

600 

1000 

1500 

3000 

1500 

2000 

1500 

1000 

1500 

1500 

1500 

1000 

1000 

1000 

1000 

1000 

1000 

1000 

1000 

1000 

Lokalcenter for 

udvalgsvarebutikker 

Det mell. Københavnsvej 

(Byageren/Bymarken til 

Østre Ringvej) Butikker 

uden for strukturen 

6500 

0 

1000 

Roskilde Kommune 

i alt 

35000 

* Når regionplantillægget vedtages forventes projekt på 7.400 m 2 under realisering 



Skovbo Kommune, Skema 10 

Kommune/ 

centertype 

Centernavn 


og omdannelse 







Kommunecenter 

(Niveau 3) 

Borup 

2500 

3000 

1000/1500 x 1 

Lokalcenter m. 

særlige kommunale 

funktioner 

Bjæverskov 

4000 

2000 

500 

Lokalcenter 

Ejby 

1500 

2000 

300 

Skovbo Kommune 

i alt 

8000 

Solrød Kommune, Skema 11 

Kommune/ 

centertype 

Centernavn 


og omdannelse 







Kommunecenter 

i trafikknudepunkt 

(niveau 2) 

Solrød Center 

3000 

3000 

1000/1500 x 1 

Bydelscenter 

Havdrup Center 

1500 

3000 

1000 

Lokalcenter 

Jersie Center 

Karlstrup Center 

Solrød Strandvej 

Jersie Strandvej 

Havdrup Hovedgade 

0 

1500 

300 

300 

500 

1000 

1000 

300 

300 

300 

500 

1000 

300 

300 

300 

Solrød Kommune 

i alt 

7100 

Vallø Kommune, Skema 12 

Kommune/ 

centertype 

Centernavn 


og omdannelse 







Kommunecenter 

(Niveau 3) 

Hårlev 

1500 

3000 

1000/1500 x 1 

Lokalcenter 

Strøby Egede 

Valløby 

Strøby 

1000 

500 

500 

2000 

1500 

1500 

500 

500 

500 

Vallø Kommune 

i alt 

3500 



Tabellerne på de efterfølgende sider indgår som en 

del af retningslinierne i de respektive afsnit kap. 3.3 

Vandområder. 

Tabeloversigt: 

Tabel 1A, målsætninger for vandløb til Isefjorden 

Tabel 1B, målsætninger for vandløb til Roskilde Fjord 

Tabel 1C, målsætninger for vandløb til Køge Bugt 

Tabel 2A, målsætninger for søer 

Tabel 3A, målsætninger for kystområder 

Ligeledes er der i tabellerne angivet krav til minimumsvandføringen, 

defineret som medianminimumsværdi af 

døgnmiddelvandføringen inklusiv spildevand i vandløbets 

nederste del. I enkelte tilfælde er kravet til minimumsvandføringen 

angivet ved en medianminimumsværdi eksklusiv 

spildevandsbidrag. Dette er i tabellerne symboliseret 

ved en (*). I de tilfælde, hvor vandføringskravet 

er angivet som et interval, gælder den lave værdi i vandløbets 

øverste del og den høje værdi i vandløbets nederste 

del. 

Krav til faunaklasse (målsætningskrav) efter Dansk 

Vandløbs Fauna Indeks (DVFI) er vist i kortbilag for 

de enkelte vandløbsstationer. 

Tabel 3B, operationelle målsætningskrav for marine områder 

Tabel 4A, krav til etablering af bassiner for de nye separate 

regnvandsudløb 

Tabel 4B, maksimal aflastningshyppighed for overløbsbygværker 

Tabel 4C, rensekrav til renseanlæg større end 30 PE 

Tabel 1A, 1B og 1C viser en oversigt over de enkelte 

vandløbs målsætning, krav til medianminimumsvandføringer 

samt nødvendige forbedringstiltag for de vandløb 

der endnu ikke opfylder målsætningen. 

I tabellerne er de nødvendige forbedringstiltag angivet 

ved en bogstavkode: 

a) restaurering i form af udlæg af sten/gydegrus 

b) bedre spildevandsrensning (renseanlæg og regnbetingede 

udløb) 

c) fjernelse af spærringer 

d) mere skånsom vedligeholdelse 

e) åbning af rørlagte strækninger 

f) udplantning langs vandløbet 

g) nedbringelse af sandvandring 

h) sikring af en tilstrækkelig medianminimumsvandføring 

ved hjælp af udpumpningsanlæg 

i) sikring af en tilstrækkelig medianminimumsvandføring 

ved hjælp af opmagasinering 

j) udjævning af regnvandstilledning 



Tabel 1 A, 1 B og 1 C viser en oversigt over de enkelte 

vandløbs målsætning, krav til forureningsgrad og medianminimumsvandføringer, 

samt nødvendige forbedringstiltag 

for de vandløb, der endnu ikke opfylder 

målsætningen. 

Signaturforklaring: 

Skærpet målsætning: 

Generel målsætning: 

Lempet målsætning: 

Tabel 1 A 

A Naturvidenskabeligt interesseområde 

B 1 

Gyde og opvækstområde for laksefisk 

B 2 

Laksefiskevand 

B 3 

Karpefiskevand 

C Vandløb der alene skal anvendes til afledning af vand 

D Vandløb påvirket af spildevand 

E Vandløb påvirket af grundvandsindvinding 

F Vandløb påvirket af okker 

Vandløb til Isefjorden 

Målsætning Medianminimumsvandføring 

I/s 

Nødvendige tiltag 

a 

b 

c 

d e f g h i j 

Vejlemølle Å 

B1 

8 

+ 

+ + 

rørlagte del 

C 

Ejby Å (kvl. 107) 

B1 

4 - 9 

+ 

+ + 

rørlagte øvre del 

C 

Garverrenden 

A 

8 

+ 

+ 

+ 


C 

Hulrenden 

A 

2 

+ 

+ 


C 

Vintre Møllebæk (kvl. 158) 

B1 

35 

+ 

+ 

+ + 

Elverdamsåen 

fra udspring til sammenløb med kvl. 95 

A 

3* 

+ 

+ + 

fra sammenløb med kvl. 95 til Isefjord 

B1 

20* 

+ 

+ 

rørlagte del 

C 

Taderød Bæk (kvl. 95) 

B1 

15 

+ 

+ 

Bygrøften (kvl. 155) 

C 

afløb fra Åstrup Lyng (kvl. 106) 

B1 

+ 



Tabel 1 B 

Vandløb til Roskilde Fjord 


I/s 


a 

b 

c 

d e f g h i j 

Værebro Å-systemet 

Værebro Å 

B2 

150 

+ 

+ 

+ 

Falkærrenden (kvl. 3) 

C 

Avnsørenden (kvl. 4) 

B3 

Bredemosegrøften (kvl. 11) 

B3 

Hove Å-systemet 

Hove Å nedstrøms Gundsømagle Sø 

B2 

20 

+ 

+ 

+ 

Hove Å mellem Gundsømagle Sø og Hove Mølle 

B1 

25 

+ 

Hove Å opstrøms Hove Mølle 

B3 

+ 

+ 

Gundsømagle Rende (kvl. 124) 

B3 

Østrup Skelgrøft (kvl. 10) 

C 

Gerdrupvandløbet (kvl. 7) 

C - E - F 

Østrup Bæk (kvl. 9) 

C - E 

Enghave Å (kvl. 16) 

C - D - E 

Skolegrøften (kvl. 118) 

C 

Maglemose Å-systemet 

Himmelev Bæk (kvl. 17) 

B3 

4 

+ 

+ + 

Maglemose Å mellem kvl. 17 og 6 

B3 

10 

+ 

+ 

Maglemose Å fra kvl. 6 til udløb 

B2 

15 

+ 

+ 

Kildemose Å (kvl. 6) 

C - D - E 

Marbjerg Bæk (kvl. 12) 

C - D - E 

Maglemose Å til sammenløbet med kvl. 17 

C - D - E 

Geddebæksrenden (kvl. 19) 

B3 

Langvad Å-systemet 

Skovbækken (kvl. 116) 

Avnstrup-vandløbet 

Afløb fra Avnsø 

A 

A 

A 

17 

+ + 

Tokkerup Å (kvl. 93) 

Kisserupløbet (kvl. 104) 

B1 

B1 

5 - 15 

5 

+ 

+ 

+ 

+ 

+ 

+ 

+ 

+ 

Ledreborg Å (kvl. 96) B1 15 + + + + 




Langvad Å-systemet (fortsat) 

Bregnetved Å (kvl. 58) 

Lavringe Å til 1459 m opstrøms kvl. 93 

Lavringe Å fra 1459 m opstrøms kvl. 93 til kvl. 93 

Lavringe Å fra kvl. 93 til Langvad Å 

Syv Bæk (kvl. 39) til 1420 m opstrøms Langvad Å 

Syv Bæk (kvl. 39) fra 1420 m opstrøms Langvad Å 

til Langvad Å 

Daruprenden (kvl. 41) til 1056 m opstrøms 

Langvad Å 


I/s 

B1 

B3 

B1 

B3 

B1 

B3 

5 

B1 15 

25 

5 


a b c d e f g h i j 

+ 

+ + + 

+ + 

+ + 

Daruprenden (kvl. 41) fra 1056 m opstrøms 

Langvad Å til Langvad Å 

B1 

10 

+ 

+ 

Viby Å (kvl. 50) til 2184 m opstrøms kvl. 58 

B3 

+ + + 

Viby Å (kvl. 50) fra 2184 m opstrøms kvl. 58 til kvl. 58 

B1 

10 

+ + + 

Langvad Å fra kvl. 44 til kvl. 41 B3 20 

Langvad Å fra kvl. 41 til 436 m nedstrøms kvl. 41 B2 

Langvad Å fra 436 m nedstrøms kvl. 41 til 2032 m 

nedstrøms kvl. 41 

B1 

Langvad Å fra 2032 m nedstrøms kvl. 41 til 1267 m 

opstrøms Lavringe Å 

B2 

Langvad Å fra 1267 m opstrøms Lavringe Å til 

Lavringe Å 

Langvad Å fra Lavringe Å til Roskilde Fjord B2 75 

Kvl. 44 inklusiv tilløb til kvl. 20 

Kvl. 47 og kvl. 20 inklusiv tilløb 

Kvl. 44 fra kvl. 47 til Langvad Å 

B1 

C - D - E 

C - D - E 

B3 

+ 

+ 

+ 

+ 

Gevninge Å-systemet 

Kvl. 101 

B3 

5 

+ + 

Kvl. 102 

B3 

5 

+ + 

Lejre Å fra sammenkobling med Langvad Å til 

1500 m nedstrøms sammenkobling med Langvad Å 

B2 

+ + + 

Lejre Å fra 1500 m nedstrøms sammenkobling med 

Langvad Å til Lænkebro 

Gevninge Å fra Lænkebro til Roskilde Fjord 

B3 

B3 

5 + 

15 + 



Helligrenden 



I/s 


a b c d e f g h i j 

Fra udspring i Bjergskov til Roskilde Fjord 

A 

7 + + + 

Tilløb til Helligrenden 

Tilløb ved Sellingbjerg 

Stenbæk 

Kilde ved "Øvre Sø" i Overdrevsskov 

Kilde i Gadeskov 

Tilløb ved Rævebakken 

Tilløb til "Søen" fra Iskælderskov 

Tilløb fra Borrevejle Skov 

A 

A 

A 

A 

A 

A 

A 

+ 

+ 

+ 

+ 

+ 

Blegrenden 

B1 

Ørbækken (kvl. 108) 

C - D - E 

+ 

+ + 

Hønepilsgrøften (kvl. 110) B3 2 + + + + 





Tabel 1 C 

Vandløb til Køge Bugt 


I/s 


a 

b 

c 

d e f g h i j 

Lille Vejleå-systemet 

Lille Vejleå opstrøms Pile Mølle 

E 

+ 

Lille Vejleå nedstrøms Pile Mølle 

B3 

+ 

Benzonbæk (kvl. 123) 

E 

Olsbæk 

Hederenden/Grevebækken (kvl. 27) 

C - E 

+ 

+ 

Olsbæk fra sammenløb med kvl. 27 

C - E 

+ 

Olsbæk før sammenløb med kvl. 27 

C - E 

Kildebrøndebæk (kvl. 25) 

C - E 

+ 

Rørmoseløbet 

Kvl. 22 opstrøms Køge Bugt Motorvejen 

C - E 

+ 

Kv. 26 opstrøms Rørmosen 

C - E 

+ 

Karlstrup Mosebæk (kvl. 156) 

B3 

+ 

+ 

Karlstrup Møllebæk (kvl. 32) 

B1 

5 

+ 

+ 

+ + + 

Vildmoseløbet 

B1 

5 

+ 

+ + + 

Karlslunde Bæk (kvl. 31) 

C 

+ 



Vandløb til Køge Bugt 


I/s 


a 

b 

c d e f g h i j 

Solrød Bæk (kvl. 35) 

C - E 

+ 

+ 

Tilløbene (kvl. 34, kvl. 36 og kvl. 37) 

C - E 

+ 

Skensved Å 

Øvre del (før Navrbjerg Bro) 

B1 

+ 

+ + 

Nedre del (fra Navrbjerg Bro) 

B2 

15 

+ 

Alle tilløb 

C - E 

Snogebæk (kvl. 69 og kvl. 77) 

C - E 

+ 

Ellebæk Nord (kvl. 71) 

C - E 

+ 

Køge Å-systemet 

Udløb fra Kimmerslev Sø (kvl. 64) 

B1 

15 

Ejby Møllebæk (kvl. 62) 

B1 

5 

+ 

+ 

Tranemosebæk (kvl. 75) 

C - E 

Egerisbæk (nedre del af kvl. 157 og tilløb fra 

Frisjenborg Slætte 

B1 

3 

+ 

Sølvbækken 

B1 

5 

+ 

+ 

Slimminge Å (kvl. 142) nedstrøms kvl. 148 

B1 

5 - 10 

+ 

+ + 

Køge Å fra sammenløb med kvl. 142 til Lellinge 

B1 

+ 

Køge Å fra Lellinge til Køge Bugt 

B2 

60 

+ 

Øvrige dele af vandløbssystemet 

C - E 

+ 

Vedskølle Å-systemet 

Vedskølle Å (kvl. 151) 

B1 

5 - 15 

+ 

+ 

+ 

+ 

Holmebækken (kvl. 151) 

B1 

5 

+ 

+ + 

Tryggevælde Å-systemet 

Kanderød Bæk / Gammelsøbæk (kvl. 127) 

B1 

5 

+ 

+ + 

Tryggevælde Å til Stevns Å 

B2 

32* 

+ 

+ 

Valløvandløbet 

B1 

+ 

+ 

Krogbæk 

B1 

4* 

Øvrige åbne dele af vandløbssystemet iflg. kortbilag 

B3 

+ 

+ 

+ 

+ + 

Større rørlagte strækninger 

C 



Signaturforklaring: 

Søer: 

Kystvande: 

Skærpet målsætning 

Generel målsætning 

Lempet målsætning 

Skærpet målsætning 

Generel målsætning 

Lempet målsætning 

A 1 

Naturvidenskabeligt interesseområde 

A 2 

Badevand 

B Naturligt og alsidigt planteog dyreliv 

C 1 

Søer påvirket af spildevand, vandindvinding eller 

andre fysiske forhold 

A Naturvidenskabelig interesseområde 

- Kritiske naturforhold 

- Badevandsområde 

- Opvækstområde for fisk 

- Bundgarnsfiskeri 

B Naturligt og alsidigt planteog dyreliv 

C Spildevandsnærområde 

- Erhvervshavn 

- Klapområde 

- Affaldsdepot 



I tabel 2A vises en oversigt 

over målsætninger for søer i 

Roskilde Amt, med angivelse 

af krav til højst acceptabel 

fosforkoncentration og lavest 

acceptabel sigtdybde, begge 

beregnet som sommergennemsnit 

Isefjordens opland 

Søens navn Målsætning Fosforkoncentration 

(mikrogram 

tot-P/I) 

Sigtdybde 

(meter) 

Havemosen B150 1 

Hove Å-systemet 

Gundsømagle Sø B150 1 

Langvad Å-systemet 

Avnsø B40 2 

Ellesø 

B1 

Knapsø 

B 

Fuglesø 

B1 

Store Kattinge Sø B150 1 

Lille Kattinge Sø C1 180 0,7 

Svogerslev Sø C1 180 0,7 

Bue Sø C1 190 1 

Kornerup Sø C1 200 1 

Grusgravssø øst for Darup B20 3,4 

Gevninge Å-systemet 

Lange Sø B150 1 

Helligrenden-systemet 

Martine Sø 

B 

Karlstrup Mosebæk-systemet 

Karlstrup Sø A1 10 5 

Gl. Havdrup Mose B150 1 

Snoldelev Mose B150 1 

Køge Å-systemet 

Borup Sø B 150 1 

Dalby Sø B150 1 

Kimmerslev Sø B150 1,5 

Regnemarks Mose B100 - 150 1,0 

Grusgravssø ved Dyndet 

A2/B3,3 

30 

Valore Mose B70 - 120 1 



Tabel 3A viser målsætninger 

for kystområderne i Roskilde 

Amt 

Områdets navn Målsætning Type af område 

Sigtdybde (meter) 

Isefjord 

B 

Vellerup Vig A Naturområde 

Tempelkrog 

A 

Følsomt Naturområde 

Ejby Strand 

A 

Badevandsområde 


Kattinge Vig 

Lejre Vig 

Bjergmarkens Rensningsanlæg 

B 

A 

A 

C 

Naturområde 

Følsomt Naturområde 

Spildevandsnærområde 

Køge Bugt 

Kystnære dele af bugten 

B 

A 

Opvækstområde for fisk, bundgarnsfiskeri 

og badevandsområde 

Lagune bag Staunings Ø 

A 

Naturområde 

Køgeegnens Rensningsanlæg 

C 


Sun Chemical 

C 


Køge Havn 

C 

Erhvervshavn 

Klapplads i Køge Bugt 

C 

Klapområde 

CP Kelco Aps 

C 


FeF Chemical C Spildevandsnærområde 

Energi E2 

C 






Tabel 3B viser operationelle målsætningskrav for 

Roskilde Amts marine områder med generel eller 

skærpet målsætning. 

Noter: 

1) Dybdeudbredelsen defineres som den dybeste fore 

komst af en naturlig bestand af ålegræs der dækker 

10% af bunden. 

2) Sigtdybden er et mål for lysets nedtrængning i vandet, 

mens klorofyl er et udtryk for mængden af planktonalger 

i vandet. Begge parametre defineres som sommermiddelkoncentrationer 

målt som gennemsnit for 

perioden 1. maj til 30. september. For Køge Bugt 

beregnes målet som 5 års gennemsnit. 

7) Målet er livskraftige populationer af østersømuslinger 

(Macoma balthica), dyndsnegle (Hydrobia ulvae), 

børsteorme ( Pygospio elegans) og (Scoloplos armiger) 

samt blåmuslinger (Mytilus edulis). Med livskraftige 

populationer forstås jævnlig reproduktion 

og tilstedeværelse af flere årsklasser. Børsteormen 

(Capitelle capitata) må ikke dominere i større områder. 

Mange krebsdyrarter er meget følsomme overfor 

perioder med dårlige iltforhold. De er derfor relativt 

godt mål for om iltforholdene ved bunden er tilstrækkeligt 

gode. 

Målene gælder bundfaune på vanddybder større end 

10 meter. Macoma-samfund udgør en vigtig føderessource 

for mange fiskearter, hvorfor det er af stor værdi 

at følge faunaens udvikling 

3) Målet er en højere artsdiversitet end det er tilfældet i 

dag, hvor iltsvind ofte påvirker artsrigdommen i en 

negativ retning. Artsantallet beskrives som det gennemsnitlige 

antal arter/artsgrupper målt i samtlige 

delprøver ved forårsprøvetagningen. 

4) Målet er livskraftige populationer af blåmuslinger 

(Mytilus edulis). Med livskraftige populationer forstås 

jævnlig reproduktion og tilstedeværelsen af flere 

årsklasser. Biomassen måles ved forårsprøvetagningen 

som tørvægten af blåmuslinger (inkl. skaller) 

målt som gram tørstof per kvadratmeter (g TV/m 2 ). 

5) Fedtmøg består af flere arter af énårige alger, der 

kan forekomme både som fastsiddende og som løst 

liggende. De løst liggende forekomster danner "dyner" 

over de øvrige planter og dyr på havbunden. 

Den maksimale fedtmøgsbiomasse beregnes som gennemsnit 

for alle vanddybder på de målte transekter. 

Målet regnes som 5 års gennemsnit. 

6) Masseforekomster defineres som en fedtmøgsbiomasse 

på mere end 80 g TV/m 2 beregnet som gennemsnit 

for alle vanddybder på de målte transekter. 



Tabel 3B viser målsætninger 

for Roskilde Amts marine 

områder 

Områdets navn Nuværende tilstand Mål i planperioden Note 


Ålegræs dybdeudbredelse 2,1 meter > 3,5 meter 1 

Sigtdybde 3,8 meter > 4,0 meter 2 

Klorofyl 6,3 µg chl a/I < 5,3 µg chl a/I 2 

Bundfauna 8,5 arter/delprøve > 10 arter/delprøve 3 

Blåmuslinger 189 g TV/m 2 > 300 g TV/m 2 4 

Isefjorden 

Ålegræs dybdeudbredelse 3,7 meter > 5,0 meter 1 

Sigtdybde 4,6 meter > 6,0 meter 2 

Klorofyl 8,3 µg chl a/I < 1,9 µg chl a/I 2 

Bundfauna 5,8 arter/delprøve > 8 arter/delprøve 3 

Blåmuslinger 416 g TV/m 2 > 600 g TV/m 2 4 

Køge Bugt 

Ålegræs dybdeudbredelse ca. 4,0 - 4,5 meter > 5,0 meter 1 

Sigtdybde > 7,0 meter > 7,0 meter 2 

Klorofyl < 2,5 µg chl a/I < 2,5 µg chl a/I 2 

Fedtmøg ca. 25 -75 g TV/m 2 maks. 50 g TV/m 2 5 

Masseforekomst af fedtmøg ca. hvert 3 - 5 år højest én gang hvert 5.år 6 

Bundfauna 

"Macoma-samfund". 

Mange individer fordelt 

på få arter. Kun sporadisk 

forekomst af 

krebsdyr 

"Macoma-samfund". 

Færre individer fordelt 

på flere arter. Flere 

krebsdyr 

7 



Tabel 4 A til retningslinie 

3.3.48 

Krav til etablering af bassiner 

for nye separate regnvandsudløb 

som funktion af 

oplandsstørrelse, angivet 

som reduceret ha. (F), svarende 

til befæstet areal 

< mindre end 

> større end 

Eksempel: 1 < = F < 5. 

F større end eller lig med 1 

og samtidig mindre end 5 

Red. ha. F 

F > = 5 

A målsatte 

vandløb og 

søer 

Laguner/ 

bassiner/filter 

1 = < F < 5 Laguner/ 


F < 1 

Laguner/ 


B målsatte 

vandløb og 

småsøer 

Laguner/ 

bassiner 

Laguner/ 

bassiner 

Ingen faste 

krav 

C målsatte 

vandløb og 

søer 

Laguner/ 

bassiner 

Ingen faste 

krav 

Ingen faste 

krav 

Kyster og 

søer med 

badevand 

Laguner/ 

bassiner 

Ingen faste 

krav 

Ingen faste 

krav 

Som gennemsnit anslås et max. afløb på ca 1 - 3 I/sek. pr. red. ha., og bassiner og 

laguner dimensioneres generelt for en aflastningshyppighed på n = 1 

Kyster uden 

badevand 

Ingen faste 

krav 

Ingen faste 

krav 

Ingen faste 

krav 

Tabel 4 B til retningslinie 

3.3.49 

Maksimal aflastningshyppighed 

(n) for overløbsbygværker 

som en funktion af oplandsstørrelse, 

angivet som 

reduceret ha. (F), for forskellige 

vandområder 

< mindre end 

> større end 

Eksempel: 1 < = F < 5. 

F større end eller lig med 1 

og samtidig mindre end 5 

Red. ha. F 

F > = 5 

A målsatte 

vandløb og 

søer 

Ingen 

aflastning 

1 = < F < 5 Ingen 

aflastning 

F < 1 

Ingen 

aflastning 

B målsatte 

vandløb og 

småsøer 

C målsatte 

vandløb og 

søer 

Kyster og 

søer med 

badevand 

Kyster uden 

badevand 

1/2 < n = < 2 1/2 < n = < 2 n = 1 n = 5 

1/2 < n = < 5 1/2 < n = < 5 n = 1 n = 10 

Ingen faste 

krav 

Ingen faste 

krav 

n = 1 n = 10 

Alle overløb skal passere gennem rist med en "maskebredde" på max. 2 cm. Bassiner 

skal desuden forsynes med skumbrædt for tilbageholdelse af "flydestoffer" 



Tabel 4 C 

Rensekrav til renseanlæg 

 

= 

Vandområde 

N 

mg/I 

P 

mg/I 

BI 5 

mg/I 

COD 

mg/I 

1/1 2006 2.000 PE Ferskvand 15 75 

5.000 PE 

15.000 PE 

5.000 PE 

Alle 

Alle 

Alle nye anlæg 

8 

8 

1,5 

1,5 

1,5 

15 

15 

15 

75 

75 

75 

500 PE Køge Bugt og opland 6/8 - 6-15 75 

200 PE Gundsømagle Sø-opland 6 0,3-0,5 6-15 75 

1/1 2007 30 PE 

100 PE 

200 PE 

1.000 PE 

Kattingesøernes opland 2 

6 

6 

2 

2 

0,5 

6-15 

6-15 

6-15 

75 

75 

200 PE Roskilde Fjord (restopland) 6 - 6-15 75 

200 PE 

500 PE 

Isefjord og opland 4/6 - 6-15 

4/6 1 6-15 75 

30-100 PE Alle øvrige 75 

Bemærkninger til Tabel 4 C 

Alle ovennævnte krav på anlæg større end 100 PE 

kontrolleres efter Dansk Standard 2399 

Kvælstofkrav i Køge Bugt og Isefjord kontrolleres 

som henholdsvis sommer- og årsværdier 

Fosforkrav i Kattingesøernes opland kontrolleres 

som transportkontrol (0,5 mg/l) og tilstandskontrol 

(2mg/l) 

For anlæg mellem 30 og 100 PE gælder desuden 

krav til suspenderede stoffer (30 mg/l) og 

NH 3 

+NH 4 

-N, ferskvand (4mg/l). Anlæggene kontrolleres 

ikke statistisk 

For anlæg større end 100 PE med udledning til 

ferskvand fastsættes krav til NH 3 

+NH 4 

-N ud fra recipientens 

følsomhed (typisk 2 mg/l sommer og 4 

mg/l vinter) 


3.5 Vandindvinding 

Tidsplan for udarbejdelse af indsatsplaner for grundvandsbeskyttelse 

2001 - 2005 

Københavns Vand 

Ejby Kildeplads 

Almsgårde Kildeplads 

Karlslunde Kildeplads 

Spanager Kildeplads 

Vardegård Kildeplads 

Solhøj Kildeplads *) 

Havdrup Kildeplads 

Greve Kommune 

Greve Strands Vandværk 

Greve Bys Vandværk 

Karlslunde Strands Vandværk 

Strandmarkens Vandværk 

Greve Kommunale Vandforsyning 

Karlslunde Bys Vandværk 

Tune Vandværk 

Kildebrønde Bys Vandværk 


Kirke Såby Kommunale Vandværk 

Køge Kommune 

Lyngens Vandværk 

Skensved Vandværk 

Køge Vandværk 

Lellinge Vandværk 

Asemose Vandværk 

St. Salby Vandværk 

Fruedal Vandværk 

Tureby-Algestrup Vandværk 

Køge Vandværk 

Åshøj Vandværk 

Herfølge Vandværk 


Ørsted Vandværk 

Ramsølille Vandværk 


Vindinge Vandværk 

Stikkelskær Vandværk 

Borrevejle Kildeplads, Roskilde 

Vandforsyning**) 


Ladager Vandværk 

Hønske Valore Vandværk 

Ejby Vandværk 

Valore Vandværk 

Solrød Kommune: 

Karlstrup Bys Vandværk 

Karlstrup Vandværk 

Solrød Vandværk 

Jersie Bys Vandværk 

Kr. Skensved Vandværk 

Lille Havdrup Vandværk 

Gl. Havdrup Vandværk 

Havdrup Stationsbys Vandværk 

2005 - 2009 


Ravneshave Kildeplads 

Gummersmarke Kildeplads 

Slimminge Kildeplads 

Svenstrup Kildeplads 

Gevninge Kildeplads 

Ledreborg Kildeplads 

Assermølle Kildeplads 

Kornerup Kildeplads 

Marbjerg Kildeplads 

Brokilde Kildeplads 

Værebro Kildeplads 

Gundsø Kommune 

Jyllinge Nordmark Vandværk 

Lønager Vandværk 

Værebro Vandværk 

Jyllingehøj Vandværk 

Gundsømagle Vandværk 

Kastaniehøj Vandværk 

Herringløse Vandværk 

Ågerup-Tågerup Kommunale 

Vandværk 

Kirkerup Vandværk 

Gundsølille Vandværk 

Hvedstrup Vandværk 

Maglemose Vandværk 

St. Valby Vandværk 

Jyllinge Vandværk 

Lejre Kommune 

Ledreborg Allè Vandværk 

Herslev Vandværk 

Kattinge Vandværk 

Mariedal Vandværk 

Vestermark Vandværk 

Glim Vandværk 

Gøderup Vandværk 

Øm Bys Vandværk 

Højby Vandværk 

Gevninge Overdrev Vandværk 

Lejre Stationsby Vandværk 

Allerslev Vandværk 

Ellekærgård Vandværk 

Gevninge Vandværk 

Gl. Lejre Vandværk 


Darup Vandværk 

Veddelev Vandværk 

Gl. Himmelev Vandværk 

Haraldsborg Vandværk 

Veddelev Strands Vandværk 

Sct. Hans Hospitals Vandværk 


Højstrupgårds Vandværk 

Bjæverskov Vandværk 

Gummersmarke-Kulerup Vandværk 

Bakkeværket Vandværk 

Vollerslev-Gørslev Vandværk 

Hegnede Vandværk 

Slimminge Vandværk 

Vallø Kommune 

Valløby Vandværk 

Bakkehældets Vandværk 

Strøby Egede Vandværk 

Hårlev Vandværk 

Himlingøje Vandværk 

Strøby Ladeplads Vandværk 

Strøby Vandværk 

Store Tårnby Vandværk 



St. og Ll. Linde Vandværk 

Varpelev Vandværk 

Vallø Skovrække Vandværk 

Vallø Stift Vandværk 

2009 - 2012 


Kimmerslev Kildeplads 

Nr. Dalby Kildeplads 

Hule Mølle Kildeplads 

Lavringe Kildeplads 

Ramsø Kildeplads 

Bramsnæs Kommune 

Ejby Strands Østre Vandværk 

Ejby Strand Vandværk 

Englerup Indelukke Vandværk 

Grønhøj Vandværk 

Ejby Ny Vandværk 

Ryegård Vandværk 

Englerup Vandværk 

Brusagergårdens Vandværk 

Kyndeløse Strand Vandværk 

Brunskær Vandværk 

Åhusene Vandværk 

Møllehøj Vandværk 

Nr. Hyllinge Vandværk 

Kirke Hyllinge Vandværk 

Jenslev Vandværk 

Sæby Vandværk 

Gershøj Vandværk 

Sømod Vandværk 

Gershøj Strands Vandværk 

Strandlundgårds Vandværk 

Lyndby Vandværk 

Lyndby Strands Vandværk 

Kr. Sonnerup Bys Vandværk 

Møllegårdens Vandværk 

Biltris Vandværk 

Ll. Karleby Vandværk 

Kyndeløse Vandværk 


Torkilstrup Vandværk 

Hvalsø Vandværk 

Nr. Hvalsø Vandværk 

Vester Såby Vandværk 

Registreringscenteret Avnstrup 

Vandværk 

Kisserup Vandværk 

Ny Tolstrup Vandværk 

Tolstrup Vandværk 

Lejre Kommune 

Osted Vandværk 

Rorup Vandværk 

Osager Vandværk 

Kirkebjerg Vandværk 

Skovholm Vandværk 

Allerslev Huse Vandværk 

Mannerup Vandværk 


Assendløse Vandværk 

Søster Svenstrup Vandværk 

Dåstrup Vandværk 

Birkede Vandværk 

Viby Vandværk 

Syv Holme Vandværk 

Vester Syv Vandværk 

Gl. Gadstrup Vandværk 

Gadstrup Stationsbys Vandværk 

Snoldelev Bys Vandværk 

Viby Dals Vandværk 

Ramsømagle Vandværk 

Ramsøgårde Vandværk 

Kr. Syv Vandværk 

Hønskevejens Vandværk 


Ørbæk Kildeplads, Roskilde Vandforsyning***) 


Borup Vandværk 

Dalby-Kimmerslev Vandværk 

Svenstrup Vandværk 

Stubberup Vandværk 

*) 

**) 

Indvindingsopland i Københavns 

Amt og Roskilde Amt 

Indvindingsopland i Bramsnæs, 

Hvalsø og Lejre Kommune 

***) Indvindingsopland i Bramsnæs 

Kommune 


ISBN nr. 87-90269-88-8

Regionplan 2001 for Roskilde Amt Retningslinier - Naturstyrelsen

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?