Download ePaper

Regionplan 2001 for Roskilde Amt Retningslinier - Naturstyrelsen

Regionplan 2001 for Roskilde Amt Retningslinier - Naturstyrelsen Regionplan 2001 for Roskilde Amt Retningslinier - Naturstyrelsen

from www2.sns.dk More from this publisher

12.03.2015 Views

Regionplan 2001 for Roskilde Amt Retningslinier november 2001

Regionplan 2001

for Roskilde Amt

Retningslinier

november 2001

Regionplan 2001

for Roskilde Amt

Retningslinier

Redaktion og grafisk

tilrettelæggelse

Vedtaget

Udgivet af

Telefon

e-mail

Trykning

Oplag

Kort

ISBN

Roskilde Amt

Teknik Forvaltning

Køgevej 80

4000 Roskilde

26. juni 2001 af

Hovedstadens Udviklingsråd

Gl. Køge Landevej 3

2500 Valby

36 13 14 00

hur@hur.dk

Vester Kopi

5000

Gengivet med Kort- og Matrikelstyrelsens

tilladelse G13-00 Copyright

87-90269-88-8

Retningslinier

Regionplan 2001

for Roskilde Amt

Retningslinier

Regionplan2001 1

Læsevejledning

Regionplan 2001 for Roskilde Amt består af to dele:

Retningslinier og Redegørelse. Herudover findes bilagskort i 1:100.000

for hele Hovedstadsregionen.

Denne del, Retningslinier, består af fem kapitler der indeholder en

række beslægtede emner. Hvert kapitel indledes med mål og strategi

for de pågældende emner. For hvert emne er fastlagt en række retningslinier.

Retningslinierne er den juridisk bindende del af planen. Det er de enkelte

retningslinier som er grundlaget for den videre planlægning og

administration.

Til retningslinierne er knyttet bemærkninger som forklarer hvordan

retningslinierne skal forstås. I afsnittene „Hidtidig planlægning“ gøres

der rede for om der er tale om nye retningslinier eller ændringer i

forhold til Regionplan 1997.

Regionplanforslagets redegørelsesdel beskriver baggrunden for de

fastsatte retningslinier.

2 Regionplan2001

Retningslinier Forord

Det glæder mig hermed på Udviklingsrådets

vegne at kunne præsentere

den endelige udgave af Regionplan

2001 for Hovedstadsregionen.

Hovedstadens Udviklingsråd (HUR)

overtog den 1. juli 2000 regionplanlægningen

fra de fem amtslige enheder:

Københavns Kommune,

Frederiksberg Kommune, Københavns

Amt, Roskilde Amt og Frederiksborg

Amt, med henblik på at

udarbejde en samlet regionplan for

hele Hovedstadsregionen. HUR fik

overdraget fem politisk vedtagne

forslag til Regionplan 2001 til videre

behandling. Det blev vurderet, at

det ikke inden for en rimelig tid var

muligt at sammenfatte planforslagene

til ét samlet forslag for Hovedstadsregionen,

og det blev derfor

besluttet at offentliggøre de fem

forslag uden ændringer, sådan som

de var vedtaget i enhederne.

HUR gennemførte en høring af de

fem regionplanforslag i begyndelsen

af 2001. I offentlighedsperioden

holdt HUR en lang række møder

med borgere og kommunalpolitikere.

Desuden modtog HUR omkring

500 breve med indsigelser og

bemærkninger, som gav anledning

til en række justeringer af planen.

En omfattende indsigelse fra miljøog

energiministeren gav desuden

anledning til et længere forhandlingsforløb,

som betød, at en række

fremsatte indsigelser blev trukket

tilbage og derfor ikke fremgår af

den endelige plan.

Der foreligger nu en vedtaget Regionplan

2001 for Hovedstadsregionen

bestående af 5 delplaner, som

på de fleste områder er harmoniseret.

De fem enheders regionplanforslag

byggede på et aftalt fælles

planlægningsgrundlag, som indeholder

en fælles hovedstruktur og fælles

lokaliseringsprincipper. Der har

desuden været gjort en særlig indsats

for at harmonisere retningslinierne

for en række temaer, som nødvendigvis

må vurderes på tværs af

amtsgrænserne - ikke alene inden

for Hovedstadsregionen, men i visse

tilfælde også i forhold til det øvrige

Sjælland. Det gælder f.eks detailhandelsplanlægningen,

grundvandsbeskyttelsen,

råstofforsyningen

samt affalds- og jorddeponeringen.

Temaerne vedrørende natur-

og miljøforholdene har ikke

kunnet koordineres i samme grad,

og en tilpasning på disse områder

må afvente den næste regionplanrevision.

Med Regionplan 2001 har HUR

sikret et godt udbud af velbeliggende

boliger og erhvervsarealer i

hele Hovedstadsregionen. Derved

får også de mindre bysamfund

rundt omkring i regionen mulighed

for lokal udviklng. Regionplanen

styrker endvidere Hovedstadsregionen

i samarbejdet såvel i forhold

til hele Øresundsregionen,

som i forhold til det øvrige Sjælland

og Danmark. Det samlende

princip for byudviklingen i

Hovedstadsregionen er en udvikling

af den såkaldte Fingerplan, som er

bygget op om S-bane- og regionalbanenettet.

Regionplan 2001 bygger

videre på det princip ved at

sikre muligheder for byudvikling i

tilknytning til nye stationer i St.

Rørbæk ved Frederikssund og mellem

Hillerød og Allerød samt omkring

Trekroner station ved Roskilde

Universitet. Disse arealudlæg

er vigtige for at kunne tilgodese

den stigende efterspørgsel i regionen

på arealer til medico-, IT- og

kontor- /servicevirksomheder.

Med Regionplan 2001 er der endvidere

skabt et planlægningsmæssigt

grundlag for de aktuelle store trafikinvesteringer

i regionen, herunder

udvidelserne af Motorringvejen og

Køge Bugt Motorvejen etablering af

ringbane på S-togsnettet, Metro’en

samt baneudlægget mellem København

og Ringsted.

Det er således min klare opfattelse,

at Regionplan 2001 udgør et godt

grundlag for regionens videre udvikling

og for det videre arbejde

med Regionplanrevision 2005.

Med venlig hilsen

Kristian Ebbensgaard

Foto. Michael Daugaard

Regionplan2001 3

Indholdsfortegnelse

Forord ..................................................................................................3

Gældende regionplanlægning ...........................................................7

Det fælles grundlag for regionplanlægningen

i hovedstadsområdet ........................................................................10

Del 1 Byudvikling og lokalisering

Byudvikling og lokalisering: ...........................................................15

Byudvikling generelt ..........................................................................16

Boligbyggeri .......................................................................................18

Erhvervsbyggeri .................................................................................24

Detailhandel .......................................................................................28

Større offentlige institutioner og anlæg .............................................32

Del 2 Trafik

Trafik:................................................................................................37

Kollektiv trafik ...................................................................................38

Vejtrafik .............................................................................................40

Trafikstier ...........................................................................................44

Trafikhavne ........................................................................................46

Del 3 Det åbne land

Natur:.................................................................................................51

Plante- og dyreliv ...............................................................................52

Lavbundsarealer .................................................................................56

Geologi ...............................................................................................58

Kulturhistorie .....................................................................................60

Værdifulde landskaber .......................................................................64

Naturforvaltning .................................................................................68

Kystområder: ....................................................................................73

Kystområder .......................................................................................74

Vandområder: ..................................................................................79

Vandområder ......................................................................................80

Badevand, klapning, dambrug og havbrug.........................................86

Spildevand ..........................................................................................90

4 Regionplan2001

Retningslinier

Jordbrug og råstoffer: .....................................................................97

Landbrug.............................................................................................98

Skovbrug...........................................................................................102

Råstoffer ...........................................................................................104

Vandindvinding: .............................................................................107

Ressourcens anvendelse ...................................................................108

Grundvandsbeskyttelse.....................................................................114

Tekniske anlæg: ..............................................................................119

Transportkorridorer ..........................................................................120

Regionale ledningsanlæg og radiokæder .........................................122

Vindmøller........................................................................................124

Del 4 Turisme og friluftsliv

Turisme og friluftsliv: ....................................................................131

Interesseområder ..............................................................................132

Rekreative stier .................................................................................136

Overnatningsanlæg ...........................................................................140

Besøgscentre, naturog miljøskoler.................................................148

Større friluftsanlæg...........................................................................150

Støjende friluftsanlæg og aktiviteter ................................................156

Del 5 Miljøbeskyttelse i øvrigt

Miljøbeskyttelse i øvrigt: ...............................................................161

Affald................................................................................................162

Affald og jord ...................................................................................164

Virksomheder med særlige beliggenhedskrav .................................166

Forebyggelse af støjgener ................................................................170

Skemaer og tabeller........................................................................175

Regionplan2001 5

6 Regionplan2001

Retningslinier

Gældende regionplanlægning

Forslag til Regionplan 2001. Roskilde Amt 2000.

Regionplan 1997. Roskilde Amt 1997.

Forslag til Regionplantillæg nr. 1 til Regionplan 1993, Erhvervsområde

ved Sun Chemical/KVK. Roskilde Amt 1995.

Regionplantillæg nr. 1 til Regionplan 1997 med VVM redegørelse,

Slammineraliseringsanlæg i Greve Kommune. Roskilde Amt 1999.

Regionplantillæg nr. 2 til Regionplan 1997, Lavbundsarealer der er

potentielt egnede som vådområder. Roskilde Amt 1999.

Forslag til Regionplantillæg nr. 3 til Regionplan 1997 med VVM redegørelse,

Omfartsvej ved Strøby Egede. Roskilde Amt 1999.

Regionplantillæg nr. 4 til Regionplan 1997 med VVM-redegørelse,

Slammineraliseringsanlæg i Gundsø Kommune. Roskilde Amt 2000.

Regionplantillæg nr. 5 til Regionplan 1997, Detailhandel. Roskilde

Amt 2000.

Regionplantillæg nr. 6 til Regionplan 1997 med VVM-redegørelse,

Udvidelse af energiproduktionen på Junckers Industrier A/S. Roskilde

Amt 2000.

Regionplan2001 7

8 Det fælles grundlag

Retningslinier

Det fælles grundlag

Regionplan2001 9

Det fælles grundlag for regionplanlægning i hovedstadsområdet

Hovedstadsområdet er i dag Danmarks eneste storbyområde

af international klasse. Det er afgørende at denne

position videreudvikles. Området har i disse år fået en

række nye muligheder som kan udnyttes til at styrke positionen:

Samarbejdet med Malmö og Skåne om en fremtidig

Øresundsregion, Øresundsbroen, udbygning af Københavns

lufthavn og den trafikale infrastruktur som

skaber et knudepunkt med alle trafikarter af international

klasse. Adgangen til landene øst og syd for Østersøen

åbner for samarbejde af økonomisk og miljømæssig betydning

som det er politisk vigtigt at udbygge.

Hovedstadsområdet udgør et sammenhængende byområde

med 1/3 af landets befolkning. Området står over for store

udviklingsopgaver, bl.a. i lyset af den faste forbindelse

over Øresund. Udviklingen vil også stille store krav

til planlægningen som skal medvirke til at storbyområdet

fortsat kan fungere på et sammenhængende og bæredygtigt

grundlag.

Fingerbystrukturen er grundlaget for byudviklingen i hele

hovedstadsområdet. Fingerbystrukturen fastlægger principperne

for opdeling af hovedstadsområdet i by og land

samt principperne for en integreret lokaliserings- og trafikplanlægning.

Fingerbystrukturen omfatter det samlede „Fingerbyområde“

som strækker sig fra det centrale København til de

fem købstæder: Helsingør, Hillerød, Frederikssund, Roskilde

og Køge. Fingerbyområdet rummer ca. 85% af

hovedstadsområdets befolkning.

De kvaliteter og det helhedssyn på hovedstadsområdets

udvikling som kendetegner fingerbystrukturen, udgør det

fælles overordnede planlægningsgrundlag for de fem

regionplanenheder.

Den helt specielle form som hovedstadsregionens fysiske

udvikling har fået, er resultatet af 50 års kontinuerlig

planlægning. „Fingerplanen“ blev introduceret i 1948

og har siden haft afgørende indflydelse på storbyens

vækst. Boligområderne skulle samles i „byfingrene“

forbundet med de centrale erhvervsområder af radiale baner

og veje. Det stærkt stigende arealforbrug i efterkrigstiden

resulterede i en forlængelse og fortykkelse af fingrene,

og udflytning af arbejdspladser fra de centrale byområder

til byfingrene medførte et behov for styrkede

trafikale forbindelser på tværs af fingrene.

„Principskitsen“ fra 1961 og „Regionplan 1973“ var

mellemstadier på vej til Hovedstadsrådets „Regionplan

1989“ som i forbindelse med Hovedstadsrådets nedlæggelse

i 1989 med et landsplandirektiv blev tillagt retsvirkning

som regionplan i de fem enheder i hovedstadsområdet,

det vil sige Københavns, Roskilde og Frederiksborg

amter samt Københavns og Frederiksberg kommuner.

I hovedstadsområdet gennemføres regionplanlægningen

i et samarbejde mellem de fem amtskommunale enheder.

En koordinering har fundet sted i forbindelse med udarbejdelsen

af 1993-planerne, og samarbejdet blev videreført

ved regionplanrevisionerne i 1997.

I forbindelse med regionplanrevisionen i 2001 sker der

en yderligere udvidelse af det fælles regionplangrundlag

for hovedstadsområdet, herunder en koordinering af

tidsplanerne for gennemførelsen.

Baggrunden for udarbejdelsen af Regionplan 1993 og

1997 i hver af de fem enheder var en fælles hovedstruktur

og fælles overordnede lokaliseringsprincipper suppleret

med specifikke principper for de enkelte enheder,

afhængigt af deres beliggenhed i det samlede hovedstadsområde

samt af den enkelte regionplanmyndigheds målsætning.

Det fælles planlægningsgrundlag som videreføres og suppleres

ved revisionerne i 2001 er følgende:

• Der forudsættes en kontinuitet i planlægningen i forhold

til Hovedstadsrådets Regionplan 1989 og de fem

enheders 1993- og 1997-planer, og det forudsættes at

der alene fremlægges regionplanforslag som fastholder

eller udvikler den fælles hovedstruktur og de dertil

knyttede principper.

• Den fremtidige byudvikling skal knyttes til den eksisterende/under

anlæg værende infrastruktur for at få

størst muligt udbytte af foretagne investeringer.

• Arbejdspladser inden for kontor- og serviceerhverv

bør koncentreres på stationsnære arealer med højfrekvent

banebetjening. Tæt boligbebyggelse bør ligeledes

placeres stationsnært.

• Enhedernes regionplaner skal støtte det overordnede

trafikpolitiske mål om at styrke den kollektive trafik i

hovedstadsområdet for at fastholde og om muligt udvide

den kollektive trafiks andel af den totale persontrafik.

• Det skal desuden sikres at de nye muligheder som

kommer til udtryk ved at hovedstadsområdet tillægges

øget betydning nationalt og internationalt, udnyttes

positivt.

10 Det fælles grundlag

Retningslinier

I lyset af beslutningen om den faste Øresundsforbindelse

bør det regionale samarbejde på tværs af Øresund om

fysisk planlægning og miljøbeskyttelse styrkes. Integrationen

i Øresundsregionen bør fremmes ved etableringen

af en højklasset kollektiv trafikbetjening, et fælles takstsystem

og direkte forbindelser uden skift fra Skåne til

hovedstadsområdets overordnede kollektive trafiksystem.

Endvidere bør lokaliseringen af byudviklingen understøtte

det kollektive trafiksystem.

Det drejer sig om i alt fem temaer:

• Detailhandelsstruktur

• Vandforsyning og grundvandsbeskyttelse

• Råstofforsyning og -indvinding

• Affaldsbehandling og -deponering

• Jorddeponering.

Det overordnede banesystem på Sjælland planlægges udbygget

på strækningen København H - Ringsted. En sådan

udbygning vil reducere rejsetiderne både mod vest

via Storebæltsforbindelsen og mod syd til Tyskland.

Med baggrund i den forventede udbygning bør der ske

en koordinering med regionplanlægningen i Vestsjællands

og Storstrøms amter med henblik på at fremme et

langsigtet bæredygtigt transport- og byudviklingsmønster.

Regionplanerne i de fem enheder vil blive baseret på de

fælles aftalte lokaliseringsprincipper der prioriterer stationsnærhed.

Ved udlæg af nye områder til byformål skal afgrænsningen

mod det åbne land fastlægges under særlig respekt

for de bevaringshensyn som knytter sig til disse „ikke-bymæssige“

områder som en fælles naturressource for alle

borgere i hovedstadsområdet. Heri indgår som et væsentligt

led de regionale friluftsområder.

Med regionplanerne i 2001 er det ønsket at videreføre det

samarbejde på tværs af administrative grænser mellem

de fem enheder som har været lagt til grund for 1993-

og 1997-planerne.

Samarbejdet omfatter - foruden arbejdet med fælles overordnede

lokaliseringsprincipper - bl.a. en koordinering

af planernes retningslinier for tekniske anlæg, for kvalitetskravene

til områdets søer og vandløb samt for vandindvinding

og grundvandsbeskyttelse. Samarbejdet om

fælles retningslinier for vandindvinding og grundvandsbeskyttelse

har udgangspunkt i Vandplan Sjælland.

Som forberedelse til regionplanrevision 2001 har de fem

enheder udarbejdet regionplanberetning om det fælles

plangrundlag samt en række plantemaer hvor der har vist

sig behov for at fastlægge fælles regionplanmæssige retningslinier

på tværs af administrative grænser.

Regionplan2001 11

12 Byudvikling og lokalisering

Retningslinier

Del 1

Byudvikling og lokalisering

Byudvikling generelt

Boligbyggeri

Erhvervsbyggeri

Detailhandel

Større offentlige

institutioner og anlæg

Regionplan2001 13

14 Byudvikling og lokalisering

Retningslinier

Mål og strategi

Byudvikling og lokalisering

Kapitel 1.1 handler om hvordan byerne og landdistrikterne

i amtet skal udvikle sig i fremtiden. Hvor skal de nye

boliger og arbejdspladser placeres? Hvordan skal butikscentrene

udvikle sig? Og hvor skal nye offentlige undervisnings-

og kulturinstitutioner placeres?

Det er amtsrådets mål,

• at Regionplan 2001 skal sikre en harmonisk udvikling

af Roskilde Amt, sådan at amtet fortsat vil være

et godt sted at bo og at arbejde, uanset om man bor

i en by, i en landsby eller i et landdistrikt

• at der skabes mulighed for at udvikle levedygtige

landdistrikter med adgang til gode beskæftigelsesmuligheder

og varierede service-, kultur- og fritidstilbud

• at de funktioner og kvaliteter der kendetegner henholdsvis

byer og landdistrikter, udvikles i overensstemmelse

med den eksisterende hovedstruktur i

amtet

• at der er byggemuligheder nok til at imødekomme det

fremtidige byggebehov til arbejdspladser og boliger,

Dette gøres bl.a.

• ved at prioritere boligog erhvervsbyggeriet højt der

hvor det er muligt også på langt sigt at opretholde en

tidssvarende serviceforsyning og kollektiv trafikbetjening,

og

• ved at hindre at det enkelte butikscenter vokser på bekostning

af andre.

Amtets landdistrikter og landsbyer skal dog sikres mulighed

for en tilpasning til de fremtidige behov. Men udviklingen

skal afstemmes med de lokale forhold, sådan at

store funktioner og større udbygning undgås i de mindste

byer.

Det er videre amtsrådets mål,

• at værdifulde landskaber, naturområder og ubebyggede

kystområder skånes for yderligere bebyggelse, og

• at det i videst muligt omfang tilstræbes at forebygge

miljømæssige gener.

• at der opretholdes en alsidig detailhandelsforsyning

i amtet, og

• at en bolignær forsyning med dagligvarer opretholdes

hvor det er muligt.

Regionplan2001 15

1.1 Byudvikling generelt

Byudvikling kan foregå som byfornyelse, byforbedring

eller ved at inddrage ubebyggede arealer til byformål

(byvækst). Med retningslinierne for byudvikling generelt

fastlægges en strategi for den fremtidige byudvikling.

Retningslinier

1.1.1

Den fortsatte byudvikling skal bidrage til at styrke den

regionale hovedstruktur og afpasses i forhold til det forventede

behov.

1.1.2

Fremtidig byudvikling skal lokaliseres i eller i direkte

tilknytning til eksisterende by. Det er et hovedprincip at

byudvikling sker i byzone og at erhvervsområder henføres

hertil.

1.1.3

Byfornyelse og forbedring af eksisterende byområder

skal prioriteres højt i forbindelse med byudvikling.

1.1.4

Byfunktioner af regional betydning skal lokaliseres i et

af de regionale centre i Greve, Køge eller Roskilde Kommuner.

1.1.5

Nye større rejsemål iøvrigt skal lokaliseres stationsnært

i Roskilde, Greve, Solrød og Køge Kommuner.

1.1.6

Byudviklingen i Bramsnæs, Gundsø, Hvalsø, Lejre, Ramsø,

Skovbo og Vallø Kommuner skal primært knyttes

til kommunecentrene.

1.1.7

I de øvrige bysamfund kan der finde en lokalt betinget

byudvikling sted indenfor bysamfundenes allerede fastlagte

rammer, jf. dog retningslinie 1.1.16.

1.1.9

Byudviklingen inden for kystnærhedszonen skal ske således

at de ubebyggede kystlandskaber friholdes, med

mindre der er tale om funktioner med en særlig planlægningsmæssig

eller funktionel begrundelse for en kystnær

placering, og der ikke kan findes alternative placeringsmuligheder

udenfor kystnærhedszonen (jf. retningslinier

for Kystområder kap. 3.2).

Bemærkninger

Den regionale hovedstruktur omfatter: Bymønstret, centerstrukturen,

trafikstrukturen og den grønne struktur.

Bymønstret består af de større og mindre bysamfund i

amtet.

Centerstrukturen består af de regionale centre, kommunecentre

samt lokalcentre.

Trafikstrukturen består dels af de overordnede kollektive

trafikforbindelser med forskellige terminaltyper, og

dels af motorveje og amtsveje.

De samlede beskyttelsesinteresser m.h.t. natur og landskab

samt turisme og friluftsliv i det åbne land udgør

den grønne struktur.

Byfunktioner af regional betydning defineres som arbejdspladser,

detailhandelsbutikker og anden service

som betjener hele eller store dele af amtet.

Med denne byudviklingsstrategi sikres den bedst mulige

udnyttelse af de allerede eksisterende trafik- og forsyningsanlæg,

samt at der kun inddrages jord til byformål

hvor dette kan ske uden at tilsidesætte væsentlige naturbeskyttelsesinteresser.

Naturbeskyttelsesinteresserne er

behandlet i kap. 3.1.

Hidtidig planlægning

Retningslinierne er uændrede i forhold til Regionplan

1997.

1.1.8

Byudviklingen bør ske hvor der er de færreste sårbare beskyttelsesinteresser

og i øvrigt indpasses landskabeligt.

16 Byudvikling og lokalisering

Retningslinier

Isefjord

Roskilde Fjord

Gundsø

Bramsnæs

Roskilde

Hvalsø

Lejre

Greve

Ramsø

Solrød

Køge Bugt

Skovbo

Køge

Vallø

1:300.000

Strategi

Regionalt center

Kommunecenter

Station i "fingerbyområdet"

Regionplan2001 17

1.1 Boligbyggeri

Retningslinierne for boligbyggeri omfatter alle former

for boligbyggeri, såsom etageboliger, tæt-lav byggeri,

enfamiliehuse, ungdomsboliger, ældreboliger samt jordbrugsparceller

mv. Byggeriet kan finde sted på ubebyggede

arealer eller som fortætning i eksisterende byområder.

Retningslinier

1.1.10

Boligbyggeriet på ubebyggede arealer skal i perioden

2001-2013 finde sted indenfor de pr. 1. januar 2001 gældende

kommuneplaners rammer. Dog udtages følgende

arealer i Roskilde Kommune af byområdeafgrænsningen:

1. Landzonearealer i Svogerslev og Margrethehåb på

i alt 29,3 ha,

2. Byzonearealer i Svogerslev og Margrethehåb på

i alt 12,9 ha,

3. Hyrdehøjskoven og et areal øst for RUC.

Områderne fremgår af kortbilag i regionplanens redegørelsesdel.

Endvidere udtages en del af kommuneplanrammeområde

222 i alt ca. 10 ha byzoneområde, i Ramsø kommune af

byområdeafgrænsningen. Området ønskes af Ramsø

Kommune tilbageført til landzone.

1.1.11

Der udpeges herudover nye arealer til boligformål i

Bramsnæs, Hvalsø, Ramsø og Vallø kommuner.

Det er, jf. kortbilag:

• områderne A på 10 + 10 ha til boligformål ved Ammershøj

i den sydlige del af kr. Hyllinge, Bramsnæs

Kommune,

• område D på 11 ha i Hvalsø Kommune, område G på

6,5 ha til boligformål ved Ramsømaglevej i Gadstrup,

Ramsø Kommune, under forudsætning af, at arealet

ikke er belastet af et støjniveau over 55 dB,

• område H på 8 ha til boligformål ved Skousbo i Viby,

Ramsø Kommune,

• område I på 10 ha til boligformål ved Ottegården i

Viby, Ramsø Kommune,

• område K på 6 ha i Strøby Egede, Vallø Kommune,

under forudsætning af at Solgårdsparken gennem lokalplanlægning

friholdes for bebyggelse, samt

• område L på 3 ha til ældreboliger, mv. i Hårlev i

Vallø Kommune.

• Endvidere udlægges 8 ha i Gevninge, Lejre Kommune

til boligformål under hensyntagen til de landskabelige

værdier.

I den første del af planperioden vil den igangværende byudvikling

i 1. etape af Trekroner have høj prioritet. 2.

etape af Trekroner kan først gennemføres i anden del af

planperioden. Områdeafgrænsningen fremgår af vedlagte

kortbilag

Et kommune- og lokalplanlagt areal på 17 ha øst for Borup

i Skovbo Kommune kan inddrages til boliger.

Miljø- og energiministeriet har med landsplandirektiv af

14. juni 2001 muliggjort overførsel af visse mindre arealer

i sommerhusområder i kystnærhedszonen til byzone.

I Roskilde Amt drejer det sig om:

• Et område i Strøby Egede i Vallø Kommune

• Del af sommerhusområde i Bramsnæs Kommune i

Ejby’s vestlige del.

• Sommerhusområdet Mosevangen syd for Viby

Områderne er beskrevet nærmere og medtaget i kortbilag

i regionplanens redegørelsesdel.

1.1.12

Kommuneplanerne skal indeholde en tidsfølgeangivelse

hvor stationsnære arealer og arealer beliggende i kommunecentre

prioriteres højest. Øvrige arealer med god

kollektiv trafikbetjening prioriteres herefter.

1.1.13

Ved revision af kommuneplanerne skal uudnyttede arealer

til boligfomål med dårlig kollektiv trafikbetjening

vurderes nærmere med henblik på at anvende disse arealer

til andre formål.

1.1.14

Allerede udbyggede boligområder bør endvidere vurderes

med henblik på en forbedring af grundlaget for fortsat

serviceforsyning af disse. Områder som også i fremtiden

kan påregne god kollektiv trafikbetjening og serviceforsyning,

skal prioriteres højest.

1.1.15

Boligbyggeri i de mindste byer og i landsbyer skal fortrinsvis

ske indenfor de pågældende byers afgrænsning

eller ved mindre justeringer heraf og under størst mulig

hensyntagen til kulturhistoriske og andre naturbeskyttelsesinteresser.

18 Byudvikling og lokalisering

Retningslinier

2

Isefjord

A

S

Bramsnæs

Roskilde Fjord

Gundsø

E

13

14

Q

16 15

Roskilde

Hvalsø

D

Lejre

9

G

27 Greve

29

28

31

30

11

H

I

T

24 26

23

Skovbo

25

Ramsø

22

20

19 Solrød

21

4 5

6 Køge

7

Køge Bugt

8

18

R

K

Vallø

17

L

1:300.000

Boligbyggeri

Område med ubebygget boligareal over 3 ha

Nyt areal til boligformål

Regionplan2001 19

1.1 Boligbyggeri

1.1.17

Der kan som udgangspunkt ikke ske udstykning af nedlagte

landbrugsejendomme i flere parceller.

1.1.18

For landsbyer i landzone skal zonestatus opretholdes.

1.1.19

I landsbyer i landzone kan egentlig byudvikling ikke finde

sted. Begrænset nybyggeri, herunder udstykning af

enkelte jordbrugsparceller eller opdeling af overflødiggjorte

landbrugsbygninger i flere boliger, kan tillades,

såfremt lokale behov taler herfor, og dette ikke strider

væsentligt mod de kulturhistoriske og landskabelig interesser.

Landsbyernes afgrænsning mod det åbne land bør

fastholdes. Der kan dog ske udstykning af jordbrugsparceller

som afrunding af landsbyerne. Væsentlige ændringer

i blandt andet bebyggelsesmæssige forhold bør kun

gennemføres ved udarbejdelse af landzonelokalplaner.

1.1.20

For landsbyer i byzone skal den eksisterende byzones afgrænsning

mod det åbne land generelt fastholdes.

Bemærkninger

Der er kun behov for få nye boligområder frem til år

2013. Derfor prioriteres byfornyelse, fortætning og byforbedring

frem for udlæg af nye boligområder. Dette

har til hensigt at sikre grundlaget for serviceforsyningen

og den kollektive trafikbetjening i allerede eksisterende

byområder, samtidig med at der tages hensyn til, at det

åbne land er en knap ressource.

Fortætning i byområder bør altid finde sted i respekt for

de kulturhistoriske interesser.

Byzoneområdets endelige afgrænsning ved Trekroner i

Roskilde Kommune mod nord og øst eventuelt justeres i

en efterfølgende regionplan på baggrund af en detaljeret

planlægning af det område, der er udlagt i regionplanen

sammen med et areal på 13 ha nord for det eksisterende

byzoneområde.

I henhold til planloven skal kommunerne ved kommende

kommuneplanrevisioner gennemgå vedtagne, men ikke

udnyttede arealreservationer med henblik på at ophæve

uaktuelle reservationer.

Udstykning af jordbrugsparceller bør kun ske i tilknytning

til landsbyer i tyndere befolkede områder i landdistrikterne,

hvor arealkonkurrencen er begrænset. I øvrige

områder, herunder områder, hvor der er relativt

lidt åbent land, dvs. i størstedelen af hovedstadsområdet, i

oplandet til landsdelscentre og til større egnscentre, bør

der ikke udlægges jordbrugsparceller.

Ved jordbrugsparceller forstås arealer til boligformål,

kombineret med hobbypræget dyrkning og husdyrhold.

Jordbrugsparceller er større end almindelige parcelhusgrunde.

Jordbrugsparceller er mellem 0,5 og 1 ha store.

Af hensyn til beskyttelse af såvel god produktionsjord som

vigtige naturområder bør jordbrugsparceller ikke udlægges

på arealer med sådanne interesser. Forudsætningen

for udlæg af arealer til jordbrugsparceller er iht. landbrugsloven,

at den eventuelle landbrugspligt på arealerne

ophæves og at der udarbejdes lokalplan for placeringen.

Der gælder følgende lovmæssigheder vedr. etablering

af jordbrugsparceller:

Cirkulære om landbrugsloven § 5

Stk. 3. Ophævelse af landbrugspligt på jordbrugsparceller,

der agtes anvendt til opførelse af beboelsesbygninger

kombineret med hobbyprægede, jordbrugsmæssige

formål, kan normalt godkendes, jf. cirkulære nr.

28 af 22. februar 2000 om varetagelsen af de jordbrugsmæssige

interesser under region-, kommune- og

lokalplanlægningen m.v., hvis

• det samlede arealforbrug ikke overstiger 1 ha pr. bolig,

• jordbrugsparcellerne placeres i tilknytning til eksisterende

landsbyer eller anden tilsvarende bebyggelse

i tyndt befolkede områder, og

• der gennemføres en lokalplan, der udlægger arealet

til det pågældende formål.

Cirkulære om varetagelsen af de jordbrugsmæssige interesser

under region-, kommune- og lokalplanlægningen

m.v. § 2

Stk. 6. Er der tale om arealer i tyndt befolkede områder,

der udlægges til etablering af jordbrugsparceller, som

agtes anvendt til opførelse af beboelsesbygninger kombineret

med hobbyprægede, jordbrugsmæssige formål, skal

det tilstræbes, at det samlede arealforbrug ikke overstiger

1 ha pr. bolig, og at jordbrugsparcellerne placeres i

tilknytning til eksisterende landsbyer eller anden tilsvarende

bebyggelse, jf. også cirkulærets §§ 1 og 5, stk. 3,

i cirkulære nr. 26 af 22. februar 2000 om landbrugsloven.

20 Byudvikling og lokalisering

Retningslinier

Miljø- og Energiministeriet har igangsat udarbejdelse af

et landsplandirektiv vedr. overførsel af visse sommerhusområder

i kystzone til helårsbeboelse. Roskilde Amt har

bedt ministeriet indarbejde tre sommerhusområder i hhv.

Vallø og Bramsnæs Kommuner i landsplandirektivet.

Landsplandirektivet ventes færdiggjort i løbet af 2000.

Hidtidig planlægning

I forlængelse af arealudlæggene i Regionplan 1997 har

Roskilde Kommune udarbejdet en redegørelse for kommunens

arealbehov og udbygningsstrategi.

En mere detaljeret beskrivelse af de nye boligområder

findes i regionplanens redegørelsesdel.

Retningslinien for jordbrugsparceller er flyttet fra afsnittet

om kulturhistorie og omformuleret. Retningslinie

1.1.17 om udstykning af landbrugsejendomme er ny.

Områdenumre jf. kort (enkelte arealer, der er bebygget

siden Regionplan 1997 er udtaget af listen og kortet):

Retningslinie 1.1.11 er ændret som anført nedenfor.

A. Der udlægges 10 + 10 ha til boligformål ved Ammershøj

syd for Kr. Hyllinge i Bramsnæs Kommune. Området

skal disponeres således, at beskyttelsesområdet for

Kr. Hyllinge Kirke i videst muligt omfang tilgodeses, jf.

retningslinie 3.1.33.

D. Der udlægges 11 ha til boligformål ved Bentsensvej

i Kr. Hvalsø i Hvalsø Kommune.

E. Der udlægges 8 ha. til boligformål vest for Gevninge

i Lejre Kommune, under hensyntagen til de landskabelige

værdier.

G. Der udlægges 6,5 ha til boligformål ved Ramsømaglevej

i Gadstrup i Ramsø Kommune, under forudsætning

af, at arealet ikke er belastet med et støjniveau over 55dB.

H. Der udlægges 8 ha til boligformål ved Skousbo i Viby

i Ramsø Kommune.

I. Der udlægges 10 ha til boligformål ved Ottegården i

Viby i Ramsø Kommune.

K. Der udlægges et areal på 6 ha til boligformål ved

Amerikanergården i Strøby Egede i Vallø Kommune. Det

forudsættes at “Solgårdsparken” i Strøby Egede gennem

lokalplanlægning friholdes for bebyggelse.

L. Der udlægges et areal på 3 ha til ældreboliger, institutioner

mv. øst for Hårlev i Vallø Kommune. Området

skal disponeres således, at beskyttelsesområdet for Hårlev

Kirke i videst muligt omfang tilgodeses, jf. retningslinie

3.1.33.

Q. Et område på 92 ha i Trekroner øst og nord for RUC

i Roskilde Kommune kan ibrugtages til boligformål.

Regionplan2001 21

1.1 Boligbyggeri

Eksisterende områder fra Regionplan 1997

Nye arealer i Regionplan 2001

1

2

3

4

5

6

7

8

9

10

11

12

13

14

15

16

17

18

19

20

21

22

23

24

25

26

27

28

29

30

31

32

Jyllinge Nordmark

Ll. Skensved

Køge N

Lellinge

Køge S

Herfølge

Lejre/Allerslev

Osted

Roskilde V

Svogerslev

Roskilde Ø

Himmelev

Hårlev

Strøby Egede

Havdrup V

Havdrup Ø

Jersie

Karlstrup

Borup S

Borup Ø

Bjæverskov Ø

Ejby

Tune

Hundige

Hundige C

Karlslunde

Greve

Borup Ø

A

D

E

G

H

I

K

L

Q

R

S

T

Ammershøj, Kirke Hyllinge

Hvalsø

Gevninge

Ramsømaglevej, Gadstrup

Skousbo, Viby

Ottegården, Viby

Amerikanergården, Strøby Egede

Hårlev

Trekroner

Sommerhusområde, Strøby Egede

Sommerhusområde, Ejby

Sommerhusområde, Mosevangen, Viby

22 Byudvikling og lokalisering

Retningslinier

Regionplan2001 23

1.1 Erhvervsbyggeri

Erhvervsbyggeri omfatter byggeri til industri, blandet erhverv,

kontor, hotel, kursuscenter og service. Byggeriet

kan finde sted på ubebyggede arealer, som byforbedring

eller som byfornyelse.

Retningslinier

1.1.21

Erhvervsbyggeriet på ubebyggede arealer skal i perioden

2001-2013 finde sted inden for de pr. 1. januar 2001 gældende

kommuneplaners rammer.

1.1.22

Der udpeges nye erhvervsarealer i Gevninge i Lejre

Kommune, Gundsømagle Kommune, i Køge og Kr. Saaby

i Hvalsø Kommune, jf. kortbilag A, D, H, og I. I Bjæverskov

i Skovbo Kommune udpeges 2,5 ha til udvidelse

af centerområdet i detailhandelsretningslinierne. Der

udpeges endvidere et 2 ha stort areal til udvidelse af det

eksisterende erhvervsområde syd for motorvejen i Bjæverskov,

Skovbo Kommune på betingelse, at arealudlægget

respekterer en afstand på minimum 50 m til den præcist

fastlagte arealreservation til ny bane, samt at den

nærmere kommune og lokalplanlægning udformes med

størst mulig hensyn til eventuelle fremtidige støj- og vibrationsgener.

1.1.23

Der kan i den fortsatte kommuneplanlægning i de eksisterende

trafikknudepunkter i Roskilde, Hundige, Greve,

Solrød og Køge overføres arealer fra øvrige byformål

til kontorformål. Disse arealer må højst være beliggende

1000 m fra stationerne og således at hovedparten

af byggeriet kommer til at finde sted inden for en afstand

af 500 m fra stationerne. Nye byggemuligheder kan ligeledes

etableres ved Ølby såfremt en højklasset tværforbindelse

skaber grundlag herfor.

1.1.24

Kommuneplanerne skal indeholde en tidsfølgeangivelse

der prioriterer erhvervsarealerne efter følgende kriterier:

Kontorbyggeri:

Lokalplanlagte arealer til kontorformål som er stationsnære

i forhold til stationerne i Roskilde Kommune og

stationerne på Køge Bugt Banen, har højeste prioritet.

Det samme gælder nye arealer der ligger inden for 500 m

fra et trafikknudepunkt, jf. retningslinie 1.1.22 og 1.1.23.

Erhvervsbyggeri i øvrigt:

Erhvervsbyggeri i øvrigt skal prioriteres højest i kommunecentrene,

eller hvor der er mulighed for god kollektiv

trafikbetjening.

1.1.25

Ved den fortsatte kommuneplanlægning skal mulighederne

omkring stationerne vurderes nærmere med henblik

på en bedre udnyttelse af de stationsnære arealer.

1.1.26

Ikke-stationsnære arealer planlagt til kontorformål skal

ved den videre kommuneplanlægning søges overført til

f.eks. industri- og lagerformål.

1.1.27

Etablering af virksomheder uden for arealer til erhvervsformål

kan under visse betingelser finde sted i overflødiggjorte

landbrugsbygninger.

1.1.28

To arealer, nordlige del af Hedeland, Roskilde Kommune

(34), og Ventrupgård Nord, Greve Kommune (35),

fastholdes som arealer reserveret til fremtidige formål.

Anvendelsen af den nordlige del af Hedeland forudsætter

at råstofindvindingen er afsluttet i overensstemmelse

med regionplanretningslinierne for råstofindvinding.

Såfremt der på et senere tidspunkt opstår behov for at

inddrage ikke-stationsnære arealer til erhvervsformål,

kan Ventrupgård Nord og nordlige del af Hedeland indarbejdes

i regionplanen.

Bemærkninger

Den kollektive trafikstruktur fremgår af kap. 2.1.

I henhold til planloven skal kommunerne ved kommende

kommuneplanrevisioner gennemgå vedtagne, men ikke

udnyttede arealreservationer med henblik på at ophæve

uaktuelle reservationer.

Det er i henhold til planloven tilladt at anvende eksisterende

overflødiggjorte landbrugsejendomme til håndværks-

og industriformål på betingelse af at der ikke omeller

tilbygges i væsentligt omfang og at bygningerne

ikke er opført indenfor de sidste 5 år.

I forbindelse med regionplanrevisionen har staten udmeldt

at de overordnede principper om lokalisering af

formål med høj persontrafikintensitet på stationsnære

24 Byudvikling og lokalisering

Retningslinier

Isefjord

D

1

Bramsnæs

Roskilde Fjord

8

Gundsø

H

9

19

A

24

27

25

Roskilde

28

26

34

Hvalsø

10

Lejre

22

35

Greve

2

6 7

5 4

3

20

Ramsø

23

32

Solrød

33

30

29

Skovbo E

31

F

11 12

16

14

15

I

Køge 17

Køge Bugt

Vallø

18

1:300.000

Erhvervsbyggeri

Område med ubebygget erhvervsareal over 3 ha

Nyt areal til erhvervsformål

Regionplan2001 25

1.1 Erhvervsbyggeri

arealer med højfrekvent bane og tværbus betjening (trafikknudepunkterne)

fastholdes. Ved placering af øvrige

arbejdspladser skal de stationsnære arealer have højeste

prioritet.

Der er i Roskilde Amt en række ældre erhvervsområder.

Flere af disse områders bygningsmasse og infrastruktur

er blevet utidssvarende og trænger til fornyelse. Således

er visse af områderne delvist fraflyttede, og de tilbageværende

erhvervstyper og kombinationen af disse afholder

nye virksomheder fra at lokalisere sig i de pågældende

områder. Roskilde Amt vil i den kommende

planperiode igangsætte undersøgelser af mulighederne

for at forny disse erhvervsområder. Hvis det viser

sig at nogle af de ældre erhvervsområder kan tilføres

ny attraktionsværdi, kan behovet for nyudlæg reduceres.

Retningslinier for lokalisering af virksomheder med

særlige beliggenhedskrav findes i kap. 5.1.

Investeringssikkerhed i form af sikkerhed for at de udlagte

erhvervsarealer bliver færdigudbygget indenfor en

overskuelig fremtid, samt at der ikke bliver placeret u-

ønskede aktiviteter i tilknytning til arealerne, er af stor

betydning for virksomhedernes valg af lokalisering.

Gennem tids- og rækkefølgebestemmelser i kommuneplanlægningen

kan det sikres at det er de bedst egnede

arealer der tages i brug først.

F: Omfatter en udvidelse af et areal på 2,5 ha til offentlige

formål og centerformål i Bjæverskov i Skovbo Kommune.

Grænsen mellem centerområdet og området til

offentlige formål fastlægges gennem detailhandelsplanlægningen.

H: Omfatter en ændret arealafgrænsning af erhvervsarealet

ved Kr. Saaby i Hvalsø Kommune. Det samlede

areal ændres ikke. Området skal disponeres således, at

beskyttelsesområdet for Kr.Saaby Kirke i videst muligt

omfang tilgodeses, jf. retningslinie 3.1.33.

I: Omfatter et areal på 4,5 ha på Køge Havn (Nordhavnsbassinet),

der er under opfyldning. Arealet kan overføres

til byzone/erhvervsformål ved lokalplanlægning.

En mere detaljeret beskrivelse af de nye erhvervsområder

findes i regionplanens redegørelsesdel.

Områdenumre jf. kort (enkelte arealer, der er bebygget

siden Regionplan 1997 er udtaget af listen og kortet):

Der kan ske en opfyldning af nordhavnsbassinet i Køge

Havn. Den efterfølgende arealanvendelse kan kun ske

efter fornyet kommuneplanlægning.

Hidtidig planlægning

I forlængelse af arealudlæggene i Regionplan 1997 har

Roskilde Kommune udarbejdet en redegørelse for kommunens

arealbehov og udbygningsstrategi.

Arealmæssigt er der tale om følgende ændringer i forhold

til Regionplan 1997:

A: Omfatter ca. 3 ha som udvidelse af Skullebjerg erhvervsområde

ved Gevninge i Lejre Kommune.

D: Omfatter en ca. 2,5 ha udvidelse af erhvervsområdet

Håndværkervænget i Gundsømagle i Gundsø Kommune.

E: Omfatter en 2 ha udvidelse af et eksisterende erhvervsområde

i Bjæverskov i Skovbo Kommune.

26 Byudvikling og lokalisering

Retningslinier

Eksisterende områder fra Regionplan 1997

1. Vintappergården

2. Ventrupgård S.

3. Kildebrønde Industri

4. Langagergård

5. Karlslunde S.

6. Karlslunde N.

7. Greve Main

8. Risø Erhverv

9. Kr. Saaby

10. Åsvejen

11. Ll. Skensved

12. Sandvadsgård

13.

14. Gl. Lyngvej

15. Bellingeparken

16. Nordhøj

17. Køge Havn

18. Hårlev

19. Gevninge

20. Osted

21.

22. Gadstrup

23. Coronet

24. Hyrdehøj

25. Københavnsvej N.

26. Københavnsvej S.

27. Trekroner

28. Trekroner

29. Borup S.

30. Borup Ø.

31. Bjæverskov V.

32. Havdrup

33. Jernvejsgården

34. Reserveareal

35. Reserveareal

Nye arealer i Regionplan 2001

A. Skullebjerg, Gevninge

D. Håndværkervænget, Gundsømagle

E. Bjæverskov Ø.

F. Bjæverskov SØ.

H. Kr. Saaby

I. Køge Havn

Regionplan2001 27

1.1 Detailhandel

Detailhandelscentre udgøres af en butik eller en samling

af butikker, der fungerer i forhold til et opland.

Detailhandelsstrukturen i Roskilde Amt er i hovedtræk

sammenfaldende med amtets hovedstruktur og udgør det

mønster, som detailhandelsbutikkerne lokaliseres efter.

Centerstrukturen for detailhandelen i Roskilde Amt består

af følgende niveauer:

1. Regionale centre. Hundige Storcenter/Hundige

Center Øst og bymidterne i Køge og i Roskilde.

2. Kommunecenter ved trafikknudepunkt. Solrød

Center i Solrød Kommune.

3. Kommunecentre. Kirke Hyllinge i Bramsnæs

Kommune, Jyllinge i Gundsø Kommune, Kirke

Hvalsø i Hvalsø Kommune, Lejre i Lejre Kommune,

Viby i Ramsø Kommune, Borup i Skovbo Kommune

og Hårlev i Vallø Kommune.

4. Bydelscentre.

5. Lokalcentre.

6. Butikker uden for centerstrukturen.

Retningslinier

1.1.29.

Udlæg af arealer til detailhandelsbutikker kan kun ske inden

for de centerområder, der er afgrænset på kortene,

der findes i Regionplantillæg nr. 5 til Regionplan 1997.

Der kan kun planlægges for nybyggeri og omdannelse af

eksisterende byggeri til butiksformål inden for det maksimale

bruttoetageareal, der fremgår af skema 1. i afsnittet

“Skemaer og tabeller”, hvor der er arealrammer for

kommunerne og for hele amtet, og af skema 2 til 12, i

afsnittet “Skemaer og tabeller”, der viser arealrammer

for hvert centerområde.

Der kan ikke planlægges for dagligvarebutikker over

3.000 m 2 og udvalgsvarebutikker over 1.000 m 2 bruttoetageareal.

Herudover gælder:

I det afgrænsede regionale center, Hundige Storcenter/

Hundige Center Øst kan der planlægges for 3 udvalgsvarebutikker

på op til 1.500 m 2 . I hvert af de afgrænsede

regionale centre i bymidterne i Køge og i Roskilde kan

der planlægges for 4 udvalgsvarebutikker på op til 1.500

m 2 bruttoetageareal.

I hvert af de afgrænsede kommunecentre, Kirke Hyllinge

i Bramsnæs Kommune, Jyllinge i Gundsø Kommune,

Kirke Hvalsø i Hvalsø Kommune, Lejre i Lejre Kommune,

Viby i Ramsø Kommune, Borup i Skovbo Kommune,

Solrød Center i Solrød Kommune, Hårlev i Vallø

Kommune kan der planlægges for 1 udvalgsvarebutik

på op til 1.500 m 2 bruttoetageareal. I det afgrænsede center,

Greve Midtby i Greve Kommune kan der ligeledes

planlægges for 1 udvalgsvarebutik på op til 1.500 m 2 .

Der kan ikke planlægges for butikker med et bruttoetageareal

for de enkelte butikker, der er større end de maksimale

butiksstørrelser for henholdsvis dagligvarebutikker

og udvalgsvarebutikker, der fremgår af skema 2 til

12 i afsnittet “Skemaer og tabeller”.

1.1.30.

På grundlag af en samlet kommunal planlægning kan

der, jf. skema 1 i afsnittet “Skemaer og tabeller”, i et begrænset

omfang udlægges areal til detailhandelsbutikker

uden for de afgrænsede centerområder, der er vist på kortene

i Regionplantillæg nr. 5 til Regionplan 1997, efter

følgende retningslinier:

a. Arealer til detailhandelsbutikker kan udlægges i en

bydel, et boligområde, en landsby eller et sommerhusområde

under forudsætning af,

• at arealerne udlægges som en del af eller i umiddelbar

tilknytning til det område, som butikken skal betjene,

• at der ikke udlægges arealer, der kan rumme så mange

mindre butikker, at de samlet vil kunne betjene et

større område end det lokalområde, de er en del af,

• at butikkernes størrelse tilpasses det lokale opland,

• at bruttoarealet for den enkelte dagligvarebutik ikke

overstiger max 300 m 2 , og for den enkelte udvalgsvarebutik

ligeledes max 300 m 2 , og

• at arealerne udlægges, hvor der er god tilgængelighed

for alle trafikarter, herunder specielt god tilgængelighed

for gående og cyklister, samt for kollektiv trafik,

hvis det pågældende lokalområde betjenes med kollektiv

trafik.

Der overføres 500 m 2 af rammen til nybyggeri og omdannelse

fra Kommunecentret i Jyllinge til lokalcentret

i Gundsømagle.

28 Byudvikling og lokalisering

Retningslinier

Isefjord

Bramsnæs

Roskilde Fjord

Gundsø

"

Roskilde

"

Hvalsø

Lejre

Ramsø

"

Solrød

"

Greve

"

" Køge Bugt

Skovbo

Køge

"

Vallø

1:300.000

Detailhandel

Regionalt center

Kommunecenter

"

Center med kommunale funktioner

Regionplan2001 29

Bydelscenter

Kommunecenter i trafikknudepunkt

Lokalcenter

1.1 Detailhandel

Et lokalcenter ved Vindinge i Roskilde Kommune udtages

af regionplanen.

Et lokalcenter ved Sdr. Ringvej i Roskilde Kommune, j.f.

kortbilag, optages i regionplanen med en byggeramme

på 1.000 m 2 , hvoraf, 600 m 2 overføres fra Vindinge,

mens 400 m 2 overføres fra lokalcentret Bakkegården,

med butiksstørrelser som foreslået af kommunen, svarende

til andre lokale centre i Roskilde Amt.

I det vedtagne regionplantillæg nr. 5 om detailhandel er

det øverste kort på side 46, Mosede Strandvej, Lokalcenter

ved en fejl faldet bort. I stedet er kortet, der viser

Mosede Center, Lokalcenter der korrekt er vist på side

44 gentaget. Det korrekte kortudsnit er vist i kortbilag.

b. Arealer til mindre butikker til salg af den enkelte

virksomheds egne produkter i tilknytning til virksomhedens

produktionslokaler/driftsbygninger kan udlægges

både i forbindelse med produktionsvirksomhed og ved

jordbrugs- og gartnerivirksomhed under forudsætning af,

• at det ved planlægning for sådanne butikker sikres,

at der ikke gives mulighed for større butikker end,

hvad der er rimeligt i forhold til de produkter, den

enkelte virksomhed producerer,

• at bruttoarealet for den enkelte dagligvarebutik ikke

overstiger max 300 m 2 , og for den enkelte udvalgsvarebutik

ligeledes max 300 m 2 , og

• at tilladelse til etablering af sådanne butikker kun gives,

såfremt den trafikøgning det vil forårsage det pågældende

sted kan afvikles uden ulempe eller fare for

den øvrige trafik.

c. Arealer til butikker, der alene forhandler særligt

pladskrævende varegrupper, kan udlægges under forudsætning

af,

• at de udlægges i byområde i erhvervsområder eller i

enkelte tilfælde i de afgrænsede centerområder, såfremt

det er muligt at indpasse dem, uden at det medfører

uheldige påvirkninger af bymiljøet/bymønsteret

i øvrigt,

• at de udlægges, hvor der er god tilgængelighed for

alle trafikarter, herunder specielt god kollektiv trafikbetjening

og god vejadgang, og

• at der ikke planlægges for butikker med et bruttoetageareal

for den enkelte butik på over 5.000 m 2 .

Bemærkninger

I de overordnede centre, dvs. i de regionale centre og i

kommunecentrene, kan der jf. retningslinierne planlægges

for et konkret antal udvalgsvarebutikker på op til

1.500 m 2 . Dette er gjort muligt ud fra den særlige planlægningsmæssige

begrundelse, at der i konkrete, afgrænsede,

centralt placerede områder kan gives mulighed for

et konkret antal udvalgsvarebutikker på op til 1.500 m 2

bruttoetageareal i regionale centre og kommunecentre

- på baggrund af, at der skal være mulighed for mindre

udvidelser og nyindretninger af et mindre antal udvalgsvarebutikker,

og at der dermed opnås en fleksibilitet i

den administrative praksis. Det muliggør desuden butikker

med et mere arealkrævende udstillingskoncept i bymidten.

Det skal i øvrigt ses i lyset af, at der allerede i dag

er et antal udvalgsvarebutikker over 1.000 m 2 i amtet.

Der er i denne forbindelse givet mulighed for, at der i

det afgrænsede center og trafikknudepunkt, Greve Midtby

i Greve Kommune, kan der planlægges for 1 udvalgsvarebutik

på op til 1.500 m 2 bruttoetageareal. Greve

Midtby, hvor en væsentlig del af den kommunale administration,

undervisning mv. findes, opfattes i detailhandelssammenhæng

som kommunecenter.

Detailhandelsbutikker opdeles i dagligvarebutikker og

udvalgsvarebutikker samt butikker, der forhandler særlig

pladskrævende varegrupper:

Dagligvarebutikker forhandler overvejende varer, der

forbruges i den daglige husholdning. Dvs. fødevarer,

rengørings- og toiletartikler, blomster o.lign. Bager-,

grønthandler-, slagter-, fiske- og ostehandlerbutikker

handler udelukkende med dagligvarer, medens discountbutikker,

supermarkeder, varehuse og lavprisvarehuse

også forhandler en del udvalgsvarer.

Udvalgsvarebutikker forhandler varer, som bruges i længere

tid og som derfor ikke indkøbes så ofte som dagligvarer.

Det er f.eks. beklædning som tøj og sko samt

varer som bøger, musik og isenkram. Desuden omfatter

udvalgsvarer varige forbrugsgoder, som kun anskaffes

et begrænset antal gange i et livsforløb. Det er varer

som boligudstyr, bl.a. møbler og gulvtæpper, samt

hårde hvidevarer og radio/TV og lignende.

Ved særlig pladskrævende varegrupper forstås bl.a. biler,

campingvogne, lystbåde, landbrugsmaskiner, tømmerhandeler

og byggemarkeder, der opføres i tilknytning

til en tømmerhandel, og som udgør en integreret

del af tømmerkandelen samt planter og havebrugsvarer i

30 Byudvikling og lokalisering

Retningslinier

tilknytning til en planteskole. Derimod er varegrupper

som f.eks. fødevarer, tøj, legetøj, babyudstyr, radio/TV,

edb, foto, hårde hvidevarer, møbler, tæpper, boligtilbehør

og isenkram ikke omfattet af begrebet. Bestemmelserne

i retningslinie 1.1.30. c. omfatter ikke butikker, der

sælger både pladskrævende og ikke pladskrævende varegrupper.

Desuden omfatter bestemmelserne alene udvalgsvarebutikker.

Der gives således ikke mulighed for

etablering af butikker med dagligvarer, som f.eks. store

lavprisvarehuse.

Ved bruttoetagearealer forstås samtlige arealer til butiksformål.

Det vil sige salgsarealer, lager, overdækket

varegård, interne adgangsarealer, personalerum, cafeteria

mv. Bruttoetagearealet beregnes efter bygningsreglementets

bestemmelser om beregning af bebyggelsens

etageareal, idet dog også den del af kælderen, hvor det

omgivende terræn ligger mindre end 1,25 m under loftet i

kælderen, medregnes. Eventuelle parkeringsarealer medregnes

ikke i bruttoarealet.

Sdr. Ringvej

Lokalcenter, Roskilde Kommune

I følge reglerne om VVM (Vurdering af Virkninger på

Miljøet) kan etablering af butikscentre og større butikker

i visse tilfælde kun ske på grundlag af regionplanretningslinier

med en tilhørende VVM-redegørelse, der

indeholder en vurdering af miljøkonsekvenserne ved e-

tablering af det pågældende butiksprojekt, jf. Miljø- og

Energiministeriets bekendtgørelse nr. 428 af 2. juni 1999.

Der skal f.eks. udarbejdes VVM-redegørelse for etablering

af detailhandelscentre, der på grund af størrelsen

har regional betydning. Der er ikke fastlagt en præcis

grænse for, hvor store detailhandelscentre skal være

for at blive vurderet som værende af regional betydning,

da dette blandt andet hænger sammen med typen og karakteren

af butikkerne. En butik vil normalt blive vurderet

som værende af regional betydning, hvis dens kundeopland

rækker ud over den enkelte kommunes grænse.

Hidtidig planlægning

I henhold til planlovens bestemmelser for detailhandelsplanlægningen

har Roskilde Amtsråd den 13. juni 2000

endelig vedtaget Regionplantillæg nr. 5. til Regionplan

1997 - Detailhandel. I regionplantillægget findes en uddybende

redegørelse for detailhandelsplanlægningen.

Større offentlige institutioner omfatter statslige, amtskommunale,

fælleskommunale og koncessionerede virksomheder.

Mosede Strandvej

Lokalcenter, Greve Kommune

Regionplan2001 31

1.1 Større offentlige institutioner og anlæg

Retningslinier

1.1.31

Ved placeringen af større offentlige institutioner skal der

tages hensyn til hvilke brugergrupper der skal betjenes,

samt hvilken anvendelseshyppighed og anvendelsesform

der forventes. Anvendelser der kræver hyppige besøg af

mange mennesker, fordrer en placering med god kollektiv

trafikbetjening.

1.1.32

Nye offentlige institutioner med regional betydning skal

placeres med den størst mulige tilgængelighed både for

den individuelle og kollektive trafik. For så vidt angår

kulturelle anlæg skal disse placeres i omgivelser hvor

der er eller kan etableres et attraktivt nærmiljø der kan

styrke søgningen. De regionale centre er velegnede lokaliseringsmuligheder.

Institutioner med naturlig tilknytning til en bestemt lokalitet

som f.eks. Kongehallen i Lejre kan lokaliseres uafhængigt

af den regionale struktur.

Herudover henvises til retningslinierne i kap. 4.1 om

turisme og friluftsliv, besøgscentre og naturskoler.

Etablering af større offentlige institutioner kan i visse

tilfælde være omfattet af planlovens regler om vurdering

af virkningen på miljøet (VVM).

Hidtidig planlægning

Retningslinierne er videreført uændrede fra Regionplan

1997.

1.1.33

Det bør i den kommunale planlægning tilstræbes at der i

tilknytning til eksisterende højere uddannelses- og forskningsinstitutioner

kan foretages udvidelser af de eksisterende

anlæg til brug for højere uddannelse og forskning.

Etablering af nye større selvstændige højere uddannelses-

og forskningsinstitutioner bør foregå i tilknytning

til de eksisterende større anlæg.

1.1.34

Ved etablering af nye større institutioner og anlæg skal

der tages hensyn til naturbeskyttelsesinteresserne jf. kap.

3.1 og 3.2.

Bemærkninger

Eksempler på større offentlige institutioner er: sygehuse,

amtskommunale skoler, idrætsanlæg, amtskommunal

administration, museer og lignende.

Institutioner af regional betydning er institutioner som

betjener hele amtet eller store dele af amtet.

Den fremtidige placering og udbygning af museer og andre

kulturinstitutioner skal endvidere ses i sammenhæng

med ønsket om at fremme turismen i Roskilde Amt.

En eventuel udvidelse af Vikingeskibsmuseet i Roskilde

forudsættes at ske under hensyntagen til kystbeskyttelsesinteresserne,

(jf. retningslinier for kystområder kap. 3.2).

32 Byudvikling og lokalisering

Retningslinier

Isefjord

Roskilde Fjord

Gundsø

Bramsnæs

Roskilde

Hvalsø

Lejre

Greve

Ramsø

Solrød

Køge Bugt

Skovbo

Køge

Vallø

1:300.000

Større offentlige institutioner

Regionalt center

Station på Køgebugtbanen samt Trekroner Station

Regionplan2001 33

34 Trafik

Retningslinier

Del 2

Trafik

Kollektiv Trafik

Vejtrafik

Trafikstier

Trafikhavne

Regionplan2001 35

36 Trafik

Retningslinier

Mål og strategi

Trafik

Kapitel 2 handler om trafik i Roskilde Amt. Det vil sige

kollektiv såvel som individuel trafik, samt trafikken på

Københavns Lufthavn, Roskilde og Køge Havn.

Hvor skal der ske forbedringer af trafiksystemet og hvilke

midler skal der anvendes?

For den kollektive trafiks vedkommende er det i Kollektiv

Trafikplan 1998 målsat,

• at der skal sikres en høj mobilitet for alle befolkningsgrupper

i samfundet og

• at transporten foregår på et bæredygtigt grundlag

Det er herudover amtsrådets mål for den kollektive trafik,

• at den kollektive trafik skal gøres bedre i hele amtet,

såvel i byområder som i landområder

• at togforbindelserne mellem Roskilde Amt, det øvrige

hovedstadsområde og resten af Danmark skal forbedres,

• at styrke forbindelserne på tværs i amtet mellem Køge

Bugt og Roskilde,

• at styrke jernbaneforbindelsen mellem København

og Ringsted, således at det tilgodeser pendlerne,

• at styrke forbindelserne mellem amtets byer.

Dette skal bl.a. ske ved

• at prioritere områder med en god kollektiv trafikbetjening

højt ved fordelingen af det fremtidige boligog

erhvervsbyggeri,

• at oprette nye S-busforbindelser,

• at forbedre eksisterende bus- og togforbindelser,

• at forbedre betjeningen på Køge-Roskilde-banen og

• at sikre gode omstigningsmuligheder mellem individuel

og kollektiv trafik

For vejtrafikken er det amtets mål

• at der, under hensyntagen til trafikkens karakter, skal

ske en ombygning af uheldsbelastede vejkryds og

vejstrækninger,

• at der skal gennemføres miljøprioriterede gennemfarter

i bebyggede områder,

• at der skal ske en forbedring af belægningen på veje

og cykelstier, og at vedligeholdelsen af belægningen

forbedres,

• at der skal gennemføres trafiksikkerhedskampagner,

• at der primært lægges vægt på en forebyggelse af trafikuheld

inden for hovedområderne: Ulykker ved for

høj hastighed, krydsulykker, spirituskørsel, ulykker

med cyklister og særligt udsatte grupper,

• at der skal anlægges cykelstier på strækninger hvor der

er et sikkerhedsmæssigt og trafikalt behov herfor, og

• at fremkommeligheden på amtets veje skal forbedres

under hensyntagen til færdselssikkerhed og trafikøkonomi,

således at trafikken kan afvikles på en tilfredsstillende

måde.

Det er videre amtsrådets mål,

• at der i fornødent omfang etableres og udbygges samkørselspladser,

• at der etableres omstigningsmuligheder mellem individuel

og kollektiv trafik, hvor der er behov herfor,

• at der ved etablering af omstigningsmuligheder lægges

vægt på at fremme mobiliteten for befolkningen

i amtets landdistrikter samtidig med at en mere bæredygtig

transport i såvel landdistrikterne som i de tættere

befolkede områder sikres,

• at miljøgener fra trafikken reduceres,

• at nye vejanlæg skal planlægges og udformes under

hensyn til naturbeskyttelsesinteresser,

• at Københavns Lufthavn, Roskilde indgår i det samlede

trafiksystem, og

• at Køge Havn udbygges for at forbedre transportmulighederne

til Østersølandene.

• at forbedre trafiksikkerheden, således at antallet af

dræbte og alvorligt tilskadekomne inden 2012 reduceres

med 40% i forhold til 1997/99 niveauet og

Regionplan2001 37

2.1 Kollektiv Trafik

Den kollektive trafikstruktur for hovedstadsområdet består

af radiale forbindelser i byfingrene, tværforbindelser

mellem byfingrene, regionale forbindelser uden for

fingerbyen og kollektive trafikterminaler. Terminaler der

ligger som endestation på radialforbindelserne eller i

krydsningspunkter mellem radialforbindelser og højklassede

tværforbindelser, er knudepunktsterminaler.

Retningslinier

2.1.1

Roskilde Amt vil arbejde for at den kollektive trafik, herunder

aften- og natbetjeningen og den kollektive trafik på

tværs af amtet, forbedres.

2.1.2

De radiale baner fra København til Roskilde og Køge er

styrende for køreplankoordineringen sådan at køreplanerne

for de øvrige kollektive trafikforbindelser så vidt muligt

tilpasses driften på radialbanerne.

2.1.3

Øvrige trafikterminaler og stoppesteder samkørselspladser

og “parkér og rejs pladser” vurderes i samarbejde med

de relevante vejmyndigheder med henblik på initiativer

til forbedringer hvor dette er påkrævet eller ønskeligt.

Ligeledes vurderes i samarbejde med relevante vejmyndigheder

hvor der kan gennemføres busprioriteringstiltag,

dvs. busbaner, bussignaler m.m. for at forbedre bussernes

fremkommelighed og regularitet.

Bemærkninger

Den kollektive trafikstruktur er fastlagt i Kollektiv Trafikplan

1998 som er udarbejdet af HT i samarbejde med

DSB og Banestyrelsen. Strukturen fremgår af modstående

kort.

I Roskilde Amt består trafikstrukturen af radialbanerne

København-Køge og København-Roskilde samt tværforbindelserne

Køge-Roskilde og Roskilde-Hillerød-Hundige/Greve.

Stationerne i Roskilde, Trekroner, Solrød

St., Køge, Greve og Hundige er knudepunktsterminaler.

Herudover er der en række regionale busser og tog, samt

lokalbusser.

Med henblik på at styrke den kollektive trafik er amtets

byudviklingsstrategi snævert knyttet til den kollektive

trafikstruktur. Byudviklingsstrategiens hovedmål er at

placere arbejdpladser og boliger hensigtsmæssigt i forhold

til den kollektive trafik.

Roskilde Amt vil arbejde for at de regionale erhvervsområder

i Greve Kommune S-bus betjenes.

Roskilde Amt vil arbejde for yderligere at forbedre tværforbindelserne

mellem Køge Bugt og resten af amtet.

Blandt konkrete muligheder der skal undersøges nærmere

er:

• Omlægning af ekspresbussen mellem Trekroner Station,

Roskilde og Solrød så den får stoppested i Havdrup

og så den korresponderer bedre med togene på

Køgebugtbanen, Roskilde-Køge banen og med regionaltogene

fra Roskilde mod København

• Om ekspresbussen mellem Solrød og Trekroner kan

forlænges til en station i Frederikssundsfingeren,

• Muligheden for at føre flere tog på Køge-Roskilde

banen helt til København H.

En forbedret lokal betjening af hele Køge Bugt byområdet

prioriteres højt. Dette kan eventuelt gøres ved at omlægge

linie 121 fra Køge til Valby Station der på store

strækninger forløber parallelt med S-banen, til højere

grad af lokal betjening med forbindelse til S-stationerne.

Roskilde Amt vil samarbejde med trafikselskaberne og

kommunerne om etablering af parkér og rejs pladser i

overensstemmelse med målene i Kollektiv Trafikplan

1998.

Folketinget har vedtaget projekteringslov af 22. maj

2001. Projekteringsloven bemyndiger Trafikministeren

til at undersøge og projektere en udvidelse af jernbanekapaciteten

mellem København H og Ringsted ved anlœg

af nye jernbanestrœkninger med hertil tilhørende

anlœg. Der er endvidere planer om et ekstra spor mellem

Lejre og amtsgrœnsen.

Hidtidig planlægning

Retningslinierne er justeret i overensstemmelse med

Kollektiv Trafikplan 1998. I Kollektiv Trafikplan 1998

er defineret fire forskellige terminaltyper. Terminalerne

spiller forskellig rolle i det kollektive trafiksystem.

Definitionerne i Kollektiv Trafikplan har ikke umiddelbart

noget at gøre med regionplanernes terminaldefinitioner.

I den kollektive trafikplan er det målsat at nå

frem til fælles betegnelser for terminalerne mellem trafikselskaberne,

Miljø- og Energiministeriet og de regionale

myndigheder.

38 Trafik

Retningslinier

Isefjord

Roskilde Fjord

Gundsø

Bramsnæs

Roskilde

Hvalsø

Lejre

Greve

Ramsø

Solrød

Køge Bugt

Skovbo

Køge

Vallø

1:300.000

Kollektiv trafikplan

Arealreservation til ny bane

Radialbane i "fingerbyområdet"

Tværbus i "fingerbyområdet"

Tværbane i "fingerbyområdet"

Regionalbus udenfor "fingerbyområdet"

Regionalbane udenfor "fingerbyområdet"

Terminal i knudepunkt

Øvrig station i "fingerbyområdet"

Terminal i kommunecenter

Regionplan2001 39

2.2 Vejtrafik

Det regionale vejnet består af regionens motorveje og

landeveje. Det regionale vejnet fremgår af kortet på

modstående side.

Retningslinier

2.2.1

Der skal udarbejdes en handlingsplan med henblik på opfyldelse

af Færdselssikkerhedskommissionens målsætning

for trafiksikkerhed. I handlingsplanen vil indgå aktuelle

initiativer på eksisterende veje som gennemførelse

af miljøprioriterede gennemfarter i bebyggede områder,

ombygning af vejkryds, forbedring af afmærkning m.v.

2.2.2

Det lokale færdselssikkerhedssamarbejde mellem amt

og kommuner skal fortsat udbygges.

2.2.3

Til landeveje bør der almindeligvis ikke etableres nye

tilslutninger for offentlige og private veje. Nye adgange

til enkeltejendomme må som hovedregel ikke etableres

såfremt antallet af overkørsler til vejen derved forøges.

Udvidet benyttelse af bestående adgange bør ikke tillades

såfremt dette betyder en forringelse af de trafiksikkerhedsmæssige

forhold.

2.2.4

Ved nyanlæg, herunder ombygning og regulering af eksisterende

veje, skal antallet af adgange søges reduceret

mest muligt.

2.2.5

Planlægningen af nye vejanlæg samt ombygning og regulering

af eksisterende veje skal ske under hensyntagen

til den fremtidige trafikudvikling, herunder den kollektive

trafik, samt en vurdering af de trafikøkonomiske, sikkerhedsmæssige

og miljømæssige effekter. Endvidere bør

der ved etablering af beplantning langs såvel nye som

bestående veje, skabes smukke og attraktive anlæg der

er tilpasset omgivelserne og de landskabelige forhold.

2.2.6

Ved ombygning og regulering af eksisterende veje skal

det dokumenteres at støjniveauet i sin helhed ikke forværres,

men tilstræbes forbedret ved gennemførelse af

de påtænkte anlæg.

2.2.7

For at forbedre trafikafviklingen og undgå kødannelser

på motorvejene skal der søges etableret elektronisk styring

af trafikken, eksempelvis på den måde at bilernes hastighed

og placering i køresporene reguleres ved automatisk

skiltning i myldretiderne. Vejkapaciteten udnyttes på

denne måde optimalt i den aktuelle trafiksituation.

2.2.8

For at aflaste motorvejene mest muligt skal mulighederne

for samkørsel forbedres yderligere ved anlæg af nye

samkørselspladser og udvidelse af de bestående.

2.2.9

Af hensyn til turisttrafikken skal der etableres rastepladser

ved vejene på lokaliteter med attraktive udsigtsforhold

og/eller ved tilgrænsende naturog fritidsområder

der er tilgængelige fra rastepladsen.

2.2.10

Vandområderne skal beskyttes mod forurening fra det

udledte overfladevand ved etablering af olieudskillende

foranstaltninger.

2.2.11

Nye vejanlæg skal tilstræbes planlagt og udformet under

hensyntagen til naturbeskyttelsesinteresser, herunder

grundvandsbeskyttelse og vandindvindingsinteresser.

2.2.12

Der planlægges følgende nyanlæg i planperioden (jf. kortet

på modstående side):

A. Tværvej

B. Forlægning af landevej 504 syd om Ll. Skensved

C. Forlægning af landevej 523 nord om Osted

D. Udvidelse af motorvej M11, Holbækmotorvejen,

fra Roskilde Vest til Hedehusene, til 6 spor

E. Ombygning og udvidelse af landevej 136

F. Udvidelse af landevej 138 mellem Roskilde og til

kørselsrampen ved Solrød Syd

g. Udvidelse af tilslutningsanlæg nr. 9 og 14 på motorvej

M11

H. Anlæg af højklasset vej i Frederikssundsfingeren

i. Udvidelse af eksisterende tilslutningsanlæg nr. 33 på

motorvej M20 med østvendte ramper

J. Forlægning af landevej 524 øst om Borup mellem

Dalbyvej og Møllevej

K. Forlægning af landevej 514 syd om Strøby Egede

m. Anlæg af sydvendte ramper på motorvej M10 ved

Greve Centervej.

N. Udvidelse af motorveje M10, Køgebugtmotorvejen

fra Motorring 4 - Greve Syd, der udbygges med et

ekstra spor i hver retning.

40 Trafik

Retningslinier

Isefjord

Roskilde Fjord

EGundsø

H

A

Bramsnæs

g

Roskilde

D

Hvalsø

Lejre

C

F

Greve

N

m

Ramsø

Solrød

J

B

Køge Bugt

i

Skovbo

Køge

Vallø

K

1:300.000

Vejstrukturen i Roskilde Amt

National vej (motorvej)

Regional vej (landevej)

Lokal vej (landevej)

Nyanlæg, motorvej

Nyanlæg, landevej

Nyt tilslutningsanlæg

Regionplan2001 41

2.2 Vejtrafik

Ovenstående rækkefølge er ikke udtryk for en politisk

prioritering.

Bemærkninger

Den trafiksikkerhedsmæssige handlingsplan har som mål

at antallet af dræbte og alvorligt tilskadekomne i trafikken

skal reduceres med 40 % inden år 2012 i forhold

til 1997/99-niveauet. Der er planlagt en række nyanlæg,

ombygninger og udvidelser af eksisterende veje i planperioden.

Disse fremgår af omstående kort og retningslinie

2.2.12. Nyanlæggenes hovedformål er at forbedre

fremkommeligheden, samt de trafiksikkerheds- og miljømæssige

forhold. Støjgener fra vejtrafikken er behandlet

i kap. 5.1.

Roskilde Amt vil nøje følge udviklingen i belægningsteknologien

med henblik på at anvende støjdæmpende vejbelægninger

på særlig følsomme strækninger.

Efter aftale med Miljø- og Energiministeriet indgår arealreservationen

til vejforlægningen umiddelbart syd for

Strøby Egede i regionplanen under forudsætning af at

vejtilslutningen til landevej 529 rykkes så langt mod

nordvest, således at landskabsudsigten bevares mod

sydøst ud over Tryggevælde Ådal og der ved udformningen

af vejanlægget tages vide hensyn til landskabet

og ådalens funktion som spredningskorridor.

Linieføringen er fastlagt med vedtagelsen af Forslag til

Regionplantillæg nr. 3 til Regionplan 1997 med tilhørende

VVM-redegørelse og visualisering der dokumenterer

at vejanlægget opfylder ovennævnte hensyn og krav til

de landskabsmæssige forhold samt miljø- og naturbekyttelsesinteresserne

i området.

Hidtidig planlægning

Retningslinierne er med få ændringer videreført fra Regionplan

1997.

I retningslinierne 2.2.3 og 2.2.12 er hovedlandeveje udgået

som følge af vejlovsændringen pr. 1. januar 1998

der har medført at de tidligere hovedlandeveje excl. motorveje

i Roskilde Amt er blevet omklassificeret til landeveje.

Den i Regionplan 1997 planlagte udvidelse af landevej

138 er forlænget til Solrød. Der er indføjet en udvidelse

af Køgebugtmotorvejen.

42 Trafik

Retningslinier

Regionplan2001 43

2.2 Trafikstier

Trafikstier er cykelstier der anlægges langs landeveje for

at forbedre trafiksikkerheden samt skabe hensigtsmæssige

og hurtige cykelveje mellem større byer samt mellem

boligområder og skoler, arbejdssteder, indkøbscentre,

fritidsaktiviteter mv.

Retningslinier

2.2.13

Trafikstier anlægges langs med veje hvor de sikkerhedsmæssige

hensyn taler for det, samt hvor den geografiske

placering af boligområder i forhold til skoler, arbejdssteder

m.v. giver et behov herfor.

2.2.14

Cykelstier langs veje udføres med asfaltbelægning og,

hvor dette er muligt, med græsbeklædt skillerabat mellem

kørebane og cykelsti.

2.2.15

Ved passage af kørebaner skal der etableres fornøden afmærkning

og, hvor der efter nærmere vurdering er behov

herfor, supplerende foranstaltninger på kørebanen

til sikring af passagen ved etablering af støtteheller, vejbelysning

og hastighedsbegrænsning.

2.2.16

I forbindelse med udformningen af nye vejanlæg skal behovet

for etablering af trafikstier vurderes.

Bemærkninger

I den forløbne planperiode er der anlagt trafikstier langs

landevej 520 fra krydset 509/520 til Uglestrup, langs

landevej 509 fra Borrevejle til Lyndby og fra Sæby Skole

til Biltris, langs landevej 526 fra sti- og banebroen til

Maglehøjgårdsvej og langs landevej 529 fra Hårlev til

St. Tårnby.

Trafikstinettet er på visse strækninger sammenfaldende

med det rekreative stinet, kap. 4.1. Enkelte strækninger

af det rekreative stinet påregnes således benyttet som

stiforbindelse mellem trafikstierne og turmålet. Etableringen

af trafikstier skal koordineres med tilsvarende

stier i naboamterne, med det rekreative stinet samt med

kommunernes stinet.

Anlæg af trafikstien langs landevej 509 mellem Lyndby

og Sæby skal så vidt muligt koordineres med Fjordstien.

Hidtidig planlægning

Trafikstien langs landevej 523 fra Osted til Hvalsø og

Landevej nr. 522 fra Dyvelslyst til Hvalsø er en ny udpegning.

I Regionplan 2001 er stiplanen delt i trafikstier og rekreative

stier. Rekreative stier fremgår af kap. 4.1.

2.2.17

For at fremme benyttelsen af cykelstier skal der tilstræbes

et vedligeholdelsesniveau der på bedst mulig måde

tilgodeser trafikkens tarv, herunder en forøget renholdelse

og bedre vedligeholdelse af belægningstilstanden.

2.2.18

Der planlægges nyanlæg af trafikstier langs følgende veje

i planperioden:

1. Landevej nr. 520 fra Uglestrup til Munkholmbroen

2. Landevej nr. 509 fra Lyndby til Sæby 2. etape

3. Landevej nr. 526 fra Maglehøjgårdsvej til Greve

landsby

4. Landevej nr. 514 fra Strøby til amtsgrænsen

5. Landevej nr. 523 fra Osted til Hvalsø

6. Landevej nr. 522 fra Dyvelslyst til Hvalsø

Ovenstående rækkefølge er ikke udtryk for en politisk

prioritering.

44 Trafik

Retningslinier

Isefjord

Bramsnæs

2

Roskilde Fjord

Gundsø

1

Roskilde

6

Hvalsø

Lejre

3

Greve

5

Ramsø

Solrød

Køge Bugt

Skovbo

Køge

Vallø

4

1:300.000

Trafikstier

Eksisterende sti

Planlagt sti

Regionplan2001 45

2.2 Trafikhavn - Køge Havn

Ved en trafikhavn forstås en havn, hvortil/-fra der sejles

væsentlige mængder gods. I Roskilde Amt er der en trafikhavn,

nemlig Køge Havn.

Retningslinier

2.2.19

Den igangværende udvidelse af Køge Havn kan færdiggøres

i overensstemmelse med udarbejdede lokalplaner.

Bemærkninger

Udvidelsen af Køge Havn er blevet aktuel bl.a. i forbindelse

med de nye muligheder for handel med Østeuropa.

Køge Havn satser på en type skibe der er specielt velegnet

til sejlads på Østeuropa. Køge Havn regner på

grund af valg af skibs- og godstyper ikke med direkte at

komme i konkurrence med Københavns Havn.

En del af havneudvidelsen sker ved opfyldning med aske

fra kulfyrede kraftværker.

Den igangværende opfyldning og udvidelse af havnen

forventes at være færdig i 2005. Herudover planlægges

en opfyldning af den resterende del af Nordhavnsbassinet.

Det er ikke afklaret hvilke materialer Nordhavnsbassinet

skal opfyldes med.

Opfyldning på søterritoriet kræver tilladelse fra Kystdirektoratet.

Dette gælder også opfyldning i havne.

Opfyldninger på søterritoriet og i havne er i visse desuden

tilfælde omfattet af bestemmelserne om Vurdering

af Virkninger på Miljøet (VVM). Trafikministeriet er

myndighed ved denne vurdering. Etablering af større

landanlæg til havneformål kan også i visse tilfælde være

omfattet af planlovens regler om vurdering af virkningen

på miljøet (VVM). Her er amtet myndighed.

Arealer der opfyldes, er landzone. Efterfølgende arealanvendelse

til byformål kræver fornyet region- og kommuneplanlægning.

For opfyldningen af Nordhavnsbassinet

i Køge Havn henvises til retningslinierne for erhvervsbyggeri.

Hidtidig planlægning

Retningslinie 2.2.19 er omformuleret, idet opfyldningsarealet

er udvidet i forhold til Regionplan 1997 og er

omfattet af flere lokalplaner.

46 Trafik

Retningslinier

Regionplan2001 47

Retningslinier

Del 3

Det Åbne Land

Natur

Kystområder

Vandområder

Jordbrug og råstoffer

Vandindvinding

Tekniske anlæg

Regionplan2001 49

Retningslinier

Mål og strategi

Natur

Kapitel 3.1 handler om amtets naturområder og kulturmiljøer

set ud fra et naturbeskyttelses- og naturforvaltningssynspunkt.

Hvilke områder har størst betydning?

Hvordan beskyttes og forbedres disse områder? Hvilke

aktiviteter kan der foregå i disse områder ud over

landbrugsdriften? Og hvorledes fremmes mulighederne

for friluftslivet uden at forringe naturværdierne?

Det er amtsrådets mål,

• at amtets kulturmiljøer, landskaber og natur skal værnes,

så den fremtidige udvikling kan ske på et bæredygtigt

grundlag med respekt for landdistrikternes

udviklingsmuligheder og befolkningens livsvilkår,

Roskilde Amtsråd vil gennem naturforvaltning og administration

af en række love for det åbne land tilstræbe at

opretholde en stor landskabelig og kulturhistorisk mangfoldighed

samt en høj artsrigdom (biodiversitet), herunder

bevare truede og sårbare arter.

Roskilde Amt vil arbejde for at oplyse og vejlede om natur-

og kulturværdierne og sikre adgangen til værdifulde

landskaber og vigtige lokaliteter.

For at få mest muligt ud af de ressourcer som er til rådighed,

skal amtets indsats i form af naturpleje, naturgenopretning,

etablering af stier og publikumsfaciliteter mv.

prioriteres særligt højt i seks udvalgte områder.

• at et alsidigt planteog dyreliv opretholdes, og

• at mulighederne for at opleve naturen, landskabet og

kulturmiljøet og for at kunne anvende disse i forskning

og undervisning sikres.

Dette gøres bl.a. ved at udpege

• større sammenhængende naturområder og særlige

forbindelser herimellem, som skal give planter og

dyr mulighed for at leve i og spredes gennem det

åbne land,

• kulturhistorisk og geologisk værdifulde områder og

• værdifulde egnskarakteristiske landskaber.

Regionplan2001 51

3.1 Plante- og dyreliv

Interesseområder for planter og dyr består af kerneområder

og spredningskorridorer. Kerneområder er større

sammenhængende naturområder af særlig betydning

for planteog dyrelivet. Spredningskorridorer er økologiske

forbindelser mellem kerneområder eller mellem

kerneområder og kysten der giver mulighed for at planter

og dyr kan leve i og spredes gennem det åbne land. Småbiotoper

er grøfter, levende hegn, stendiger, markskel,

gravhøje og andre små udyrkede arealer i landskabet.

Retningslinier

3.1.1

I kerneområder og spredningskorridorer skal eksisterende

naturområder bevares. Småbiotoper skal i videst muligt

omfang søges bevaret.

3.1.2

Gennem aftaler med lodsejerne skal skov- og landbrugsdrift

i kerneområder og spredningskorridorer søges opretholdt

på en sådan måde, at et alsidigt planteog dyreliv

tilgodeses.

3.1.3

For at give planter og dyr bedst mulige livsbetingelser

skal naturindholdet i kerneområder og spredningskorridorer

forbedres gennem naturpleje og -genopretning.

3.1.4

Vandindvindingen i kerneområder og spredningskorridorer

skal på længere sigt tilrettelægges, så vandmængden

i vandløb og vådområder er tilstrækkelig til at sikre

et karakteristisk planteog dyreliv (jf. retningslinierne

for vandindvinding kap. 3.5).

3.1.5

I de enkelte tilfælde hvor der i regionplanen er fastlagt

tekniske eller rekreative anlæg i kerneområder og spredningskorridorer,

skal anlæggene indpasses under videst

mulig hensyntagen til beskyttelsesinteresserne for planter

og dyr. Der kan ikke etableres overnatningsanlæg

inden for udpegede kerneområder.

3.1.6

Udnyttelse af de kystnære havområder til f.eks. råstofgravning

og havdambrug skal afvejes med beskyttelsesinteresser

for planter og dyr (jf. retningslinierne for vandområder

3.3.28 og 3.3.29).

3.1.7

Rekreativ anvendelse og færdsel skal reguleres hvis sårbart

planteog dyreliv i værdifulde naturområder er truet

heraf.

3.1.8

Ved administration af naturbeskyttelsesloven skal tilstræbes

at opretholde en stor biologisk mangfoldighed,

specielt at bevare truede og sårbare arter.

3.1.9

Der må i EF-fuglebeskyttelsesområder og EF-habitatområder

ikke udlægges nye arealer til byzone eller til sommerhusområde.

3.1.10

Der må i EF-fuglebeskyttelsesområder og EF-habitatområder

ikke planlægges nye større vejanlæg eller sideanlæg

i form af servicestationer, materielpladser, rastepladser

og lignende.

3.1.11

Der må i EF-fuglebeskyttelsesområder og EF-habitatområder

ikke planlægges nye eller væsentlige udvidelser af

andre trafikanlæg og tekniske anlæg og lignende, f.eks.

lufthavne, flyvepladser, jernbaner, havne, opfyldninger

på søterritoriet, luftledningsanlæg, vindmølleklynger og

-parker , losseplads og anlæg for deponering.

3.1.12

Der må i EF-fuglebeskyttelsesområder og EF-habitatområder

ikke udlægges nye områder til råstofindvinding på

land.

3.1.13

Uanset bestemmelser i ovenstående retningslinier

3.1.9-3.1.12 kan der dog i EF-fuglebeskyttelsesområder

og EF-habitatområder planlægges for foranstaltninger

som vil medføre forbedringer af naturforholdene i det

berørte område.

Bemærkninger

Kerneområderne består især af store skove, søer og havområder.

De fleste sprednings-korridorer udgøres af

vandløb og deres omgivelser. De består især af landbrugsarealer

med varierende indhold af småbiotoper.

EF-fuglebeskyttelsesområderne og EF-habitatområderne

indgår i interesseområderne for planteog dyrelivet.

52 Det åbne land - Natur

Retningslinier

Isefjord

Roskilde Fjord

Gundsø

Bramsnæs

Roskilde

Hvalsø

Lejre

Greve

Ramsø

Solrød

Køge Bugt

Skovbo

Køge

Vallø

1:300.000

Interesseområder for planter og dyr

Kerneområde på land og på søterritorie

Spredningskorridor

EF-fuglebeskyttelsesområde

EF-Habitatområde

Regionplan2001 53

3.1 Plante- og dyreliv

Områderne fremgår af kortet på modstående side. I henhold

til Miljø- og Energiministeriets bekendtgørelse nr.

782 af 1. november 1998 om afgrænsning og administration

af internationale naturbeskyttelsesområder (EF-fuglebeskyttelsesområder,

EF-habitatområder og Ramsarområder)

må der ikke gives tilladelser, dispensationer,

godkendelser m.v. såfremt dette kan indebære forringelser

af områdets naturtyper og levested for arterne

eller kan medføre forstyrrelser der har betydelige konsekvenser

for de arter som området er udpeget for.

Inden for interesseområderne for planter og dyr vil amtsrådet

sikre beskyttelsesværdierne gennem planlægning

og administration i overensstemmelse med målet for

retningslinierne. Der bør arbejdes for at skabe nye småbiotoper

således at der på længere sigt kan etableres

et vidt forgrenet net af levesteder for planter og dyr.

Amtsrådet vil i henhold til naturbeskyttelsesloven arbejde

for at tilstanden i de beskyttede naturområder gennem

tilsyn og administration søges holdt fri for nye indgreb.

Eksisterende og kommende støtteordninger indenfor landbruget

skal søges administreret så de kommer det vilde

planteog dyreliv til gode.

Hidtidig planlægning

Retningslinierne 3.1.1-3.1.7 for interesseområderne for

planter og dyr er videreført fra Regionplan 1997, med

en tilføjelse om overnatningsanlæg i retningslinie

3.1.5..

Retningslinierne 3.1.9-3.1.13 er ændret på baggrund af

Miljø- og Energiministeriets bekendtgørelse nr. 782 af

1. november 1998 om afgrænsning og administration af

internationale naturbeskyttelsesområder (EF-fuglebeskyttelsesområder,

EF-habitatområder og Ramsarområder)

Retningslinierne for lavbundsarealer er flyttet til et selvstændigt

afsnit (jf. retningslinie 3.1.15 - 3.1.18).

54 Det åbne land - Natur

Retningslinier

Regionplan2001 55

3.1 Lavbundsarealer

Lavbundsarealer er typisk kunstigt afvandede eller drænede

arealer der tidligere var våde enge, moser, lavvandede

søer og fjordarealer som ved sænkning af vandstanden

er indvundet som landbrugsareal. For lavbundsarealer

der er potentielt egnede som vådområder, kan der

søges forskellige former for økonomisk erstatning for

genopretning af vådområder i henhold til Vandmiljøplan

II (VMPII) eller til miljøvenlig jordbrugsdrift.

Retningslinier

3.1.15

Lavbundsarealer bør så vidt muligt friholdes for byggeri

og anlæg, f.eks. anlæg af veje, opstilling af vindmøller

eller nedgravning af rør og kabler som kan vanskeliggøre

en eventuel senere naturgenopretning. Det gælder dog

ikke for bygninger og anlæg, herunder anlæg af markveje

der er nødvendige for den jordbrugsmæssige drift.

3.1.16

I lavbundsarealer der er potentielt egnede som vådområder,

kan der ikke meddeles landzonetilladelse indenfor

områderne til byggeri, anlæg m.v. som kan forhindre

at det naturlige vandstandsniveau kan genskabes.

3.1.17

Ved vurdering af konkrete projektforslag om genopretning

af vådområder skal det sikres at projektet ikke strider

mod vandindvindings-, landskabelige interesser og/

eller eksisterende og planlagte tekniske anlæg.

3.1.18

For konkrete VMPII projekter på lavbundsarealer, der

samtidig er udpeget som nationalt beskyttelsesområde

eller ligger i tilknytning hertil, skal der i forbindelse med

forundersøgelsen gennemføres en konsekvensvurdering

for de arter og naturtyper området er udpeget for, jf. § 6

i Miljø- og Energiministeriets bekendtgørelse nr. 782 af

1. november 1998 om afgrænsning og administration af

internationale naturbeskyttelsesområder. Vurderes projektet

væsentligt at påvirke de arter og naturtyper området

er udpeget for, kan projektet som udgangspunkt ikke

gennemføres.

Bemærkninger

Lavbundsarealer er typisk kunstigt afvandede eller drænede

arealer som tidligere var enge, moser, lavvandede

søer og fjordarealer. Retningslinie 3.1.16 indeholder ikke

noget absolut forbud mod byggeri eller anlæg på lavbundsarealer,

men er alene et krav om at ved planlægning

af byggeri og anlæg der berører lavbundsarealer,

sikres at mulighederne for naturgenopretning vurderes.

Opførelse af erhvervsmæssigt nødvendige bygninger for

landbruget kræver i de fleste tilfælde ikke landzonetilladelse

og er således ikke omfattet af retningslinie 3.1.16.

De lavbundsarealer der er også er udpeget som lavbundsarealer

der er potentielt egnet som vådområder, er samtidig

udpeget som særligt følsomme landbrugsområder

(SFL-områder) i henhold til bekendtgørelse nr. 193 af

26. marts 1999 om tilskud til miljøvenlige jordbrugsforanstaltninger.

Retningslinierne for lavbundsarealer der er potentielle

som vådområder, omfatter opførelse af beboelse bolig-

og erhvervsbebyggelse som ikke er erhvervsmæssigt

nødvendigt til jordbruget, herunder beboelses- og driftsbygninger

uden tilknytning til eksisterende landbrugsbebyggelse

samt væsentlige ombygninger af overflødiggjorte

driftsbygninger til ikke-jordbrugsmæssige formål.

Endvidere omfatter retningslinierne vindmøller, antennemaster

og lignende.

Amtet vurderer i det aktuelle tilfælde hvorvidt konkrete

byggeog anlægsarbejder vil kunne forhindre at det naturlige

vandstandsniveau kan genskabes og dermed er

omfattet af bestemmelsen.

Retningslinierne omfatter ikke udstykninger i forbindelse

med magelæg, arronderinger m.v. af landbrugsejendomme.

Det er ikke muligt generelt at vurdere hvorvidt etablering

af vådområder vil stride mod vandindvindings-,

landskabelige interesser, skovrejsningsplanlægningen

og/eller tekniske anlæg. Disse forhold vurderes i det

enkelte tilfælde.

Hidtidig planlægning

Lavbundsarealer er nyt som selvstændigt afsnit i regionplanen.

Retningslinie 3.1.15 er uændret, men har hidtil

været placeret i tilknytning til retningslinierne for planteog

dyreliv.

Retningslinierne for lavbundsarealer der er potentielt

egnede som vådområder er bortset fra en redaktionel

tilføjelse til 3.1.17, videreført uændret fra Regionplantillæg

nr. 2 til Regionplan 1997.

56 Det åbne land - Natur

Retningslinier

Isefjord

Roskilde Fjord

Gundsø

Bramsnæs

Roskilde

Hvalsø

Lejre

Greve

Ramsø

Solrød

Køge Bugt

Skovbo

Køge

Vallø

1:300.000

Lavbundsarealer

Lavbundsarealer der er potentielt egnede som vådområder

Lavbundsarealer

Regionplan2001 57

3.1 Geologi

De geologiske interesseområder omfatter dels større områder

og dels enkeltlokaliteter. Større geologiske interesseområder

er landskaber hvis nutidige udseende viser

de geologiske processer der har ført til deres dannelse

og udformning. Enkeltlokaliteter er geologiske interesseområder

af en ringe arealmæssig udstrækning, f.eks.

lagfølger.

Retningslinier

3.1.19

De større geologiske interesseområder skal søges bevaret

og i nødvendigt omfang plejet på en sådan måde at landskabets

karakter og dannelsesformer ikke ødelægges eller

sløres.

3.1.20

Bebyggelser, anlæg og beplantning i de større geologiske

interesseområder skal undgås på steder hvor det vil

skæmme eller sløre landskabets dannelsesformer, således

at mulighederne for at opleve, undervise og forske i de

geologiske processer ikke forringes.

3.1.21

Enkeltlokaliteter skal søges sikret mod anlæg og andet

der vil ødelægge lokaliteten. Lokaliteterne skal om nødvendigt

plejes.

3.1.22

I de enkelte tilfælde hvor der i regionplanen er fastlagt

tekniske eller rekreative anlæg inden for de geologiske

interesseområder, skal anlæggene indpasses under videst

mulig hensyntagen til de markerede beskyttelsesinteresser.

3.1.23

Tilgængeligheden til de udpegede interesseområder skal

søges opretholdt eller forbedret.

Bemærkninger

Inden for de geologiske interesseområder vil amtsrådet

sikre beskyttelsesværdierne gennem planlægning og administration

i overensstemmelse med målet for retningslinierne.

Amtsrådet henstiller at der tages videst muligt hensyn

til geologiske interesser i det åbne land i øvrigt i forbindelse

med etablering af bebyggelser, tekniske anlæg og

beplantning. Geologiske enkeltelementer bør i videst

muligt omfang søges bevaret og plejet. Større vandreblokke

skal søges bevaret på findestedet.

Der kræves ikke landzonetilladelse til opførelse af erhvervsmæssigt

nødvendige bygninger for landbruget,

skovbrug eller fiskeri i det omfang disse placeres i tilknytning

til ejendommens hidtidige bebyggelsesarealer.

Erhvervsmæssigt nødvendige bygninger er således i disse

tilfælde ikke omfattet af retningslinie 3.1.21.

Pleje, forbedring af adgangsmulighederne samt formidling

af de geologiske interesser vil indgå som en del amtets

indsats på naturforvaltningsområdet.

Hidtidig planlægning

Retningslinierne for de geologiske interesseområder er

videreført uændrede fra Regionplan 1997.

Geologiske interesseområder, se kortbilag på modstående

side):

1. Roskilde Fjord-området

2. Hvalsø-området

3. Hedeland

4. Ølsemagle Revle

5. Køge Ås

6. Tryggevælde Ådal

7. Ejby kystklint

8. Vintremøller kildekalk

9. Åstrup kildekalk

10. Hestehullet

11. Åsbakke ved Lejre

12. Profil i Hedeland

13. Profil ved Karlslunde

14. Karlstrup Kalkgrav

15. Kalkgrav ved Skensved Å

16. Profil i Køge Ås

17. Grønsandsten Køge Ås

18. Herfølge Kalkgrav

Ovenstående rækkefølge er ikke udtryk for en politisk

prioritering

58 Det åbne land - Natur

Retningslinier

Isefjord

7

Bramsnæs

10

Roskilde Fjord

1

Gundsø

8

9

Roskilde

3

Hvalsø

2

Lejre

11

12

Greve

Ramsø

Solrød

14

13

15

4

Køge Bugt

Skovbo

16

5

17

Køge

18

Vallø

6

1:300.000

Geologiske interesseområder

Større område på land

Større område på søterritorie

Enkeltlokalitet

Regionplan2001 59

3.1 Kulturhistorie

De kulturhistoriske interesseområder: Bevaringsværdige

kulturmiljøer, Særligt bevaringsværdige kulturmiljøer

og Andre kulturhistoriske interesseområder er udvalgte

områder hvor kulturspor og landskab på særlig tydelig

måde fortæller om tidligere tiders levevilkår, bosætning

og erhverv. De kulturhistoriske interesser omfatter desuden

amtets kirker og deres omgivelser.

Retningslinier

Inden for de Særligt bevaringsværdige kulturmiljøer gælder

følgende retningslinier:

3.1.24

Karakteristiske kulturhistoriske spor og kulturmiljøer

skal så vidt muligt bevares og i nødvendigt omfang plejes.

I landsbyerne gælder at byfortætning bør undgås og

landsbykernens afgrænsning ud mod det åbne land skal

fastholdes. Udstykning af landbrugsejendomme (nedlagte

og ikke-nedlagte) og udlægning af jordbrugsparceller

bør undgås, hvor dette er i modstrid med de kulturhistoriske

interesser.

3.1.25

Byggeri, anlæg, vandindvinding, opstemninger af vandløb

fjernelse af levende hegn, sten- og jorddiger samt

andre forhold, der ændrer kultursporenes tilstand, skal

så vidt muligt undgås eller begrænses, således at mulighederne

for at opleve, undervise og forske i landskabets

kulturhistorie ikke forringes.

Inden for de Bevaringsværdige kulturmiljøer og Andre

kulturhistoriske interesseområder gælder følgende retningslinier:

3.1.26

Karakteristiske kulturhistoriske spor og kulturmiljøer

bør bevares og i nødvendigt omfang plejes. For landsbyerne

gælder at landsbykernens afgrænsning ud mod det

åbne land bør fastholdes. Der bør f.eks. ikke ske udstykning

af landbrugsejendomme (nedlagte eller ikke-nedlagte)

eller udlægning af jordbrugsparceller hvor dette er i

modstrid med væsentlige kulturhistoriske interesser.

3.1.27

Byggeri, anlæg, vandindvinding, opstemninger af vandløb

fjernelse af levende hegn, sten- og jorddiger samt

andre forhold, der ændrer kultursporenes tilstand, bør

undgås eller begrænses, således at mulighederne for at

opleve, undervise og forske i landskabets kulturhistorie

ikke forringes.

Generelt for de kulturhistoriske interesseområder gælder

følgende retningslinier:

3.1.28

Landbrugsanvendelsen skal, evt. gennem aftaler med

lodsejerne, søges opretholdt for at sikre at kultursporene

stadig fremstår i sammenhæng med agerbrugslandskabet.

3.1.29

Der bør udarbejdes bevarende lokalplaner for bevaringsværdige

og særligt bevaringsværdige kulturmiljøer. I

lokalplanerne bør der lægges særlig vægt på bevaring

af de karakteristiske kulturhistoriske træk som f.eks.

landskabsstruktur, hegnsstruktur, afgrænsning af landsbykernen

og traditionel lokal byggeskik.

3.1.30

Tekniske og rekreative anlæg skal indpasses under videst

mulig hensyntagen til de kulturhistoriske interesser i de

enkelte tilfælde hvor der i regionplanen er fastlagt anlæg

inden for de kulturhistoriske interesseområder.

3.1.31

Arealudlæg og planlægningsaktiviteter skal ske under

videst mulig hensyn til kulturmiljøinteresser.

3.1.32

Tilgængeligheden til de udpegede interesseområder skal

søges opretholdt eller forbedret.

For kirkerne og deres omgivelser gælder følgende retningslinie

i landzone:

3.1.33

Inden for de udpegede beskyttelsesområder omkring kirkerne

kan der ikke plantes skov eller opføres bygninger,

tekniske anlæg o.l. såfremt det vurderes at kirkernes

samspil med landskabet eller landsbymiljøet herved

sløres eller forringes.

Bemærkninger

Hensigten med udtrykket “skal så vidt muligt” i retningslinierne

3.1.24 og 3.1.25 er at give udtryk for at amtet

har til hensigt at prioritere beskyttelsen af de særligt bevaringsværdige

kulturmiljøer højt.

De kulturhistoriske interesser i det åbne land knytter sig

til såvel kulturmiljøer som elementer og spor. Ved kulturmiljøer

forstås bl.a. sammenhænge mellem kulturspor

60 Det åbne land - Natur

Retningslinier

Isefjord

Roskilde Fjord

Gundsø

Bramsnæs

Roskilde

Hvalsø

Lejre

Greve

Ramsø

Solrød

Køge Bugt

Skovbo

Køge

Vallø

1:300.000

Kulturhistoriske interesseområder

Bevaringsværdige kulturmiljøer og andre

kulturhistoriske interesseområder

Særligt bevaringsværdige kulturmiljøer

Andre kulturhistoriske

interesseområder

Kirkeomgivelser

Regionplan2001 61

3.1 Kulturhistorie

og landskab (kulturlandskabelige helheder), herregårde,

landsbykerner, landsbyejerlaug, stationsbyer, husmandsudstykninger,

vejstrukturer eller dyrkningsjorder med

diger, levende hegn og alléer. Ved spor og elementer

forstås bl.a. beskyttede fortidsminder såsom gravhøje

og sten- og jorddiger samt f.eks. kirkestier, vandmøller,

fægange, hulveje, gamle broanlæg, vad, gamle jernbaneforløb

og spor efter tidligere tiders industri.

Bevaringsværdige og særligt bevaringsværdige kulturmiljøer

er udpeget på grundlag af en kulturhistorisk undersøgelse

foretaget i årene 1995 til 1999 og omfatter

primært perioden 1800 til 1940.

Andre kulturhistoriske interesseområder omfatter perioden

fra stenalder til 1940 og udpegningerne er foretaget

på grundlag af en kulturhistorisk undersøgelse foretaget

sidst i 1980’erne. Andre kulturhistoriske interesseområder

svarer til kulturhistorisk interesseområde i Regionplan

1997.

Landsbyer er samlede bebyggelser fra før år 1800, som

består af mere end 3 gårde eller 6 huse og har under

1000 indbyggere.

Der kræves ikke landzonetilladelse til opførelse af erhvervsmæssigt

nødvendige bygninger for landbrug, skovbrug

eller fiskeri i det omfang disse placeres i tilknytning

til ejendommens hidtidige bebyggelsesarealer. Erhvervsmæssigt

nødvendige bygninger er således i disse tilfælde

ikke omfattet af retningslinierne 3.1.29 og 3.1.33.

Inden for de kulturhistoriske interesseområder vil amtsrådet

sikre de kulturhistoriske værdier gennem planlægning

og administration i henhold til målet med retningslinierne.

I det åbne land i øvrigt skal fredede og beskyttede kulturspor

i henhold til naturbeskyttelsesloven bevares og om

nødvendigt plejes. Kulturspor som ikke er beskyttet gennem

naturbeskyttelsesloven, såsom visse fortidsmindetyper,

alléer, levende hegn, bebyggelsesmiljøer m.m.,

skal søges bevaret. Naturpleje, forbedring af adgangsmulighederne

samt formidling af de kulturhistoriske interesser

vil indgå i amtets indsats på naturforvaltningsområdet.

Det skal præciseres at beskyttelsesområder omkring kirkerne

ikke er det samme som kirkeomgivelsesfredninger

eller som de i naturbeskyttelseslovens §19 fastsatte 300

meters beskyttelseszoner omkring kirker. Beskyttelsesområderne

omfatter den del af det omgivende landskab,

hvor kirken opleves som et markant/dominerende element

og er af væsentlig betydning for landskabsbilledet

i området. Arealerne har normalt landzonestatus og er i

overvejende grad opdyrkede. Inden for beskyttelsesområdet

kan der findes fritliggende gårde og småklynger af

huse, men der er ingen større samlede bebyggelser.

Amtet har i samarbejde med amtets museer i årene 1995-

2000 foretaget en ny gennemgang og vurdering af de bevaringsinteresser

der knytter sig til dele af nyere tids kulturhistorie.

Denne gennemgang har dannet baggrund for

justeringen af retningslinierne for de kulturhistoriske interesser.

Resultatet af gennemgangen fremgår af den kulturhistoriske

redegørelse, “Særligt bevaringsværdige

kulturmiljøer i Roskilde Amt”, der er udsendt i 2000.

Som forløber for denne redegørelse er der desuden udsendt

en samling af eksempler på bevaringsværdige kulturspor:

“Et hegn er et tegn - eksempler på bevaringsværdige

kulturspor”. Eksempelsamlingen er udarbejdet

af museerne og udsendt i 1997.

I samarbejde med de kulturhistoriske museer har amtet

i perioden 1998 til 1999 gennemført en omfattende kulturhistorisk

gravhøjsundersøgelse. Undersøgelsen omhandler

en registrering og vurdering af 447 gravhøje,

269 i agerlandet og 178 i skov. Hver høj er registreret

og vurderet ud fra rene kulturhistoriske kriterier som

datering/sjældenhed, bevaringstilstand, sammenhæng

til andre høje samt forskningshistorie. Højene er klassificeret

i meget stor, stor, middel og lille værdi. Klassificeringen

danner sammen med en botanisk klassificering

samt landskabelige forhold grundlag for en ny strategi

for pleje og formidling af gravhøje.

Amtet har desuden gennemgået kirkerne i amtet med

henblik på at udpege beskyttelsesområder omkring kirkerne.

Resultatet af gennemgangen fremgår af redegørelsen

“Kirkeomgivelser i Roskilde Amt”. Redegørelsen

blev udsendt i starten af 2001 og har dannet grundlaget

for retningslinie 3.1.33 samt de udpegninger af beskyttelsesområder

omkring kirkerne der fremgår af kortbilaget

“Interesseområder for kulturhistorie”.

Omkring kirker, der ikke umiddelbart opleves i direkte

sammenhæng med landskabet, f.eks. fordi de er omgivet

af byområde, er der ikke udpeget beskyttelsesområde.

Disse kirker er omfattet af de generelle regionplanretningslinier

for naturbeskyttelse.

62 Det åbne land - Natur

Retningslinier

Roskilde Amtsråd vil i den kommende planperiode arbejde

for at der i fortsættelse af afrapporteringen “Særligt

bevaringsværdige kulturmiljøer i Roskilde Amt” udarbejdes

en rapport over “Bevaringsværdige kulturmiljøer

i Roskilde Amt” samt en redegørelse for nyere tids

enkeltspor og kulturhistoriske temaer vedrørende eksempelvis

forsvarsanlæg som Tunestillingen. Desuden overvejer

amtet at revurdere og opdatere det materiale der

ligger til grund for udpegningen af “Andre kulturhistoriske

interesseområder”.

Hidtidig planlægning

Retningslinierne om landsbyer og jordbrugsparceller er

flyttet til afsnittet om Boligbyggeri og er omformuleret.

Det samme gælder bemærkningerne til disse retningslinier.

Det skal dog her anføres at ved jordbrugsparceller

forstås arealer til boligformål kombineret med hobbypræget

dyrkning og husdyrhold. Jordbrugsparceller er

mellem 0,5 og 1 ha store.

I retningslinierne for de kulturhistoriske interesseområder

er der foretaget visse justeringer af hensyn til tilpasningen

af de nye udpegninger der er foretaget, jf. ovenenstående.

Regionplan2001 63

3.1 Værdifulde Landskaber

Amtet har foretaget er inddeling af landskabet i 3 zoner:

Særligt værdifulde landskaber, værdifulde landskaber og

åbne landskaber generelt. Der fastsættes kun retningslinier

for de to førstnævnte.

Retningslinier

For Særligt værdifulde landskaber gælder følgende retningslinier:

3.1.34

De egnskarakteristiske landskabstræk og markante landskabselementer

bør bevares og i nødvendigt omfang plejes.

3.1.35

Særlige landskabselementer af naturmæssig og kulturhistorisk

art bør bevares og værdifulde udsigtsmuligheder

holdes åbne.

3.1.36

Den landbrugsmæssige anvendelse skal søges opretholdt.

3.1.37

Områderne skal friholdes for nye bebyggelser til ikkejordbrugsmæssige

formål.

3.1.38

Etablering af råstofgrave og større tekniske anlæg samt

udvidelse af eksisterende bysamfund kan kun undtagelsesvis

ske inden for disse områder, og kun såfremt vægtige

samfundsmæssige hensyn taler herfor. Der skal ved

placering og udformning tages vidtgående hensyn til de

landskabelige værdier.

3.1.39

Nye større friluftsanlæg og større overnatningsanlæg kan

normalt ikke placeres i disse områder.

3.1.40

Dominerende eksisterende industrianlæg og byrande

samt tekniske og rekreative anlæg bør afskærmes under

hensyntagen til de karakteristiske landskabstræk.

For Værdifulde landskaber gælder følgende retningslinier:

3.1.41

Egnskarakteristiske landskabstræk og markante landskabselementer

bør bevares.

3.1.42

Områderne bør friholdes for nye selvstændige byog

sommerhusområder.

3.1.43

Etablering af råstofgrave, tekniske og rekreative anlæg

samt udvidelse af eksisterende bysamfund kan ske såfremt

det efter en nøje vurdering findes velbegrundet,

og såfremt det sker på baggrund af forudgående planlægningsmæssige

overvejelser. Placering og udformning

skal foretages så de landskabelige værdier påvirkes

mindst muligt.

Bemærkninger

„Særligt værdifulde landskaber“ er de områder der har

allerstørst betydning for oplevelsen af det åbne land i

Roskilde Amt og den egn området ligger i. Disse landskaber

fremtræder stort set upåvirkede af større tekniske

anlæg, råstofgravning og byudvikling. Til de særligt

værdifulde landskaber hører amtets fjordlandskaber

og fredede områder.

„Værdifulde landskaber“ er egnskarakteristiske områder

med stort oplevelsesindhold. De værdifulde landskaber

er generelt relativt upåvirkede af tekniske anlæg, råstofgravning

og byudvikling. De ubebyggede kiler mellem

kysten og baglandet danner kontrast til de store byog

sommerhusområder og giver mulighed for naturoplevelser

nær boligen. Kilerne er udpeget som værdifulde

landskaber og i visse tilfælde som særligt værdifulde

landskaber. Se endvidere kap. 4.1.

„Åbne landskaber“ er generelt områder uden stærke

karaktertræk eller helhedspræg. Det kan også være landskaber

domineret af byudvikling, større tekniske anlæg

eller råstofgravning. Inden for disse landskaber kan der

forekomme markante landskabselementer af oplevelsesmæssig

værdi.

Ved større tekniske anlæg forstås større veje, højspændingsledninger,

affaldsanlæg mv. Ved større friluftsanlæg

forstås sportspladser og rideanlæg, motor- og skydebaner,

forlystelsesparker, lystbådehavne o.l. Ved større

overnatningsanlæg forstås sommerhusområder, feriecentre,

kolonihaver, campingpladser samt hoteller

o.l. der ikke kan indrettes i eksisterende bygninger.

Ved særlige landskabselementer af naturmæssig eller

kulturhistorisk art forstås markante terrænformer, vådområder,

markante skovbryn, alléer og levende hegn,

64 Det åbne land - Natur

Retningslinier

Isefjord

Bramsnøs

Roskilde Fjord

Gundsø

Roskilde

Hvalsø

Lejre

Greve

Ramsø

Solrød

Køge

Køge Bugt

Skovbo

Vallø

1:300.000

Landskabelige interesseområder

Særligt værdifuldt landskab

Særligt værdifuldt landskab, Roskilde Fjord og Isefjord

Værdifuldt landskab

Regionplan2001 65

3.1 Værdifulde Landskaber

stendiger samt arkitektonisk og kulturhistorisk værdifulde

bebyggelser og anlæg.

Inden for de landskabelige interesseområder vil HUR

sikre landskabsværdierne gennem planlægning og administration

i henhold til målet med retningslinierne.

Amtet vil arbejde for at områder der synsmæssigt og

støjmæssigt er uforstyrrede af byudvikling og større

tekniske og rekreative anlæg, så vidt muligt friholdes

for større anlæg.

Amtet vil i øvrigt arbejde for at det åbne land bevares

som et jordbrugspræget landskab der søges friholdt for

ny spredt bebyggelse til ikke-jordbrugsmæssige formål.

Markante landskabselementer vil blive søgt bevaret.

Amtet henstiller at bebyggelse, tekniske anlæg, råstofgrave,

affaldsanlæg og rekreative anlæg placeres og

udformes under størst mulig hensyntagen til oplevelsen

af det omgivende landskab - såvel hvad angår de visuelle

som de støjmæssige forhold.

Amtet vil arbejde for at sikre og forbedre offentlige adgangsmuligheder

til de landskabelige interesseområder.

Hidtidig planlægning

Retningslinierne og udpegningerne af de landskabelige

interesseområder er stort set videreført uændret fra Regionplan

1997. Der er foretaget enkelte justeringer

af retningslinierne.

66 Det åbne land - Natur

Retningslinier

Regionplan2001 67

3.1 Naturforvaltning

Naturforvaltning betegner amtets praktiske indsats for at

føre regionplanens mål og retningslinier vedr. natur og

friluftsliv samt naturbeskyttelseslovens bestemmelser ud

i livet. I en række udvalgte indsatsområder vil amtet gøre

en særlig indsats for naturen og friluftslivet gennem

planlægning, naturforvaltning og administration af visse

tilladelser og støtteordninger.

Retningslinier

3.1.44

Inden for følgende indsatsområder vil amtet prioritere

sin naturforvaltningsindsats særligt højt:

1. Roskilde Fjord-området

2. Lejre-Hvalsø-området

3. Ramsødalen-Karlstrup-området

4. Køge Ås og Å

5. Vallø-Tryggevælde Ådal-området

6. Gundsø-området

Ovenstående rækkefølge er ikke udtryk for en politisk

prioritering.

3.1.45

For hvert af de seks indsatsområder vil der inden for

planperioden blive udarbejdet en områdeplan der fastlægger

rammerne for amtets indsats inden for planlægning,

naturforvaltning og amtets administration af jordbrugsstøtteordninger

m.v.

3.1.46

Amtet vil prioritere nye fredningssager indenfor de udvalgte

områder højt.

3.1.47

Amtets områdeplanlægning og handlingsorienterede indsats

inden for indsatsområderne for naturforvaltning vil

foregå ud fra en helhedsbetragtning der inddrager natur -

og miljøbeskyttelsesinteresser, kulturhistoriske interesser

samt forholdene for friluftsliv og turisme.

3.1.48

Størstedelen af ressourcerne til naturforvaltning skal for

planperioden som helhed bruges inden for indsatsområderne.

Bemærkninger

Naturforvaltning omfatter naturovervågning, tilsyn med

fredede arealer, fortidsminder og beskyttede naturområder,

rejsning af nye fredningssager, naturpleje, herunder

pleje af geologiske og kulturhistoriske elementer,

naturgenopretning, etablering og vejvisning af stier og

publikumsfaciliteter, arealopkøb samt information og

formidling af oplevelses- og aktivitetsmuligheder.

Ved naturovervågning følges udviklingen i amtets naturområder

gennem regelmæssige optællinger af karakteristiske

bestande af planter og dyr. Hvis udviklingen går

i den forkerte retning, kan der iværksættes naturpleje

som eksempelvis oprensning af vandhuller eller etablering

af græsning.

Hvis tilsynet med de fredede områder viser at tilstanden

på arealerne ikke lever op til fredningsbestemmelserne,

kan naturpleje ligeledes bøde herpå. Det kan eksempelvis

dreje sig om beskæring eller genplantning af alléer

eller trærydning for at åbne tilgroede udsigter eller geologiske

formationer.

Ved naturgenopretning kan livsbetingelserne for udryddelsestruede

planter og dyr forbedres, og vigtige kulturhistoriske

landskabstræk kan genskabes. Det kan for

eksempel dreje sig om retablering af søer og vandløb

eller gravning af nye vandhuller.

Amterne administrerer en række jordbrugsstøtteordninger,

f.eks. MVJ-ordningen, (MiljøVenlig Jordbrugsdrift),

som har til formål at tilgodese naturog miljøinteresser.

Støtteordningerne tilstræber at skabe og opretholde

gode vilkår for planteog dyrelivet på vedvarende græsningsarealer

samt at mindske ud- og nedsivning af næringsstoffer

og bekæmpelsesmidler til vandløb og til

grundvand. Amtet har gennem sin udpegning af støtteberettigede

arealer og sin administration mulighed for

at målrette og koordinere indsatsen, således at naturog

miljøinteresserne tilgodeses maximalt.

Områdeplaner for de seks indsatsområder vil blive udarbejdet

inden for planperioden. Den rekreative stiplan

(se kap. 4.1) indgår som en del af grundlaget for områdeplanlægningen.

Ud over vandre- og cykelstier vurderes

muligheden for at indpasse andre stityper (ridestier, handicapvenlige

stier o.lign.) i forbindelse med områdeplanlægningen.

68 Det åbne land - Natur

Retningslinier

Isefjord

Bramsnæs

Roskilde Fjord

1

6

Gundsø

Roskilde

Hvalsø

2

Lejre

Greve

Ramsø

3

Solrød

Køge Bugt

Skovbo

4

Køge

Vallø

5

1:300.000

Indsatsområder for naturforvaltning

Indsatsområde for naturforvaltning

Regionplan2001 69

3.1 Naturforvaltning

Amtet har udarbejdet og vedtaget en områdeplan for Køge

Ås og Å, og en realisering af planen er iværksat. Områdeplanerne

for Roskilde Fjord-området og Ramsødalen-Karlstrup-området

er under udarbejdelse og forventes

færdigudarbejdet i 2000. Inden for indsatsområdet

Ramsødalen-Karlstrup er der rejst fredningsforslag

for en del af indsatsområdet. Der er ikke taget stilling

til rækkefølgen for de øvrige områdeplaner. Planlægning

og realisering af planerne vil blive gen-nemført i

samarbejde med kommuner, Det grønne Råd i amtet,

jordbrugs- og friluftsorganisationer, museer og foreninger

samt berørte lodsejere. Prioriteringen af områdeplanernes

praktiske gennemførelse vil afhænge af realiseringsmulighederne

samt af en afvejning mellem behovet

for indsatsen og de økonomiske ressourcer. Indtil områdeplanerne

foreligger, vil højt prioriterede enkeltprojekter

kunne iværksættes inden for indsatsområderne.

Vægtningen af indsatsen for de forskellige beskyttelsesog

benyttelsesinteresser inden for det enkelte indsatsområde

vil løbende blive prioriteret på baggrund af

regionplanens målsætninger samt behov og muligheder

i det konkrete indsatsområde. Også udenfor de udpegede

indsatsområder vil der kunne bruges ressourcer til

sikring og forbedring af vigtige biotoper for truede plante-

og dyrearter, særlige kulturhistoriske og oplevelsesmæssige

værdier, stier, publikumsfaciliteter, information

m.m.

Hidtidig planlægning

Retningslinierne for indsatsområderne for naturforvaltning

er videreført fra Regionplan 1997 med enkelte redaktionelle

ændringer.

Udpegningen af indsatsområderne er videreført fra Regionplan

1997 med en enkelt ændring, idet indsatsområde

6, Gundsø, er udvidet mod Værebro Å i overenstemmelse

med indsatsområde for turisme og friluftsliv.

70 Det åbne land - Natur

Retningslinier

Regionplan2001 71

Retningslinier

Mål og strategi

Kystområder

Kapitel 3.2 handler om amtets kystlandskaber langs Køge

Bugt, ved Roskilde Fjord og ved Isefjord. Hvordan

kan den fremtidige udvikling finde sted i disse områder?

Og hvilke hensyn skal der tages?

Det er amtsrådets mål,

• at kystlandskaberne skal beskyttes til gavn for kystmiljøet

og til glæde for amtets befolkning og turister.

Dette skal bl.a. gøres ved,

• at friholde de sidste åbne kyststrækninger for bebyggelse

og tekniske anlæg som ikke er afhængige af

kystnærhed,

• at sikre, at de anlæg og bebyggelser, som har behov

for kystnær placering, lokaliseres således at de påvirker

kystlandskabet mindst muligt,

• at fastholde sommerhusområderne til ferieformål, og

• at forbedre offentlighedens adgang til kysterne.

Regionplan2001 73

3.2 Kystområder

I kystområderne er udlagt en særlig planlægningszone.

Denne kystnærhedszone omfatter samtlige landzoneområder

og sommerhusområder indenfor en afstand af 3

km fra kysten.

Retningslinier

3.2.1

De ubebyggede kystlandskaber som er afgrænset på bilagskortet

i 1:100.000, skal friholdes for ny byudvikling

samt nye større tekniske anlæg og ferie-/ fritidsanlæg

m.m. Arealudlæg til sådanne formål kan herefter kun

indpasses efter fornyet regionplanlægning, og kun såfremt

der er en særlig planlægningsmæssig eller funktionel

begrundelse for en kystnær placering og såfremt

alternative, ikke kystnære lokaliseringsmuligheder har

været vurderet og fundet uegnede.

Fra bestemmelserne gælder følgende undtagelser når

offentlighedens adgang til kysten ikke derved forringes,

og placering og udformning af bebyggelser og anlæg

foretages under størst mulig hensyntagen til landskabsog

naturinteresserne:

-Feriecentre, campingpladser, teltpladser, vandrerhjem,

besøgscentre, golfbaner og lystbådehavne i

henhold til retningslinierne i Regionplan 2001.

-Tekniske anlæg i henhold til retningslinierne i Regionplan

2001.

3.2.2

Inden for de planlagte byområder i kystnærhedszonen

kan der foregå byudvikling i henhold til de regionplanmæssige

retningslinier og kommunernes rammer for

lokalplanlægningen.

3.2.3

Ved revision af kommuneplanerne skal kommunalbestyrelserne

gennemgå de allerede vedtagne, men ikke udnyttede

arealreservationer i kystnærhedszonen og ophæve

de reservationer der ikke er aktuelle.

3.2.4

Nye sommerhusområder må ikke udlægges i kystnærhedszonen,

og eksisterende sommerhusområder her skal

fastholdes til ferieformål i henhold til de regionplanmæssige

retningslinier. Der henvises dog til retningslinie

1.1.11 vedr. overførsel af 3 sommerhusområder til helårsbeboelse.

3.2.5

Der må kun i ganske særlige tilfælde opføres bebyggelse

og anlæg på land som forudsætter inddragelse af arealer

på søterritoriet eller særlig kystbeskyttelse. Undtaget

herfra er trafikhavne og andre overordnede trafik- og

forsyningsanlæg samt lystbådehavne i henhold til de regionplanmæssige

retningslinier. Kystsikring skal kunne

foretages efter en særlig planlægning med vidtgående

hensyntagen til kystmiljøet og adgangsmulighederne.

3.2.6

Offentlighedens adgang til kysten og langs med denne

skal sikres og udbygges, bl.a. ved etablering af sammenhængende

kyststier med forbindelse til interesseområder

for friluftsliv og turisme langs kysten og i baglandet.

Den rekreative anvendelse og færdsel skal dog reguleres

hvis den truer sårbart planteog dyreliv i værdifulde

naturområder.

3.2.7

Amtsrådet vil i kystnærhedszonen planlægge og administrere

i overensstemmelse med de nationale beskyttelsesinteressser

der ligger bag planlovens og naturbeskyttelseslovens

bestemmelser om beskyttelse af kystområderne.

Bemærkninger

Hensigten med retningslinierne er at begrænse bebyggelse

og anlæg i kystområderne til det helt nødvendige,

og at sikre at de anlæg som har behov for kystnær placering,

lokaliseres således at de påvirker kystlandskabet

mindst muligt. Derudover er det målet at fastholde

og forbedre kystområdernes naturog landskabsværdier

samt frilufts- og turistmæssige ressourcer.

Kommunerne får i regionplanen mulighed for mindre byudvidelser

m.m. i kystnærhedszonen, hvor det vurderes

at være planlægningsmæssigt og funktionelt velbegrundet.

Endvidere har amtet foreslået i alt 3 sommerhusområder

i Bramsnæs og Vallø Kommuner overført til byzone

i overensstemmelse med Miljø- og Energiministeriets

planer om at udarbejde et landsplandirektiv for

overførsel af visse sommerhusområder til helårsbeboelse.

Arealudlægene er nærmere gennemgået i den regionplanmæssige

redegørelse, samt under emnerne Byudvikling,

kap. 1.1. samt Turisme og friluftsliv, kap. 4.1.

Der er sket reduktion af det i regionplanen udpegede

råstofgraveområde ved Gundsømagle, jf. emnet Råstoffer,

kap. 3.4.

74 Det åbne land - Kystområder

Retningslinier

Isefjord

Roskilde Fjord

Gundsø

Bramsnæs

Roskilde

Hvalsø

Lejre

Greve

Ramsø

Solrød

Køge Bugt

Skovbo

Køge

Vallø

1:300.000

Kystområder

Ubebygget kystlandskab

Planlagt byområde i kystnærhedszone

Sommerhusområde i kystnærhedszone

Kystnær del af byzone

Sommerhusområde, der foreslås overført til helårsbebyggelse

Regionplan2001 75

3.2 Kystområder

Kommunernes planlægning og administration inden for

de kystnære dele af byzonerne skal sikre at kystnære bebyggelser

og anlæg udformes så de tilpasses kystlandskabet.

Det betyder at virkningen på tilgrænsende områder,

både miljømæssigt og visuelt, må vurderes.

Amtsrådet henstiller til kommunerne at undersøge mulighederne

for at den fremtidige byudvikling i kystområderne

sker ved fortætning af byerne.

Mulighederne for at udnytte sommerhusområdernes turistmæssige

ressourcer bedre bør ligeledes undersøges.

Nye ferie- og fritidsanlæg skal lokaliseres efter sammenhængende

turistpolitiske overvejelser, og kun i forbindelse

med eksisterende bysamfund eller større ferie- og

fritidsbebyggelser.

Amtsrådet vil arbejde for at strandkvaliteten forbedres

gennem sanering og samordning af kystsikringen, herunder

skabe bedre muligheder for udsyn. Således er amtsrådet

indstillet på at fjerne jordvolden ved Mosede Fort.

Med hensyn til badevandskvaliteten henvises til retningslinierne

3.3.18-3.3.21.

Hidtidig planlægning

Retningslinierne er bortset fra overførslen af tre sommerhusområder

til helårsbeboelse videreført uændrede

fra Regionplan 1997. Det vil være ønskeligt at der i

den videre regionplanlægning foretages en detaljeret

planlægning af de enkelte kyststrækningers fremtidige

udvikling, anvendelse og beskyttelse.

Landbrug, skovbrug og fiskeri har fortsat ret til at opføre

erhvervsmæssigt nødvendige bygninger inden for

kystnærhedszonen uden tilladelse efter planloven, forudsat

bygningerne opføres i tilknytning til ejendommens

hidtidige bebyggelsesareal. Placering uden tilknytning

til eksisterende bebyggelse kræver som hidtil tilladelse.

Landzonetilladelse til udstykning, bebyggelser eller ændring

i anvendelsen af ubebyggede arealer vil kun kunne

meddeles hvis det ansøgte har helt underordnet betydning

i forhold til de nationale planlægningsinteresser

i kystområderne.

Inddragelse af arealer på søterritoriet eller særlig kystbeskyttelse

forudsætter tilladelse fra Kystdirektoratet.

Amtsrådet vil i henhold til planlovens og naturbeskyttelseslovens

bestemmelser om beskyttelse af kystområderne

arbejde for følgende:

- Beskyttelse, pleje og om nødvendigt genopretning

af værdifulde kystlandskaber og kystnære naturområder.

- Offentlige opkøb af kystarealer.

- Sikring af offentlige adgangsmuligheder langs stranden,

gennem kystkilerne samt til gennemgående markog

skovveje og veje/-stier i sommerhusområderne

der giver adgang til kysten, naturområderne og de

udyrkede, ikke hegnede arealer i kystnærhedszonen.

76 Det åbne land - Kystområder

Retningslinier

Regionplan2001 77

Retningslinier

Mål og strategi

Vandområder

Kapitel 3.3 handler om vandmiljøet i vandløb, søer og

kystnære havområder. Hvordan skal miljøtilstanden være

i fremtiden? Hvilke krav stilles der til spildevandsrensningen?

Og hvordan kan forholdene iøvrigt forbedres?

Det er amtsrådets mål,

• at et naturligt planteog dyreliv skal sikres og genskabes

i de enkelte vandløb, søer og kystnære områder

i overensstemmelse med de målsætninger som

er fastlagt for det enkelte vandområde.

De fastlagte mål opnås bl.a. ved

• at forbedre rensningen af spildevand fra bysamfund,

enkeltejendomme og industrier,

• at retablere f.eks. tidligere udrettede vandløb og ved

andre indgreb som kan genskabe naturlige forhold i

vandløbene,

• at der sker en generel forøgelse af vandføringen, og

• at udlægge dyrkningsfrie bræmmer om vandløb og

søer.

Det skal endelig tilstræbes at der sker en generel reduktion

af udledningen af næringssalte til højtprioriterede

vandløb, søer og havområder.

Regionplan2001 79

3.3 Vandområder

Vandområderne omfatter vandløb, søer og kystvande. I

regionplanen fastlægges entydige mål for vandløbs, søers

og kystvandes kvalitet, anvendelse og beskyttelse.

I Roskilde Amt kan vandområderne naturligt opdeles i 3

afstrømningsområder og kystafsnit, Isefjorden, Roskilde

Fjord og Køge Bugt.

Retningslinier

3.3.1

Vandløb, søer og kystnære havområder skal sikres de i

tabel 1A, 1B, 1C, 2A, 3A og 3B angivne målsætninger.

3.3.2

Amtets vandområdeplanlægning og handlingsorienterede

indsats på baggrund af denne vil foregå udfra en helhedsbetragtning

der inddrager såvel naturog miljøbeskyttelsesinteresser

som forholdene for turisme og friluftsliv.

Bemærkninger

For målsætninger for de enkelte vandløb, søer og kystvande

henvises til tabellerne bagest i retningsliniedelen.

Roskilde Fjord, Kattinge Søerne, Svogerslev Sø, Bue Sø,

Gl. Havdrup Mose og Ramsø Mose samt flere vandløbsstrækninger

er udlagt som EF-fuglebeskyttelsesområde

og Roskilde Fjord, Køge Å og lagunen ved Ølsemagle

Revle er udlagt som EF-habitatområde.

Administrationen af de nævnte vandområder skal være

i overensstemmelse med Miljø- og Energiministeriets

bekendtgørelse om afgrænsning og administration af

internationale naturbeskyttelsesområder.

Opfyldelsen af de fastsatte målsætninger betyder at en

række forskellige krav til vandkvalitet og fysiske forhold

skal overholdes. Ikke alle disse krav er nærmere omtalt

i regionplanen, der henvises i stedet til vejledninger

fra Miljøstyrelsen.

Opfyldelsen af målsætningen for vandområderne forudsætter

at kravene opstillet i statens Vandmiljøplan I og

II fra henholdsvis 1987 og 1998, samt de nødvendige

tiltag vedr. spildevandsrensning i det åbne land gennemføres

som planlagt.

Hidtidig planlægning

Retningslinierne 3.3.1 og 3.3.2 er med en enkelt redaktionel

ændring videreført fra Regionplan 1997.

Målsætningerne og de tilhørende kontrolkrav er for enkelte

områder ajourført i forhold til Regionplan 1997.

Ajourføringen skyldes i de fleste tilfælde et øget kendskab

til de pågældende vandområders muligheder for

at opnå den oprindeligt planlagte målsætning. Ændringerne

fremgår under de enkelte typer af vandområder

- vandløb, søer og kystområder. Begrundelserne for

ændringerne er nærmere beskrevet i regionplanens redegørelsesdel.

Målsætningerne for de enkelte vandområder

fremgår af tabellerne bagest i regionplanen.

Vandløb

Vandløbene i Roskilde Amt er målsat efter målsætningssystemet

der er nærmere beskrevet i redegørelsen. Ved

opstilling af målsætningerne og de tilhørende kontrolkrav

er der for de enkelte vandløb taget udgangspunkt

i de naturgivne forhold, samt de menneskeskabte ændringer

der er påført de enkelte vandløb, og de praktiske

muligheder for at tilgodese et alsidigt og naturligt

planteog dyreliv.

Retningslinier

3.3.3

Faunaklassen, bedømt efter Dansk VandløbsFauna Indeks

(DVFI), må ikke være ringere end kravet angivet

i sektorplankort fra Roskilde Amt.

3.3.4

I vandløb med skærpet målsætning skal vedligeholdelsen

indskrænkes til et minimum, rørlagte strækninger bør

åbnes og der kan stilles krav til at forholdene skal være

således at forekomsten af bestemte planteog dyrearter

muliggøres. Tilledning af spildevand bør helt undgås.

3.3.5

I vandløb med skærpet eller generel målsætning skal

bund- og dybdeforhold tilgodese et varieret planteog

dyreliv, og der er stillet krav til medianminimumsvandføringen

jf. tabel 1A, 1B og 1C. Endvidere skal der sikres

mulighed for fri passage for fisk og smådyr.

3.3.6

Rørlagte strækninger i vandløb med generel målsætning

bør reetableres i et åbent forløb.

3.3.7

Udledning til vandløb med lempet målsætning må ikke

være til hinder for opfyldelse af en planlagt målsætning

oven for og neden for den pågældende strækning.

80 Det åbne land - Vandområder

Retningslinier

Isefjord

Roskilde Fjord

Gundsø

Bramsnæs

Roskilde

Hvalsø

Lejre

Greve

Ramsø

Solrød

Køge Bugt

Skovbo

Køge

Vallø

1:300.000

Vandområder

Kystvand, sø eller vandløb

med skærpet målsætning

Kystvand, sø eller vandløb

med generel målsætning

Spildevandsudledning med lempet målsætning

Vandløb med

lempet målsætning

Kystvand, sø eller vandløb

med lempet målsætning

Erhvervshavn

Regionplan2001 81

3.3 Vandområder

3.3.8

Hvor målsætningen endnu ikke er opfyldt, skal de nødvendige

forbedringstiltag jf. tabel 1A, 1B og 1C foretages

hurtigst muligt.

3.3.9

De vandkemiske og fysiske forhold i de tre skærpet målsatte

kilder må ikke forringes.

Bemærkninger

I Roskilde Amt er tre grundvandskilder målsat. Kilderne

er beliggende ved henholdsvis Gl. Lejre, Skovbækken

og vest for Gevninge Å (nord for Holbækmotorvejen). Alle

tre er skærpet målsat (A). Den skærpede målsætning

er begrundet i ønsket om at bevare forekomsten af den

sjældne fimreorm Crenobia alpina (Dana).

For vandløbene er kravene til vandkvalitet og fysiske

forhold i „Vejledning i recipientkvalitetsplanlægning,

del I“ fra Miljøstyrelsen 1983 gældende.

De enkelte vandløbs målsætning, krav til faunaklasse

og medianminimumsvandføring samt nødvendige forbedringstiltag

for de vandløb der endnu ikke opfylder

målsætningen, er vist på kortbilag samt i tabellerne 1A,

1B og 1C. Kravene til minimumsvandføringer er fastsat

som medianminimumsvandføringer. De fastsatte krav

forudsætter at vandløbene restaureres ved udlægning af

sten og gydegrus samt ved udplantning af skyggegivende

vegetation hvor det i tabellerne 1A, 1B og 1C er anført

som nødvendige tiltag. Restaureringer skal ske under

hensyntagen til øvrige naturbeskyttel-sesinteresser.

I henhold til lov om spildevandsrensning i det åbne

land er der foretaget en udpegning af de vandområder

hvor tilledningen af spildevand fra ejendomme i det

åbne land er medvirkende årsag til at målsætningen i

vandløb eller nedstrømsliggende vandområder ikke er

opfyldt. Udpegningen fremgår af kortbilag og er nærmere

beskrevet i forbindelse med retningslinierne for

spildevand.

I udpegningen er der foretaget en opdeling af oplandene

i to kategorier; oplande udpeget med en 1. prioritet

og oplande udpeget med en 2. prioritet (se endvidere

under emnet spildevand). Af hensyn til vurderingen af

i hvilke 2. prioritetsoplande der skal ske en forbedret

rensning af spildevandet fra ejendomme i det åbne land,

er det målet at alle tiltag til opfyldelse af målsætningerne

skal være gennemført inden udgangen af 2006.

I overensstemmelse med den statslige udmelding er der

for hver vandløbsstation der indgår i tilsynet med målsatte

vandløb, fastlagt en målsætningsklasse svarende

til den faunaklasse der som minimum skal være opnået

på stationen, for at målet anses for opfyldt. Samtidig er

Dansk VandløbsFauna Indeks indført som erstatning

for det tidligere anvendte Dansk Fauna Indeks. Målsætningsklassen

for de enkelte vandløbsstationer er fastlagt

ud fra målsætningen for de enkelte vandløb samt ud fra

en vurdering af hvilken faunaklasse der optimalt kunne

opnås, såfremt der ikke var nogen menneskelig påvirkning

af vandløbskvaliteten.

Hidtidig planlægning

Retningslinierne for vandløbene i Roskilde Amt er med

enkelte ændringer videreført fra Regionplan 1997.

Retningslinie 3.3.3 er revideret som følge af indførelsen

af et nyt indeks til bedømmelse af vandløbskvalitet. Retningslinie

3.3.4 er revideret for i endnu højere grad at

kunne beskytte de skærpet målsatte vandløb. Retningslinie

3.3.6 er revideret med henblik på at forbedre tilstanden

i de generelt målsatte vandløb. Retningslinie

3.3.8 er revideret som en konsekvens af gennemførelsen

af lov om spildevandsrensning i det åbne land. Retningslinie

3.3.9 er justeret som følge af at antallet af skærpet

målsatte kilder er udvidet fra to til tre.

Målsætningen for kilden vest for Gevninge Å er ny. Derudover

er den hidtidige lempede målsætning for Lejre Å

og del af Gevninge Å ændret til generel. mens målsætningstypen

for de generelt målsatte vandløb Krogbæk

samt dele af Langvad Å, Lavringe Å, Syv Bæk, Daruprenden

og Viby Å er ændret til B1 (gyde- og opvækstområde

for laksefisk). Ændringerne er sket efter en vurdering

af indsigelser til planforslaget.

For et mindre antal vandløbsstationer er der endvidere

foretaget en justering af den faunaklasse der som minimum

skal være opnået for at målsætningen anses for opfyldt

(målsætningsklasse).

Søer

Alle de større søer i Roskilde Amt er målsat i overensstemmelse

med målsætningssystemet. Ved opstilling af

målsætningerne for de enkelte søer er der taget udgangspunkt

i de naturgivne forhold, samt de menneskeskabte

ændringer der er påført de enkelte søer og de praktiske

muligheder for at sikre et alsidigt og naturligt plante-

og dyreliv.

82 Det åbne land - Vandområder

Retningslinier

3.3.10

I søer med skærpet målsætning må tilstanden ikke forringes

i forhold til den nuværende tilstand.

3.3.11

I søer med skærpet eller generel målsætning skal der

være en undervandsvegetation hvor dybdeudbredelsen

mindst svarer til gennemsnittet for sommersigtdybden

(1/5 - 30/9).

3.3.12

I søer med generel målsætning skal sigtdybden være

over 1 meter og fosforkoncentrationen mindre end 100-

150 mikrogram P/l, begge kontrolkrav målt som sommergennemsnit

(1/5 - 30/9). Der skal endvidere være en alsidig

og varieret fiskebestand, uden masseforekomst af

fredfisk og med et indslag af større rovfisk. Endvidere

må der ikke forekomme masseopblomstring af blågrønalger.

I udvalgte søer er der stillet individuelle kontrolkrav

til fosforindhold og sigtdybde.

Bemærkninger

Krav til målsætningerne er udarbejdet på baggrund af

Miljøstyrelsens vejledning fra 1983 om recipientkvalitetsplanlægning,

del I.

Som udgangspunkt er alle naturlige søer over 100 m 2

tildelt en generel målsætning (B). En oversigt over de

større målsatte søer er vist i tabel 2A, med angivelse af

specifikke kontrolkrav i de tilfælde hvor de er fastlagt.

Der er tilføjet krav til fosforkoncentrationen og sigtdybden

i Store Kattinge Sø, Lille Kattinge Sø, Svogerslev Sø,

Bue Sø, Kornerup Sø og Lange Sø. Samtidig er kontrolkravene

justeret for nogle af de øvrige søer.

I Roskilde Amt er undersøgt enkelte mindre søer der ikke

er tildelt specifikke kontrolkrav vedrørende sigtdybde

og fosforkoncentration. Den nuværende viden om disse

søer er begrænset til en vurdering af om den generelle

målsætning er opfyldt. En oversigt over søerne er vist

i tabel 2A.

Roskilde Amt vil fortsætte med at undersøge en række

af de mindre søer i amtet nærmere, og vil herunder prioritere

hvilke søer der har et særligt behov for styring

og afvejning af interesser.

Hidtidig planlægning

Retningslinierne for søerne i Roskilde Amt er videreført

fra Regionplan 1997 med en enkelt ændring.

Retningslinie 3.3.12 er revideret, idet der er tilføjet krav

om at masseopblomstring af blågrønalger ikke må forekomme.

Målsætningen for St. Kattinge Sø er ændret fra lempet

målsætning (C1) til generel målsætning (B) med specifikke

kontrolkrav til fosforkoncentration og sigtdybde.

For at St. Kattinge Sø skal kunne opfylde generel målsætning,

forudsættes en reduktion i fosforbelastningen

fra såvel renseanlæg som enkeltejendomme i oplandet

til Kattingesøerne (se endvidete afsnittet om spildevand).

En reduktion i fosforbelastningen fra oplandet vil samtidig

betyde en forbedring af tilstanden i de øvrige Kattingesøer.

Den forventede forbedring afspejles i, at der nu er stillet

specifikke krav til fosforkoncentration og sigtdybde

for de øvrige Kattingesøer.

Kystområder

Alle kystområder i Roskilde Amt er målsat i overensstemmelse

med målsætningssystemet. Ved opstilling af

målsætningerne for de enkelte kystområder er der taget

udgangspunkt i de naturgivne forhold, samt de menneskeskabte

ændringer der er påført de enkelte kystområder,

og de praktiske muligheder for at sikre et alsidigt

planteog dyreliv. Målsætningerne for amtets kystområder

er vist i tabel 3A.

Retningslinier

3.3.13

I Roskilde Fjord stilles i generelt og skærpede målsatte

områder krav om stabile og sammenhængende bestande

af ålegræs ned til en dybde på 3,5 meter, en artsrig bundfauna

og livskraftige bestande af blåmuslinger med en

stabil biomasse og tilstedeværelse af flere årsklasser, jf.

tabel 3B.

3.3.14

I Isefjorden stilles i generelt og skærpede målsatte områder

krav om stabile og sammenhængende bestande af ålegræs

ned til en dybde på 5 meter, en artsrig bundfauna og

livskraftige bestande af blåmuslinger med en stabil biomasse

og tilstedeværelse af flere årsklasser, jf tabel 3B.

Regionplan2001 83

3.3 Vandområder

3.3.15

I Køge Bugt stilles i generelt og skærpet målsatte områder

krav om sammenhængende ålegræsbestande på

naturlige voksesteder ned til en dybde på 5 m uden dominans

af fedtmøg. Der skal være en varieret bundfauna

med indslag af krebsdyr, jf tabel 3B.

3.3.16

Der udlægges et nærfelt omkring udløbet fra Bjergmarkens

Renseanlæg. Badevandskravene skal være overholdt

uden for nærfeltet. Feltet afgrænses af en 100 m

bred zone langs kysten.

3.3.16b

Der fastsættes vandkvalitetskrav for molybdæn, selen og

vanadium på henholdsvis 10, 1 og 1 mikrogram/l for

Køge Bugt.

3.3.17

Der udlægges et nærfelt omkring spildevandsudløbene

fra Sun Chemical A/S, FeF Chemicals A/S, Køge-egnens

Renseanlæg og CP Kelco ApS.

Nærfeltets afgrænsning defineres som dér hvor spildevandet

er fortyndet 100 gange. Der udlægges et nærfelt

omkring spildevandsudløbet fra Energi 2. Nærfeltets afgrænsning

defineres som der, hvor spildevandet er fortyndet.

410 gange. Vandkvalitetskravene for vanadium,

molybdæn, arsen, chrom og selen skal overholdes ved

nærfeltsgrænsen.

Der må ikke inden for nærfeltet forekomme nogen akut

giftvirkning efter initialfortynding, og der må ikke udenfor

nærfeltsgrænsen forekomme nogen kronisk giftvirkning.

For øvrige stoffer skal vandkvalitetskravene overholdes

efter initialfortynding, jf. Miljøstyrelsens bekendtgørelse

nr. 921/1996.

Forudsætningerne for at målsætningerne for Roskilde

Fjord, Isefjord og Køge Bugt kan overholdes forventes

at være til stede inden for planperioden på 12 år.

Hidtidig planlægning

Retningslinierne for kystområderne i Roskilde Amt er

ændret i forhold til Regionplan 1997, og enkelte nye

retningslinier er tilføjet.

Der udlægges veldefinerede spildevandsnærområder

for Roskilde Kommunes spildevandsudledning til Roskilde

Fjord samt Sun Chemical A/S, FeF Chemical A/S,

Køge Egnens Renseanlæg, CP Kelco ApS samt Energi

2’s udledning til Køge Bugt. Retningslinierne 3.3.16 og

3.3.17 er en præcisering af de eksisterende nærfelter.

Spildevandsnærområderne for øvrige direkte udledninger

fra Roskilde Amt fjernes.

De øvrige retningslinier er omformuleret, så det i højere

grad end hidtil er muligt at dokumentere om målsætningerne

er opfyldt.

Kravet til dybdeudbredelse af ålegræs i Roskilde Fjord

som angivet i Regionplan 1997, skønnes ikke realistisk

i den kommende planperiode. Derfor er kravet om dybdeudbredelse

på mere end 4 meter reduceret til 3,5 meter.

Nye modelbeskrivelser for ålegræs i Isefjorden viser en

teoretisk dybdeudbredelse på 7 meter. Det skønnes ikke

realistisk at nå dette mål i den kommende planperiode.

Målet sættes til 5 meter hvilket stadig er en forbedring

i forhold til nuværende dybdeudbredelse på 3,5 meter.

Som følge af den forbedrede miljøtilstand og nye modelbeskrivelser

for Køge Bugt er retningslinierne for klorofyl

og ålegræssets udbredelse skærpet.

Bemærkninger

I de kystnære vandområder er kravene i recipientkvalitetsplanlægning,

del II. Kystvande, Miljøstyrelsens

vejledning fra 1983, gældende.

Kravene til overvågning af skaldyrsvande og målsætningerne

er ikke nødvendigvis i overensstemmelse med

forskrifterne i vejledningen, da nye metoder siden har

vundet indpas i overvågningsprogrammerne for de kystnære

områder.

84 Det åbne land - Vandområder

Retningslinier

Regionplan2001 85

3.3 Badevand, klapning, dambrug og havbrug

Badeområder omfatter vandområder som er særligt udlagt

som badeområder og vandområder som i almindelighed

anvendes til badning eller andre rekreative aktiviteter

hvor en direkte kontakt med vandet er tilsigtet eller

uundgåelig.

I regionplanen udlægges særlige badeområder ligesom

badeområdernes kvalitet, anvendelse og beskyttelse

fastsættes.

Retningslinier

3.3.18

Kommunerne og amtet skal ved administration af bl.a.

spildevandsforhold sikre at kvaliteten af badevandet opretholdes

eller forbedres i overensstemmelse med de

fastlagte krav i områder der er udlagt til badevand.

3.3.19

I særligt udlagte badeområder stilles krav om adgangsforhold,

parkering og toiletter i tilknytning til badeområderne.

3.3.20

I vandområder med skærpet badevandsmålsætning kan

amtsrådet fastsætte skærpede krav til badevandskvaliteten.

3.3.21

Der må ikke forekomme sammenskyllede lag af potentielt

giftige alger ved badeområder.

Bemærkninger

Det er målet, at amtet i fremtiden kan byde på gode badestrande

med en konstant god vandkvalitet til glæde for

turisme og friluftsliv. Særligt udlagte badeområder har

skærpet målsætning (A/A 2

). De øvrige vandområder, som

i almindelighed anvendes til badning eller andre rekreative

aktiviteter, har generel målsætning (B). Ved generelt

målsatte og skærpet målsatte badeområder skal kvalitetskravene

i kap. 2 i Miljøministeriets bekendtgørelser om

badevand og badestrande som minimum overholdes.

Hidtidig planlægning

Retningslinierne er uændrende i forhold til Regionplan

1997.

Klapning

Ved klapning forstås dumpning af havbundsmateriale,

f.eks. fra oprensning eller uddybning af havne og sejlløb.

Retningslinier

3.3.22

Klapning i fjorde og områder med skærpet målsætning

vil som hovedregel ikke blive tilladt.

3.3.23

Klapning af små mængder med store tidsintervaller kan

tillades uden udlægning af klapområder med lempet målsætning

hvis en blivende påvirkning ikke vil finde sted.

3.3.24

Uforurenet klapmateriale skal i størst mulig omfang

nyttiggøres, f.eks. som råstof, kystfodring eller til opfyldning

af sugehuller.

3.3.25

Klapning af forurenet materiale vil som hovedregel ikke

blive tilladt, dog kan en såkaldt kontrolleret klapning

tillades hvis en samlet økologisk vurdering taler herfor.

3.3.26

Et klapområde med lempet målsætning er etableret på

positionerne (ED 50) 55° 32,32' N, 12° 21,22' E og

55° 32,23' N og 12° 21,16' E i Køge Bugt til uforurenet

materiale fra Hundige og Mosede Havne.

Bemærkninger

Det skal ved fremtidige klapninger tilstræbes at mindske

de økologiske og fiskerimæssige gener mest muligt.

Det skal endvidere tilstræbes at afstanden mellem opgravningsområdet

og klappladsen bliver så kort som

mulig.

Hidtidig planlægning

Retningslinierne er videreført fra Regionplan 1997.

Dambrug og havbrug

Udledninger fra intensive fiske- og skaldyrsproduktioner

har ofte en væsentlig indflydelse på den samlede belastning

af vandløb, søer og kystområder.

Ved forekomst af sammenskyllede lag af potentielt giftige

alger forudsættes stranden rengjort af kommunen og/

eller, kommunen advarer/udsteder forbud mod badning.

86 Det åbne land - Vandområder

Retningslinier

Isefjord

Roskilde Fjord

Gundsø

Bramsnæs

Roskilde

Hvalsø

Lejre

Greve

Ramsø

Solrød

Køge Bugt

Skovbo

Køge

Vallø

1:300.000

Badevand 2001

Særligt udlagt badeområde

Klapområde

Regionplan2001 87

3.3 Badevand, klapning, dambrug og havbrug

Retningslinier

3.3.27

Ferskvandsdambrug der kræver brug af overfladevand,

kan ikke etableres i Roskilde Amt.

3.3.28

Saltvandsbaseret skaldyrsopdræt kan etableres i Isefjord

og i Roskilde Fjord, dog kun i områder med god vandudskiftning

hvor det kan dokumenteres at der ikke sker

ophobning af slam under bruget. Der tillades ikke fiskeopdræt

i fjordene og ingen skaldyrsopdræt i områder

med skærpet målsætning. Tilladelse til saltvandsbaseret

skaldyrsopdræt skal afvejes i forhold til beskyttelsesinteresserne

for den naturlige forekomst af planter og

dyr (jf. retningslinie 3.1.6).

Miljøstyrelsen har med skrivelse af 27. februar 1996

henstillet til amterne om ikke at meddele tilladelser til

etablering af nye havdambrug eller udvidelse af eksisterende.

Henstillingen er begrundet i at målsætningsrammen

for kvælstof på i alt 560 t pr år og fosfor på i alt 54 t

pr år stort set er opbrugt. Der vil således ikke kunne

etableres havdambrug i Roskilde Amt så længe Miljøstyrelsens

henstilling af 27. februar 1996 er gældende.

Hidtidig planlægning

Retningslinierne er uændrede i forhold til Regionplan

1997.

3.3.29

I Køge Bugt kan havbrug tillades, dog ikke i områder

med skærpet målsætning. Placering af havbrug skal ske

mindst 5 km fra land. Havbrug kan kun etableres i områder

hvor vandudskiftningen er tilstrækkelig hyppig

til at det kan dokumenteres at der ikke sker ophobning

af slam under bruget.

Bemærkninger

Retningslinierne for dambrug og havbrug skal sikre at

der ikke sker en øget slamdannelse eller belastning der

modvirker øvrige tiltag for en nedsættelse af næringssalttilførslen

til vandområderne.

Dambrug er en virksomhed på land med en række jordeller

betonbassiner hvori der opdrættes fisk. Dambrug

kan give anledning til forurening ved udledning af f.eks.

foderrester og ophvirvlet slam fra dammene. I havet kan

indrettes afspærringer, oftest med net eller trådkurve,

hvori der ligeledes kunstigt opdrættes fisk. Disse kaldes

havbrug.

Begrundelsen for forbehold over for ferskvandsdambrug

er at den intensive vandindvinding i forvejen har reduceret

vandføringen i amtets vandløb i betydeligt omfang.

Undtaget fra den generelle regel om dambrug i ferskvand

er åledambrug baseret på recirkuleret vand og

mindre ørredklækkerier.

88 Det åbne land - Vandområder

Retningslinier

Regionplan2001 89

3.3 Spildevand

Spildevand er alt vand der afledes fra beboelse, erhvervsvirksomheder

og bebyggelse i øvrigt samt befæstede arealer.

Rammerne for de spildevandstekniske foranstaltninger

er fastlagt med udgangspunkt i opretholdelse eller opnåelse

af kvaliteten i vandområderne i overensstemmelse

med de opstillede målsætninger samt hensynet til beskyttelse

af grundvandet.

De følgende retningslinier danner udgangspunkt for amtets

stillingtagen til de kommunale spildevandsplaner.

Retningslinier

3.3.30

Spildevand fra større og mindre bysamfund, fra industrier

og enkeltejendomme, samt regnafledning fra større

befæstede arealer skal renses inden afledning til vandområder

eller grundvand.

3.3.31

Strukturen for behandlingen af spildevand fastlægges af

kommunerne i samarbejde med amtet. Planlægningen

skal sikre at de angivne målsætninger for vandområderne

overholdes/opfyldes og at grundvandet beskyttes. Gennemførelse

af tiltag skal ske i overensstemmelse med

fastsatte/aftalte tidsfrister, dog bør de fornødne krav til

spildevandsrensning for opnåelse af vandområdernes

målsætninger gennemføres hurtigst muligt. På modstående

kort er vist den planlagte spildevandsbehandling for

anlæg > 30 PE indenfor planperioden.

3.3.32

I lokal- og kommuneplanlægningen må der ikke udlægges

arealer til forureningsfølsom anvendelse indenfor

100 m fra renseanlæg, og nye anlæg må ikke opføres

nærmere end 100 m fra boliger og anden forureningsfølsom

arealanvendelse. Eksisterende anlæg der ligger

nærmere end 100 m fra boliger og anden forureningsfølsom

arealanvendelse, må ikke udvides kapacitetsmæssigt

eller renseteknisk uden det kan sandsynliggøres at

der ikke er væsentlige miljømæssige problemer forbundet

hermed.

Bemærkninger

Det er af afgørende betydning at kommunerne gennem

udformningen af deres planlægning, herunder spildevandsplanlægningen,

sikrer at målsætningen for vandområderne

kan opfyldes - og at dette sker i et tæt samarbejde

med amtet. Målet er løbende at forbedre eller

opretholde miljøtilstanden i amtets vandområder.

Eventuel intensivering af forureningsfølsom arealanvendelse

i umiddelbar nærhed af renseanlæg er også omfattet

af retningslinie 3.3.32.

Hidtidig planlægning

Retningslinierne er videreført uændrede fra Regionplan

1997.

Spildevandsudledninger

Krav til udledning af spildevand fastsættes ud fra hensynet

til vandområdernes målsætning samt til beskyttelse

af grundvandet.

Retningslinier

3.3.33

For alle nye (eller ændrede) spildevandsudledninger for

såvel spredt bebyggelse som større udledninger skal det

sikres at spildevandet som minimum renses til et niveau

svarende til biologisk rensning evt. med nitrifikation og/

eller fosforfjernelse, eller at spildevandet afskæres, opsamles

eller nedsives hvis muligt (jf. retningslinie 3.3.35

- 3.3.38).

3.3.34

Dræn- og indsivningsmængderne i kloaksystemerne skal

begrænses mest muligt - som minimum til et niveau svarende

til max. 50% af spildevandsmængden ved indløb

til renseanlæg.

3.3.35

Spildevandet fra ejendomme i udpegede forureningsfølsomme

vandområder med en 1. prioritet skal som minimum

renses til et niveau svarende til den renseklasse der

er angivet på kortbilaget inden udledning.

3.3.36

Spildevandet fra ejendomme i udpegede forureningsfølsomme

vandområder med en 2. prioritet skal som minimum

renses til et niveau svarende til den renseklasse

der er angivet på kortbilaget inden udledning, såfremt

målsætningen ikke opnås ved gennemførelse af bl.a.

de i tabel 1A-C angivne forbedringstiltag.

3.3.37

Spildevandsudledning til søer og stillestående vandområder

skal i videst muligt omfang undgås. Spildevand

90 Det åbne land - Vandområder

Retningslinier

Isefjord

Roskilde Fjord

Gundsø

Bramsnæs

Roskilde

Hvalsø

Lejre

Greve

Ramsø

Solrød

Køge Bugt

Skovbo

Køge

Vallø

1:300.000

Spildevandsrensning 2005

Biologisk rensning

Videregående rensning

Nedsivning

Industri med videregående rensning

Regionplan2001 91

3.3 Spildevand

fra renseanlæg i Kattingesøernes opland skal renses for

fosfor før udledning (jf. tabel 4C).

3.3.38

Inden for særligt sårbare grundvandsområder og i kildepladszoner

omkring vandværksboringer må der ikke gives

tilladelse til nedsivning af spildevand, med mindre

det ved nærmere forudgående undersøgelser er klarlagt

at nedsivningen kan ske uden risiko for forurening af

grundvandet. Der henvises endvidere til retningslinie

3.5.14-15.

3.3.39

I opblandingszonen umiddelbart omkring udledninger

fra renseanlæg kan undtagelsesvis accepteres en vis spildevandspåvirkning

.

3.3.40

Udledning af miljøfremmede stoffer og tungmetaller skal

begrænses mest muligt - og i videst muligt omfang helt

undgås.

3.3.41

Med udgangspunkt i gældende lovgivnings faste krav til

rensning af spildevand - og under hensyn til opfyldelse af

målsætningen for de berørte vandområder og hensynet

til beskyttelse af grundvandet, vil endelig kravfastsættelse

ske via ud- og afledningstilladelser (jf. tabel 4C).

Bemærkninger

Med udbygningen af de større renseanlæg er den forholdsmæssige

andel af belastningsbidraget fra bl.a.

ukloakerede ejendomme i det åbne land steget. For at

begrænse forureningen og dermed opfylde målsætningen

for især visse vandløbsstrækninger og søer er det

i en række tilfælde nødvendigt at også spildevand herfra

renses bedre inden udledning. Behovet for forbedret

rensning på de mindre spildevandsudløb til vandløbene

skal desuden ses i sammenhæng med den ringe

vandføring i mange af amtets vandløb.

I henhold til gældende lovgivning skal amtet udpege de

områder hvor forbedret spildevandsrensning på ejendomme

i det åbne land er nødvendig af hensyn til opfyldelsen

af vandområdernes målsætninger. Udpegningen

skal samtidig indeholde en angivelse af det højeste

tilladelige forureningsniveau for den samlede tilledning

til den enkelte recipient. Det betyder at det for

det enkelte vandområdes opland skal angives hvilket

renseniveau spildevandsudledningerne fra ejendomme

i det åbne land skal opnå inden udledning. Udpegningen

er foretaget på baggrund af amtets viden om vandmiljøtilstanden

og forureningsbelastningen af de enkelte

vandområder samt forslag fra kommunerne.

Der er i forbindelse med udpegningen af de forureningsfølsomme

vandområder foretaget en prioritering således

at der for en del af områdernes vedkommende skal gennemføres

andre tiltag af enten vandløbsforbedrende eller

forureningsbegrænsende karakter inden der tages

endelig stilling til en eventuel forbedret spildevandsrensning

på ejendommene i det åbne land. Kan målsætningen

bringes til opfyldelse alene ved disse tiltag, bortfalder

kravet om en forbedret spildevandsrensning.

En forudsætning for at St. Kattinge Sø skal kunne opfylde

den ændrede målsætning (jf. retningslinie 3.3.12) er

at der sker en væsentlig reduktion af fosfortilførslen fra

spildevandsudledningerne i oplandet. For at opnå en

tilstrækkelig reduktion af fosforbidraget skal der, udover

forbedret rensning af spildevandet fra ejendomme

i det åbne land, gennemføres forbedret fosforrensning

på renseanlæg >30 PE i oplandet til søen.

Det forventes at tiltag til rensning for fosfor på renseanlæg

i Kattingesøernes opland er udført inden udgangen

af 2004 og at tiltagene til forbedret rensning af spildevandet

på ejendomme i det åbne land indenfor 1. prioritets

oplande gennemføres i perioden 2001-2006 - hvor

også de vandløbsforbedrende tiltag forventes gennemført.

I perioden op til regionplanrevisionen 2009 vurderes effekterne

af forbedringstiltagene samt nødvendigheden af

eventuel forbedret spildevandsrensning på ejendomme

indenfor 2. prioritets oplande. Iværksættelse af eventuel

rensning i 2. prioritets oplande forventes i givet fald

at ske inden for planperioden (2012).

Af hensyn til den planlagte reduktion af belastningen fra

renseanlæggene til vandområderne generelt, er det af

afgørende betydning at kommunerne i de nærmeste år

fremover gennemgår og renoverer deres afløbssystemer

således at mængderne af uvedkommende vand som minimum

reduceres til det fastsatte niveau. Herved opnås

samtidig en mere effektiv og sikker drift af anlæggene.

Renovering af afløbssystemerne m.v. skal også ske af

hensyn til beskyttelsen af grundvandet, især i de særlige

drikkevandsområder, i kildepladszoner og i særlige

sårbare områder (jf. retningslinier for vandindvinding).

Det er også i disse områder der vil være ekstra opmærksomhed

omkring afledning til nedsivning.

92 Det åbne land - Vandområder

Retningslinier

Der må i årene fremover forventes øget fokusering på

ud- og afledninger af miljøfremmedefremmede stoffer,

efterhånden som kendskabet til disse stoffer og deres

indvirkninger på vandmiljøet udbygges. Som udgangspunkt

bør udledning af disse stoffer undgås. Gældende

faste minimumskrav til rensning af spildevand er givet

i Miljø- og Energiministeriets bekendtgørelse om spildevandstilladelser

(nr. 501/1999) og i bekendtgørelse nr.

921/1996 (kvalitetskrav for vandområder og krav til

udledning af visse farlige stoffer).

Hidtidig planlægning

Som konsekvens af lov om ændring af miljøbeskyttelsesloven

vedrørende spildevandsrensning i det åbne land

er der foretaget udpegning af forureningsfølsomme

vandområder hvor der skal ske forbedret rensning af

spildevandet til et givet niveau for ejendomme i det åbne

land af hensyn til opfyldelse af målsætningerne for

vandområderne.

For opfyldelse af den ændrede målsætning for St. Kattinge

Sø har amtet på baggrund af nærmere analyser

vurderet at der skal gennemføres forbedret fosforrensning

på renseanlæggene i oplandet til søerne.

Øvrige retningslinier for spildevandsudledninger er videreført

fra Regionplan 1997, dog med en præcisering

af at udledning af miljøfremmede stoffer i videst muligt

omfang bør undgås. Der er siden sidste planrevision

kommet en ny bekendtgørelse for spildevandstilladelser

m.v. efter miljøbeskyttelsesloven.

Regnbetingede udløb

I forbindelse med regn vil vandmængderne fra fælleskloakerede

områder ofte overstige renseanlæggenes kapacitet.

I disse tilfælde kan der forekomme aflastninger

af urenset, opspædet spildevand til vandområderne. Tilsvarende

kan der fra separatkloakerede områder under

regn ske en overbelastning af vandløbene både hydraulisk

og stofmæssigt. Desuden betyder den bortledning

af overfladevand der ofte sker over lange afstande til

kysten eller vandløb, at grundvandsdannelsen mindskes

i mange oplande. Kravene til regnbetingede udløb fastsættes

udfra hensynet til vandområdets målsætning samt

til beskyttelse af grundvandet.

Retningslinier

3.3.42

Udledningen må ikke give anledning til ekstra erosion

og deraf følgende slam- og sandaflejringer eller til flydestoffer

og olie i synligt omfang. Specielt i områder med

rekreative interesser kan stilles krav til effektiv fjernelse/tilbageholdelse

af ristestoffer o.l. af hensyn til hygiejniske

og æstetiske forhold.

3.3.43

Udledningen må ikke være så stor at det vil kræve regulering

af vandløbet for at opnå tilstrækkelig hydraulisk

kapacitet.

3.3.44

Udledningen må ikke give anledning til at de af målsætningen

afledte krav til iltkoncentration i vandløb ikke

kan overholdes, jf. “Vejledning i recipientkvalitetsplanlægning

Del I, nr. 1/1983", Miljøstyrelsen.

3.3.45

Alle væsentlige udløb (specielt i forbindelse med afvanding

af oplande med motortrafik) skal som udgangspunkt

forsynes med sandfang og olieudskiller.

3.3.46

Kloakering skal i videst muligt omfang udføres som separatsystemer

- og regnvand afledes lokalt.

3.3.47

Regnvand fra befæstede arealer og tagflader - uden specielt

forurenede stoffer - skal i videst muligt omfang

nedsives lokalt.

3.3.48

Alle nye separate regnudløb dimensioneres med udgangspunkt

i tabel 4A. Det maksimale afløb fra bassiner og laguner

fastsættes på baggrund af vandløbets regulativmæssige

vandføringsevne. I tilfælde af udløb til områder

med badevand kan kravene skærpes. Der kan på eksisterende

- fortrinsvis større - udløb blive behov for at etablere

bassiner efter principper svarende til tabel 4A.

3.3.49

Spildevandsbelastningen af vandområder fra regnbetingede

udløb skal løbende søges nedbragt. Bl.a. skal antallet

af aflastninger fra overløbsbygværker i videst muligt

omfang begrænses, f.eks. ved etablering af bassiner.

Kravene til aflastningshyppigheder/bassiner er vist i tabel

4B, og omfatter alle eksisterende og nye overløbsbygværker.

Bemærkninger

Ved dimensionering af regnbetingede udløb - og meddelelse

af tilladelse til disse - tages udgangspunkt i de kon-

Regionplan2001 93

3.3 Spildevand

krete forhold i vandområdet hvortil der udledes, efter

vejledende retningslinier givet i bilagets tabel 4A og 4B.

De senere års teknologiske udvikling på det spildevandstekniske

område har givet simplere og langt mere effektive

metoder for tilbageholdelse af riste- og flydestoffer

og bundfældeligt materiale i tilknytning til bl.a. bassinog

afløbskonstruktioner. For de regnbetingede udløbs

vedkommende bør denne tilgængelige teknologi indgå

ved valg af rensemetoder.

De generelle vandressourceproblemer i amtet nødvendiggør

en øget indsats for at så stor en del af regnafstrømningen

som muligt afledes lokalt. Enten ved lokal

nedsivning hvis muligt og under hensyntagen til beskyttelse

af grundvandet - eller alternativt ved udløb til nærliggende

vandløb. Dette betyder også at der i fælleskloakerede

områder hvor det teknisk og økonomisk er muligt,

bør foretages separering af spildevandet med lokal

afledning af regnafstrømningen.

Retningslinier

3.3.50

Spildevand fra industrier med direkte udledning til vandområder

skal renses efter princippet om bedste tilgængelige

teknologi.

Bemærkninger

Direkte udledning fra industrien reguleres efter miljøbeskyttelseslovens

kap. 5 om forurenende virksomhed,

hvis grundlæggende intention er anvendelse af bedst

tilgængelig teknologi i virksomheder. Udledningen af

en række specifikke stoffer er dog som følge af EU-direktiver

underlagt særlige krav.

Hidtidig planlægning

Der er ingen ændringer i forhold til den hidtidige planlægning.

Hidtidig planlægning

I tabel 4A vedr. separate regnudløb er der foretaget en

justering af det generelle dimensioneringsniveau for aflastningshyppigheder

fra bassiner og laguner i overensstemmelse

med den reelle og gældende praksis på området.

Retningslinierne for regnbetingede udløb er ellers

uændrede i forhold til Regionplan 1997.

Flere af de regnbetingede udløb har i dag ingen gældende

udledningstilladelse, eller de er ikke revideret i overensstemmelse

med den udbygning der er foregået i de

enkelte oplande. Amtet vil derfor videreføre revisionsarbejdet

omkring disse udløb, hvor der kommune for

kommune foretages en samlet behandling af alle de regnbetingede

udledninger der ikke har fået meddelt udledningstilladelse

inden for de seneste år.

Industriudledninger

Direkte udledninger fra industrier skal - som andre spildevandsudledninger

- foregå med udgangspunkt i de

opstillede målsætninger for vandområderne, og så vidt

muligt efter samme retningslinier. Industrispildevands

forskelligartethed indebærer imidlertid at der ikke på

samme måde som for andre spildevandstyper kan fastsættes

generelle krav til rensning og udledning. Af samme

årsag fastsættes endelige udlederkrav for industrielle

renseanlæg ofte først efter at anlæggene er indkørt.

Der forventes i planperioden fastsat endelige krav til

udledningerne fra de store industrier i Køgeområdet.

94 Det åbne land - Vandområder

Retningslinier

Regionplan2001 95

96 Det åbne land - Jordbrug og råstoffer

Retningslinier

Mål og strategi

Jordbrug og råstoffer

Kapitel 3.4 handler om amtets naturressourcer i form af

landbrugsjord, skove og grusforekomster. Hvordan skal

disse ressourcer anvendes i fremtiden? Og hvad skal der

gøres for at forhindre en uønsket arealanvendelse?

Det er amtsrådets mål,

• at jordbrugs- og råstofressourcerne i det åbne land

skal anvendes bedst muligt ud fra en helhedsvurdering,

og

• at naturog miljøinteresser så vidt muligt skal tilgodeses

ved anvendelsen af disse ressourcer.

For landbrugsjorderne betyder dette at Roskilde Amt vil

arbejde for at der ikke sker unødig anvendelse af god

landbrugsjord til andre formål. Amtet vil desuden arbejde

for at en ekstensiv drift af de dårligste landbrugsjorder

(marginaljorder) søges fastholdt gennem naturpleje

og støtteordninger.

Roskilde Amt har ved at udpege skovrejsningsområder

forbedret mulighederne for at skovarealet kan udvides.

Der ligger flere strategier bag udpegningen af skovrejsningsområder

og områder hvor skovrejsning er uønsket.

Udpegningerne skal bl.a. sikre fremtidens grundvandsinteresser

og de kulturhistoriske interesser og desuden

skal de forbedre forholdene for naturen. Derudover er

det hensigten at forbedre de rekreative muligheder i amtet,

specielt i Køge Bugts bagland.

Ved de udpegede råstofindvindingsområder er der taget

hensyn til at amtets råstoffer udnyttes på den erhvervsmæssigt

bedste måde samtidig med at der tages størst

muligt hensyn til naturinteresserne. Dette sker bl.a. ved

at friholde områder med gode råstofforekomster for aktiviteter

som kan forhindre en fremtidig råstofudnyttelse

og ved at fastlægge krav til efterbehandlingen.

Ved ekstensiv drift forstås landbrugsdrift uden for omdrift,

f.eks. høslet eller vedvarende græsning.

Roskilde Amt har udpeget særligt værdifulde landbrugsområder.

Udpegningen af områderne er sket for at sikre

at landbrugets interesser også i fremtiden kan varetages

bedst muligt samtidig med at der tages størst muligt

hensyn til naturog miljøinteresserne.

Regionplan2001 97

3.4 Landbrug

Amtets landbrugsarealer udgøres af de eksisterende landbrugsarealer

i det åbne land. Landbrugsarealerne omfatter

de særligt værdifulde landbrugsområder, marginaljorder,

potentielle lavbundsområder og andre landbrugsområder.

Landbrugsarealerne omfatter således

ikke skove og arealer der er udnyttet til byog sommerhusområder

samt tekniske, infrastrukturelle og rekreative

anlæg.

Retningslinier

3.4.1

Særligt værdifulde landbrugsområder uden væsentlige

andre regionale arealinteresser skal i videst muligt omfang

forbeholdes landbrugsmæssig anvendelse.

3.4.2

Ved planmæssig inddragelse af landbrugsarealer til byformål,

tekniske og rekreative anlæg mv. skal der i videst

muligt omfang tages hensyn til landbrugsmæssige

forhold, såsom de berørte ejendommes arrondering, investeringsniveau

og størrelse samt mulighederne for jordfordeling.

Det bør desuden sikres at der er en passende

afstand mellem eksisterende landbrug og ny bebyggelse

mv., så miljøkonflikter undgås.

3.4.3

Den landbrugsmæssige anvendelse af landbrugsarealer

hvortil der er knyttet andre arealinteresser, skal foregå i

overensstemmelse med de regionplanmæssige retningslinier

for varetagelse af disse interesser. Det gælder f.eks.

natur-, miljøbeskyttelses-, råstof- og vandindvindingsinteresser.

3.4.4

Marginale landbrugsjorder og jorder der udgår af normal

landbrugsdrift, bør opretholdes som ekstensivt udnyttede

landbrugsarealer i det omfang hensynet til arealernes

naturog miljømæssige værdier tilsiger det.

3.4.5

Den amtslige indsats for at beskytte naturog miljøinteresser

på de ekstensivt udnyttede landbrugsarealer skal

i videst muligt omfang søges kombineret med nationale

og internationale jordbrugsstøtteordninger.

Bemærkninger

Retningslinierne har til hensigt at bevare det åbne land

som et hovedsageligt landbrugspræget landskab. Dels

for i videst muligt omfang at sikre at landbrugsjorder af

høj dyrkningsmæssig værdi forbliver i landbrugsmæssig

drift, dels for at bevare de landskabelige, kulturhistoriske

og rekreative værdier der er knyttet til landbrugslandet.

Ved marginale landbrugsjorder forstås dels arealer der

i henhold til naturbeskyttelsesloven er pålagt dyrkningsrestriktioner

(strandenge, ferske enge, fortidsminder

og overdrev), dels arealer som er stærkt skrånende eller

vandlidende.

Som middel til at beskytte de store naturog grundvandsinteresser

der er knyttet til de ekstensivt udnyttede landbrugsjorder,

vil amtsrådet på basis af frivillige aftaler

med landbrugerne udføre naturpleje og naturgenopretning.

Der vil i de kommende år desuden blive udarbejdet

indsatsplaner i forbindelse med sikringen af de særligt

sårbare drikkevandsområder, og her vil amtet ligeledes

arbejde for at indgå frivillige aftaler med berørte

lodsejere.

Amtsrådet vil gennem administration af planloven og

naturbeskyttelsesloven søge at tilgodese miljø- og naturmæssige

hensyn, herunder de landskabelige og kulturhistoriske

værdier i landbrugslandet.

Offentlighedens adgangsmuligheder til landbrugslandet

bør fastholdes eller forbedres.

Roskilde Amt har i 1995 gennemført en undersøgelse

af landbruget og de ændringer der kan forventes i de

kommende år. Undersøgelsen viser at en fortsat dynamisk

og tilpasningsdygtig udvikling af landbruget forudsætter

at eksisterende sammenhængende landbrugsområder

så vidt muligt bevares og ikke splittes op af

andre former for arealanvendelse. Byudvikling, tekniske

anlæg, fritidsanlæg mv. bør således fortsat primært

placeres i tilknytning til eksisterende byområder.

Roskilde Amt har i 2000 ajourført og revideret landbrugsredegørelsen.

I den reviderede landbrugsredegørelse

indgår et forslag til udpegning af særligt værdifulde

landbrugsområder og der redegøres for baggrunden

for udpegningen. Amtets endelige udpegning af særligt

værdifulde landbrugsområder hviler i vid udstrækning

på redegørelsens forslag, men tager tillige hensyn

til marginaljorder og jorder af lav dyrkningsværdi. Disse

jorder udgør i den endelige udpegning ikke en del af

de særligt værdifulde landbrugsområder hvilket er i

overensstemmelse med hidtidig planlægning.

98 Det åbne land - Jordbrug og råstoffer

Retningslinier

Isefjord

Roskilde Fjord

Gundsø

Bramsnæs

Roskilde

Hvalsø

Lejre

Greve

Ramsø

Solrød

Køge Bugt

Skovbo

Køge

Vallø

1:300.000

Arealer til landbrugsformål

Særligt værdifulde landbrugsjorder

Potentielle vådområder og andre marginaljorder

Øvrige landbrugsjorder, incl. skov

Regionplan2001 99

3.4 Landbrug

De særligt værdifulde landbrugsområder er i Roskilde

Amt primært udpeget på grundlag af jordboniteten.

Amtsrådet har valgt at gøre dette, da der i Roskilde Amt

ikke er belæg for at udpege særligt værdifulde landbrugsområder

på andet grundlag (jf. Landbrugsredegørelse

2000).

Der er i udpegningen af særligt værdifulde landbrugsområder

ikke taget hensyn til de planlagte skovrejsningsområder

og råstofindvindingsområder. Det skal dog her

bemærkes at områderne ved skovrejsning/udgravning

udgår af de særligt værdifulde landbrugsområder.

Hidtidig planlægning

Der er foretaget mindre redaktionelle ændringer af retningslinierne

i forhold til retningslinierne fra Regionplan

1997. Ændringerne er primært en konsekvens af den nye

kortlægning af de særligt værdifulde landbrugsområder.

100 Det åbne land - Jordbrug og råstoffer

Retningslinier

Regionplan2001 101

3.4 Skovbrug

Skovbrugsarealerne omfatter alle skovbevoksede arealer

der er registreret som skov ifølge Kort & Matrikelstyrelsens

digitale kortgrundlag (Top10DK). I arealer med eksisterende

skov indgår desuden de nye skovrejsningsområder

som amtet er bekendt med. Disse oplysninger er bl.a.

hentet hos Skov- & Naturstyrelsen. Skovrejsningsområder

og områder hvor skovrejsning er mulig, er landbrugspligtige

arealer hvor private lodsejere kan få offentligt tilskud

til skovplantning. Områder hvor skovrejsning er uønsket

er landbrugspligtige arealer hvor der ikke må plantes

skov.

Retningslinier

3.4.6

De eksisterende skove bør fortsat anvendes til skovbrug.

3.4.7

De udpegede skovrejsningsområder er områder hvor skovrejsning

er ønskelig.

3.4.8

De udpegede områder hvor skovrejsning er mulig er områder

hvor der kan plantes skov.

3.4.9

Inden for de udpegede områder hvor skovrejsning er

uønsket, må der ikke plantes skov. Juletræskulturer i kort

omdrift, læhegn og vildtremiser er ikke omfattet af denne

bestemmelse. I særlige tilfælde hvor det vurderes at de

overordnede hensyn for skovrejsning ikke tilsidesættes,

kan amtsrådet give dispensation til skovrejsning.

Bemærkninger

Amtsrådet vil arbejde for at de eksisterende skove ikke

overgår til anden arealanvendelse.

Regionplanens råstofindvindingsområder er udlagt som

områder hvor skovrejsning er uønsket. Det er imidlertid

amtsrådets langsigtede mål at indvindingsområderne

kan udlægges som skovrejsningsområder efterhånden

som råstofferne i områderne er udgravet. Enkelte områder

vil dog blive fastholdt som områder hvor skovrejsning

er uønsket. Dette sker for at beskytte arealernes

sammenhæng med værdifulde landskaber eller naturområder

eller forhindre konflikt med fremtidige byformål

eller tekniske anlæg. Som hovedregel skal der

altid genrejses skov på arealer med fredskovspligt. Dette

selv om området ligger indenfor et område, hvor skovrejsning

er uønsket.

Det er hensigten at skovrejsningsområderne skal friholdes

for byudvikling samt vindmølleklynger og -parker. Anlæg

for turisme og friluftsliv i henhold til regionplanen

skal kunne indpasses i skovrejsningsområderne. Den statslige

skovrejsning skal så vidt muligt foregå indenfor skovrejsningsområderne.

Lovbeskyttede naturområder samt

fortidsminder og historiske anlæg må ikke tilplantes med

skov. Det bør tilstræbes at der er offentlig adgang til de

nye skove. Eksisterende og planlagte stier ifølge Regionplan

2001 og kommuneplanerne skal kunne indpasses i

fremtidige skovområder.

Skovdriften bør tilrettelægges så der tages afgørende hensyn

til de lovbeskyttede naturområder der indgår i skoven,

samt til skovenes biologiske, kulturhistoriske, landskabelige

og rekreative værdier. Det bør tilstræbes at der

til stadighed er en sådan træartsfordeling (løv/nål og lystræ/skyggetræ)

at ovennævnte værdier kan fastholdes eller

forbedres. Udviklingen i skovbrugets driftsformer må ikke

forringe skovarealernes betydning for grundvandsdannelse

og grundvandsbeskyttelse.

Skovbrynene og skovenes indhold af enkeltstående, særligt

karakteristiske træer og naturskovsbevoksninger bør

opretholdes - både som strukturskabende elementer i

forbindelse med de produktive skovarealer og som vigtige

dele af skovenes landskabelige, kulturhistoriske, rekreative

og biologiske værdier.

Offentlighedens muligheder for adgang til skovene bør

fastholdes eller forbedres. Således vil amtsrådet i henhold

til naturbeskyttelsesloven arbejde for at åbenholde

anlagte veje og stier der giver adgang til skov.

Hidtidig planlægning

Retningslinierne for skovbrug er uændrede ift. retningslinierne

i Regionplan 1997. Planlægningen for skovbrug

skal derfor betragtes som en videreførelse af bestemmelserne

i Regionplan 1997 vedrørende eksisterende skove

og skovrejsning. Bestemmelserne er udformet på grundlag

af den skovrejsningsplan for Roskilde Amt som blev

godkendt af miljøministeren i 1992. På baggrund af statens

ønsker til regionplanrevision 2001 har amtet foretaget

en revurdering af de udpegede skovrejsningsområder

og områder hvor skovrejsning er uønsket. Revurderingen

har ført til en del forslag til ændringer som primært begrundes

i ændret hensyntagen til grundvandsinteresser,

kulturhistoriske interesser (herunder kirkeomgivelser)

og biologiske interesser. På disse områder er der siden

1997 fremkommet ny viden som har afstedkommet Regionplanens

forslag til ændringer af skovrejsningsområder

og områder hvor skovrejsning er uønsket.

102 Det åbne land - Jordbrug og råstoffer

Retningslinier

Isefjord

Roskilde Fjord

Gundsø

Bramsnæs

Roskilde

Hvalsø

Lejre

Greve

Ramsø

Solrød

Køge Bugt

Skovbo

Køge

Vallø

1:300.000

Arealer til skovbrugsformål

Eksisterende skov

Skovrejsningsområder

Områder hvor skovrejsning er mulig

Områder hvor skovrejsning er uønsket

Regionplan2001 103

3.4 Råstoffer

I Roskilde Amt indvindes sand, grus og sten. Endvidere

foreligger der tilladelser til indvinding af ler og kalk som

dog ikke udnyttes for tiden.

Retningslinierne for råstofindvinding er koordineret med

de øvrige regionplanmyndigheder i hovedstadsområdet.

Fælles retningslinier for hovedstadsområdet

3.4.10

Råstofindvinding skal som hovedregel foregå inden for

indvindingsområderne i de udlagte graveområder. Indvindingsområderne

kan ikke udlægges til andre formål

der vanskeliggør senere råstofindvinding.

3.4.11

Tilladelse til råstofindvinding under grundvandsspejlet

kan i visse tilfælde gives på baggrund af konkret vurdering.

3.4.12

Der gives ikke nye tilladelser til at indvinde råstoffer i

kildepladszoner.

3.4.13

Der kan gives tilladelse til råstofindvinding uden for de

udlagte graveområder hvis det ikke støder på væsentlige

regionplanmæssige interesser.

3.4.14

Af hensyn til risikoen for grundvandsforurening bør færdiggravede

arealer som udgangspunkt efterbehandles

til rekreative formål, naturformål, ekstensiv landbrugsdrift,

eller skov der ikke udgør nogen forureningsrisiko.

Hvor der graves under grundvand, skal der efterbehandles

til natur eller rekreativ anvendelse.

3.4.15

Der er udlagt en række områder til indvinding af ler og

kalk, disse områder er omfattet af anmeldte rettigheder

efter råstofloven fra 1972.

Retningslinie

3.4.16

Ved efterbehandling af råstofgrave i transportkorridorer

kan det pålægges indvinder så vidt muligt at opfylde gravehuller

til 1 m over grundvandsspejl. Opfyldningen må

kun ske med uforurenede materialer der i forvejen findes

inden for råstofgraven.

Bemærkninger

Der er udlagt 12 områder til indvinding af sand og grus

i hovedstadsområdet. Områderne er endelig kortlagt med

undtagelse af Alsønderup og Ølsted områder i Frederiksborg

Amt. Områderne blev oprindeligt udlagt af Hovedstadsrådet

i 1985 som planlægningsområder indenfor

hvilke den videre råstofkortlægning forudsattes at ske.

Efterhånden som områderne er blevet kortlagt, er der

udpeget indvindingsområder inden for dem. Råstofindvindingen

foregår i al væsentlighed inden for indvindingsområderne.

Ovenstående retningslinier gælder for nye tilladelser såvel

som for forlængelse af eksisterende tilladelser. Ansøgninger

om forlængelse af gældende gravetilladelser

behandles som en ny gravetilladelse og kan således indeholde

ændrede vilkår for gravning og efterbehandling i

forhold til den gamle indvindingstilladelse. Den detaljerede

afgrænsning af indvindingsområderne fremgår af Råstofredegørelse

1994 for Roskilde Amt. Afgrænsningen

af indvindingsområderne er justeret i forhold til Regionplan

1997 på baggrund af retningslinie, der udelukker nye

tilladelser i kildepladszoner 3.4.12. Dette har arealmæssigt

den største betydning i Gundsø indvindingsområde.

Der vurderes ikke at ske væsentlige reduktioner i den

samlede tilgængelige råstofmængde.

Gravning under grundvandsspejlet giver en forøget sårbarhed

af grundvandet. For at koordinere råstof- og

vandindvindingen bedst muligt vil der kunne gives tilladelse

til gravning under grundvandsspejlet efter konkrete

vurderinger af bl.a. afstanden til nærmeste vandindvindingsanlæg.

At der fortsat kan gives tilladelse til

gravning under grundvandsspejlet, skal ses i sammenhæng

med at der er indført et stop for modtagelse af

jord i råstofgrave.

Råstofindvinding er i visse tilfælde omfattet at planlovens

regler om vurdering af virkningen på miljøet (VVM).

Hidtidig planlægning.

Alle retningslinier med undtagelse af 3.4.16 er fælles

for de regionale enheder i hovedstadsområdet.

Retningslinierne for råstofindvinding er dermed reviderede

og koordinerede med de øvrige enheder i forhold

til Regionplan 1997.

104 Det åbne land - Jordbrug og råstoffer

Retningslinier

Tikøb

Alsønderup

Ølsted

Frederikssund

Lynge

Kyndby

Gundsø

Kyndeløse

Himmelev

Vasby

Svogerslev

Hedeland

Råstofindvinding

Indvindingsområde for sand og grus

Sand og grus uden for graveområderne

Ler og kalk

Ikke endeligt kortlagt regionalt graveområde

1:400.000

Regionplan2001 105

106 Det åbne land - Jordbrug og råstoffer

Retningslinier

Mål og strategi

Vandindvinding

Kapitel 3.5. handler om indvinding af grundvand. Hvor

skal der tages særlige hensyn når der indvindes vand?

Og hvordan beskyttes grundvandet mod forurening?

Det er amtsrådets mål,

• at grundvandskvaliteten fastholdes og beskyttes mod

yderligere forringelse,

• at der i udpegede områder med særlige drikkevandsinteresser

gøres en særlig indsats for at beskytte grundvandet,

således at det fremtidige behov for rent drikkevand

sikres,

• at beskyttelsen af grundvandet sker i dialog mellem

amt, vandværker, kommuner, landbrug og andre

parter, og

• at sikre at grundlaget for beskyttelsesindsatsen er

veldokumenteret.

Det er videre amtsrådets mål,

• at vandindvindingen i amtet begrænses betydeligt, og

• at indvindingen af grundvand fremover sker på en

måde så skaderne på naturen mindskes.

Det er endelig amtsrådets mål,

• at Vandplan Sjælland-samarbejdet videreføres og

udbygges,

• at Københavns Vand ikke udnytter sine indvindingsrettigheder

i større omfang end på nuværende tidspunkt,

og at Københavns Vand foretager en aktiv

neddrosling af vandindvindingen, og

• at der i den kommende planperiode sker en omlægning

af Københavns Vands indvinding i amtet koordineret

med Roskilde Amts grundvandsbeskyttelsesstrategi.

Regionplan2001 107

3.5 Ressourcens anvendelse

Den store vandindvinding i Roskilde Amt til både lokale

og regionale formål nødvendiggør at anvendelsen af

grundvandsressourcen prioriteres.

Retningslinierne for vandindvinding er koordineret med

de øvrige regionplanmyndigheder i hovedstadsområdet.

Fælles retningslinie for hovedstadsområdet

3.5.1

Anvendelsen af grundvandsressourcerne tager udgangspunkt

i følgende prioritering:

1.

Vand til befolkningens almindelige drikkevandsforsyning,

2.

Vand til opretholdelse af vandføring og vandstand i vådområder

med henblik på at opfylde vandkvalitets- og

naturbeskyttelsesmålsætninger.

3.

Vand til øvrige formål, herunder erhvervsformål, markvanding

mv.

Bemærkninger

I flere områder i Roskilde Amt er den nuværende vandindvinding

ikke bæredygtig i forhold til at sikre grundvandskvaliteten

og naturinteresserne.

Grundvandskvalitet

Retningslinie

3.5.2

I udpegede områder med grundvandskvalitetsproblemer

skal ændringer gennemføres eller detailplanlægges i perioden

1996-2005 med henblik på at sikre en bæredygtig

indvinding.

Bemærkninger.

Problemerne med forhøjet chlorid- og nikkelindhold i

grundvandet i dele af Solrød, Greve og Køge Kommuner

skyldes bl.a. sænkningerne af grundvandsstanden

som følge af vandindvindingen i området. Det kan blive

nødvendigt at reducere vandindvindingen betydeligt

for at løse kvalitetsproblemerne.

Hidtidig planlægning

Retningslinien udspringer af Vandplan Sjælland og er

uændret i forhold til Regionplan 1997.

Problemområder jf. kort

1. Lejre

2. Greve

3. Solrød

4. Køge

Det gælder generelt at alle ansøgninger om vandindvindingstilladelser

behandles ud fra en konkret vurdering.

I vurderingen indgår bl.a. hensynet til målsætninger

for amtets vandløb og søer jf. kap 3.3, hensynet til øvrige

naturinteresser, samt hensynet til at indvindingen

ikke medvirker til forringelser af grundvandskvaliteten.

Hidtidig planlægning

Prioriteringen af den samlede grundvandsressources

anvendelse er uændret i forhold til Regionplan 1997.

Der er foretaget redaktionelle ændringer af teksten.

108 Det åbne land - Jordbrug og råstoffer

Retningslinier

Isefjord

Roskilde Fjord

Gundsø

Bramsnæs

1

Roskilde

Hvalsø

Lejre

Greve

2

Ramsø

Solrød

3

Køge Bugt

Skovbo

4

Køge

Vallø

1:300.000

Grundvandskvalitet

Problemområder

Regionplan2001 109

3.5 Ressourcens anvendelse

Naturhensyn

Fælles retningslinie for hovedstadsområdet

3.5.3

Der kan kun undtagelsesvis meddeles nye tilladelser til

indvinding af overfladevand fra søer og åer, ligesom

gamle tilladelser kun kan forlænges hvis den naturmæssige

påvirkning er ubetydelig.

Retningslinier

3.5.4

Ved behandling af ansøgninger om vandindvinding vil

den forventede påvirkning på vandtilstrømningen og

vandmængderne i interesseområder for planteog dyreliv

og øvrige værdifulde naturområder tillægges betydelig

vægt, se kap 3.1. Der meddeles som hovedregel ikke

tilladelse til nye indvindinger eller forøgelse af eksisterende

indvindinger hvis amtet vurderer at det vil være

til hinder for et alsidigt planteog dyreliv i interesseområderne

m.m., herunder hvor dette vil hindre oprettelsen

af vigtige potentielle spredningsmuligheder eller levesteder

gennem naturgenopretning (jf. retningslinier for plante-

og dyreliv, og lavbundsarealer retningslinie 3.1.4 og

3.1.16).

3.5.5

Ved særligt bevaringsværdige vandløb, vådområder mv.

må en eventuel udvidet eller ny indvinding i oplandet

som hovedregel ikke påvirke naturtilstanden.

3.5.6

Lavbundsarealer bør såvidt muligt friholdes for anlæg,

herunder nedgravning af rør m.v., der kan vanskeliggøre

en evt. senere naturgenopretning, jf. retningslinie 3.1.16.

3.5.7

Som kompensation for vandindvindingens reduktion af

vandløbenes sommervandføring i højt målsatte vandløb

kan der etableres udpumpningsanlæg, i det omfang der

ikke kan findes andre løsninger.

Bemærkninger

De særligt bevaringsværdige vandløb, vådområder mv.

(jf. retningslinie 3.5.4) er udpeget i forbindelse med

Vandplan Sjælland samarbejdet. Under hensyntagen

til allerede givne tilladelser for indvinding, samt de i

regionplanen øvrige udstukne retningslinier, skal det

sikres at indvindingen i disse områder ikke øges.

Hidtidig planlægning

Retningslinierne er videreført fra Regionplan 1997, dog

er retningslinie 3.5.3 (tidligere 3.5.5) flyttet og justeret

i forbindelse med koordineringen med de øvrige regionplanmyndigheder

i hovedstadsområdet.

Enhedsforbrug og vandindvindingstilladelser

Enhedsforbrugene anvendes til at fastsætte vandindvindingstilladelsernes

størrelse. Enhedsforbrugene benyttes

desuden til prognoser for det fremtidige vandbehov,

f.eks. i kommunale vandforsyningsplaner.

Naturhensyn jf. kort

1. Garverrenden og Hulrenden

2. Helligrenden inkl. 7 kildetilløb

3. Skovbækken inkl. kilde ved Skovbækken

4. Kilde ved Gl. Lejre

5. Elverdams Å, øvre del fra udspring til sammenløb

med Taderød Bæk

6. Aunstrupvandløbet og afløb fra Avnsø

7. Aunstrupområdet, del af Skjoldnæsholmområdet

8. Tryggevælde Ådal

9. Kildetilløb vest for Gevninge Å

Fælles retningslinie for hovedstadsområdet

3.5.8

Ved meddelelse af vandindvindingstilladelser benyttes

følgende enhedsforbrug:

• Boliger............................................. 50 m 3 /person/år

• Sommerhuse .........................................60 m 3 /stk./år

• Kolonihaver ..........................................30 m 3 /stk./år

• Institutioner ........................................ 55 m 3 /ansat/år

• Byerhverv........................................... 20 m 3 /ansat/år

• Landbrug .................... 24 m 3 /ækv. stk hornkvæg/ år

• Svind, filterskylning m.m. ........ max. 8-10 % af det

totale forbrug

Ved meddelelse af tilladelser til vanding benyttes følgende

enhedsforbrug:

Afgrødebetinget markvandingsbehov:

Leret sandjord:

• Kartofler .................................................. 100 mm/år

• Frøafgrøder ............................................... 50 mm/år

• Græs udenfor omdrift ............................... 25 mm/år

• Græs og grøntfoder ................................. 100 mm/år

110 Det åbne land - Jordbrug og råstoffer

Retningslinier

Isefjord

Roskilde Fjord

Gundsø

Bramsnæs

1

2

9

Roskilde

5

Hvalsø

4

Lejre

3

Greve

7

6

Rams¿

Solrød

Køge Bugt

Skovbo

Køge

Vallø

8

1:300.000

Naturhensyn

Særligt bevaringsværdige vandløb og vådområder

Særligt bevaringsværdig kilde udpeget i Regionplan 2001

Regionplan2001 111

3.5 Ressourcens anvendelse

Sandet lerjord:

• Kartofler .....................................................60 mm/år

• Frøafgrøder ..................................................0 mm/år

• Græs udenfor omdrift ..................................0 mm/år

• Græs og grøntfoder ....................................90 mm/år

• Specialafgrøder .............................. 100 - 150 mm/år

• Bær- og frugtavl ..................................... 100 mm/år

• Containerkultur ....................................... 800 mm/år

• Væksthuse .................................. 1000 - 1500 mm/år

Ved meddelelse af tilladelser til vanding af golfbaner

benyttes følgende enhedsforbrug:

• Tee-steder................................................ 100 mm/år

• Greens .................................................... 275 mm/år

• For-greens ............................................... 125 mm/år

(maks. 1,5 gange arealet af greens)

• Øvrige bane ..................................................0 mm/år

Bemærkninger

Enhedsforbruget til vandindvindingstilladelser er angivet

som maksimale værdier der kan reduceres ud fra særlige

lokale forhold.

Ved økologisk drift eller ved særligt vandkrævende dyrkningsmetoder

kan der tildeles mere vand efter en konkret

vurdering. Vanding kan ved økologisk drift anvendes

til forebyggelse af skadedyrsangreb for visse afgrøder.

I vandindvindingstilladelser til storforbrugende erhverv

fastsættes indvindingsmængden ud fra en konkret vurdering.

Der kan som hovedregel ikke forventes tilladelse til etablering

af grundvandsboring til vanding af golfbaner, jf.

kapitel 4.1. vedrørende golfbaner.

Vand fra afværgepumpninger, grundvandssænkninger og

saltvand o.l. skal under afvejning af lokale forhold søges

udnyttet hvor en ringere vandkvalitet kan accepteres.

Eventuel indvinding af grundvand med forringet kvalitet

må ikke medføre afledte kvalitetsproblemer i grundvandet.

Hidtidig planlægning

Der er tilføjet enhedsforbrug for vanding af golfbaner. De

øvrige enhedsforbrug er uændrede i forhold til Regionplan

1997.

112 Det åbne land - Jordbrug og råstoffer

Retningslinier

Regionplan2001 113

3.5 Grundvandsbeskyttelse

For at sikre en tilstrækkelig uforurenet vandressource

til at dække det fremtidige behov for rent drikkevand

udpegede Roskilde Amt i Regionplan 1997 områder med

særlige drikkevandsinteresser hvor grundvandet i særlig

grad skal beskyttes, bl.a. gennem retningslinier for

arealanvendelsen. Områderne med særlige drikkevandsinteresser

er i Regionplan 2001 justeret i forhold til nyetablerede

og sløjfede vandværksboringer. Bl.a. er afgrænsningen

ændret i Roskilde området. I delområder

af områderne med særlige drikkevandsinteresser, bestående

af kildepladszoner omkring almene vandværkers

indvindingsboringer og særligt sårbare områder hvor

jordlagene giver en ringe beskyttelse af grundvandsmagasinerne,

skærpes retningslinierne for arealanvendelsen,

tilsyn m.v. Derudover er udpeget områder med drikkevandsinteresser

hvor den generelle grundvandsbeskyttelse

skal opretholdes.

Retsvirkningen af at et område er udpeget som område

med særlige drikkevandsinteresser, er udtømmende angivet

i nedenstående retningslinier. Skulle der senere

blive fastsat videregående generelle regler for anvendelsen

af sådanne arealer, herunder regler om erstatning

til grundejerne, vil amtsrådet foretage en ny vurdering

af afgrænsningen.

I Regionplan 2001 er udpeget indsatsområder for grundvandsbeskyttelse

der samlet dækker området med særlige

drikkevandsinteresser. I indsatsområderne skal amtet

udarbejde indsatsplaner der skal anvise de foranstaltninger

der kan afhjælpe eller forebygge forurening af

grundvandet. Indsatsområderne er prioriteret tidsmæssigt

for hele regionplanperioden, dvs. inden for perioden

2001-2013. Der henvises endvidere til bilaget om

Indsatsplaner bagest i retningsliniedelen. En detaljeret

kortlægning af grundvandsressourcens sårbarhed

overfor forurening skal være tilendebragt inden for en

10-årig periode og skal indgå i grundlaget for indsatsplanerne.

Nitratfølsomme indvindingsområder er udpeget inden

for områder med særlige drikkevandsinteresser i henhold

til kriterierne i Miljøministeriets zoneringsvejledning.

De nitratfølsomme indvindingsområder er områder

med mindre end 5 meter lerdække over det grundvandsmagasin

der indvindes fra og/eller områder med

forhøjet eller stigende indhold af nitrat i grundvandet.

Udpegningen af nitratfølsomme indvindingsområder giver

et forbedret grundlag for en målrettet, stofspecifik

grundvandsbeskyttelse i forhold til nitrat.

Retningslinierne for grundvandsbeskyttelse er koordineret

med de øvrige regionplanenheder i hovedstadsområdet.

Områder med særlige drikkevandsinteresser

Fælles retningslinie for hovedstadsområdet

3.5.9

Særligt grundvandstruende aktiviteter og anlæg skal som

hovedregel placeres uden for områderne med særlige

drikkevandsinteresser.

Retningslinier

3.5.10

Ved placering af aktiviteter eller anlæg i områder med

særlige drikkevandsinteresser skal det sikres at der ikke

sker forurening af grundvandet.

3.5.11

Oprydningen af kortlagte forurenede arealer skal prioriteres

højest i områderne med særlige drikkevandsinteresser.

3.5.12

Gennem kommune- og lokalplanlægningen samt arealadministrationen

i øvrigt skal grundvandsressourcen i

områderne med særlige drikkevandsinteresser sikres mod

forurening.

Kildepladszoner omkring vandindvindingsanlæg og

særligt sårbare områder

Kildepladszoner fastsættes omkring almene vandværkers

indvindingsboringer afhængig af indvindingens

størrelse og indvindingsoplandet. Maksimal kildepladszone

er 500 m fra indvindingsboringen.

Særligt sårbare områder er områder med mindre end

10 m lerlagstykkelse over det primære grundvandsmagasin

og/eller frit vandspejl i det primære grundvandsmagasin.

Fælles retningslinier for hovedstadsområdet

3.5.13

I kildepladszoner og hvor grundvandsressourcen er særligt

sårbar, må der som hovedregel ikke gives tilladelse

til nedgravning af tanke til olie og kemikalier der kan

true grundvandet.

114 Det åbne land - Jordbrug og råstoffer

Retningslinier

Drikkevandsinteresseområder

Kildepladszoner/beskyttelsesnærzoner

Områder med særlige drikkevandsinteresser

Særligt sårbart område indenfor området med særlige

drikkevandsinteresser

Områder med drikkevandsinteresser

Områder med begrænsede drikkevandsinteresser

1:400.000

Regionplan2001 115

3.5 Grundvandsbeskyttelse

3.5.14

I kildepladszoner og hvor grundvandsressourcen er særligt

sårbar, må der som hovedregel ikke gives tilladelse

til nedsivning af spildevand medmindre det kan dokumenteres

at nedsivningen kan ske uden risiko for forurening

af grundvandet. (jf. retningslinie 3.3.38)

Retningslinie

3.5.15

I kildepladszoner og hvor grundvandsressourcen er særligt

sårbar, kan der som hovedregel ikke gives tilladelse

til nye grundvandstruende aktiviteter eller anlæg.

Bemærkninger

I Regionplan 1997 blev zoneringen omkring de almene

vandværkers indvindingsboringer kaldt beskyttelsesnærzone.

Begrebet “beskyttelsesnærzone” erstattes i Regionplan

2001 med “kildepladszoner”. Herved anvendes

samme begreb som i Miljø- og Energiministerietsministeriets

zoneringsvejledning. En justeret afgrænsning

af de udpegede kildepladszoner kan blive en følge af

den detaljerede kortlægning der skal foretages i forbindelse

med sårbarhedskortlægningen og udarbejdelsen

af indsatsplaner.

Gennem administrationen af miljølovene skal der stilles

skærpede krav til grundvandsbeskyttelsen i de særligt

sårbare områder og kildepladszoner.

Grundvandsbeskyttelsen skal desuden fremmes i de særligt

sårbare områder og i kildepladszonerne ved at der

i disse områder som hovedregel ikke gives tilladelse til

erhverv der indebærer grundvandstruende aktiviteter,

eller anvendelse af slagge og flyveaske fra forbrændingsanlæg

der kræver anmeldelse til eller tilladelse fra amtsrådet.

Ved tilrettelæggelse af tilsynet med eksisterende

anlæg og aktiviteter i de særligt sårbare områder og i

kildepladszoner bør der lægges vægt på tilsyn med grundvandstruende

anlæg og aktiviteter.

Der kan i særlige tilfælde meddeles tilladelse til nedgravning

af villatanke i de særligt sårbare områder og

i kildepladszonerne under forudsætning af at amtet vurderer

at nedgravningen kan ske uden risiko for forurening

af grundvandet.

Med hensyn til lokalisering af grundvandstruende aktiviteter

henvises der i øvrigt til retningslinie 5.1.10 i regionplanens

afsnit om virksomheder med særlige beliggenhedskrav

og retningslinierene om affald.

Udførelse af nye vandværksboringer og kildepladser vil

til enhver tid ændre omfanget eller placeringen af udpegede

kildepladszoner. Tilsvarende vil være gældende

for sløjfede boringer forudsat at sløjfningen foretages

forskriftsmæssigt.

Nye forureninger af grundvandsressourcen kan medføre

at udarbejdelsen af indsatsplaner for forureningsramte

indvindingsoplande fremskyndes i forhold til

den i regionplanen opstillede prioritering og tidsplan.

Amtets planlægnings- og handlingsorienterede indsats

inden for områder med særlige drikkevandsinteresser

vil foregå ud fra en helhedsbetragtning, der også inddrager

naturog miljøinteresser, samt forholdene for

turisme og friluftsliv.

Ved udlægning af områder til skovrejsning, miljøfølsomme

områder, braklægning og lignende bør grundvandshensyn

fremmes.

Såfremt der ved detaljeret kortlægning af grundvandsressourcens

sårbarhed og udarbejdelsen af indsatsplaner

dokumenteres et behov for at ændre arealanvendelsen

for at sikre drikkevandsforsyningen i et område, skal

den ændrede arealanvendelse så vidt muligt opnås gennem

frivillige ordninger og aftaler.

Hidtidig planlægning

Udpegningen og prioriteringen af indsatsområder og udpegningen

af nitratfølsomme områder er nye og en følge

af ændringer af vandforsyningsloven og den statslige

udmelding til Regionplan 2001. Retningslinierne for

grundvandsbeskyttelse er revideret på baggrund af samarbejdet

om Regionplan 2001 mellem de fem regionplanenheder

i hovedstadsområdet.

Med hensyn til etablering af olietanke henvises til olietankbekendtgørelsen,

nr. 829 af 24. oktober 1999.

116 Det åbne land - Jordbrug og råstoffer

Retningslinier

6

7

5

9

8

4

7

5

6

5

2

9

7

8

9

6

4

3

1

3

2

4

3

1

5

1

2

4

3

1

Indsatsområder og nitratfølsomme områder

1

Indsatsområder med prioritering

Øvrige indsatsområder

2

Nitratfølsomme områder

2

1:400.000

Regionplan2001 117

118 Det åbne land - Jordbrug og råstoffer

Retningslinier

Mål og strategi

Tekniske anlæg

Kapitel 3.6 handler om nye store tekniske anlæg i det åbne

land. Det vil sige højspændingsledninger, naturgasledninger

og vindmøller. Hvor kan sådanne anlæg placeres

i fremtiden? Og hvilke hensyn skal der tages ved

placeringen?

Det er amtsrådets mål,

• at nye samfundsnødvendige tekniske anlæg skal

kunne gennemføres,

• at der ved placeringen skal tages vidtgående hensyn

til landskabet, naturen, landbruget og befolkningen,

og

• at der ved fornyelse og renovering af tekniske anlæg

sker en bedre indpasning i landskabet.

Dette skal bl.a. gøres

• ved at friholde passager gennem amtet som forbeholdes

tekniske anlæg,

• ved at eksisterende og fremtidige større elledninger

i videst muligt omfang kabellægges, og

• ved at udpege områder for placering af store vindmøller.

Regionplan2001 119

3.6 Transportkorridor

Transportkorridorerne er langsigtede arealreservationer

som skal sikre placeringsmuligheder for fremtidige regionale

forsynings- og trafikanlæg.

Retningslinier

3.6.1

Transportkorridorerne i landzone skal generelt reserveres

til trafik- og forsyningsanlæg og friholdes for yderligere

bebyggelse. Herfra er dog normalt undtaget bebyggelse

som er nødvendig for driften af landbrugsejendomme.

3.6.2

Arealreservation til transportkorridorformål vil normalt

ikke få indflydelse på driften af eksisterende jordbrugsejendomme.

Hvor transportkorridoren er udlagt i reduceret

bredde, eller hvor eksisterende spredt bebyggelse

allerede vanskeliggør etablering af tekniske anlæg, bør

der vises tilbageholdenhed med meddelelse af tilladelse

efter planlovens kap. 7 (landzonetilladelse).

3.6.3

I landzone kan midlertidige bygninger og tekniske anlæg

der ikke har transportkorridorformål, placeres i transportkorridorerne.

Disse bygninger og anlæg skal ved tilladelser

efter planlovens kap. 7 pålægges erstatningsfri nedtagningsklausul.

3.6.4

Der er igangværende råstofindvinding og langsigtede råstofinteresser

på visse transportkorridorarealer, jf. kap.

3.4. På disse arealer skal der lægges vægt på at hensynet

til råstofressourcernes udnyttelse koordineres med

hensynet til etablering af transportkorridoranlæg.

til rekreative formål. Disse arealer kan fortsat anvendes

til de påtænkte formål under forudsætning af at muligheden

for at indpasse nye trafik- og forsyningsanlæg ikke

forringes.

Bemærkninger

Hensigten med retningslinierne for transportkorridorer

er at friholde passager gennem amtet til fremtidige tekniske

anlæg. Amtsrådet vil arbejde for at større overjordiske

ledningsanlæg m.v. faktisk placeres i transportkorridorerne,

med mindre tungtvejende samfundsøkonomiske

grunde taler imod en sådan placering.

Transportkorridorerne blev oprindelig udlagt af Hovedstadsrådet

i forbindelse med Miljøministeriets godkendelse

i 1979 af regionplanens 1. etape 1977-1992. Hovedstadsrådet

og senere Roskilde Amt har i lighed med

de øvrige regionplanmyndigheder i hovedstadsområdet

fastholdt transportkorridorerne som de blev fastlagt af

Hovedstadsrådet i en planlægningsrapport fra 1979.

Pålægget af en erstatningsfri nedtagningsklausul indebærer

at anlægget skal fjernes uden udgift for det offentlige

hvis der skal anlægges et transportkorridoranlæg.

Hidtidig planlægning

Retningslinierne er videreført uændrede fra Regionplan

1997.

3.6.5

På transportkorridorarealer med regionale naturbeskyttelsesinteresser

skal tekniske anlæg i videst muligt omfang

placeres og udformes under hensyntagen til naturbeskyttelsesinteresserne.

3.6.6

En del af transportkorridoren gennem Roskilde Kommune

går gennem byzone. Her skal kommunen ved fastsættelse

af bebyggelsesregulerende foranstaltninger sikre

at der ikke åbnes mulighed for en intensiveret udnyttelse

af de eksisterende ejendomme.

3.6.7

I Roskilde Kommune omfatter transportkorridorerne arealer

som i henhold til anden planlægning skal anvendes

120 Det åbne land - Jordbrug og råstoffer

Retningslinier

Isefjord

Roskilde Fjord

Gundsø

Bramsnæs

Roskilde

Hvalsø

Lejre

Greve

Ramsø

Solr¿d

Køge Bugt

Skovbo

Køge

Vallø

1:300.000

Transportkorridor

Regionplan2001 121

3.6 Regionale ledningsanlæg og radiokæder

Regionale ledningsanlæg omfatter naturgasnettets transmissions-

og hovedfordelingsnet, eksisterende højspændingsledninger

på 100 kV og derover samt reservationer

til fremtidige højspændingsledninger på 100 kV og derover.

Retningslinier

3.6.8

Højspændingsnettet: Der reserveres et areal til en højspændingsforbindelse

mellem Bjæverskov og Rislev i

Storstrøms Amt. Der reserveres et areal til en højspændingsfor-bindelse

mellem Kyndbyværket i Frederiksborg

Amt og Asnæsværket i Vestsjællands Amt. De pågældende

anlæg skal etableres med størst mulige hensyn

til naturbeskyttelsesinteresser, byområder, tekniske

anlæg m.v. Anlæggene skal så vidt muligt kabellægges.

Planlægningen af sanering af gamle og etablering af nye

højspændingsledninger skal ske på baggrund af en koordinering

mellem amt, kommuner, staten, naboamter

og forsyningsselskaber. Ved etablering af nye højspændingsforbindelser

skal eksisterende forbindelser i videst

muligt omfang saneres. De nævnte anlæg skal indgå i

de pågældende kommuneplaner.

3.6.9

Naturgasnettet: Administration af sikkerhedszonen omkring

naturgasledninger er givet i Planstyrelsens cirkulære

af 26. november 1984. Nettet er stort set etableret.

Visse arealreservationer for fremtidig linieføring

opretholdes, jf. kortet på modstående side.

Bemærkninger

Retningslinierne vedr. forsyningsanlæg og radiokæder

skal sikre mulighed for en fremtidig udbygning af anlæggene

samt beskytte anlæggene mod etablering af andre

anlæg der kan skade funktionen af de regionale forbindelser.

Reservationerne til højspændingsforbindelserne

er principielle linieføringer. Anlæggene er af en sådan

størelse og karakter at de er omfattet af planlovens

bestemmelser vedrørende VVM-vurdering. De endelige

traceer og udformningen af anlæggene skal således ske

gennem regionplantillæg med tilhørende VVM- redegørelse.

Linieføringen for naturgassens transmissions- og

fordelingsnet er givet i Miljøministeriets landsplandirektiv

af 2. august 1979 med senere mindre justeringer,

samt i landsplandirektiv af 16. december 1991.

Mobiltelefonnettet er ikke omfattet af retningslinierne

for radiokæder. Opstilling af sendemaster til mobiltelefonnettet

i landzone administreres efter planlovens §

35. Ved landzonetilladelse til opstilling af sendemaster

kan der stilles vilkår om at masten, mod passende betaling,

skal være til rådighed for andre operatører.

Forsvarets radiokæder er ikke omfattet af ovenstående

retningslinier.

Oplysninger om anlæg og ledningers præcise beliggenhed

kan fås hos NESA/SEAS (højspændingsledninger),

Telestyrelsen (radiokæder) og DONG (naturgasledninger).

Amtsrådet vil i planperioden søge udarbejdet en plan

for etablering og sanering af højspændingsnettet i henhold

til principaftalen mellem elselskaberne og staten.

Hidtidig planlægning

Retningslinierne er videreført uændrede fra Regionplan

1997.

Der er på kortet indtegnet en ny radiokæde mellem Københavns

Lufthavn, Roskilde og Kontroltårnet i Kastrup.

3.6.10

Radiokæder: Opførelse af høje bygninger og tekniske

anlæg, som f.eks. vindmøller, skal koordineres med

radiokædernes linieføring.

122 Det åbne land - Jordbrug og råstoffer

Retningslinier

Isefjord

Roskilde Fjord

Gundsø

Bramsnæs

Roskilde

Hvalsø

Lejre

Greve

Ramsø

Solrød

Køge Bugt

Skovbo

Køge

Vallø

1:300.000

Ledningsanlæg og radiokæder

400/132 kV højspændingsledning

eksisterende

Arealreservation til 400 kV

højspændingsledning

Radiokæde, eksisterende

Transmissionsnet for naturgas

Fordelingsnet for naturgas

Arealreservation for naturgasledning

Regionplan2001 123

3.6 Vindmøller

Retningslinier for placering af vindmøller er udarbejdet

for at sikre den bedst mulige udnyttelse af amtets vindenergiressourcer,

samtidig med at der tages størst mulige

hensyn til naturbeskyttelsesinteresser, tekniske

anlæg og miljøforhold.

Retningslinier

3.6.11

Elproducerende vindmøller kan kun opstilles inden for

de udpegede områder. Vindmølleparker kan kun etableres

jf. retningslinie 3.6.12.

Vindmøller i en højde over 100 m over terræn skal anmeldes

til statens luftfartsvæsen

3.6.12

På Køge Havn kan der etableres en egentlig vindmøllepark.

3.6.13

Der udlægges et støjkonsekvensområde på 300 m omkring

vindmøller. Inden for dette område må der ikke

etableres støjfølsom arealanvendelse med mindre det kan

dokumenteres at der ikke vil opstå uacceptable støjgener.

3.6.14

Elproducerende vindmøller skal opføres med rørtårn og

være ensfarvede lysegrå eller hvide.

3.6.15

Der må ikke være reklamer på vindmøller.

3.6.16

I områder med ledningsanlæg, radiokæder og andre tekniske

anlæg vil tilladelse til opstilling af vindmøller bero

på en konkret vurdering.

3.6.17

Vindmøller må ikke placeres nærmere nabobeboelse end

4 gange møllens totalhøjde over terræn. Ved planlægning

og sagsbehandling for vindmøller nærmere nabobeboelse

end 500 m skal omfanget af generne for nabobeboelsen

særligt belyses.

3.6.18

Der kan ikke opstilles vindmøller med totalhøjder på 70 m

og derover i Roskilde Amt, med mindre det kan sandsynliggøres

at vindmøllerne kan indpasses under hensyn til

naturbeskyttelsesinteresser samt tekniske og miljømæssige

forhold.

3.6.19

Ved tilladelse til opstilling af vindmøller skal der stilles

vilkår om at møllen skal nedtages hvis den har været ude

af drift i mere end 1 år.

3.6.20

Ved udskiftning og væsentlige ændringer af eksisterende

møller skal ovenstående retningslinier følges. Udskiftning

og renovering af vindmøller i områder hvor

vindmøller ikke kan opstilles, kan kun ske hvis vindmøllens

fysiske udseende ikke ændres væsentligt.

3.6.21

Der kan ikke opstilles vindmøller på Roskilde Amts

fjordområder og i Køge Bugt.

Områder hvor husstandsvindmøller i visse tilfælde kan

opstilles:

3.6.22

Ansøgning om opstilling af husstandsmøller i disse områder

skal vurderes af Roskilde Amt med henblik på at

varetage naturbeskyttelsesinteresser, beskytte tekniske

anlæg mv. Husstandsvindmøller skal opstilles i umiddelbar

tilknytning til bygningerne på ejendommen.

Husstandsvindmøller har en max. totalhøjde på 25 m.

Bemærkninger

Områder for opstilling af vindmøller er udpeget på baggrund

af kommunernes vindmølleplaner og udpegningerne

i Regionplan 1997, samt Miljø- og Energiministeriets

cirkulære om planlægning og landzonetilladelse

til opstilling af vindmøller. Der er endvidere taget

hensyn til eksisterende møller, tekniske anlæg, naturbeskyttelse,

herunder udpegningen af særligt bevaringsværdige

kulturmiljøer, byudvikling m.v.

Vindmøller er i visse tilfælde omfattet af planlovens bestemmelser

om vurdering af virkningen på miljøet (VVM).

Der henvises til Energistyrelsens “Analyse af den langsigtede

netstruktur for eltransmissionsnettet” fra januar

1999.

Husstandsvindmøller er af en anden størrelse og konstruktion

end nettilsluttede møller. Husstandsmøller er

derfor ikke omfattet af retningslinie 3.6.11 og 3.6.14.

Retningslinierne er gældende for el-producerende vindmøller.

En vindmøllepark er en samling af vindmøller på

6 møller eller derover. En vindmølleklynge er 3-5 møller.

124 Det åbne land - Jordbrug og råstoffer

Retningslinier

Isefjord

Roskilde Fjord

Gundsø

Bramsnæs

Roskilde

Hvalsø

Lejre

Greve

Ramsø

Solrød

Køge Bugt

Skovbo

Køge

Vallø

1:300.000

Vindmøller

Områder hvor husstandsvindmøller i visse tilfælde kan opstilles

Områder hvor vindmøller ikke kan opstilles

Områder for vindmølleparker

Områder hvor vindmøller kan opstilles

Regionplan2001 125

3.6 Vindmøller

Etablering og ændring af vindmøller skal anmeldes til

HUR og amtet med henblik på behandling efter kap. 7

i planloven og bekendtgørelse om støj fra vindmøller.

Anmeldelsen skal indeholde kortmateriale med den

præcise lokalisering af møllen/møllerne.

Hensigten med retningslinierne for opstilling af vindmøller

er at sikre at vindenergien udnyttes bedst muligt under

størst mulig hensyntagen til naturbeskyttelsesinteresser,

tekniske anlæg og miljøforhold. Ved behandling

af ansøgninger om opstilling af vindmøller vil HUR og

amtet bl.a. vurdere det ansøgte i forhold til støjforhold,

naturbeskyttelsesinteresser, forholdet til andre møller,

forstyrelser af radiokæder, højspændings- og naturgasledninger

samt Københavns Lufthavn, Roskildes indflyvningsforhold.

Hidtidig planlægning

Retningslinierne for opstilling af vindmøller er revideret

i forhold til Regionplan 1997. Revisionen er sket som

følge af et nyt cirkulære (af 10. juni 1999) om planlægning

og landzonetilladelse til opstilling af vindmøller,

samt den reviderede VVM-bekendtgørelse. Retningslinie

3.6.21 er ny og medtaget for at beskytte amtets vandområder

mod opstilling af vindmøller.

Kommunernes vindmølleplaner er indarbejdet, i det omfang

de vurderes ikke at stride mod øvrige regionplanmæssige

interesser eller reglerne i det nye vindmøllecirkulære.

126 Det åbne land - Jordbrug og råstoffer

Retningslinier

Regionplan2001 127

128 Turisme og friluftsliv

Retningslinier

Del 4

Turisme og friluftsliv

Interesseområder

Rekreative stier

Overnatningsanlæg

Besøgscentre, naturog miljøskoler

Større friluftsanlæg

Støjende friluftsanlæg og aktiviteter

Regionplan2001 129

130 Turisme og friluftsliv

Retningslinier

Mål og strategi

Turisme og friluftsliv

Kapitel 4.1 handler om turismeudvikling og friluftsliv i

det åbne land. Hvilke områder er særligt egnede til en

fremtidig turismeudvikling? Hvor skal der f.eks placeres

nye campingpladser, feriecentre og golfbaner? Og hvordan

fremmes mulighederne for det lokale friluftsliv?

Det er amtsrådets mål,

• at fremme en turismeudvikling i amtet der kan gavne

indtjeningsmuligheder og beskæftigelse, herunder i

amtets landdistrikter

• at turistudvilingen skal indpasses sådan at natur og

miljø ikke ødelægges, og at der tages hensyn til de

berørte lokalsamfund, og

• at forbedre og udbygge mulighederne for friluftslivet

sådan at oplevelser og aktiviteter i naturen, frisk

luft og motion bliver et let tilgængeligt tilbud til hele

befolkningen.

Dette skal bl.a. gøres ved at udpege

• områder der har muligheder for en bæredygtig turismeudvikling,

og områder der er af særlig betydning

for befolkningens friluftsliv,

• et regionalt stinet, og

• områder hvor der kan placeres forskellige former for

overnatningsanlæg og andre friluftsanlæg

Roskilde Amt vil indenfor de økonomiske rammer anlægge

stier m.v. og informere om natur og landskaber

i amtet. For at få mest ud af de ressourcer som er til

rådighed, vil amtets indsats blive koncentreret til en

række særligt højt prioriterede områder.

Amtet vil endvidere deltage i en koordinering og styrkelse

af markedsføringen af de tilbud som landskabet

byder på.

Regionplan2001 131

4.1 Interesseområder

Interesseområder for turisme og friluftsliv omfatter tre

typer af områder: Turist- og udflugtsområder, og lokale

friluftsområder samt kystkiler.

Retningslinier

4.1.1

Inden for turist- og udflugtsområder skal turisme og udflugtsmuligheder

styrkes.

4.1.2

Inden for lokale friluftsområder skal det daglige friluftsliv

tilgodeses. Adgang fra byerne til områderne skal sikres

og om nødvendigt udbygges. Inden for områderne

kan der placeres anlæg som eksempelvis boldfælleder,

rideanlæg, mindre klubhuse o.l. hvis funktion er nært

knyttet til beliggenheden i det åbne land. Overflødiggjorte

landbrugsbygninger skal indgå i lokaliseringsovervejelserne.

4.1.3

Kystkilerne skal friholdes for større bygninger og anlæg

for at sikre landskabelig sammenhæng mellem kyst og

bagland og for at sikre offentlighedens adgang til de åbne

arealer og kysten. Landzonestatus skal opretholdes,

og de omliggende byområders grænser fastholdes. Adgangen

til amtets kyster skal generelt forbedres.

4.1.4

Adgangs- og opholdsmuligheder inden for interesseområderne

for turisme og friluftsliv skal sikres og om nødvendigt

udbygges i et omfang der fastlægges i den videre

planlægning. Gennemgående anlagte og befæstede

veje og stier skal søges opretholdt for offentlig færdsel

såvel inden for interesseområderne som i det åbne land

i øvrigt.

Indsatsområder for turisme og friluftsliv

4.1.5

Inden for 4 turist- og udflugtsområder og 2 lokale friluftsområder

vil amtet prioritere sin indsats særligt højt med

hensyn til adgangs- og oplevelsesmuligheder, information

og formidling samt markedsføring af turisme.

Områderne udgør følgende:

1. Roskilde Fjord-området

3. Lejre-Hvalsø-området

5. Køge Å og Ås-området

6. Køge-Vallø-området

8. Gundsø-området

10. Karlstrup-området

4.1.6

Amtets planlægning og etablering af stier og publikumsfaciliteter,

arealopkøb samt information og formidling

udføres som del af naturforvaltningsindsatsen i indsatsområderne

for turisme og friluftsliv samt naturforvaltning.

Områdeplanlægningen og den handlingsorienterede

indsats vil foregå ud fra en helhedsbetragtning der

inddrager såvel naturog miljøbeskyttelsesinteresser

som forholdene for turisme og friluftsliv.

Bemærkninger

Turist- og udflugtsområder rummer en række varierede

oplevelsesmuligheder som kan danne grundlag for turisme

og friluftsliv. De rummer typiske og særegne naturlokaliteter,

velbevarede historiske kulturmiljøer samt byer

med et udviklet handels- og kulturliv.

Lokale friluftsområder omfatter en række oplevelsesrige

lokaliteter, grønne kiler, bynære områder hvor der kan

plantes skov, samt eksisterende og planlagte fredede arealer

i umiddelbar tilknytning til byområder. Større kommuneplanlagte

friluftsområder udpeges ligeledes som

lokale friluftsområder. Før etablering af egentlige anlæg,

jf. retningslinie 4.1.2 forudsættes der udarbejdet lokalplaner.

Kystkilerne omfatter de endnu åbne forbindelser mellem

Køge Bugt kysten og baglandet.

Udpegningen af interesseområder for turisme og friluftsliv

danner grundlag for lokalisering af egnede arealer

til overnatningsanlæg, lystbådehavne og andre større

friluftsanlæg. Den præcise placering af disse anlæg finder

sted i den videre planlægning og administration af

planloven.

Inden for interesseområderne for turisme og friluftsliv

vil amtet arbejde for at sikre og forbedre offentlige adgangs-

og opholdsmuligheder gennem anlæg af stier, opholdsarealer,

naturlejrpladser m.m. Endvidere vil amtet

arbejde for at mulighederne for oplevelser, adgang og

132 Turisme og friluftsliv

Retningslinier

Isefjord

8

Roskilde Fjord

Gundsø

Bramsnæs

1

2

12

Roskilde

Hvalsø

3

Lejre

9

Greve

11

Ramsø

10

Solrød

7

4

11

Køge Bugt

Skovbo

5

Køge

6

Vallø

1:300.000

Interesseområder for turisme og friluftsliv

Turist- og udflugtsområde

Lokalt friluftsområde

Kystkile

Hedeland

Regionplan2001 133

4.1 Interesseområder

ophold formidles og markedsføres gennem pjecer, kort,

udstillinger, skilte e.l.

Indsatsområderne for turisme og friluftsliv er i store træk

sammenfaldende med amtets indsatsområder for naturforvaltning,

jf. del 3.1. Naturforvaltning.

Markedsføring af turisme indgår i amtets erhvervs- og

turistfremmearbejde.

Etablering af adgangsmuligheder og anlæg samt markedsføring

af turisme og friluftsliv skal foregå under hensyntagen

til naturog miljøbeskyttelsesinteresserne samt

de berørte lokalsamfund.

Hidtidig planlægning

Retningslinierne for interesseområder for turisme og

friluftsliv er videreført fra Regionplan 1997.

Interesseområder for turisme og friluftsliv jf. kort

1. Roskilde Fjord

2. Isefjord

3. Lejre-Hvalsø

4. Borup

5. Køge Ås og Å

6. Køge-Vallø

7. Køge Bugt kyst

8. Gundsø

9. Hedeland

10. Karlstrup

11. Lokale friluftsområder i Køge Bugt

12. Himmelev

134 Turisme og friluftsliv

Retningslinier

Regionplan2001 135

4.1 Rekreative stier

Den rekreative stiplan omfatter stier der skal skabe adgang

til landskaber med mange oplevelsesmuligheder

eller områder som på grund af deres beliggenhed er af

væsentlig betydning for befolkningens friluftsliv. Stiplanen

er fortrinsvis rettet mod cyklister.

4.1.14

Kommunerne må ikke tillade nedlæggelse af offentligt

tilgængelige veje og stier der indgår i det regionale rekreative

stinet, medmindre det sikres at stinettet kan opretholdes.

Retningslinier

4.1.7

Den rekreative stiplan er en principplan der danner grundlag

for etablering og afmærkning af regionale stier.

4.1.8

Inden for de 6 indsatsområder for turisme og friluftsliv

og naturforvaltning skal der i forbindelse med amtets

områdeplanlægning for naturforvaltning foretages en

nærmere stiplanlægning der fastlægger et mere detaljeret

vandre- og cykelrutenet.

4.1.9

Amtet vil, i forbindelse med denne områdeplanlægning

undersøge muligheden for etablering af handicapvenlige

stiforløb med særlige oplevelsesmuligheder og for etablering

af ridestier og ridespor.

4.1.10

Langs kyststrækningerne ved Roskilde Fjord, Isefjord og

Køge Bugt samt langs Værebro Ådal og Elverdams Å

skal der skabes mulighed for etablering af en vandrersti,

og ved Hule Mølle skal der ske en genetablering af Den

Europæiske Fjernvandrevej

4.1.11

Fastlæggelse af stierne skal ske på baggrund af en afvejning

med naturbeskyttelses- og jordbrugsmæssige

interesser, således at sårbare naturlokaliteter og værdifulde

jordbrugsområder ikke forringes. Fastlæggelse

af ridestier skal endvidere ske på baggrund af en afvejning

mellem brugerinteresser, således at der ikke opstår

konflikter mellem gående, cyklende og ridende færdsel.

4.1.12

Ved fastlæggelse af stierne skal der tages væsentlige hensyn

til trafiksikkerheden på de enkelte strækninger.

4.1.13

Kommunerne skal i den fortsatte kommune- og lokalplanlægning

indarbejde det regionale rekreative stinet

og derved sikre muligheden for stiernes etablering.

Bemærkninger

Den rekreative stiplan skal betragtes som en principplan,

således at det konkrete forløb af de enkelte strækninger

ikke er til hinder for valg af eventuelle alternative forløb

i forbindelse med realiseringen såfremt oplevelsesmuligheder,

trafiksikkerhed eller andre forhold taler herfor.

Det regionale rekreative stinet omfatter ca. 450 km. Med

undtagelse af vandrerstierne forløber stinettet hovedsagelig

ad eksisterende biveje, skov- og markveje, private

fællesveje og eksisterende cykelstier. Stinettet har på

strækninger hvor det findes hensigtsmæssigt, sammenfaldende

forløb med trafikstier (jf. kap. 2.2).

Den rekreative stiplan omfatter stier der dels har et gennemgående

forløb gennem amtet, og dels skaber sammenhæng

mellem byerne og oplevelsesrige landskaber.

Stinettet har kontakt med så mange stationer på banenettet

som muligt, således at muligheden for at tage cyklen

med toget kan anvendes i vidt omfang.

Ved en detaljering af de enkelte stiforløb og i områdeplanlægningen

for naturforvaltning skal det undersøges

hvorvidt tidligere kirkestier, skolestier, mælkeveje og andre

gamle veje/stier, jf. målebordsblade 1897 1:20.000,

kan danne grundlag for stiforløb, såvel vandrestier som

cykelstier.

Stiplanlægningen udføres i samarbejde med kommuner

og naboamter.

Amtet forestår planlægning, etablering og afmærkning

af de regionale rekreative stier i et nærmere aftalt samarbejde

med kommunerne.

Kommunalbestyrelserne skal som vejbestyrelse/vejmyndighed,

i henhold til lov om offentlige veje og lov om private

fællesveje, tage stilling til spørgsmålet om nedlæggelse

eller omlægning af offentlige stier samt offentlig

adgangsret til private fællesveje og stier der indgår i

de kommunale vej- og stiregistre. Retningslinie 4.1.13

er kun gældende for de veje og stier for hvilke kommunalbestyrelsen

er vejmyndighed eller påtaleberettiget.

136 Turisme og friluftsliv

Retningslinier

Isefjord

12

6 6

7

5

12

5

Roskilde Fjord

12

11

Gundsø

4 4

11

5

Bramsnæs

6

7

5

6 6

6

12

7

2

7

Hvalsø

7

3

9

2

13

3

5

Lejre

9

10 5

2

10 4

9

Roskilde

4

Ramsø

2

11

4

2

10 11

1

Solrød

1

2

Greve

10

11

10

9

1

12

7

4

9

4

Køge Bugt

7

Skovbo 8

8

Køge

1

7

4

12

7

1

7

Vallø

7

1

1:300.000

Rekreative stier

National cykelrute

Regional cykelrute

Vandrersti

Regionplan2001 137

4.1 Rekreative stier

Sti nr. 1, nr. 2 og nr. 3 udgør de nationale cykelruter gennem

amtet. Ruterne er fastlagt i samarbejde med naboamterne.

De nationale cykelruter omfatter 3.000 km cykelruter

gennem Danmark. Strækningerne blev skiltet af

amtet i foråret 1993 efter nationale stivejvisningsregler.

Sti nr. 5, nr. 6, og nr. 12 indgår i projektet for Fjordstien.

Sti nr. 8 indgår i Områdeplan for naturforvaltning for

Køge Ås og Å området.

Sti nr. 11 er en ny strækning i stiplanen. Den skal skabe

forbindelse fra Køge Bugt med udgangspunkt i Mosede

Fort til Hedeland og videre til Jyllinge hvor den kobles

til Fjordstien. På strækningen fra Køge Bugt til Hedeland

følger stien Tunestillingens forløb. Tunestillingen er Danmarkshistoriens

største feltbefæstning, og den blev opført

i 1915-18 til forsvar af København.

Sti nr. 12, langs Køge Bugt er i princippet tænkt som en

vandrersti søværts boligområderne langs bugten. En

nærmere fastlæggelse af stien bør inddrage eksisterende

cykelstier igennem boligområderne langs Køge Bugt.

Sti nr. 13 udgør en mindre del af Den Europæiske Fjernvandrevej

som løber gennem Roskilde Amt. Den Europæiske

Fjernvandrevej er en afmærket vandrerute fra

Nordkap til Syditalien som de respektive landes vandreorganisationer

arbejder på at få etableret. Der arbejdes

i disse år på at få gennemført en afmærkning af stiforløbet

over Sjælland. En mindre strækning i Lejre Kommune

blev afbrudt i forbindelse med DSB´s nedlæggelse af

overgangen ved Hule Mølle. Strækningen udgør en meget

vigtig forbindelse mellem skovområderne på begge

sider af jernbanen hvilket er grunden til at den medtages

i regionplanen.

4.1.9 er tilføjet at amtsrådet vil undersøge muligheden

for etablering af ridestier eller ridespor, og i retningslinie

4.1.11 er tilføjet at fastlæggelse af ridestier endvidere

skal ske på baggrund af en afvejning mellem brugerinteresser,

således at der ikke opstår konflikter mellem

gående, cyklende og ridende færdsel.

Der er foretaget supplering af stiplanen på baggrund af

ønsker fremført af interesseorganisationer og foreninger.

Der er således suppleret med de forslag der i væsentlig

grad kan øge oplevelsen af landskabet, og som ikke i

forvejen indgår i den eksisterende plan.

Der er foretaget mindre justeringer af stinettets forløb

for at bringe planen i overensstemmelse med Fjordstiens

linieføringer.

Rekreative stier jf. kort

1. National cykelrute

2. National cykelrute

3. National cykelrute

4. Målev-Haslevstien

5. Fjordstien

6. Fjordstien

7. Herregårdsstien

8. Køge Å-stien

9. Køge Bugt-Lejre Vig

10. Køge Bugt-Kattinge Vig

11. Køge Bugt-Hedeland-Jyllinge

12. Vandrestien

13. Del af fjernvandrevej

I amtets publikation „Oplev Natur og Kultur” 1999 er

vist de stiforløb i den rekreative stiplan der i dag fungerer

som velegnede stiruter.

Der henvises i øvrigt til amtsrådets intentioner for forbedringer

af adgangsforholdene inden for naturbeskyttelsesområderne

(jf. kap. 3.1), interesseområderne for

turisme og friluftsliv (jf. kap. 4.1) samt til kystnærhedszonen

(jf. kap. 3.2).

Hidtidig planlægning

Retningslinierne for rekreative stier er videreført fra Regionplan

1997 med visse justeringer. Det præciseres, at

den rekreative stiplan er en principplan. I retningslinie

138 Turisme og friluftsliv

Retningslinier

Regionplan2001 139

4.1 Overnatningsanlæg

Overnatningsanlæg omfatter hoteller/kroer, feriecentre,

campingpladser/hyttebebyggelser, ferielejligheder/værelser,

vandrerhjem, primitive lejrpladser, sommerhuse

og kolonihaver.

Retningslinier

4.1.15

Der bør tilstræbes et varieret udbud af overnatningsmuligheder

i eller i tilknytning til de udpegede turistområder.

Der kan ikke etableres overnatningsanlæg til turister

i de regionale biologiske kerneområder. Bestemmelsen

gælder ikke etablering af primitive anlæg til friluftslivets

brug som f.eks shelters.

4.1.16

Der bør tilstræbes en bedre udnyttelse af kapaciteten på

overnatningsanlæg med forholdsmæssig lav udnyttelse.

Bemærkninger

Der peges i de efterfølgende retningslinier på lokaliseringsmuligheder

for feriecentre, campingpladser/ hyttebebyggelser

og vandrerhjem. Forslagene skal ses som

egnede lokaliteter i forhold til en vurdering af turismeudvikling,

bystruktur og trafikale forhold. Mulighederne

udnyttes ikke nødvendigvis alle sammen, men vil give

en fleksibilitet i turistplanlægningen.

Hidtidig planlægning

Retningslinierne er vidrerført fra Regionplan 1997 med

en tilføjelse om overnatningsanlæg i retningslinie 3.1.5

Hoteller/kroer/kursuscentre

Hoteller, kroer og kursuscentre betragtes som selvstændige

erhvervsvirksomheder som modtager overnattende

gæster og som har mulighed for servering. Hotelog

krodrift kræver næringsbrev, og virksomheden skal

udgøre en økonomisk og sammenhængende fysisk enhed.

Retningslinier

4.1.17

Større hoteller/kroer kan kun placeres i byområder.

4.1.18

I eller i tilknytning til turist- og udflugtsområderne kan

der ske mindre udvidelser af eksisterende hoteller/kroer/kursuscentre

i det åbne land, såfremt værdifulde naturbeskyttelsesinteresser

ikke tilsidesættes.

Bemærkninger

Større hoteller er en byfunktion og bør derfor placeres

i byerne.

Såvel oprettelse af hotelvirksomhed i eksisterende bygninger

som udvidelse af eksisterende hoteller kræver en

tilladelse i henhold til planlovens kap. 7.

I forbindelse med en given tilladelse til at indrette hotelvirksomhed

i eksisterende bygninger skal det af tilladelsen

fremgå at det nye hotel skal drives efter lov nr. 203 af

21. marts 1998 om restaurations- og hotelvirksomhed

mv. Herved sikres det, at bygningen ikke senere kan overgå

til anden anvendelse uden myndighedernes tilladelse.

Udvidelse af hoteller eller kroer i form af huse eller hytter

betragtes som ferieboliger og kræver derfor tillige

tilladelse efter sommerhusloven såfremt de udlejes for

mere end 5 nætter ad gangen. Sommerhusloven administreres

af Miljø- og Energiministeriet der administrerer

loven særdeles restriktivt.

Hidtidig planlægning

Retningsningslinierne er uændrede i forhold til Regionplan

1997.

Feriecentre

Feriecentre kan defineres som koncentrerede ferieboligbebyggelser

der drives som hotel, hvilket vil sige at virksomheden

er omfattet af lov om restaurations- og hotelvirksomhed.

Retningslinier

4.1.19

Der kan placeres et feriecenter i Hedeland (1). Anlæggets

omfang og udformning skal være i overensstemmelse

med Hedelands status som alment tilgængeligt

friareal for alle befolkningsgrupper. Der kan endvidere

placeres et feriecenter i det i Regionplan 1989 udpegede

„regionale udflugtscenter“ ved Strøby Ladeplads (2),

på arealet afgrænset af sommerhusområdet, Strandvejen,

Nederste Linievej og kommunegrænsen.

140 Turisme og friluftsliv

Retningslinier

21

11

Isefjord

4

Bramsnæs

24

Roskilde Fjord

23

Gundsø

16

20

22

Roskilde

1

A

Hvalsø 3 Lejre 15

Greve

8

5

Ramsø

E

Solrød

12

6

Køge Bugt

Skovbo

Køge

Vallø

14

2

7

1:300.000

Nye lokaliteter for overnatningsanlæg

Feriecenter

Campingplads

Vandrerhjem

Primitiv teltplads

Regionplan2001 141

4.1 Overnatningsanlæg

Bemærkninger

Udlejning af værelser og lejligheder i feriehoteller er

ikke omfattet af sommerhusloven. Er der til feriehotellet

knyttet hytter eller huse der udlejes for mere end 5

nætter af gangen, kræver udlejning heraf tilladelse efter

sommerhusloven. Spørgsmålet om der i et konkret

projekt er tale om huse eller hytter, afgøres i henhold

til sommerhusloven af Miljø- og Energiministeriet.

Udpegningen af et areal til feriecenter ved Strøby omfatter

også en campingplads.

Hidtidig planlægning

Retningslinien er uændret i forhold til Regionplan 1997.

Campingpladser

Ved campingpladser forstås arealer som erhvervsmæssigt

eller for et længere tidsrum end 6 uger årligt udlejes

eller fremlejes til dag- og natophold i campingenheder,

dvs. telte, campingvogne eller andre transportable konstruktioner

som campingbiler o.l.

Retningslinier

4.1.20

Der kan gives tilladelse til at placere campingplads ved

Ørsted i Ramsø Kommune (E), i området omkring Lejre

(3) i Lejre Kommune, i området omkring Kyndeløse

i Bramsnæs Kommune (4), i området omkring Osted i

Lejre Kommune (5), i tilknytning til motorvejssystemet

i Køge Kommune (6), ved Strøby Ladeplads (7) og ved

Hvalsø (8) jf. retningsliniekortet med nye lokaliteter for

overnatningsanlæg.

4.1.21

Placering af campingpladser på lokaliteterne skal foregå

på baggrund af en detaljeret planlægning der tager

hensyn til naturbeskyttelsesinteresserne, jordbruget og

de trafikale forhold. Meget store anlæg på ovennævnte

lokaliteter kræver regionplantillæg.

4.1.22

Det bør tilstræbes at nye og eksisterende campingpladser

forsynes med hytter.

4.1.23

De eksisterende campingpladser skal søges opretholdt.

Permanent campering på disse pladser skal søges afviklet.

4.1.24

I eller i tilknytning til turist- og udflugtsområderne kan

der ske mindre udvidelser af eksisterende campingpladser

såfremt værdifulde naturbeskyttelsesinteresser ikke

tilsidesættes.

Bemærkninger

I følge gældende lovgivning skal mindst 50 % af den tilladte

kapacitet i perioden 20. juni - 10. august være til

rådighed for campering af højst 4 ugers varighed (korttidscampering).

Amtsrådet kan tillade fravigelse af dette,

idet dog mindst 25 % af den tilladte kapacitet skal være

til rådighed for korttidscampering. Amtsrådet kan

meddele tilladelse til at op til 15% af enhederne kan anvendes

til opstilling af hytter, campingvogne og telte til

udlån eller udlejning. For campingpladser der ikke er beliggende

i et område der i regionplanen er udpeget som

særligt værdifuldt landskabsområde, naturområde e.l.,

kan tilladelsen dog omfatte indtil 30 % af det tilladte antal

campingenheder.

Oprettelse af nye campingpladser, udvidelse og ændring

af eksisterende campingpladser skal finde sted i overensstemmelse

med Miljøministeriets bekendtgørelse nr. 68

af 26/01/2000 om tilladelse til udlejning af arealer til

campering og om indretning og benyttelse af campingpladser,

samt tilhørende vejledning.

Bestemmelsen om permanent campering skal sikre, at

campingpladserne ikke får præg af sommerhus- eller

kolonihaveområder.

Campingpladser med begrænset brugerkreds er undtaget

bestemmelsen om korttidscampering. Naturistcampingpladsen

Kyndeløse Sydmark i Bramsnæs Kommune,

campingpladsen Hartmannsgave i Greve Kommune,

samt campingpladsen Mosede Høj-Mosede Klint i Greve

Kommune er således undtaget bestemmelsen.

Etablering af pladser til autocampere skal være i overensstemmelse

med campingbekendtgørelsen.

Placering af campingpladser udenfor de udpegede lokaliteter

kræver regionplanlægning.

Hidtidig planlægning

Retningslinierne er uændrede i forhold til Regionplan

1997. Bemærkningerne er justeret i overensstemmelse

med den ny bekendtgørelse af 26/01/2000.

142 Turisme og friluftsliv

Retningslinier

Ferielejligheder/bondegårdsferie

Ferielejligheder/-værelser, bondegårdsferie og lignende

dækker over alle former for udlejning af værelser, det

være sig på gårde, landejendomme eller byhuse i landzonelandsbyer

til turister.

Retningslinier

4.1.25

Der kan gives tilladelse til opførelse af 10 ferielejligheder/-værelser

i overflødiggjorte landbrugsbygninger på

en landbrugsejendom når ejeren selv bor der. På andre

ejendomme kan der meddeles tilladelse til op til 2 ferielejligheder/-værelser.

Bemærkninger

Nyindretning og opdeling i ferielejligheder i eksisterende

overflødiggjorte bygninger kræver tilladelse efter lov

om sommerhuse og campering samt efter landzonebestemmelserne

i planloven. Lovenes intentioner er at lejlighederne

ikke overgår til helårsanvendelse.

Hidtidig planlægning

Retningslinien er uændret i forhold til Regionplan

1997.

Vandrerhjem

Ved vandrerhjem forstås overnatningsanlæg som opfylder

kriterierne for medlemskab af International Youth

Hostel Federation (IYHF).

Vandrerhjem kan i dag tilbyde faciliteter der meget ligner

hoteller. Den mest markante forskel er at Landsforeningen

Danmarks Vanderhjem fastsætter overnatningsprisen,

og at næsten alle vandrerhjem drives med kommunalt

tilskud.

Retningslinier

4.1.26

Der kan placeres nye vandrerhjem i Kirke Hvalsø i Hvalsø

Kommune (A), i Jyllinge, Gundsø Kommune (11), i

Borup, Skovbo Kommune (12) og i Strøby Ladeplads i

Vallø Kommune (14). Det forudsættes, at eksisterende

bygninger anvendes eller, at ny bebyggelse placeres inden

for byzonen.

4.1.27

Der kan placeres et vandrehjem stationsnært i den nordlige

del af Hundige uden for havneområdet (15). Placeringen

kan finde sted efter at kommunen har lavet en helhedsplan

for området under hensyntagen til øvrige interesser.

Et vandrerhjem i Hundige kan ikke placeres i Køge

Bugt Strandpark.

4.1.28

Eksisterende vandrerhjem kan udvides såfremt værdifulde

naturbeskyttelsesinteresser ikke tilsidesættes.

Bemærkninger

Borrevejle Kursus- og Idrætscenter kan i henhold til en

vedtaget lokalplan udbygges med et overnatningsanlæg

(sæsonvandrerhjem) med ca. 50 dobbeltværelser.

Der kan i henhold til vedtaget lokalplan nr. 55 etableres

et vandrerhjem i Kirke Hvalsø.

Roskilde vandrerhjem er i år 2000 genåbnet i nye bygninger

på havnen.

Hidtidig planlægning

Retningslinierne for vandrerhjem er videreført fra Regionplan

1997 med tilføjelse af lokaliseringsmulighed

i Hundie i Greve kommune.

Primitive teltpladser

Primitive teltpladser er overnatningsanlæg for turister

der ønsker at overnatte i naturen. En primitiv teltplads

omfatter et areal med tilladelse til teltslagning, med en

eller flere af følgende faste installationer: Vejrly, bålplads,

toilet, bord og bænke, affaldsstativ og i særlige

tilfælde et parkeringsareal.

Retningslinier

4.1.29

Der kan placeres primitive teltpladser i tilknytning til

det rekreative stinet ved Herslev Havn mod Roskilde

Fjord (16) i Lejre Kommune, ved Kattinge Værk (20) i

Roskilde Kommune, i Lønager Strandpark i Jyllinge

Nordmark, Gundsø Kommune (21), i Boserup Skov i

Roskilde Kommune (22), på Bognæs i Lejre Kommune

(23) samt ved Lyndby Strand i Bramsnæs Kommune

(24) jf. retningsliniekortet for nye lokaliteter for overnatningsanlæg.

Regionplan2001 143

4.1 Overnatningsanlæg

4.1.30

Der kan i øvrigt placeres primitive teltpladser i tilknytning

til det regionale rekreative stinet såfremt værdifulde

naturbeskyttelsesinteresser ikke tilsidesættes.

Bemærkninger

En primitiv teltplads med faste installationer og en mere

permanent anvendelse kræver tilladelse efter planloven.

Primitive teltpladser er ikke omfattet af campingreglementet.

Der kræves ikke tilladelse efter planloven til etablering

af teltpladser uden faste installationer, såfremt

der alene er tale om lejlighedsvis teltslagning af midlertidig

karakter på en mindre del af ejendommen der

i øvrigt anvendes til andre formål.

Hidtidig planlægning

Der er siden 1997 anlagt primitive lejrpladser ved Ejby

i Bramsnæs Kommune i tilknytning til Fjordstien, ved

Spanager i tilknytning til Køge Å stien, i Skovbo Kommune,

ved Borrevejle Kursus- og Idrætscenter i Lejre Kommune

i tilknytning til Fjordstien, og ved Tadre Mølle i

Hvalsø Kommune i tilknytning til national cykelryte. Der

er desuden planlagt nye teltpladser i Boserup Skov i Roskilde

kommune (22), på Bognæs i Lejre Kommune (23)

samt ved Lyndby Strand i Bramsnæs kommune (24) alle

i tilknytning til Fjordstien. Retningslinie 4.1.29 er justeret

i overensstemmelse hermed.

Sommerhusområder

Retningslinier

4.1.31

Der kan ikke udlægges nye sommerhusområder.

4.1.32

De bebyggede sommerhusområder og enligt beliggende

sommerhuse skal fastholdes til sommerhusanvendelse

og må ikke retsligt eller faktisk overgå til helårsboligområde.

Områdernes rekreative værdi må sikres ved bebyggelsesregulerende

bestemmelser. Undtaget for denne bestemmelse

er to sommerhusområder i hhv. Bramsnæs og Vallø

Kommuner beliggende i kystnærhedszone, som jf.

landsplandirektiv udstedt i juni 2001 kan overføres til

byzone (se tillige retningslinie 1.1.11). Derudover kan

et sommerhusområde i Ramsø Kommune fortsat overføres

til helårsbeboelse i byzone.

4.1.33

For enkelte sommerhuse i landsbyer eller i samlede bebyggelser

med overvejende helårshuse, kan overgang til

helårsanvendelse i de fleste tilfælde ske gennem en tilladelse

i henhold til planlovens kap. 7 eller gennem lokalplanlægning.

Bemærkninger

I den videre planlægning bør mulighederne for en modernisering

af eksisterende sommerhusområder vurderes

med henblik på at øge udlejningskapaciteten som

et led i turismeudviklingen.

Et landsplandirektiv udstedt i juni 2001 har givet mulighed

for en begrænset overførsel af visse mindre arealer i

sommerhusområder i kystnærhedszone til byzone. I Roskilde

Amt kan to arealer beliggende i henholdsvis Bramsnæs

og Vallø Kommuner overføres. Arealernes nøjagtige

afgrænsning er vist på kortudsnit i redegørelsen, hvor der

også redegøres for forudsætningerne for overførsel.

I Regionplan 1997 blev et sommerhusområde i Ramsø

Kommune undtaget fra bestemmelserne og kan dermed

overføres til helårsbeboelse i byzone. De nærmere forudsætninger

for overførsel er beskrevet i redegørelsen.

Områdets nøjagtige beliggenhed og afgrænsning er vist

på kort i redegørelsen.

Hidtidig planlægning

Retningslinierne er videreført fra Regionplan 1997.

Dog er retningslinie 4.1.32 justeret, således at der muliggøres

overførsel af tre sommerhusområder til byzone.

Se byudvikling og lokalisering, boligbyggeri.

Kolonihaver

I regionplanlægningen skelnes mellem overnatningshaver,

daghaver og beboerhaver. Overnatningshaven er en

kolonihave der er beliggende i så stor afstand fra brugernes

bolig at haven må forsynes med en overnatningsmulighed.

Daghaven er en mindre have, beliggende i cykeleller

gangafstand fra boligen, og den er derfor ikke forsynet

med overnatningsmulighed. Beboerhaven er en

lille havelod der er beliggende på en etagebebyggelses

friareal.

144 Turisme og friluftsliv

Retningslinier

Isefjord

Roskilde Fjord

Gundsø

Bramsnæs

Roskilde

Hvalsø

Lejre

Greve

Ramsø

Solrød

Køge Bugt

Skovbo

Køge

Vallø

1:300.000

Sommerhusområder

Eksisterende sommerhusområder

Del af sommerhusområder i kystnærhedszone der kan overføres til byzone på baggrund af landsplandirektiv

mv.

Sommerhusområde der kan overføres til byzone efter udarbejdelse af lokalplan og redegørelse

Regionplan2001 145

4.1 Overnatningsanlæg

Retningslinier

4.1.34

Der kan placeres et område med overnatningshaver ved

Greve. En nærmere planlægning skal fastlægge og afgrænse

den præcise beliggenhed, således at værdifulde

naturbeskyttelsesinteresser, jordbrugsarealer og det almene

friluftsliv ikke forringes.

4.1.35

Daghaver skal lokaliseres i brugernes bopælskommuner.

Der kan oprettes daghaver i alle kommuner i amtet. Haverne

skal såvidt muligt anlægges som lokale haver i

tilknytning til boligområder.

4.1.36

Beboerhaver bør indpasses i fremtidige etageboligområder

samt i forbindelse med byfornyelse.

Bemærkninger

Der er i Greve Kommuneplan 1995-2005 rammebestemmelser

om overnatningshaver i Kildebrøndeområdet mellem

Køge-Tåstrup Landevej og Køge Bugt-motorvejen.

For at imødekomme behovet for kolonihaver bør det nuværende

antal kolonihaver bevares. Ved nedlæggelse af

haver bør der peges på erstatningsarealer.

For at modvirke stigende omkostninger ved anskaffelse

af en overnatningshave opstilles en vejledende norm på

20 haver pr. ha inklusive veje, parkering og fælles friarealer.

Anlægsudgifterne skal søges minimeret, bl.a. ved

at toiletter og vandforsyning opføres som fælles installationer.

Der bør i planperioden ske en samlet vurdering af kolonihaveområdet.

Hidtidig planlægning

Retningslinierne er uændrede i forhold til Regionplan

1997.

146 Turisme og friluftsliv

Retningslinier

Regionplan2001 147

4.1 Besøgscentre og naturog miljøskoler

Besøgscentre er steder hvor egnens kulturhistorie, naturog

miljøforhold eller nutidigt kulturliv kan videregives

gennem udstillinger, aktiviteter/arrangementer og naturog

kulturvejledning. Der skelnes mellem større og mindre

besøgscentre.

Retningslinier

4.1.37

I den videre planlægning bør muligheden for at placere

et større besøgscenter vurderes i forhold til følgende lokaliteter:

Området ved Kattinge og Roskilde Fjord i Roskilde

Kommune (1), Hundige Strand i Greve Kommune

(2), området ved Køge og Vallø i Køge eller Vallø Kommuner

(3), Hestebjerggård i Gl. Lejreområdet, Lejre Kommune

(9), samt i Bramsnæs Kommune (4), jf. kortet på

modstående side. Det skal tilstræbes at anvende eksisterende

bygninger.

4.1.38

I den videre planlægning bør muligheden for at udvikle

små besøgscentre vurderes i forhold til følgende lokaliteter:

Regnemark Mose i Skovbo Kommune (5) og

Ranestedet ved Varpelev i Vallø Kommune (6). Det skal

tilstræbes at anvende eksisterende bygninger.

Bemærkninger

Lokalisering og udvikling af besøgscentre skal ses som et

led i amtets turistpolitik og bør også ses i sammenhæng

med amtets lokaliseringsstrategi for større kulturelle anlæg

(jf. kap. 1.1). Formålet med besøgscentre er at udvikle

mulighederne for turisme og friluftsliv, samt at styrke

naturbeskyttelsesindsatsen. Information og naturvejledning

kan foruden en række oplevelsesmuligheder formidle

en indsigt og forståelse for beskyttelse af natur og miljø

og betragtes derfor som et af de vigtigste redskaber i

en moderne naturforvaltning. Realiseringen af besøgscentrene

kan indgå som en del af amtets indsats inden for

indsatsområderne for naturforvaltning og turisme og friluftsliv.

Borrevejle Kursus- og Idrætscenter der er placeret særdeles

attraktivt ved Roskilde Fjord, rummer et stort potentiale

som udgangspunkt for turisme og friluftsliv. Centret

har kapacitet inden for idræt, friluftsliv, kursusog konferencevirksomhed,

samt aktiv ferie og naturformidling.

Hidtidig planlægning

Retningslinierne for besøgscentre er videreført uændrede

fra Regionplan 1997.

Natur- og miljøskoler

Natur- og miljøskoler danner udgangspunkt for undervisning

i natur og miljø samt i kulturhistoriske forhold.

Undervisningen baserer sig på konkrete eksempler i naturen.

Det grundlæggende for en naturskole er derfor

beliggenheden i eller tæt ved et varieret naturområde.

Natur- og miljøskoler henvender sig fortrinsvis til skoler,

børne- og ungdomsinstitutioner og organisationer.

En placering tæt ved større byer er derfor vigtig.

Retningslinier

4.1.39

I den videre planlægning bør muligheden for at placere

naturog miljøskoler vurderes i tilknytning til de eksisterende

eller foreslåede besøgscentre ved Tadre Mølle

(7), ved Karlstrup Kalkgrav (8) ved Borrevejle Kursusog

Idrætscenter (10) samt ved Roskilde Fjord (1) og

Køgeegnen (3).

Bemærkninger

Natur- og miljøskoler kan udgøre en del af besøgscentrene.

For de større besøgscentre kan der blive tale om

en bemanding, mens de mindre centre kan rumme ubemandede

naturskolefunktioner. Natur- og miljøskoler

kan i øvrigt placeres i tilknytning til naturområder hvortil

der er let og trafiksikker adgang for cyklende/gående

færdsel og med kollektive transportmidler. De fleste

naturog miljøskoler bliver drevet af flere kommuner

i fællesskab. Placering af naturskoler i amtet må

vurderes i samarbejde med kommunerne. Der planlægges

etablering af en Natur- og Miljøskole på Strandgården

ved Borrevejle Kursus- og Idrætscenter (10).

Hidtidig planlægning

Retningslinien for naturog miljøskoler er videreført

fra Regionplan 1997.

I den videre planlægning for besøgscentre bør udnyttelse

af eksisterende bygninger indgå i lokaliseringsovervejelserne.

148 Turisme og friluftsliv

Retningslinier

Isefjord

Bramsnæs

4

Roskilde Fjord

Gundsø

7

4

Hvalsø

10

9

Lejre

1

Roskilde

Greve

2

Ramsø

Solrød

8

Køge Bugt

5Skovbo

Køge

3

Vallø

6

1:300.000

Lokaliseringsområder for besøgscentre og naturskoler

Større besøgscentre

Mindre besøgscentre

Natur- og miljøskoler

Regionplan2001 149

4.1 Større friluftsanlæg

Større friluftsanlæg omfatter arealkrævende anlæg som

ved deres placering og indretning medfører væsentlige

ændringer af landskabet. Til sådanne anlæg hører golfbaner,

sommerlande eller andre forlystelses-parker, større

spejder-, idræts- og ridecentre samt lystbådehavne mv.

Retningslinier

4.1.40

Større friluftsanlæg kan ikke placeres inden for de udpegede

interesseområder for naturbeskyttelse, (jf. kap.

3.1) - se dog retningslinier for golfbaner.

4.1.41

Ved placering af større friluftsanlæg skal der tages hensyn

til naturbeskyttelsesinteresser og jordbrugsinteresser samt

til grundvandsbeskyttelse og vandindvindingsinteresser.

4.1.42

Placering af større spejder-, idræts- og ridecentre kræver

regionplantillæg.

Bemærkninger

Interesseområder for naturbeskyttelse omfatter her interesseområder

for planter og dyr, geologiske interesseområder,

særligt værdifuldt landskab samt særligt bevaringsværdige

kulturmiljøer.

Der peges i de efterfølgende retningslinier på lokaliseringsmuligheder

for golfbaner, sommerlande og andre

forlystelsesparker samt lystbådehavne.

Ved placering af større friluftsanlæg bør der tages hensyn

til en god trafikbetjening af såvel biltrafik som kollektiv

trafik.

Hidtidig planlægning

Retningslinierne for større friluftsanlæg er videreført

fra Regionplan 1997. Kortet over interesseområderne

for naturbeskyttelse er i forhold til Regionplan 1997

suppleret med særligt bevaringsværdige kulturmiljøer.

Golfbaner

Amtet er inddelt i 3 zoner med hensyn til placering af

golfbaner: Områder hvor golfbaner kan placeres, områder

hvor golfbaner kun undtagelsesvis kan placeres,

og områder hvor golfbaner er uønskede.

Retningslinier

4.1.43

I områder hvor golfbaner kan placeres, skal det tilstræbes

at særligt velegnede arealer til landbrugsdrift friholdes

for golfbaner.

4.1.44

I områder hvor golfbaner kun undtagelsesvis kan placeres,

kan nye baner i enkelte tilfælde etableres såfremt

amtet finder at det ikke vil være i strid med landbrugs-,

skovrejsnings- og naturbeskyttelsesinteresserne. Amtet

kan for at tilgodese disse interesser stille særlige krav

til banens udformning.

4.1.45

I områder hvor golfbaner er uønskede, kan der ikke anlægges

nye golfbaner.

4.1.46

Ved planlægning og anlæggelse af golfbaner skal der

tages størst muligt hensyn til landskabelige karakteristika.

Der må ikke gennemføres terrænændringer, beplantning

eller sløjfning af hegn og gærder der kan ødelægge

eller sløre synlige fortidsminder, historiske anlæg eller

arkæologiske/geologiske forekomster.

4.1.47

Når golfbaner etableres, skal områdernes indhold af småbiotoper

søges bevaret og forbedret. Områder beskyttet af

naturbeskyttelseslovens kap. 2 må ikke indgå i de drænede,

kultiverede, befæstede og bebyggede arealer, ligesom

der ikke kan dispenseres fra lovens beskyttelseslinier.

4.1.48

Banerne bør anlægges så der skabes gode muligheder

for offentlighedens adgang. Der skal etableres offentlige

stier gennem golfbanearealet.

4.1.49

Overflødiggjorte landbrugsbygninger med nærmeste omgivelser

skal så vidt muligt anvendes til klubfaciliteter,

herunder parkeringsareal, der afskærmes med egnskarakteristisk

beplantning.

4.1.50

Banerne bør anlægges så der er mindst muligt behov for

kunstvanding, gødskning og sprøjtning. Der kan ikke forventes

tilladelse til etablering af grundvandsboring til vanding

af banen. Rough-arealerne bør plejes som naturarealer.

150 Turisme og friluftsliv

Retningslinier

Isefjord

Roskilde Fjord

Gundsø

Bramsnæs

Roskilde

Hvalsø

Lejre

Greve

Ramsø

Solrød

Køge Bugt

Skovbo

Køge

Vallø

1:300.000

Interesseområder for naturbeskyttelse

Interesseområder for naturbeskyttelse på land

(jf. retningslinie 4.1.40)

Regionplan2001 151

4.1 Større friluftsanlæg

4.1.51

I transportkorridorer må golfbaner ikke være til hinder

for etablering af regionale forsynings- og trafikanlæg.

4.1.52

Hvis anvendelsen til golfbane ophører, skal arealerne

tilbageføres til landbrugsformål.

Bemærkninger

Udpegningen af områder hvor golfbaner ikke kan placeres,

omfatter fredede områder, eksisterende skove, større

områder omfattet af naturbeskyttelseslovens § 3, EF-fuglebeskyttelsesområder

og -habitatområder, råstofindvindingsområder

og lavbundsarealer der er potentielt egnet

til vådområder.

Udpegningen af områder hvor golfbaner kun undtagelsesvis

kan placeres, omfatter områder af kulturhistorisk

interesse, særligt værdifulde landskaber, områder hvor

skovrejsning er ønskelig samt områder hvor fredning muliggør

golfbaner. Områder hvor golfbaner kan placeres,

udgøres af resten af amtet.

Hidtidig planlægning

Udpegningen af områder hvor golfbaner ikke kan placeres,

er i forhold til Regionplan 1997 suppleret med

EF-habitatområder og med lavbundsarealer som er

potentielt egnet til vådområder. Udpegningen af områder

hvor golfbaner kun undtagelsesvist kan placeres,

er i forhold til Regionplan 1997 suppleret med områder

hvor skovrejsning er ønskelig.

I retningslinie 4.1.44 er hensynet til landbrugs- og skovrejsningsinteresserne

blevet ligestillet med hensynet til

naturbeskyttelsesinteresserne. Der er desuden foretaget

en redaktionel ændring af retningslinien. Øvrige retningslinier

for golfbaner er uændrede i forhold til Regionplan

1997.

Sommerlande og andre forlystelsesparker

Sommerlande er en form for forlystelsesparker med et

varieret udbud af aktivitets- og legemuligheder.

Retningslinier

4.1.53

Ved anlæggelse af et sommerland eller en forlystelsespark

gælder samme retningslinier som for golfbaner med

undtagelse af retningslinierne 4.1.44-45 samt 4.1.48.

Bemærkninger

Sommerlande og andre forlystelsesparker hører til den

type af større friluftsanlæg der er karakteriseret ved at

anlægget er en attraktion i sig selv og de kan derfor placeres

uafhængigt af områdets attraktion i øvrigt. Derimod

skal der ved placering af sommerlande og andre

forlystelsesparker sikres en god trafikal beliggenhed. Sommerlande,

forlystelsesparker o.l. kan være omfattet af

planlovens regler om vurdering af virkningen på miljøet

(VVM).

Hidtidig planlægning

Retningslinien for sommerlande og andre forlystelsesparker

er revideret i forhold til Regionplan 1997.

Lystbådehavne

Retningslinier

4.1.54

Der kan ikke foregå udvidelser af havnekapaciteten i

Roskilde Fjord udover de pr. 1.1.97 lokalplanlagte anlæg,

med mindre det kan godtgøres at der er et aktuelt behov

herfor, der ikke er i modstrid med naturbeskyttelsesinteresserne

og andre væsentlige interesser, herunder beskyttelse

af kystlandskaber i henhold til planloven. Eventuelle

udvidelser skal fastlægges i den videre regionplanlægning.

4.1.55

Der kan etableres en ny lystbådehavn med mulighed

for anvendelse til fiskerihavn i begrænset omfang ved

Strøby Ladeplads i Vallø Kommune (1) i overensstemmelse

med den gældende lokalplan.

4.1.56

Udvidelse af lystbådehavnen i Køge (2) er tilladt i overensstemmelse

med eksisterende godkendte planer.

4.1.57

Færdiggørelse af havneanlægget i Hundige (3) foretages

efter eksisterende godkendte planer.

4.1.58

Under særlige hensyn til naturbeskyttelsesinteresserne

kan der placeres landgangspladser og udlejningssteder

for kanosejlads langs kysterne i Roskilde Fjord, Isefjord

og Køge Bugt.

152 Turisme og friluftsliv

Retningslinier

Isefjord

Roskilde Fjord

Gundsø

Bramsnæs

4

Roskilde

Hvalsø

Lejre

Greve

3

Ramsø

Solrød

Køge Bugt

Skovbo

Køge

2

1

Vallø

1:300.000

Lystbådehavne

Eksisterende lystbådehavn

Eksisterende lystbådehavn med udvidelsesmulighed

Ny lystbådehavn

Regionplan2001 153

4.1 Større friluftsanlæg

4.1.59

Sejlads på søer og vandløb kan kun foregå i små både

uden hjælpemotor. Det er kun tilladt at lægge til ved

bredder hvor der i henhold til naturbeskyttelsesloven

eller fredningskendelser er offentlig adgang.

Bemærkninger

Ved andre væsentlige interesser forstås beskyttelsesinteresser,

som f.eks. EF-fuglebeskyttelsesområder, miljøbeskyttelsesinteresser,

trafikale forhold m.v.

Amtet har fået udarbejdet en lystbådehavneanalyse for

at få belyst havnekapaciteten i Roskilde Fjord, i Isefjorden

og i Køge Bugt, samt det eventuelle behov for yderligere

udvidelser af eksisterende lystbådehavne og etablering

af nye. Lystbådehavneanalysen viser at der ikke

er et akut behov for udvidelse af lystbådehavnene. Eventuelle

fremtidige ønsker om udvidelse vil blive vurderet i

forhold til det aktuelle projekt og beskyttelsesinteresserne.

Tilladelse til udvidelse af lystbådehavne forudsætter

tilladelse fra Trafikministeriet. Denne myndighed vurderer

endvidere om anlægget forudsætter udarbejdelse

af VVM-redegørelse.

Placering af landgangs- og udlejningssteder skal vurderes

i forhold til eksisterende bådeanlæg samt eksisterende

og nye teltpladser.

Sejlads på vandløb og søer reguleres gennem amtets vandløbsregulativer.

Sejlads på fjord- og havområder er reguleret

gennem politivedtægter og vildtreservatbestemmelser.

Vedrørende sejlads med vandscootere, jetski o.l. henvises

til retningslinie 4.1.65 for turisme og friluftsliv, støjende

anlæg.

Hidtidig planlægning

Retningslinierne for lystbådehavne er videreført fra Regionplan

1997 med ændring af retningslinierne for udbygning

af havnekapaciteten i Roskilde Fjord på baggrund

af den allerede lokalplanlagte udvidelse af Veddelev

Havn (4).

Desuden er der i retningslinie 4.1.55 vedrørende etablering

af ny lystbådehavn i Strøby Ladeplads i overensstemmelse

med kommuneplanen tilføjet mulighed for

at den planlagte lystbådehavn kan anvendes til fiskerihavn

i begrænset omfang.

154 Turisme og friluftsliv

Retningslinier

Regionplan2001 155

4.1 Støjende friluftsanlæg

Støjende friluftsanlæg omfatter motorsportsanlæg, skydebaner,

arealer til modelflyvning og anlæg til støjende

flyveaktiviteter. Støjende aktiviteter er aktiviteter som

ikke er tilknyttet et anlæg, men som foregår i naturen,

eksempelvis forskellige støjende sejlsportsaktiviteter.

Retningslinier

4.1.60

Støjende friluftsanlæg kan generelt ikke placeres inden

for naturbeskyttelsesinteresseområderne.

4.1.61

Udvidelse og ændring af eksisterende anlæg kan kun finde

sted såfremt naturbeskyttelsesinteresserne ikke tilsidesættes.

4.1.62

Eksisterende anlæg beliggende inden for beskyttede naturtyper

i henhold til naturbeskyttelseslovens kap. 2, bør

afvikles.

4.1.63

Ved etablering af nye anlæg skal der søges holdt en passende

afstand (500-1.000 m) til særlige fuglebeskyttelsesområder.

4.1.64

Mindre motorbaner til knallertkørsel bør placeres bynært.

4.1.65

Sejlads med vandscootere, jetski, luftpudefartøjer og tilsvarende

fartøjer er forbudt. Amtet kan dog efter forhandling

med Søfartstyrelsen samt lokale myndigheder, herunder

fiskeriinspektoraterne, meddele tilladelse til afholdelse

af specielle arrangementer i Køge Bugt såfremt

dette ikke strider mod væsentlige naturinteresser.

Bemærkninger

Interesseområder for naturbeskyttelse omfatter her

kerneområder og spredningskorridorer for planter og

dyr, geologiske interesseområder, særligt værdifuldt

landskab samt særligt bevaringsværdige kulturmiljøer.

Støjende friluftsanlæg såsom motorbaner og skydebaner

er blandt de såkaldte listevirksomheder i miljøbeskyttelseslovens

kap. 5. Listevirksomheder må ikke etableres før

der er meddelt miljøgodkendelse i henhold til loven.

Miljøgodkendelse af motorbaner meddeles af amtet der

også fører tilsyn, jf. retningslinie 5.1.18 vedrørende forebyggelse

af støjgener. Det er kommunerne der miljøgodkender

og fører tilsyn med skydebaner, jf. retningslinie

5.1.19. Det er ligeledes kommunerne der fører tilsyn med

modelflyvning.

Allerede støjbelastede arealer bør indgå i lokaliseringsovervejelser

for støjende anlæg. Det gælder f.eks. støjkonsekvensområdet

omkring Københavns Lufthavn, Roskilde

og arealer der grænser op til store trafikanlæg,

store tekniske anlæg eller visse erhvervsområder. Ved

retablering af råstofgrave eller anlæggelse af deponeringsanlæg

o.l. skal det vurderes om lokale friluftsanlæg

kan indpasses. Uanset bestemmelserne i retningslinie

4.1.62 skal etableringen af evt. nye anlæg ved EFfuglebeskyttelsesområder

ske i henhold til Miljøministeriets

bekendtgørelse nr. 408 af 25. maj 1994 om afgrænsning

og administration af EF-fuglebeskyttelsesområder

og Ramsar-områder.

I følge Miljøministeriets bekendtgørelse af 4. juli 1994

om regulering af sejlads med vandscootere m.v. er der

generelt forbud mod sejlads med vandscootere, luftpudefartøjer

og andre motordrevne sportsfartøjer på søterritoriet.

Amtet kan dog meddele tilladelse efter forhandling

med Søfartsstyrelsen og lokale myndigheder,

herunder fiskeriinspektoratet. Tilladelse kan i følge bekendtgørelsen

ikke meddeles inden for EF-fuglebeskyttelsesområder.

Amtet kan således ikke give tilladelse til

sejlads med vandscootere m.v. i Roskilde Fjord. Bestemmelserne

om sejlads på vandløb fremgår af de respektive

vandløbsregulativer.

Hidtidig planlægning

Hidtidig retningslinie om mulighed for at placere regionale

motoriserede aktiviteter i Hedeland er udtaget

da en kartbane i Hedeland nu er under realisering.

Endvidere er zonelovstilladelse til en eksisterende motorbane

ved Ølby forlænget hvilket har betydet at hidtidig

retningslinie vedrørende vurdering af placering

af en ny motorbane i den sydlige del af amtet er overflødig

og derfor udtaget. I retningslinien for jetski mv.

er foretaget en sproglig præcisering af at amtet har mulighed

for at meddele tilladelse til sejlads i Køge Bugt.

Kortet er i forhold til Regionplan 1997 suppleret med

særligt bevaringsværdige kulturmiljøer.

156 Turisme og friluftsliv

Retningslinier

Isefjord

Roskilde Fjord

Gundsø

Bramsnæs

Roskilde

Hvalsø

Lejre

Greve

Ramsø

Solrød

Køge Bugt

Skovbo

Køge

Vallø

1:300.000

Lokalisering af støjende friluftsanlæg

Område hvor støjende friluftsanlæg

generelt ikke kan placeres

Vandområde med begrænsning for

støjende friluftsaktiviteter

Eksisterende skydebane

Eksisterende motorbane

Regionplan2001 157

158 Miljøbeskyttelse i øvrigt

Retningslinier

Del 5

Miljøbeskyttelse i øvrigt

Affald

Jord

Virksomheder med særlige

beliggenhedskrav

Forebyggelse af støjgener

Regionplan2001 159

160 Miljøbeskyttelse i øvrigt

Retningslinier

Mål og strategi

Miljøbeskyttelse i øvrigt

Kapitel 5.1 handler om affald og affaldsanlæg, om ren

og forurenet jord, om virksomheder med særlige beliggenhedskrav

og om støjgener. Hvordan kommer vi

af med affaldet i fremtiden? Hvor skal virksomheder

med særlige beliggenhedskrav ligge? Og hvordan undgås

støjgener i fremtiden?

Det er amtsrådets mål,

• at forurening af luft, vand og jord samt støjulemper

forebygges.

Dette skal bl.a. sikres ved

• at der udpeges områder til placering af virksomheder

med særlige beliggenhedskrav,

• at den størst mulige del af affaldet genanvendes, og

at deponering af affald kun sker hvis det ikke er

muligt at genanvende eller forbrænde affaldet med

energiudnyttelse, og

• at der ikke udlægges arealer til boliger m.v. inden

for en nærmere angivet afstand fra støjkilder og fra

forurenende og risikobetonede anlæg.

Regionplan2001 161

5.1 Affald

Affaldsanlæg og -aktiviteter omfatter deponeringsanlæg,

diverse anlæg for behandling af affald, genanvendelse

af slagger og flyveaske fra affaldsforbrænding samt anvendelse

af forurenet jord.

Retninglinierne for affald er koordineret med de øvrige

regionplanmyndigheder i hovedstadsområdet.

Fælles retningslinier for hovedstadsområdet

5.1.1

Følgende anlæg og aktiviteter må ikke lokaliseres i områder

med væsentlige regionplanmæssige interesser med

mindre særlige forhold eller overordnede hensyn taler

herfor:

• Deponeringsanlæg

• Anlæg for biologisk behandling af organisk affald

• Nedknusningsanlæg, sorteringsanlæg, omlastestationer

og lignende affaldsanlæg

• Genanvendelse af slagger og flyveaske fra affaldsforbrænding

• Genanvendelse af klasse 2 eller 3 jord til byggeanlægsarbejder

5.1.2.

Der må i den kommunale planlægning ikke udlægges arealer

således at afstanden mellem forureningsfølsom

arealanvendelse og nedennævnte affaldsanlæg bliver

mindre end anført i nedenstående skema med mindre det

ved undersøgelser godtgøres at der ikke er miljømæssige

gener forbundet hermed:

Anlæg

Afstandskrav

• Deponeringsanlæg ........................................... 500 m

• Biogasanlæg ..................................................... 500 m

• Regionale komposteringsanlæg for haveaffald . 500 m

• Komposteringsanlæg for andet end haveaffald 500 m

• Nedknusningsanlæg ..................................... 500 m

• Komposteringsanlæg for haveaffald .......... 300 m

• Affaldsforbrændingsanlæg........................... 150 m

• Slamforbrændingsanlæg............................... 150 m

• Slammineraliseringsanlæg ........................... 100 m

• Slamtørringsanlæg ........................................ 100 m

5.1.3.

I det omfang at slagger fra affaldsforbrænding, bund- og

flyveaske fra kulfyrede kraftværker og jord efter en konkret

vurdering må anses for at kunne overholde kravene

i Miljø- og Energiministeriets bekendtgørelse nr. 655

af 27. juni 2000, “Bekendtgørelse om genanvendelse

af restprodukter og jord til byggeog anlægsarbejder”,

gælder bekendtgørelsens regler.

I tilfælde af, at bekendtgørelsens krav ikke kan overholdes

eller at den aktuelle situation ikke omfattes af bekendtgørelsen

- f.eks. flyveaske fra affaldsforbrænding

og jord forurenet med andet end hvad der er nævnt i

bekendtgørelsens bilag 4 - vil den enkelte sag, med udgangspunkt

i nedenstående retningslinier, blive vurderet

konkret på grundlag af lokale forhold samt byggeog

anlægsarbejdets art og omfang.

Retningslinierne vil endvidere blive lagt til grund i spørgsmålet

om, hvorvidt en nærmere konkret vurdering kan være

nødvendig i henhold til bekendtgørelsens § 11, stk. 3.

Med det formål at beskytte grundvandet gælder:

• at der i områder med særlige drikkevandsinteresser

ikke må placeres deponeringsanlæg for eller udføres

byggeog anlægsarbejder med jord af forureningsklasse

3,

• at der i indvindingsoplandet omkring kildepladser og

i særligt sårbare områder ikke må lokaliseres affaldsdeponeringsanlæg,

anlæg for biologisk behandling af

organisk affald eller udføres byggeog anlægsarbejder

med jord af forureningsklasse 3,

• at der i særligt sårbare områder inden for områder

med særlige drikkevandsinteresser ikke må udlægges/

genanvendes slagger og flyveaske fra affaldsforbrænding

med mindre det kan godtgøres at dette kan ske

uden risiko for forurening af grundvandet,

• at der i kildepladszoner som hovedregel ikke må udføres

byggeog anlægsarbejder med jord af forureningsklasse

2, og

• at kulslagge samt slagger og flyveaske fra affaldsforbrænding

ikke må udlægges i kildepladszoner.

5.1.4.

Havneslam der ikke kan klappes eller nyttiggøres, skal

i videst muligt omfang deponeres i umiddelbar nærhed

af oprensningsstedet.

162 Miljøbeskyttelse i øvrigt

Retningslinier

Skibstrup losseplads

220/580

Frederiksværk losseplads

155/-

Toelt losseplads

50/-

I/S Nordforbrænding

70

Kyndby losseplads

-/400

Ørnestenen losseplads

-/40

I/S VEGA

50

I/S KARA Forbrændingsanlæg

160

I/S Vestforbrænding

500

I/S Amagerforbrænding

400

Kalvebod Miljøcenter

-/2600

Affaldsdeponi af 1.8.90

70/-

I/S KARA Hedeland

500/-

AV Miljø / AV Specialdepot

40/360

Affaldsbehandling og affaldsdeponering

I/S KARA Køge

240/-

Forbrændingsanlæg, planlagt kapacitet i 1000 ton,

pr. 1.1.2002

Eksisterende losseplads

220/550

Eksisterende losseplads, som kan udvides

Ny losseplads

Restkapacitet/udlagt, men ikke anlagt kapacitet i 1000 m³,

pr. 1.1.1999

Areal til jordeponering

1:400.000

Regionplan2001 163

5.1 Affald og Jord

Bemærkninger

De regionplanmæssige interesser der henvises til i retningslinie

5.1.1, omfatter regionplanens øvrige sektorområder.

Mobile nedknusningsanlæg for bygningsaffald som anvendes

midlertidigt i forbindelse med nedrivningsprojekter,

er ikke omfattet af retningslinie 5.1.1 og 5.1.2.

I retniningslinie 5.1.3 er med henblik på at beskytte

grundvandsinteresser fastsat en række restriktioner for

affaldsanlæg og -aktiviteter. Retningslinien er væsentlig

udbygget i forhold til Roskilde Amts tidligere retningslinie.

Retningslinie 5.1.4 om havneslam svarer indholdsmæssigt

til Roskilde Amts tidligere retningslinie.

Affaldsanlæg omfatter anlæg som modtager, behandler,

omlaster eller deponerer affald og som er godkendelsespligtige

efter miljøbeskyttelseslovens kapitel 5.

Deponeringsanlæg omfatter anlæg for deponering af ikke-forbrændingsegnet

affald og specialdepoter. Endvidere

omfatter deponeringsanlæg depoter for forurenet jord.

Vedr. forureningsklasser for jord henvises til “Vejledning

i håndtering af forurenet jord på Sjælland, juli 2001”.

Anlæg for biologisk behandling af affald omfatter anlæg

hvor organisk affald omsættes ved mineralisering,

kompostering eller bioforgasning.

Forurenet jord inddeles i amternes fælles „Vejledning

i håndtering af forurenet jord på Sjælland“ i fire klasser.

Klasse 1 er ren jord som kan anvendes frit. Klasse

2 er lettere forurenet jord, og klasse 3 og 4 er forurenet

og kraftigere forurenet jord.

Etablering af affaldsbehandlingsanlæg kan i visse tilfælde

være omfattet af planlovens regler om vurdering af

virkningen på miljøet (VVM).

Hidtidig planlægning

Alle hidtidige retningslinier er erstattet af fælles retningslinier

for de fem enheder i hovedstadsområdet.

Harmonisering af krav til afstand mellem affaldsanlæg og

forureningsfølsom arealanvendelse i retningslinie 5.1.2

har for Roskilde Amt betydet en skærpelse af kravet for

deponeringsanlæg (lossepladser) samt for regionale komposteringsanlæg

for haveaffald og komposteringsanlæg

for andet end haveaffald fra 300 m til 500 m. Afstandskravet

for komposteringsanlæg er differentieret således at

der nu skelnes mellem regionale anlæg for haveaffald, øvrige

anlæg for haveaffald og anlæg for andet end haveaffald.

For forbrændingsanlæg er afstandskravet uændret.

Roskilde Amt har ikke tidligere haft specifikke afstandskrav

for de øvrige anlæg nævnt i retningslinien.

164 Miljøbeskyttelse i øvrigt

Retningslinier

Jord omfatter såvel ren og som forurenet jord der opgraves,

håndteres, genanvendes, behandles og deponeres.

Retningslinierne for jord er koordineret med de øvrige

regionplanmyndigheder i hovedstadsområdet.

Fælles retningslinier for hovedstadsområdet

5.1.5

Ren jord må ikke deponeres på miljøgodkendte deponeringsanlæg

samt på specialdepoter.

5.1.6

Ren og lettere forurenet jord skal som udgangspunkt genanvendes

til bygge og anlægsarbejder.

5.1.7

Forurenet jord skal anvises til rensning, med mindre det

af tekniske/økonomiske årsager ikke kan renses - og derfor

skal anvises til et miljøgodkendt deponeringsanlæg.

5.1.8

Deponeringsanlæg for forurenet jord lokaliseres i overensstemmelse

med retningslinierne for lokalisering af

affaldsanlæg.

forurenet jord på Sjælland. Forurenet jord kan deponeres/genanvendes

hvis miljømyndighederne vurderer at

den miljømæssige gevinst ved rensning ikke står i rimeligt

forhold til de samlede økonomiske udgifter samt til

de miljømæssige omkostninger. Jf. Vejledning i håndtering

af forurenet jord på Sjælland kræves lettere forurenet

jord i klasse 2 ikke renset da den miljømæssige

gevinst ved rensning af lettere forurenet jord ikke står

i rimeligt forhold til de samlede økonomiske udgifter

samt til de miljømæssige omkostninger.

Deponering af forurenet jord kan i visse tilfælde være

omfattet af planlovens regler om vurdering af virkningen

på miljøet (VVM).

Hidtidig planlægning

Retningslinierne er fælles for de fem enheder i hovedstadsområdet.

Der har ikke tidligere været fastsat regionplanretningslinier

for jord, men Roskilde Amt har

fulgt den ovennævnte fælles vejledning for amterne på

Sjælland.

5.1.9

Der udlægges areal til deponering af forurenet jord, jf.

retningsliniekortet.

Bemærkninger

Der er meget få områder der er egnede til deponeringsanlæg

for forurenet jord. Det er derfor uhensigtsmæssigt

og det vil vanskeliggøre fremtidig planlægning hvis kapacitet

til deponering af affald eller forurenet jord bliver

brugt til deponering af ren jord. Ren jord bør derfor ikke

deponeres på deponeringsanlæg til affald samt på specialdepoter

for forurenet jord.

Lettere forurenet jord karakteriseres som udgangspunkt

som klasse 2 jord, jf. Vejledning i håndtering af forurenet

jord på Sjælland. Lettere forurenet jord kan desuden

indeholde stoffer der ikke er beskrevet i vejledningen.

Genanvendelse af lettere forurenet jord kræver myndighedsgodkendelse.

Af tekniske årsager kan ikke al jord

genanvendes, men det bør tilstræbes at behandle/opbevare

jord således at genanvendelse vil være mulig.

Forurenet jord der skal anvises til rensning, er jord i forureningsklasserne

3 og 4, jf. Vejledning i håndtering af

Regionplan2001 165

5.1 Virksomheder med særlige beliggenhedskrav

Virksomheder med særlige beliggenhedskrav omfatter

virksomheder der må forventes at påvirke de nære omgivelser

i særlig grad med støj, luftforurening, spildevand,

trafik, risiko for grundvandsforurening eller risiko

for større uheld med farlige stoffer, selv om virksomhederne

foretager forureningsbegrænsende foranstaltninger

og er godkendt efter miljøbeskyttelsesloven.

Retninglinier

5.1.10

Tre erhvervsområder i amtet vurderes som egnede til lokalisering

af virksomheder med særlige beliggenhedskrav.

1. Nordhøj i Køge Kommune

2. Gadstrup Erhvervspark i Ramsø Kommune

3. Bjæverskov Vest i Skovbo Kommune

Områdernes beliggenhed fremgår af modstående kort.

Rækkefølgen af arealerne er ikke udtryk for en politisk

prioritering.

Alle 3 områder er beliggende i områder med særlige

drikkevandsinteresser. Områderne er endvidere beliggende

indenfor særlige sårbare områder. Ingen af de 3 områder

er derfor egnede til potentielt grundvandstruende

virksomheder.

5.1.11

Områderne for virksomheder med særlige beliggenhedskrav

bør forbeholdes til dette formål. Endvidere bør områderne

opdeles i zoner for at sikre at virksomheder med

uforenelige aktiviteter ikke placeres til gene for hinanden

og for at sikre at nedenstående afstandskrav til eksisterende

følsom arealanvendelse kan overholdes.

5.1.12

Der må ikke i kommune- og lokalplanlægningen udlægges

arealer til forureningsfølsom arealanvendelse inden

for en afstand af 500 meter fra de områder der er udpeget

til virksomheder med særlige beliggenhedskrav.

5.1.13

Nye virksomheder der forventes at have en lokal miljøbelastning

svarende til klasse 7 i Miljøministeriets “Håndbog

om miljø og planlægning“, samt virksomheder omfattet

af § 5 i risikobekendtgørelsen, bør lokaliseres i

erhvervsområder for virksomheder med særlige beliggenhedskrav,

med mindre det kan sandsynliggøres at

der ikke er væsentlige miljømæssige problemer forbundet

hermed eller med mindre en anden lokalisering er

nødvendig.

5.1.14

Omkring eksisterende og planlagte kraftværker, kraftvarmeværker

og fjernvarmeværker over 100 MW indfyret

effekt samt omkring virksomheder som er omfattet

af § 5 i risikobekendtgørelsen, må der i kommune og

lokalplanlægningen inden for en afstand af 500 m ikke

udlægges arealer til forureningsfølsom arealanvendelse,

med mindre det kan sandsynliggøres at der ikke er væsentlige

miljømæssige problemer forbundet hermed. For

kraft-, kraftvarme- og fjernvarmeværker mellem 30 MW

og 100 MW er den tilsvarende afstand 200 meter.

Bemærkninger

Hensigten med at udpege erhvervsområder til virksomheder

med særlige beliggenhedskrav er at sikre at denne

type virksomheder lokaliseres de steder i amtet hvor

det giver færrest mulige miljøgener. Endvidere er det

hensigten gennem retningslinierne at sikre at forureningsfølsom

arealanvendelse og visse typer virksomheder, herunder

virksomheder der håndterer og opbevarer farlige

stoffer, ikke placeres for tæt på hinanden. Forureningsfølsom

arealanvendelse er f.eks. boligområder, institutioner,

rekreative områder og andre arealer hvor mange

mennesker opholder sig og som kan være følsomme over

for forskellige typer forureningspåvirkninger f.eks. støj,

luftforurening eller risiko for uheld på virksomheder. På

grund af den store vandindvinding i Roskilde Amt forudsættes

det generelt at der ikke kan placeres virksomheder

der er har særligt stort behov for vand af drikkevandskvalitet.

Særligt grundvandstruende aktiviteter og anlæg skal som

hovedregel placeres uden for områder med særlige drikkevandsinteresser.

Da områder med særlige drikkevandsinteresser dækker

så stor en del af Roskilde Amts areal, er det ikke realistisk

at friholde disse områder for industri - ej heller for

virksomheder med særlige beliggenhedskrav. Det er

derfor valgt at opretholde en udpegning af områder til

virksomheder med særlige beliggenhedskrav, men med

et forbehold om at ingen af områderne er egnede til potentielt

grundvandstruende virksomheder. Således bør

der i disse områder ikke gives tilladelser til nedgravning

af tanke eller oplag og aktiviteter der kan indebære

risiko for nedsivning, jf. retningslinie 3.5.13.

Da områder som er egnede til virksomheder med særlige

beliggenhedskrav, er en begrænset ressource, bør de i

regionplanen udlagte områder til virksomheder med sær-

166 Miljøbeskyttelse i øvrigt

Retningslinier

Isefjord

Roskilde Fjord

Gundsø

Bramsnæs

Roskilde

Hvalsø

Lejre

Greve

2

Ramsø

Solrød

1

Køge Bugt

Skovbo

3

Køge

Vallø

1:300.000

Virksomheder med særlige beliggenhedskrav

Areal egnet til virksomhed med

særlige beliggenhedskrav

Regionplan2001 167

5.1 Virksomheder med særlige beliggenhedskrav

lige beliggenhedskrav så vidt muligt forbeholdes sådanne

virksomheder. Forureningsfølsomme virksomheder

bør ikke lokaliseres her. For vejledning om zoneopdeling

henvises til Miljøstyrelsens virksomhedsbeskrivelser

i “Håndbog om Miljø og Planlægning“. Her findes dels

anvisning på hvorledes man undgår at virksomheder med

uforenelige aktiviteter placeres for tæt på hinanden, dels

vejledende afstandskrav mellem forskellige typer virksomheder

og forureningsfølsom arealanvendelse. I

langt de fleste tilfælde vil der være sammenfald mellem

virksomheder med særlige beliggenhedskrav og håndbogens

virksomheder i klasse 7.

Som eksempler kan nævnes større asfaltanlæg, bilophugningsanlæg,

kraftværker, kunstgødningsfabrikker og store

medicinalvirksomheder. Omvendt vil der dog være

en række virksomheder, f.eks. deponeringsanlæg, der

ikke bør lokaliseres i et af de udpegede erhvervsområder,

men fordrer en helt særlig vurdering.

Hidtidig planlægning

Retningslinie 5.1.10 er ændret således at områderne

Ventrupgård Syd i Greve, Egedesvej NV og Sandvadsgård

i Køge Kommune er udtaget af arealreservationen.

Udtagningen skyldes at de pågældende arealer i væsentligt

omfang allerede er udnyttet til virksomhedstyper som

ikke er forenelige med virksomheder med særlige beliggenhedskrav

samt at de resterende arealer har en rummelighed

der er tilstrækkelig til det forventede behov i

planperioden.

Retningslinierne 5.1.13 og 5.1.14 er udvidet til også at

omfatte henholdsvis nye og eksisterende virksomheder

som er omfattet af § 5 i risikobekendtgørelsen (EU-direktiv

96/82 om kontrol med risiko for større uheld med

farlige stoffer). Endvidere er de to retningslinier sprogligt

tilpasset de tilsvarende retningslinier vedrørende

afstandskrav gældende for renseanlæg og affaldsanlæg.

En tidligere bemærkning om at bestemmelser i kommuneplanlægningen

for Bjæverskov Vest bør ændres, er ikke

længere aktuel og er derfor udtaget.

En ny bekendtgørelse om risiko for større uheld med farlige

stoffer trådte i kraft d. 23. februar 2000. Risikobekendtgørelsen

indeholder bestemmelser om at myndighederne

i bl.a. region- og kommuneplanlægningen skal

tage hensyn til opretholdelse af afstand mellem virksomheder

omfattet af bekendtgørelsen og anden arealanvendelse,

herunder ved revision af uudnyttede planer

omkring bestående virksomheder. Som nyt er retningslinierne

om placering af nye virksomheder og om afstandskrav

gældende for eksisterende og planlagte virksomheder

derfor udvidet til også at omfatte virksomheder

omfattet af § 5 i risikobekendtgørelsen. Bekendtgørelsens

§ 5 omfatter virksomheder som indebærer størst risiko i

forhold til andre virksomheder omfattet af bekendtgørelsen.

Hensigten med ændringen af retningslinien er at

sikre at risiko fra såvel eksisterende som nye virksomheder

skal være så lav som praktisk muligt.

Visse virksomheder med særlige beliggenhedskrav kan

være omfattet af planlovens regler om vurdering af virkningen

på miljøet (VVM).

168 Miljøbeskyttelse i øvrigt

Retningslinier

Regionplan2001 169

5.1 Forebyggelse af støjgener

Forebyggelse af støj omhandler støj fra vej-, jernbaneog

flytrafik, forsvarets arealer, motorsportsbaner, skydebaner

og andre støjkilder.

Retningslinier

5.1.15

Støj fra vejtrafik: I kommune- og lokalplanlægningen må

der ikke udlægges arealer til støjfølsom anvendelse i områder

der er belastet med et støjniveau over 55 dB(A)

fra vejtrafik. For offentlig og privat administration, liberale

erhverv mv. er den tilsvarende grænseværdi dog

60 dB(A) og for rekreative områder i det åbne land 50

dB(A). Kan disse støjniveauer ikke sikres ved afstandsdæmpning,

skal kravene om forebyggelse af støjgener,

såfremt det er muligt, fastsættes som beskrevet i Miljøstyrelsens

til enhver tid gældende vejledning om Trafikstøj

i boligområder.

5.1.16

Ved anlæg af nye veje skal det dokumenteres at nedennævnte

grænser for støjniveauet for vejtrafik ikke overskrides:

• Støjfølsomme områder 55 dB(A)

• Liberale erhverv 60 dB(A)

• Rekreative områder 50 dB(A)

Dokumentationen skal ske ved beregning efter den fællesnordiske

beregningsmodel jf. den seneste udgivelse

fra Miljøstyrelsen og Vejdirektoratet om: Beregningsmodel

for vejtrafikstøj.

5.1.17

Støj fra jernbanetrafik: I kommune- og lokalplanlægningen

må der ikke udlægges arealer til støjfølsom anvendelse

i områder der er belastet med et støjniveau over

60 dB(A) fra jernbanetrafik. For offentlig og privat administration,

liberale erhverv mv. er den tilsvarende grænseværdi

dog 65 dB(A) og for rekreative områder i det

åbne land 55 dB(A). Kan støjniveauerne ikke sikres ved

afstandsdæmpning, skal kravene om forebyggelse af

støjgener, såfremt det er muligt, fastsættes som beskrevet

i Miljøstyrelsens til enhver tid gældende vejledning

om Støj og vibrationer fra jernbaner.

5.1.18

Støj fra motorsportsbaner: Der må ikke i kommune- og

lokalplanlægningen udlægges arealer til støjfølsom anvendelse

inden for 1 km fra eksisterende og planlagte motorsportsbaner,

med mindre det kan sandsynliggøres at

der ikke er væsentlige miljømæssige problemer forbundet

hermed, jf. Miljøstyrelsens til enhver tid gældende

vejledning om Støj fra motorsportsbaner. Se kort under

4.1 - Støjende friluftsanlæg.

5.1.19

Støj fra skydebaner: I kommune- og lokalplanlægningen

må der ikke udlægges arealer til støjfølsom anvendelse

inden for 1 km fra eksisterende og planlagte skydebaner,

med mindre det kan sandsynliggøres at der ikke er væsentlige

miljømæssige problemer forbundet hermed, jf.

Miljøstyrelsens til enhver tid gældende vejledning om

skydebaner. Se kort under 4.1 - Støjende friluftsanlæg.

5.1.20

I støjkonsekvensområdet ved Københavns Lufthavn,

Roskilde, jf Kortet på modstående side i 1:100.000 for

Støjkonsekvensområder er der i landzone følgende begrænsninger

på arealanvendelsen, med mindre det kan

sandsynliggøres, at der ikke er væsentlige miljømæssige

problemer forbundet hermed:

Hvis støjbelastningen overstiger:

• 50 dB

kan der ikke gives tilladelse til udlæg af rekreative

områder med overnatning. Ved opførelse af ny boligbebyggelse

bør det sikres, at det indendørs støjniveau

fra lufthavnen ikke overstiger følgende grænseværdier

i soverum: L Aeq, 24h

= 30 dB og L Amax

= 45 dB.

• 55 dB

kan der ikke gives tilladelse til opførelse af ny boligbebyggelse.

Undtaget er boliger med tilknytning til

landbrugs- og skovdrift. Endvidere kan der ikke gives

tilladelse til etablering af rekreative områder. Støjfølsomme

institutioner må vurderes i hvert enkelt tilfælde.

Industrivirksomheder samt offentlige og private

institutioner, der ikke er specielt støjfølsomme kan

normalt opføres.

• 60 dB

kan der ikke gives tilladelse til opførelse af (spredt)

bebyggelse i det åbne land.

Indenfor den lodret skraverede del af støjkonsekvensområdet

fra Københavns Lufthavn, Roskilde på det kortet på

modstående side kan der som hovedregel ikke gives tilladelse

til opførelse af ny boligbebyggelse. Undtaget er

boliger med tilknytning til landbrugs- og skovbrugsdrift.

Støjfølsomme institutioner må vurderes i hvert enkelt

170 Miljøbeskyttelse i øvrigt

Retningslinier

60 dB 55 dB

50 dB

1:100.000

Forebyggelse af støjgener

Lufthavnen

Støjkonsekvensområde

Område med særlige restriktionen

Regionplan2001 171

5.1 Forebyggelse af støjgener

tilfælde. Industrivirksomheder samt offentlige og private

institutioner, der ikke er specielt støjfølsomme, kan normalt

opføres.

5.1.21

Støj fra andre støjkilder: Ved udlæg i kommune- og lokalplanlægningen

af arealer til støjfølsom anvendelse må

der sikres en passende afstand til andre støjkilder end

de ovenfor nævnte (f.eks. eksisterende og planlagte erhvervsområder

og virksomheder). Der henvises til Miljøstyrelsens

til enhver tid gældende vejledning om Ekstern

støj fra virksomheder.

Bemærkninger

Roskilde Amt havde i Forslag til Regionplan 1997 revideret

støjkonsekvensområdet ved Københavns Lufthavn,

Roskilde. Miljø- og Energiministeriet og Trafikministeriet

gjorde imidlertid indsigelse mod forslaget. De vurderede

at det reviderede støjkonsekvensområde ikke fortsat

ville sikre at lufthavnen kan fungere som aflastningslufthavn

for Københavns Lufthavn, Kastrup.

I Regionplan 1997 blev der derfor fastlagt et støjkonsekvensområde

omfattende såvel det af Roskilde Amt foreslåede

som det område der var fastlagt i forbindelse med

etablering af lufthavnen i 1973. Samtidig blev det aftalt

at de statslige myndigheder ville tage initiativ til at nedsætte

en arbejdsgruppe bestående af repræsentanter fra

Miljø- og Energiministeriet, Trafikministeriet, Lufthavnen

og Roskilde Amt. Arbejdsgruppen skulle ud fra et opdateret

grundlag vurdere hvordan støjkonsekvensområdet

kunne justeres således at lufthavnen fortsat kan fungere

som aflastningslufthavn.

Retningslinierne for støj omhandler alene områder i landzone,

idet det er de respektive kommuner som i kommuneplaner

skal fastsætte retningslinier til sikring af at

støjbelastede arealer i byzone og sommmerhusområder

ikke udlægges til støjfølsom anvendelse, medmindre der

i lokalplanen fastsættes bestemmelser om etablering af

afskærmningsforanstaltninger mv., jf. Miljø- og Energiministeriets

bekendtgørelse om supplerende regler i medfør

af lov om planlægning (samlebekendtgørelsen).

En HAWK eskadrille fra Stevns forventes flyttet til Skalstrup.

Det vurderes dog, at støjniveauet ikke forøges

mærkbart i den forbindelse.

I retningslinien vedrørende støjkonsekvensområdet ved

Københavns Lufthavn, Roskilde fastlægges at der ikke

kan gives tilladelse til opførelse af ny boligbebyggelse

indenfor 55 dB-kurven og indenfor det skraverede område.

Boligbebyggelse omfatter i den forbindelse f.eks. eksisterende

lokalplanlagte landsbyer i landzone og ønsker

om udlæg af ny boligbebyggelse i landzone. Landzonelokalplaner

skal i lighed med lokalplaner i byzone, indeholde

bestemmelser om etablering af afskærmende foranstaltninger.

Hidtidig planlægning

Den tidligere retningslinie 5.1.14 om forsvarets anlæg

er udgået, idet der i Roskilde Amt alene findes to anlæg,

og de har så lavt et aktivitetsniveau at de ifølge Miljøstyrelsens

vejledning ikke fordrer fastlæggelse af støjkonsekvensområder.

Den tidligere retningslinie om ikke militære skydebaner

(5.1.19) er revideret til at omfatte såvel militære som ikke

militære skydebaner. Herved omfattes forsvarets skydebane

ved flyvestation Skalstrup af retningslinien.

Gruppens arbejde har imidlertid afspejlet en modsætning

mellem luftfartsinteresser og ønskerne om at muliggøre

etablering af boliger og anden støjfølsom anvendelse i

store områder omkring lufthavnen.

Det har således ikke indenfor denne regionplans tidsrammer

været muligt at afslutte arbejdet, og støjkonsekvensområdet

fra Regionplan 1997 er derfor bibeholdt.

172 Miljøbeskyttelse i øvrigt

Retningslinier

Regionplan2001 173

174 Skemaer og tabeller

Retningslinier

Skemaer og tabeller

Regionplan2001 175

1.1 Detailhandel

176 Skemaer og tabeller

Retningslinier

Samleskema - Arealoplysninger

Ramme for samlet nybyggeri og omdannelse til butikker Skema 1

Kommune

Eksisterende

butiksareal i m 2

Restrummelighed i

gældende planer i

m 2 14000

Realistisk rummelighed

til mulig udnyttelse

i m 2

Ramme for samlet

nybyggeri og omdannelse

til butiksformål

i m 2 4800

Ramme for samlet

nybyggeri og omdannelse

til butiksformål

i % af eks.

butiksareal

Bramsnæs

ICP 5900

(komm. 6900)

14000

81 %

Greve

ICP 79100

(komm. 80550)

32865

33615

25500

32 %

Gundsø

ICP 15400

1930

7000

45 %

Hvalsø

ICP 7600

58608

6000

3500

46 %

Køge

ICP 75000

5000

25000

33 %

Lejre

ICP 3300

17364

9464

3000

91 %

Ramsø

ICP 10100

1500

2500

3500

35 %

Roskilde

ICP 123500

90917

48438

35000

28 %

Skovbo

ICP 17300

9448

5248

8000

46 %

Solrød

ICP 15800

(komm. 19030)

3400

7100

45 %

Vallø

ICP 8900

7800

5230

3500

39 %

Roskilde Amt

ialt

ICP 361900

242862

134825

125900

35 %

Butikker til lokal

forsyning

4000*

Butikker for salg af

egne produkter

4000*

Butikker for salg af

særligt pladskrævende

varegrupper

ICP 123500

36000*

29 %

Roskilde Amt

i alt

ICP 485400

169900

Rammerne på henholdsvis 4.000 m 2 for butikker til lokalbetjening, på 4.000 m 2 for butikker for salg af egne produkter og på

36.000 m 2 for butikker for salg af særligt pladskrævende varegrupper er vejledende.

ICP = Institut for Center-Planlægning

Komm. = Kommunen

Regionplan2001 177

1.1 Detailhandel

Bramsnæs Kommune, Skema 2

Kommune/

centertype

Centernavn

Ramme for samlet nybyggeri

og omdannelse

til butiksformål m 2

Max butiksstørrelser

til dagligvarer m 2

Max butiksstørrelser

til udvalgsvarer m 2

normal/særlig x antal

Kommunecenter

(Niveau 3)

Kirke Hyllinge

4000

3000

1000/1500 x 1

Lokalcenter

Ejby

Sæby

Lyndby

Gershøj

200

1500

1000

500

Bramsnæs Kommune

i alt

4800

Greve Kommune, Skema 3

Kommune/

centertype

Centernavn

Ramme for samlet nybyggeri

og omdannelse

til butiksformål m 2

Max butiksstørrelser

til dagligvarer m 2

Max butiksstørrelser

til udvalgsvarer m 2

normal/særlig x antal

Regionalt Center

(Niveau1)

Hundige regionale center:

Hundige Storcenter

Hundige Center Øst

6000

3000

1000/1500 x 3

Center med kommunale

funktioner

Greve Midtby

4000

3000

1000/1500 x 1

Bydelscenter

Karlslunde

Tune

5000

1500

3000

1000

Lokalcenter

Eriksminde Center

Mosede Center

Egedal Center

Ræveholm Center

Strandvejen*

500

1000

1500

1000

500

Greve Kommune

i alt

25500

* Hundige Strandvej Nord, Hundige Strandvej Syd, Mosede Strandvej, Karlslunde Strandvej

Gundsø Kommune, Skema 4

Kommune/

centertype

Centernavn

Ramme for samlet nybyggeri

og omdannelse

til butiksformål m 2

Max butiksstørrelser

til dagligvarer m 2

Max butiksstørrelser

til udvalgsvarer m 2

normal/særlig x antal

Kommunecenter

(Niveau 3)

Jyllinge

5000

3000

1000/1500 x 1

Lokalcenter

Gundsømagle

Ågerup

1000

2000

3000

500

Gundsø Kommune

i alt

7000

178 Skemaer og tabeller

Retningslinier

Hvalsø Kommune, Skema 5

Kommune/

centertype

Centernavn

Ramme for samlet nybyggeri

og omdannelse

til butiksformål m 2

Max butiksstørrelser

til dagligvarer m 2

Max butiksstørrelser

til udvalgsvarer m 2

normal/særlig x antal

Kommunecenter

(Niveau 3)

Kirke Hvalsø

3000

10001500 x 1

Lokalcenter

Kirke Såby

500

1000

300

Hvalsø Kommune

i alt

3500

Køge Kommune, Skema 6

Kommune/

centertype

Centernavn

Ramme for samlet nybyggeri

og omdannelse

til butiksformål m 2

Max butiksstørrelser

til dagligvarer m 2

Max butiksstørrelser

til udvalgsvarer m 2

normal/særlig x antal

Regionalt center

(Niveau 1)

Køge Regionale Center:

Køge By

16500

3000

1000/1500 x 4

Bydelscenter

Ølby Center

Gl. Lyngvej

5000

1500

3000

1000

Bydelscenter

Herfølge

0

3000

1000

Lokalcenter

Humlekærgård

Lejerbo

Ølsemaglevej

Nylandsvej

Gymnasievej

Boholtecentret

Solbakken

Boskov

Lerbæk Torv

Holmebækcentret

Ll. Skensved

Lellinge

Algestrup

1000

0

500

0

500

1000

500

Køge Kommune

i alt

25000

Lejre Kommune, Skema 7

Kommune/

centertype

Centernavn

Ramme for samlet nybyggeri

og omdannelse

til butiksformål m 2

Max butiksstørrelser

til dagligvarer m 2

Max butiksstørrelser

til udvalgsvarer m 2

normal/særlig x antal

Kommunecenter

(Niveau 3)

Lejre, Bygaden

Lejre-Allerslev

(Rynkebjerggårdsvej/-

Højbyvej)

1000

500

3000

1000/1500 x 1

Lokalcenter

Osted By

Gevninge Center

1000

500

2000

1000

Lejre Kommune

i alt

3000

Regionplan2001 179

1.1 Detailhandel

Ramsø Kommune, Skema 8

Kommune/

centertype

Centernavn

Ramme for samlet nybyggeri

og omdannelse

til butiksformål m 2

Max butiksstørrelser

til dagligvarer m 2

Max butiksstørrelser

til udvalgsvarer m 2

normal/særlig x antal

Kommunecenter

(Niveau 3)

Viby

2500

3000

1000/1500 x 1

Lokalcenter

Gadstrup

1000

1500

500

Ramsø Kommune

i alt

3500

Roskilde Kommune, Skema 9

Kommune/

centertype

Centernavn

Ramme for samlet nybyggeri

og omdannelse

til butiksformål m 2

Max butiksstørrelser

til dagligvarer m 2

Max butiksstørrelser

til udvalgsvarer m 2

normal/særlig x antal

Regionalt

Center

Roskilde Regionale center:

Bymidten og

Det indre Københavnsvej

(Røde Port til Byageren)

18000

3000

1000/1500 x 4

Bydelscenter

Trekroner

Hyrdehøj*

5000

0

3000

2500

1000

Lokalcenter

Rørmosen

Holbækvej

Køgevej/Bakkegården

Østervangscentret

Dommervænget

Kongebakken

Klosterengen

Himmelevcentret

Svogerslev

Sdr. Ringvej

500

100

800

1000

400

350

250

600

1000

1500

3000

1500

2000

1500

1000

1500

1000

Lokalcenter for

udvalgsvarebutikker

Det mell. Københavnsvej

(Byageren/Bymarken til

Østre Ringvej) Butikker

uden for strukturen

6500

0

1000

Roskilde Kommune

i alt

35000

* Når regionplantillægget vedtages forventes projekt på 7.400 m 2 under realisering

180 Skemaer og tabeller

Retningslinier

Skovbo Kommune, Skema 10

Kommune/

centertype

Centernavn

Ramme for samlet nybyggeri

og omdannelse

til butiksformål m 2

Max butiksstørrelser

til dagligvarer m 2

Max butiksstørrelser

til udvalgsvarer m 2

normal/særlig x antal

Kommunecenter

(Niveau 3)

Borup

2500

3000

1000/1500 x 1

Lokalcenter m.

særlige kommunale

funktioner

Bjæverskov

4000

2000

500

Lokalcenter

Ejby

1500

2000

300

Skovbo Kommune

i alt

8000

Solrød Kommune, Skema 11

Kommune/

centertype

Centernavn

Ramme for samlet nybyggeri

og omdannelse

til butiksformål m 2

Max butiksstørrelser

til dagligvarer m 2

Max butiksstørrelser

til udvalgsvarer m 2

normal/særlig x antal

Kommunecenter

i trafikknudepunkt

(niveau 2)

Solrød Center

3000

1000/1500 x 1

Bydelscenter

Havdrup Center

1500

3000

1000

Lokalcenter

Jersie Center

Karlstrup Center

Solrød Strandvej

Jersie Strandvej

Havdrup Hovedgade

0

1500

300

500

1000

300

500

1000

300

Solrød Kommune

i alt

7100

Vallø Kommune, Skema 12

Kommune/

centertype

Centernavn

Ramme for samlet nybyggeri

og omdannelse

til butiksformål m 2

Max butiksstørrelser

til dagligvarer m 2

Max butiksstørrelser

til udvalgsvarer m 2

normal/særlig x antal

Kommunecenter

(Niveau 3)

Hårlev

1500

3000

1000/1500 x 1

Lokalcenter

Strøby Egede

Valløby

Strøby

1000

500

2000

1500

500

Vallø Kommune

i alt

3500

Regionplan2001 181

3.3 Vandområder

Tabellerne på de efterfølgende sider indgår som en

del af retningslinierne i de respektive afsnit kap. 3.3

Vandområder.

Tabeloversigt:

Tabel 1A, målsætninger for vandløb til Isefjorden

Tabel 1B, målsætninger for vandløb til Roskilde Fjord

Tabel 1C, målsætninger for vandløb til Køge Bugt

Tabel 2A, målsætninger for søer

Tabel 3A, målsætninger for kystområder

Ligeledes er der i tabellerne angivet krav til minimumsvandføringen,

defineret som medianminimumsværdi af

døgnmiddelvandføringen inklusiv spildevand i vandløbets

nederste del. I enkelte tilfælde er kravet til minimumsvandføringen

angivet ved en medianminimumsværdi eksklusiv

spildevandsbidrag. Dette er i tabellerne symboliseret

ved en (*). I de tilfælde, hvor vandføringskravet

er angivet som et interval, gælder den lave værdi i vandløbets

øverste del og den høje værdi i vandløbets nederste

del.

Krav til faunaklasse (målsætningskrav) efter Dansk

Vandløbs Fauna Indeks (DVFI) er vist i kortbilag for

de enkelte vandløbsstationer.

Tabel 3B, operationelle målsætningskrav for marine områder

Tabel 4A, krav til etablering af bassiner for de nye separate

regnvandsudløb

Tabel 4B, maksimal aflastningshyppighed for overløbsbygværker

Tabel 4C, rensekrav til renseanlæg større end 30 PE

Tabel 1A, 1B og 1C viser en oversigt over de enkelte

vandløbs målsætning, krav til medianminimumsvandføringer

samt nødvendige forbedringstiltag for de vandløb

der endnu ikke opfylder målsætningen.

I tabellerne er de nødvendige forbedringstiltag angivet

ved en bogstavkode:

a) restaurering i form af udlæg af sten/gydegrus

b) bedre spildevandsrensning (renseanlæg og regnbetingede

udløb)

c) fjernelse af spærringer

d) mere skånsom vedligeholdelse

e) åbning af rørlagte strækninger

f) udplantning langs vandløbet

g) nedbringelse af sandvandring

h) sikring af en tilstrækkelig medianminimumsvandføring

ved hjælp af udpumpningsanlæg

i) sikring af en tilstrækkelig medianminimumsvandføring

ved hjælp af opmagasinering

j) udjævning af regnvandstilledning

182 Skemaer og tabeller

Retningslinier

Tabel 1 A, 1 B og 1 C viser en oversigt over de enkelte

vandløbs målsætning, krav til forureningsgrad og medianminimumsvandføringer,

samt nødvendige forbedringstiltag

for de vandløb, der endnu ikke opfylder

målsætningen.

Signaturforklaring:

Skærpet målsætning:

Generel målsætning:

Lempet målsætning:

Tabel 1 A

A Naturvidenskabeligt interesseområde

B 1

Gyde og opvækstområde for laksefisk

B 2

Laksefiskevand

B 3

Karpefiskevand

C Vandløb der alene skal anvendes til afledning af vand

D Vandløb påvirket af spildevand

E Vandløb påvirket af grundvandsindvinding

F Vandløb påvirket af okker

Vandløb til Isefjorden

Målsætning Medianminimumsvandføring

I/s

Nødvendige tiltag

a

b

c

d e f g h i j

Vejlemølle Å

B1

8

+

+ +

rørlagte del

C

Ejby Å (kvl. 107)

B1

4 - 9

+

+ +

rørlagte øvre del

C

Garverrenden

A

8

+

rørlagte øvre del

C

Hulrenden

A

2

+

rørlagte øvre del

C

Vintre Møllebæk (kvl. 158)

B1

35

+

+ +

Elverdamsåen

fra udspring til sammenløb med kvl. 95

A

3*

+

+ +

fra sammenløb med kvl. 95 til Isefjord

B1

20*

+

rørlagte del

C

Taderød Bæk (kvl. 95)

B1

15

+

Bygrøften (kvl. 155)

C

afløb fra Åstrup Lyng (kvl. 106)

B1

+

Regionplan2001 183

3.3 Vandområder

Tabel 1 B

Vandløb til Roskilde Fjord

Målsætning Medianminimumsvandføring

I/s

Nødvendige tiltag

a

b

c

d e f g h i j

Værebro Å-systemet

Værebro Å

B2

150

+

Falkærrenden (kvl. 3)

C

Avnsørenden (kvl. 4)

B3

Bredemosegrøften (kvl. 11)

B3

Hove Å-systemet

Hove Å nedstrøms Gundsømagle Sø

B2

20

+

Hove Å mellem Gundsømagle Sø og Hove Mølle

B1

25

+

Hove Å opstrøms Hove Mølle

B3

+

Gundsømagle Rende (kvl. 124)

B3

Østrup Skelgrøft (kvl. 10)

C

Gerdrupvandløbet (kvl. 7)

C - E - F

Østrup Bæk (kvl. 9)

C - E

Enghave Å (kvl. 16)

C - D - E

Skolegrøften (kvl. 118)

C

Maglemose Å-systemet

Himmelev Bæk (kvl. 17)

B3

4

+

+ +

Maglemose Å mellem kvl. 17 og 6

B3

10

+

Maglemose Å fra kvl. 6 til udløb

B2

15

+

Kildemose Å (kvl. 6)

C - D - E

Marbjerg Bæk (kvl. 12)

C - D - E

Maglemose Å til sammenløbet med kvl. 17

C - D - E

Geddebæksrenden (kvl. 19)

B3

Langvad Å-systemet

Skovbækken (kvl. 116)

Avnstrup-vandløbet

Afløb fra Avnsø

A

17

+ +

Tokkerup Å (kvl. 93)

Kisserupløbet (kvl. 104)

B1

5 - 15

5

+

Ledreborg Å (kvl. 96) B1 15 + + + +

184 Skemaer og tabeller

Retningslinier

Vandløb til Roskilde Fjord

Langvad Å-systemet (fortsat)

Bregnetved Å (kvl. 58)

Lavringe Å til 1459 m opstrøms kvl. 93

Lavringe Å fra 1459 m opstrøms kvl. 93 til kvl. 93

Lavringe Å fra kvl. 93 til Langvad Å

Syv Bæk (kvl. 39) til 1420 m opstrøms Langvad Å

Syv Bæk (kvl. 39) fra 1420 m opstrøms Langvad Å

til Langvad Å

Daruprenden (kvl. 41) til 1056 m opstrøms

Langvad Å

Målsætning Medianminimumsvandføring

I/s

B1

B3

B1

B3

B1

B3

5

B1 15

25

5

Nødvendige tiltag

a b c d e f g h i j

+

+ + +

+ +

Daruprenden (kvl. 41) fra 1056 m opstrøms

Langvad Å til Langvad Å

B1

10

+

Viby Å (kvl. 50) til 2184 m opstrøms kvl. 58

B3

+ + +

Viby Å (kvl. 50) fra 2184 m opstrøms kvl. 58 til kvl. 58

B1

10

+ + +

Langvad Å fra kvl. 44 til kvl. 41 B3 20

Langvad Å fra kvl. 41 til 436 m nedstrøms kvl. 41 B2

Langvad Å fra 436 m nedstrøms kvl. 41 til 2032 m

nedstrøms kvl. 41

B1

Langvad Å fra 2032 m nedstrøms kvl. 41 til 1267 m

opstrøms Lavringe Å

B2

Langvad Å fra 1267 m opstrøms Lavringe Å til

Lavringe Å

Langvad Å fra Lavringe Å til Roskilde Fjord B2 75

Kvl. 44 inklusiv tilløb til kvl. 20

Kvl. 47 og kvl. 20 inklusiv tilløb

Kvl. 44 fra kvl. 47 til Langvad Å

B1

C - D - E

B3

+

Gevninge Å-systemet

Kvl. 101

B3

5

+ +

Kvl. 102

B3

5

+ +

Lejre Å fra sammenkobling med Langvad Å til

1500 m nedstrøms sammenkobling med Langvad Å

B2

+ + +

Lejre Å fra 1500 m nedstrøms sammenkobling med

Langvad Å til Lænkebro

Gevninge Å fra Lænkebro til Roskilde Fjord

B3

5 +

15 +

Regionplan2001 185

3.3 Vandområder

Helligrenden

Vandløb til Roskilde Fjord

Målsætning Medianminimumsvandføring

I/s

Nødvendige tiltag

a b c d e f g h i j

Fra udspring i Bjergskov til Roskilde Fjord

A

7 + + +

Tilløb til Helligrenden

Tilløb ved Sellingbjerg

Stenbæk

Kilde ved "Øvre Sø" i Overdrevsskov

Kilde i Gadeskov

Tilløb ved Rævebakken

Tilløb til "Søen" fra Iskælderskov

Tilløb fra Borrevejle Skov

A

+

Blegrenden

B1

Ørbækken (kvl. 108)

C - D - E

+

+ +

Hønepilsgrøften (kvl. 110) B3 2 + + + +

186 Skemaer og tabeller

Retningslinier

Regionplan2001 187

3.3 Vandområder

Tabel 1 C

Vandløb til Køge Bugt

Målsætning Medianminimumsvandføring

I/s

Nødvendige tiltag

a

b

c

d e f g h i j

Lille Vejleå-systemet

Lille Vejleå opstrøms Pile Mølle

E

+

Lille Vejleå nedstrøms Pile Mølle

B3

+

Benzonbæk (kvl. 123)

E

Olsbæk

Hederenden/Grevebækken (kvl. 27)

C - E

+

Olsbæk fra sammenløb med kvl. 27

C - E

+

Olsbæk før sammenløb med kvl. 27

C - E

Kildebrøndebæk (kvl. 25)

C - E

+

Rørmoseløbet

Kvl. 22 opstrøms Køge Bugt Motorvejen

C - E

+

Kv. 26 opstrøms Rørmosen

C - E

+

Karlstrup Mosebæk (kvl. 156)

B3

+

Karlstrup Møllebæk (kvl. 32)

B1

5

+

+ + +

Vildmoseløbet

B1

5

+

+ + +

Karlslunde Bæk (kvl. 31)

C

+

188 Skemaer og tabeller

Retningslinier

Vandløb til Køge Bugt

Målsætning Medianminimumsvandføring

I/s

Nødvendige tiltag

a

b

c d e f g h i j

Solrød Bæk (kvl. 35)

C - E

+

Tilløbene (kvl. 34, kvl. 36 og kvl. 37)

C - E

+

Skensved Å

Øvre del (før Navrbjerg Bro)

B1

+

+ +

Nedre del (fra Navrbjerg Bro)

B2

15

+

Alle tilløb

C - E

Snogebæk (kvl. 69 og kvl. 77)

C - E

+

Ellebæk Nord (kvl. 71)

C - E

+

Køge Å-systemet

Udløb fra Kimmerslev Sø (kvl. 64)

B1

15

Ejby Møllebæk (kvl. 62)

B1

5

+

Tranemosebæk (kvl. 75)

C - E

Egerisbæk (nedre del af kvl. 157 og tilløb fra

Frisjenborg Slætte

B1

3

+

Sølvbækken

B1

5

+

Slimminge Å (kvl. 142) nedstrøms kvl. 148

B1

5 - 10

+

+ +

Køge Å fra sammenløb med kvl. 142 til Lellinge

B1

+

Køge Å fra Lellinge til Køge Bugt

B2

60

+

Øvrige dele af vandløbssystemet

C - E

+

Vedskølle Å-systemet

Vedskølle Å (kvl. 151)

B1

5 - 15

+

Holmebækken (kvl. 151)

B1

5

+

+ +

Tryggevælde Å-systemet

Kanderød Bæk / Gammelsøbæk (kvl. 127)

B1

5

+

+ +

Tryggevælde Å til Stevns Å

B2

32*

+

Valløvandløbet

B1

+

Krogbæk

B1

4*

Øvrige åbne dele af vandløbssystemet iflg. kortbilag

B3

+

+ +

Større rørlagte strækninger

C

Regionplan2001 189

3.3 Vandområder

Signaturforklaring:

Søer:

Kystvande:

Skærpet målsætning

Generel målsætning

Lempet målsætning

Skærpet målsætning

Generel målsætning

Lempet målsætning

A 1

Naturvidenskabeligt interesseområde

A 2

Badevand

B Naturligt og alsidigt planteog dyreliv

C 1

Søer påvirket af spildevand, vandindvinding eller

andre fysiske forhold

A Naturvidenskabelig interesseområde

- Kritiske naturforhold

- Badevandsområde

- Opvækstområde for fisk

- Bundgarnsfiskeri

B Naturligt og alsidigt planteog dyreliv

C Spildevandsnærområde

- Erhvervshavn

- Klapområde

- Affaldsdepot

190 Skemaer og tabeller

Retningslinier

I tabel 2A vises en oversigt

over målsætninger for søer i

Roskilde Amt, med angivelse

af krav til højst acceptabel

fosforkoncentration og lavest

acceptabel sigtdybde, begge

beregnet som sommergennemsnit

Isefjordens opland

Søens navn Målsætning Fosforkoncentration

(mikrogram

tot-P/I)

Sigtdybde

(meter)

Havemosen B150 1

Hove Å-systemet

Gundsømagle Sø B150 1

Langvad Å-systemet

Avnsø B40 2

Ellesø

B1

Knapsø

B

Fuglesø

B1

Store Kattinge Sø B150 1

Lille Kattinge Sø C1 180 0,7

Svogerslev Sø C1 180 0,7

Bue Sø C1 190 1

Kornerup Sø C1 200 1

Grusgravssø øst for Darup B20 3,4

Gevninge Å-systemet

Lange Sø B150 1

Helligrenden-systemet

Martine Sø

B

Karlstrup Mosebæk-systemet

Karlstrup Sø A1 10 5

Gl. Havdrup Mose B150 1

Snoldelev Mose B150 1

Køge Å-systemet

Borup Sø B 150 1

Dalby Sø B150 1

Kimmerslev Sø B150 1,5

Regnemarks Mose B100 - 150 1,0

Grusgravssø ved Dyndet

A2/B3,3

30

Valore Mose B70 - 120 1

Regionplan2001 191

3.3 Vandområder

Tabel 3A viser målsætninger

for kystområderne i Roskilde

Amt

Områdets navn Målsætning Type af område

Sigtdybde (meter)

Isefjord

B

Vellerup Vig A Naturområde

Tempelkrog

A

Følsomt Naturområde

Ejby Strand

A

Badevandsområde

Roskilde Fjord

Kattinge Vig

Lejre Vig

Bjergmarkens Rensningsanlæg

B

A

C

Naturområde

Følsomt Naturområde

Spildevandsnærområde

Køge Bugt

Kystnære dele af bugten

B

A

Opvækstområde for fisk, bundgarnsfiskeri

og badevandsområde

Lagune bag Staunings Ø

A

Naturområde

Køgeegnens Rensningsanlæg

C

Spildevandsnærområde

Sun Chemical

C

Spildevandsnærområde

Køge Havn

C

Erhvervshavn

Klapplads i Køge Bugt

C

Klapområde

CP Kelco Aps

C

Spildevandsnærområde

FeF Chemical C Spildevandsnærområde

Energi E2

C

Spildevandsnærområde

192 Skemaer og tabeller

Retningslinier

Regionplan2001 193

3.3 Vandområder

Tabel 3B viser operationelle målsætningskrav for

Roskilde Amts marine områder med generel eller

skærpet målsætning.

Noter:

1) Dybdeudbredelsen defineres som den dybeste fore

komst af en naturlig bestand af ålegræs der dækker

10% af bunden.

2) Sigtdybden er et mål for lysets nedtrængning i vandet,

mens klorofyl er et udtryk for mængden af planktonalger

i vandet. Begge parametre defineres som sommermiddelkoncentrationer

målt som gennemsnit for

perioden 1. maj til 30. september. For Køge Bugt

beregnes målet som 5 års gennemsnit.

7) Målet er livskraftige populationer af østersømuslinger

(Macoma balthica), dyndsnegle (Hydrobia ulvae),

børsteorme ( Pygospio elegans) og (Scoloplos armiger)

samt blåmuslinger (Mytilus edulis). Med livskraftige

populationer forstås jævnlig reproduktion

og tilstedeværelse af flere årsklasser. Børsteormen

(Capitelle capitata) må ikke dominere i større områder.

Mange krebsdyrarter er meget følsomme overfor

perioder med dårlige iltforhold. De er derfor relativt

godt mål for om iltforholdene ved bunden er tilstrækkeligt

gode.

Målene gælder bundfaune på vanddybder større end

10 meter. Macoma-samfund udgør en vigtig føderessource

for mange fiskearter, hvorfor det er af stor værdi

at følge faunaens udvikling

3) Målet er en højere artsdiversitet end det er tilfældet i

dag, hvor iltsvind ofte påvirker artsrigdommen i en

negativ retning. Artsantallet beskrives som det gennemsnitlige

antal arter/artsgrupper målt i samtlige

delprøver ved forårsprøvetagningen.

4) Målet er livskraftige populationer af blåmuslinger

(Mytilus edulis). Med livskraftige populationer forstås

jævnlig reproduktion og tilstedeværelsen af flere

årsklasser. Biomassen måles ved forårsprøvetagningen

som tørvægten af blåmuslinger (inkl. skaller)

målt som gram tørstof per kvadratmeter (g TV/m 2 ).

5) Fedtmøg består af flere arter af énårige alger, der

kan forekomme både som fastsiddende og som løst

liggende. De løst liggende forekomster danner "dyner"

over de øvrige planter og dyr på havbunden.

Den maksimale fedtmøgsbiomasse beregnes som gennemsnit

for alle vanddybder på de målte transekter.

Målet regnes som 5 års gennemsnit.

6) Masseforekomster defineres som en fedtmøgsbiomasse

på mere end 80 g TV/m 2 beregnet som gennemsnit

for alle vanddybder på de målte transekter.

194 Skemaer og tabeller

Retningslinier

Tabel 3B viser målsætninger

for Roskilde Amts marine

områder

Områdets navn Nuværende tilstand Mål i planperioden Note

Roskilde Fjord

Ålegræs dybdeudbredelse 2,1 meter > 3,5 meter 1

Sigtdybde 3,8 meter > 4,0 meter 2

Klorofyl 6,3 µg chl a/I < 5,3 µg chl a/I 2

Bundfauna 8,5 arter/delprøve > 10 arter/delprøve 3

Blåmuslinger 189 g TV/m 2 > 300 g TV/m 2 4

Isefjorden

Ålegræs dybdeudbredelse 3,7 meter > 5,0 meter 1

Sigtdybde 4,6 meter > 6,0 meter 2

Klorofyl 8,3 µg chl a/I < 1,9 µg chl a/I 2

Bundfauna 5,8 arter/delprøve > 8 arter/delprøve 3

Blåmuslinger 416 g TV/m 2 > 600 g TV/m 2 4

Køge Bugt

Ålegræs dybdeudbredelse ca. 4,0 - 4,5 meter > 5,0 meter 1

Sigtdybde > 7,0 meter > 7,0 meter 2

Klorofyl < 2,5 µg chl a/I < 2,5 µg chl a/I 2

Fedtmøg ca. 25 -75 g TV/m 2 maks. 50 g TV/m 2 5

Masseforekomst af fedtmøg ca. hvert 3 - 5 år højest én gang hvert 5.år 6

Bundfauna

"Macoma-samfund".

Mange individer fordelt

på få arter. Kun sporadisk

forekomst af

krebsdyr

"Macoma-samfund".

Færre individer fordelt

på flere arter. Flere

krebsdyr

7

Regionplan2001 195

3.3 Vandområder

Tabel 4 A til retningslinie

3.3.48

Krav til etablering af bassiner

for nye separate regnvandsudløb

som funktion af

oplandsstørrelse, angivet

som reduceret ha. (F), svarende

til befæstet areal

< mindre end

> større end

Eksempel: 1 < = F < 5.

F større end eller lig med 1

og samtidig mindre end 5

Red. ha. F

F > = 5

A målsatte

vandløb og

søer

Laguner/

bassiner/filter

1 = < F < 5 Laguner/

bassiner/filter

F < 1

Laguner/

bassiner/filter

B målsatte

vandløb og

småsøer

Laguner/

bassiner

Laguner/

bassiner

Ingen faste

krav

C målsatte

vandløb og

søer

Laguner/

bassiner

Ingen faste

krav

Ingen faste

krav

Kyster og

søer med

badevand

Laguner/

bassiner

Ingen faste

krav

Ingen faste

krav

Som gennemsnit anslås et max. afløb på ca 1 - 3 I/sek. pr. red. ha., og bassiner og

laguner dimensioneres generelt for en aflastningshyppighed på n = 1

Kyster uden

badevand

Ingen faste

krav

Ingen faste

krav

Ingen faste

krav

Tabel 4 B til retningslinie

3.3.49

Maksimal aflastningshyppighed

(n) for overløbsbygværker

som en funktion af oplandsstørrelse,

angivet som

reduceret ha. (F), for forskellige

vandområder

< mindre end

> større end

Eksempel: 1 < = F < 5.

F større end eller lig med 1

og samtidig mindre end 5

Red. ha. F

F > = 5

A målsatte

vandløb og

søer

Ingen

aflastning

1 = < F < 5 Ingen

aflastning

F < 1

Ingen

aflastning

B målsatte

vandløb og

småsøer

C målsatte

vandløb og

søer

Kyster og

søer med

badevand

Kyster uden

badevand

1/2 < n = < 2 1/2 < n = < 2 n = 1 n = 5

1/2 < n = < 5 1/2 < n = < 5 n = 1 n = 10

Ingen faste

krav

Ingen faste

krav

n = 1 n = 10

Alle overløb skal passere gennem rist med en "maskebredde" på max. 2 cm. Bassiner

skal desuden forsynes med skumbrædt for tilbageholdelse af "flydestoffer"

196 Skemaer og tabeller

Retningslinier

Tabel 4 C

Rensekrav til renseanlæg

=

Vandområde

N

mg/I

P

mg/I

BI 5

mg/I

COD

mg/I

1/1 2006 2.000 PE Ferskvand 15 75

5.000 PE

15.000 PE

5.000 PE

Alle

Alle nye anlæg

8

1,5

15

75

500 PE Køge Bugt og opland 6/8 - 6-15 75

200 PE Gundsømagle Sø-opland 6 0,3-0,5 6-15 75

1/1 2007 30 PE

100 PE

200 PE

1.000 PE

Kattingesøernes opland 2

6

2

0,5

6-15

75

200 PE Roskilde Fjord (restopland) 6 - 6-15 75

200 PE

500 PE

Isefjord og opland 4/6 - 6-15

4/6 1 6-15 75

30-100 PE Alle øvrige 75

Bemærkninger til Tabel 4 C

Alle ovennævnte krav på anlæg større end 100 PE

kontrolleres efter Dansk Standard 2399

Kvælstofkrav i Køge Bugt og Isefjord kontrolleres

som henholdsvis sommer- og årsværdier

Fosforkrav i Kattingesøernes opland kontrolleres

som transportkontrol (0,5 mg/l) og tilstandskontrol

(2mg/l)

For anlæg mellem 30 og 100 PE gælder desuden

krav til suspenderede stoffer (30 mg/l) og

NH 3

+NH 4

-N, ferskvand (4mg/l). Anlæggene kontrolleres

ikke statistisk

For anlæg større end 100 PE med udledning til

ferskvand fastsættes krav til NH 3

+NH 4

-N ud fra recipientens

følsomhed (typisk 2 mg/l sommer og 4

mg/l vinter)

Regionplan2001 197

3.5 Vandindvinding

Tidsplan for udarbejdelse af indsatsplaner for grundvandsbeskyttelse

2001 - 2005

Københavns Vand

Ejby Kildeplads

Almsgårde Kildeplads

Karlslunde Kildeplads

Spanager Kildeplads

Vardegård Kildeplads

Solhøj Kildeplads *)

Havdrup Kildeplads

Greve Kommune

Greve Strands Vandværk

Greve Bys Vandværk

Karlslunde Strands Vandværk

Strandmarkens Vandværk

Greve Kommunale Vandforsyning

Karlslunde Bys Vandværk

Tune Vandværk

Kildebrønde Bys Vandværk

Hvalsø Kommune

Kirke Såby Kommunale Vandværk

Køge Kommune

Lyngens Vandværk

Skensved Vandværk

Køge Vandværk

Lellinge Vandværk

Asemose Vandværk

St. Salby Vandværk

Fruedal Vandværk

Tureby-Algestrup Vandværk

Køge Vandværk

Åshøj Vandværk

Herfølge Vandværk

Ramsø Kommune

Ørsted Vandværk

Ramsølille Vandværk

Roskilde Kommune

Vindinge Vandværk

Stikkelskær Vandværk

Borrevejle Kildeplads, Roskilde

Vandforsyning**)

Skovbo Kommune

Ladager Vandværk

Hønske Valore Vandværk

Ejby Vandværk

Valore Vandværk

Solrød Kommune:

Karlstrup Bys Vandværk

Karlstrup Vandværk

Solrød Vandværk

Jersie Bys Vandværk

Kr. Skensved Vandværk

Lille Havdrup Vandværk

Gl. Havdrup Vandværk

Havdrup Stationsbys Vandværk

2005 - 2009

Københavns Vand

Ravneshave Kildeplads

Gummersmarke Kildeplads

Slimminge Kildeplads

Svenstrup Kildeplads

Gevninge Kildeplads

Ledreborg Kildeplads

Assermølle Kildeplads

Kornerup Kildeplads

Marbjerg Kildeplads

Brokilde Kildeplads

Værebro Kildeplads

Gundsø Kommune

Jyllinge Nordmark Vandværk

Lønager Vandværk

Værebro Vandværk

Jyllingehøj Vandværk

Gundsømagle Vandværk

Kastaniehøj Vandværk

Herringløse Vandværk

Ågerup-Tågerup Kommunale

Vandværk

Kirkerup Vandværk

Gundsølille Vandværk

Hvedstrup Vandværk

Maglemose Vandværk

St. Valby Vandværk

Jyllinge Vandværk

Lejre Kommune

Ledreborg Allè Vandværk

Herslev Vandværk

Kattinge Vandværk

Mariedal Vandværk

Vestermark Vandværk

Glim Vandværk

Gøderup Vandværk

Øm Bys Vandværk

Højby Vandværk

Gevninge Overdrev Vandværk

Lejre Stationsby Vandværk

Allerslev Vandværk

Ellekærgård Vandværk

Gevninge Vandværk

Gl. Lejre Vandværk

Roskilde Kommune

Darup Vandværk

Veddelev Vandværk

Gl. Himmelev Vandværk

Haraldsborg Vandværk

Veddelev Strands Vandværk

Sct. Hans Hospitals Vandværk

Skovbo Kommune

Højstrupgårds Vandværk

Bjæverskov Vandværk

Gummersmarke-Kulerup Vandværk

Bakkeværket Vandværk

Vollerslev-Gørslev Vandværk

Hegnede Vandværk

Slimminge Vandværk

Vallø Kommune

Valløby Vandværk

Bakkehældets Vandværk

Strøby Egede Vandværk

Hårlev Vandværk

Himlingøje Vandværk

Strøby Ladeplads Vandværk

Strøby Vandværk

Store Tårnby Vandværk

198 Skemaer og tabeller

Retningslinier

St. og Ll. Linde Vandværk

Varpelev Vandværk

Vallø Skovrække Vandværk

Vallø Stift Vandværk

2009 - 2012

Københavns Vand

Kimmerslev Kildeplads

Nr. Dalby Kildeplads

Hule Mølle Kildeplads

Lavringe Kildeplads

Ramsø Kildeplads

Bramsnæs Kommune

Ejby Strands Østre Vandværk

Ejby Strand Vandværk

Englerup Indelukke Vandværk

Grønhøj Vandværk

Ejby Ny Vandværk

Ryegård Vandværk

Englerup Vandværk

Brusagergårdens Vandværk

Kyndeløse Strand Vandværk

Brunskær Vandværk

Åhusene Vandværk

Møllehøj Vandværk

Nr. Hyllinge Vandværk

Kirke Hyllinge Vandværk

Jenslev Vandværk

Sæby Vandværk

Gershøj Vandværk

Sømod Vandværk

Gershøj Strands Vandværk

Strandlundgårds Vandværk

Lyndby Vandværk

Lyndby Strands Vandværk

Kr. Sonnerup Bys Vandværk

Møllegårdens Vandværk

Biltris Vandværk

Ll. Karleby Vandværk

Kyndeløse Vandværk

Hvalsø Kommune

Torkilstrup Vandværk

Hvalsø Vandværk

Nr. Hvalsø Vandværk

Vester Såby Vandværk

Registreringscenteret Avnstrup

Vandværk

Kisserup Vandværk

Ny Tolstrup Vandværk

Tolstrup Vandværk

Lejre Kommune

Osted Vandværk

Rorup Vandværk

Osager Vandværk

Kirkebjerg Vandværk

Skovholm Vandværk

Allerslev Huse Vandværk

Mannerup Vandværk

Ramsø Kommune

Assendløse Vandværk

Søster Svenstrup Vandværk

Dåstrup Vandværk

Birkede Vandværk

Viby Vandværk

Syv Holme Vandværk

Vester Syv Vandværk

Gl. Gadstrup Vandværk

Gadstrup Stationsbys Vandværk

Snoldelev Bys Vandværk

Viby Dals Vandværk

Ramsømagle Vandværk

Ramsøgårde Vandværk

Kr. Syv Vandværk

Hønskevejens Vandværk

Roskilde Kommune

Ørbæk Kildeplads, Roskilde Vandforsyning***)

Skovbo Kommune

Borup Vandværk

Dalby-Kimmerslev Vandværk

Svenstrup Vandværk

Stubberup Vandværk

*)

**)

Indvindingsopland i Københavns

Amt og Roskilde Amt

Indvindingsopland i Bramsnæs,

Hvalsø og Lejre Kommune

***) Indvindingsopland i Bramsnæs

Kommune

Regionplan2001 199

ISBN nr. 87-90269-88-8

Regionplan 2001 for Roskilde Amt Retningslinier - Naturstyrelsen

Regionplan 2001 for Roskilde Amt Retningslinier - Naturstyrelsen ... View more Regionplan 2001 for Roskilde Amt Retningslinier - Naturstyrelsen

Delete template?

Save as template ?

Regionplan 2001 for Roskilde Amt Retningslinier - Naturstyrelsen Regionplan 2001 for Roskilde Amt Retningslinier - Naturstyrelsen