Regionplan 2001 for Roskilde Amt Retningslinier - Naturstyrelsen

Det fælles grundlag for regionplanlægning i hovedstadsområdet
Hovedstadsområdet er i dag Danmarks eneste storbyområde
af international klasse. Det er afgørende at denne
position videreudvikles. Området har i disse år fået en
række nye muligheder som kan udnyttes til at styrke positionen:
Samarbejdet med Malmö og Skåne om en fremtidig
Øresundsregion, Øresundsbroen, udbygning af Københavns
lufthavn og den trafikale infrastruktur som
skaber et knudepunkt med alle trafikarter af international
klasse. Adgangen til landene øst og syd for Østersøen
åbner for samarbejde af økonomisk og miljømæssig betydning
som det er politisk vigtigt at udbygge.
Hovedstadsområdet udgør et sammenhængende byområde
med 1/3 af landets befolkning. Området står over for store
udviklingsopgaver, bl.a. i lyset af den faste forbindelse
over Øresund. Udviklingen vil også stille store krav
til planlægningen som skal medvirke til at storbyområdet
fortsat kan fungere på et sammenhængende og bæredygtigt
grundlag.
Fingerbystrukturen er grundlaget for byudviklingen i hele
hovedstadsområdet. Fingerbystrukturen fastlægger principperne
for opdeling af hovedstadsområdet i by og land
samt principperne for en integreret lokaliserings- og trafikplanlægning.
Fingerbystrukturen omfatter det samlede „Fingerbyområde“
som strækker sig fra det centrale København til de
fem købstæder: Helsingør, Hillerød, Frederikssund, Roskilde
og Køge. Fingerbyområdet rummer ca. 85% af
hovedstadsområdets befolkning.
De kvaliteter og det helhedssyn på hovedstadsområdets
udvikling som kendetegner fingerbystrukturen, udgør det
fælles overordnede planlægningsgrundlag for de fem
regionplanenheder.
Den helt specielle form som hovedstadsregionens fysiske
udvikling har fået, er resultatet af 50 års kontinuerlig
planlægning. „Fingerplanen“ blev introduceret i 1948
og har siden haft afgørende indflydelse på storbyens
vækst. Boligområderne skulle samles i „byfingrene“
forbundet med de centrale erhvervsområder af radiale baner
og veje. Det stærkt stigende arealforbrug i efterkrigstiden
resulterede i en forlængelse og fortykkelse af fingrene,
og udflytning af arbejdspladser fra de centrale byområder
til byfingrene medførte et behov for styrkede
trafikale forbindelser på tværs af fingrene.
„Principskitsen“ fra 1961 og „Regionplan 1973“ var
mellemstadier på vej til Hovedstadsrådets „Regionplan
1989“ som i forbindelse med Hovedstadsrådets nedlæggelse
i 1989 med et landsplandirektiv blev tillagt retsvirkning
som regionplan i de fem enheder i hovedstadsområdet,
det vil sige Københavns, Roskilde og Frederiksborg
amter samt Københavns og Frederiksberg kommuner.
I hovedstadsområdet gennemføres regionplanlægningen
i et samarbejde mellem de fem amtskommunale enheder.
En koordinering har fundet sted i forbindelse med udarbejdelsen
af 1993-planerne, og samarbejdet blev videreført
ved regionplanrevisionerne i 1997.
I forbindelse med regionplanrevisionen i 2001 sker der
en yderligere udvidelse af det fælles regionplangrundlag
for hovedstadsområdet, herunder en koordinering af
tidsplanerne for gennemførelsen.
Baggrunden for udarbejdelsen af Regionplan 1993 og
1997 i hver af de fem enheder var en fælles hovedstruktur
og fælles overordnede lokaliseringsprincipper suppleret
med specifikke principper for de enkelte enheder,
afhængigt af deres beliggenhed i det samlede hovedstadsområde
samt af den enkelte regionplanmyndigheds målsætning.
Det fælles planlægningsgrundlag som videreføres og suppleres
ved revisionerne i 2001 er følgende:
• Der forudsættes en kontinuitet i planlægningen i forhold
til Hovedstadsrådets Regionplan 1989 og de fem
enheders 1993- og 1997-planer, og det forudsættes at
der alene fremlægges regionplanforslag som fastholder
eller udvikler den fælles hovedstruktur og de dertil
knyttede principper.
• Den fremtidige byudvikling skal knyttes til den eksisterende/under
anlæg værende infrastruktur for at få
størst muligt udbytte af foretagne investeringer.
• Arbejdspladser inden for kontor- og serviceerhverv
bør koncentreres på stationsnære arealer med højfrekvent
banebetjening. Tæt boligbebyggelse bør ligeledes
placeres stationsnært.
• Enhedernes regionplaner skal støtte det overordnede
trafikpolitiske mål om at styrke den kollektive trafik i
hovedstadsområdet for at fastholde og om muligt udvide
den kollektive trafiks andel af den totale persontrafik.
• Det skal desuden sikres at de nye muligheder som
kommer til udtryk ved at hovedstadsområdet tillægges
øget betydning nationalt og internationalt, udnyttes
positivt.
10 Det fælles grundlag