Regionplan'1997

RoskildeIcG'o.<strong>Regionplan'1997</strong>IIcoct)ofiRetningslin

Regionplon 1997Retningslinier

Regionplan 1997 for Roskilde AmtUdgiverRoskilde Amt, AmtsgirdenKogevej 80, 4000 RoskildeTtf.46323232Redaktion og grafisk tilretteleggelseRegionplanafdelingen, Miljo- og Plankontoret,Teknisk Forvaltning, Roskilde AmtRepro og trykLollands-postens BogtrykkeriRepro og tryk afkort 1:100.000Graulund og Jorgensen A./STekstTimes New Roman samt FuturaPapir115 gr Multiart SilkFotoLisbeth Thorlacius, hvor intet andet er n€vntGrundkortGnrndkort er reproduceret med @ Kort- og Matrikelstyrelsens tilladelse1996/KD.86.1035Henvendelse angiende kob af publikationAmtsgirdens bibliotek, tlf. 46 32 32 32,lok. 6060ISBN 87-7800-255-9KlagevejledningRegionplaner kan piklages af alle med retslig interesse i sagens udfald.I henhold til planlovens $ 58, stk. 1, nr. 3 kan kun retslige sporgsmilpiklages. Det vil sige, der kan klages over sporgsmAl om planens lovlighed,herunder dens lovlige tilvejebringelse. Der kan derimod ikke klages overplanens hensigtsmassighed.Klage skal indgives til Naturklagenevnet, Frederiksborggade 15,1360 Kobenhavn K. Klagen skal vare modtaget i Naturklagenrevnet inden4 uger fra planens offentliggorelse.Sporgsmil om planens lovlighed kan indbringes for domstolene inden 6mineder fra planens offentliggorelse.Planens offentliggorelse samt oplysninger om klagefristens udlob erbekendtgjorl gennem arnoncering i den lokale presse.Roskilde AmtPostbox 170Kogevej 804000 RoskildeForesporgsler vedrorende regionplanen kan rettes pe telefon46 32 32 32, Regionplanafdelingen.

ForordRoskilde Amtsrid vedtog pi modet 9. september 1997 Regionplan 1997.Regionplan 1997 er en revision af Regionplan 1993 og fastlagger deoverordnede rammer for udviklingen i Roskilde Amt i de kommende 126r:1997 rll2009. Regionplanen udgor et bindende gtundlag for kommunemesplanlregning og for amtets egen planlegning og behandling af enkeltsager.Forslag til Regionplm 199'7 var i offenlig horing i perioden 26. februar til24 . april 1997 . I horingsperioden modtog Roskilde Amt I 15 henvendelsermed tilsammen 360 indsigelser og endringsforslag. 75 af indsigelseme harfofi til endringer i forhold til regionplanforslaget. Jeg vil geme sige tak forden store interesse omkring Forslaget til Regionplan 1997. Alle de indkomneforslag til endringer er indgaet i amtsredeh droftelser forud for denendelige vedtagelse af Regionplan 1997.Regionplan 1997 bestir aftre dele: Retningslinier, redegorelse og kortbilag.Retningsliniemer den juridisk bindende del afregionplanen, redegorelsener en orientering om baggnrnden for retningslinieme og kortbilagene er detgeografi ske grundlag for retningslinieme.Regionplan 1997 skal ifolge planloven revideres neste gang i 2001.Med venlig hilsenKristian EbbensgaardAmtsborgmester

IndholdsfortegnelseGennemgang afregionplanens indhold. Sidan leses Regionplan 199710Det failes gmndlag for regionplanlegning i hovedstadsomr6det181.1 Byudvikling og lokalisering - Mel og strategiBludvikling genereltBoligbyggeriErhvervsbyggeriDetailhandelStorre offentlige institutioner og anl@g2224263034382.1 Kollektiv trafik - Mil og strategiKollektiv trafik2.2 Trafik i ovrigt - Mil og strategiVejtrafikTrafikstierTrafikhavne4244464852543.1 Natur - Mil og strategiPlante- og d1'relivGeologiKulturhi storieVaerdifulde landskaberNaturforvaltning3.2 Kystomrider - Mfil og strategiKystomrider3.3 Vandomrider - Mil og strategiVandomriderVandlsbSoerKystomriderBadevand, klapning, dambrug og havbrugBadevandKlapningDambrug og havbrug5860646670747880848688909l92929394

SpildevandSpildevandsudledningerRegnvandsbetingede udlsbIndustriudledninger3.4 Jordbrug og ristoffer - M&l og strategiLandbrugSkovbrugRistoffer3.5 Vandindvinding - Mil og strategiRessourcens anvendelseGrundvandskvalitetNaturhensynEnhedsforbrug og vandindvindingstilladelserGrundvandsbeskyttelseOmrider med seerlige drikkevandsinteresserNaerzoner omkring vandindvindingsanlag ogse igt sirbare omrider3.6 Tekniske anleg - Mil og strategiTransportkorridorerRegionale ledningsanleg og radiokaderVindmsller9697991001021041061081t21t41141151161181181191221241261284,1 Turisme og friluftsliv - Mil og strategiInteresseomriderRekreative stierOvernatdngsanl@gHoteller/kroer/kursuscentreFeriecentreCampingpladserFerielej ligheder/bondeg6rdsferieVandrerhjemPrimitive telpladserSommerhusomriderKolonihaverBesogscentre og natur- og miljoskolerNatur- og miljoskolerStone friluftsanlegGolfbanerSommerlande og andre forlystelsesparkerLystbidehavneStojende friluftsanlag og aktivitetert34136140144r44t46t46t471481491491501s2153t54l)ot571581605.1 Miljobeskyttelse i ovrigt - MAI og strategiAffaldVirksomheder med sarlige beliggenhedskavForebyggelse af stoj gener164r66170t74Tabellerr80Mindretalsudtalelser192

f f r

OversigtRetningsliniedelSidan leeses Regionplan 1997Regionplan 1997 bestar af3 dele: Retningsliniedelen, redegorelsesdelen ogkortbilag.Denne del, retningsliniedelen, bestir af 5 kapitler, der indeholder en rekkebeslegtede emner. Hvert kapitel indledes med n.ral og strategi for det pAgeldendeemne. For hvert emne fastlegges ogsi en rrkke retningslinier.Retningslinieme er fremhzevet rned grA felter. Retningslinieme er den juridiskbindende del afplanen. Det er de enkelte retningslinier, som er grundlagetfor den videre planlegning og administration. Til retningslimeme erknyttet bemerkninger, som forklarer, hvordan retningslinieme skal forstis.I afsnittene "Hidtidig planl:rgning" gores der rede for, om der er tale om nyeretningslinier eller andre endringer i forhold til Regionplan 1993RedegorelsesdelBag i planen er gengivet de mindretalsudtalelser, som blev fremsat vedamtsr6dets vedtagelse af Regionplan 1997 den 9. september 1997Regionplan 1997's redegorelsesdel beskriver baggrunden for de fastsatteretningslinier. Endvidere horer der til planen en kortbilagsdel best6ende afl0 kort i milforholdet l:100.000, der omfatter folgende emner: Interesseomriderfor naturbeskyttelse 1 og 2, Naturbeskyttelsesomrider, Grundvandsbeskyttelse,Kystomrider, Vandomrider, Rekreative stier, Stojkonsekvensomridefor Ksbenhavns Lufthavn, Roskilde, Vindmoller og Skovrejsning.De 10 korl er indlagt i en separat kortmappe.KortbilagRegionplan 199' besrcir af 3 delcDenne bog er retningsliniedelen.Regionplanen skal koordinere og udstikke mfllRegionplan 1997 er udarbejdet efter bestemmelseme i planloven. Lovensform6lsparagraf siger, at planlaegningen skal forene de samfundsmrssigeinteresser i arealanvendelsen. Samtidig skal planlagningen medvirke til atv€me landets natur og miljo, si samfundsudviklingen kan ske pi et baredygtigtgrundlag i respekt for menneskets livsvilkir og i respekt for bevarelsenafplante- og dyrelivet. Regionplanen skal siledes koordinere planhgningenog udstikke milene indenfor en lang rrkke emner. For eksempel kannevnes bludviling, turistudvikling og anvendelsen afdet 6bne land. Koordineringenskal ske ud fra en helhedsopfattelse af, hvordan samfundet onskesat skulle udvikle sig fremtiden.l1 kommuner, et amtUd over den emnem:essige koordinering skal regionplanen ogsi koordinerep6 det geografiske niveau. Roskilde Amt bestir af I I kommuner. Dissekommuner er hver iser vidt forskellige med hensyn til storelse og geografiskstruktur. For hver kommune skal der udarbejdes en kommuneplan.Kommuneplaneme skal holde sig indenfor rammeme af regionplanen og ertoOversigt

samtidig et udtryk for, hvordan udviklingen onskes at skulle foregi i den enkeltekommune. Regionplanen skal altsi pi den ene side give plads for denenkelte kommunes udviklingsonsker, mens planen p6L den anden side skalsikre, at amtets ,,geografi" henger sammen.Serlige forpligtigelser i hovedstadsomrAdetFor-uden koordineringen p6 tvars af kommunegrenseme har regionplanmyndighedemei hovedstadsomridet en saerlig forpligtigelse til at samarbejdepi tvars af amtsgrenser. Ifolge planloven skal der iser koordineres rndenforemneme bludvikling, vandindvinding og spildevandsafledning. Regionplanemei hovedstadsomrAdet skal endvidere udarbejdes under serligthensyn til den kollektive trafrkplanlegning. Koordineringen mellem de femregionale enheder i hovedstadsomridet, Kobenhavns Kommune, FrederiksbergKommune, Ksbenhavns Amt, Frederiksborg Amt og Roskilde Amtbygger pA et faelles grundlag, der er nermere beskevet i et afsnit forst i planen:Det falles grundlag for regionplanlegning i hovedstadsomr6det.Debatoplceg og regionplanforslagSom oplag til regionplanrevisionen udsendte Roskilde Amt i sommeren1995 et debatopleg. Debatoplagget indkaldte ideer og forslag til regionplanen.Amtsridet lagde serlig vegt pi 5 temaer, nemlig landbrug, kulturhistorie,ristoffer, omrideplan for Roskilde Fjord og trafik. Der indkom i alt 40henvendelser med mere end 100 forslag og ideer. Under hensyn til det indkomnemateriale er dette planforslag udarbejdet. Forslag til Regionplan1997 var i offenligt horing i perioden 26. februar til 24. april 1997. lho'ringsperioden modtog Roskilde Amt 115 henvendelser med tilsammen 360indsigelser og rndringsforslag. 75 af indsigelserne har fst til endringer iforhold ti1 regionplanforslaget.Pi de folgende sider gives et samlet overblik over indholdet i Regionplan1997.Del I, Byudvikling og lokaliseringEt godt sted at bo og arbejdeDet er amtsredets mil, at regionplanen skal sikre en harmonisk udvikling iRoskilde Amt, sedan at amtet fortsat vil vere et godt sted at bo og arbejde.Det skal blandt andet gores ved at placere nye boliger og arbejdspladser pien hensigtsmassig mide i forhold til kollektive transportmuligheder, butikkerog andre former for service. Samtidigt skal verdifulde landskaber ognaturomr6der sk6nes og miljomeessige gener skal forebygges.Kun behov for fi nye arealer til boligerPi baggrund af den forventede befolkningsudvikling er det muligt at skonne,hvor mange boliger der vil blive behov for at bygge frem til 612009. Indenforallerede planlagte byomrider er der i de fleste kommuner tilstrakkeligtareal til at dekke dette forventede behov for nye boliger. Forslag til Regionplan1997 udlegger derfor kun nye arealer til boligformil i begrensetomfang. Det har siledes som udgangspunkt varet en forudsetning for udlegaf nye boligomrider, at tidligere udlagte arealer til boligform6l blev udtageti de kommuner, hvor rummeligheden lurderes at vrre tilstrekkelig iforhold til den forventede udvikling de naste 126r.Kommuneme skal i forbindelse med den videre kommuneplanlagning foretageen prioritering af boligbyggeriet, sedan at de mest velegnede arealer tagesi brug forst.Erhvervsomrederne skal mfllrettes til bestemte virsomhedstyperOgsA med hensyn til erhvervsomrAder er der allerede udlagt arealer, der kanOversigftt

imsdekomme den forventede eftersporgsel indenfor planperioden. Der udlreggesderfor kun et nyt erhvervsareal i Regionplan 1997. Regionplan 1997anbefaler, at kommuneme melretter deres erhver-vsarealer mod de virksomheder,hvor arntet har en serlig styrke. Det betyder, at kommuneme i vissetilfrelde mi overveje at rendre kon.rmuneplaneme. Kommuneme skal herudoveri forbindelse med den forlsatte komrnuneplanlegning prioritere erhvervsbyggerietpi en s6dan m6de, at de mest velegnede arealer tages i brug forst.Fra sommeren 1997 er Trekroner Station blevet E-bus betjent, med forbindelsetil Solrsd Strand. Hermed har Trekroner Station fiet knudepunktsstatusog den kollektive trafikbetjening af erhvervsomrideme og Roskilde Universitetscenterer blevet forbedret. Hermed er der skabt mulighed for at intensivereudnyttelsen af erhvervsomrideme.Detailhandelen skal styresDet er amtsredets m6l, at der skal opretholdes en alsidig detailhandelsforsyningi amtet. Det er videre amtsridets mil, at en bolignrr dagligvareforsyningskal bevares, der hvor det er muligt. Det betyder bl.a., at de nuvrrendecentre ikke skal vokse nrevnevardigt i lobet afplanperioden. I forbindelsemed den endelige vedtagelse af Regionplan 1997 er planlovens overgangsbestemmelservedr. detailhandel indarbeidet.Del 2, TraftkGrundlaget for den kollektive trafik skal styrkesDet er amtsrade$ mil, at den kollektive trafik skal sb,Tkes. Det gores blandtandet ved at placere nye boliger og arbejdspladser siledes, at de fir denbedst mulige trafikbetjening med allerede eksisterende tog- og buslinier.Bedre forbindelser mellem Roskilde og Koge Bugt-omridetPA nuverende tidspunkt er de kollektive trafikforbindelser mellem Roskildeog Koge Bugfomridet ikke tilfredsstillende. Det er derfor amtsridets mil,at forbindelseme skal forbedres. Dette kan bl.a. ske ved at jembaneforbindelsenmellem Roskilde og Koge forbedres.Trafiksikkerheden skal forbedresDet er amtsridets mAl, at trafiksikkerheden i amtet skal forbedres. Det goresblandt andet ved at ombygge serligt uheldsbelastede vejkryds og vejstrekningerog ved at gennemfsre trafiksikkerhedskarnpagner.Visse motorvejsstrrekninger skal udvidesTrafikken gennem amtet forventes at stige med op til 40% i lobet afplanperioden.Det vil derfor afhensyn til fremkommeligheden og afhensyn tiltrafiksikkerheden vaere nodvendigt at udvide eller ombygge visse motort2Oversigt

vejsstrekninger. Planen fastlregger siledes blandt andet en udvidelsesmulighed af Holbekmotorvejen til 6 spor fla Roskilde Vest til den ostligeamtsgrEnse.20 km ny cykelstiDet er amtsredets mal, at der skal anlegges cykelstier, hvor trafiksikkerhedenfordrer det. Derfor foreslis der 20 km ny cykelsti, som skal anlegges ilobet afplanperioden. Det drejer sig bl.a. om strekninger i Bramsnes, Greveog Vallo Kommuner.Del 3, Det dbne landAmtets natur og landskaber skal bevares og forbedresDet er amtsridets mel, at amtets landskaber og natur skal vames. Det betyderblandt andet, at et alsidigt plante- og dyreliv skal soges opretholdt, og atmulighedeme for fortsat at opleve naturen skal sikres. Dette gores ved at besklttes&rligt v?erdifulde landskaber og naturomrider. Amtets indsats medhensyn til naturgenopretning mv. skal milrettes til seks sarligt udvalgte indsatsomrider.Kystomriderne kraver serlig beskyttelseDet er amtsridets m6l, at kystlandskabeme skal beskyttes til gavn for kysfmiljoet og til glade for amtets befolkning og turister. Det gzres blandt andetved at friholde de sidste ibne kyststrakninger i amtet for bebyggelse og tekniskeanlag.Vandlob, soer og kystvande skal vrre renere i fremtidenDet er amtsddets mal at sihe et alsidigt plante- og d}neliv i vandlob, soerog kystnere omrider. Det gores blandt andet ved at forbedre rensningen afspildevand, og ved at sikre en bedre vandforing i vandlobene. Med Regionplan1993 foreli for forste gang en samlet Vandomrrideplan for RoskildeAmt. I overensstemmelse med den statslige udmelding er vandomriLdeplanenindarbejdet i Regionplan 1997.Naturressourcerne skal anvendes bedst muligtDet er amtsredets mil, at jordbrugs- og ristofiessourcerne i det ibne landskal anvendes bedst muligt ud fra en helhedsr,urdering. Det medforer blandtandet, at der ikke sker en unodig anvendelse af god landbrugsjord til for eksempelbludvikling.Vandindvindingen skal begrenses og grundvandet skal beskyttesDet er amtsridets mil, at vandindvindingen i amtet skal begrenses betydeligt,og at indvindingen fremover skal ske pi en sidan m6de, at skademe pinaturen mindskes. Amtsridet vil arbejde for, at Kobenharms VandforslmingOversigtt3

endrer sin mede at indvinde vand pi. I 1996 udsendtes Vandplan Sjalland,som er et samarbejde mellem de amtslige enheder samt Kobenhavns og Frederiksbergkommuner om vandressourceme pi Sjelland. Planen skal koordinerevandindvindingen pA Sjelland. Der er ogsi i Regionplan 1997 fastsatretningslinier for beskytelsen af grundvandet og i den forbindelse udpegetomrider med sarlige drikkevandsinteresser.Samlet planlagning for hojsprndingsnettetDet er amtsredets mil, at der stadig skal kunne anlagges nye samfundsnodvendigetekniske anleg i det 6bne land. Men der skal ved placeringen afdisse tages vidtgAende hensyn til landskabet, naturen, landbruget og befolkningen.Det betyder blandt andet, at nye storre elledninger skal kabellaggesi videst muligt omfang. Amtsridet vil i den kommende planperiode tageinitiativ til udarbejdelse afen samlet plan for sanering af hoj sp€endingsnettetog etablering afnye forbindelserDel 4, Turisme og friluftslivFlere turister til Roskilde AmtDet er amtsradets m6l at fremme en turistudviklingen i amtet, der gavnerindtjeningsmuligheder og beskeftigelse. Turistudviklingen skal indpassessidan, at natur og miljo ikke odelegges, og sidan at der tages hensyn til deberorte lokalsamfund.Mulighederne for friluftslivet skal forbedresDet er amtsridets mil at forbedre og udbygge mulighederne for friluftslivet,sidan at oplevelser og aktiviteter i naturen, frisk luft og motion bliver et lettilgangeligt lilbud lil hele befolkningen.Der skal satses pfl 6 udvalgte indsatsomrflderRegionplan 1997 peger pi en rrkke omrider i amtet, som er saerligt egnedetil en turistmessig udvikling eller en forbedring af mulighedeme for friluftslivet.Indenfor 6 afdisse omrider vil amtet koncentrere sin indsats i fren.rtiden.Der vil blive foretaget en sarlig planlregning for hvert af disseindsatsomrider i lobet af den kommende nlanoeriode.Rekreativt stinetDet rekreative stinet skal forst og fremmest give befolkningen adgang tillandskaber og naturorffeder, som rummer mange oplevelsesmuligheder.Disse stier skal realiseres i sammenheng med planlagningen for de serligeindsatsomrAder.Muligheder for at udvide overnatningskapaciteten med 307oI regionplanen er behovet for nye ovematningsanlaeg til turister vurderet.t4Oversigt

Der peges pi forskellige muligheder for nye campingpladser, vandrerhjemmv., som tilsammen kan foroge ovematningskapaciteten med 30olo i amtetBesogscentre og storre anlagRegionplan 1997 peger pi mulighedeme for at placere et antal storre ogmindre besogscentre. Besogscentrene skal vrre med til at fremme mulighedernefor friluftslivet og skal samtidig styrke mulighedeme for turistudvikling.Der peges endvidere pi mulighedeme for at placere en storre forlystelsesparki amtet.Del 5, Miljobeskyttelse iovrigtForurening skal forebyggesDet er amtsridets mil, at fomrening af luft, vand ogjord samt stojulemperskal forebygges. Det skal blandt andet gores ved at placere sarligt fomrenendeaktiviteter pi, steder, hvor geneme i forhold til for eksempel boligerog rekreative arealer er minimaleIngen nye lossepladserKapaciteten pi de eksisterende lossepladser i amtet skal streekkes l€ngst muligt.Derfor udlegges der ikke nye lossepladser i planperioden, og kapaciteten pi deeksisterende lossepladser strrkkes laengst muligL Det skal gores ved at genanvendeeller forbrrnde si meget af affaldet som muligt. Kun hvis affald ikke kangenanvendes eller forbrandes, bor det placeres pi en losseplads.6 arealer til virksomheder med serlige beliggenhedskravRegionplan 1997 videreforer de i Regionplan 1993 udpegede 6 arealer, somer velegnede til at rumme virksomheder med sarlige beliggenhedskrav. Vedudpegningen er der taget hensyn til at boliger, rekreative arealer mv. hverkennu eller i fremtiden vil blive generet af virksomheder, som placerer sigpiL disse arealer. Der er ogsi taget hensyn til for eksempel forureningsrisikoenfor grundvandet..lDndret stojkonsekvensomride for Kobenhavns Lufthavn, RoskildeI Forslag til Regionplan 1997 var angivet et revideret stojkonsekvensomridefor Kobenhaws Lufthavn, Roskilde. Det reviderede stojkonsekvensomrideblev msdt med en indsigelse ffa Staten, idet man mente, at det reduceredekonsekvensomride kunne forringe lufthar.nens muligheder for at fungeresom aflastningslufthavn for Kastrup. Der vil i den kommende planperiodeblive nedsat en gmppe bestaende afde involverede parter, der skal udpegedet endelige stojkonsekvensomride. Indtil videre er stojkonsekvensomridetudpeget pi baggrund af konsekvensomrideme fra Regionplan 1993 og Resionolan1997.Oversiglt5

!Io5IB (o5I O5(aIO5ooo-UTor|ro-tno3-Qoo-o rt

Det felles grundlog forregionplonlegning ihovedstqdsomrddefHovedstadsomrAdet er i dag Danmarks byomride af intemational klasse.Det er afgorende, at denne position videreudvikles. Omridet har i disse irfiet en rakke nye muligheder, som kan udnyttes til at styrke positlonen:Samarbejdet med Malmo og Skine om en fremtidig Oresundsregion,Oresundsbroen, udbygning afKobenhavns lufthavn og den trafikale infrastruktur,som skaber et knudepunkt med alle trafikarter af intemational klasse.Adgangen til landene ost og syd for Ostersoen 6bner for samarbejde afokonomisk og miljomessig betydning, som det er politisk vigtigt at udbyg-Hovedstadsomridet udgor et sammenhengende byomride. Her er 1/3 aflandets befolkning koncentreret, og omridet stiLr overfor store udviklingsopgaver,bl.a. i lyset afden faste forbindelse over Oresund. Udviklingen vilstille store kav til planlagningen, som skal medvirke til, at storbyomridetfortsat kan fungere pi et sammenhengende og beredygtigt grundlag.Fingerbystrukturen er hovedstnrkturen for byudviklingen i hele hovedstadsomridet.Fingerbystrukturen fastlegger princippeme for opdelingen af omrideti by og land - samt princippeme for en integreret lokaliserings- og trafikplanlagning.De kvaliteter og det helhedssyn pi hovedstadsomridets udvikling,som kendetegner fingerbystrukturen, udgor det overordnede gmndlagfor regionplanlegningen i det samlede omr&de.Den helt specielle form, som hovedstadsregionens !siske udvikling har fiet,er resultatet afnresten 50 6rs kontinuerlig planlegning.,,Fingerplanen" blev introduceret i 1948 og har siden haft afgorende indflydelsepi storbyens vekst. BoligomrAdeme skulle samles i ,,byfingrene" somblev forbundet med de centrale erhvervsomrider afradiale baner og veje.Det sterkt stigende arealforbrug i efterkigstiden resulterede i en forlengelseog fortykkelse'af fingrene, og dermed et behov for styrkede trafikale forbindelserpi wers af fingrene.,,Principskitsen" fra 1961 og,,Regionplan l973" var siledes mellemstadierpi vej mod Hovedstadsridets ,,Regionplan 1989", som ved Hovedstadsridetsnedlaggelse i 1989 gennem et landsplandirektiv blev tillagt retsvirkningsom regionplan i de 5 enheder i hovedstadsomridet, dvs. Kobenhavns,Frederiksborg og Roskilde amter samt Frederiksberg og Kobenhavns kommuner.I hovedstadsomridet gennemfores regionplanlagningen i et samarbejdemellem de 5 amtskommunale enheder. En koordinering har fundet sted iforbindelse med udarbejdelse af 1993-planeme, og samarbejdet udbyggesved regionplanrevisioneme i 1997.

I forbindelse med regionplanrevisionen i 2001 vil der ske en yderligere udvidelseaf det frlles regionplangmndlag for hovedstadsomridet, herunderen koordinering af tidsplanerne for gennemforelsen.Baggrunden for udarbejdelsen afRegionplan 1993 i hver af de fem enhedervar siledes en falles hovedstruktur og lalles overordnede lokaliseringsprincippersuppleret med specifikke principper for den enkelte enhed, alhaengigtaf dennes beliggenhed i det samlede hovedstadsomride samt den enkeltemyndigheds milsatning for og prioritering af planlagningen.Det falles planlagningsgrundlag, som viderefsres ved 97 revisionen er fslgende:-Der forudsettes en kontinuitet i planlagningen i forhold til HovedstadsridetsRegionplan 1989 og de fem enheders 93-planer og det forudsettes, atder alene fremlegges regionplanforslag, som fastholder eller udvikler denfelles hovedstruktur og de dertil knyttede principper.-Den fremtidige byudvikling bor knl.ttes til den eksisterende infrasfukturfor at fA stsrst mulig udbltte af de allerede foretagne investeringer.-Arbejdspladser inden for kontor- og seruiceerhverr bsr koncentreres pistationsnsere arealer med hojfrekvent banebetjening. Tet boligbebyggelsebor ligeledes placeres stationsnert.Regionplaneme i de fem enheder vil blive baseret pi de frelles aftalte lokal!seringsprincipper.Ved udlag af nye omrider til byformil skal afgransningen mod det ibneland fastlagges under serlig respekt for de bevaringshensyn, der knytter sigtil disse ,,ikke-bymessige" omrider som en falles naturessource for alleborgere i hovedstadsomridet. Heri indgir som et vesentligt led de regionalefriluftsomrider.-Det skal desuden sikres, at de nye muligheder, som kommer til udtryk vedat hovedstadsomredet tillegges sget betydning nationalt og intemationaltudnyttes. I lyset afbeslutningen om den faste Oresundsforbindelse bor detregionale samarbejde pi tvars af Oresund om Ssisk planlregning og miljobeslgrttelsestyrkes.Ved regionplaneme i 1997 udbygges det grenseoverskidende samarbejdemellem de fem enheder, som har veret lagt til grund for 1993-p1aneme.Samarbejdet omfatter, fomden arbejdet med felles overordnede lokaliseringsprincipper,bl.a. en koordinering af planemes rehringslinier for tekniskeanleg, for kvalitetskravene i omridets soer og vandlob samt for vandindvindingog grundvandsbeskyttelse. Samarbejdet om falles retningslinierfor vandindvinding og grundvandsbeskyttelse har udgangspunkt i VandplanSjalland.Det falles planlegningsgmndlag op$zlder kravene i den statslige udmeldingtil regionplanrevisionen i 1997.Ved vedtagelsen af5 nye planer i 1997 vil der samtidig blive tilvejebragt enrakke temakort omfattende det samlede hovedstadsomride. Som forberedelsetil regionplanrevisionen 2001 vil der blive udarbejdet en felles beretningfor udviklingen i hovedstadsomridet.Plonlegning i hovedstodsomrddett9

€TIT!T TEE='ITIxTI

EAIE!:Ereg€ Effi - : co-IO-*t-@d 4 €;G,F-C€ : &l-- E =|oo(ooIo-= tno"-5elxF€=ffiffiffi=.re.=Byudvikling generehBoligbyggeriErhvervsbyggeriDetoilhondelStorre offrentligeinslitulionerog cnleg

Byudvikling genereltByudvikling kan foregi som byfomyelse, byforbedring eller ved at inddrageubebyggede arealer til byformil (byvakst). Med retningslinieme for bludviklinggenerelt fastl@gges en strategi for den fremtidige bludvikling.Retningslinier1.1.1 Den fodsatte byudvikling skal bidrage til at stgke den regionale hovedstrukturog afuasses i forhoid til det forventede behov.1. 1 .2 Fremtidig byudvikling skal lokaliseres i eller i direkte tilknytoiing tileksisterende by. Det er et hovedprincip, at byudvikling sker i byzone ogat erhvervsomreder henfores hertil.1.1.3 Byfomyelse og forbedring afeksisterende byomrider skal prioritereshojt i forbindelse med byudvikling.1.1.4 Byfunktioner afregional betydning skal lokaliseres i et afde regionalecentre i Greve, Koge eller Roskilde Kommuner.1.1.5 Nye storre rejsemAl iovrigt skal lokaliserestationsnaert i Roskilde,Greve, Solrod og Koge Kommuner.1.1.6 Byudviklingen i Bramsnes, Gundso, Hvalso, Lejre, Ramso, Skovboog Vallo Kommuner skal primart knyttes til kommunecentrene.1.1.7 I de ovrige bysamfund kan der finde en lokalt betinget bludviklingsied indenfor bysamf,indenes allerede fastlagte rammer, jf. retningslinie3.1.27 .1.1.8 Byudviklingen bor ske, hvor der er de ferreste sarbare beskyttelsesitelesser, og iowigt indpasses landskabeligt.1.1.9 Byudviklingen inden for kystnerhedszonen skal ske sriledes, at deubebyggede kystlandskaber friho1des, med mindre der er tale om firnktionermed en sarlig planlegningsmessig eller funktionel begrundelse foren kystnrcr placedng, og der ikke kan findes altemative placeringsmulighederudenfor kystnaerhedszonen (if. retningslinier for Kystomrider kap.3.2).BemrrkningerDen regionale hovedstruktur omfatter: B).rnonstret, centerstrukturen, trafikstrukturenog den gronne struktur. Bymonstret bestir afde stsrre og mindrebysamfund i amtet.

StrategiOoRegionalt centerKommunecenterStation i"fngerbyomrddet"Kortet viser i ot)rigt denko I le ktiv e traf kt fi'u ktur,se kap. 2.1Centerstrukturen bestar af de regionale centre, kommunecenfe samt lokalcentle.Trafikstrukturen bestir dels af de overordnede kollektive trafikforbindelsermed forskellige terminaltyper, og dels afmotorveje og amtsveje.De samlede beskyttelsesinteresser m.h.t. natur og landskab samt turisme ogfriluftsliv i det ibne land udgor den gonne shuktur.Byfunktioner af regional betydning defineres som arbejdspladser, detailhandelsbutikkerog anden service, som betjener hele eller store dele af amtet.Med denne bludviklingsstrategi sikres den bedst mulige udnyttelse af de alleredeeksisterende trafik- og forslmingsanleg, samt at der kun inddragesjord til byformil, hvor dette kan ske uden at tilsidesatte vesentlige naturbeskyttelsesinteresser.Naturbeskyttelsesinteresseme er behandlet i kap. 3.1.Hidtidig planlregningRetningslinieme er, bortset fra retningslinie 1.1.2, indholdsmessigt videreforluendrede fta Regionplan 1993.Der er sket en redaktionel indarbejdning afplanlovens kystbestemmelser iretningslinie 1.1.9.Der er tilfojet en ny retningslinie 1.1.2. Refiringslinien er tilfojet pi baggrundafden statslige udmelding og styrker de allerede geldende principperom at byudvikling skal ske i eller i tilknytning til eksisterende byomrider.Tilfojelsen afretningslinie 1.1.2 vil endvidere medvirke til at styrke okonomiseringenmed arealressourceme .Byudvikling o9 lokolisering 25

BoligbyggeriRetningslinieme for boligbyggeri omfatter alle former for boligbyggeri, sisometageboliger, taet-lav byggeri, enfamiliehuse, ungdomsboliger, aldreboligersamt jordbrugsparceller mv. Byggeriet kan finde sted pi ubebyggedearealer, som byforbedring eller som byfornyelse.Retningslinier1.1.10 Boligbyggeriet pi ubebyggede arealer skal i peioden 1997 -2009finde sted indenfor de pr. 1. januar 1997 galdende kommuneplaners rammer.1. I .11 Der udpeges herudover nye arealer til boligformil i Hvalss, Roskilde,Skovbo og Valls kommuner. Endvidere overfores et sommerhusomridei Ramss Kommune ti1 helirsbeboelse (f. modstiende kort).Kommune- og lokalplanlegning for arealeme Dl og D2 (Roskilde Ost) iRoskilde Kommune kan ske sifremt de beskrewe forudsetninger opfrldes.Matr. nr. 4 a i Jyllinge Nordmark kan overfores til byzone ved lokalp1an.1 . I . 12 Kommuneplanerne skal indehold en tidsfulgeangivelse, hvor stationsnerearealer og arealer beliggende i kommunecentre prioriteres hsjest.Owige arealer med god kollektiv trafftbetjening prioriteres herefter.1 . 1 . 13 Ved revision af kommuneplanerne skal uudnyttede arealer til boligfomilmed dirlig kollektiv trafikbetjening vurderes nermere, med henblikpi at anvende disse arealer til andre formil.1. 1. 14 Allerede udbyggede boligomrider bsr endvidere !'urderes medhenblik p& en forbeddng af gnrndlaget for fortsat serviceforsyning af disse.Omrider, som ogsfl i fiemtiden kan piregne god kollektiv trafftbetjeningog serviceforsyning, skal prioriteres hojest.1.1.15 Boligbyggeri i de mindste byer og i landsbyer skal fortrinsvis skeindenfor de pigaldende byers afgraensning eller ved mindre justeringerheraf og under storst mulig hensyntagen til kulturhistoriske og andre naturbeslg,ttelsesinteresser.BemerkningerDer er kun behov for {6 nye boligomrider frem til ir 2009. Derfor prioriteresbyfomyelse og byforbedring frem for udlreg afnye boligomrider. Dettehar til hensigl at sike grundlaget for serviceforsyningen og den kollektivetrafikbetjening i allered eksisterende byomrider, samtidig med at der tageshenslm til, at det ebne land er en knap ressource.

Boligbyggeri'Omrdde med ubebygget boligarealover 3 ha1234567II10111213141516171819202122232425262728293031ABCDEFGHKr. HyllingeJyllinge NordmarkAgerupLl. SkensvedKoge NLellingeKoge SHerJolgeLejre/AllerslevOmOstedViby/DdstrupRoskilde VSvogerslevRoskilde OHimmelevHdrlevStoby EgedeHavdrup VHavdrup OJersieKarlstrupBorup SBorup OBjceverskov OEjbvTuneHundigeHundige CKarlslundeGreveNyt areal til boligfomdlMosevangen, Viby,Matr. nr. 4a, Jyllinge NordmarkKirke Hv1lsoRoskilde OstEjbyVemmedrupVallaStroby Egede"o"-'all?' rroii r:nt;:1e..20,.,r424 Q2oa23 (JEoF.25e7 )'--:I henhold til planloven skal kommuneme ved kornmende kommuneplaffevisionergennemg6 vedtag.re, men ikke udn).ttede arealreservationer medhenblik p6 at ophave uaktuelle reservationer.Boligbyggeri i landsbyer er nermere behandlet i kap. 3.1 om kulturhistorie.Udleg af sammenhangende arealer til flere jordbrugsparceller betragtessom byudvikling. Sidanne arealudleg til jordbrugsparceller skal placeres idirekte tilknytning til eksisterende byomrider og forudsaetter forudgienderegion- og kommuneplanlregning. Enkelte jordbrugsparceller kan placeres ilandzonelandsbyer indenfor landsbyafgrcnsningen, eller som en afrundingheraf, se retningshnie 3.1.27 for Kulturhistorie. Derudover kan der udenforbyomrideme og landsbyeme oprettes jordbrugsparceller i forbindelse mednedleggelse af landbrugsejendomme ved frastykning af landbrugsjorden ihenhold til landbrugsloven.Ved jordbrugsparceller forstis arealer til boligformil, kombineret med hobbypregetdyrkning og husdlrhold. Jordbmgsparceller er storre end almindeligeparcelhusgrunde. Jordbrugsparceller er mellem 0,5 og I ha store. Afhensyn til beskyttelse af sivel god produktionsjord som vigtige naruromriderbor j ordbrugsparceller ikke udhgges pi arealer med sidanne interesser.Forudsetningen for udleg afarealer til jordbrugsparceller er, at den eventuellelandbrugspligt pA arealeme opheves i henhold til landbrugsloven.a2a2114 s'a6' 'i,asHg8GOal7I Landbrugsredegsrelse for Roskilde Amt, 1995, r.urderes det, at strukturudviklingeni landbruget, der med henblik pi opnielse af storre ejendommemedforer tillaeggelse afjord til andre ejendomme ved frastykning afbeboelsesbygningermv., skonsmrssigt vil frigore 350 boliger i amtet i de kommendear. Landbrugsloven giver mulighed for, at sidanne nedlagte land-Byudvikling og lokolisering 27

ugsejendomme og andre fritliggende boliger suppleres med landbrugsjordtil boliger med mulighed for hobbypraget jordbnrgsmassig drift. Denneform for oprettelse afjordbrugsparceller fremmer en udnyttelse og bevarelseaf de overflodiggjorte landbrugsbygningers materialemessige og kulturhistoriskevardier.Hidtidig planleegningRetningslinie 1.1.1 1 er endret som anfort nedenfor.Retningslinie 1.1.10 er justeret med henblik pi at gore retningslinieme forboligbyggeri og erhvervsbyggeri ensartede.Arealmassigt er der foretaget folgende endringer i forhold til Regionplan1993:A. Omfatter overforsel afet sommerhusomride til helirsbeboelse syd forViby, Ramso Kommune. Det forudsettes, at kommunen forinden udarbejderen samlet redegorelse, der kan ligge til gmnd for Miljo- og Energiministerensgenvurdering af overforslen. Redegorelsen skal omfatte de planhgningsmessigeog okonomiske forhold, der er forbundet med omridetsoverforsel til byzone,/heltrsbeboelse. De narmere forudsetninger kan pikommunens initiativ aftales mellem, kommunen, amtet og Landsplanafdelingen.Overforslen til byzone kan kun finde sted i den udstrrekning at omr6detikke ved den endelige afgorelse afklagerne over tilleg 1 af26. juni1997 til Roskilde Amtsrids godkendelse af Kobenhavns Lufthaw, Roskildei henhold til kap. 5 i miljobeskyttelsesloven bliver omfattet af det til afgorelsensvarende stojkonsekvensomride.B. Bygningsmassen pe matr. nr. 4 a i Jyllinge Nordmark kan kun udvides ibegranset omfang. Det forudsettes, at lokalplanen ikke prajudicerer omr6-dets anvendelse fzr en stillingtagen til en eventuel fastleggelse afden udvidede300m strandbeslq,ttelseslinie.C. Omfatter nyt byrdleg til boligformil ved Kirke Hvalso, Hvalso Kommune.Gennem lokalplanbgningen skal det sikres, at de nye boligomrider ikkefir en uacceptabel stojbelastning. Der henvises siledes bl.a. til regionplanensretningslinie 5.1.13 og 5.1.15 for miljobeskytelse i forbindelse medkommune- og lokalplanlegningen for boligomridet ved Kr. Hvalso i HvalssKommune.D. Omfatter 2 nye byudlreg til boligformil ved Roskilde Ost, RoskildeKommune. Arealeme indarbejdes i Regionplan 1997 under forudsetning af,at et naermere angivet areal i den nord-ostlige del af Trekroner ikke udnyttestil byformil indenfor planperioden (inden 612010).Det forudsattes desuden, at amtet og kommunen - sifremt de znsker detsammen med Landsplanafdelingen - inden neste regionplanrevision udarbejderen samlet redegorelse for kommunens langsigtede behov for byarealer.Redegorelsen skal tage i betragtning, at en del afdet fremtidige byggerivil vaere erstatningsbyggeri pi allerede bebyggede arealer, og belyse, hvorledesder efter princippeme om stationsner lokalisering kan ske en fortetningpi aldre stationsnere arealer i Roskilde og en intensiv anvendelse afde ubebyggede arealer nar det kommende trafikknudepunkt i Trekroner.Endelig forudsettes det, at sivel amtsridet som Miljo- og Energiministerietved regionplan revisionen fir mulighed for at tage stilling til om dele af arealemeD 3 eller andre ubebyggede byzonearealer mest hensigtsmassigt skaludtages af byomridet permanent28 Byudvikling og lokolisering

E. Omfatter ny byudleg til boligformil ved Ejby Syd, Skovbo Kommune.Arealet udlegges under forudsetning af, at lokalplan for 3. etape afFuglekvarteret(nordostlige del afEjby) vedtages med en tilsvarende reduktion afboligrummeligheden.F. Omfatter nyt b]'udlag til boligformil ved Vemmedrup, Skovbo Kommune.Arealet udlegges under forudsatning af, at et tilsvarende areal i EjbyNord tilbagefores til jordbrugsomride med landzonestatus.G. Omfatter nyt byudleg til boligformil ved Vallo By, Vallo Kommune.H. En arealreservation (principiel) til boligformil, rekreativt omride m.m.udpeges syd for Stroby Egede, Valls Kommune. Fastleggelse af storelseog afgrensning af arealet afuenter den endelige linieforing ved forlegningenaf landevej 514 syd om Stroby Egede. Arealets inddragelse ti1 byformilforudsetter en efterfolgende regionplanlagning. Endvidere forudsettes etareal kommuneplanlagtil kursus- og kongrescenter ved Stroby Nord (Solgirden)samtidig an&et til offentligt grsnt omrade.En mere detaljeret beskivelse af de nye boligomrider findes i regionplanensredessrelsesdel.Byudvikling og lokolisering 29

ErhvervsbyggeriErhvervsbyggeri omfatter byggeri til industri, blandet erhverv, kontor, hotel,kursuscenter og service. Byggeriet kan finde sted p& ubebyggede arealer,som byforbedring eller som byfomyelse.Retningslinier1.1.16 Erhvervsbyggeriet pi ubebyggede arealer skal i perioden 1997-2009 finde sted indenfor de pr. 1. jantar 1997 galdende kommuneplanersrarnmer.1 .1.17 Der udpeges herudover et nlt areal ti1 erhvewsformil i RoskildeKommune. Der kan i den fortsatte kommuneplanlegning i de eksisterendetrafikknudepunkter i Roskilde, Hundige, Greve og Koge overfores arealerfia owige byformil til kontorformil. Disse arealet mri hojst vare beliggende1000 m fra stationeme og sAledes, at hovedparten afbyggerietkommer til at finde sted inden for en afstand af500 m ffa stationeme.Nye byggemuligheder kan ligeledes etableres ved andre stationeq s6-fremt hojklassede tverforbindelser skaber grundlag herfor. Det gaelderblby.1.1 . 18 Kommuneplaneme skal indehold en tidsfolgeangivelse, der priodterererhvervsarealemefter fslsende kriterier:Kontorbyggeri:Lokalplanlagte arealer til kontorformil, som er stationsnere i forhold tilstationeme i Roskilde Kommune og stationeme pi Koge Bugt Banen, harhojeste prioritet. Det samme gelder nye arealer, der ligger inden for 500m fra et trafikknudepunkt, jf. retningslinie 1.1.17.Erhvervsbyggeri owigt:Erhvervsbyggeri uwigt skal pdoriteres hojest i kommunecenhene, ellerhvor der er mulighed for god kollektiv trafikbetjening.1 . 1.19 Ved den fortsatte kommuneplanlegning skal mulighedeme omkringstationeme r.urderes nermere med henblik pi en bedre udnyttelseaf de stationsneere arealer.1. 1 .20 Ikke-stationsnare arealer planlagt til kontorformil skal ved den viderekommuneplanlegning soges overfsrt til feks. industri- og lagerformil.1 . 1 .2 I Etablering af virksomheder uden for arealer til erhvervsformril kanunder visse betingelser finde sted i overflodiggiorte landbrugsbygninger.

ErhvervsbyggeritOmrdde med ubebygget erhvervsarealover 3 ha1 Vintappergdrden2 Ventrupgdrd Syd3 Kildebrsnde Industri4 Langagergdrd5 Karlslunde Syd6 Karlslunde Nord7 Greve MainI Riso erhverv9 Kr. S,iby erhven10 Asvejen11 Pektinfabrikken12 Sandvadsgdrd13 Unionsvej14 Gl. Lyngvej15 Bellingeparken16 Nordhoj17 Koge Hawt/Junkers18 Hdrlev19 Gevninge20 Osted21 Om22 Gadstrup Industri23 Coronet24 Hyrdehoj25 Kobenhavnsvej N26 Kobenhavnsvej S27 Trekroner28 Trekroner29 Borup S30 Borup O31 Bjaverskov V32 Havdrup33 Jernvejsgdrden mv.34 Reserveareal35 ReservearealOla9o10are.30423lzq;ut#1.1.22To arealer, nordlige del af Hedeland, Roskilde Kommune (34), ogVentrupgird Nord, Greve Kommune (35), fastholdes som arealer reserverettil fremtidige formil. Anvendelsen af den nordlige del af Hedelandforudsatter, at rristofindvindingen er afsluttet i overensstemmelse med regionplanretringsliniemefor ristofindvinding . SAfremt der pi et seneretidspunkt opsiir behov for at inddrage ikke-stationsnere arealer til erhvervsformil,kan Ventrupgird Nord og nordlige del af Hedeland indarbejdesi regionplanen.laia435^7't 2422 "Gao432r]f,.rerrrs.19 ,,15a a 14a31::)t417]33t8'o3oANyt areal til erhvensformdlStore HedeBemrerkningerDen kollektive trafikstruktur fiemgir afkap. 2.1. Nir der etableres hojfrekventbusbetjening af Trekroner Station, vil Trekroneromr6det endre statusog blive trafikknudepunkt.I henhold til planloven skal kommunerne ved kommende kommuneplanrevisionergennemgi vedtagne, men ikke udnl.ttede arealreservationer medhenblik pi at opheve uaktuelle reservationer.Det er i henhold til planloven tilladt at anvende eksisterende overflodiggjortelandbrugsejendomme til hindvarks- og industriformil pi betingelseaf, at der ikke om- eller tilbygges i vaesentligt omfang, og at bygningeme ikkeer opfort indenfor de sidste 5 6r.Investeringssikkerhed i form af sikkerhed for, at de udlagte erhvervsarealerbliver fardigudbygget indenfor en overskuelig fremtid, samt at der ikke bliverplaceret uonskede aktiviteter i tilknytning til arealeme, er af stor betydningfor virksomhedemes valg aflokalisering. Gennem tids- og raekkefolge-Byudvikling og lokolisering3l

estemmelser i kommuneplanlegningen kan det sikres, at det er de bedstegnede arealer, der tages i brug forst.I planperioden vil behovet for at etablere et depot for affald, fllveaske mv. iRoskilde Amt blive \,'urderet.Der kan evt. ske en udvidelse afden igangvrrende opfizldning ved KogeHavn. Opfuldningen og den efterfolgende arealanvendelse kan kun ske efterfornyet regionplanlagning.Hidtidig planlagningRetningslinie 1.1.17 er blevetjusteret. Arealmessigt er der tale om folgendeendringer i forhold til Regionplan 1993:A. Omfatter 40 ha ved Store Hede i Roskilde Kommune til produktionsrelateredeerhverv.Arealet indarbejdes i Regionplan 1997 under forudsatning afat et n@rmere angivet areal i den nord-ostlige del af Trekroner ikke udnyttestil byformal indenfor planperioden (inden Ar 2010)- at arealet ikke anvendes, for ristofindvindingen er tilendebragt i overensstemmelsemed regionplanens retningslinier for ristofindvinding. Sifremten gradvis ibrugtagning til erhvervsformil af areal, hvor indvindingen er afsluttet,kan forenes med den ovrige ristofindvinding, kan dette dog ske- at arealet udlagges til stone pladskevende virksomheder, ogat arealet forbeholdes virksomheder. hvis aktiviteter ikke strider modgrundvandsbeskyttelsen.Det forudsettes desuden, at amtet og kommunen - sifremt de onsker detsammen med Landsplanafdelingen - inden neste regionplanrevision udarbejderen samlet redegorelse for kommunens langsigtede behov for byarealer.Redegorelsen skal tage i betragbring, at en del af det fremtidige byggerivil vere erstatningsbyggeri pi allerede bebyggede arealer, og belyse, hvorledesder efter princippeme om stationsnar lokalisering kan ske en fort@tningpi reldre stationsnare arealer i Roskilde og en intensiv anvendelse afde ubebyggede arealer ner det kommende trafikknudepunkt i Trekroner.Endelig forudsrettes det, at sivel amtsridet som Miljo- og Energiministerietved regionplanrevisionen {ir mulighed for at tage stilling til om dele af arealemeD 3 eller andre ubebyggede byzonearealer mest hensigtsmassigt skaludtages af byomrddet permanent.En mere detaljeret beskivelse af det nye erhvervsomrdde findes i regionplanensredegorelsesdel.I Regionplan 1993 blev der udlagt i alt ca. 100 ha nye erhvervsarealer fordeltpi 6 omrider. Disse arealer er endnu ikke fuldt udnlttet. Ligeledes erder en betydelig rummelighed i eldre erhvervsomrAder.Erhvervsarealet ved Sun Chemical i Koge Kommune vil blive justeret ioverensstemmelse med tilleg ff. 1 til Regionplan 1993.I forbindelse med regionplanrevisionen har staten udmeldt, at de overordnedeprincipper om lokalisering af formil med hoj persontrafikintensitet pistationsnere arealer med hojfrekvent bane og tvarbus betjening (trafikknudepunkteme)fastholdes. Ved placering afovrige arbejdspladser skal destationsn&re arealer have hojeste prioritet.Der er i Roskilde Amt en rekke eldre erhvervsomrider. Flere afdisse om-32 Byudvikling og lokolisering

iders bygningsmasse og infrastruktur er blevet utidssvarende og trenger tilfornyelse. S6ledes er visse af omrideme delvist frafl)ttede, og de tilbageverendeerhvervstlper og kombinationen afdisse aflrolder nye virksomhederfra at lokalisere sig i de pigeldende omr&der. Roskilde Amt vil i den kommendeplanperiode igangsatte undersogelser af mulighedeme for at fomydisse erhvervsomrider. Hvis det viser sig, at nogle afde aldre erhvervsomriderkan tilfores ny attraktionsvardi, kan behovet for nyudbg reduceres.Retningslinier for lokalisering af virksomheder med serlige beliggenhedskravfindes i kap. 5.1.Byudvikling og lokolisering

DetqilhqndelDetailhandel opdeles typisk i 3 tlper butikker: Butikker som salger dagligvarer,butikker som salger bekladning m.m. samt butikker som salger ovrigeudvalgsvarer. Dagligvarer er fodevarer, rengoringsa:fikler, aviser, tobakog andre ting, som indgir i den daglige husholdning. Ovrige udvalgsvarerisenkram, hirde hvidevarer, verktoj, elektriske artikler m.m.Detailhandelsbutikscentre udgores af en butik, eller en samling afbutikker,der fungerer samlet i forhold til et opland. Ved stsne detailhandelsbutikkerforstis butikker med et salgsareal pi 3.000 rn? eller mere.Amtets cententruktur er sammenfaldende med detailhandelscentemtrukturenog udgor det monster, som detailhandelsbutikker lokaliseres efter. Centerstruktureni Roskilde Amt bestir af folgende 3 niveauer:1. De regionale centre i byeme Hundige, Koge og Roskilde2. Kommunecentrene i de ovrige 8 kommuner3. LokalcentreneIndtil Roskilde Amt har udarbejdet endelige regionpla.nretningslinier fordetailhandel er fslgende retningslinier geldende:1 . 1 .23. Der kan kun kommune- og lokalplanlagges for butikker i omriderindenfor et lokal-, bydels- eller bykemecenter, der er udlagt til centerformili en kommnneplan endeligt vedtaget inden den22. maj 1997 .1.1.24. Der kan dog planlegges for. mindre arealer til butikker, der alene betjener en begrenset del af en byeller en bydel, en landsby, et sommerhusomrideller ligaende. butikker, som alene forhandler pladskrzevende varegnrpper, der ikkekan indpasses i de centrale omrider af en by. mindre butikker til salg af en virksomheds egne produkter i tilknytningtil virksomhedens produktionslokaler.1.1.25. Der kan kun planlegges for nye detaiihandelsbutikker, og for udvidelseaf eksisterende butikker, pi arealer udlagt til centerformil i byernesbynidte, i centralt beliggende bydelscentre, og i lokalcentre, som erudpeget i endeligt vedtape kommuneplaner. Planlegringen mi alenegive mulighed for detailhandelsbutikker med max. 3000 mz bruttoetagearealfor dagligvarebutikker og max. 1000 m2 bruttoetageareal for udvalgsvarebutikker.1. L26. Planlegning for butikker i bydelscentrene mi ikke andre vesentligtved detailhandelens oplandsskuktur knyttet til byemes bynnidter.

Detailhandel() Regionalt centerOKommunecenteriaoaoo,,,i a,oa1.1.27 . Planlngning for butikker i lokalcentrene miL ikke aendre vasentliglved detailhandelens oplandsstruktur knlttet til kommunecentrene.1.1.28. Der kan som helhed ikke piregnes stsrre udvidelse afbutiksarealeti de regionale detailhandelscentre.1.1.29. Det skal sikes, at kommunecentrene ikke gennem en eventuelekspansion opnir regional status, til skade for dagligvareforslmingen i nabokommunerne.1.1.30. Der fastsettes en vejledende norm for det samlede butiksareal tildagligvareforsyrLing pi 0,6 m'z bruttoetageareal pr. indbygger i de kommuner,der ikke rummer regionale detailhandelscentre. Kommuner, der idag har et stone butiksareal pr. indbygger, kan ikke disponere for navnevaerdigeudvidelser.BemrerkningerRetningslinierne for lokalisering af detailhandel skal medvirke til at sike, atden lokale og bolignaere dagligvareforsyning i videst muligt omfang opretholdes.Endvidere skal det tilstrabes at opretholdet underlag for den ovrige detailhandeli kommunecentrene. Enkelte mindre detailhandelsbutikker kan placeresi landsbyer eller sommerhusomrider i overensstemmelse med kommunensplanlaegning, sifremt det bidrager til at sikre den lokale dagligvareforsvnlng.Byudvikling og lokolisering 35

Der kan i den kommende planperiode i forbindelse med udarbejdelse afendetailhandelsundersogelse for Roskilde Amt vaere behov for at undersogehvor stort et butiksareal, som eventuelt endnu ikke er udnytet til detailhandelsbutikkeri de regionale detailhandelscentre (jf. retningslinie 1.1.26).Det kan generelt vere svert at afgore hvorvidt detailhandelsbutikscentre haret regionalt eller kommunalt opland. Hovedstadomridets tette bos@tning ogsmi rejseafstande gor, at granserne for de enkelte centeroplande ofte 96r pitvars af kommune- og amtsgrenser afhangig afden enkelte buiiks stonelse,karakter og specialiseringsgrad. Som hovedregel vil det dog galde, at deregionale centre betjener hele amtet, store dele af amtet eller et omrede somrekker ud over amtet, at kommunecentrene betjener den kommune, de erbeliggende i, og at lokalcentrene betjener det lokale neromride.I folge regleme om WM (Vurdering af Virkninger pi Miljoet), skal der udarbejdeset WM-tillaeg for detailhandelscentre, der pi grund af storrelsenhar regional betydning (se iowigt afsnit om WM i redegorelsesdelen). Etdetailhandelsbutikscenter har ,,regional betydning", nir det antages, at detailhandelsbutikscentretpivirker/forrykker de eksisterende handels- og indkobsmonstreog den hermed tilhsrende trafik - i et stort omride, som omfatterflere kommuner.Pladskrevende varegrupper omfatter biler, tommer og storre bygningsmaterialer,men ikke fodevarer, toj, legetoj, babludstyr, TV/radio, edb, foto,hirde hvidevarer, mobler, tepper, boligtilbehor og isenkram.Endvidere henvises til den foretasne lovendrine om detailhandel.Hidtidig planleegningPi baggrund afindsigelse fra Miljo- og Energiministeriet er planlovensovergangsbestemmelser for detailhandel indarbejdet i retningslinieme.36 Byudvikling og lokolisering

Byudviklingoglokolisering 37

Slsrce offenrl i ge i n stituf ionerog onlegStorre offentlige institutioner omfatter statslige, amtskommunale, felleskommunaleog koncessionerede virksomheder.Retningslinier1 . 1 . 31 Ved placeringen af storre offentlige institutioner skal der tageshensyn til, hvilke brugergrupper der skal betjenes, samt hvilken anvendeiseshlppighedog anveldelsesform der forventes. Anvendelser, der kraeverhyppige besog af mange mennesker, for&er en placering med god kollektivirafikbetjening.1. 1 .32 Nye offentlige institutioner med regional betydning skal placeres medden storst mulige tilgangelighed bade for den individuelle og kollektive hafik.For si vidt angir kulturelle anleg skal disse placeres i omgivelseq hvorder er eller kan etableres et athaktirt rermiljo, der kan styrke sogningen. Deregionale centre er velegnede lokaliseringsmuligheder.1. 1.33 Det bsr i den kommunale plallegning tilstrabes, at der i tilknytningtil eksisterende hojere uddannelses- og forslningsinstitutioner kanforetages udvidelser af de eksisterende anlag til brug for hojere uddannelseog forskning. Etablering afnye storre selvstendige hojere uddannelsesogforskningsinstitutioner bor foregi i tilknytning til de eksisterendestorre anlaeg.1.1.34 Ved etablering af nye storre institutioner og anlrg skal der tageshensyn til naturbesk1rttelsesinteresseme jf kap. 3.1 og 3.2.BemeerkningerEksempler pi storre offentlige institutioner er: sygehuse, amtskommunaleskoler, idraetsanleg, amtskommunal administration, museer og lignende.Institutioner afregional betydning er instifutioner, som betjener hele amteteller store dele af amtet.I den forlobne planperioder ,,Portalen" etableret som kulturhus i Hundige iGreve Kommune. Hermed er det regionale center blevet styrket.Der er vedtaget en rammeplan for Roskilde Havn. Rammeplanen er blevetdetaljeret gennem lokalplanlegning og der er siledes bl.a. vedtaget en lokalplanfor en museumshavn ved Vikingeskibsmuseet.

Stoteoaoffe nt I i g e in stit uti o n e rRegionalt centerStation pd Koge Bugtbanen samt TrekronerStationf ': . - j !.,.., oo.a,tt'.oDen fremtidige placering og udbygning afmuseer og andre kulturinstitutionerskal endvidere ses i sammenhanq med onsket om at fremme turismeni Roskilde Amt.En eventuel udvidelse af Vikingeskibshallen i Roskilde forudsettes at skeunder hensyntagen til kystbesklttelsesinteresseme, f f. retningslinier forkystomrader kap. 3.2).Herudover henvises til retningslinieme i kap. 4.1 om Turisme og friluftsliv,Besogscentrenaturskoler.Hidtidig planlegningRetningsliniemer en ajourforing af retningslinieme i Regionplan 1993 omlokalisering af storre offentlig institutioner og anhg til kultur og idret.Retningslinien vedr. prioritering af Greve Kommune ved lokalisering afstsrre kulturinstitutionerudgiet som folge af etablering af kulturhuset,,Portalen" i Hundige.Retningslinie 1.1.34 er ny og medtaget for at sikre, at naturbeskyttelsesinteressemeindgir i vurderingen af et anlaegs placering.Byudvikling og lokolisering 39

fr^&6E^&+ TE gI'-)I2qE"&ft "s &#tb^&fr&tr^3):1blktb &fr E.&Kollektiv rrofik2^e,t.FB4 #:::&Trofikhovne

KollektivtrofikDen kollektive trafikstruktur for hovedstadsomridet bestdr afradiale forbindelseri byfingrene, tvaerforbindelser mellem byfingrene, regionale forbindelseruden for fingerbyen og kollektive trafikterminaler. Terminaler, derligger som endestation pi radialforbindelserne eller i lcydsningspunktermellem radialforbindelser og hojklassede tvaerforbindelserknudepunktsterminaler.Retningslinier2.1.1 Roskilde Amt vil arbejde for, at den kollektive trafik, herunder aften-og natbetjeningen pi tvrrs af amtet, forbedres.2. I .2 De radiale baner fra Ksbenhavn til Roskilde og Koge er styrendefor koreplankoordineringen, sidan at koreplaneme for de ovrige kollektivetrafikforbindelser si vidt muligt tilpasses driften pi radialbaneme.2.I3 Avige trafrkterminaler og stoppesteder lurderes i samarbejde medde relevante vejmyndigheder med henblik p6 initiativer til forbedringer,hvor dette er pikravet eller onskeligt. Ligeledes u:rderes i samarbejdemed relevante vejmyndigheder, hvor der kan gennemlores busprioriteringstiltag,dvs. busbaner, bussignaler mm. for at forbedre bussemesfremkommelighed og regularitet.BemaerkningerDen kollektive trafikstruktur fastlegges i den kollektive trafftplan, som udarbejdesafHT i samarbejde med DSB og Banestyrelsen. Strukturen fremgiraf modstiende kort.I Roskilde Amt bester trafikstruktuien afradialbaneme Kobenharm-Koge ogKobenharm-Roskilde samt tvrerforbindelseme Koge-Roskilde og Roskilde-Hillerod-Hundige/Greve. Stationeme i Roskilde, Koge, Greve og Hundigeer knudepunktsterminaler. Herudover er der en rakke regionale busser ogtog, samt lokalbusser.Med henblik pi at styrke den kollektive trafik er amtets byudviklingsstrategisnaevert kn)ttet til den kollektive trafikstruktur. B1'udviklingsstrategiens hovedmiler at placere arbejdpladser og boliger hensigtsmessigt i forhold tilden kollektive trafik.Roskilde Amt vil arbejde for at de regionale erhvervsomrider i Greve KommuneS-bus betjenes.Roskilde Amt vil arbejde for yderligere at forbedre tvarforbindelseme mel-

Kollektiv traJikplanY'Radialbane i"Jingerbyomrddet"Tvcerbus i"fngerbyomrddet"- - Tv(Prbane i"Jingerbyomrddet"- Regionalbus udenfor"fingerbyomrddet"- - Regionalbane udenfor"fngerbyomrddet"OaoTerminal i knudepunktOt)rig station i byfngerTerminal i kommunecenterlem Koge Bugt og resten af amtet. Blandt konkrete muligheder, der skal undersogesn&rmere er:Omlaegning af ekspresbussen mellem Trekoner Station, Roskilde og Solrod,sA den fir stoppested i Havdrup og si den konesponderer bedre med togenepi Koge Bugt-banen, Roskilde-Koge banen og med regionaltogene fraRoskilde mod Kobenhavn samt muligheden for at fore flere tog pi Koge-Roskilde banen helt til Ksbenhavn H.En forbedret lokal betjening afhele Koge Bugt byomredet prioritercs hojt.Dette kan eventuelt gores ved at omlagge linie 121 fra Koge til ToftegerdsPlads, der pi store strrkninger forlober parallelt med S-banen, til hojeregrad af lokal betjening med forbindelse til S-stationeme.Roskilde Amt vi1 prioritere en forbedring af terminalforholdene ved HundigeStation hojt.Folketinget har vedtaget projekteringslov af20. maj 1997 vedrorende udvidelseafkapaciteten pi strcekningen mellem Kobenharm H. og Ringsted.Projekteringsloven bemlmdiger Trafikministeren til at undersoge og projektereen udvidelse afjembanekapaciteten mellem Kobenhavn H og Ringstedved anlcg af nye jembanestrckninger med hertil tilhorende anlceg.Der er endvidere planer om et ekstra spor mellem Lejre og amtsgrcensen.Hidtidig planlagningRetningslinierne erjusteret i overensstemmelse med etablering af de forbindelser,der fremgik afRegionplan 1993.Trekroner Station er ny som knudepunktsterminal.Kollekrivtrofik 45

VeltrofikDet regionale vejnet bestir afregionens motorveje, hovedlandeveje og landeveje.Det regionale vejnet fremgir af kortet pi modst6ende sideRetningslinier2.2.1 Der skal udarbejdes en handlingsplan med henblik pi opfuldelse afFrerdselssikkerhedskommissionens milsetring for trafik sikkerhed. Ihandlingsplanen vil indg6 aktuelle initiativer pi eksisterende veje somgennemfzrelse af milj oprioriterede gennemfarter i bebyggede omrider,ombygning af vejkryds, forbedring af afmerkning mv.2.2.2 Det lokale faerdselssikkerhedssamarbejde mellem amt og kommunerskal udbygges.2.2.3 Til hovedlandeveje og landeveje bsr der almindeligvis ikke etableresnye tilslutninger for offentlige og private veje. Nye adgange ti1 enkeltejendommemi som hovedregel ikke etableres, sifremt antallet afoverkorsler til vejen derved foroges. Udvidet benl.ttelse afbestiende adgangebor ikke tillades sifremt dette betyder en forringelse afde trafiksikkerhedsmessigeforhold.2.2.4 Yed nyanleg, herunder ombygning og regulering af eksisterendeveje, skal antailet af adgange soges reduceret mest muligt.2.2.5 Planle,gningen af nye vejanlag samt ombygning og regulering afeksisterende veje skal ske under hensyntagen til den fremtidige trafikudvikling,herunder den kollektive trafik, samt en rurdering afde trafikokonomiske,sikkerhedsmessige og miljomessige effekter. Endviderebor der, ved etablering afbeplantning langs sivel nye som bestdLendeveje, skabesmukke og attraktive anlag, der er tilpasset omgivelseme ogde landskabelige forhold.2.2.6 Ved ombygning og regulering afeksisterende veje skal det dokumenteres,at stojniveauet i sin helhed ikke fowerres, men tilstrebes forbedretved gennemforelse afde pitenJrte anleg.2.2.7 For at forbedre trafikafi/iklingen og undgi kodannelser pe motowejene,skal der soges etableret elektronisk styring af trafikken, eksempelvispi den mide, at bilemes hastighed og placering i koresporene reguleresved automatisk skiltning i myldretideme. Vejkapaciteten udnyttes p6 dennemide ootimalt i den aktuelle trafiksituation.

Det regionale vejnel'' Motor"vej m. 6 spor'' '' ' Mototnej m. 4 sporOvrig regional vej med4 sporIOvrig regional vej med2 spor- Nyanleg motorvej-Nyanlceg ovrig regionalvejONyttitslutningsankBgBo gstavetne henvis er tilnyankegK2.2.8 For at aflaste motorvejene mest muligt, skal mulighederre for samkorselforbedres yderligere ved anlcg afnye samkorselspladser og udvidelseaf de bestiende.2.2.9 Af hensyn til turistnafikken skal der etableres rastepladser ved vejenepi lokaliteter med attraktive udsigtsforhold og/eller ved tilgrensendenatur- og fritidsomrider, der er tilgaengelige fra rastepladsen.2.2.10 Vandomrideme skal besklttes mod forurening fra det udledteoverfladevand ved etablering af olieudskillende foranstaltninger i afiiandingssystemet.2.2.11 Nye vejanleg skal tilstrebes planlagt og udformet under hens)mtagentil naturbeskyttelsesinteresser, herunder gmndvandsbeskyttelse ogvandindvindingsinteresser.2.2.1,2 Der planlagges folgende nyanleg i planpedoden:A. Tvervej3. Forlegning af landevej 504 syd om Ll. SkensvedC. Forlegning af landevej 523 nord om OstedD. Udvidelse af motowej M11, Holbakmotorvejen, fra Roskilde VestE.F.g.H.til Hedehusene, til 6 sporOmbygning og udvidelse af hovedlandevej 136Udvidelse af hovedlandevej 138Udvidelse af tilslutningsanlag nr. 9 og 14 pi motorvej Ml 1Anlaeg af hojklasset vej i Frederikssundsfingeren.Trofik i ovrigt 49

i. Udvidelse af eksisterende tilslutningsanlaeg nr. 33 pi motorvejM20 med ostvendte ramper.J. Forlagning af landevej 524 ost om Borup mellem Dalbyvej ogMollevejK. Forlagning af landevej 514 syd om Stroby Egede.Ovenstiende rekkefolge er ikke udtryk for en politisk prioritering.BemrerkningerDen trafiksikkerhedsmessige handlingsplan har som mil, at antallet afdrrebte og tilskadekomne i trafikken skal nedbringes med 40-45% inden 6r2000 i forhold til 198S-niveauet. Der er planlagt en rnkke nyanleg, ombygningerog udvidelser af eksisterende veje i planperioden. Disse fremg6r afomstiende kort og retningslinie 2.2.I2. Nyanleggenes hovedformil er athojne serviceniveauet, samt at forbedre de trafiksikkerheds- og miljomressigeforhold. Stojgener fra vejtrafikken er behandlet i kap. 5.1.Roskilde Amt vil noje folge udviklingen i behgringsteknologien, med henblikpi at anvende stojdampende vejbelngninger pi sarlig folsomme straknlnger.Efter aftale med Miljo- og Energiministeriet indgir arealreservationen tilvejforlegningen umiddelbart syd for Stroby Egede i regionplanen under forudsatningaf, at vejtilslutningen til landevej 529 rykkes sa langt mod nordvest,s6ledes at landskabsudsigten bevares mod sydost ud over TryggevreldeAdal og der ved udformningen af vejanlzegget tages vide hensyn til landskabetog idalens funktion som spredningskorridor.Vejforleegningen forudsatter udarbejdelse af regionplantilhg og WM-redegorelsemed visualisering, der godtgor, at der kan etableres et vejanleg,der opfrlder ovennevnte hensyn og krav til natur- og miljobeskyttelse.Hidtidig planlrgningRetningslinieme er med fi andringer viderefsrt fra Regionplan 1993, derbegmndes med folgende:Retningslinie 2.2. I er omformuleret, da hastighedsdempende foranstaltningerkan opfattes som etablering af "bump" eller lignende radikale tiltag,hvilket ikke er hensigten. Ved geruremforelsen af miljoprioriterede gennemfarteropnis generelt en fartdempende virkning.Tilfojelsen i retningslinie 2.2.3. er sket for at fremheve, at en konsekvent ogrestriktiv administration af adgangsbestemmelseme har stor betydning fortrafiksikkerheden.Tilfojelsen i retningslinie 2.2.5. har som m6l at opfordre til anvendelse afbeplantning i stsre udstraekning end hidtil, som et middel til at forskonnesir el best6ende som nyanlagte veje.Formuleringen afretningslinie 2.2.6. er endret, da det kun undtagelsesvister muligt at opni en forbedring af stojniveauet ved regulering af en eksisterendevej.I retningslinie 2.2.12. er rdgttet visse vejanleg, da disse anlag er blevetgennemforl siden udgivelsen af Regionplan 1993.50 Trofik i ovrigt

Etablering af Sydvej udgir af retningslinien, da amtet har besluttet at kapacitetsproblememeskal loses ved udvidelse af motorvej M11 til 6-spor.Retningslinien er tilfojet vejanleeg H., den planlagte hojklassede vej i Frederikssundsfingeren,der forlober nord for Gundsomagle i Gundso Kommr.rne.Vejen tilsluttes vejanlreg A. Tvervej i Kobenhavns Amt.Retningslinen er endvidere tilfojet vejanlreg i, udvidelse af tilslutningsanlegnr. 33 p6l motorvej M20 med sstvendte ramper. Dette anlag kan anbefales,da en lurdering af de trafikokonomiske effekter, baseret alene p5, pendlertrafik,giver en positiv projektrate ph ca. 16%og endvidere bevirker en aflasbringaftrafikken i Lellirrge pi ca. 25%o.Slutteligt er medtaget en forlegrring af landevej 524 ost om Borup, pkt. J.Trofik i ovrigt5l

TrqfikstierTrafikstier er cykelstier, der anlagges langs hovedlandeveje og landevejefor at forbedre trafiksikkerheden samt skabe hensigtsmassige og hurtige cykelvejemellem storre byer samt mellem boligomrider og skoler, arbejdssteder,indkobscentre, fritidsaktiviteter mv.Retningslinier2.2.13 Trafrkstier anlegges langs med veje, hvor de sikkerhedsmassigehensyn taler for det, samt hvor den geografiske placering afboligomrideri forhold til skoler, arbejdssteder mv. giver et behov herfor.2.2.14 Cykelstier langs veje udfures med asfaltbelaegning og, hvor detteer muligl, med gresbekledt skillerabat mellem ksrebane og cykelsti.2.2.15 Ved passage afksrebaner skal der etableres fomoden aftnarkningog, hvor der efter nrermere vurdering er behov herfor, supplerende foranstaltningerpi korebanen til sikring af passagen ved etablering af ststteheller,vejbelysning og hastighedsbegransning.2.2.16 I forbindelse med udformningen afnye vejanleg skal behovet foretablering af trafikstier nrrderes.2.2.17 For at fremme benl.ttelsen af cykelstier skal der tilstrabes et vedligeholdelsesniveau,der pi bedst mulig mide tilgodeser trafikkens taw,herunder en foroget renholdelse og bedre vedligeholdelse af belagningstilstanden.2.2.18Der planlagges nyanleg af trafikstier langs folgende veje i planperioden:1. Landevej nr. 520 fra Uglestrup til Munkholmbroen2, Landevej nr. 520 fra krydset 509/520 til Uglestrup3. Landevej nr. 509 fra Borrevejle til Lyndby4. Landevej nr. 526 fia sti- og banebroen til Greve landsby5. Landevej nr. 529 fra Hrirlev til St. Temby6. Landevej nr. 509 fia Saby Skole til Biltris7. Landevej nr. 514 fla Stroby til amtsgrensen8. Landevej nr. 509 &a Lyndby til SabyOvenstiende rekkefzlge er ikke udtryk for en politisk prioritering.

TraJikstier-Eksisterende sti,--..1=it-Planlagte stiITal henviser til teksten og erikke udtryk for en politiskprioritering| .,:, .iL.lr==l-:: ' :';i 15J aaaBemerkningerI den forlobne planperiode er der anlagt trafikstier langs hovedlandevej nr.142 fra Langtved til Englerup og langs landevej nr. 521 fra Englerup til skoleni Kr. Sonnerup.Trafikstinettet er pi visse strekninger sammenfaldende med det rekreativestinet, kap. 4.1. Enkelte strakninger af det rekreative stinet piregnes s&ledesbenlttet som stiforbindelse mellem trafikstieme og turmAlet. Etableringenaftrafikstier skal koordineres med tilsvarende stier i naboamterne, meddet rekreative stinet samt med kommuneme stinet.Anlegget aftrafrkstien langs landevej 509 mellem Lyndby og Seby skal sflvidt muligt koordineres med fiordstien.Hidtidig planhgningTrafikstierne langs landevej 509 fta Seeby Skole til Biltris samt fia Lltdbytil Seby og langs landevej 514 fra Stroby til amtsgransen, er nye udpegninger.I Regionplan 1997 er stiplanen delt i trafikstier og rekreative stier. Rekreativestier fremgAr afkap. 4.1.Trofik i owigr 53

Trqfikhqvne - l(oge HqvnVed en trafikhavn forst6s en ham, hvortil/-fia der sejles vesentlige mengdergods. I Roskilde Amt er kun beliggenden trafikhavn, nemlig KogeHar.n.Retningslinier2.2.19 Denigangvarende udvidelse afKoge Havn kan fardiggores roverensstemmelse med den udarbeidede lokalpian.BemerkningerUdvidelsen af Ksge Havn er blevet aktuel bl.a. i forbindelse med de nyemuligheder for handel med Osteuropa. Koge Havn satser pi en tlpe skibe,der er specielt velegnetil sejlads pi Osteuropa. Koge Ham regner pi grundafvalg afskibs- og godstyper ikke med direkte at komme i konkurrencemed Ksbenhavns Haln.En del af havneudvidelsen sker ved opfuldning med flyveaske.Opfyldning pA soterritoriet uden for hamens daekkende varker kraver tilladelsefra Trafi kministeriet.Den igangvarende opfuldning og udvidelse af harmen forventes at v&refardig i 2005.I planperioden vil behovet for at etableret depot for affald, flyveaske mv. iRoskilde Amt blive vurderet.Der kan evt. ske en udvidelse afden igangverende opfuldning ved KogeHavn. Op$ldningen og den efterfolgende arealanvendelse kan kun ske efterfomyet regionplanlEgling.Hidtidig planhgningRetningslinie 2.2. i9 er omformuleret i forhold til Regionplan 1993 da udvidelsenp6gar.

Koge Havn- Igongrn"nde udvidelse Trofik i ovrigt 55

=_ _- .s- .3a.€F- - = + e5 - _ { C---= l;f-=E:- E = - - € # b # € =+ = € t t+ € e t: - - = e 4 r+ - u S.w

@ .=;Tq ,,..,. .'"*.& _. -: ;' oEd. ;:= 7- - :-x"--:, .€ ...:..:,: ,1€.r,, o! ffir ':::.: .., 'l=-1.& *R *,* '''-F I-1s.*#*:"*F ;1"**i'-Qod 5I=o-3Bi*t?.-1ggt6d.I8affi'e,,*fttu{{*Hlt{.1i#--# ;.** *€:ffiF', {gFi; NqfurFKystomrdderVqndomrdder,!€GEFEF'*.* -**F -

Plonte- og dyrelivInteresseomrider for planter og dyr bestir af kemeomrider og spredningskorridorer.KemeomrAder er storre sammenhengende naturomr6der af serligbetydning for plante- og dyrelivet. Spredningskonidorer er okologiskeforbindelser mellem kemeomrider eller mellem kemeomreder og kysten,der giver mulighed for, at planter og dyr kan leve i og spredes gennem det6bne land. Sm6biotopergrofter, levende heg.r, stendiger, markskel, gravhojeog andre smi udyrkede arealer i landskabet.Retningslinier3.1.1 I kemeomrider og spredningskorridorer skal eksisterende naturomriderbevares. Smibiotoper skal i videst muligt omfang soges bevaret.3.1.2 Gennem aftaler med lodsejeme skal skov- og landbrugsdrift i kemeomriderog spredningskorridorer soges opretholdt pe en sedan mede, at etalsidigt plante- og dyreliv tilgodeses.3.1.3 For at give planter og dyr bedst mulige livsbetingelser skal naturindholdeti kemeomrider og spredningskorridorer forbedres gennem naturpleje og -genopretning.3.1.4 Vandindvindingen i kemeomrider og spredningskonidorer skal pilangere sigt tilrettelagges, si vandmengden i vandlob og vidomrider ertilsnekkelig ti1 at sikre et karakteristisk plante- og d).reliv (f. retningsliniemefor vandindvinding kap. 3.5).3.1.5 Lavbundsarealer bor sividt muligt friholdes for byggeri og anlag,f.eks. anleg afveje, opstilling af vindmoller eller nedgravning afror ogkabler, som kan vanskeliggore en e\t. senere naturgenopretning. Det gelderdog ikke for bygrringer og anlag, herunder anhg afmarkveje, der ernodvendige for den jordbrugsmressige drift.3.1.6 I de enkelte tilfelde, hvor der i regionplanen er fastlagtekniske e1-ler rekeative anleg i kemeomrider og spredningskorridorer, skal anlaggeneindpasses under videst mulig hensyntagen til beskyttelsesinteressernefor planter og d1'r.3.1.7 Udnyttelse af de kystnere havomrrlder til f.eks. ristofgtavning oghavdambrug skal afvejes med beskyttelsesinteresser for planter og dyr(jf. rexringslinierne for vandomrider 3.3.26 o93.3.27).3.1.8 Rekreativ anvendelse og fardsel skal reguleres, hvis srirbart planteogdyreliv i verdifulde naturomrider er trrret heraf

Interesseomrdder for phnter og dyrlfKerneomrddeKerneomrdde pdsoterritorieSpredningskotidorE F -fug I e b e s Iq tte k es omr dde1234J6789101112Roskilde FjordGun d s a ma gl e S o - o mrdd etB o gn e s - Katting e - omrdd etRyegrird-omrddetLejre-omrftdetHvalso-skoveneRamsodalenAlsemagle RevleRegnemark-omrddetAshoje-skoveneVallo-skovene- 1 1 , t ,I ryggevRrae AaqrOv e n s t d e nd e r cekkefo I ge e rikke udtryk Jbr en politiskprioriteringSe sterskih kortbilag3.1.9 Ved adminisJration af naturbeskytelsesloven skal tilstrabes at opretholdeen stor biologisk mangfoldighed, specielt at bevare truede ogserbare arter.3.1.10 Der mi i EF-fuglebeskyttelsesomrider ikke udlagges nye arealertil byzone eller til sommerhusomride.3.1.11 Der mi i EF-fuglebeskTttelsesomrider ikke planlagges nye stonevejanleg eller sideanleg i form af servicestationer, materielpladser, rastepladserog lignende.3.1.12 Der mi i EF-fuglebeskl.ttelsesomrider ikke planlaegges nye ellervasentlige udvidelser af andre trafikanlag og tekniske anlaeg og lignende,f.eks. lufthavne, flyvepladser, jembaner, havne, opfuldninger pi seterritoriet,luftledningsanlag, vindmolleklynger og -parker, lossepladser oganleg for deponering.3.1.13 Der mi i EF-fuglebeskyttelsesomrider ikke udlagges nye omr6dertil ristofindvinding p& land.3.1.14 Der mi i EF-fuglebeskyttelsesomrider ikke planlagges til fritidsformileller foranstaltninger i owigt, ner dette kan indebrere forringelse afomrAdem eller medfzre forstprelser, sifremt disse forstl'rrelser harbetydelige konsekvenser for de a:ter, for hvilke omrideme er udpeget.6l

3. 1. 15 Uanset bestemmelser i ovenstiende retningslinier 3. 1.10-3.1.14kan der dog i EF-fuglebeskyttelsesomrider planlegges for foranstaltninger,som pi langt sigt vil medfore forbedringer afnaturforholdene i detberorte omride.BernrrkningerKemeomrideme bestar isaer af store skove, soer og havomrider. De flestespredningskonidorer udgores afvandlob og deres omgivelser. De besteriser af landbrugsarealer med varierende indhold af smibiotoper.EF-fuglebeskyttelsesomrideme indgir i interesseomr6deme for plante- ogdyrelivet. Omriderne fremgir af omstiende kort. I henhold til Miljoministerietsbekendtgorelse nr. 408 af25. maj 1994 om afgrensning og administrationaf EF-fuglebeskyttelsesomrider og Ramsaromrider mi der ikke givestilladelser, dispensationer, godkendelser mv., s6fremt disse vil medforeforringelser af fuglebeskytelsesomrideme eller medfsre forstyrrelser, derhar betydelige konsekvenser for de arter, som omrAdeme er udpeget for.Der er ved at blive udpeget orffeder til beskyttelse af serlige naturt)?er ogserligt truede dyre- og plantearter i henhold til EU's habitatdirektiv. Flere afde foresliede omrider ligger i Roskilde Amt. EU-habitatomriderne vil fisamme status som de tidligere udpegede EF-fuglebeskyttelsesomreder. Detforventes at ske ved at ovennaevnte bekendtgorelse revideres til ogsa at omfatteEU-habitatomrAder.Lavbundsarealer er tlpisk k-unstigt afiiandede eller dranede arealer, somtidligere var enge, moser, lawandede soer og {ordarealer. Se bilagskort forNaturbeskyttelsesomrider. Retningslinie 3.1.5. indeholder ikke noget absolutforbud mod byggeri eller anleg pi lavbundsarealer, men er alene et kmvom, at ved planlagning afbyggeri og anleg, der berorer lavbundsarealer,skal det sikres, at mulighederne for naturgenoprefiing r,urderes.Opforelse af erhvervsmassigt nodvendige bygninger for landbruget krever ide fleste tilfelde ikke landzonetilladelse os er s6ledes ikke omfattet afretningslinie3.1.5.Inden for interesseomriderne for planter og dyr vil amtsrAdet sike beskytelsesvaerdiernegennem planhgning og administration i overensstemmelsemed mAlet for retningslinieme. Der bor arbejdes for at skabe nyesmibiotoper, sAledes at der pi langere sigt kan etableres et vidt forgrenetnet af levesteder for planter og dyr.Amtsridet vil i henhold til naturbeskyttelsesloven arbejde for, at tilstanden ide beskyttede naturomrider gennem tilsyn og administration soges holdt frifor nye indgreb.Eksisterende og kommende stotteordninger indenfor landbmget skal sogesadministreret, si de kommer det vilde plante- og dyreliv tilgode.Hidtidig planlegningRetningslinieme 3.1.1-3.1.8 for interesseomriderne for planter og dyrerviderefortfra Regionplan 1993 med visse redaktionelle andringer.Retningslinie 3.1.9 er ny og medtaget pa baggrund af ,,Natura 2000", EU'sopfolgning af FN's Rio-konference om biologisk mangfoldighed.62

Retningslinieme 3.1.10-3.1.15 ernye og medtaget pi baggrund af Miljoministerietsbekendt gorelse af 25. maj 1994 om afgr:rnsning og administrationaf EF-fu slebesk\ttelsesomrider os Ramsaromrider.63

GeologiDe geologiske interesseomrider omfatter dels storre omreder og dels enkeltlokaliteter.Stone geologiske interesseomrider er landskaber, hvis nutidigeudseende viser de geologiske processer, der har fort til deres dannelse ogudformning. Enkeltlokaliteter er geologiske interesseomrider af en ringearealmassig udstrakning, f.eks. lagfolger.Retningslinier3.1.16 De storre geologiske interesseomrider skal soges bevaret og i nodvendigtomfang plejet pi en s6dan m6de, at landskabets karakter og dannelsesformerikke odelegges eller slores.3.1.17 Bebyggelser, anleg og beplantning i de strrre geologiske interesseomriderskal undgis pi steder, hvor det vil skemme eller slsre landskabetsdannelsesformer, s6ledes at mulighedeme for at opleve, underviseog forske i de geologiske processer ikke forringes.3 . 1 . 1 8 Enkeltlokaliteter skal soges sikret mod anleg og andet, der viladelagge lokaliteten. Lokaliteteme skal om nsdvendigt plejes.3. 1.19 I de enkelte tilfelde, hvor der i regionplanen er fastlagt teloriskeeller rekreative anleg inden for de geologiske interesseomrider, skal anlaggeneindpasses under videst mulig hensyntagen til de markeredebesklttelsesinteresser.3.1.20 Tilgangeligheden til de udpegede interesseomrAder skal soges opretholdteller forbedret.BemrerkningerInden for de geologiske interesseomrider vil amtsridet sikre besklttelsesverdiemegennem planlagning og administration i overensstemmelse medmilet for retningslinieme.Amtsredet henstiller, at der tages videst muligt hensyn til geologiske interesseri det 6bne land i owigt i forbindelse med etablering af bebyggelser,tekniske anlreg og beplantning. Geologiske enkeltelementer bor i videst muligtomfang soges bevaret og plejet. Storre vandreblokke skal soges bevaretpi findestedet.

G eo logis ke inter es s eomrddertfSturr" o*rdde pd tand=:- Jtorre omraae pasaterritoriet. Enkeltlokalitet1 RoskildeFjord-omrddet2 Hvalss-omrddet3 Hedeland4 Olsemagle Revle5 Koge As6 Tryggevelde Adal7 Ejby l

KulturhistorieDe kulturhistoriske interesseomrAderudvalgte omrider, hvor kultursporog landskab pi sarlig tydelig made fortaller om tidligere tiders levevilkir,bosetning og erhverv. De kulturhistoriske interesser omfatter desuden amtetslandsbyer.Retningslinier3. 1.21 Indenfor de kulturhistoriske interesseomrider skal karakteristiskekulturspor og kulturlandskabelige helheder soges bevaret og i nodvendigtomfang plejet.3. 1 .22 Gennem aftaler med lodsejeme skal landbrugsanvendelsen inden forde kulturhistoriske interesseornreder soges opretholdt for at silce, at kulhrsporenestadig fremstir i sammenhang med agerbrugslandskabet.3.1.23 Byggeri, anleg, vandindvinding, sammenlagning afjotder, fi ernelseaf sten- og jorddiger og opstemninger afvandlsb eller andrc forhold,der endrer kultursporenes og landskabets tilstand indenfor de kulturhistoriskeinteresseomrider, bor undgis eller begrenses, siledes atmulighederne for at opleve, undervise og forske i landskabets kulhrrhistorieikke forringes.3.1.24 I de enkelte tilfelde, hvor der i regioaplanen er fastlagtekniskeeller rekeative anleg inden for de kulturhistoriske interesseomrAder, skalanleggene indpasses under videst mulig hensyntagen til de markerede besklttelsesinteresser.3.1.25 Tilgaengeligheden til de udpegede interesseomrSLder skal soges opretholdteller forbedret.3. 1 .26 For landsbyer i landzone skal zonestatus opretholdes.3.1.27 I landsbyer i landzone kan egentlig byudvikling ikke finde sted.Begenset rybyggeri, herunder udstykning af enkelte jordbrugsparcellereller opdeling af overflodiggjorte landbrugsbygninger i flere boliger, kantillades, sifremt lokale behov taler herfor, og dette ikke strider vasentligtmod de kulturhistoriske og landskabelige interesser. Landsbyemes afgransningmod det 6bne land bsr fastholdes. Der kan dog ske udstykningafjordbrugsparceller som afrunding af landsbyeme. Vesentlige andringeri blandt andet bebyggelsesmassige forlold bor kun gennemfores vedudarbejdelse af landzonelokalplaner.3.1.28 For landsbyer i byzone skal den eksisterende byzones afgransningmod det 6bne land eenerelt fastholdes.

Ku hur histo ris ke interess eo mrdderlaInturesseomrd.deLandsby1234567I9101112131415161718192021Gundso-omrddetLejre-Bognes-omrddetE gh o lm - Kr ab b es ho I m- o mrd -detB ramsnre s lqt s t - omrddetRyegcird-omrddetGjeddesdal-omrddetSno ld e I ev - Has trup - omrdd etOrsted-omrddetLLSkensved-omrddetSvensfiup-omrddetUrup-omrddetKlovested-omrftdetSpanager-omrddetGl.Kogegdrd-omrddetGorslev-omrddetRodbylund-omrddetTdgerod SkovVal I o - Try ggev rc lde Ada ISkrosbjerg-omrddetHimlingeoje-omrddetFlojterup-omrddetOv ens t dend e rrzkkefo I ge erikke udtryk for en politiskprioriteringSe sccrskilt kortbilag3.1.29 Der bsr udarbejdes bevarende lokalplaner for landsbyer af serligkulturhistodsk hteresse. I lokalplaneme bor der hgges serlig vegt pibevaring af de karakteristiske kulturhistoriske og landskabelige trak, herunderlandsbykirkeme og deres omgivelser.BemarkningerDe kulturhistoriske interesser i det ibne land knytter sig til savel kulturlandskabeligehelheder sisom herregirde, landsbyer, stationsbyer og husmandsudstykningermed karakterisiiske bebyggelser, vejstrukturer og dyrkningsjordermed diger, levende hegn og all6er, som til Lrlturspor i form afbeskyttedefortidsminder sisom gravhoje, sten- og jorddiger samt f.eks. kirkestier,vandmoller, fegange, hulveje, gamle broanleg, vad, gamle jembaneforlobog spor efter tidligere tiders industri.Landsbyer er samlede bebyggelser fra for ir 1800, bestiende af mere end 3g6rde eller 6 huse og med under 1000 indbyggere. Ved,,begranset nybyggeri,herunder udstykning af enkelte jordbrugsparceller eller opdeling i flereboliger" mi der hojst v€re tale om nogle fi boliger i en landsby. Der vil varetale om enkelttilladelser, nybyggeriet skal indpasses i den eksisterendelandsby under henslmtagen til kulturhistoriske og landskabelige verdier, ogbestiende bygninger mi ikke om- eller tilbygges i vrsentligt omfang.Ved j ordbrugsparceller forstis arealer til boligformil kombineret med hobbypragetdpkning og husdyrhold. Jordbrugsparceller er mellem 0,5 og 1ha. store. Af hensyn til beskyttelse af sAvel god produktionsjord som vigtigenaturomrider, bor jordbrugsparceller ikke udlregges pi arealer med sidanneinteresser. Forudsatningen for udlreg afarealer til jordbrugsparceller er, at67

den eventuelle landbrugspligt pi arealeme ophreves i henhold til landbrugsloven.Landbrugsloven 6bner siledes mulighed for, at landbrugspligten kanophaves pi en parcel med bygrringer, som er frastykket en landbrugsejendom,og hvor storrelsen afparcellen er op til 2 ha.Der kaeves ikke landzonetilladelse til opforelse af erhvervsmessigt nodvendigebygninger for landbrug, skovbrug eller fiskeri i det omfang disse placeresi tilknytning til ejendommens hidtidige bebyggelsesarealer. Erhvervsmassigtnodvendige bygninger er siledes i disse tilfelde ikke omfattet afretningslinie 3.1.23.Inden for de kulturhistoriske interesseomrider vil amtsridet sike de kulturhistoriskeverdier gennem planlegning og administration i henhold til meletmed retningslinieme.I det Abne land i swigt skal fredede og beskyttede kulturspor i henhold tilnaturbeskyttelsesloven bevares og om nodvendigt plejes. Kulturspor, somikke er beskytet gennem naturbeskl4telsesloven, sisom visse fortidsmindetyper,all6er, levende hegn, bebyggelsesmiljoer m.m., skal soges bevaret.Naturpleje, forbedring af adgangsmulighedeme samt formidling af de kulturhistoriskeinteresser vil indgi i amtets indsats pe naturforvaltningsomridet.Hidtidig planlregningRetningslinieme for de kulturhistoriske interesseomrider, herunder landsbyeme,er viderefort fra Regionplan 1993 med visse mindre andringer, bl.a.pi baggrund af andring afnaturbeskyttelsesloven samt afdekning afde kulturhistoriskeinteresser i forbindelse med vandlobene. Arealmessigt er derikke foretaget eendringer.Der er i 1995-96 i samarbejde med amtets museer foretaget en ny gennemgangog l'urdering af de bevaringsinteresser, der knltter sig til den nyeretids kulturlandskaber. Resultateme vil ffemgi af den kulturhistoriske redegorelse,der forventes udsendt i 1997 sammen med en eksempelsamling forbevaringsvardige kulturlandskaber, udarbejdet af museeme. Materialet vildanne baggrund for en r.urdedng afbehovet for i den videre regionplanlegningat justere retningslinieme for de kulturhistoriske interesser.Amtet vil endvidere igangsatte udarbejdelsen afen kulturhistorisk redegorelsefor nyere tid for enkeltspor og kulturhistoriske temaer vedrsrende eksempelvisforsvarsanlag som Tunestillingen.68

Nqrur 69

Verdifulde londskqberAmtet er inddelt i 3 zoner: Sarli$ verdifulde landskaber, verdifulde landskaberog ibne landskaber generelt. Der fastsettes kun retningslinier for deto forstnevnte, seledes:RetningslinierFor Saerligt vardifulde landskaber galder:3.1.30 De egnskarakteristiske landskabstraek skal soges bevaret og i nsdvendigtomfang plejet.3. 1.31 Sarlige landskabselementer af naturmessig og kulturhistorisk artbor bevares, og verdifulde udsigtsmuligheder ibenholdes.3.i.32 Den landbrugsmaessige anvendelse skal soges opretholdt.3.1.33 Omddeme skal friholdes for nye bebyggelser til ikke-jordbrugsmessigeformil.3.1.34 Stsrre tekniske anleg kan kun undtagelsesvis placeres inden fordisse omrider, og kun siiffemt vagtige samfundsmaessige hensyn talerherfor, og der tages vidtgiende henslm til de landskabelige vardrer.3.1.35 Nye stone friluftsanleg og storre ovematningsanlag kan normaltikke placeres i disse omrider.3 . 1 . 36 Dominerende eksisterende industrianlag og byrande samt tekniskeog rekreative anlcg bor afskermes under hensyntagen til de karakteristiskelandskabstrek.For Vardifulde landskaber galder:3. 1.37 Egnskarakteristiske landskabstrek og markante landskabelementerbsr bevares.3.1.38 Omrideme bor friholdes for nye selvstendige by- og sommerhusomrider.3.1.39 Etablering afr8stofgrave, tekriske og rekreative anlaeg samt udv!delse af eksisterende bysamfund kan ske, sAfremt det efter en noje wrderingfindes velbegrundet, og siffemt det sker pi baggrund af forudgiendeplanlaegningsmassige overvejelser. Placering og udformning skal foretages,sA de landskabelige vaerdier pivirkes mindst muligt.

La n ds ka be I i ge i nteresseom rdderASorligt rordifuldt landskab- Jerttgt vardtJutdt landsKoD.Roskilde Fjord og Isefiordv &raqutal tonasKaDSe sterskilt kortbilagBemerkninger,,Srerligt vaerdifulde landskaber" er de omrider, der har allerstorst betydningfor oplevelsen afdet 6bne land i Roskilde Amt og den egn, omridet ligger i.Disse landskaber fremtraeder stort set up6virkede af storre tekniske anlag,r6stofgravning og byudvikling. Til de serligt vrerdifulde landskaber horeramtets !ordlandskaber og fredede omrider.,,Vrerdifulde landskaber" er egnskarakteristiske omrider med stort oplevelsesindhold.De vrerdifulde landskaber er generelt relativt upevirkede af tekniskeanleg, r6stofgravning og b1.udvikling. De ubebyggede kiler mellemkysten og baglandet danner kontrast til de store by- og sommerhusomriderog giver mulighed for naturoplevelser ner boligen. Kileme er udpeget somvardifulde landskaber og i visse tilfelde som serligt verdifulde landskaber.Se endvidere kap. 4.1.,,Abne landskaber" er generelt omrAder uden sterke karakterlrek eller helhedspreg,eller landskaber domineret afbyudvikling, stone tekniske anlegeller rAstofgravning. Inden for disse landskaber kan der forekomme markantelandskabselementer af oplevelsesmressig verdi.Med storre tekniske anlag forstis storre veje, hojspandingsledninger, affaldsanlegmv. Med storre friluftsanlag forstis sportspladser og rideanleg,motor- og skydebaner, forlystelsesparker og lystbidehavne o.l. Med stoneovematningsanlreg forst6s sommerhusomrider, feriecentre, kolonihaver,campingpladser samt hoteller o.1., der ikke kan indrettes i eksisterende bygninger.Med sarlige landskabselementer af naturmessig eller kulturhistoriskart forstis markante terrsenformer, vidomr6der, markante skovbryn, all6er7l

og levende hegn, stendiger samt arkitektonisk og kulturhistorisk verdifuldebebyggelser og anlag.Inden for de landskabelige interesseomrider vil amtsridet sikre landskabsverdiemegennem planlegning og administration i henhold til milet medretningslinieme.Amtet vil arbejde for, at omrider, der syrsmassigt og stojmessigt er uforstyrredeaf byrdvikling og storre tekniske og rekeative anleg, si vidt muligtfriholdes for storre anleg.Amtet vil i ovrigt arbejde for, at det ibne land bevares som et j ordblugspregetlandskab, der soges friholdt for ny spredt bebyggelse til ikke-jordbrugsmassigeformil. Markante landskabselementer vil blive sogt bevaret.Amtet henstiller, at bebyggelse, tekniske anleg, rastofgrave, affaldsdepoterog rekreative anleg placeres og udformes under storst mulig hensyntagen tiloplevelsen afdet omgivende landskab, sivel hvad angir de visuelle som destojmassige forhold.Amtet vil arbejde for at sike og forbedre offentlige adgangsmuligheder tilde landskabelige interesseomrider.Hidtidig planlregningRetningslinieme og udpegningerne af de landskabelige interesseomrider erviderefort uandret fra Regionplan 1993. Som konsekvens afnye byudlagved Kirke Hvalss, Hvalso Kommune og Vallo By, Vallo Kommune er udpegningenaf vaerdifulde landskaber dog justeret.Pi baggn-rnd af statens udmelding til regionplanrevision 1997 om udpegningaf Storre uforstyrrede landskaber, har amtet foretaget en nermere analyse,se Redegorelsen. Pi baggrund heraf lurderes det, at der i amtet ikke findesstore landomrAder, der sAvel visuelt som stojmassigt er uforstyrrede af storrebebyggelser, anleg og trafik, hvorfor der ikke er formuleret serlige retningslinierfor emnet. I udpegningen af de landskabelige interesseomriderog de tilhorende retningslinier er der dog allerede taget hensym til den visuellebelastning, som byudvikling og storre tekniske anleg kan ove pi landskabet.I Regionplan 1997 er alle fredninger udpeget som "sarligt verdifuldt landskab".Dette galder dog ikke fredninger i byzone samt i potentielle byomrider.72

Nofur 73

NoturfonroltningNaturforvaltning betegner amtets praktiske indsats for at fore regionplanensmil og retningslinier vedr. natur og friluftsliv samt og naturbesklttelseslovensbestemmelser ud i livet. I en rakke udvalgte indsatsomrider vi1 amtetgore en serlig indsats for naturen og friluftslivet gennem planlegning, naturforvaltningog administration af visse tilladelser og ststteordninger.l. RoskildeFjord-omridet2. Lejre-Hvalso-omridet3. Ramssdalen-Karlskuo-omr6det4. Koge As ogA5. Vallo-TryggevaeldeAdal-omr&det6. Gundso-omrtdetOvenstiende rrekkefolge er ikke udtryk for en politisk prioritering.Retningslinier3.1.40 Inden for fslgende indsatsomrider vil amtet prioritere sin naturforvaltningsindsatsserligt hojt:3 . 1 .41 For hvert af de seks indsatsomrider vil der inden for planpedodenblive udarbejdet en omrideplan, der fastlzegger rammerne for amtets indsatsinden for planlegning, naturforvaltning og amtets administration afjordbrugsstotteordninger mv.3.1.42 Amtet vil prioritere nye fredningssager indenfor de udvalgte omriderhojt.3. 1 .43 Amtets orrideplanlagning og handlingsorienterede indsats indenfor indsatsomriderne for naturforvaltning vil foregt ud fia en helhedsbehagtning,der inddrager sivel natur- og miljobeskyttelsesinteresser somforholdene for friluftsliv og turisrne.3. 1 .44 Stsrstedelen af ressourceme ti1 naturforvaltning, tilskudsordningerm.m. skal for planperioden som helhed bruges inden for indsatsomriderne.BemrerkningerNaturforvaltning omfatter naturovervigning, tilsyn med fredede arealer, fortidsminderog besk)ttede naturomrader, rejsning afnye fredningssager, naturplejeog naturgenopretning, etablering og vejvisning af stier og publik-umsfaciliteter,arealopkob samt information og formidling af oplevelsesogaktivitetsmuligheder.

I ndsats o mr dder for n uturfowahningIlltl I ndsaxonrdde1 Roskilde Fjord2 Lejre-Hvalso3 Ramssdalen-Karlstrup4 Kage As ogA5 Vallo-TryggevrzldeAdal6 GundsoOv ens tdende rcekkefo lge erikke udrryk for en poliriskprioriteringiiOmrideplaner for de seks indsatsomrider vil blive udarbejdet inden forplanperioden. Amtet har udarbejdet og vedtaget en omrideplan for Koge Asog A, og en realisering afplanen er iverksat. Inden for indsatsomridetRamsodalen-Karlstrup er der rejst fredningsforslag for en del af indsatsomridet.Omrideplan for Roskilde Fjord er under udarbejdelse. Der er ikke tartqnpr;1,;' 'r:Hll:lirr r LVed naturovervigning folges udviklingen i amtets naturomrider gennem regelmassigeoptrllinger af karakteristiske bestande afplanter og dyr. Hvisudviklingen gir i den forkerte retning, kan der iverksettes natu?leje someksempelvis oprensning afvandhuller eller etablering af graesningHvis tilsynet med de fredede omrider viser, at tilstanden pi arealerne ikkelever op til fredningsbestemmelseme, kan naturpleje ligeledes bode herpri.Det kan eksempelvis dreje sig om beskaring eller genplantning afall6er ellertrrerydning for at 6bne tilgroede udsigter eller geologiske formationer.Ved natugenopretning kan livsbetingelseme for udryddelsestruede planterog dyr forbedres, og vigtige kulturhistoriske landskabstraekan genskabes.Det kan for eksempel dreje sig om retablering af soer og vandlob eller gravningafnye vandhuller.Amteme administrerer en rekke jordbrugsstotteordninger, f.eks. MVJ-ordningen(MiljoVenlig Jordbrugsdrift), som har til form6l at tilgodese naturogmiljointeresser. Stotteordningerne tilstreber at skabe og opretholde godevilkAr for plante- og dyrelivet p6 vedvarende greesningsarealer samt at mindskeud- og nedsir.ning af neringsstoffer og bekampelsesmidler til vandlobog til grundvand. Amtet har gennem sin udpegning af stotteberettigede arealerog sin administration mulighed for at melrette og koordinere indsatsen,siledes at natur- og miljointeresserne tilgodeses maximalt.75

get stilling til rekkefolgen for de ovrige omrideplaner. Planleegning og realiseringaf planeme vil blive gennemfort i samarbejde med kommuner, Detgronne Rid i amtet, jordbrugs- og fiiluftsorganisationer, museer og foreningersamt berorte lodsejere. Prioriteringen af omrideplanemes praktiske gennemfsrelsevil a{henge af realiseringsmulighedeme samt af en aflejningmellem behovet for indsatsen og de okonomiske ressourcer. Indtil omrideplanemeforeligger, vil hojt prioriterede enkeltprojekter kunne ivarksettesinden for indsatsomrideme.Vregtningen afindsatsen for de forskellige beskyttelses- og benlttelsesinteresserinden for det enkelte indsatsomride vil lsbende blive prioriteret pAbaggnrnd afregionplanens milsaetninger samt behov og muligheder i detkonkete indsatsomride. Ogsi udenfor de udpegede indsatsomrider vil derkunne bruges ressourcer til sikring og forbedring af vigtige biotoper for truedeplante- og dyrearter, srerlige kulturhistoriske og oplevelsesmassige verdier,stier, publikumsfaciliteter, information m.m.Hidtidig planlaegningRetningslinieme for indsatsomrideme for naturforvaltning er viderefort fraRegionplan 1993 med enkelte redaktionelle andringer og tilfojelse af denkoordinerende retningslinie 3. i.43 samt uddybning vedr. den handlingsorienteredeindsats for friluftsliv.Indsatsomride 6, Gundso er ikke n1.t, men var tidligere en del af indsatsomride1, Roskilde Fjord. Udskillelsen af Gundso-omrAdet sker pt baggrund afen koordinering med indsatsomrideme for turisme og friluftsliv, se kap. 4.1.76

Nqtur 77

Kystom16derI kystomrAdeme er udlagt en sarlig planlagningzone. Denne kystnarhedszoneomfatter samtlige landzoneomrider og sommerhusomrAder indenfor enafstand af 3 km fra kysten.Retningslinier3.2.1 De ubebyggede kystlandskaber, som er afgrenset pi bilagskortet iI : 100.000, skal friholdes for ny byudvikling samt nye storre tekniske anlegog ferieJ fritidsanleg m.m. Arealudhg til sidanne formil kan herefterkun indpasses efter fomyet regionplanlagning, og kun sifremt der eren serlig planlagningsmessig eller funktionel begrundelse for en kystneerplacering og sAfremt altemative, ikke kystnere lokaliseringsmulighederhar veret lurderet og fundet uegnede.Fra bestemmelseme galder folgende undtagelser, nir offentlighedens adgangtil kysten ikke derved forringes, og placering og udformning afbebyggelserog anleg foretages under storst mulig hensyntagen til landskabsognaturinteres seme:- Feriecentre, campingpladser, teltpladser, vandrerhjem, besogscentre,golfbaner og lystbidehar.ne i henhold til retningslinierne i Regionplan1997.- Tekniske anleg i henhold til rebingslinierne i Regionplan 1997 .3.2.2 Inden for de planlagte byomrider i kystnerhedszonen kan der foregibludvikling i henhold til de regionplanmeessige retningslinier og kommunemesrammer for lokalplanlagningen.3.2.3 Ved revision af kommuneplaneme skal kommunalbestl'relsemegennemgi de allerede vedtagne, men ikke udnyttede arealreservationer ikystnerhedszonen og ophave de reservationer, der ikke er aktuelle.3.2.4 Nye sommerhusomrider mi ikke udlegges i kystnerhedszonen, ogeksisterende sommerhusomrider her skal fastholdes til ferieformil i henholdti1 de regionplanmressige rebringslinier.3.2.5 Der mi kun i ganske srerlige tilfalde opfores bebyggelse og anlaegpi land, som forudsatter inddragelse af arealer pi soterritoriei eller sarligkystbeskyttelse. Undtaget herfra er trafikhavne og andre overordnede trafik-og forsyringsanleg samt lystbideharare i henhold til de regionplanmassigeretningslinier. Kystsiking skal kunne foretages efter en serligplanhgning med vidtgiende hensyntagen til kystmiljoet og adgangsmulighederne.

Kystomrdder: Ubebygget kystlondskob] Plantagt byomrdde ilgtstncerhedszone, , :lt Sommerhusomrdde ib)stnzrhedszoneKystner del afbyzoneSe serskilt kortbilag3.2.6 Offentlighedens adgang til kysten og langs med denne skal sikresog udbygges, bl.a. ved etablering af sammenhengende kyststier med forbindelsetil interesseomrider for friluftsliv og turisme langs kysten og ibaglandet. Den rekreative anvendelse og fardsel skal dog reguleres, hvisden truer sirbart plante- og dyeliv i verdifulde naturomrider.3.2.7 Amtsridet vil i kysharhedszonen planlegge og administrere i overensstemmelsemed de nationale beskyttelsesinteressser, der ligger bagplanlovens og naturbeskyttelseslovens bestemmelser om besklttelse afkystomredeme.BemrerkningerHensigten med retningslinieme er at begrense bebyggelse og anleg i kystomridernetil det helt nodvendige, og at sike, at de anl€g, som har behovfor kystner placering, lokaliseres siledes, at de pivirker kystlandskabetmindst muligt. Derudover er det rntlet at fastholde og forbedre kystomridemesnatur- og landskabsvrrdier samt frilufts- og turistmassige ressourcer.Kommuneme fAr i regionplanen mulighed for mindre bludvidelser m.m. ikystnarhedszonen, hvor det lurderes at vare planlegningsmrssigt og funktioneltvelbegrundet. Arealudlegene er nrrrnere gennemgiet i den regionplanmessigeredegorelse, samt under emneme B1'udvikling, kap. 1 .I . samtTurisme og friluftsliv, kap. 4.1.Der er sket reduktion afdet i regionplanen udpegede r6stofgraveomride vedGundsomagle, jf. emnet Rastoffer, kap. 3.4.Kyslomr6der8l

Kommunemes planlagning og administration inden for de kystneere dele afbyzoneme skal sikre, at kysmere bebyggelser og anlag udformes, si de tilpasseskystlandskabet. Det betyder, at virkningen pi tilgransende omrider,bide miljomressigt og visuelt, mi lurderes.Amtsridet henstiller til kommuneme at undersoge mulighedeme for, at denfremtidige bludvikling i kystomrideme sker ved fortatning afbyerne.Mulighedeme for at udnytte sommerhusomridernes turistmaessige ressourcerbedre bor ligeledes undersoges.Nye ferie- og fritidsanlag skal lokaliseres efter sammenhengende turistpolitiskeovervejelser, og kun i forbindelse med eksisterende bysamfund ellerstorre ferie- og fritidsbebyggelser.Landbrug, skovbrug og fiskeri har fortsat ret til at opfore erhvervsmessigtnodvendige bygrringer inden for kystnarhedszonen uden tilladelse efterplanloven, forudsat bygningerne opfores i tilknJtning til ejendommens hidtidigebebyggelsesareal. Placering uden tilknytning til eksisterende bebyggelsekrever som hidtil tilladelse.Landzonetilladelse til udstykning, bebyggelser eller andring i anvendelsenafubebyggede arealer vil kun kunne meddeles, hvis det ansogte har helt underordnetbetydning i forhold til de nationale planlagningsinteresser i kystomrideme.Inddragelse af arealer pi soterritoriet eller saerlig kystbeskyttelse forudsettertilladelse fra Kystinspektoratet.Amtsridet vil i henhold til planlovens og naturbeskyttelseslovens bestemmelserom besklttelse afkystomrideme arbejde for folgende:- Beskyttelse, pleje og om nodvendigt genopretning af vardifulde kystlandskaberog kystnare naturomrider.- Offentlige opkob af kystarealer.- Sikring afoffentlige adgangsmuligheder langs stranden, gennem kystkilernesamt ti1 gennemgiende mark- og skolweje og veje/stier i sommerhusomrideme,der giver adgang til kysten, naturomrideme og de udyrkede, ikkehegnede arealer i kystneerhedszonen.Amtsrldet vil arbejde for, at strandkvaliteten forbedres gennem sanering ogsamordning afkystsikringen, herunder skabe bedre muligheder for udsyn.Siledes er amtsridet indstillet pi at fieme jordvolden ved Mosede Fort.Med hensyn til badevandskvaliteten henvises til retningslinieme 3.3.16-3.3.19.Hidtidig planlregningSom en konsekvens af lov nr. 439 af 1. juni 1994 om endring aflov omplanlregning er kystnarhedszonen reduceret i forhold til Regionplan 1993 tilkun at omfatte omrider i landzone og sommerhusomrrider. Retningsliniemeer videreforl fra Regionplan 1993 med visse justeringer samt retningslinie3.2.3 pA baggrund af lovaendringen samt Miljo- og Energiministeriets vejledningom planlagning i kystomrideme. Det vil vare onskeligt, at der iden videre regionplanlegning foretages en detaljeret planlregning afde enkeltekyststreekningers fremtidige udvikling, anvendelse og beskyttelse.82 Kysnomr6der

Kystomr6der 83

VqndomrdderVandomrideme omfatter vandlob, soer og kystvande. I regionplanen fastleggesentydige mil for vandlzbs, soers og kystvandes kvalitet, anvendelseog beskyttelse.I Roskilde Amt kan vandomrideme naturligt opdeles i 3 afstromningsomriderog kystafsnit, Iseforden, Roskilde Fjord og Koge Bugt.Retningslinier3.3.1 Vandlsb, soer og kystnere havomrider skal sikres de i tabel 1A, 18og lC angivne milsatninger. Se side 180.3.3.2 Amtets vandomrideplanlagning og handlingsorienterede indsats pibaggrund af derme vil foregi udfra en helhedsbetraglning, der inddragersivel natur- og miljobesigttelsesinteresser som forholdene for turisme ogfriluftsliv.BemrerkningerAmtsridet vil administrere vandomrideme i overensstemmelse med Miljoministerietsbekendtgorelse nr. 75 af30. jantar 1992 om grensevardier forudledning afvisse farlige stoffer til vandlob, soer og havet.Roskilde Fjord, Kattinge So, Gl. Havdrup Mose og Ramso Mose er udlagtsom EF-fuglebeskyttelsesomride og administrationen af de nar,nte vandomriderskal vere i overensstemmelse med Miljo- og Energiministeriets bekendtgorelsenr. 408 af25. maj 1994, som beskevet i kapitel 3.1. om plante-og dyreliv.Opfuldelsen afde fastsatte malsefidnger betyder, at en rekke forskelligekrav til vandkvalitet og frsiske forhold skal overholdes. Ikke alle disse kraver n&rnere omtalt i regionplanen, der henvises i stedetil vejledning fraMiljostyrelsen, Vejledning i recipientkvalitetsplanlegning, del I og II 1983.Op$ldelsen afmilseetningen for vandomrideme forudsetter, at kravene opstilleti Statens Vandmiljoplan fta 1987 og Handlingsplanen for en baredygtigudvikling i landbruget fra 1991 gennemfores.Det forventes, at de tiltag som ifolge tidligere recipientkvalitetsplaner alleredeskulle vare gennemforte, men ikke er det, gennemfores snatest. De slrigetiltag, der er lrrderet nodvendige for at op$rlde milsetningeme, forventesivrerksat indenfor de neermeste Ar.

VundomrhderfAKysnand, so eller vandlobmed s kcerp et md I s etningKyswand. so eller vandlobm e d gen ere I m frls tetningKytnord, sa eller vendlsbmed lempet mdlscetning. Spildevandsudledningto^FlyveaskedepotErhvervshavnSe sarskilt kortbilagog tabellerHidtidig planlregningMilsaetninger og retningslinier for vandomrideme anfort i de tidligere recipientkvalitetsplanerfor henholdsvis Roskilde Fjord (udlsbsdato den l/11997),Kage Bugt ( udlobsdato den 1/l 1995) og for Ise{ord ( udlobsdatoden l/1 1999) har i sidste planperiode vreret indeholdt i ,,Vandomrideplanfor Roskilde Amt, 1993". I henhold til den statslige udmelding er retningsliniermv. nu indarbejdet i Regionplan 1997, som nu udgor det felles administrativegrundlag for planlaegning og styring afvandomrademes kvalitet eftermiljobeskyttelsesloven, havmiljoloven, vandlobsloven og vandforsyningslovenmed tilhorende bekendtgorelser og vejledninger.I overensstemmelse med den statslige udmelding til regionplanrevision1997 er der i regionplanen medtaget de forbedringstiltag, der er vurderet atvaere nodvendige for at opfylde m6lsetningeme i de omrider, hvor detteendnu ikke er tilfaldet. Realisering af milsatningeme for vandlobene foregiri taet samarbejde med kommunerne, som er vandlobsmyndighed fbrkommunevandlobene. I lobet afplanperioden vil et tilsvarende arbejde bliveivrerksat for en rekke af soeme.M6lsaetningem er for enkelte on.rr6der ajourfort i forhold til Regionplan1993. Ajourforingen skyldes i de fleste tilfelde et oget kendskab til de p6-geldende vandomr6ders muligheder for at opn6 den oprindeligt planlagternilsrtning. Begrundelseme for endringeme er nermere beskrevet i regionplanensredegorelsesdel.MAlsetningeme er nndret for folgende vandlobsstraekninger:- M6lsetningen for Maglemose A nedstroms tillobet Kildemose A endresfra karpefiskevand (B3) til laksefiskevand (B2).Vondomrdder 87

- Milsetningen for Hove A mellem Hove Molle og Gundsomagle So endresfra karpefiskevand (B3) til gyde- og opv€kstvand for laksefisk (B1).- Milsretningen for Varebro A andres fra karpefiskevand (B3) til laksefrskevand(82).- Milsetningen for Lille Vejlei opstroms Pile Molle andres fra laksefiskevand(B2) til vandlob pivirket afvandindvinding (E). Fra Pile Mslle til udlsbandres milsatningen fra laksefiskevand (82) til karyefiskevand (B3).- Milsetningen for Benzonbaek eendres fra gyde- og opvakstvand for laksefisk(B1) til en lempet melsetning pivirket af vandindvinding (E).- Ageruplobet (tillob til Maglemose A) udgir af milsetningssystemet.- Skydebanegro lt udgir af milsemingsslstemet.- Dele af Rormosevandlobet (kvl. 28,kv|.22 - nedstroms Koge Bugt Motorvejen,kvl. 26 - nedstrsms Rormosen) udgir af malsetningssystemet.- M6lsetningen for Tryggevrelde A til Stevns A andres fra gyde- og opvakstvandfor laksefisk (B1) til laksefiskevand (82).- Milsetningen for Hederenden/Grevebekken samt Olsbakken fra sammenlsbetmed Grevebekken endres fra gyde- og opvekstvand for laksehsk(B1) til lempet mAlsetning for vandlob, der alene skal anvendes til afledningaf vand samt pivirket af vandindvinding (C-E).Milsetningerne er andret for folgende soer:- MSlsaetningen for grusgravsso ved Dyndet skerpes til B/A2 (badevand).Milsetningeme er endret for folgende kystomrider:- Et nyt spildevandsnaromride for Roskilde Kommunes spildevand (BjergmarkensRensningsanlreg) etableres i Roskilde Vig.- Den lempede milsetning for spildevandsnaromridet for Roskilde Kommunesspildevand ved Riss ophaves, og et nyt neromrade etableres i RoskildeVig.- Den lempede m6lsrtning som erhvervshavn for Roskilde Havn andres tilgenerel milsatning.VandlsbVandlsbene i Roskilde Amt er milsat efter milseetningssystemet, beskeveti redegorelsen. Ved opstilling af milsrtningeme for de enkelte vandlob erder taget udgangspunkt i de naturgivne forhold, samt de menneskeskabterendringer der er pifsrt de enkelte vandlob, og de praktiske muligheder forat tilgodes et alsidigt og naturligt plante- og dyreliv.Retningslinier3.3.3 Forureningsgraden, bedomt efter dansk faunaindeks, mfl ikke vereringere end kravet ji tabel 1A, 18 og lC.88 VondomrEder

3.3.4 I vandlsb med skanpet milsatning skal vedligeholdelsen indskrenkestil et minimum, rorlagte strakninger bor Abnes og der kan stilles kravtil at forholdene skal vere siledes, at forekomsten afbestemte plante- ogdyrearter muliggores.3.3.5 I vandlsb med skerpet eller generel m6lsetning skal bund- og dybdeforholdtilgodese et varieret plante- og d1'reliv og der er stillet krav tilmedianminimumsvandforingen jf. tabel 1A, lB og 1C. Endvidere skalder sikes mulighed for fri passage for fisk og smidy3.3.6 Ved omlegning af rorlagte strakninger i vandlob med generel m6lseetningskal det 'r'urderes, hvorvidt vandlsbet kan reetableres i et abentforlsb.3.3.7 Udledning til vandlsb med lempet mels@tning mi ikke vare tilhinder for opryldelse afen planlagt milsetning ovenfor og neden for denpigaldende strakning.3.3.8 Hvor m6lsatningen endnu ikke er opfuldt, skal det tilstrabes, at denodvendige forbedringstiltag jf. tabel 1A, 18 og 1C foretages.I Roskilde Amt er to grundvandskilder m61sat. Kildeme er beliggende vedhenholdsvis Gl. Lejre og Skovbekken og er begge skrryet malsat (A). Denskrrpede milsetning er begnrndet i onsket om at bevare forekomsten afden sjrldne fimreorm Crenobia alpina (Dana).Forureningsgraden bedsmmes efter dansk faunaindeks, som er baseret piantal individer og antal arter fundet ved en standardiseret provetagningsmetode.Indekset er inddelt i en skala fra I til IV, hvor grad I er uforurenet oggrad IV er starkt fomrenet.Retningslinier3.3.9 De vandkemiske og SsiskemA ikke forringes.forhold i de to skaerpet mAlsatte kilderBemerkningerFor vandlsbene er kravene til vandkvalitet og fusiske forhold i ,,Vejledningi recipientkvalitetsplanlegning, del I" fra Miljostyrelsen 1983 geldende.Det er melet, at alle tiltag til opfyldelse af m6lsaetningerne skal vnre igangsatinden neste regionplanrevision.De enkelte vandlobs milsetning, krav til forureningsgrad og medianminimumsvandforinger samt nodvendige forbedringstiltag for de vandlob, derendnu ikke opfulder milsatningen, er vist i tabelleme 1A, lB og 1C.Restaureringen skal ske under hensyntagen til ovrige naturbeskyttelsesinteresser.I forhold til Vandomrideplan for Roskilde Amt 1993 er kravene til minimumsvandforingfastlagt/justeret for alle skerpet og generelt melsatte vandlobmed undtagelse af Tryggevaelde A til Stevns, Krogbak (kvl. 136) og Elverdamsienfra udspring til sammenlob med kvl. 95. Kravene er fastsat sommedianminimumsvandforinger. De fastsatte krav fomdsetter, at vandlobenerestaureres ved udlegning af sten og gydeglus samt ved udplantning afVondomr6der 89

skyggegivende vegetation, hvor det i tabellerne lA, lB og lC er anforl somnodvendige tiltag.For en mere detaljeret beskrivelse afde enkelte vandlob samt nodvendigetiltag henvises til rapporten ,,Vandlobene i Roskilde Amt 1986 -1993".Hidtidig planlagningM6lsetninger og retningslinier for vandlsbene i Roskilde Amt har tidligerevrret indarbejdet i Vandomrideplanen fra 1993.SserAlle de storre sser i Roskilde Amt er milsat i overensstemmelse med m6lsetningssystemet.Ved opstilling af milsetningeme for de enkelte sser erder taget udgangspunkt i de naturgivne forhold, samt de menneskeskabteendringer, der er piforl de enkelte soer, og de praktiske muligheder for atsikre et alsidigt og naturligt plante- og dyreliv.Retningslinier3.3.10 I soer med skerpet milsrtning mi tilstanden ikke forringes i forholdtil den nuvaerende tilstand.3.3.11 I sser med sk€rpet eller generel milsetning skal der vare enundervandsvegetation, hvor dybdeudbredelsen mindst svarer til gennemsnittetfor sommersigtdybden (l/5 - 30/9).3.3.12 I sser med generel mAlsetning skal sigtdybden vere over 1 meterog fosforkoncentuationen mindre end 100 - 150 mikrogram ?/1, beggekontrolkrav m61t som sommergennemsnit (1/5 - 30/9). Der skal endviderevere en alsidig og varieret fiskebestand, uden masseforekomst af fredfiskog med et indslag af storre rovfisk. I udvalgte soer er der stillet fudividuellekontrolkrav til fosforindhold og sigtdybde, jf. tabel2A, side 186.BemrerkningerKrav til milsaetningerne er udarbejdet pi baggrund af recipientkvalitetsplanlagning,del I, Miljostyrelsens vejledning fra 1983.Som udgangspunkt er alle naturlige soer over 100 m'? tildelt en generel milsatning(B). En oversigt over de storre melsatte s6er er vist i tabel 2A, medangivelse af specifikke kontrolkrav i de tilfalde, hvor de er fastlagt. Dissekontrolkrav erjusteret i forhold til tidligere pi baggrund af amtets nyesteundersogelser, siledes at kravene nu er gennemsnitsvaerdier for sommerperioden.Der er endvidere tilfojet kav til fosforkoncentrationen og sigtdybdeni Ar,nso og Valore Mose, medens Gmsgraven ved Dyndet er optaget pelisten med mAlsetning og krav til fosforkoncentration samt sigtdybde.I Roskilde Amt er der undersogt en rekke mindre soer, der ikke er tildeltspecifikke kontrolkrav vedrorende sigtdybde og fosforkoncentration. Dennuverende viden om disse soer er begranset til en r.urdering af, om den generellemilsatning er opfildt. En oversigt over sseme er vist i tabel 24.Roskilde Amt vil forts€tte med at undersoge en rekke afde mindre sser ramtet n&rmere, og vil hen-rnder prioritere hvilke soer, der har et saerligt behovfor styring og aFrejning af interesser.90 Vqndomrdder

Hidtidig planlzegningMilsetninger og retningslinier for soeme i Roskilde Amt har tidligere veretindarbejdet i Vandomrideplanen fra 1993.KystomrederAlle kystomrider i Roskilde An.rt er m6lsat i overensstemmelse med mils€tningssystemet.Ved opstilling af milseetningeme for de enkelte kystomriderer der taget udgangspunkt i de naturgivne forhold, samt de menneskeskabteandringer, der er pifort de enkelte kystomrider, og de praktiske mulighederfor at sike et alsidigt plante- og dyreliv. Milsaetningeme for amtetskystomrider er vist i tabel 3,A, side 187.Retningslinier3.3.13 I Roskilde Fjord stilles i generelt og skaerpede md,lsatte omriderkav om en vandkvalitet, der giver mulighed for sluttede bestande af6llegrrspt mere end 4 meters dybde i omridet syd for Eskilss. Herudoverstilles der krav til, at vandkvaliteten er tilstrekkelig god til, at bestande afblimuslinger kan overleve fra 6r til ir.3.3.14 I Koge Bugt stilles i generelt og skerpet milsatte omrider kravom folgende:- ilegras og fleririge alger skal pi naturlige voksesteder forefindes udendominans af fedtmog- koncentrationen afplanktonalger m6,lt som gennemsnit afde senestefem 6Lrsommermiddelkoncentration mi ikke overstige 3 mikrogram pr.liter- sigtdybden i den ribne del af Koge Bugt mi ikke forringes i forhold tilden nuverende tilstand., dvs. at gennemsnittet afde seneste fem &rs sommermiddelsigtdybderskal vrre mindst 6 m- der skal vrre en varieret bundfauna med indslag af arter af krebsdyr3 . 3 . 15 I Koge Havn skal det vere muligt at opbevare levende fisk i hyttefadei hawen, hvorfor iltindholdet i overfladen ikke mi falde til under 5mg Orll pi noget tidspunkt af dognet.BemrrkningerI de kystnaere vandomrider er kravene i recipientkvalitetsplanlegning, delII. Kystvande, Miljostyrelsens vejledning fra 1983, geldende.Kravene til overvigning af skaldyrsvande og melsuetningemer ikke nsdvendigvisi overensstemmelse med forskrifteme i vejledningen, da nye metodersiden har wndet indpas i overv6gningsprogrammeme for de kystnrereomrider.Fomdsctningerne for at milsetningeme for Koge Bugt kan overholdes forventesat vaere til stede inden for planperioden pi 126r.Hidtidig planlagningMilsetninger og retningslinier for kystomriderne i Roskilde Amt har tidligereveret indarbejdet i Vandomrideplanen fra 1993.Vondomrdder9l

Bqdevqnd, klopning,dqmbrug og hovbrugBadevandBadeomrider omfatter vandomr6der, som er srerligt udlagt som badeomriderog vandomrider, som i almindelighed anvendes til badning eller andrerekreative aktiviteter, hvor en direkte kontakt med vandet er tilsigtet elleruundgielig.I regionplanen udlagges sarlige badeomrider ligesom badeomriderneskvalitet, anvendelse og beskyttelse fastsaettes.Retningslinier3.3.16 Kommuneme og amtet skal ved administration af bl.a. spildevandsforholdsikre, at kvaliteten afbadevandet opretholdes eller forbedresi overensstemmelse med de fastlagte krav i omrider, der er udlagt tilbadevand.3.3.17I sarligt udlagte badeomrAder stilles l

Bsdevand 1996- Serligt udlagt badeomrddeIKlapomrddeSe scerskilt kortbilag,III,'/-/) l\__Grusgravsoen ved Dyndet er blevet szerligt udlagt som badeomride. Jf. Miljostyrelsensbekendtgorelse om badevand og badestrande, $2 og vejledningfra Miljostyrelsen, kontrol med badevand, stilles krav om adgangsforhold,parkering og toiletter. Det er ved udlegning i regionplanen forudsat, at dissefaciliteter allerede forefindes.Ved forekomst af sammenskyllede lag afpotentielt giftige alger forudsettesstranden rengjort af kommunen og/eller, kommunen advarer/udsteder forbudmod badnins.KlapningVed klapning forstis dumpning af havbundsmateriale, f.eks. fra oprensningeller uddybning af havne og sejllob.Retningslinier3.3.20 Klapning i forde og omrider med skaerpet milsetning vil som hovedregelikke blive tilladt,3.3.21 Klapning af smi mengder med store tidsintervaller kan tilladesuden udlegning af klapomrider med lempet milsehring, hvis en blivendepivirkning ikke vil finde sted.3.3.22 Uforurenet klapmateriale skal i storst mulig omfang nyttiggores,f.eks. som r6stof, kystfodring eller til opfyldning af sugehuller.Vondomrdder 93

3.3.23 Klapning af fomrenet materiale vil som hovedregel ikke blive tilladt,dog kan en sikaldt kontrolleret klapning tillades, hvis en samlei okologiskr,rrdering taler hedor.3.3.24 Et klapomride med lempet milsatning er etableret pa position 55'32,50'N og 12" 2].,55'E i Koge Bugt til uforurenet materiale fra Hundigeog Mosede Havne.BemarkningerDet skal ved fremtidige klapninger tilstrebes at mindske de okologiske ogfiskerimaessige gener mest muligt. Det skal endvidere tilstr@bes, at afstandenmellem opgravningsomridet og klappladsen bliver si kort som mulig.Hidtidig planlagningRetningslinieme er viderefort fra Regionplan 1993.Dambrug og havbrugUdledninger fra intensive fiske- og skaldyrsproduktioner har ofte en vrsentligindflydelse pi den samlede belastning afvandlob, soer og kystomrider.Retningslinier3.3.25 Ferskvandsdambrug, der krever brug af overfladevand, kan ikkeetableres i Roskilde Amt.3.3.26 Saltvandsbaseret skaldyrsopdrat kan etableres i Iseford og i RoskildeFjord, dog kun i omr&der med god vandudskiftning, hvor det kandokumenteres, at der ikke sker ophobning afslam under bruget. Der tilladesikke fiskeopdraet i fordene, og ingen skaldyrsopdrat i omrider medskaerpet milsaetning. Tilladelse ti1 saltvandsbaseret skaldyrsopdrat skalafvejes i forhold til beskyttelsesinteresseme for den naturlige forekomstaf planter og dyr (f. retningslinie 3.1.7).3 .3 .27 I Kage Bugt kan havbrug tillades, dog ikke i omrider med skarpetmilsaetning. Placering af havbrug skal ske mindst 5 km fra land. Havbrugkan kun etableres i omrider hvor vandudskiftningen er tilstrakkelig hyppigtil, at det kan dokumenteres, at der ikke sker ophobning af slam underbruget.BemrrkningerRetningslinieme for dambrug og havbrug skal sike, at der ikke sker en ogetslamdannelse eller belastning, der modvirker svrige tiltag for en nedsettelseaf neringssalttilforslen til vandomrideme.Dambrug er en virksomhed pA land med en rekke jord- eller betonbassiner,hvori der opdr€ttes fisk. Dambrug kan give anledning til fomrening ved udledningaffeks. foderrester og ophvirvlet slam fra dammene. I havet kanindrettes afsperringer, oftest med net eller tridkurve, hvori der ligeledeskunstigt opdr@ttes fisk. Disse kaldes havbrug.Begrundelsen for forbehold over for ferskvandsdambrug er, at den intensivevandindvinding i forvejen har reduceret vandforingen i amtets vandlob i betydeligtomfang.94 Vondomrdder

Undtaget fra den generelle regel om dambrug i ferskvand er iledambrugbaseret pi recirkuleret vand og mindre srredkleekkerier.Miljostyrelsen har med skrivelse af 27. februar 1996 henstilletil amtemeom ikke at meddele tilladelser til etablering afnye havdambrug eller udvidelseaf eksisterende. Henstillingen er begrundet i at milseetningsrammenfor fosfor pi i alt 54 t pr. 6Lr er nesten opbrugt. Der vi1 s6ledes ikke kunneetableres havdambrug i Roskilde Amt silrenge Miljostyrelsens henstillingaf 27 . februar 1996 er geldende.Hidtidig planlegningRetningslinieme for dambrug og havbrug er justerede i forhold til Regionplan1993.Vcndomr€der 95

SpildevondSpildevand er alt vand, der afledes fra beboelse, erhvervsvirksomheder ogbebyggelse iowigt samt befpstede arealer.Rammeme for de spildevandstekniske foranstaltningerfastlagt med udgangspunkti opretholdelseller opnielse afkvaliteten i vandomrideme ioverensstemmelse med de opstillede melsetninger og hensynet til besk).ttelseaf grundvandet.De folgende retningslinier danner udgangspunkt for amtet stillingtagende kommunale spildevandsplaner, dog siledes at udgiften til spildevandsrensningog den fowented effekt skal r,urderes i forhold til hinanden, nirdet drejer sig om spildevand fra enkeltejendomme.Retningslinier3.3.28 Spildevand fra storre og mindre bysamfund, fra industrier og enkeltejendomme,samt regnafledning fra stone befastede arealer skal rensesinden afledning ti1 vandomrAder eller grundvand.3.3.29 Strukturen for behandlingen af spildevand fastlagges af kommunernei samarbejde med amtet. Planlegningen skal sikre, at de angirmemilsatninger for vandomrideme overholdes/op$rldes og at gundvandetbeskyttes. Gennemforelse aftiltag skal ske i overensstemmlse med fastsatte/aftaltetidsffister, dog bor de fornsdne krav til spildevandsrensningfor opn&else afvandomr6demes milsatninger gennemfores hurtigst muligt.Pi modstiende kort er vist den planlagte spildevandsbehandling foranleg > 30 PE indenfor planperioden.3.3.30 I lokal- og kommuneplanlegningen mi der ikke udlegges arealerti1 forureningsfolsom anvendelse indenfor 100 m fra renseanleg, og lyeanleg mi ikke opfsres nermere end 100 m fra boliger og anden forureningsfolsomarealanvendelse. Eksisterende anieg, der ligger aermereend 100 m fra boliger og anden forureningsfolsom arealanvendelse, miikke udvides kapacitetsmassigt eller renseteknisk uden det kan sandsynliggores,at der ikke er vesentlige miljomassige problemer forbundethermed.BemerkningerDet er af afgorende betydning, at kommuneme gernem udformningen af deresplanlegning, herunder spildevandsplanlagningen, siker, at mAlsetningenfor vandomrideme kan opfuldes - og at dette sker i et tat samarbejdemed amtet. Malet er lobende at forbedre eller onretholde milistilstanden iamtets vandomrader.

Spildevandsrensning 2001Renseanleg > 30 PEoBiologisk rensninglaoIaVideregienderensningNedsivninglndustri med r ideregienderensmngo o o o^ ao 'or'l - ao ^ aorooaOaa 1oaaa ara oaaOA,. aaooEventuel intensivering af forureningsfolsom arealanvendelse i umiddelbarnarhed afrenseanleg er ogsi omfattet afretningslinie 3.3.30.Hidtidig planlregningDet forudsrttes at tiltag overfor spildevandsrensning, der tidligere er givet iStatens Vandmiljoplan og i Vandomrideplan for Roskilde Amt 1993, ergennemfort som planlagt.Retningslinieme for planlegningen af spildevandsforhold har tidligere vreretindarbejdet i Regionplan 1993 og tilhorende Vandomrideplan. Der er ikkeforetaget indholdsmassige andringer, dog er der iretningslinie 3.3.29sket en praecisering af komn.runemes planlegningsmessige ansvar overforopfuldelse af vandomrAdemes milsatninger.SpildevandsudledningerRetningslinier3.3.31 For alle nye (eller endrede) spildevandsudledninger for sivelspredt bebyggelse som store udledninger skal det sikres, at spildevandetsom minimum renses til et niveau svarende til biologisk rensning evt.med nitrifikation og/eller fosforfiernelse, eller at spildevandet afskeres,opsamles eller nedsives hvis muligt.3.3.32 Drren- og indsivningsmangdeme i kloaksystemerne skal begrensesmest muligt - som minimum til et niveau svarende til 50% afspildevandsmengdenved indlob til renseanlag.Vondomrider 97

3.3.33 Spildevand fra mindre bysamfund og landsbyer med udledning tilvandomrider skal som minimum renses til et niveau svarende til biologiskrensning eller afskares, opsamles eller evt. nedsives.3.3.34 Hvor det lurderes, at milsrtningen for vandomridet ikke kanoverholdes pi grund af spildevandsbelastningen fra spredt bebyggelse(enkeltejendomme), skal denne reduceres tilsffekkeligt. Dette kan ske entenved etablering afnedsivning eller anden rensning til et niveau svarendetil biologisk rensning eller ert. r ed opsamling.3.3.35 For al spildevandsudledning i oplande til - eller direkte til - soer ogmoser med generel eller hojere m6lsaetnin grlder, at spildevandet desuden- hvor det viser sig nodvendigt afhensyn ti1 m&lsetningen - skalrenses for fosfor. Spildevandsudledning til soer og stillestiende vandomriderskal dog i videst muligl omfang undgis.3.3.36 I opblandingszonen umiddelbart omkring udledninger fta renseanlag,kan undtagelsesvis accepteres en vis spildevandspivirkling (f. kort imil I : 100.000,,,Vandomrrider").3.3.37 Med udgangspunkt i grldende lovgivnings faste kav til rensningafspildevand - og under hensyn til op$ldelse afmilsaetningen for de bersrtevandomr6der og henslnet til beskyttelse af grundvandet, vil endeligkravfastsaettelse ske via ud- og afledningstilladelser.BemrerkningerMed udbygningen af de stsrre renseanleeg, vil den forholdsmassige andel afbelastningsbidraget fra mindre udledninger stige. For at begrense forureningenog dermed opfulde milsatningen for iser visse vandlobsstrekningerog soer er det i en rakke tilfaelde nodvendigt, at ogsi spildevand herfra rensesbedre inden udledning. Behovet for forbedret rensning pi de mindrespildevandsudlob til vandlobene skal ogsi ses i sammenheng med den ringevandforing i mange af amtets vandlob. Et evt. behov for forbedret fosforrensningi sooplande vil blive klarlagt gennem de igangsatte undersogelseraftilstanden i de mindre soer i amtet, jf. afsnittet under Vandomr6der.For at opni den planlagte reduktion afbelastningen fra renseanhggene tilvandomr6deme, er det af afgorende betydning, at komnuneme i de naermeste6r fremover gennemgAr og renoverer deres aflobssystemer, siledes atmeengdeme af uvedkommende vand som minimum reduceres til det fastsatteniveau. Herved opn6s samtidig en mere effektiv og sikker drift afanlaggene.Renovering af aflobssystememe mv. skal ogsi ske afhensyn til besk)'ttelsenafgrundvandet, isar i de saerlige drikkevandsomrider, i nerhedszoner tilvandindvindingsanlreg og i sarlige sirbare omrider (f. retningslinier forvandindvinding). Det er ogsi i disse omrider, der vil vaere ekstra opm€rksomhedomkring afledning til nedsivning.Der mi i Arene fremover for\r'entes oget fokusering pi ud- og afledninger afmiljofremmede stoffer, efterhinden som kendskabetil disse stoffer og deresindvirkninger pi vandmiljoet udbygges. Grldende faste minimumskravtil rensning af spildevand er givet i Miljo- og Energiministeriets bekendtgorelseom spildevandstilladelser (nr. 31011,994), i bekendtgorelse nr. 75l1992 (graensevrrdier for udledning afvisse stoffer til vandlob, soer og havet)og i bekendtgsrelse nr. 92111996 (kvalitetsbehov for vandomrider ogkav til udledning af visse farlige stoffer).98 Vqndom16der

Hidtidig planlregningRetningslinieme for spildevandsudledninger har tidligere varet indarbejdet iRegionplan 1993 og tilhorende Vandomrideplan. Udover at det er vesentligtsom minimum at fastholde det hidtidige renseniveau for de ,,storre" renseanleg,praciseres behovet for i visse vandomrider at begrrnse belastningenfra mindre udledninger, bl.a. med tilfojelse af, at det i sooplandene kanvise sig nodvendigt med reduktion af fosfortilforslen for at oprylde malsetningeme.Tiltag overfor spildevand fra mindre bysamfund og landsbyer dervar forudsat gennemfoft iflg. den hidtidige vandomrideplan - men som endnuikke er blevet det - forventes udfsrt snarest muligt. Der er siden sidsteplanrevision kommet en ny bekendtgorelse for spildevandstilladelser mv.efter miljobeskyttelsesloven.Regnvandsbetingede udlobI forbindelse med regn vil vandmangdeme i faelleskloakerede omrider ofteoverstige renseanleggenes kapacitet. I disse tilfelde kan der forekomme aflastningeraf urenset, opspaedet spildevand til vandomr6deme. Tilsvarendekan der fra separatkloakerede omrider under regn ske en overbelastning afvandlnbene bide hydraulisk og stofmassigt. Desuden betyder den bortledningaf over{ladevand, der ofte sker over lange afstande til kysten ellervandlob, at grundvandsdannelsen mindskes i rnange oplande. Kravene tilregnvandsbetingede udlob fastsattes udfra hensynet til vandomridets milsatningsamt til besklttelse afgrundvandet.Retningslinier3.3.38 Udledningen ma ikke give anledning til ekstra erosion og deraffolgende slam- og sandaflejringer eller til flydestoffer og olie i synligromfang. Specielt i omreder med rekeative interesser kan stilles krav tileffektiv !emelse/tilbageholdelse af ristestoffer o.lign. af hensyn tilhygiejniske og estetiske forhold.3.3.39 Udledningen me ikke vere se sbr, at det vil krave regulering afvandlobet for at opni tilstrakkelig hydraulisk kapacitet.3.3.40 Udledningen mi ikke give anledning til, at de afmilsrtningen afledtekrav til iltkoncentmtion i vandlsb ikke kan overholdes, jf. vejledningi recipientkvalitetsplanlagning Del I, nr. 1/1983, Miljostyrelsen.3.3.41 Alle vesentlige udlob (specielt i forbindelse med afvanding afoplandemed motortrafik) skal som udgangspunkt forsl,res med sandfang ogolieudskiller.3.3.42 Kloakering skal i videst muligt omfang udfores som separatsystemer- og regnvand afledes lokalt.3.3.43 Regnvand fia befaestede arealer og tagflader - uden specielt forurenedestoffer - skal i videst muligt omfang nedsives lokalt.3.3.44 Alle nye separate regnudlob dimensioneres med udgangspunkt itabel 4A. Det maksimale aflsb fra bassiner og laguner fastsettes pi baggn.rndaf vandlobets vandforingsevne. I tilfalde afudlsb til omr6der medbadevand kan kravene skerpes. Der kan pi eksisterende - fortrinsvis storre- udlsb blive behov for at etablere bassiner efter principper svarende tiltabellen, side 188.Vondomrdder 99

3.3.45 Spildevandsbelastningen af vandomrAder fra regnvandsbetingedeudlsb skal lobende ssges nedbragt. Bl.a. skal antallet af aflastninger fraoverlobsbygverker i videst muligt omfang begrenses, f.eks. ved etableringafbassiner. Kravene til aflastningshyppigheder/bassiner er vist i tabel5A, og omfatter alle eksisterende og nye overlobsbygvarker.BemerkningerVed dimensionering af regnvandsbetingede udlob - og meddelelse aftilladelsetil disse - tages udgangspunkt i de konkrete forhold i vandomridet,hvortil der udledes, efter vejledende retningslinier givet i bilagets tabel 4-Aog 54.De senere irs teknologiske udvikling pi det spildevandstekniske omride hargivet simplere og langt mere effektive metoder for tilbageholdelse afristeogflydestoffer og bundfeldeligt materiale i tilknl4ning til bl.a. bassin- ogaflobskonstruktioner. For de regnvandsbetingede udlobs vedkommende bordenne tilgrengelige teknologi indgi ved valg afrensemetoder.De generelle vandressourceproblemer i amtet nodvendiggor en oget indsatsfor at se stor en del af regnafstromningen som muligt afledes lokalt. Entenved lokal nedsivning hvis muligt - eller altemativt ved udlob til narliggendevandlob. Dette betyder ogsi, at der i felleskloakerede omrider, hvor detteknisk og okonomisk er muligt, bor foretages separering af spildevandetmed lokal afledning af regnafstromningen.Hidtidig planhgningRetningslinieme for regnvandsbetingede udlob har tidligere varet indarbejdeti Vandomrideplan 93, der var en sammenskrivning afde tidligere galdendeplaner for vandomridemes kvalitet (Recipientkvalitetsplaner). Alleredei disse var der forudsat foretaget begransninger af overlobsmengderneog etableret bassiner pi flere af de regnvandsbetingede udlob af hensyn tilopfuldelse af milsatningen for vandomrideme. Flere af disse tiltag er endnuikke gennemfort, hvorfor de skal udfsres hurtigst muligt.Flere af de regnvandsbetingede udlob har idag ingen galdende udledningstilladelse,eller de er ikke revideret i overensstemmelse med den udbygning,der er foregiet i de enkelte oplande. Amtet har derfor pibegyndt etrevisionsarbejde omkring disse udlob, hvor der kommune for kommuneforetages en samlet behandling afalle de regnvandsbetingede udledninger,der ikke har fliet meddelt udledninsstilladelse indenfor de seneste ir.IndustriudledningerDirekte udledninger fra industrier skal - som andre spildevandsudledninger -foregi med udgangspunkt i de opstillede milsetninger for vandomrideme,og sri vidt muligt efter samme retningslinier. Industrispildevands forskelligartethedindeberer imidlertid, at der ikke pa samme mide, som for andrespildevandstyper, kan fastsaettes generelle kav til rensning og udledning. Afsamme irsag fastsettes endelige udlederkrav for industrielle renseanhg ofteforst efter at anlaggene er indkort.Der forventes i planperioden fastsat endelige kav til udledningeme fra destore industrier i Ksge-omridet. Det lurderes, at Sun Chemical i Koge kanf;i behov for oget rensekapacitet, hvilket i givet fald forventes at medforeudbygning af virksomhedens eget renseanl€g eller af Koge-Egnens Renseanlas.IOOVondomnider

BemerkningerDirekte udledning fra industrien reguleres efter miljobeskyttelseslovens kap.5 om forurenende virksomhed, hvis grundleggende intention er anvendelseafbedst tilgangelig teknologi i virksornheder. Udledningen af en rakkespecifrkke stoffer er dog som folge af EU-direktiver underlagt serlige krav.Ilidtidig planlegningDer er ingen andringer i forhold til den hidtidige planlegning.Vondonrdder IO|

[ondbrugArealer til landbrugsform6l udgores af de eksisterende landbrugsarealer idet ibne land, dog indgir ikke de arealer, der i henhold til regionplanen erudlagt til byformil eller rekreative form61.Retningslinier3.4.1 Jorder afhoj dyrkningsmressig vardi uden andre regionale arealinteresserskal i videst muligt omfang forbeholdes landbrugsmessig anvendelse.3.4.2 Ved planmessig inddragelse af landbrugsarealer til byform6l, tekniskeanlreg og rekreative anleg skal der i videst muligt omfang tages hensyntil landbrugsmassige forhold, sisom de berorte ejendommes stsrrelse,arrondering, investeringsniveau og mulighedeme for jordfordeling.3.4.3 Den landbrugsmassige anvendelse af landbrugsjorder, hvortil der erknyttet andre arealinteresser, feks. natur-, miljobeskj4telses-, ristof- ellervandindvindingsinteresser, skal foregi i overensstemmelse med deregionplanmessige retningslinier for varetagelse afde nevnte andre interesser.3.4.4 Marginale landbrugsjorder ogjorder, der udgir af normal landbrugsdrift,bor, i det omfang hensynetil arealemes natur- og miljomessigevaerdier, herunder hensynet til grundvandsressourceme tilsigerdet, opretholdes som ekstensi\t udn).ttede landbrugsarealer.3.4.5 Den amtslige indsats for at beslqrtte natur- og miljointeresser pi deekstensifi udnlttede landbrugsarealer skal i videst muligt omfang sogeskombineret med nationale og intemationale jordbrugsstotteordninger.BernrrkningerRetningslinieme har til hensigt at bevare det 6bne land som et hovedsageligtlandbrugspraget landskab. Dette bide for i videst muligt omfang at sikelandbrugsjorder med hoj dyrkningsmassig vardi for landbrugserhvervet ogfor at bevare de landskabelige og kulturhistoriske verdier, der er knyttet tilIandbrugslandet.Ved marginale landbrugsjorder forstis dels arealer, der i henhold til naturbeskltelseslovener pilagt dyrkningsrestriktioner (strandenge, ferske enge,fotidsminder og overdrev) og dels arealer, som er sterkt skrinende ellervandlidende.

Ar ealer til landbrug sfo rm dlJJord af hai dyrhtingsvenliJord al lav dyrkningsvcerdiAMorginaliorr)",Som middel til at beskytte de store natur- og grundvandsinteresser, der erknyttet til de ekstensi\t udnyttede landbrugsjorder, vil amtsridet pi basis affrivillige aftaler med landbrugeme udfore naturpleje og -genopretning.Amtsridet vil gennem administration af planloven og naturbesk)ttelseslovensoge at tilgodese de miljo- og naturm€ssige henslm, hemnder de landskabeligeog kulturhistoriske vardier i landbrugslandet.Vigtige adgangsmuligheder til landbrugslandet for offentligheden bor fastholdeseller forbedres.Amtsridet vil arbejde for, at der indfores mindre intensive driftsformer piarealer med vigtige og sirbare gmndvandsressourcer.Roskilde Amt har i planperioden gennemforl en undersogelse af landbrugetog de andringer, der kan foruentes i de kommende ir. Undersogelsen viser,at en fortsat d),namisk og tilpasningsdygtig udvikling af landbruget fomds€tter,at eksisterende sammenhengende landbrugsomrider si vidt muligtbevares og ikke splittes op af andre former for arealanvendelse. Bludvikling,tekniske anleg, fritidsanleg mv. bor siledes fortsat primerl placeres itilknytning til eksisterende byomrider.Hidtidig planlegningRetningslinierne for landbrug er videreforl uandret fra Regionplan 1993med visse redaktionelle endrineer.Jordbrug og rdstoffer lO5

SkovbrugSkovbrugsarealerne omfatter alle skovbevoksede arealer, der ifolge Landbrugsministerietsog Skov- og Naturstlrelsens Skol'registrering 1984 er defineretsom skove. Skowejsningsomr6der og omrider, hvor skovrejsning ermulig, er landbrugspligtige arealer, hvor private lodsejere kan fi offentligttilskud ti1 skovplantning. Omrider hvor skovrejsning er uonsket, er landbrugspligtigearealer, hvor der ikke mi plantes skov.Retningslinier3.4.6 De eksisterende skove bor fortsat anvendes til skovbrug.3.4.7 De udpegede skovrejsningsomr6der er omrider, hvor skovrejsninger onskelig.3.4.8 De udpegede omr&der, hvor skowejsning er mulig, er omr6der, hvorder kan plantes skov.3.4.9 Indenfor de udpegede omrider, hvor skowejsning er uonsket, mider ikke plantes skov. Julef@sku1turer i kort omdrift, lahegn og vildtremiserer ikke omfattet af denne bestemmelse. I sarlige tilfalde, hvor detlrrrderes, at de overordnede henslm for skolrejsning ilke tilsidesattes,kan amtsridet give dispensation til skowejsning.BemerkningerAmtsridet vil arbejde for, at de eksisterende skove ikke overgir til andenarealanvendelse.Regionplanens ristofindvindingsomriderudlagt som omrider, hvorskovrejsning er uonsket. Det er imidlertid amtsridets langsigtede mil, atindvindingsomrideme skal udlagges som skovrejsningsomriider, efterh6ndensom ristofferne er udgravet i disse omrider. Enkelte omr6der vil dogblive fastholdt som omr6der, hvor skol'rejsning er uonsket, for at beskyttearealemesammenhang med verdifulde landskaber eller forhindre konfliktmed frentidige byformil eller tekniske anleg.Det er hensigten, at skovrejsningsomrideme skal friholdes for bludviklingsamt vindmolleklynger og -parker. Anlag for turisme og ffiluftsliv i henholdtil regionplanen skal kunne indpasses i skol'rejsningsomrideme. Denstatslige skovrejsning skal si vidt muligt foregi indenfor skowejsningsomr6deme.Lovbeskftede naturomr6der samt fortidsminder og historiske anlregmi ikke tilplantes med skov. Det bsr tilstraebes, at der er offentlig adgangtil de nye skove. Eksisterende og planlagte stier ifolge Regionplan1997 og kommuneplaneme skal kunne indpasses i fremtidige skovomrider.

A re al e r til s kovbrug sformdlJillllllEk"ister"rd" tko,sttorr"isringsomrddef.......-l Omr,irJe hvor skovrej sninger mulig: Omrdde hvor skovrejsninger ugnsketOUu,l ryt r"r rdsroJindvindingsomrddeSe scerskilt kortbilagSkovdriften bsr tilrettelaegges, sA der tages afgorende hensyn til de lovbesklttedenaturomrider, der indgir i skoven, samt til skovenes biologiske,kulturhistoriske, landskabelige og rekreative vardier. Det bor tilstrsebes, atder til stadighed er en sedan traeartsfordeling (lovl nil og lystrr/skyggetre),at ovenn&vnte vaerdier kan fastholdes eller forbedres. Udviklingen i skovbrugetsdriftsformer mi ikke forringe skovarealemes betydning for gmndvandsdannelseog grundvandsbe skytte lse.Skovbrynene og skovenes indhold af enkeltstiende, serligt karakteristisketr€er og naturskovsbevoksninger bor opretholdes - bide som vamskov ogstrukturskabend elementer i forbindelse med de produktive skovarealer ogsom vigtige dele af skovenes landskabelige, kulturhistoriske, rekreative ogbiologiske vardier. Ved skovrejsning som led i efterbehandling afristofgravemi der ikke anvendes godning eller pesticider. Dette skal frerngi somkrav til efterbehandlingssplaneme, jf. retningslinie 3.4.15 for ristofindvinding.Adgangsmulighederne til skovene for offentligheden bor fastholdes ellerforbedres. Siledes vil amtsridet i henhold til naturbeskyttelsesloven arbejdefor at ibenholde anlagte veje og stier, der giver adgang til skov.Hidtidig planlregningRetningslinie 3.4.6 for skovbrug erjusteret i.f.t. Regionplan 1993. VedGundsomagle er der, pi baggrund af nye geologiske undersogelser, foretageten stone reduktion afdet regionale ristofindvindingsomride i Regionplan1997, jf. kap. 3.4. Dele af de herved ,,frigivne" arealer udlegges somskovrejsningsomride i forbindelse med de allerede udpegede bynere skovrejsningsomriderved Jyllinge og Gundsomagle. Herudover overfsres en lilledel af skovrejsningsomridet sydost for Jyllinge samt en smal arealbrremmeafkategorien omride hvor skovrejsning er mulig, beliggende sydherfor, til omrdde hvor skovrejsning er uonsket.Jordbrug og rdstoff e"lO7

RdstofferRetningslinier3.4.10 De fastlagte arealer til indvinding af sand, grus, sten, ler og kalkkan ikke beslaglregges til formil, der forhindrer senere ristofindvinding.I Roskilde Amt indvinde sand, grus og sten. Endvidere foreligger der tilladelsertil indvinding af ler og kalk, som dog ikke udnlttes for tiden.3.4.11 Eksisierende indvindingstilladelser udenfor de udlagte graveomriderkan forlenges, hvis det ikke er i strid med den owige regionplanlegning.3.4.12 Der kan sorn hovedregel ikke meddeles nye tilladelser til indvindingaf sand, gn.rs og sten udenfor de udpegede indvindingsomr6der.3.4.13 Nye indvindingstilladelserler og kalk udenfor de udpegede indvindingsomriderkan gives, hvis det ikke er i strid med den zwige regionplanlaegning.3.4.14 Ved udstedelse af nye gravetilladelser samt forlengelse af gaeldendetilladelser skal der tages vidtgiende hensyr til naturbeskyttelsesinteresseme.3.4.15 Af hensl.n til risikoen for grundvandsforurening skal fardiggravedearealer efterbehandles til ekstensiv jordbrugsdrift, rekreative formil,naturformil eller skov, der ikke udgor nogen forurenhgsrisiko. Hvis derlokalt er risiko for forurening af grundvandet mi der ikke anvende sprojtemidlereller godskes pi de gravede arealer.3.4.16 Tilladelse til ristofindvinding under grundvandsspejlet kan i vissetilfaelde gives pi baggrund afkonkrete lurderinger afbl.a. grundvandsressourcensirbarhedog afstanden til nermeste vandindvindingsanleg.3.4.17 Ved efterbehandling afr6stofgrave i transportkorridorer kan detpilegges indvinder si vidt muligt at opfulde gravehuller til 1 m overgmndvandsspejl. Opfuldningen mA kun ske med uforurenede materialer,der i forvejen findes indenfor rAstofgraven.BemarkningerOvenstiende retningslinier grlder for nye tilladelser sivel som for forlangelseaf eksisterende tilladelser. Ansogninger om forlengelse afgaldendegravetilladelser behandlesom en ny gravetilladelse og kan s6ledes indeholdeendrede vilkir for gravning og efterbehandling i forhold til den gamle

Ar ealer til r dstofi n dvindin gt t ^L-f lfraveomraAe':',t : .:t IndvindingsomrcideotSand, grus og sten udenJorgraveomrddeLer og kalku3"6'aV'GIKLMGundso graveomrftdeHimmelev graveomrddeHedeland graveomrddeSvogerslevgraveomrddeKyndelosegraveomrddeOvenstdende rcekkefolge erikke udtryk for en politiskprioriteringloindvindingstilladelse. Den detaljerede afgrensning af indvindingsomridemefremgir af Ristofredegorelse 1994 for Roskilde Amt.Indvindingen reguleres ved at udpege indvindingsomrAder. Omrideme blevoprindelig udpeget af Hovedstadsridet i Ristofindvindingsplan 1985. Hensigtenmed retningslinierne for arealudlag til r6stofindvinding er at sike, atristofferne udnlttes pi den samfundsmessigt bedst mulige mide, samtidigmed at der tages storst mulige hensyn til ovrige regionplanmaessige interesser.Der r.rrrderes ikke under de nuverende betingelser at vare behov for at udleggenye indvindingsomrider i planperioden. Roskilde Amt vil lsbendevedligeholde og ajourfore indvindingsplanen, herunder r'urdere om der erbehov for nye arealudleg.Graveomride G er fase-2 kortlagt. Der foreligger hermed en endelig afgrensningaf indvindingsomrAdet jf. Ristofredegorelse 1994 for RoskildeAmt.Der er i 1994 og 1995 gennemfort fomreningsundersogelser afden jord.som er tilfort restofgravene. Resultatet af undersogelseme viser, at en betydeligdel afden tilforte jord er forurenet. Af hensyn til risikoen for grundvandsforureninger det efter 1. januar 1998 ikke tilladt at modtage returjord iristofgrave. Amtet kan meddele dispensation fra forbuddet pi serlige vilkir.Afhensyn til risikoen for grundvandsforurening skal frrdiggravede arealerefterbehandles til rekreative formil, ekstensiv jordbrugsdrift, naturformal ellerskov, der ikke udgor nogen forureningsrisiko.Jordbrug og rdstofferlO9

Ekstensiv jordbrugsdrift er f.eks. vedvarende gresning. Ved at forbyde brugaf godning og pesticider p6 de udgravede arealer mindskes risikoen for forureningaf grundvandet.Gravning under gmndvandsspejlet giver en foroget sd.rbarhed af grundvandet.For at koordinere ristof- og vandindvindingen bedst muligt, vil derkunne gives tilladelse til gravning under grundvandsspejlet efter konkretewrderinger afbl.a. afstanden til narmeste vandindvindingsanlag. At derfortsat kan gives tilladelse til gravning under grundvandsspejlet skal ses isammenheng med, at der er indfort nye retningslinier for ristofgrave, somligger indenfor omr6der med sadige drikkevandsinteresser: Dels er der indfortet stop for modtagelsen afjord i r6.stofgrave, og dels er det indfort, atferdiggravede arealer altid skal efterbehandles til rekreative formil, graesningsarealer,naturformil eller skov, som ikke udgor nogen forureningsrisiko.Hidtidig planlagning.Retningslinieme for ristofindvinding er reviderede i forhold til Regionplant993.Retningslinieme 3.4.15,3.4.16 og3.4.17 er nye, og er medtaget for i hojereglad at beslq'tte grundvandsressourcen mod forurening, samt for at sikretransporlkorridoren.Herudover er der sket en justering af indvindingsomridemes udstraekningsom folge afny viden om ristoffernes mengde og kvalitet samt afvejningeni forhold til andre regionplanmessige interesser. Indvindingsomridemes detaljeredeafgrensning fremg6r af Ristofredegorclse 1994 for Roskilde Amt.I lQJordbrug og rdstoffer

Jordbrug og r6stoffer

Ressourcens qnvendelseDen store vandindvinding i Roskilde Amt til bide lokale og regionale formilnodvendiggor at anvendelsen af grundvandsressourcen prioriteres.Retningslinier3.5.1 Anvendelsen af grundvandsressourceme tager udgangspunkt i fol----,1- -;^.;r-.;- d.1. Vand til befolkningens drikkevandsforsyning,2. Vand til opffldelse afvandkvalitets- og naturbeskyttelsesformil,3. Vand til erhvervsformil, markvanding mv.BemrrkningerI flere omrider i Roskilde Amt er den nuvarende vandindvinding ikke breredygtigi forhold til at sikre grundvandskvaliteten og naturinteresseme.Det grlder generelt, at alle ansogninger om vandindvindingstilladelser behandlesud fra en konkret l.urdering. I vurderingen indg6r bl.a. hensynet tilmilsetninger for amtets vandlob og soer jf. kap 3.3, hensynet til ovrigenaturinteresser, samt hensynet til at indvindingen ikke medvirker til forringelseraf grundvandskvaliteten.Hidtidig planlngningPrioriteringen af den samlede grundvandsressources anvendelse er andret iforhold til Regionplan 1993.GrundvandskvalitetRetningslinier3.5.2 I udpegede omr6der med grundvandskvalitetsproblemer skal endringergennemfores eller detailplanlegges i perioden 1996-2005 medhenblik pi at sikre en baredygtig indvinding.Bemrerkninger.Problememe med forhojet chlorid- og nikkelindhold i grundvandet i dele afSolrod, Greve og Koge Kommune skyldes bl.a. sanlmingeme af grundvandsstandensom folge af vandindvindingen i omridet. Det kan blive nodvendigtat reducere vandindvindingen betydeligt for at lose kvalitetsproblemerne.

Resourcens unvendelseUdpegede omr6.der medgrundvandskvalitetsproblemer1 Lejre2 Greve3 Solrod4 KogeOvenstiende rakkefolge erikke udtryk for en politiskprioriteringHidtidig planlngningRetningslinien er en folge afVandplan Sjrlland.NaturhensynRetningslinier3.5.3 Ved behandling afansogninger om vandindvinding vil den forventedepivirkning pi vandtilstrsmningen og vandmaengdeme i interesseomriderfor plante- og d1'reliv og ovrige vardifulde naturomrider tilleggesbetydelig vregt, se kap 3.1. Der meddeles som hovedregel ikke tilladelsetil nye indvindinger eller forogelse afeksisterende indvindinger, hvis amtetwrderer, at det vil v€re til hinder for et alsidigt plante- og dyreliv iinteresseomrideme m.m., herunder hvor dette vil hindre oprettelsen afvigtige potentielle spredningsmuligheder eller levesteder gennem naturgenopretning0f. retningslinier for plante- og dyreliv, retningslinie 3.1.4og 3.1.5).3.5.4 Ved sarligt bevaringsverdige vandlsb, vidomrider mv. ma eneventuel udvidet eller ny indvinding i oplandet som hovedregel ikke pevirkenaturtilstanden.3.5.5 Tilladelse til indvinding af overlladevand kan meddeles safremt dennatunnassige pivirkning er ubetydelig.3.5.6 Lavbundsarealer bsr sividt muligt friholdes for anleg, herundernedgravning afror mv., der kan vanskeliggore en e\t. senere nafurgenopretning,jf. retningslinie 3.1.5.vondindvinding | | 5

3.5.7 Som kompensation for vandindvindingens reduktion af vandlobenessommervandfsring i hojt m6lsatte vandlob kan der etableres udpumpningsanleg,i det omfang der ikke kan findes andre losninger.BemrrkningerDe sarligt bevaringsverdige vandlob, vidomrider mv. (f. retningslinie3.5.4) er udpeget i forbindelse med Vandplan Sjelland samarbejdet. Underhensyntagen til allerede givne tilladelser for indvinding, samt de i regionplanenovrige udstukne retningslinier skal det sikres, at indvindingen i disseomrider ikke oges.Hidtidig planlegningRetningslinieme er reviderede i forhold til Regionplan 1993 for at behandlingenaf ansogninger om vandindvindingstilladelser kan ske ud fra en konkretl.urdering af den naturmessige pivirkling.Enhedsforbrug og vandindvindingstilladelserEnhedsforbrugene anvendes til at fastsrette vandindvindingstilladelsemesstorrelse. Enhedsforbrugene ben)ttes desuden til prognoser for det fremtidigevandbehov, f.eks. i kommunale vandforsyningsplaner.Retningslinier3.5.8 Ved meddelelse af vandindvindingstilladelser benyttes folgende enhedsforbrus:BoligerSommerhuseKolonihaverInstitutionerByerhvervLandbrugSvind, filterskylning m.m. max.50 m3/person/ir60 m3/stk./&r30 mr/stk./6r55 mslansatllr20 nflansatlir24 m3la.kv. stk. homkveg/ir10olo afberegnet behovVed tildeling af vand til vanding benyttes folgende enhedsforbmg:Afgrodebetingetmarkvandingsbehovmm/irKartoflerFroafgraderGres udenfor omdriftGres og grontfoderSpecialafgroderBar- og frugtavlContainerkulturerVeksthuseleret sandjord1005025100100 - 1501008001000 - 1500sandet lerjord600090| | f Vondindvinding

Naturhensyn. Serligtbevaringsvardigevandlob og vidomrider1234J678Garverrenden og HulrendenHelligrenden inkl. 7 kildetillsbSkovbakken inkl. Kilde vedSkovbakkenKilde ved Gl. Lejret tverdams A, ovre del lraudspring til sammenlobmed Taderod bakAunstrupvandlobet og afl obfra AvnsoAunstrupomrAdet, del afSkjoldnesholmomridetr ryggeveloe Aoala1a57a'6Ovenstiende rekkefolge erikke udtryk for en politiskprioriteringBemarkningerVed okologisk drift eller ved sarligt vandkrevende dyrkningsmetoder kander tildeles mere vand efter en konkret lurdering. Vanding kan ved okologiskdrift anvendes til forebyggelse af skadedyrsangreb for visse afgroder.I vandindvindingstilladelser til storforbrugende erhverv fastsattes indvindingsmrngdenud fra en konkret r.rrrdering.Mulighedeme for at anvende vand, der er afringere kvalitet end drikkevandtil andre formil skal undersoges og fremmes. Vand med foninget kvalitetkan f.eks. vere vand der har forhojet indhold af miljofremmede stoffer, forhojetindhold af naturligt forekommende stoffer eller saltvand. Eventuel indvindingaf grundvand med forringet kvalitet mi ikke medfore afledte kvalitetsproblemeri gmndvandet.Det er milet, bl.a. gennem lavere enhedsforbrug, at nedsrctte det samledevandforbrug. Vandforbruget i Roskilde Amt var i 1994 ptt 25 mio. m3. I &r2005 forventes vandforbruget reduceret til ca. 23.5 mio. mr.Hidtidig planhgningI forhold til Regionplan 1993 er enhedsforbruget reduceret fra 55 m3/person/6r til 50 mr. De afgrodebetingede markvandingsbehov er revideret for kartofler.Der er tilfojet markvandingsbehov for gres udenfor omdrift.Vondindvinding | | 7

Gru ndvq nd s bes kyttel seFor at sikre en tilstrrekkelig uforurenet vandressource til at drekke det fremtidigebehov for rent drikkevand har Roskilde Amt udpeget omrider medserlige drikkevandsinteresser, hvor grundvandet i sarlig grad skal besklttes,bl.a. gennem retningslinier for arealanvendelsen. I delomrider af omridememed saerlige drikkevandsinteresser, bestiende af nrerzoner omkringalmene vandverkers indvindingsboringer og sarligt sarbare omrider, hvorjordlagene giver en ringe beskyttelse af grundvandsmagasinerne skerpesretningslinieme for arealanvendelsen, tilsyn mv. Derudover er udpeget omr6dermed drikkevandsinteresser, hvor den generelle grundvandsbesklttelseskal opretholdes.Retsvirkningen afat et omride er udpeget som omride med serlige drikkevandsinteresserer udtommende angivet i nedenstiende retningslinier. Skulleder senere blive fastsat videregiende generelle regler for anvendelsen af sidannearealer, herunder regler om erstatning til grundejeme, vil amtsridetforetag en ny l.urdering a f algrensningen.Omrider med serlige drikkevandsinteresserRetningslinier3.5.9 Serligt grundvandstruende aktiviteter og anlag, skal som hovedregelplaceres udenfor omrideme med sarlige drikkevandsinteresser.3.5.10 Ved placering af aktiviteter eller anlag i omrider med sanligedrikkevandsinteresser skal det sikres at der ikke sker forurenilg af grundvandet.3.5.1 I Oprydningen af forurenede industrigrunde, lossepladser og affaldsdepoterskal prioriteres hojst i omrideme med srrlige drikkevandsinteresser.3.5.12 Gennem kommune- og lokalplanlegningen samt arealadministrat!onen i ovrigt skal grundvandseressourcen i omrideme med serlige drikkevandsinteressersikres mod lorurenine.

S erlig e drikkev an dsintere ss erao.rdd" *ecl srzrligedrikkevands inter es s er:.;:.'..-', Omr,ide meddri kk ev an d s i nt e r e s s erSe srzrskilt kortbilagNnrzoner omkring vandindvindingsanlag og sErligt sirbare omriLderNarzone:Nerzone fastsrttes omkring almene vandverkers indvindingsboringer afhangigaf indvindingens storrelse og indvindingsoplandet. Maksimal nerzoneer 500 m fra indvindingsboringen.Srerligt s6'rbare omrider:Mindre end l0 m lerlagstykkelse og frie grundvandsmagasiner.Retningslinier3.5.13 I nerzoner omkring vandindvindingsanleg og hvor grundvandsressourcener s@rligt sirbar, kan der som hovedregel ikke gives tilladelsetil nye grundvandsmrende aktiviteter eller anleg.BemerkningerGrundvandsbeskytelsen i de srrlige sirbare omrider og i narzoner omkringalmene vandvaerkers indvindingsanlreg skal bl.a. fremmes ved at der idisse omrider som hovedregel ikke gives tilladelse til erhverv, der indebrrergmndvandstruende aktiviter, nedgravning af olie- og kemikalietanke,nedsivning af spildevand fra samlede bebyggelser eller anvendelse af slaggeog flyveaske fra forbrendingsanlaeg, der kraver anmeldelse til eller tilladelsefra amtsridet. Ved tilrettelaggelse aftilsynet med eksisterende anlag ide serligt sirbare omrider og i nerzoner bsr der legges veegt pi tilsym medgrundvandstruende anleg og aktiviteter.Vondindvinding f | 9

Der vil blive udarbejdet handlingsplaner for grundvandsbeskyttelsen i omridememed serlig drikkevandsinteresser i samarbejde med bl.a. kommunerog vandverker. Handlingsplaneme skal pi baggrrrnd af en lurdering af forureningsrisikoenfra punkt- og fladekilder mv. anvise initiativer, der boriverksattes for at sikre og evt. forbedre grundvandskvaliteten.Amtets planlegnings- og handlingsorienterede indsats indenfor omridermed saerlige drikkevandsinteresser vil foregi ud fra en helhedsbetragtning,der ogsi inddrager natur- og miljointeresser, samt forholdene for turisme ogfriluftsliv.Ved udlagning af omrider til skovrej sning, milj ofslsomme omrider, braklegningog lignende bor grundvandshensyn fremmes.Amtet har med den nuverende lovgivning ikke mulighed for via regionplanretningsliniemeat regulere landbmgets arealanvendelse indenfor omridememed serlige drikkevandsinteresser.Hidtidig planleegningRetningslinieme for grundvandsbeskytelse er nye og en folge afden statsligeudmelding til Regionplan 1997 om bl.a. udpegning af omrider med sarlisedrikkevandsinteresser.| !Q Vondindvindins

Vondindvinding l2l

TronsportkorridorerTransportkorridoreme er langsigtede arealreservationer, som skal sikre placeringsmulighederfor fremtidige regionale forsynings- og trafikanleg.Retningslinier3.6.1 Transportkonidoreme i landzone skal generelt reserveres til trafikogforsyningsanleg og friholdes for yderligere bebyggelse. Herfra er dognormalt undtaget bebyggelse, som er nodvendig for driften af iandbrugsejendomme.3.6.2 Arealreservation til transpodkoridorformil vil normalt ikke f;i fudflydelsepi driften af eksisterende jordbrugsejendomme. Hvor transportkorridorener udlagt i reduceret bredde, eller hvor eksisterende spredt bebyggelseallerede vanskeliggor etablering aftekniske anleg, bor der visestilbageholdenhed med meddelelse aftilladelse efter planlovens kap. 7(landzonetilladelse).3.6.3 I landzone kan midlertidige bygninger og tekniske anleg, der ikkehar transportkorridorformil, placeres i transportkorridoreme. Disse bygningerog anleg skal ved tilladelser efter planlovens kap. 7 pilegges erstatningsfrinedtagningsklausul.3 .6.4 Der er igangvarende ristofindvinding og langsigtede ristofinteresserpa visse transportkorridorarealer, jf. kap. 3.4. Pi disse arealer skalder legges vegt pi, at hensynet til ristofressourcemes udnl4telse koordineresmed henslmetil etablering af transportkorridoranlreg.3.6.5 P& transportkorridorarealer med regionale naturbesk)ttelsesinteresserskal tekniske anlag i videst muligt omfang placeres og udformes underhensyntagen til naturbeslg'ttelsesinteresseme.3.6.6 En del af transportkorridoren gennem Roskilde Kommune gir gennembyzone. Her skal kommunen ved fastsattelse af bebyggelsesregulerendeforanstalbringer sikre, at der ikke Sbnes mulighed for en intensiveretudnyttelse af de eksisterende ejendomme.3.6.7 I Roskilde Kommune omfatter transportkorridoreme arealer, som ihenhold ti1 anden planlagning skal anvendes ti1 rekreative formil. Dissearealer kan fortsat anvendes ti1 de pritenkte formil under forudsatning af,at muligheden for at indpasse nye trafik- og forslningsanlag ikke foninses.

Transportkorrid.orerlfAr"ol r"ro'veret tiltr an s p o r t k o t i d o rJ b rm d IBemaerkningerHensigten med retningslinieme for transportkorridorer er at friholde passagergennem amtet til fremtidige tekniske anlreg. Amtsridet vil arbejde for,at storre overjordiske ledningsanlag mv. faktisk placeres i transpofikorridoreme,med mindre tungtvejende samfundsskonomiske gmnde taler imoden sidan placering.Pilaegget af en erstatningsfri nedtagningsklausul indebarer, at anlegget skalfemes uden udgift for det offentlige, hvis der skal anlegges et transpoftkorridoranhg.Hidtidig planlaegningRetningslinieme er videreforl uandrede fra Regionplan 1993.Tekniskeonleg | 25

Regionole ledningso nlegog rodiokederRegionale ledningsanhg omfatter naturgasnettets transmissions- og hovedfordelingsnet,eksisterende hojspandingsledninger pi 100 kV og deroversamt reservationer til fremtidige hojspandingsledninger pi 100 kV og derover.Retningslinier3.6.8 Hojspandingsnettet: Der reserveres et areal til en hojspaendingsforbindelsemellem Bjeverskov og Rislev i Storstrsms Amt. Der reservereset areal til en hojspendingsforbindelse mellem Kyndbyvarket i FrederiksborgAmt og Asnasvaerket i Vestsjallands Amt. De pigeldende anlaegskal etableres med storst mulige hensyn til naturbesklttelsesinteresser,byomrider, tekniske anleg mv. Anlaggene skal si vidt muligt kabellagges.Planlegningen af sanering af gamle og etablering af nye hoj -spendingsledninger skal ske p& baggrund af en koordinering mellem amt,kommuner, staten, naboamter og forsyningsselskaber. Ved etablering afnye hojspandingsforbindelser skal eksisterende forbindelser i videst muligtomfang saneres. De nevnte anleg skal indgi i de pigaldende kommuneplaner.3.6.9 Naturgasnettet: Administration af sikkerhedszonen omkring naturgasledningerer givet i Planstyrelsens cirkulere af26. november 1984.Nettet er stort set etableret. Visse arealreservationer for flemtidig linieforingopretholdes, jf. kortet pi modstflende side.3.6.10 Radiokader: Opforelse af hoje bygninger og tekniske anleg, somf.eks. vindmsller, skal koordineres med radiokademes linieforing.BemerkningerReflringslinieme vedr. forsyningsanlaeg og radiokaeder skal sikre mulighedfor en ffemtidig udbygning afanleggene samt beskytte anleggene modetablering af andre anleg, der kan skade funktionen af de regionale forbindelser.Reservationeme til hojsprendingsforbindelseme er principielle linieforinger.Anhggene er afen sidan storelse og karakter, at de er omfattet afplanlovens bestemmelser vedrsrende WM-lrrrdering. De endelige traceerog udformningen afanleggene skal siledes ske gemem regionplantillaegmed tilhsrende WM redegorelse. Ved Svogerslev i Roskilde Kommunekan der foretages mindre lokale omlegninger af ledningsnettet i forbindelsemed ristofgravning. Linieforingen for naturgassens tmnsmissions- og fordelingsneter givet i Miljoministeriets landsplandirektiv af2. august 1919 med,senere mindre justeringer, samt i landsplandirektiv af 16. december 1991.

H oj sp re n din g sfo r b in d e I s e r400/ I 3 2 kV hoj spcendings-Iedning, eksisterendeRadio kcede, e ksisterendeArealreser"vation til 400 kVhoj s p endin gs f brb inde I s eDet regionale naturgssnetTransmissionsnetFordelingsnetArealreservation JbrnaturgasledningMobiltelefonnettet er ikke omfattet af retningslinieme for radiokaeder.Opstilling af sendemaster til mobiltelefonnettet i landzone administreres efterplanlovens $ 35. Ved landzonetilladelse til opstilling af sendemaster kander stilles vilkir om, at masten, mod passende betaling, skal vere til ridighedfor andre operatorer.Forsvarets radiokeder er ikke omfattet af ovenstAende retningslimer.Oplysninger om anleg og ledningers precise beliggenhed kan fis hos NE-SA/SEAS (hojspendingdledninger), Tele Danmark (radiokeder) og DONG(naturgasledninger).AmtsrAdet vil i planperioden soge udarbejdet en plan for etablering og saneringaf hoj spendingsnettet i henhold til principaftalen mellem elselskabemeog slalen.Hidtidig planlregningRetningslinieme vedrorende naturgasnettet og elforsyningsnettet er viderefortfra Regionplan 1993 medjusterede linieforinger.Retningslinie 3.6.8 er endret som folge afden statslige udmelding om princippemefor etablering og sanering af hojspandingsanleg. Radiokedernesbeslqrttelseszoner 200 m pi hver side afhovedstrilen.I retningslinierne for vindmsller er omrAdeme omkring radiokademe udlagtsom omrAder, hvor vindmoller kan placeres i visse tilfelde. Der er ikke planerom nye linieforinger for radiokader gennem Roskilde Amt i planperioden.Tekniskeonleg | 27

Vindm sllerRetningslinier for placering af vindmoller er udarbejdet for at sike denbedst mulige udnyttelse af amtets vindenergiressourcer, samtidig med at dertages storst mulige hensyn til naturbeskyttelsesinteresser, tekniske anleg ogmiljoforhold.Retningslinier3.6.11 Omrider, hvor vindmoller kan opstilles. I disse omrider kan opstillingaf moller, molleklynger og -parker normalt finde sted. Det skal tilstrabes,ai mollene placeres i klynger. Egentlige molleparker, udover de iretningslinierne 3 .6.14 o93.6.15 nawte, skal fastlegges gennem regionogkommuneplanlagningen.3.6.12 Omrider, hvor vindmsller i visse tilfelde kan opstilles. I disse omridermi der ikke opstilles molleparker. Ansogning om opstilling afenkeltmollerog kllnger skal i disse omrAder lurderes afRoskilde Amt,med henblik pi at varetage naturbesk$elsesinteresser og beskfte tekniskeanlag, samtidig med at den bedst mulige udnt ttelse afvindenergiensikres. Det skal tilstrabes, at molleme opstilles i klpger.3.6.13 Omrider, hvor vindmoller ikke kan opstilles. I disse dele afRoskildeAmt er der wrderet at vare sA store naturbesklttelsesinteresser ellertekniske konflikter, at opstilling af nye vindmoller ikke kan finde sted.3.6.14 Der udpeges et omride til en vindmollepark ved Vilgestrup i omrridet,hvor Koge, Ramso, Skovbo og Solrod Kommuner granser op tilhinanden. Der mi ikke opstilles nye moller pi under 500 kW i parkomrrioer.3.6.15 Der udpeges et omride til en vindmollepark pd Koge Havn. Iparkomridet mi der ikke opstilles vindmsller under 500 kW.3.6.16 Der udlegges et stojkonsekvensomride pi 300 m omkring vindmoller.Indenfor dette omride mi der ikke etablere stsifslsom anvendelse,med mindre det kan dokumenteres. at der ikke vil opsti uacceptablestojgener.3.6.17 Opstilling af vindmsller vil ikke umiddelbart kunne finde sted iomrider, der gennem regionplanlegningen er udpegetil fremtidige byudviklingsomr6der,hvor de kan medfore interessekonflikter, med mindreder pdlegges erstatningsfti nedtagningsklausul.3.6.18 Vindmsller, der opstilles i parker, klynger eller i narheden afeksisterendemoller, skal lurderes af amtet med henblik p& at opne den bedst

Vindmollerf---1Omrdde hvor vindmoller kanopstillesOmrdde hvor vindmoller tvisse tilfrzlde kan opstillesJOmrdde hvor yindmoller ikkekan opstilles- Omrdde hvor vindmoller ikkekan op,stilles pd soterritorie. VindmolleparkSe scerskilt kortbilagmulige indpasning i landskabet og for at skabe ensartethed i molletypeme.Med narhed menes en afstand pi op til 3 km afhengig aflandskabet.3.6.19 Der kan ikke opstilles vindmoller med totalhojder pi 70 m og deroveri Roskilde Amt, med mindre det kan sandsynliggsres at vindmollernekan indpasses under hensyn til naturbeskyttelsesinteresser samt tekniskeog miljomessige forhold.3.6.20 Vindmsller skal normalt opfores med rortim og vere ensfarvedelysegri eller hvide.3.6.21 Der rn6 ikke vere reklamer pi vindmoller.3.6.22 Respektafstande til hojspendingsledninger, naturgasledninger ogradiokader skal overholdes. i omrider med ledningsanleg og radiokedervil tilladelse til opstilling af vindmoller bero pA en konkret r..urdering.3.6.23 Det skal tilstraebes, at landbrugsdrift pAvirkes mindst muligt underanleg og drift af vindmsller.3.6.24 Ved placering af vindmoller, der kan rndre kystkontureme, ellersom opstilles i nerheden af kystafmarkning og fyr, skal Farvandsvasenetonenteres.3.6.25 Forsvarsministeriet skal hsres forinden opforelse af vindmolleromkring Kobenhar.ns Lufthavn, Roskilde.Tekniske onleg | 29

3.6.26 Ved tilladelse til opstiliing af vindmsller skal der stilles vilkir om,at mollen skal nedtages, hvis den har varet ude af drift i mere end I 6r.3.6.27 Ved udskiftning og vesentlige eendringer af eksistetende mollerskal ovenstAende retningslinier folges. Udskiffning og renovering afvindmolleri omrider, hvor vindmsller ikke kan opstilles kan kun ske hvisvindmsllens Ssiske udseende ikke andres vasentligl.BemrerkningerRetningslinierne er galdende for el-producerende vindmsller. En vindmolleparker en samling af vindmoller pA 6 moller eller derover. En vindmolleklyngeer 3-5 msller.Husstandsmsller er omfattet af regionplanens reflringslinier for vindmsller.Etablering og endring af vindmoller skal anmeldes til amtet med henblik pibehandling efter kap. 7 i planloven og bekendtgorelse om stoj fra vindmoller.Anmeldelsen skal indeholde kortmateriale, med den precise lokaliseringaf mollerVmslleme.Hensigten med retningslinieme for opstilling af vindmoller er at sikre, atvindenergien udnlttes bedst muligt under storst mulig henslntagen til naturbesklttelsesinteresser,tekniske anleg og miljoforhold. Ved opstilling afvindmsller skal en raekke generelle refllingslinier (3.6.16-3.6.27) altid folges.Endvidere skal en rekke retningslinier for de enkelte interesseomr&derfolges. Ved behandling afansogninger om opstilling af vindmsller vil amtetbl.a. lurdere det ansogte i forhold til stojforhold, naturbeskyttelsesinteresser,forholdet til andre moller, forstyrelser af radiokeder, hojspandings- ognaturgasledninger samt Ksbenhavns Lutthavn, Roskildes indflyvningsforhold.Der bor udarbejdes en faelleskommunal lokalplan for Vilgestrup omridet ff.retningslinie 3.6.14), der bor indeholde den pracise afgransning af omridetog opstillingsmonster. Afhensyn til den bedst mulige udnlttelse af vindenergieni omridet mA der ikke opstilles nye moller under 500 kW. Denkommunale planlaegning bor derfor ogsi indeholde en plan for sanering afeksisterende msller under 500 kW i omddet. En forelsbig afgransning afomridet er beskrevet i planens redegorelse.Hidtidig planlegningRetningslinieme for opstilling af vindmoller er ajourfort i forhold til Regionplan1993.Retningslinie 3.6.12 er revideret for at tydeliggore hensigten med retningslinien.De klyngeomrider, der blev udpeget i Regionplan 1993 er fuldt udbyggetmed vindmolleklynger. Omrideme er herefter overgiet til omrider,hvor der i visse tilfalde kan opstilles vindmoller.Retningslinie 3.6.14 er ny og medtaget fordi det har vist sig interesse for opforselafflere vindmoller i omridet. Der bor derfor udarbejdes en plan forhvordan og hvor mange moller, der kan placeres. Afgransningen af "omr6-der hvor opstilling af vindmsller i visse tilfelde kan opstilles" (retningslinie3.6.12) erjusteret ved Vilgestrup for at muliggore etablering af vindmolle-Dark.| $Q tekniske onlag

Retningslinie 3.6.19 er ny og medtaget som konsekvens afden statslige udmelding.Der rurderes af hensyn til landskabelige forhold at der kun i vissetilfalde vil vaere plads til moller med totalhojde pi 70 m og derover i amtet.En molles totalhojde miles fra terran til vingespids i hojeste position.Tekniske onlag l 3l

€ 4 € €€ € €€ € € €€ 4 4€ 4 4 4

LTIOtn3oo (o+r-IOIC +rrttnIIOlnteresseomrdderRekreqtive sfierOvernotningsonlegBesogscentre ognqtur- og milioskolerStarre friluftsonlegSfoiende friluftsonlegog oktivitefer

Interesseomr6derInteresseomr6der for turisme og friluftsliv omfatter tle Rper af omrider: Turist-og udflugtsomrider, og lokale friluftsomrider samt kystkiler.Retningslinier4.1.1 lnden for turist- og udflugtsomrider skal turisme og udflugtsmulighederstyrkes.4.1.2 Inden for lokale friluftsomrider skal det daglige friluftsliv tilgodeses.Adgang fia byeme til omrideme skal sikres og om nodvendigt udbygges.Inden for omrideme kan der placeres anlag, som eksempelvisboldfelleder, rideanleg, mindre kiubhuse o.1., hvis funktion er n&rt knlttettil beliggenheden i det ibne land. Overflodiggjorte landbrugsbygningerskal indgi i lokaliseringsovervejelseme.4.1.3 Kystkileme skal friholdes for storre bygninger og anlreg for at sikrelandskabelig sammenheng mellem kyst og bagland og for at sike offentlighedensadgang til de &bne arealer og kysten. Landzonestatuskal opretholdes,og de omliggende byomriders grenser fastholdes. Adgangentil amtets kyster skal generelt forbedres.4.1.4 Adgangs- og opholdsmuligheder inden for interesseomrideme forturisme og friluftsliv skal sikres og om nodvendigt omfang udbygges i etomfang, der fastlagges i den videre planhgning. Gennemgiende anlagteog befrestede veje og stier skal soges opretholdt for offentlig ferdsel sivelinden for interesseomrideme som i det 6bne land iowigt.Indsatsomrider for turisme og friluftsliv4.I.5 Inden for 4 turist- og udflugtsomr der og2lokale friluftsomrddervi1 amtet prioritere sin indsats saerligt hojt med hensyn til adgangs- og oplevelsesmuligheder,information og formidling samt markedsforing af turisme.Omr&derne udgor folgende:1. Roskilde Fj ord-omridet3. Lejre-Hvalso-omrridet5. Koge A og As-omridet6. Koge-Vallo-omridet8. Gundss-omridet10. Karlstnrp-omrddet4. 1.6 Amtets planlregnkg og etablering af stier og publikumsfaciliteter,arealopkob samt information og formidling udfores som del af naturforvaltningsindsatseni indsatsomr6deme for turisme og friluftsliv samt aa-

Interesseomrdder for turisme ogffluf*livlllll) rurxt- og udJlugts omrdde(A)l) 'lll tottatt Trituftsonrdde 18.),:lfi1;l xysnte123456789101112Roskilde Fjord (A)IseJjord (A)Lejre-Hvalso (A)Borup (A)Koge A og As (A)Koge-Vallo (A)Koge Bugt lqtst (A)Gundso (B)Hedeland (A)Karlstrup (B)Lo kal e fri lufts o mrdd er iKoge Bugt (B)Himmelev (B)Ud over de i retningslinie4.1.5 nevnte omrdder, er derikke foretaget politisk prioritermgri;]illllllli,,,,,trr,lliitirturfowaltning. Omrideplanlagningen og den handlingsorienterede indsatsvil foregi udfra en helhedsbetragtning, der irddrager sAvel natur- ogmiljobeskyttelsesinteresser som forholdene for turisme og friluftsliv.BemrerkningerTurist- og udflugtsomrider rummer en rekke varierede oplevelsesmuligheder,som kan danne grundlag for turisme og friluftsliv. De rummer tlpiskeog sreregne naturlokaliteter, velbevarede historiske kulturmiljoer samt byermed et udviklet handels- og kulturliv.Lokale fliluftsomrader omfatter en rekke oplevelsesrige lokaliteter, gronnekiler, bynere omrider hvor der kan plantes skov samt eksisterende og planlagtefredede arealer i umiddelbar tilknytning til byomrider. Stsrre kommuneplanlagtefriluftsomrider udpeges ligeledes som lokale friluft somr6-der. For etablering af egentlige anlag, jf. retningslinie 4.1.2 forudsettes derudarbej det lokalplaner.Kystkilerne omfatter de endnu 6bne forbindelser mellem Koge Bugt kystenog baglandet.Hedeland har ved planlegning og opbygning afen rekke nye funktionerfiet oplevelsesmuligheder og potentiale, der begrunder en udpegning til Turisrog udfl ugtsomride.Udpegningen af interesseomrider for turisme og friluftsliv danner grundlagfor lokalisering af egnede arealer til ovematningsanhg, lystbidehavne ogTurismeog frilufi sliv | 37

andre stone friluftsanlaeg. Den pr€cise placering afdisse anlag finder sted iden videre planlegning og administration afplanloven.Inden for interesseomrideme for turisme og friluftsliv vil amtet arbejde forat sikre og forbedre offentlige adgangs- og opholdsmuligheder gennem anlegaf stier, opholdsarealer, naturlejrpladser mm. Endvidere vil amtet arbejdefor, at mulighedeme for oplevelser, adgang og ophold formidles og markedsfsresgennem pjecer, kort, udstillinger, skilte e.l.Indsatsomrideme for hrisme og friluftsliv er i store tr@k sammenfaldendemed amtets indsatsomrider for naturforvaltning, jf. del 3.1. Naturforvaltmng.Markedsforing af turisme indgir i amtets erhvervs- og turistfremmearbejde.Etablering af adgangsmuligheder og anlag samt markedsforing af turismeog friluftsliv skal foregi under hensyntagen til natur- og miljobeskyttelsesinteressemesamt de berorle lokalsamfund.Hidtidig planlaegningRetningslinierne for interesseomrider for turisme og friluftsliv er videreforlfra Regionplan 1993 med visse justeringer. Baggrunden er, at det i forbindelsemed amtets administration har vist sig nodvendigt at tydeliggore amtsridetsmil og strategi for interesseomrideme for turisme og friluftsliv samtsammenhaengen med amtets owige natur- og miljoforvaltning.Retningslinie 4.1.3 for kystkileme er formuleret pi baggrund afden statsligeudmelding til regionplanrevision 1997 samt amtsridets snske om at koordinereregionplanens hovedstn-rktur med de ovrige amter i hovedstadsomridetog er en genoptagelse af retningslinieme for emnet i Regionplan1989.Der er ikke foretaget €ndringer af interesseomridemes udstrakning, menHedeland-omridet har aendret status til Turist- og udflugtsomride, og Koge-Vallo omridet er medtaget som indsatsomride for turisme og friluftsliv pibaggrund af amtets m6Ll om en samlet indsats ogsi inden for dette omridefor s6vel turisme og friluftsliv som natur- og miljobesklttelse, jf. kap. 3.1Naturforyaltning, hvor omride 5 Vallo-Tryggevelde Adal-omridet fremgirsom indsatsomride for naturforvaltnins.I t$Turisme og friluftsliv

Turismeog friluftsliv | 39

Rekreqtive stierDen rekreative stiplan omfatter stier, der skal skabe adgang til landskabermed mange oplevelsesmuligheder eller omrider, som pi gmnd af deres beliggenheder afvesentlig betydning for befolkningens friluftsliv. Stiplanener fortrinsvis retlet mod cyklisler.Retningslinier4.1.7 Den rekeative stiplan er en principplan, der danner grundlag foretablering og afmerkning af regionale stier.4.1.8 Inden for de 6 indsatsomrider for turisme og fiiluftsliv og aaturforvaltningskal der i forbindelse med amtets omrideplanlegning for naturfowaltningforetages en nermere stiplanlegning, der fastlaegger et meredetaljerei vandrer- og cykelrutenet.4. 1.9 Amtet vil, i forbindelse med omr&deplanlagning og naturforvaltningi de serlige indsatsomrider for naturfowaltning samt turisme og fi:iluftsliv,arbejde for etablering afhandicapvenlige stiforlob, med sarligeoplevelsesmuligheder.4.1.10 Langs kyststrekningeme ved Roskilde Fjord, Iseford og KogeBugt samt langs Verebro Adal skal der skabes mulighed for etablering afen vandrersti.4.1.11 Fastleggelse af stieme skal ske pi baggrund afen afvejning mednaturbesklttelses- og jordbrugsmressige interesser, siledes al sirbare naturlokaliteterog verdifulde jordbrugsomrAder ikke foninges.4. 1 . 13 Kommuneme skal i den fortsatte kommune- og lokalplanlegningindarbejde det regionale rekeative stinet og derved sikre muligheden forsliemes etablering.4.1.12 Ved fastlaggelse af stieme skal der tages vasentlige hensyn til trafrksikkerhedenp& de enkelte str€ekninger.4.1.14 Kommuneme mi ikke tillade nedleggelse af offentligt tilgeengeligeveje og stier, der indgir i det regionale rekreative stinet, medmindredet sikres, at stinettet kan opretholdes.BemerkningerDen rekeative stiplan skal betragtesom en principplan, siledes at det konkreteforlsb af de enkelte strakninger ikke er til hinder for valg af eventuellealtemative forlob i forbindelse med realiseringen, srifremt oplevelsesmulisheder.trafiksikkerhed eller andre forhold taler herfor.

Rekreative stierNational cykelruteMidlertidig stiruteRegional stiMidlertidig stiruteVandrersti!234567I91011National cykelruteNational cykelruteNational cykelruteMdlev-HaslevstienRoskilde FjordstienIsefiordstienHerregdrdsstienKoge A og As stienKoge Bugt-Lejre VigKoge Bugt-Kattinge VigVandrerstierOv ens t dende rekkefo lg e erikke udtryk for en politiskprioriteringSe snrskilt kortbilagDet regionale rekeative stinet omfatter ca. 450 km. Med undtagelse af vandrerstiemeforlober stinettet hovedsagelig ad eksisterende biveje, skov- ogmarkveje, private faellesveje og eksisterende cykelstier. Stinettet har pdstrekninger, hvor det findes hensigtsmessigt, sammenfaldende forlsb medtrafikstier (f. kap. 2.2).Den rekreative stiplan omfatter stier, der dels har et gennemg6ende forlobgennem amtet, og dels skaber sammenheng mellem byeme og oplevelsesrigelandskaber. Stinettet har kontakt med s6 mange stationer pa banenettetsom muligt, s6ledes at muligheden for at tage cyklen med toget kan anvendesi vidt omfang.Ca. 10% af principplanens regionale stier forudsaetter nyanlag. Hertil kornmerde strakninger, der er sammenfaldende med de planlagte trafikstier (f.kap.2.2).Stiplanlagningen udfsres i samarbejde med kornmuner og naboamter.Amtet forestir planlagning, etablering og afmaerkning af de regionale rekreativestier Cf. ovenstiende kort). Hvor der er tale om sammenfald med kommunalestier, fordeles udgifter til etablering efter nrrmere aftale med beliggenhedskommunen.Kommunalbestyrelseme skal som vejbestyrelse/vejmyndighed, i henhold tillov om offentlige veje og lov om private fallesveje, tage stilling til sporgsmiletom nedlaggelse eller omlaegning af offentlige stier samt offentlig adgangsretilprivate fellesveje og stier, der indgAr i de kommunale vej- ogstiregistre. Retningslinie 4.1.13 er kun galdende for de veje og stier, forhvilke kommunalbestyrelsen er vejmyndighed eller pataleberettiget.Turisme og friluftslir | 4 |

Sti nr. 1, nr. 2 og nr. 3 udgor de nationale cykelruter gennem amtet. Ruterareer fastlagt i samarbejde med naboamterne. De nationale cykelmter omfatter3.000 km cykehuter gennem Danmark. Straekningeme blev skiltet af amtet iforiret 1993 efter nationale stivejvisningsregler.Stinr.5, nr. 6, dele afnr.2og7,ognr.I 1 indgdr i projektet for Fjordstien.Sti nr. 8 indger i Omrideplan for naturforvaltning for Koge As og A omradet.Sti nr. I I langs Koge Bugt er i princippet trenkt som en vandrersti soveertsboligomriderne langs bugten. En narmere fastleggelse af stien bsr inddrageeksisterende cykelstier igennem boligomrideme langs Koge Bugt.I amtets publikation ,,Cykelruter og udflugter i Roskilde Amt" 1995 er vistde stiforlob i den rekreative stiplan, der fungerer som stier idag.Der henvises iowigt til amtsradets intentioner for forbedringer af adgangsforholdeneindenfor naturbesklttelsesomrideme (f. kap. 3. 1), interesseomridemefor turisme og friluftsliv (f. kap. 4.1) samt til kystnerhedszonen ff.kap.3.2).Hidtidig planlregningRetningslinieme for rekreative stier er viderefort fra Regionplan 1993 medvisse justeringer. Det praciseres nu, at den rekreative stiplan er en principplan.Endvidere er indfojet en retningslinie om, at amtsridet vil arbejde foretablering af handicapvenlige stiforlob med sarlige oplevelsesmuligheder.De nye retningslinier 4.1.13094.1.14 er indfort for at sike, at den kommunalestiplanlagning koordineres med det regionale rekreative stinet, samt forat imodegi den konstaterede generelle forringelse af adgangsmulighedernetil det 6bne land.Der er foretaget mindre justeringer af stinettets forlob for at bringe planen ioverensstemmelse med Koge As og A stiens og Fjordstiens linieforinger,samt for at koordinere stinettet med naboamtemes stiplanlegning.Midlertidige linieforinger, sti nr. 2 Roskilde-Svogerslev samt sti nr. 7,Astrup-Kr. Sonnerup, skal pA langere sigt soges aendretil Regionplan1993's mere optimale linieforinger, som er angivet ved fuld streg med sammenummer.| 42 tu"ismeog frilufisliv

Turisme og friluftsliv

OvernqtningsonlegOvematningsanleg omfatter hoteller,/kroer, feriecentre, campingpladser/hftebebyggelser,ferielejligheder/-varelser, vandrerhjem, primitive lejrpladser,sommerhuse og kolonihaver.Retningslinier4. 1 . 15 Der bsr tilstrsebes et varieret udbud af overnatningsmuligbeder ieller i tilknltning til de udpegede turistomrrider-4. 1. 16 Der bor tilstrabes en bedre udnyttelse af kapaciteten pe ovematningsanlagmed forholdsmaessig lav udny4telse.BemcerkningerDer peges i de efterfolgende retningslinier pi lokaliseringsmuligheder forferiecentre, campingpladser/ hyttebebyggelser og vandrcrhjem. Forslageneskal ses som egnede lokaliteter i forhold til en vurdering af turistudvikling,bystruktur og trafikale forhold. Mulighedeme udnltes ikke nodvendigvisalle sammen, men vil give en fleksibilitet i uristplanlaegningen.Med de nye lokaliseringsforslag kan den eksisterende ovematningskapacitetforoges med 30 o%. Kapaciteten er hermed foroget med 5 % i forhold til Regionplan1993. Hertil kommer muligheder for udvidelse af eksisterendeovernafidngsanleg, eller indretning af ferielejligheder/-varelser i landbrugsbygninger.Hidtidig planlagningRetningsliniemer uendrede i forhold til Regionplan 1993.Hoteller/kroer/kursuscentreHoteller, kroer og kursuscentre betragtesom selvstendigerhvervsvirksomhedersom modtager ovemattende gester og som har mulighed for servering.Hotel- og krodrift kraver naringsbrev, og virksomheden skal udgoreen okonomisk og sammenhangende ffsisk enhed.Retningslinier4. I .17 Stsrre hoteller/kroer kan kun placeres i byomrider.4. | . | 8 I etler i tilkn)4ning fil turist og udflugtsomrddeme kan der skemindre udvidelser af eksisterende hoteller&roerlkursuscenhe i det 6bneland, sifremt verdifulde naturbeskyft elsesinteresser ikke tilsidesettes.

Nye lokaliteter for ovenratningsanlregIFeriecenterCampingpladsVandrerhjemPrimitiv teltpladsLl, ,VJ5v16 t2ov18acNumrene pd kortet hewisertil teksten og er ikke udtrykfor en politisk prioriteringv19Al t.t3r..,.i. l1:,..5Ea12f 17 16a214 4A7BemarkningerStorre hoteller er en byfunktion og bor derfor placeres i byeme.Sivel oprettelse af hotelvirksomhed i eksisterende bygninger som udvidelseaf eksisterende hoteller kraver en tilladelse i henhold til planlovens kap. 7.I forbindelse med en given tilladelse til at indrette hotelvirksomhed i eksisterendebygninger skal det aftilladelsen fremgA, at det nye hotel skal drivesefter lov ff. l2l af25. marts 1970 om restaurations- os hotelvirksomled.Herved sikes det, at bygningen ikke senere kan overgl tilanden anvendelseuden myndighedemes tilladelse.Udvidelse afhoteller eller koer i form af huse eller hvtter betrastes som ferieboligerog kever derfor tillige tilladelse efter sommerhuslovEn, sifremtde udlejes for mere end 5 natter ad gangen. Sommerhusloven administreresaf Miljo- og Energiministeriet, der administrerer loven sserdeles restriktivt.Hidtidig planlagningRetningsningslinieme er uendrede i forhold til Regionplan 1993.Turisme og friluftsliv | 45

FeriecentreFeriecentre kan defineres som koncentrerede ferieboligbebyggelser, der drivessom hotel, hvilket vil sige, at virksomheden er omfattet aflov om restauations-og hotelvirksomhed.Retningslinier4.1.19 Der kan placeres et feriecenter i Hedeland (1). Anlaggets omfangog udformning skal veere i overensstemmelse med Hedelands status somalment tilgengeligt fiiareal for alle befolkningsgrupper. Der kan endvidereplaceres et feriecenter i det i Regionplan 1989 udpegede ,,regionale udflugtscentef'ved Stroby Ladeplads (2), ph arealet afgrsenset af sommerhusomridet,Strandvejen, Nederste Linievej og kommunegransen.BemerkningerUdlejning afvarelser og lejligheder i feriehoteller er ikke omfattet af sommerhusloven.Er der til feriehotellet kn)ttet hytter eller huse, der udlejes formere end 5 natter afgangen, krever udlejning heraftilladelse efter sommerhusloven.Sporgsmelet om der i et konkret projekt er tale om huse ellerhytter, afgsres i henhold til sommerhusloven af Miljo- og Energiministeriet.Udpegningen afet areal til feriecenter ved Stroby omfatter ogsi en campingplads.Hidtidig planlegningRetningslinien er uandret i forhold til Regionplan 1993 bortset fra en redaktionelaendring.CampingpladserCampingrladser omfatter arealer, som erhvervsmaessigt eller for et langeretidsrum end 6 uger irligt benyttes til dag- og natophold i telte, campingvogneeller anfue transoortable konstruktioner.Retningslinier4.1.20 Der kan gives tilladelse til at placere campingplads ved Orsted iRamso Kommune @), i omridet omkring Lejre (3) i Lejre Kommune, iomridet omkring Kyndelose i Bramsnaes Kommune (4), i omridet omkringOsted i Lejre Kommune (5), i tilknytning ti1 motorvejssystemet iKoge Kommune (6), ved Stroby Ladeplads (7) og ved Hvalso (8)jf. kortside 145.4.1.21 Placering af campingpladser pri lokaliteteme skal foregi p5 baggnrndaf en detaljeret planlagning, der tager hensyn ti1 naturbes\rttelsesinteresseme,jordbruget og de trafikale forhold. Meget store anleg paovennar.nte lokaliteter kever regionplantilleg.4.1.22 Detbsr tllstrebes, at nye og eksisterende campingrladser forsynesmed hytter.4.1.23 De eksisterende campingpladser skal soges opretholdt. Permanentcampering pi disse pladser skal soges afuiklet.| {f, Turisme o9 friluftsliv

4.1.24 I eller i tilknytning til turisf og udflugtsomr6deme kan der skemindre udvidelser af eksisterende campingpladser, sifremt vardifuldenaturbesklttelsesinteresser ikke tilsidesattes.BemrerkningerCampingpladser skal drives siledes, at halvdelen afpladsen mellem 1. juni-3 l. august skal vare forbeholdt kortidscampering, dvs. maksimalt 4 uger.Maksimalt 150lo af enhedeme kan anvendes til campinghytter, dog kan pladsermed en serlig beliggenhed, eksempelvis ved storre turistattraktioner, anvendeop til 30olo af enhedeme til hytter.Oprettelse afnye campingpladser, udvidelse og andring af eksisterendecampingpladser skal finde sted i overensstemmelse med Miljoministerietsbekendtgorelse nr. 593 af 4. september 1986 om regler og retningslinier forcampingpladser samt vejledning nr. 20 af5. februar 1990 om campingpladser(campinghytter og campingparker).Bestemmelsen om permanent campering skal sikre, at campingpladseme ikkeflir preg af sommerhus- eller kolonihaveomrider. Permanent camperingdefineres i henhold til campingreglementet som campingvogne, der hensterpi samme plads i et ir eller mereCampingpladser med begraenset brugerkreds er undtaget bestemmelsen omkorttidscampering. Naturistcampingpladsen Kyndelose Sydmark i BramsnasKommune, campingpladsen Hartmannsgave i Greve Kommune, samtcampingpladsen Mosede Hoj-Mosede Klint i Greve Kommune er siledesundtaget bestemmelsen.Mulighedeme for at forbedre forholdene for autocampere bl.a. i forbindelsemed motorvejsnettet vil blive undersogt i den videre planlegning i forbindelsemed forventet ny lovgivning.Etablering afpladser til autocampere skal vere i overensstemmelse medcampingreglementet. Dette indeberer bl.a., at sidanne pladser ikke kan forbeholdesautocampere.Placering af campingpladser udenfor de udpegede lokaliteter kraeveregionprajrlaegnlng.Hidtidig planlregningLokaliteten ved Orsted i Ramso Kommune er ny og retningslinie 4.1.20 erendret i overensstemmelse hermed.4.1.21 er en redaktionel endring afretningslinie4.1.19 i Regionplan 1993. I forhold til Regionplan 1993 er re!ningslinie 4.1.22 om statuseendringer for to campingpladser udtaget. Mulighedenfor statusandringer er udtaget pi baggrund afindsigelse fra Miljo- ogEnergiministeriet. Ovrige retningslinier er uendrede i forhold til Regionplan1993.Ferielejligheder/bondegfl rdsferieFerielejligheder/-varelser, bondegirdsferie og lignende daekker over alleformer for udlejning afvaerelser, det vare sig pi girde, landejendomme ellerbyhuse i landzonelandsbver til turister.Turisme og frilufts liv 147

Retningslinier4.1.25 Der kan gives tilladelse til opforelse af 10 ferielejligheder/-vrere1-ser i overflodiggjorte landbrugsbygninger pii en landbrugsejendom, nirejeren selv bor der. Pi andre ejendomme kan der meddeles tilladelse tilop til 2 ferielejligheder/-vrrelser.BemErkningerNyindretning og opdeling i ferielejligheder i eksisterende overflodiggjortebygninger kraever tilladelse efter lov om sommerhuse og campering samt efterlandzonebestemmelseme i planloven. Lovenes intentioner er, at lejlighedenleikke overgir til helArsanvendelse.Hidtidig planhgningRetningslinien er uendret i forhold til Regionplan 1993.VandrerhjemVed vandrerhjem forstes overnatningsanleg som opfflder kriterieme formedlemskab af Intemational Youth Hostel Federation (IYHF).Vandrerhjem kan i dag tilbyde faciliteter, der meget ligner hoteller. Denmest markante forskel er, at Landsforeningen Danmarks Vanderhjem fastsatterovematningsprisen, og at nsesten alle vandrerhjem drives med kommunalttilskud.Retningslinier4.1.26 Der kan placeres nye vandrerhjem i Kirke Hvalss i Hvalss Kommune(A), i Jyllinge, Gundso Kommune ( 11), i Borup, Skovbo Kommune(12) og i Stroby Ladeplads i Vallo Kommune (14). Det forudsettes, ateksisterende bygninger anvendes eller, ai ny bebyggelse placeres indenfor byzonen.4.1.27 Eksisterende vandrerhjem kan udvides, sifremt verdifulde naturbeskyttelsesinteresserikke tilsidesettes.BemrerkningerBonevejle Kursus- og Idretscenter kan i henhold til en vedtaget lokalplanudbygges med et ovematningsanleg (sesonvandrerhjem) med ca. 50 dobbeltvarelser.Der kan i henhold til vedtaget lokalplan nr. 55 etableres et vandrerhjem iKirke Hvalsrz.Roskilde Komrnune har udarbejdet et lokalplanforslag, der muliggor placeringafet nyt vandrerhjem ved Roskilde Havn (C), der skal erstatte det eksislerende\ andrerhjem HorgirderEn eventuel placering afet vandrerhjem i Hundige Havn skal vurderes udfra en samlet planlegning for placering af ikke havnerelaterede funktioner iKoge Bugt Strandpark. Miljo- og Energiministeriet har i den forbindelse tilkendegivetat vrre indstillet pA at deltage i et samarbejde, om hvilke funktioner,der bor lokaliseres i strandparkomrAdet. Vandrerhjemmet pi HundigeHavn kan evt. optages i regionplantillag eller i senere regionplaner.| {$ Turismeog friluftsliv

Hidtidig planlFgningRetningslinien for vandrerhjem er viderefort fra Regionplan 1993 med tilfojelseaf lokaliseringsmulighed i Kirke Hvalso i Hvalso Kommune.Primitive teltpladserPrimitive teltpladser er overnatningsanlag for turister, der onsker at overnattei naturen. En primitiv teltplads omfatter et areal med tilladelse til teltslagning,med en eller flere af folgende faste installationer: Vejrly, bilplads,toilet, bord og banke, affaldsstativ og i serlige tilfnlde et parkeringsareal.Retningslinier4.1.28 Der kan placeres primitive teltpladser ved Ejby (15) i BramsnasKommune, ved Herslev Havn mod Roskilde Fjord (16) i Lejre Kommune,ved Spanager i tilknytning til Koge A (17) i Skovbo Kommune, vedBorrevejle Kursus- og Idretscenter (18) i Lejre Kommune, ved TadreMolle i Hvalss Kommune (19), ved Kattinge Verk (20) i Roskilde Kommune,samt i Lonager Strandpark i Jyllinge Nordmark, Gundss Kommune(21), jf. kort side 145.4.l.29Derkan i ovrigt placeres primitive teltpladser i tilknytning til detregionale rekeative stinet, sifremt vardifulde naturbeskyttelsesinteresserikke tilsidesaettes.BemrerkningerEn primitiv teltplads med faste installationer og en mere permanent anvendelsekrcver tilladelse efter planloven.Primitive telpladser er ikke omfattet af campingreglementet. Der kraeves ikketilladelse efter planloven til etablering af telpladser uden faste installationer,sifremt der alene er tale om lejlighedsvis teltslagning af midlefiidigkarakter pi en mindre del afejendommen, der i ovrigt anvendes til andreformil.Arealet ved Ejby er offentligt ejet, og en vedtaget lokalplan muliggor anleggelseaf en primitiv lejrplads. Teltpladsen ved Spanager indgir i naturforvaltningsprojektetfor Koge As og A.Hidtidig plan|rgningDer er i 1995 anlagt en primitiv lejrylads ved Salvadparken ved RoskildeFjord i Gundso Kommune, og retningslinie 4.1.28 erjusteret i overensstemmelsehermed.SommerhusomriderRetningslinier4. i.30 Der kan ikke udbgges nye sommerhusomrider.4. i.31 De bebyggede sommerhusomrider og enligt beliggende sommerhuseskal fastholdes til sommerhusanvendelse og mi ikke retsligt ellerfaktisk overge til helirsboligomrride. Omridemes rekreative vrerdi misikres ved bebyggelsesregulerende bestemmelser. Undtaget for denne bestemmelseer et sommerhusomride i Ramss Kommune.Turisme og friluftsliv | 49

4. 1.32 Mindre justeringer af zonegrenseme, hvorved sommerhusomrfldemeoverfores til byzone, kan i enkelte tilfelde for€tages (f. retningsliniei.1.10).4.1.33 For enkelte sommerhuse i landsbyer eller i samlede bebyggelsermed overvejende helirshuse, kan overgang ti1 helarcanvendelse i de flestetilfelde ske gennem en tilladelse i henhold til planlovens kap. 7 eller gennemlokalplanlaegning.BemerkningerI den videre planhgning bor mulighedeme for en modemisering af eksisterendesommerhusomrider wrderes med henblik pi at oge udlejningskapacitetensom et led i turistudviklinsen.Hidtidig planlagningRetningslinieme er viderefort fra Regionplan 1993. Dog er retningslinie4.1.31 justeret, siledes at der muliggores overforelse af et sonmerhusomredetil byzone. Se byudvikling og lokalisering, boligbyggeri.KolonihaverI regionplanlagr.ringen skelnes mellem ovematningshaver, daghaver og beboerhaver.Ovematningshaven er en kolonihave, der er beliggende i si storafstand fra brugemes bolig, at haven mi forsynes med en ovematningsmulighed.Daghaven er en rnindre have, beliggende i cykel- eller gangafstandfra boligen, og den er dedor ikke forsynet med ovematningsmulighed. Beboerhavener en lille havelod, der er beliggende pi en etagebebyggelses friareal.Retningslinier4.1.34 Der kan placeres et omride med ovematningshaver ved Greve. Ennermere planlregning skal fastlagge og afgranse den prccise beliggenhed,siledes at vardifulde naturbesklttelsesinteresser, jordbrugsarealerog det almene ffiluftsliv ikke foninges.4.1.35 Daghaver skal lokaliseres i brugemes bopalskommuner. Der kanoprettes daghaver i alle kommuner i amtet. Haveme skal sividt muligtanlegges som lokale haver i tilknlning til boligomrider.4.1.36 Beboerhaver bor indpasses i fremtidige etageboligomrider samt iforbindelse med byfomyelse.BemarkningerDer er i Greve Kommuneplan 1995-2005 rammebestemmelser om overnatningshaveri Kildebronde-omridet mellem Koge-Tistrup Landevej ogKoge Bugt-motowejen.For at imsdekomme behovet for kolonihaver bor det nuverende antal kolonihaverbevares. Ved nedlaggelse af haver bor der peges pa erstatningsarealer.I jQTurisme o9 friluftsliv

SommerhasomnfrderZEloittn "rdesommerhusomrddeSommerhusomrdde der overforestil byzone:1 Mosevangen, Viby, RamsoaF'( ::','ffi,- ..= E:=: ;. . - : - 'e=€1 t-.ttskDvinFor at modvirke stigende omkostninger ved anskaffelse af en ovematningshaveopstilles en vejledende norm pi 20 haver pr. ha inklusive veje, parkeringog falles friarealer. Anlagsudgifteme skal soges minimeret, bl.a. vedat toiletter og vandforsyning opfores som felles installationer.Der bor i planperioden ske en samlet vurdering afkolonihaveomliidet.Hidtidig planlegningRefiingslinie 4.1.34 erjusteret i forhold til Regionplan 1993.Turismeogfriluftsfv I 5l

Besogscentre ognqtur- og millsskolerBesogscentre er steder, hvor egnens kulturhistorie, natur- og miljoforholdeller nutidigt kulturliv kan videregives gennem udstillinger, aktiviteter/arrangementerog natur- og kulturvejledning. Der skelnes mellem storre ogmindre besogscentre.Retningslinier4.1.37 I den videre planlaegning bor muligheden for at placere et stsnebesogscenter vurderes i forhold til fsigende lokaliteter: Omridet ved Kattingeog Roskilde Fjord i Roskilde Kommune (1), Hundige Strand i GreveKommune (2), omridet ved Koge og Vallo i Koge eller Valls Kommuner(3), Hestebjerggird i Gl. Lejre-omridet, Lejre Kommune (9),samt i Bramsnes Kommune (4), jf. kortet pi modst6ende side. Det skaltilstrzebes at anvende eksisterende bygninger.4.1.38 I den videre planlegning bor muligheden for at udvikle smi bessgscentrevurderes i forhold til folgende lokaliteter: Regnemark Mose iSkovbo Kommune (5) og Ranestedet ved Varpelev i Vallo Kommune (6).Det skal tilstrebes at anvende eksisterende bygninger.BemarkningerLokalisering og udvikling afbesogscentre skal ses som et led i amtets turistpolitikog bor ogsi ses i sammenhang med amtets lokaliseringsstrategi forstorre kulturelle anlag (f. kap. 1.1). FormAlet med besogscentre er at udviklemulighedeme for turisme og friluftsliv, samt at styrke naturbesklttelsesindsatsen.Information og naturvejledning kan foruden en raekke oplevelsesmulighederformidle en indsigt og forst6else for beskyttelse af natur og miljo,og betragtes derfor som et afde vigtigste redskaber i en modeme naturforvaltning.Realiseringen afbesogscentrene kan indgi som en del af amtetsindsats inden for indsatsomrideme for naturforvaltning og turisme og friluftsliv.Borrevejle Kursus- og Idretscenter, der er placeret serdeles attraktivt vedRoskilde Fjord, rummer et stort potentiale som udgangspunkt for turisme ogfriluftsliv. Centret har kapacitet inden for idrat, friluftsliv, kursus- og konferencevirksomhed,samt aktiv fede og naturformidling.I den videre planlegning for besogscentre bor udnlttelse af eksisterendebygninger indgi i lokaliseringsovervejelserne.Hidtidig planlngningRetningslinieme for besogscentre er viderefort uandrede fra Regionplan1993 bortset fla udeladelse af lokaliseringsmuligheden for et bessgscenterved Tadre Molle, idet dette allered er realiseret, samt tilfojelse aflokaliseringsmulighedenfor et besogscenter i Gl. Lejre- omridet.

L o kalis erings omrdd er forbesogscentre og naturckoleraStofte besogscenterMindre besogscenteraNatur- og miljoskoleNumrene pd kortet henvisertil teksten og er ikke udtrykfor en politisk prioriteringa9'2o95"aNatur- og miljsskolerNatur- og miljoskoler danner udgangspunkt for undervisning i natur og miljosamt i kulturhistoriske forhold. Undervisningen baserer sig pi konkreteeksempler i naturen. Det grundlaggende for en naturskole er derfor beliggenhedeni eller tet ved et varieret naturomride. Natur- og miljoskoler henvendersig forlrinsvis til skoler, bome- og ungdomsinstitutioner og organisationer.En placering tet ved storre byer er derfor vigtig.Retningslinier4.1.39 I den videre planlegning bor muligheden for at placere natur- ogmiljoskoler vurderes i tilknytning til de eksisterend eller foresliede besogscentreved Tadre Mslle (7), ved Karlstrup Kalkgrav (8) samt vedRoskilde Fjord (l) og Kogeegnen (3).BemarkningerNatur- og miljoskoler kan udgore en del afbesogscentrene. For de stsrre besogscentrekan der blive tale om en bemanding, mens de mindre centre kanrumme ubemandede naturskolefunktioner. Natur- og miljoskoler kan i ovngtplaceres i tilknltning til naturomrider, hvofiil der er let og trafiksikker adgangfor cyklende/gAende faerdsel og med kollektive transportmidler. De fleste natur-og miljoskoler bliver drevet afflere kommuner i fallesskab. Placering afnaturskoler i amtet mA r.urderes i samarbejde med kommuneme.Hidtidig planlcegningRetningslinien for natur- og miljoskoler er viderefsrl fra Regionplan 1993med en konsekvensrettelse pe baggrund afallerede realiserede besogscentre.Turisme og frilufisliv | 53

Srswe friluftsonlegStsrre friluftsanleg omfatter arealkrevende anleg, som ved deres placeringog indretning medforer vesentlige eendringer af landskabet. Til s6danne anleeghorer golfbaner, sommerlandeller andre forlystelsesparker, storre spejder-,idrets- og ridecentre samt lystbidehawe mv.Retningslinier4.1.40 Stsre friluftsanlag kan ikke placeres inden for de udpegede interesseomriderfor naturbeslq/ttelse (f. kap. 3.1) - se dog retningslinier forgol{baner.4.1.41 Ved placering af storre friluftsanlag skal der tages hensyn til naturbeslqttelsesinteresserog jordbrugsinteresser samt til grundvandsbeskyttelseog vandindvindingsinteresser.4.1.42 Placeing af storre spejder-, idrets- og ridecentre krever regionplantilleg.BemaerkningerDer peges i de efterfolgende retningslinier pA lokaliseringsmuligheder forgolfbaner, sommerlande og andre forlystelsesparker samt lystbidehar.ne.Ved placering af stone friluftsanleg bor der tages hensyn til en god trafikbetjeningaf sivel biltrafik som kollektiv trafik.Hidtidig planlregningRetningslinieme for stsne friluftsanleg er viderefort fra Regionplan 1993med enkelte redaktionelle tilfojelser samtilfojelse afretningslinie 4.1.42.

Interesseomrdder forNatarbesk!,ttelselJ,Int"r"rr"omrdder for naturbeskvttelsend landrurisme og frilufrsfv | 55

GolfbanerAmtet er inddelt i 3 zoner med hensyn til placering af golfbaner: Omrider,hvor gol{baner kan placeres, omrider, hvor goltbaner kun undtagelsesviskan placeres, og omrider, hvor golfbaner er uonskede.Retningslinier4.1.43 I omrrider, hvor golfbaner kan placeres, skal det tilstrebes, at serligtvelegnede arealer til landbrugsdrift fliholdes for golfbaner.4.1.44 I omrider, hvor golbaner kun undtagelsesvis kan placeres, vil dettei enkelte tilfelde kunne finde sted, sefremt amtet finder, at det ikke vilvere i strid med naturbesk)ttelsesinteresserne, og at der kan stilles srrlige krav til banens udformning.4.1.45 I omr6der, hvor golfbaner er uonskede, kan der ikke anlagges nyegolfbaner.4.1.46 Ved planlegning og anleggelse af goltlaner skal der tages storstmuligt hensyn til landskabelige karakteristika. Der mi ikke gennemforesterrenendringer, beplantning eller slofning af hegn og garder, der kanodehgge eller slore synlige fortidsminder, historiske anleeg eller arkaologiske/geologiskeforekomster.4.1.47 Nir gol{baner etableres, skal omridemes hdhold af smibiotoperszges bevaret og forbedret. Omrider beskyttet af naturbeskyttelseslovenskap. 2 mi ikke indgri i de drenede, kultiverede, befastede og bebyggedearealer, ligesom der ikke kan dispenseres fra lovens beskyttelseslinier.4.i.48 Baneme bor anlegges, sri der skabes gode muligheder for offenflighedens adgang. Der skal etableres offentlige stier gennem golfbanearealet.4. 1.49 Overflodiggjorte landbrugsbygninger med narmeste omgivelserskal si vidt muligt anvendes til klubfaciliteter, herunder parkeringsareal,der afskaermes med egnskaraktedstisk beplantning.4.1.50 Baneme bsr anlegges, si der er mindst muligt behov for kunslvanding, godskning og sprojtning. Der kan ikke forventes tilladelse tiletablering af gmndvandsboring til vanding afbanen. Rough-arealeme borplejes som naturarealer.4. l.5l I transportkorridorer mA golfbaner ikke vere til hinder for etableringafregionale forslmings- og trafikanleg.4.1.52 Hvis anvendelsen til golfbane ophorer, skal arealeme tilbageforestil landbrugsformil.Hidtidig planlrgningRetningslinieme for golfbaner er uendrede i forhold til Regionplan 1993bortset fra enkelte redaktionelle rettelser, bl.a. pA baggrund af den nye naturbeskyttelseslov.| lif Turismeog friluftsliv

GolJbaner og sommerlandf---1Omrride hvor golJbaner kanplaceresOmrdde hvor golJbaner undtagelsesviskan placeresIo-rdr\" hvor golftanerikke kan placeresSommerlande og andre forlystelsesparkerSommerlande er en form for forlvstelsesnarker med et varieret udbud af aktivitets-og legemuligheder.Retningslinier4.1.53 Der kan lokaliseres 6t sommerland i amtet.4.1.54 Placering og anlaggelse af et sommerland krever regionplantillag.4.1.55 Ved anlaggelse afet sommerland eller en forlystelsespark geldersamme retningslinier som for gol{baler med undtagelse af retningslinierne4.1.44-45 samt 4.1.48.BemrerkningerSommerlande og andre forlystelsesparker horer til den type af store friluftsanleg,der er karakteriseret ved, at anlsegget er en attraktion i sig selv, ogdet kan derfor placeres uaflrengigt af omridets attraktion i ovrigt. Derimodskal der ved placering af sommerlande og andre forlystelsesparker sikres engod trafikal beliggenhed.Hidtidig planlegningRetningslinieme for sommerlande er viderefsrt fra Regionplan 1993 medenkelte prrciseringer, samt udtagning af lokaliseringsmuligheden for etsommerland ved Ksge.Turisme og frilufrsliY | 57

LystbidehavneRetningslinier4.1.56 Der kan ikke foregi udvidelser af havnekapaciteten i RoskildeFjord udover de pr. 1.1.97 lokalplanlagte anlaeg, med mindre det i forbindelsemed OmrAdeplan for Roskilde Fjord kan godtgores, at der er et aktueltbehov herfor, der ikke er i modstrid med naturbeskftelsesinteresserne,herunder besky'ttelse af kystlandskaber i henhold til planloven. Eventuelleudvidelser skal fastlegges i den videre regionplanlegning.4.1.57 Der kan etableres en ny lystbidehavn ved Stroby Ladeplads i VallsKommune (l) i overensstemmelse med den geldende kommuneplan.4.1.58 Udvidelse af lystbidehavnen i Koge (2) er tilladt i overensstemmelsemed eksisterende godkendte planer.4.1.59 Ferdiggorelse afhavneanlegget i Hundige (3) foretages etler eksisterendegodkendte planer.4. 1.60 Under sarlige hensyn til naturbeskyttelsesinteresseme kan der placereslandgangspladser og udlejningssteder for kanosejlads langs kystemei Roskilde Fjord, Isefiord og Koge Bugt.4.1.61 Sejlads pi soer og vandlsb kan kun foregi i sm6 bide uden hjalpemotor.Det er kun tilladt at lagge til ved breddeq hvor der i henhold tilnaturbeslq'ttelsesloven eller fredningskendelser er offentlig adgang.BemrerkningerPlacering af landgangs- og udlejningssteder skal rurderes i forhold til eksisterendebdLdeanhg samt eksisterende og nye teltpladser.Behov for udvidelse af havnekapaciteten i Roskilde Fjord udover alleredelokalplanlagte anleg samt mulighedeme i forhold til naturbeskyttelsesinteressemevil blive lurderet i forbindelse med omrideplanlegningen for RoskildeFjord, se 3.1, Naturforvaltning. Den i Regionplan 1993 indeholdte udvidelsesmulighedfor Gershoj Havn er forlobig udtaget pA baggrund afdenigangvarende omrideplanlegning. Udvidelsesmuligheden vil specifikt blivelurderet i denne forbindelse. OgsA antallet af svajliggende bide, der reguleresaf Trafikministeriet, skal indgi i vurderingen.I den kommende planperiode vil amtet derudover vurdere behovet for yderligereudvidelser af eksisterende lystbidehavne og etablering afnye.Sejlads pi vandlob og soer reguleres gennem amtets vandlobsregulativer.Sejlads pi {ord- og havomrider er reguleret gennem politivedtegter ogvildtreservatbestemmelser. Vedrorende sejlads med vandscootere, jetski o.l.henvises til retningslinie 4.1.69 for turisme og fliluftsliv, stojende anleg.Hidtidig planlaegningRetningslinierne for lystbidehavne er viderefsrl fra Regionplan 1993 medendring af retringslinieme for udbygning af havnekapaciteten i RoskildeFjord pA baggrund afde allerede lokalplanlagte udvidelser afRoskilde ogVeddelev Havn samt den igangvarende omrideplanhgning for omridet.I t$Turismeog frilufisliv

LystbddehavneaoEksisterendelystbddehawtEksisterendelystbddehawtmed udvidel s esmulighed. Ny lystbddehawtNumrene pd kortet henvisertil telrsten og er ikke udtrykfor en politisk prioriteringTurismeog friluflsfiv | 59

Stoiende friluftsonlegog oktiviteterStojende friluft sanleg omfatter motorsportsanlag, skydebaner, arealer tilmodelfllvning og anleg til stojende flyveaktiviteter. Stojende aktiviteter eraktiviteter, som ikke er tilknltet et anleg, men som foregir i naturen, eksempelvisforskellige stoj ende sejlsportsaktiviteter.4.1.63 Udvidelse og endring af eksisterende anlag kan kun finde sted,sifremt naturbeskyttelsesinteresseme ikke tilsidesattes.4.1.64 Eksisterende anleg beliggende inden for beskl4tede aaturtyper ihenhold til naturbesklttelseslovens kap. 2, bor afuikles.Retningslinier4.1 .62 Stojende friluftsanleg kan generelt ikke placeres inden for naturbesklttelsesinteresseomrideme.4. 1.65 Ved etablering afnye anlag skal der soges holdt en passende afstand(500-1.000 m) til srerlige fuglebeskyttelsesomrider.4.1.66 Mindre motorbaner ti1 knallertkorsel bor placeres byr@rt4.1.67 Muligheden for at placere regionale motoriserede aktiviteter i Hedelandbor undersoges.4. 1.68 I den videre planlaegning bor det lurderes, om der kan placeres enmindre motorbane i den sydlige del af amtet.4.1.69 Sejlads med vandscootere, jetski, luftpudefartojer og tilsvarendefartojer er forbudt. Ved afholdelse af specielle arrangementer ved havnenei Ksge Bugt kan normalt forventes dispensation efter forhandlingmed Sofartsstyrelsen samt de lokale myndigheder, herunder fiskeriinspektorateme,sa&emt dette ikke strider mod v@sentlige natwinteresser.BemrerkningerStojende friluftsanhg sisom motorbaner og skydebaner er blandt de sikaldtelistevirksomheder i miljobeskl4telseslovens kap. 5. Listevirksomheder miikke etableres, fsr der er meddelt miljogodkendelse i henhold til loven. Anleg,som var etableret for lovens ikrafttreden (1.10.1974) skal miljogodkendes,hvis de udvides eller endres, si stojbelastningen oges.Miljogodkendelse af motorbaner meddeles af Amtet, der ogsi forer tilsyn,jf. retningslinie 5.1.13 vedrorende forebyggelse afstojgener. For skydebanerog modelfly er det kommuneme, der miljogodkender og forer tils1,n.

Lo kalisering af stojendefriluftsanlegll)llll' -o*raa" nNor stojende friluJisanlegikke kan placeresvandomraae med DegftYnsningJbr stojende JriluftsaktiviteterAllerede stojbelastede arealer bsr indgA i lokaliseringsoveruejelser for stojendeanleg. Det galder f.eks. stojkonsekvensomredet omkring KobenhavnsLufthavn, Roskilde og arealer, der grenser op til store trafikanlag, storetekriske anl€g eller visse erhvervsomrider. Ved retablering afristofgraveeller anlaeggelse af affaldsdepoter o.l. skal det r,urderes, om lokale friluftsanlaegkan indpasses. Uanset bestemmelserne i retningslinje 4. 1.64 skaletableringen afevt. nye anlag ved EF-fuglebeskyttelsesomrader ske i henholdtil Miljoministeriets bekendtgorelse nr. 408 af 25. maj 1994 om afgransningog administration af EF-fuglebesklttelseson ider og Ramsaromrider.Sejlads pi fiorde og havomrider reguleres dels igennem politivedt€gter ogdels gennem bekendtgorelser udstedt af statslige myndigheder. Der findes iRoskilde Amts politikedse ingen politivedtaegter vedrorende sejlads. Landbrugsministeriethar udstedt en bekendtgorelse om regulering afmotorbidssejladspi Roskilde Fjord som vildtreser\r'at. Besternmelseme om sejlads pevandlob fremgir af de respektive vandlobsregulativer. I Miljoministerietsbekendtgorelse af 4. juli 1994 om regulering af sejlads med vandscooteremv. er der pr. 12. aprrl 1995 sket den endring, atkapttel2 er ophrevet ogkapitel 3 tr6dt i kraft. Dette indeberer, at der nu er et generelt forbud modsejlads med vandscootere mv. pi soterritoriet. Amteme kan meddele tilladelseefter forhandling med bl.a. lokale myndigheder. Tilladelse kan ikkemeddeles inden lor EF-fuglebeskylrelsesorffader.Hidtidig planlagningRetningslinien forjetski mv. er andret som konsekvens afny bekendtgorelseom regulering af sejlads med vandscotere mv. Retningslinieme, der med fsrne\,'nteundtagelse er uandrede i forhold til Regionplan 1993, er udarbejdet pAbaggmnd afHovedstadsrAdets undersogelse fra 1988 om stojende fiiluftanlreg.Turismeog friluftsliv l 6l

- = = = = =H - : = : = -# ' : = # = - -= = €_ = n = *= _ = - i -€ = = .= = _ i -= : . : := ; F #= - F -#=-=€=i #-E

=IOIIOa fotnF=*e# + oItrI5"E+#*Hr-:--';.iFjJ*:t.*,#. u t u*'Er#-##h"*-i+ **-"€ffi"oI Oa(o-IOr|l{ffi:@&gre:ffigw--5 eq6ffiffi*%wAffoldmed serlige

AffoldAffaldsanleg omfatter behandlingsanlag, genanvendelsesanleg, forbrandingsanlagog deponeringsanleg. Genanvendelsesanleg omfatter anlag,der behandler, sorterer, nedknuser eller oparbejder affald. Forbrrndingsanlegomfatter anleg til forbrending afblandet affald samt specialanlagf.eks. slamforbrendingsanleg. Deponeringsanlreg omfatter Iossepladser,ff ldpladser og specialdeponier.Stsrre eksisterende og planlagte affaldsanlag fremgir afmodstiende kort.Retningslinier5 . 1 . 1 . Der udpeges ikke nye lokaliseringsmuligbeder for affaldsanlag iplanperioden.5.1.2 Der mi ikke i kommune- eller lokalplaalegningen udlegges omr6-der til forureningsfolsom arealanvendeise inden for folgende afstande fraeksisterende og planlagte affaldsanleg,NedknusningsanlegLossepladser og storre komposteringsanlagForbrandingsanleg og fuldpladser500 m300 m150 mmed mindre det kan sandslnliggores, at der ikke er vasentlige miljomessigeproblemer forbundet hermed.5.1.3. Nye affaldsanleg med sarligt grundvandstruende aktiviteter kansom hovedregel ikke lokaliseres i omrider med serlige drikkevandsrnteresser.5.1.4. Havneslam, som ikke klappes, skal som hovedregel deponereskystnert, primert ved den pigaldende havn. Se kap. 3.3.Bemerkninger.Pi affaldsomrAdet samarbejder Roskilde Amt med de ovrige regionplanenhederpi Sjalland og Lolland,{Falster. OvenstAende retningslinier byggerpri dette samarbejde.BoligomrAder, institutioner, kolonihaver, vandindvindingsanleg, rekreativeomrider o.ligr.r. er fslsomme over for forskellige tlper forureningspivirkningf.eks. stoj-, luft-, jord-, vandforurening eller risikobetonede aktiviteter.Aflrengig af affaldsanleeggets karakter kan det vare uhensigtsmessigt atplacere sidanne forureningsfolsomme omrider taet pi affaldsanlegget. Genanvendelsesanlegog forbrendingsanlag for blandet affald kan ofte med

Affa ld s b e h an d lin g s an In gartLatLossepladsFyldpladsAffaldsforbrendingsanlegAskedepotKomposteringsanlegNedknusningsanlegfordel placeres i erhvervsomrider eller omrider beregnet for virksomhedermed sarlige beliggenhedskav, og der udpeges derfor ikke lokaliseringsmulighederspecielt for disse anlag.Retningslinie 5.1.2's afstandskav fra eksisterende og planlagte affaldsanlagtil forureningsfslsom arealanvendelse galder for sivel nye arealudlegsom ved endret anvendelse af eksisterende arealudleeg til andre fomreningsfolsommeformil samt ved en intensiveret anvendelse f.eks. nir en ny lokalplantillader opforelse afboliger pi arealer, der i en tidligere lokalplanvar udlagt som friarealer i et boligomr6de.Krav til afstand mellem genanvendelsesanlaeg, der ikke er navnt under retningslinie5.1.2 og arealer med forureningsfolsom arealanvendelse bor i ovrigtfolge retningslinieme i Miljoministeriets ,,H6ndbog om Miljo- og Planlegning".Deponering og forbrending af komposteringsegnet affald bor undgis. Detanbefales, at hjemmekompostering afhaveaffald fremmes, samt at der sikrestilstrekkelig anlregskapacitet til kompostering afhaveaffald, der ikkekan hjemmekomposteres. Kompostering kan give anledning til vasentligelugtgener. Storre komposteringsanleg afregional betydning skal derfor genereltplaceres mindst 300 m fra bolig- eller industriomrider. Mindre anlegf.eks. ved boligforeninger bor ligeledes placeres i god afstand fra boliger ogindustri.I/S KARA har udarbejdet prognose over deponeringsbehovet i planperioden,hvori effekten afplanlagte lovbundne deponeringsbegrrensende initiativerer indregnet. Amtet r,urderer pi grundlag heraf, at der er lossepladskapacitetnok til udgangen afplanperioden, men at der allerede nu er plads-Miliobeskyttetse i ovri$ 167

mangel til udvalgte aktiviteter pi I/S KARA's losseplads i Hedeland. Derskal derfor findes en losning til vedtagelse senest i Regionplan 2001. Det eren mulighed, at udarbejde regionplantillag og WM-redegorelse inden da.Amtet planlaegger at ivarksette undersogelse af, om det er miljom@ssigtmest forsvarligt at etablere en ny losseplads i Roskilde Amt og i givet faldhvor, eller om man skal soge at finde kapacitet uden for amtets grenser.For at sikre, at slagge ikke unodigt optager lossepladskapacitet anbefales, atI/S KARA's areal ved forbrendingsanlagget indrettes som fremtidig lokalitettil sortering og midlertidig oplagring af genanvendelige slagger.Retningslinie 5.1.4 vedrsrende havneslam skal sikre, at lossepladskapacitetenikke belastes unodigt.I folge bekendtgorelse nr. 568 fra 1983 kan slagge og flyveaske fta affaldsforbrendingsanhganvendes til bygge- og anlegsform6l uden tilladelse ipartier pi under 100 tons. For partier pe mere end 100 tons skal indsendesen anmeldelse til amtet. For partier der ikke overholder narmere angir.nebetingelser skal amtet ansoges om tilladelse. Amtet har i forbindelse medanmeldelser og ansogninger mulighed for at treffe afgorelse om, at anvendelseaf slagge eller flyveaske skal ske pi serlige vilkir eller nedlagge forbud.For at sikre drikkevandsinteresseme vil amtet med henvisning til retningslinie3.5.13 fremover som hovedregel ikke give tilladelse til anvendelse afslagge og flyveaske fta affaldsforbrrendingsanlag i nerzoner omkringvandindvindingsanleg samt hvor grundvandsressourcen er srerlig si,rbar. Ide dele af omrider med serlige drikkevandsinteresser, der ikke er omfattetafretningslinie 3.5.13 vil amtet med henvisning til retningslinie 3.5.l0 vedbehandling af de enkelte anssgninger rurdere behovet for restriktioner afhensyn til beskyttelse af drikkevandsinteresser mv.Ved behandling af ansogninger om tilladelse til anvendelse af forurenet jordsamt andre affaldsprodukter f.eks. til bygge- og anleegsformil indenfor omridermed sarlige drikkevandsinteresser er der ligeledes behov for at udvisecfnr fnrciofiohcdHidtidig planlregningRetningslinie 5.1.1 og 5.1.4 er uandret i forhold til Regionplan 1993, mensretningslinie 5.1.2 er bragt i overcnsstemmelse med Miljoministeriets"H6ndbog om Miljo- og Planlegning". For at beskytte grundvandsressourcemei amtet er retningslinie 5.1.3 medtaget som ny retningslinie. Tidligereretningslinie 5.1.2vedr. udpegning af I/S KARAs fuldplads som lokalitet tilsortering og oplag af genanvendelige slagger er udgiet, da tilladelsen tiletablering af anlegget er udlobet, og ny ansogning er ikke indsendt.I ftMiliobeskynelse iowigt

Mif iobeskfrelse i ovri$ 169

Virksomheder med serligebeliggenhedskrqvVirksomheder med serlige beliggenhedskrav omfatter virksomheder, dermi forventes at pivirke de nare omgivelser i serlig grad med stoj, luftforurening,spildevand, trafik eller risiko for grundvandsforurening, selv omvirksomhedeme foretager forureningsbegrrensende foranstaltninger og ergodkendt efter miljobeskyttelsesloven.Retninglinier5.1.5 Seks erhvervsomrider i amtet \urderes som egrrede til lokaliseringaf virksomheder med sarlige beliggenhedskrav .1) Ventrupgird Syd i Greve Kommune2) Nordhoj i Koge Kommune3) Egedesvej NV i Koge Kommune4) Sandvadsgird i Koge Kommune5) Gadstrup Erhvervspark i Ramso Kommune6) Bjaverskov Vest i Skovbo KommuneOmridemes beliggenhed fiemg&r af modstiende kort. Raekkefolgen afarealeme er ikke udtryk for en politisk prioritering.Alle 6 omrider er beliggende i omrider med sanlige drikkevandsinteresser.Ventrupg6rd Syd, Nordhoj, Gadstmp Erhvervspark og BjaverskovVest er endvidere beliggende indenfor sarlige sirbare omrAder. Ingen afde 6 omrider er derfor egnede til potentielt gnrndvandstruende virksomheder.5.1.6 Omrideme for virksomheder med serlige beliggenhedskrav borforbeholdes til dette formil. Endvidere bsr omrideme opdeles i zoner forat sike, at virksomheder med uforenelige aktiviteter ilke placeres til genefor hinanden, og for at sike, at nedenstiende afstandskav til eksisterendefolsom arealanvendelse kan overholdes.5.1.7 Der mi ikke i kommune- og lokalplanlegningen udlagges arealertil forrreningsfolsom arealanvendelse inden for en afstand af500 meterfra de omrider, der er udpegei til virksomheder med serlige beliggenhedskrav.5.1.8 Nye virksomheder, der forventes at have en lokal miljobelastningsvarende til klasse 7 i Miljoministerieis ,,Hindbog om miljo og planlegning",bor lokaliseres i erhvervsomrider for virksomheder med sarligebeliggenhedskrav, med mindre det ved undersogelser godtgores, at en andenlokalisering er miljomessig forsvarlig eller nodvendig.

Virksomheder med serlige beliggenhedskravoAreal egnet til virltsomhedm ed s cerlige b e liggen h eds -kravI Ventrupgdrd Syd2 NordhoiI Egedesvej NV{ Sandvadgdrd5 GadstrupErhver"vspark$ Bjceverskov Vesta1Ovens tdende rcekkefolge erikke udtryk for en politiskprioriteringa55. I .9 Omking eksisterende og planlagte haftvarker, kraftvarmeverkerog fiernvarmeverker over 100 MW indfyret effekt mi der ikke inden foren afstand af 500 meter udlregges a:ealer til forureningsfslsom anvendelse,med mindre de1 ved sarlige undersogelser kan godtgores, at det ermiljomessigt forsvarligt. For kraft-, krafivarme- og f ernvarmevrerkermellem 30 MW og 100 MW er den tilsvarende afstand 200 meter.BemerkningerHensigten med at udpege erhverusomrider til virksomheder med serlige beliggenhedskaver at sike, at denne type virksomheder lokaliseres de stederi amtet, hvor det giver ferrest mulige miljogener. Forureningsfolsom arealanvendelseer f.eks. boligomrAder, institutioner og rekeative omrider somkan vrere folsomme over for forskellige tlper forureningspivirkninger f.eks.stoj og luftforurening. Pi grund afden store vandindvinding i Roskilde Amtforudseettes det generelt, at der ikke kan placeres virksomheder, der er harserligt stort behov for vand af drikkevandskvalitet.Saerligt grundvandstruende aktiviteter og anlaeg skal som hovedregel placeresudenfor omrider med sarlige drikkevandsinteresser.Da omrider med srerlige drikkevandsinteresser daekker si stor en del afRoskilde Amts areal, er det ikke realistisk at fiiholde disse omrider for industri- ej heller for virksomheder med srrlige beliggenhedskav. Det erderfor valgt at opretholde de tidligere udpegede omrider til virksomhedermed srerlige beliggenhedskav, men med et forbehold on at ingen af omr6-deme er egnede ti1 potentielt grundvandstruende virksomheder. Siledes bsrMifiobeskynelse i o"rigr 17 |

der i disse omrider ikke gives tilladelser til nedgravning aftanke eller oplagog aktiviteter, der kan indebere risiko for nedsivning.I Regionplan 1993 var Gadstrup Erhvervspark pi grund af mangel pi lokalrensekapacitet ikke angivet som egnet til spildevandsproducerende virksomheder.Denne situation er nu rendret, og alle omr6der er hercfter lurderet egnedetil sivel spildevandsproducerende som stoj- og luftforurenende virksomheder.Da omrider som er egnede til virksomheder med sarlige beliggenhedskraver en begrenset ressource, bor de i regionplanen udlagte omrider til virksomhedermed serlige beliggenhedskrav si vidt muligt forbeholdes sidannevirksomheder. Forureningsfolsomme virksomheder bsr ikke lokaliseres her.For vejledning om zoneopdeling henvises til Miljostyrelsens virksomhedsbeskrivelseri ,,Handbog om Miljo og Planlegning". Her findes dels anvisningpi, hvorledes man undgir, at virksomheder med uforenelige aktiviteterplaceres for t@t pi hinanden, dels vejledende afstandskav mellem forskelligetyper virksomheder og forureningsfslsom arealanvendelse. I langt de flestetilfalde vil der vaere sammenfald mellem virksomheder med srrliee beliggenhedskavog hindbogens virksomheder i klasse 7.Som eksempler kan ner.nes bilophugningsanlreg, krafwerker, kunstgodningsfabrikker,og store medicinalvirksomheder. Omvendt vil der dog vereen rekke virksomheder, f.eks. ffld- og lossepladser, der ikke bor lokaliseresi et afde udpegede erhvervsomrider, men fordrer en helt serlig r,urdering.Anvendelsebestemmelseme i kommuneplanlaegningen for erhvervsomredeti Bjaeverskov Vest bor andres, seledes at det er muligt at placere virksomhedermed sarlige beliggenhedskrav.Hidtidig planlagningRetninglinie 5.1.5 og 5.1.7 er en ajourforing og precisering af de tidligereretningslinier 5.1.6 og 5.1.8.Retningslinie 5.1.6 er en endring og uddybning aftidligere retningslinie5.1.7 med en tilfojelse om at omrideme bor forbeholdes virksomheder medsaerlige beliggenhedskav.Retningslinie 5.1.8 er ny og har til hensigt at sikre, at nye virksomheder medserlige beliggenhedskav rent faktisk bliver placeret i et afde udpegede omrider.Rehringslinie 5.1.9 er identisk den tidligere retningslinie 5.1.9, dog er afstandskravtil forbreendinganleg lemet, da dette indgir i afsnittet om affald.I f )Mili*esl

Millobeskylf else i ovrigl

Forebyggelse aI sroigenerForebyggelse af stoj omhandler stoj fra vej-, jembane og fllrafik, forsvaretsarealer, motorsportsbaner, skydebaner og andre stojkilder.Retningslinier5.1.10 Stoj fra vejtrafik: I kommune- og lokalplanlcgningen mi der ikkeudlagges arealer til stojfolsom anvendelse i omrider, der er belastet medet stojniveau over 55 dB(A) fra vejtrafik. For offentlig og privat administration,liberale erhverv mv. er den tilsvarende gransevardi dog 60dB(A) og for rekreative omrider i det ibne land 50 dB(A). Kan dissestojniveauer ikke sikres ved afstandsdampning, skal kravene om forebyggelseafstojgener, sAfremt det er muligt, fastsettesom beskrevet i Miljosgrelsensvejledning nr. 3/1984, Trafikstoj i boligomrider.5 . 1 . i 1 Ved anlaeg af nye vej e skal det dokumenteres, at nedennevntegranser for stojniveauet for vejtrafik ikke overskides:Stojfolsomme omrAder 55 dB(A)Liberale erhverv 60 dB(A)Rekreative omrider 50 dB(A)Dokumentationen skal ske ved beregning efter den fallesnordiske beregningsmodeludgivet af Planstyrelsen og Vejlaboratoriet: Beregningsmodelfor vejtrafikstoj, Revideret 1989.5.1 .12 Staj fra jembanetrafik: I kommune- og lokalplanlegningen m& derikke udlagges arealer til stojfolsom anvendelse i omrAder, der er belastetmed et stojniveau over 60 dB(A) fra jernbanetrafik. For offentlig og privatadministration, liberale erhverv mv. er den tilsvarende grenseverdidog 65 dB(A) og for rekreative omrider i det ibne land 55 dB(A). Kanstojniveaueme ikke sikres ved afstandsdampning, skal kravene om forebyggelseaf stojgener, sifremt det er muligt, fastsettes som beskrevet iMiljostyrelsens vejledning nr. 111997,Stoj og vibrationer fra jembaner.5 . 1 . 13 Stoj fra motorsportsbaner: Der mri ikke i kommune- og lokalplanlagningenudlegges arealer til stojfizlsom anvendelse inden for 1 km fraeksisterende og planlagte motorsportsbaner, for det ved undersogelser ergodtgjort, at der ikke er miljomassige problemer forbundet hermed, jf.Miljostyrelsens vejledning nr. 711984, Staj fra motorsportsbaner.5.1.14 Landzonearealer mi ikke i kommune- og lokalplanlagningen udlaggestil stojfolsom anvendelse inden for 1 lcr fra militart anlag aftype1 og militere skydebaner, for det ved undersogelser er godigjort, at derikke er miljomessige problemer forbundet hermed. OvelsesomriderneOperationsom:ide Svalgsgird og Afskydningsomride Tune er af type 1.Der er en militaer skydebane ved Flyvestation Skalstrup.

F orebyggelse af stojgener- Motorvej- Ovrig regional vejaoMilitErt anlegLufthavn1l)lllll xajt o"t"t*ensomrddeKobenhavns Lufthavn,RoskildeSe srcrskilt kortbilag5.1.15 Stoj fra ikke-militere skydebaner: I kommune- og lokalplanlegningenmi der ikke udlagges arealer til stojfolsom anvendelse inden for 1km fta eksisterende og planlagte skydebaner, for det ved undersogelsergodtgjorl, at der ikke er miljomessige problemer forbundet hermed, jf."Vejledning fra Miljostyrelsen, 1/1995, Skydebaner."5.1.16 I stojkonsekvensomridet ved Kobenhavns Lufthavn, Roskilde, jfkortbilag i l:100.000 for Stojkonsekvensomride for Ksbenhavns Lufthavn,Roskilde, er der i landzone folgende begraensninger p& arealanvendelsen,med mindre det kan godtgores, at der ikke er miljomessige problemerforbundet hermed:Hvis stojbelastningen overstiger:60 dB55 dBkan der ikke gives tilladelse til opforelse af (spredt) bebyggelsei det 6bne land.kan der ikke gives tilladelse til opforelse afny boligbebyggelse.Undtaget er boliger med tilknltning til landbrugs- ogskovdrift.Endvidere kan der ikke gives tilladelse til etablering afrekreativeomrider uden overnatning.Stojfolsomme institutioner mi vurderes i hvert enkelt tilfalde.Industrivirksomheder samt offentlige og private institutioner,der ikke er specielt stojfolsomme kan normalt opfores.Miliobeskytefse i ovrigt 175

50 dB kan der ikke gives tilladelse til udlaeg afnye rekreativeomr6der med ovematning.Ved opforelse afny boligbebyggelse bor det sikres, at detindendsrs stojniveau fra lufthavnen ikke overstiger folgendegrenseverdier: L.e"q.:.u, : 30 dB og Lo,,". : 45 dB i soverum.Indenfor den lodret skraverede del af stojkonsekvensomridet fra KobenhawsLufthavn, Roskilde pA det serskilte kortbilag i mil 1:100.000 kander som hovedregel ikke gives tilladelse til opforelse afny boligbebyggelse.Undtaget er boliger med tilknytning til landbmgs- og skovbrugsdrift.Stojfolsomme institutioner mi rurderes i hvert enkelt tilfelde. Industrivirksomhedersamt offentlige og private inslitutioner, der ikke erspecielt stojfolsomme, kan normalt opfores.5.1.17 Stoj fra andre stojkilder: Ved udleg i kommune- og lokalplanlaegningenaf arealer til stojfolsom anvendelse mi der sikres en passende afstandtil andre stojkilder end de ovenfor nelrrte (f.eks. eksisterende ogplanlagte erhvervsomrider og virksomheder). Der henvises til Miljostyrelsensvejledning nr. 5/1984, Ekstem stoj fra virksomheder.BemzerkningerRoskilde Amt har i Forslag til Regionplan 1997 revideret stojkonsekvensomrideti forhold til Regionplan 1993 under forudsetning af fuld udnyttelseaf Miljoklagenevnets afgorelse af 1995 om amtsridets miljogodkendelse aflufthavnen.Miljo- og Energiministeriet og Trafikministeriet har gjort indsigelse modforslaget til det endrede stojkonsekvensomride, da det nye konsekvensomrideikke fortsat vil sike, at lufthavnen kan fungere som aflastningslufthavnfor Kobenhavns Lufthar.n, Kastrup.Der er siledes fastlagt et stojkonsekvensomride, der omfatter sivel det afamtsridet foresliede som det omride der var optaget i Regionplan 1993med tilhorende retningslinier. Inden for det sdLledes afgrensede omride kander ikke udlagges nye byzone- og sommerhusomrider.Pi den baggrund er det blevet aftalt, at de statslige myndigheder vil tage initiativtil at nedsette en arbejdsgruppe, bestiende af reprrsentanter fra Miljo-og Energiministeriet, Trafikministeriet, Lufthavnen og Roskilde Amt.Arbejdsgruppen skal pA baggrund af 1973-forudsatningeme rurdere, hvordanstojkonsekvensomridet fra 1973 kanjusteres ud fra et opdateret gmndlag,siledes at lufthavnen fortsat vil kunne benyttes som aflastningslufthavn.Roskilde Amt har den 26. juni 1997 i en supplerende miljogodkendelse givettilladelse til en forlangelse af bane 11129 og til udvidelse afdet irligeoperationstal for bide rute-, charler- og fragtfly. Afgorelsen har forl til mangeklager. Amtet forbereder klagesagens oversendelse til Miljostyrelsen.Desuden er der indgivet klage til Naturklagenr.,net med pistand om manglendeWM-behandling forud for afgorelsen.Den usikkerhed, som ankerne over for godkendelsen har skabt om konsekvensomridetsudstrekning, betyder, at de nye byzoneudlag omkring lufthavnenmi gores betinget afresultatet af sagernes fortsatte behandling. Detgelder Mosevangen ved Viby og et areal ost for Viby i Ramso Kommune.Disse arealer kan kun overfores til byzone i den udstrakning de ikke bliveromfattet af et eventuelt udvidet stojkonsekvensomride, og forst n6r de ende-176 Miligbeskyfielse i ovrigt

lige afgorelser af ankesageme skaber klarhed omkring udvidelsen afkonsekvensomridet.Det skal bemeerkes, at der af Miljosty'relsens vejledning fremgir, at der somudgangspunkt ikke bor lagges nye boliger i det ibne land, hvor den maksimalestojbelastning overstiger 70 dB. Der er ikke fastsat retningslinier fordette omrride.Retningslinierne i regionplanen omhandler alene omrider i landzone, idetdet er de respetive kommuner, som i kommuneplaner skal fasts€tte retningslinierfor arealanvendelse i byzone indenfor stojkonsekvensomridet, jf.Miljo- og Energiministeriets bekendtgorelse om supplerende regler i medforaf lov om planlegning (samlebekendtgorelsen).Der forventes udarbejdet et temakort om stojende friluftsaktiviteter i planperioden.Hidtidig planlegningRetningslinie 5.1.16 er revideret pi baggnrnd af rendret vejledning fra Miljostyrelsenom stoj fra fllvepladser (5/94) og en ny stojberegning af fowentedestojbelastninger ved fuld udnyttelse af miljogodkendelsen.Mifiobeskynefse i ovrigt 177

gfoIIo-

Tabellerne pi de efterfolgende sider indgflr som en del af retningsliniernei de respektive afsnit i kap. 3.3 Vandomrider.Tab€loYersigt:TabelTabel 1A.Tabel lB.Tabel lC.Tabel 2ATabel 3ATabel 44.Tabel 54.EmneMAlsatninger for vandlob til Ise{orden.Milsatninger for vandlsb til Roskilde Fjord.Milsatninger for vandlob til Koge Bugt.Milsatninger for soer.Milsaetninger for kystomrider.Krav til etablering afbasiner for nye separate regnvandsudlob.Maksimal aflastningshyppighedforoverlobsbygvaerker.Tabel lA, lB og lC viser en oversigt over de enkelte vandlobs milsatning,krav ti1 forureningsgrad og medianminimumsvandfsringer, samt nodvendigeforbedringstiltag for de vandlob, der endnu ikke opfulder milsetnrngen.I Tabellerne er de nodvendige forbedringstiltag angivet ved en bogstavkode:a) restaurering i form afudlegning af sten/gydegrusb) bedre spildevandsrensningc) {ernelse af sparringerd) mere sk6nsom vedligeholdelsee) ibning afrorlagte strekningelf) udplantning langs vandlobetg) nedbringelse af sandvandringh) siking af en tilstrekkelig medianminimumsvandforing ved hjalp af udpumpningsanlagi) sikring af en tilstrrekkelig medianminimumsvandforing ved hjelp af opmagasmenngj) udjrwing af regnvandstilledning.Ligeledes er der i tabelleme angivet krav til minimumsvandfsringen, defineretsom medianminimumsvardi af dognmiddelvandforingen inklusiv spildevandi vandlsbets nederste del. I enkelte tilfrelde er kravet til mimmumsvandforingenangivet ved en medianminimumsvardi eksklusiv spildevandsbidrag.Dette er i tabelleme symboliseret ved en (*). I de tilfrlde, hvorvandforingskavet er angivet som et interval, gelder den lave vardi i vandlobetsoverste del og den hoje vardi i vandlobets nederste del.Krav til forureningskrav er angivet som hojst acceptabel forureningsgrad(F').| 8O r"b"tt..

Tobell ASignaturforklaring.Skerpet milsetning:Generel milsatningLempet mihatning:A Naturvidenskabeligt interesseomrideBl Gyde og opvekstornride for laksefisk82 Laksefiskevand83 KarpefiskevandC Vandlob, der alene skal anvendes til afledning afvandD Vandlob pivirket af spildevandE Vandlob privirket af gnrndvandsindvindingTqbelbr | 8 |

Tobell BVandlsb til Roskilde FiordF'MalsatnrngMedianminimumsvandforingl/sNsdvendige tiliaghvarebro A-systemetVerebro A82150Falk@nenden (kvl. 3)c[- lAvnsofenden (kvl.4)B3It - lBredemosegr@tten (kvl. 11)B3u-IlHove A-systemetHove A nedstroms Gundsomagle So82tl20Hove A mell. Gundsomagle So og Hove M@lleB125Hove A opstrsms Hove MoleB3Gundsomagle Bende (kvl. 124)B3[-[lOstrup Skelgroft (kvl. 10)c- 'Gerdrupvandlobet (kvl. 7)C-E.F-[lOstrup Bak (kvl. 9)c-Elt,l!lEnghave A (kvl. 16)-t'lSkolegroften (kvl. 118)cI-lllMaglemose A-systemetHimmelev 8@k (kvl. 17)B34llaglemose A mellem kvl. 17 og 6B310+lvlaglemose A fra kvl. 6 til udl@b82tl15+Kildemose A (kvl. 6)[-[lMarbjerg B@k (kvl. 12)-[lMaglemose A til sammenlobet med kvl. 17[- lGeddeb@ksrenden (kvl. l9)B3Langvad A systemelSkovb@kken (kvl.'116)t-UAvnstrup-vandlobett-tlAflob fra Avnsot-Tokkerup A (kv!. 93)B15-15++Kisserupl@bet (kvl. 104)B1tl5++182 rob.tt.'

Vandlob lil Roskilde FiordF"MalsatningMedianminimumsvandfuringt/sNodvendige tiltagLangvad A-systemet (f ortsat)ILedreborg A (kvl. 96)B1Bregnetved A (kvl.58)B15Lavringe A fra kvl. 93 til Langvad AB125Langvad A fra kvl .41 til Roskilde Fjord82tl80Syv B@k (kvl. 39)B35Darup Rende (kvl. 41)B310Langvad A fra kvl. 44 til kvl. 41B320Viby A (kvr. 50)B310Lavringe A tit kvt. 93B3Kvl. 44 inklusiv tillob til kvl. 47C-D-E-[lKvl.47 og kvl.20 inklusiv tillobC-D.E- lKvl. 44 tra kvl. 47 tjl Langvad AB3Gevninge A-systemetKvl. 101B35+Kvl. 102B35+Gevlinge A fra kvr. JOI til Roskiloe F,ordB3+Lejre A til kvl. 101C-D-E- lHelligrendenFra udspring i Bjergskov til Roskilde Fjordt-tlTillob lil HelligrendenTillob ved Sellingbjergt-llStenb@kt-tlKilde ved "Avre So ' i OverdrevsskovKilde i GadeskovTillob ved RevebakkenTillob til "S@en" fra Isk@lderskovTill@b tra Borrevejle SkovI"IIt-tlt-tlt-tlt-+++BlegrendenB1Orbekken (kvl. 108)C.D-E-lHonepilsgrqtten {kvl, 110)B3Tobeller f 83

Tobel | €Tqbeller

Vandlob til Ksge BugtMelsatningMedlanminimumava.dtsringl/sNsdvendige tiltagoSolrsd Bak (kvl, 35)Till?bene (kvl. 34, kvl. 36 og kvl. 37)c-Ec-Efl- tI-|ll++Skensved AOvre del (for Navrbjerg Bro)B1tlNedre del (fra Navrbjerg Bro)82Alle tilloblt - lSnogebek {kvl. 59 og kvl. Zz)c-EIlEllebek Nord (kvl. 71)lllK6ge A-systemelUdlsb fra Kimmerslev Ss (kvl. 64)8,115Ejby Msllebak (kvl. 62)B1tl5Tranemosebak (kvl. 75)- lEgerisb@k (nedre del at kvl. 157 og tillsb fraFrisjenborg Slette)B1II3+Solvb@kkenB15+Slimmings A (kvl. 142) nedstrems kvl. 148B1Koge A fra sammenlzb med kvl. t42 tilLellin9eB1+Kege A fra Lellinge til Ksge Bugttl60Ovrige dele af vandlsbssystemet- lvedskslle A-systemetvedskolle A (kvl. 151)B15-15+Holmebakken (kvl. 151)B15+Tryggevalde A-systemelKanderod Bak / Gammelsobak (kvl. 127)BlTryggevelde A til Stevns A8232',VallovandlobetB1Krogb@k82{gvrige abne dele al vandlu bssystemetif@lge kortbilagStorre r0rlagte str@kningerc+Tobeller | 85

I tabel 2A vises en oversigt overmiLlsatninger for sser i RoskildeAmt, med angivelse af krav til hojstacceptabel fosforkoncentration oglavest acceptabel sigtdybde, beggeberegnet som sommergennemsnitTobel2 AHove A-systemetStore Kattinge S@Svogerslev SoKornerup Ss'Lange SsHelligrenden-systemetKarlstrup S@Snoldelev MoseKsge A-systemetDalby SsRegnemarks MoseValore Mose| 86 rob"tt.t

I tabel 3.A. vises milsetninger forkystomrideme i Roskilde AmtTobel3 AOmrAdets navnMalsatningType at omr6deSlgtdybde(meter)lsefiordVellerup VigNaturomrddeTempelkrogFolsomt NaturomradeEjby StrandBadevandsomradeEjby RensningsanlagSpildevandsn@romradeRoskllde FiordKattinge VigNaturomredeLejre VigFslsomt NaturomradeBjergmarkens Rensningsanl@gSpildevandsneromradeJyllinge Rensningsanl@gSpildevandsneromredeSaby Rensningsanl@gSpildevandsnaromledeLyndby RensningsanleegSpildevandsn@romradeBis@ Renseanl@gSpildevandsn@romradeKsge BugtKystnae.e dele af bugtenOpv@kstomrade for fisk,bundgarnsfiskeri ogbadevandsomradeLagune bag Slaunings ONaturomrddelMosede Bensningsanl@gSpildevandsnaromr6deSolfsd Rensningsanl@gSpildevandsnaromradeKogeegnens RensningsanlFgSpildevandsnaromradeStroby Ladeplads Rensningsanl@gSpildevandsn@romredeKemisk Veerk Ku ge A,/SSpildevandsn@romrAdeJunkers lndustrier A./SSpildevandsn@romredelGge HavnElhvervshavnFlyveaskedepot ved KogeAffaldsdepotKlapplads i K@ge BugtKlapomredeKsge BugtRastof indvindingsomrederobeller | 87

Tabel 4A til retningslinie 3.3.214Krav til etablering afbassiner fornye separate regnvandsudlsb somfunktion af oplandsstorrelse, angivetsom reduceret ha. (F), svarende tilbefestet areal.Tobel4A< mindre end> stsrre endeksempel: 1 < F < 5 . F store end Iog samtidig mindre end 5Tabel 5.A' til retningslinie 3.3.45Maksimal afl astningshyppighed (n)for overlobsbygvarker som en funktionaf oplandsstonelse, angivet somreduceret ha. (F), for forskelligevandomrider.Tobel5A< mindre end> stsne endeksempel: 1

obetler | 89

o--IO5o--or|loIUIco-r|loIo rn

MindretqlsudtqlelserMindretalsudtalelse fra Socialdemokratiet:- Afsnit 3.3 om Spildevand. "De folgende retningslinier danner udgangspunktfor amtets stillingtagen til de kommunale spildevandsplaner, dogsiledes at udgiften til spildevandsrensning og den forventede effektskal vurderes i forhold til hinanden nar det drejer sig om spildevand fraenkeltejendomme",- Retningslinie 3.4.17. "Tilladelse til ristofindvinding under gmndvandsspejletkan i visse tilfelde gives pA bag-grund af konkrete r.urderingerafbl.a. gmndvandsressourcens sarbarlied og afstanden til naermestevandindvindingsanlaeg", samt- Til bestemmelsen om at udpege nye arealer til boligformil, Retningslinie1.1.7. jf. Retningslinie 3.1.27.Mindretalsudtalelse fra Socialdemokratiet og Socialistisk Folkeparti:- Afrundingen afboligarealet i Stroby Egede nir omfartsvejen syd omStroby Egede er gennemfsrt skal vare meget lille.- De to partier kan endvidere ikke medvirke til udvidelse af gartneromridetVemme drup, rammeomride 4.E1, ca. 5 ha.Mindretalsudtalelse fra Socialistisk Folkeparti:- Retringslinie 1.1.25. "Nye detailhandelsbutikker skal placeres i detailhandelscentre".Socialistisk Folkeparti onsker at Roskilde Amt formulerer en klarcenterpolitik og pi egen hind indforer max. gr@nse pi 3000 m'z forcentre.- Afsnit 2.2. Trafik i ovrigt. Mel og Strategi.Socialistisk Folkeparti snsker en aktiv politik for at flfte trafik fra privatbilismetil kollektiv trafiK.- Retdngslini e 2.2.12. "Der planlaegges folgende anlag i planperioden:Socialistisk Folkeparti kan ikke tilslutte sig retningslinien, men kunstemme for anleg der er begrundet i lokale forhold.- Afsnit 3.5. om grundvandsbesk).ttelse."Retsvirkningen af at et omride er udpeget som omride med serligedrikkevandsinteresser er udtommende angivet i nedenstaende retningslinier.Skulle der senere blive fastsat videregiende generelle reglerfor anvendelsen af sidanne arealer, herunder regler om erstatningtil grundej erne, vil amtsridet foretage en ny lurdering af afgransningen.Socialistisk Folkepafii er imod ovenstiende afsnit.- Retningslinie 1.1.7.'... jf. retningslirie 3.1.27".Socialistisk Folkeoarti er imod ovenstaende.| 92 rrrind."t"lsudtolelser

- Afsnit 3.3. om Spildevand: "De folgende retningslinier damer udgangspunktfor amtets stillingtagende kommunale spildevandsplaner,dog s6ledes at udgiften til spildevandsrensning og den fowentedeeffekt skal \,'urderes i forhold til hinanden nir det drejer sig omspildevand fia enkeltej endomme".Socialistisk Folkeparti er imod ovenstiende afsnit.- Retningslinie 3.4.17. "Tilladelse til rastofindvinding under grundvandsspejletkan i visse tilfalde gives pd baggrund af konkrete urderingerafbl.a. grundvandsressowcens sirbarhed og afstanden til narmestevandindvindingsanlag"Socialistisk Folkeparti er imod retningslinien.Mindretalsudtalelse fra Fremskridtspartiet:- Fremskidtspartiet finder retningslinieme nr. 1.1.23-I.1.21 om detailhandelfor snevre os kan ikke tiltrede dem.Mindrerolsudtqlelser 193

Regionplan'1997

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?