Kirkebladet december 2011 - Dybbøl Kirke

dybboelkirke.dk

Kirkebladet december 2011 - Dybbøl Kirke

De mange stjerner

og den ene

Da Jesus var født i Betlehem i Judæa i

kong Herodes’ dage, se, da kom der nogle

vise mænd fra Østerland til Jerusalem og

spurgte: »Hvor er jødernes nyfødte konge?

For vi har set hans stjerne gå op og er

kommet for at tilbede ham.« Da kong

Herodes hørte det, blev han forfærdet,

og hele Jerusalem med ham. Og han

sammenkaldte alle ypperstepræsterne og

folkets skriftkloge og spurgte dem, hvor

Kristus skulle fødes. De svarede ham:

»I Betlehem i Judæa. For således er der

skrevet ved profeten:

Du, Betlehem i Judas land,

du er på ingen måde den mindste

blandt Judas fyrster.

Fra dig skal der udgå en hersker,

som skal vogte mit folk, Israel.«

Så tilkaldte Herodes i al hemmelighed de

vise mænd og forhørte dem indgående

om, hvornår stjernen havde vist sig. Og

han sendte dem til Betlehem og sagde:

»Gå hen og spørg jer nøje for om barnet;

og når I har fundet det, så giv mig besked,

for at også jeg kan komme og tilbede

det.« Da de havde hørt på kongen, tog

de af sted, og se, stjernen, som de havde

set gå op, gik foran dem, indtil den stod

stille over det sted, hvor barnet var. Da

de så stjernen, var deres glæde meget

stor. Og de gik ind i huset og så barnet

hos dets mor Maria, og de faldt ned og

tilbad det, og de åbnede for deres gemmer

og frembar gaver til det, guld, røgelse og

myrra. Men i drømme fik de en åbenbaring

om ikke at tage tilbage til Herodes,

og de vendte hjem til deres land ad en

anden vej.

Når vi går ind i historien er det også

sådan, at noget af glansen, noget af det

eventyrlige kan forsvinde.

For i Mattæus’ fortælling hører vi ikke

noget om konger, eller at deres navne

var Kaspar, Balthasar og Melchior. Og

der står heller ikke noget om, hvor de

kom fra.

Men i den tidlige kirke, blev der fortalt

flere historier om de tre stjernetydere.

Og der kan sagtens ligge megen sandhed

gemt i de legender, som man fortalte

om de tre. At man har ment, at de var

konger, hænger sikkert sammen med de

gaver, som de giver Jesusbarnet. For det

er dyre sager: guld, røgelse og myrra.

Men hvad er så det allervigtigste ved

denne historie? Det er, at den vil levendegøre

julenattens store budskab: »Frygt

ikke! Se, jeg forkynder jer en stor glæde,

som skal være for hele folket”. Og den vil

sige os, at hele folket ikke kun er Israels

folk eller danskerne, men at evangeliet

bryder alle grænser. Dét er evangeliet

= den gode nyhed til verden. Til hele

verden!

De stjerner, som så klare

på himlen står,

de viser samme mønstre

fra år til år.

Ja, havde Josef tegnet

et stjernekort,

det ville ganske nøje

se ud som vort.

For Østens vise lyste

den klar og skøn,

så let de kunne finde

Guds kære Søn.

Det var den nye stjerne

et vidne om,

at Jesus til vor frelse

fra Himlen kom.

Derfor betyder historien

også noget i vores nutid, hvor

vi lever i en globaliseret verden, hvor

afstande fordufter og grænser ophæves.

Folkeslag af enhver kulør, nationer og

verdensdele er kastet hulter til bulter

i historiens smeltedigel. Alle vedkommer

enhver. Vi er på mange måder og

i mange sammenhænge blevet slynget

meget tæt ind på livet af hinanden.

Sommetider næsten ind under huden!

Det er for længst slut med at et folk

lever trygt bag sit hegn, sammenknyttet

af et fælles kulturmønster. Vi kan ikke

længere bilde os selv ind, at vi er alene

på kloden.

Kirken har lige fra sin begyndelse vidst,

at lyset fra julenat er for alle. Skal det

skinne frit for os, må vi give det videre.

Sætter vi os på det, er det borte – også

for os!

Til denne dag og tekst har K. L. Aastrup

skrevet følgende salme:

og bede ham bevare

os ved den tro,

at Jesus til vor frelse

vil hos os bo.

Og dernæst vil vi bede

for alle dem,

der aldrig så den stjerne

fra Bethlehem,

Sådan er beretningen om Betlehemsstjernen

og de vise mænd, som Mattæus

har fortalt den, og som vi kender den til

Hellig tre Kongers dag.

Og dog er nogle gange

det sjældne sket,

at blandt de gamle stjerner

en ny blev set.

Og da han nu var kommet

til Jorden ned,

han lærte folk at kende

Guds kærlighed.

at også de må kende

Guds kærlighed,

der med hans Søn er kommet

til Jorden ned,

Når vi hører denne fortælling, er vi

hurtigt på hyrdernes mark uden for

Bethlehem under vrimlen af stjerner.

For det at kigge op på stjernevrimlen

kender de fleste af os til, med mindre vi

bor i en by, hvor byens lys forhindrer os

i at se stjernerne.

6

Som nu, da Jesus fødtes

i Bethlehem,

da brød en julestjerne

på himlen frem.

Så må vi alle høre

det glædesbud

og folde vore hænder

og takke Gud

Hermed vil jeg ønske jer alle en glædelig jul og et

velsignet nytår, - og sige tak for det gamle år.

Karin Kofod

at Stjernen, som de vise

i Østen så,

snart alle verdens riger

oplyse må.

More magazines by this user
Similar magazines