Kirkebladet december 2011 - Dybbøl Kirke

De mange stjerner
og den ene
Da Jesus var født i Betlehem i Judæa i
kong Herodes’ dage, se, da kom der nogle
vise mænd fra Østerland til Jerusalem og
spurgte: »Hvor er jødernes nyfødte konge?
For vi har set hans stjerne gå op og er
kommet for at tilbede ham.« Da kong
Herodes hørte det, blev han forfærdet,
og hele Jerusalem med ham. Og han
sammenkaldte alle ypperstepræsterne og
folkets skriftkloge og spurgte dem, hvor
Kristus skulle fødes. De svarede ham:
»I Betlehem i Judæa. For således er der
skrevet ved profeten:
Du, Betlehem i Judas land,
du er på ingen måde den mindste
blandt Judas fyrster.
Fra dig skal der udgå en hersker,
som skal vogte mit folk, Israel.«
Så tilkaldte Herodes i al hemmelighed de
vise mænd og forhørte dem indgående
om, hvornår stjernen havde vist sig. Og
han sendte dem til Betlehem og sagde:
»Gå hen og spørg jer nøje for om barnet;
og når I har fundet det, så giv mig besked,
for at også jeg kan komme og tilbede
det.« Da de havde hørt på kongen, tog
de af sted, og se, stjernen, som de havde
set gå op, gik foran dem, indtil den stod
stille over det sted, hvor barnet var. Da
de så stjernen, var deres glæde meget
stor. Og de gik ind i huset og så barnet
hos dets mor Maria, og de faldt ned og
tilbad det, og de åbnede for deres gemmer
og frembar gaver til det, guld, røgelse og
myrra. Men i drømme fik de en åbenbaring
om ikke at tage tilbage til Herodes,
og de vendte hjem til deres land ad en
anden vej.
Når vi går ind i historien er det også
sådan, at noget af glansen, noget af det
eventyrlige kan forsvinde.
For i Mattæus’ fortælling hører vi ikke
noget om konger, eller at deres navne
var Kaspar, Balthasar og Melchior. Og
der står heller ikke noget om, hvor de
kom fra.
Men i den tidlige kirke, blev der fortalt
flere historier om de tre stjernetydere.
Og der kan sagtens ligge megen sandhed
gemt i de legender, som man fortalte
om de tre. At man har ment, at de var
konger, hænger sikkert sammen med de
gaver, som de giver Jesusbarnet. For det
er dyre sager: guld, røgelse og myrra.
Men hvad er så det allervigtigste ved
denne historie? Det er, at den vil levendegøre
julenattens store budskab: »Frygt
ikke! Se, jeg forkynder jer en stor glæde,
som skal være for hele folket”. Og den vil
sige os, at hele folket ikke kun er Israels
folk eller danskerne, men at evangeliet
bryder alle grænser. Dét er evangeliet
= den gode nyhed til verden. Til hele
verden!
De stjerner, som så klare
på himlen står,
de viser samme mønstre
fra år til år.
Ja, havde Josef tegnet
et stjernekort,
det ville ganske nøje
se ud som vort.
For Østens vise lyste
den klar og skøn,
så let de kunne finde
Guds kære Søn.
Det var den nye stjerne
et vidne om,
at Jesus til vor frelse
fra Himlen kom.
Derfor betyder historien
også noget i vores nutid, hvor
vi lever i en globaliseret verden, hvor
afstande fordufter og grænser ophæves.
Folkeslag af enhver kulør, nationer og
verdensdele er kastet hulter til bulter
i historiens smeltedigel. Alle vedkommer
enhver. Vi er på mange måder og
i mange sammenhænge blevet slynget
meget tæt ind på livet af hinanden.
Sommetider næsten ind under huden!
Det er for længst slut med at et folk
lever trygt bag sit hegn, sammenknyttet
af et fælles kulturmønster. Vi kan ikke
længere bilde os selv ind, at vi er alene
på kloden.
Kirken har lige fra sin begyndelse vidst,
at lyset fra julenat er for alle. Skal det
skinne frit for os, må vi give det videre.
Sætter vi os på det, er det borte – også
for os!
Til denne dag og tekst har K. L. Aastrup
skrevet følgende salme:
og bede ham bevare
os ved den tro,
at Jesus til vor frelse
vil hos os bo.
Og dernæst vil vi bede
for alle dem,
der aldrig så den stjerne
fra Bethlehem,
Sådan er beretningen om Betlehemsstjernen
og de vise mænd, som Mattæus
har fortalt den, og som vi kender den til
Hellig tre Kongers dag.
Og dog er nogle gange
det sjældne sket,
at blandt de gamle stjerner
en ny blev set.
Og da han nu var kommet
til Jorden ned,
han lærte folk at kende
Guds kærlighed.
at også de må kende
Guds kærlighed,
der med hans Søn er kommet
til Jorden ned,
Når vi hører denne fortælling, er vi
hurtigt på hyrdernes mark uden for
Bethlehem under vrimlen af stjerner.
For det at kigge op på stjernevrimlen
kender de fleste af os til, med mindre vi
bor i en by, hvor byens lys forhindrer os
i at se stjernerne.
6
Som nu, da Jesus fødtes
i Bethlehem,
da brød en julestjerne
på himlen frem.
Så må vi alle høre
det glædesbud
og folde vore hænder
og takke Gud
Hermed vil jeg ønske jer alle en glædelig jul og et
velsignet nytår, - og sige tak for det gamle år.
Karin Kofod
at Stjernen, som de vise
i Østen så,
snart alle verdens riger
oplyse må.