3 2002 - Dansk Beton

3 ♦ 2002 

AUGUST 

19. ÅRGANG 

TEMA: HI-MESSE 

BETONVERDENENS 

STØRSTE SAMLEDE 

PR-INDSATS 

NOGENSINDE

Creavision · 2614

TEMA: 

HI Messe 

Nr. 3 · 19. årgang · August 2002 

Udkommer 4 gange årligt i februar, maj, 

august og november. 

Distribueret oplag: 6500 

Dansk Beton henvender sig til alle, der har 

interesse og behov for at holde sig orienteret 

om den betontekniske og industrielle udvikling 

i Danmark. Bladet har som formål at 

sikre, at betonkonstruktioner, bygninger 

og produkter får et godt omdømme i offentligheden, 

og at beton udnyttes teknisk og 

økonomisk optimalt. 

Udgivere 

Dansk Beton Industriforening 

Betonelement-Foreningen 

Dansk Betonforening 

Dansk Fabriksbetonforening 

Redaktion 

Jan Broch Nielsen (ansvarshavende) 

e-mail: janbroch@mail.dk 

Dansk Beton, 

Brøndbytoften 11, 2605 Brøndby 

Tlf. 36 38 25 25 · Fax 36 38 25 20 

Tegninger 

Birgitte Ahlmann 

Produktion og annoncer 

Bjørn Quistgaard 

e-mail: quistgaard@paritas.dk 

Paritas Grafik A/S 

Brøndbytoften 11, 2605 Brøndby 

Tlf. 36 38 25 25 · Fax 36 38 25 20 

Abonnementspris 

Indland kr. 170,- excl. moms (4 numre) 

Udland kr. 210,- excl. moms (4 numre) 

Løssalg kr. 51,50 excl. moms 

Indhold 

Beton er fremragende til 

minimalkonstruktioner . . . . . . . . . . . . . . . . . 5 

Prægtig præsentation af beton . . . . . . . . . . . 9 

Væksten ligger i udlandet . . . . . . . . . . . . . . 10 

Dansk Betonråd håber på 

stort fremmøde til workshop . . . . . . . . . . . 13 

Et materiale uden begrænsninger . . . . . . . 14 

Betonprisen 2002 . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 17 

Mød Danmarks nationale produkt 

i Herning . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 18 

Betonforskning giver pengene 

mange gange tilbage . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 20 

Betonforskningsmøde 

maner til eftertanke . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 22 

Garantien gælder i 300 år . . . . . . . . . . . . . . 24 

Sådan anvendes knust beton 

i bærelag under veje . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 27 

Betonelement-Foreningen . . . . . . . . . . . . . . 32 

Nyt fra Betoncentret . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 36 

Fra CtO’s arbejdsmark . . . . . . . . . . . . . . . . . 38 

Dancert . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 41 

Dansk Grus Certificering . . . . . . . . . . . . . . . 42 

Dansk Betonforening, mødekalender . . . . 43 

Et startskud 

der kan høres 

Om et par uger er det tid. Så åbner årets HI-messe dørene for de mange 

gæster, som blandt meget andet på messen kan se den danske betonverdens 

største samlede PR-indsats nogensinde. 

Beton er et hovedtema på årets HI-messe den 10. til 14. september 2002. 

Betonindustriens Fællesråd deltager med en stor fælles stand, hvor der bliver 

mulighed for at se et varieret udbud af betonprodukter, som viser materialets 

gode egenskaber. 

Det er et spændende initiativ, der har fokus på at skabe et positivt image 

for beton som helhed. Fabriksbeton, elementer, rør, belægninger og de 

øvrige underopdelinger, der af praktiske årsager findes i branchen, er lagt 

til side i disse dage. Beton er i fokus som et alsidigt, miljøvenligt og kreativt 

materiale med uanede nye muligheder for arkitekter, ingeniører og 

bygherrer. 

De tre betonindustrielle foreninger, Dansk Fabriksbetonforening, Dansk Beton 

Industriforening og Betonelement-Foreningen, fortjener stor ros for i 

regi af Betonindustriens Fællesråd at tage den store opgave på sig. 

Dansk Betonråd fortjener tilsvarende ros for at bakke arrangementet op ved 

at arrangere et spændende visionsseminar på messen. 

Forhåbentlig kan de spændende omgivelser for visionsseminaret lokke 

mange til at være med til at diskutere betonens fremtid i Danmark. Skal du 

alligevel besøge messen, hvorfor så ikke netop gøre det den 12. september 

2002? Denne dag kan du se messen om formiddagen og gå til visionsseminar 

om eftermiddagen. 

Det skal blive spændende fremover at følge med i, hvad såvel seminaret 

som den store fælles PR-indsats kan udvikle sig til. Indsatsen på HI-messen 

2002 er i det mindste det bedst tænkelige startskud, betonen kan få. 

jbn 

ISSN 0109-758X 

Forsiden 

Beton-kanon/modelbil 

Foto: John Nielsen · Biofoto

think ... 

think again ... 

Write on water 

– send ripples through time 

Flyte 

www.AalborgWhite.com 

AALBORG WHITE ® is white cement – a product of nature's own raw materials, refined 

with unparalleled technology, for use in the creation of beauty and functionalism. 

AALBORG WHITE ® is a trade mark registered by Aalborg Portland A/S. 

Aalborg White A/S 

Rørdalsvej 44 

P. O. Box 165 

DK-9100 Aalborg 

Phone: +45 98 16 77 77 

Fax: +45 98 10 11 86 

E-mail: marketing@AalborgWhite.dk 

Website: www.AalborgWhite.com

MINIMALKONSTRUKTIONER OG MERE AVANCERET 

UDNYTTELSE AF BETONS MANGE MULIGHEDER ER 

VEJEN FREM FOR BETON. DET MENER PROFESSOR, 

CIVILINGENIØR ERIK REITZEL. 

LA GRANDE ARCHE – EN 110 

METER HØJ KONSTRUKTION 

AF HØJSTYRKEBETON. BUEN 

BLEV PÅ FORHÅND 

AFSKREVET AF MANGE, DER 

IKKE MENTE, MAN KUNNE 

BYGGE SÅ HØJT I BETON. 

FOTO: BIOFOTO · JOHN NIELSEN 

Beton er fremragende 

til minimalkonstruktioner 

TEMA: 

HI Messe 

Vejen til at bruge mere beton er at 

bruge mindre beton. Umiddelbart 

lyder det som et paradoks – men 

ikke for Erik Reitzel, internationalt 

anerkendt rådgivende ingeniør og 

professor i konstruktionsdesign ved 

FORTSÆTTES SIDE 7 

................... ................... 

Dansk Beton · Nr. 3 · August · 2002 

5

FORTSAT FRA SIDE 5 

TEMA: 

HI Messe 

VI SKAL BRUGE MINDRE BETON FOR AT 

BRUGE MERE BETON. – DET GÆLDER 

OM PÅ EN LOGISK MÅDE AT BRUGE 

MINDST MULIGT MATERIALE I BYGNIN- 

GER OG KONSTRUKTIONER. HER ER 

BETON FREMRAGENDE, FORDI DET ER 

ET AF DE FÅ MATERIALER, DER NEMT 

KAN FORMGIVES OGSÅ I KRÆVENDE 

FORMER, SIGER ERIK REITZEL. 

DTU. Tværtimod ser Erik Reitzel minimale 

konstruktioner som en måde 

at øge betonforbruget på. 

– Det gælder om på en logisk 

måde at bruge mindst muligt materiale 

i bygninger og konstruktioner. Her 

er beton fremragende, fordi det er et 

af de få materialer, der nemt kan 

formgives også i krævende former, siger 

Erik Reitzel. 

Et markant eksempel er La Grande 

Arche i Paris, hvor Erik Reitzel var 

rådgiver. Den nye triumfbue er en 

110 meter høj let og elegant konstruktion, 

hvis strukturelle system er 

en megastruktur i forspændt højstyrkebeton, 

der bærer alle sekundære 

strukturer så som gulve og vægge. 

– På forhånd var der betydelig faglig 

skepsis overfor et så højt byggeri i 

beton. Men i dag er den store bue beviset 

på, at man kan meget med beton, 

når blot konstruktionen har hensigtsmæssige 

kraftlinier. Man kan 

lære meget af at se på et træ, hvor 

kræfterne fordeler sig fra kviste via 

grenene til stammen, siger Erik Reitzel. 

Mulighederne i beton understreges 

af, at armeret beton kan optage 

alle krafttyper. Ud over tryk og træk 

også bøjning, forskydning og vridning. 

Krafttyper, som ingeniører sjældent 

tager i brug, når de konstruerer. 

– Der kan skabes mange spændende 

former, hvis man fx indfører vridning 

i konstruktionen. Et eksempel er 

Skulpturbroen ved Bagsværd sø. Det 

er er en konstruktion, der udnytter 

både vridnings- og bøjningskræfter, siger 

Erik Reitzel, som i det hele taget 

efterlyser en mere avanceret brug af 

såvel beton som andre materialer i 

dansk byggeri. 

Styrke som stål 

Nye betontyper med styrker, der 

nærmer sig ståls, skaber også muligheder. 

Ser man på forholdet mellem 

styrke og rumvægt kan avanceret beton 

endda overgå stål. 

Men der er kun i beskedent omfang 

interesse for at udnytte disse muligheder 

i Danmark. Måske fordi 

avancerede løsninger som regel kræver 

en ekstra indsats. 

– Danske entreprenører er i modsætning 

til deres udenlandske konkurrenter 

tilbageholdende med at investere 

i forskning og udvikling. Det 

kan blive dyrt i længden at tænke 

kortsigtet økonomisk og ikke investere 

i fremtiden, siger Erik Reitzel. 

Ny uddannelse på DTU 

På DTU er Erik Reitzel hovedkraften 

bag en ny diplomingeniøruddannelse, 

der på længere sigt kan være med til 

at skabe større interesse for spændende 

og avancerede konstruktioner. 

Uddannelsen hedder by- og bygningsingeniør, 

og den er rettet mod 

selve udformningen af konstruktioner, 

huse og byer. DTU udbyder den 

nye uddannelse fra efterårssemestret 

2002. 

– Bygningsingeniører fra DTU har 

traditionelt været stærke til analyse 

og statik. Den ny uddannelse er mere 

helhedsorienteret og inddrager også 

formgivning i “Architectural Engineering”, 

siger Erik Reitzel. 

De første af de nye ingeniører kan 

være færdige om 3,5 år. Til den tid vil 

de måske komme til at arbejde på en 

bogstavelig talt højtflyvende vision fra 

Erik Reitzel: Betonkonstruktioner på 

Mars, hvor der for nylig er påvist 

vand. 

Med tilslag fra den røde planets 

overflade burde det derfor være muligt 

at frembringe minimalkonstruktioner 

af højstyrkebeton ved blot at 

medbringe cement… 

jbn 

................... ................... 


7

TEMA: 

HI Messe 

Prægtig præsentation 

af beton 

BETONINDUSTRIENS STORE FÆLLESSTAND PÅ 

HI-MESSEN PRÆSENTERER MODERNE 

BETONPRODUKTER PÅ EN KLASSISK BAGGRUND. 

Beton er ikke bare det mest anvendte 

byggemateriale i nutiden, det er også et 

klassisk materiale med rødder flere tusinde 

år tilbage. 

Det er filosofien bag Betonindustriens 

Fællesråds 225 kvadratmeter store 

stand på årets HI-messe. 

– Standen har et præg fra antikkens 

verden. Den er inspireret af, at både 

grækerne og romerne kendte til at lave 

beton for flere tusinde år siden. Det 

bedst kendte eksempel på romersk betonbyggeri 

er Pantheon i Rom, der blev 

bygget cirka i 120, siger Susanne Wallin 

fra BIF. 

Standen i Herning er imponerende. 

Fire meter høje og tre meter brede buegange 

i hvid beton mødes i korsform 

med en rund, in-situ støbt informationsstand 

i midten. 

Gulvet i buegangene er rebolit-behandlede 

betonfliser i et mønster med 

forskellige, smukke overflader. 

Mellem standens fire buegange bliver 

der mulighed for at se et bredt udvalg 

at de nyeste betonprodukter så som 

rør, kantsten, belægninger til udendørs 

brug, højisolerende fundamentblokke, 

elementer og sågar møbler. 

På en væg bliver der videoforevisning, 

og fra informationsstanden i midten 

er der adgang til betonindustriens 

hjemmeside. 

Formålet med standen er at præsentere 

beton som et moderne, miljøvenligt 

materiale, der kan anvendes i en lang 

række sammenhænge. 

– Der er ikke tale om en salgsudstilling 

for konkrete produkter. Standen 

skal formidle, at beton er et fremragende 

materiale, der fortjener en endnu 

større anvendelse, siger Susanne Wallin. 

Materialer og produkter til standen 

er leveret af medlemmer af Dansk Beton 

Industriforening, Dansk Fabriksbetonforening 

og Betonelement-Foreningen. 

I den samme hal som den store 

imagestand udstiller en række betonvirksomheder 

så på egne vegne. 

Ud over arbejdslønnen er den store 

imagestand et projekt til cirka en halv 

million kroner. 

Aalborg Portland har støttet økonomisk 

– selv om de romerske bygmestre 

i sin tid kunne lave beton uden at bruge 

portlandcement, som vi kender den i 

dag. 

“Cementen” dengang var vulkansk 

aske blandet med brændt kalk, som 

sammen bliver til et hydraulisk bindemiddel. 

En særlig god aske til dette formål 

kom i øvrigt fra byen Puzzoli, som derfor 

har lagt navn til betegnelsen puzzolan. 

jbn 

................... ................... 


9

TEMA: 

HI Messe 

Væksten ligger i ud 

HVAD SKAL DER TIL FOR AT ØGE FORBRUGET AF DANSK 

BETON? ADM. DIR. JØRGEN HUNO RASMUSSEN FRA 

HOFFMANN ER IKKE I TVIVL. DER ER GODE MULIGHEDER 

FOR EKSPORT AF SÅVEL BETON SOM BETONKOMPETENCE. 

– VORES KUNDER STILLER ØGEDE KRAV TIL 

BYGGETIDEN. DET VIL MEDFØRE KRAV FRA 

OS TIL LEVERANDØRER AF BETON OG 

ELEMENTER OM STØRRE SMIDIGHED OG 

KORTERE LEVERINGSTID, SIGER ADM. 

DIREKTØR JØRGEN HUNO RASMUSSEN FRA 

HOFFMANN. 

................... 

10 

Danske betonfolk skal udfylde flere rejseafregninger, 

hvis brugen af dansk beton 

skal vokse. Mulighederne ligger uden 

for landets grænser og ikke mindst i Sverige 

og Norge, hvor broderfolkene ikke 

bygger med beton i nær samme omfang, 

som vi gør. 

Det mener adm. direktør Jørgen Huno 

Rasmussen fra HOFFMANN A/S, 

som siden sommeren 2000 har være en 

del af den norske Veidekke-koncern, 

hvor Jørgen Huno Rasmussen også er 

koncerndirektør. 

Det nordiske samarbejde har givet et 

godt indblik i byggetraditionen i Norge 

og Sverige. 

– Når det gælder betonelementbyggeri, 

er vi i Hoffmann specialisterne i 

koncernen. Vi har stor knowhow på 

dette område i Danmark, siger Jørgen 

Huno Rasmussen. 

Eksport af kompetence 

I dag kan det betale sig at transportere 

komplekse elementer forholdsvis langt. 

Det øger mulighederne for dansk eksport. 

Men der er også god mulighed for 

at eksportere kompetence, mener Jørgen 

Huno Rasmussen. Danmark har en 

stærk betontradition, og vi har fremragende 

resultater at vise frem – fx de store 

broer. 

Det indenlandske forbrug af beton 

er det en større udfordring at få til at 

vokse. 

– I Danmark bruger vi forholdsvis 

mere beton end de lande, vi sammenligner 

os med. Til bærende konstruktioner 

og anlægsarbejder er beton med god 

grund næsten enerådende. Naturligvis 

kan der findes nye anvendelser, der kan 

øge det indenlandske forbrug. Naturligvis 

kan beton videreudvikles. Men vi 

må samtidig erkende, at der er grænser 

for vækst i forbruget, når vi i forvejen 

bruger så meget, siger Jørgen Huno Rasmussen. 

Der er flere eksempler på, at beton 

er blevet udviklet til at opfylde nye 

markedsbehov. Det vel nok mest markante 

er betonelementerne, som kom 

til, da markedet havde behov for kortere 

byggetid for at få has på boligmanglen 

i 60’erne. 

Byggetiden i fokus 

I dag spiller byggetiden også en rolle. 

HOFFMANN oplever det fx, når medicinalvirksomheder 

skal have opført nye 

fabrikker. Det er meget vigtigt for virksomhedernes 

indtjening, at de nye pro- 

................... 

Dansk Beton · Nr. 3 · August · 2002

BETON KAN GODT VÆRE SIN OVERFLADE 

BEKENDT. DET VISER BYGGERI SOM FX 

PAUSTIAN HUSET I KØBENHAVN. MEN 

BETONFACADER SKAL BRUGES MED MÅDE. 

IKKE ALLE DANSKE HUSE SKAL VÆRE 

BETONHUSE, FASTSLÅR JØRGEN HUNO 

RASMUSSEN. 

landet 

duktionsfaciliteter bliver færdige så 

hurtigt som muligt efter godkendelsen 

af produktet. 

– Byggetiden bliver i stigende grad en 

nøglefaktor i dag. Det giver betonelementer 

en fordel, men det kalder også på 

nye typer af elementer, nye betonanvendelser 

og nyt design. Jeg forudser gode 

muligheder for at udvikle kombinationer 

af betonelementer og andre materialer, 

siger Jørgen Huno Rasmussen. 

Selv arbejder HOFFMANN med at 

styrke virksomhedens egne processer 

for at reducere byggetiden. Fx ved hjælp 

af parallel projektering og udførelse. 

Byggeriets organisering er også på dagsordenen 

i form af partnering-konceptet, 

der for tiden vinder frem flere steder i 

dansk byggeri. 

– Vi vil også stille øgede krav til vores 

leverandører af blandt andet beton 

og elementer om hurtige og smidige leverancer, 

fastslår Jørgen Huno Rasmussen, 

som også forudser behov for en vis 

standardisering af denne type byggeri. 

jbn 

BETONBRANCHEN SKAL FOKUSERE PÅ 

UDLANDET, HVIS DER SKAL SKABES VÆKST 

I FORBRUGET AF DANSK BETON. I 

DANMARK ER MULIGHEDERNE MINDRE, 

FORDI FORBRUGET I FORVEJEN ER 

RELATIVT HØJT, MENER JØRGEN HUNO 

RASMUSSEN. 

................... ................... 


1111

Man behøver ikke 

være fag-idiot... 

- men det hjælper..! 

Mød over 600 udstillere som alle har noget på hjerte 

inden for byggeri og håndværk på Danmarks største 

byggefagmesse. Se alle nyhederne til fremtidens byggeri. 

Besøg også de nye sektorer: Arkitektur & Teknik 

samt Renhold & Service - og få klar besked om beton, 

der er årets tema på messen. Bliv inspireret på konferencerne 

og se landets dygtigste håndværkerlærlinge 

dyste om DM i fem fag. Kort sagt - oplev en messe 

med en skarp profil, der byder på faglige oplevelser for 

hele byggebranchen. Bestil katalog, adgangskort, 

konferenceprogram og info om messerejser på 

www.hi-byggeri.dk 

ALARM & SIKRING 

ARKITEKTUR & TEKNIK 

BYG & VÆRKTØJ 

ERHVERVS TRANSPORT 

IT & KONTOR 

MATERIEL & GREJ 

RENHOLD & SERVICE 

VVS & ENERGI 

OPLEV DANMARKS STØRSTE BYGGEFAGMESSE

VED AT FLYTTE WORKSHOPPEN TIL 

ÅRETS HERNING-MESSE ER DER SKABT 

MULIGHED FOR MESSEBESØG OG 

WORKSHOP PÅ SAMME DAG 

TEMA: 

HI Messe 

FORMÅLET MED WORK- 

SHOPPEN ER AT BIDRAGE 

TIL AT ETABLERE EN VISI- 

ON FOR BRUGEN OG 

UDVIKLINGEN AF BETON 

FREM TIL 2025. DELTAGER- 

NE I ET BREDT SAMMEN- 

SAT PANEL SKAL FRA ALLE 

SYNSVINKLER DISKUTERE 

BETONS UDFORDRINGER, 

MULIGHEDER OG 

BEGRÆNSNINGER. 

Dansk Betonråd håber på 

stort fremmøde til workshop 

Dansk Betonråds udsatte workshop fra 

foråret om betonvision 2025 finder sted 

på Skandinaviens største byggefagmesse, 

HI Byggeri & Håndværk, den 12. 

september 2002 om eftermiddagen. 

Beton er temaet for årets messe, og 

Betonindustrien Fællesråd udstiller på 

en imagestand. En lang række virksomheder 

fra betonbranchen udstiller også. 

Derfor håber Dansk Betonråds formand, 

koncerndirektør Peter Kofoed fra 

MT Højgaard a/s, på stort fremmøde til 

workshoppen. 

– Det er en oplagt mulighed at besøge 

messen og deltage i workshoppen 

samme dag, siger Peter Kofoed. 

Vision for beton i 2025 

Formålet med workshoppen er at bidrage 

til at etablere en vision for brugen og 

udviklingen af beton frem til 2025. Deltagerne 

i et bredt sammensat panel skal 

fra alle synsvinkler diskutere betons udfordringer, 

muligheder og begrænsninger. 

Således vil der både være samfundsdebattører, 

ingeniører, arkitekter, forskere, 

betonproducenter og embedsmænd 

blandt paneldeltagerne. Og der 

er næppe tvivl om, at emner som æstetik, 

holdbarhed, miljø, arbejdsmiljø og 

betons image er med på dagordenen. 

– Vi skal have en visionær debat om 

fremtiden og mulighederne, ikke om 

tekniske detaljer. Efterfølgende vil 

Dansk Betonråd så følge op på workshoppen. 

Vi forventer ikke at få en lang 

række færdige svar, men forhåbentligt 

et fundament for det videre arbejde 

med visionen, siger Peter Kofoed, som 

opfordrer til, at så mange som muligt 

deltager i workshoppen. 

Gode ideer velkomne 

Workshoppen giver mulighed for at 

høre markante debattører tale om beton 

og for at få opdateret sin viden. 

– Vi vil meget gerne have alle med i 

debatten. Der vil være masser af muligheder 

for at komme med sin mening. 

Gode ideer er meget velkomne, siger 

han. 

Oprindeligt var workshoppen planlagt 

til marts 2002. Men tidsplanen var 

for stram, så det var ikke muligt at sammensætte 

det rigtige panel. 

Dansk Betonråd har til formål at øge 

den danske betonbranches konkurrenceevne. 

Dette formål skal opfyldes ved 

at fremme den offentlige og politiske 

forståelse for nødvendigheden af forskning, 

udvikling og undervisning på betonområdet 

og ved at inspirere og motivere 

til samarbejde mellem interessenter. 

DBR har medlemmer fra Universiteternes 

Betonforskning, Foreningen af 

Rådgivende Ingeniører, Vejdirektoratet, 

Aalborg Portland A/S, Betonindustriens 

Fællesråd, Danske Entreprenører og 

Teknologisk Institut, Beton. 

Alle interesserede kan deltage i 

workshoppen. Tilmelding til Dorthe 

Mathiesen, Betoncentret på Teknologisk 

Institut på dorthe.mathiesen@teknologisk.dk. 

jbn 

................... ................... 


13

PAUSTIAN-BYGNINGEN ER BETON BRUGT HELT 

RIGTIGT, FASTSLÅR DANSK DESIGNSKOLES REKTOR. 

Et materiale uden begrænsninger 

TEMA: 

HI Messe 

BETON ER EN DESIGNERS DRØM. FLOT OG UDEN 

BEGRÆNSNINGER. DET MENER REKTOR GØSTA KNUDSEN 

FRA DANMARKS DESIGNSKOLE. 

Beton er et fantastisk materiale, som 

kan bruges til alt fra sofaborde til store 

broer. Det fastslår Gøsta Knudsen, som 

er rektor for Danmarks Designskole, 

der uddanner designere på en femårig 

uddannelse. 

– Jeg kan ikke se ret mange begrænsninger 

for, hvad beton kan bruges 

til, siger Gøsta Knudsen. 

Gøsta Knudsen har en baggrund 

som arkitekt. Han hører til den del af 

befolkningen, der sætter pris på betons 

udseende. 

– Beton er et flot materiale. Der blev 

bygget mange pragtfulde, brutalistiske 

huse i 70’erne, siger han. 

Højhusene på Bellahøj i København 

er også eksempler på betonhuse af høj 

arkitektonisk kvalitet. Det samme gælder 

Paustian-huset i Københavns gamle 

frihavn – som ikke er en avanceret betonkonstruktion, 

men beton brugt helt 

rigtigt. 

Bevar betonens sjæl 

Men i dag er både arkitekter og betonbranchen 

i fuld gang med at forringe 

................... ................... 

14 


HØJHUSENE PÅ BELLAHØJ I KØBENHAVN 

ER EKSEMPLER PÅ BETONHUSE AF HØJ 

ARKITEKTONISK KVALITET, MENER GØSTA 

KNUDSEN. 

udseendet af betonbyggerier gennem 

omfattende krav om ensartethed. 

– Jeg synes, at man dræber betonens 

sjæl ved at tilstræbe glatte, ensartede 

overflader. Det kommer til at minde om 

kønsløst rugbrød, siger Gøsta Knudsen, 

som også kritiserer den omfattende 

brug af facadematerialer som cedertræ, 

glas og stål. 

– Der er en tendens til, at danske arkitekter 

lader sig inspirere meget af de 

internationale tidsskrifter. Så dukker 

cedertræ op i Danmark, næsten fra dag 

til dag. 

– Arkitekter skal naturligvis lade sig 

inspirere, når vi lever i globaliseringens 

tidsalder. Men jeg synes ikke, man skal 

glemme den lokale eller regionale tradition. 

Det gælder om at have begge dele 

med, siger Gøsta Knudsen. 

I det hele taget er der brug for nytænkning, 

mener han. Betonbranchen 

står overfor betydelige udfordringer og 

konkurrence fra lettere byggesystemer, 

som bl.a. er nemmere at transportere. 

Fx bliver der bygget adskillige træhuse i 

Danmark i denne tid. 

– Der er sket en stor effektivisering 

af elementbyggeriet i de senere år. Men 

i de grundlæggende principper er der 

GØSTA KNUDSEN, DANSK 

DESIGNSKOLES REKTOR, KAN IKKE SE 

RET MANGE BEGRÆNSNINGER FOR 

BRUG AF BETON. 

ikke sket så meget siden 70’erne, siger 

Gøsta Knudsen. 

Han foreslår derfor, at der bliver sat 

gang i et forskningsbaseret arbejde, som 

skal have til formål at forny og raffinere 

betonbyggeriet. Udgangspunktet skal 

være en gennemgang af byggeri fra 

60’erne og 70’erne. 

jbn 

................... ................... 


15

Processtyring til betonblandeanlæg 

- simpelt og sikkert 

Windows-baseret 

styresystem. 

Animeret og grafisk 

skærmstyring. 

Kan tilsluttes 

eksisterende netværk. 

On-line hjælp via 

modem. 

- Let at lære - 

- Let at bruge - 

Forberedt til evt. 

udvidelse af anlægget. 

Styring af indtransport, 

dosering, blanding og 

betontransport. 

Kundetilpasset 

følgeseddel. 

Standardrapporter. 

Kundedefinerede 

rapporter. 

Tilpasset netop Jeres 

behov. 

Alle produktionsdata 

gemmes automatisk. 

CONPARTS processtyring er 100% tilpasset kundens behov og indeholder netop de funktioner, 

I har brug for - hverken mere eller mindre. 

CONPARTS procescomputer styrer indtransport, dosering, blanding og betontransport - 

simpelt og sikkert hver gang. Samtidig gemmes alle relevante blandedata på harddisk eller 

CD-Rom. 

Vi laver Jeres styring, så den kan det I har brug for. 

Reservedele og Sliddele til Betonindustrien 

Spare Parts and Wear Parts for Concrete Industries 

CONPARTS ApS · Telemarken 4 · DK 5600 Faaborg · Tel: (+45) 6261 1111 · Fax: (+45) 6261 5011 · www.conparts.dk · Mail: info@conparts.dk

Betonprisen 2002 

– for arbejdet med plastiske 

beregningsmetoder 

BETONPRISEN 2002 GÅR TIL PROFESSOR, DR.TECHN. MOGENS PETER 

NIELSEN OG UDVIKLINGSCHEF, LIC.TECHN. BENT FEDDERSEN. 

Priskomiteen har valg at uddele prisen til de to modtagere i fællesskab, fordi 

de begge har arbejdet med at omsætte en fremragende teori til praktisk brug. 

I indstillingen til prisen skriver komiteen: 

“Prisen tildeles de to i forening for deres utrættelige arbejde med at udvikle 

og implementere plastiske beregningsmetoder for betonkonstruktioner. 

Professor, dr.techn. Mogens Peter Nielsens geniale arbejder er i dag anerkendte 

overalt i verden og har på forskellig vis vundet indpas i bygningsnormer 

i mange lande. En detaljeret omtale vil være meget omfattende, og vi vil 

tillade os at henvise til de mange roser, der er tildelt M. P. Nielsen ved tildeling 

af hæderen Årets Bygningsingeniør 2000 og ved udnævnelse til æresmedlem 

af Dansk selskab for Bygningsstatik i 2002. 

Udviklingschef, lic.techn. Bent Feddersen har om nogen taget plasticitetsteorien 

til sig og bidraget til dens videreudvikling, som en fornem repræsentant 

for den hær af fremragende licentiater og senere Ph.D’er, der er udgået 

fra professor M. P. Nielsens skole. 

Når komiteen har valgt at tildele M. P. Nielsen og Bent Feddersen Betonprisen 

i fællesskab, er det for deres arbejder med at få en fremragende teori 

implementeret til praktisk brug.” 

Betonprisen 2002 bliver uddelt i efteråret 2002 på DTU. Prisen er indstiftet 

af DBF i 1980 og uddeles hvert andet år til en person eller en gruppe af 

personer, der har ydet et væsentligt og i den almindelige debat også synlige 

bidrag på betonområdet. 

jbn 

................... ................... 


17

TEMA: 

HI Messe 

Mød Danmarks Nat 

Produkt i Herning 

– STANDEN ER EN GOD MULIGHED FOR AT 

PROMOVERE BETON VED AT VISE EN RÆKKE 

GODE PRODUKTER OG KONSTRUKTIONER, 

DER ER UDFØRT I BETON, SIGER POUL T. 

CHRISTIANSEN, FORMAND FOR DANSK 

BETON INDUSTRIFORENING. 

– VI ER FÆLLES OM BUDSKABET, AT BETON 

ER ET MILJØVENLIGT MATERIALE, DER KAN 

GENANVENDES, SIGER BERNTH ERIKSEN, 

FORMAND FOR DANSK FABRIKSBETON- 

FORENING. 

– DET ER IKKE UDEN EN VIS STOLTHED, AT 

VI NU KAN VISE, AT HELE BRANCHEN ER 

SAMLET OM MARKEDSFØRINGEN AF 

BETON, SIGER STEEN JENSEN, FORMAND 

FOR BETONELEMENT-FORENINGEN. 

OM TO UGER LØBER DANMARKS STØRSTE PR-ARRANGEMENT 

FOR BETON AF STABELEN PÅ HI-MESSEN I HERNING UNDER 

OVERSKRIFTEN BETON – DANMARKS NATIONALE PRODUKT. 

DET SKER MED BETONINDUSTRIENS FÆLLESRÅD SOM 

ARRANGØR. DANSK BETON HAR DERFOR TALT MED 

FORMÆNDENE FOR DE TRE FORENINGER, DER SAMMEN 

TEGNER BETONINDUSTRIENS FÆLLESRÅD. 

Beton er et hovedtema på årets HImesse 

den 10. til 14. september 2002. 

Betonindustriens Fællesråd deltager 

med en stor fælles stand, hvor der bliver 

mulighed for at se et varieret udbud 

af betonprodukter, som viser materialets 

gode egenskaber. 

Betonindustriens Fællesråd omfatter 

Betonelement-Foreningen, Dansk 

Beton Industriforening og Dansk Fabriksbetonforening 

– og dermed alle 

industrielle producenter af beton. 

Betonelement-Foreningens formand, 

Steen Jensen, er ikke et øjeblik i 

tvivl om værdien af, at den store stand 

er et samarbejdsprojekt. 

– Vi vil gerne opnå, at ordet beton 

skaber positive associationer. Det er en 

opgave for hele branchen at løfte. Vores 

fælles mål er at skabe et positivt 

image for beton som byggemateriale. 

Det er ikke uden en vis stolthed, at vi 

nu kan vise, at hele branchen er samlet 

om markedsføringen af beton, siger 

Steen Jensen. 

Det er Dansk Beton Industris formand, 

adm. direktør Poul T. Christiansen 

fra Aarhus Cementvarefabrik A/S, 

enig i. 

– Standen er en god mulighed for at 

promovere beton ved at vise en række 

specielle betonprodukter og konstruktioner, 

der er udført i beton. Beton giver 

stor frihed for arkitekter og designere. 

Udstillingen vil vise gode eksempler 

på dette, og jeg håber, at arkitekter, 

ingeniører og fabrikanter vil tage 

godt imod denne udfordring, siger Poul 

T. Christiansen. 

Fra Dansk Fabriksbeton lægger formand 

Bernth Eriksen vægt på, at standen 

viser et varieret udvalg af beton. 

– In-situ støbt beton er en del af paletten. 

Vi har alle gavn af en fælles indsats, 

selv om vi selvfølgelig på nogle 

områder er konkurrenter i det daglige. 

Fx kan vi sagtens være fælles om budskabet, 

at beton er et miljøvenligt materiale, 

der kan genanvendes, siger 

han. 

Skranke støbt på stedet 

Standens informationskranke i midten 

er et eksempel på in-situ støbt beton. 

Skranken bliver støbt af selvkompakterende 

beton i messehallen kort 

før messen. Under selve messen bliver 

det muligt at følge støbningen på en video. 

– Vi vil blandt andet understrege, at 

såvel miljø- som arbejdsmiljøproblemer 

i forbindelse med fabriksbeton er 

blevet løst. I dag er det nemt at ud- 

................... ................... 

18 


ionale 

støbe beton. I dag kan beton pumpes 

ganske langt. Og der er ikke nær så meget 

brug for vibratorer som tidligere, så 

en stor del af støjen er væk, siger Bernth 

Eriksen. 

Spændende betonvarer 

På betonvareområdet er der mange 

spændende produkter på messen. Fx vil 

forskellige belægningssten blive præsenteret. 

– Vi kan i Danmark glæde os over en 

flot variation af belægningssten til såvel 

udendørs som indendørs brug. Der findes 

belægninger tilpasset fx pladser, 

veje, stier, haver, terrasser og foyerer 

m.v., siger Poul T. Christiansen fra 

Dansk Beton Industriforening. 

På messen er der også mulighed for 

at se den nyudviklede, højisolerende 

letklinkerblok med termoindlæg af celleplast 

og afløbsrør af beton, som også 

er et hovedområde. 

– Betonrør har uovertrufne egenskaber, 

ikke mindst i miljømæssig henseende, 

fastslår Poul T. Christiansen. 

Desuden er der på messen mulighed 

for at høre mere om væg- og dækelementer 

af letklinkerbeton. Fx at det nu 

er muligt at opføre råhuse i flere etager 

med letklinkerbeton. 

FABRIKSBETON GIVER ARKITEKTERNE STORE MULIGHEDER FOR AT LEVE OP TIL FX 

TAGTERRASSEN PÅ ANTONIO GAUDIS CASA MILA, OPFØRT 1905-1910 I BARCELONA. 

Længere lån i 

betonbygninger 

BETONRØR HAR UOVERTRUFNE EGENSKABER, IKKE MINDST I MILJØMÆSSIG HENSEENDE. 

Steen Jensen fra Betonelement-Foreningen 

har et konkret forslag i forbindelse 

med betonbyggeri. 

– Jeg vil gerne anbefale, at kreditforeningerne 

får mulighed for at yde 50- 

årige lån til betonbygninger. Det vil der 

overhovedet ikke være problemer ved, 

siger han og fortsætter: 

– Beton har fortjent at blive anvendt 

mere end i dag. Huse af beton kan tåle 

at stå ude om natten i det danske klima. 

Indeklimaet i betonbygninger er godt. 

Det skyldes, at betonen giver en god 

klimabalance i bygningerne. En bygning 

af beton er på en varm sommerdag et 

dejligt sted at opholde sig i. Hen over 

dagen stiger temperaturen lidt, og betonen 

akkumulerer denne varme, som så 

igen afgives i løbet af natten. På samme 

måde regulerer betonen luftfugtigheden 

i rummene, så indeklimaet bliver 

langt bedre end i fx de åbne konstruktioner 

af stål og glas. 

jbn 

................... ................... 


19

Betonforskning giver peng 

mange gange tilbage 

DET ER EN GOD FORRETNING FOR SÅVEL 

BYGHERRER SOM ENTREPRENØRER, 

BETONPRODUCENTER OG RESTEN AF SAMFUNDET 

AT FORSKE I BETON, VISER NORSK ANALYSE. 

Nye økonomiske vurderinger peger på, 

at det vil være en overordentlig god forretning 

at øge investeringerne i forskning 

og udvikling på betonområdet. 

Det kom frem på Nordisk Betonforskningskongres, 

som blev holdt i juni 

2002 i Helsingør. 

På kongressen gennemgik adm. direktør 

Curt Liliegreen fra Byggeriets 

Evalueringscenter en større norsk analyse, 

som dokumenterer, at en norsk 

forskningsindsats på 900 mio. norske 

kroner i perioden 1980-2000 førte til 

en samfundsmæssig værdiskabelse på 

17 mia. norske kroner – altså en værdiforøgelse 

på 19 gange. 

– Tilsvarende tal gælder for forsknings- 

og udviklingsinvesteringer i beton 

i Danmark. Den norske analyse kan 

naturligvis ikke overføres tal for tal direkte 

til Danmark, men jeg er overbevist 

om, at hovedbudskabet også gælder 

hos os, fastslår Curt Liliegreen. 

Den norske analyse er udført af 

Norsk Betongforening, der er tilknyttet 

den norske ingeniørforening. 

Succeshistorien microsilica 

Den største succeshistorie i den norske 

analyse er anvendelse af ekstremt 

små microsilica-partikler i beton. Microsilica 

er et restprodukt fra fremstilling 

af metallegeringer. Microsilica 

kan erstatte en del af cementen i beton 

og gør samtidig betonen stærkere 

og tættere. 

Ifølge analysen kostede det 120 mio. 

norske kroner at udvikle anvendelsen 

af microsilica til praktisk brug. Det samfundsmæssige 

udbytte var 29 gange 

større, ca. 3,5 mia. norske kroner. 

Analysen bygger kun på forskning, 

der har ført til resultater. Curt Liliegreen 

understreger, at man også bør også regne 

den forskning med, der ikke fører til noget. 

Resultatet vil fortsat være positivt. 

– Samfundet skal passe meget på med 

at spare på grundforskningen, selv om 

resultaterne ikke umiddelbart kan ses. 

Grundforskning er en måde at gøre samfundet 

rigere på, siger Curt Liliegreen. 

Rammebetingelser 

begrænser produktivitet 

Regnestykket bliver imidlertid sværere, 

hvis man prøver at analysere betydningen 

af forskning og udvikling for hele 

byggeriets produktivitet. 

................... ................... 

20 


ne 

– Forskning i byggeriets udførelse er 

ikke rentabel for danske virksomheder 

på grund af de gammeldags rammebetingelser, 

byggesektoren er underlagt, 

siger Curt Liliegreen. 

– Vi skal ændre lovgivning, regler og 

kultur, før det giver mening at satse på 

forskning og udvikling som værktøj til 

at forbedre byggeriets produktivitet, siger 

Curt Liliegreen. 

Bygherrer skal 

have flere værdier 

Han ser et skift fra det regelstyrede til 

det værdistyrede som vejen frem. Bygherrerne 

skal have politikker for fx økologi, 

genanvendelighed, miljøbelastning 

med i deres udbud i stedet for blot at fokusere 

på pris. 

Det vil skabe en ny situation på 

markedet og gøre det muligt at få udbytte 

af forskning og udvikling. Samtidig 

vil de bedre løsninger tilføre samfundet 

betydelig værdi. 

Det er en forudsætning, at det er 

muligt at måle “værdiopfyldelsen” objektivt 

– fx om en løsning er mere økologisk 

end en anden. Det kræver igen 

udvikling af målemetoder og definitioner. 

Et område, hvor Curt Liliegreen 

gerne stiller Byggeriets Evalueringscenter 

til rådighed. 

jbn 

................... ................... 


21

Ny chef for 

Betoncentret 

Midt i juni 2002 blev Mette Glavind udnævnt 

til centerchef for Betoncentret på Teknologisk 

Institut. 

Mette Glavind overtager ledelsen af Betoncentret 

i en tid med store udfordringer. 

– Min største udfordring er at føre Betoncentret 

ind i en fremtid, der bliver præget af, 

at regeringen skærer ned på midlerne til Betoncentret 

og Teknologisk Institut i almindelighed, 

siger Mette Glavind. 

– Opgaven er at bevare vores teknologiske 

kompetence og fortsat at være et uvildigt 

videncenter til gavn for både erhvervsliv og 

samfund. Vi vil holde den tekniske fane højt 

og ikke give køb på fagligheden. Derfor skal 

vi blive bedre til at udnytte både vores kompetencer 

i betoncentret og på hele instituttet 

tværgående, fortsætter hun. 

Betoncentret har gennem de seneste år 

tilpasset sig en tilværelse med færre offentlige 

midler. For nogle år siden var der cirka 60 

medarbejdere. Nu er tallet cirka 45. 

Betoncentret har laboratoriefaciliteter i 

form af beton-, cement- og tilslagslaboratorium, 

kemi- og tyndslibslaboratorium samt 

spændeplan. 

jbn 

DET 18. NORDISKE BETONFORSK- 

NINGSMØDE I HELSINGØR MED 

DANSK BETONFORENING SOM 

VÆRT HAR FÅET MANGE POSITIVE 

TILBAGEMELDINGER FRA DELTA- 

GERNE. MEN ALLIGEVEL ER DER 

GRUND TIL EFTERTANKE, LYDER 

DET FRA FORMANDEN FOR 

ARRANGEMENTSKOMITEEN, 

CENTERCHEF METTE GLAVIND FRA 

BETONCENTRET PÅ TEKNOLOGISK 

INSTITUT. 

Betonforsknin 

maner til efte 

– MIN STØRSTE UDFORDRING ER AT FØRE 

BETONCENTRET IND I EN FREMTID, DER BLIVER 

PRÆGET AF, AT REGERINGEN SKÆRER NED PÅ 

MIDLERNE TIL BETONCENTRET OG 

TEKNOLOGISK INSTITUT I ALMINDELIGHED, 

SIGER METTE GLAVIND, DER UMIDDELBART FØR 

SOMMERFERIEN BLEV UDNÆVNT TIL CHEF FOR 

BETONCENTRET PÅ TEKNOLOGISK INSTITUT. 

Det skyldes, at deltagerantallet var lavere, 

end det plejer at være. Normalt er 

der op imod 200 deltagere til møderne, 

som på skift arrangeres af de nordiske 

betonforeninger. Men denne gang var 

der kun 130. Ikke mindst var antallet af 

danske deltagere beskedent. Næsten 

halvdelen af deltagerne kom fra Sverige. 

– Desuden var der kun få deltagere 

fra industrien. Det er ærgerligt, fordi vi 

gerne vil have en dialog om betonforsk- 

................... ................... 

22 


gsmøde 

rtanke 

ningen mellem forskere og industrifolk, 

siger Mette Glavind. 

Fagligt kom mødet rundt om mange 

aspekter af beton. Man kunne på forhånd 

have forventet en del indlæg om 

selvkompakterende beton og reologi, 

som diskuteres flittigt for tiden i branchen. 

Emnet blev berørt i nogle indlæg 

– men ikke i det omfang, man kunne 

forvente. 

Konferencen bød også kun på ét indlæg 

om beton og brand, hvilket er tankevækkende 

på baggrund af den store 

debat om netop dette emne for tiden. 

– Danmark var godt med fagligt. Indenfor 

selvkompakterende beton er 

Sverige dog endnu længere fremme, 

end vi er, siger Mette Glavind. 

Hovedindtrykket fra mødet er således, 

at der er mange spændende aktiviteter 

i gang inden for nordisk betonforskning, 

men at forskningen er forholdsvis 

fragmenteret og uden fælles 

mål. Desuden står det klart, at der er 

meget lidt samarbejde om forskningen 

på tværs af de nordiske grænser – selv 

om landene tydeligvis har forskellige 

kompetencer. 

jbn 

................... ................... 


23

NOTER·NOTER·NOTER·NOTER 

Nyt lagerhotel i Aalborg 

TRANSPORTCENTRET PÅ GRØN- 

LANDSHAVNEN I AALBORG HAR 

VOKSEVÆRK, OG NCC CONSTRU- 

CTION DANMARK A/S ER PÅ VEGNE 

AF NTC EJENDOM A/S I GANG MED 

AT OPFØRE ET LAGERHOTEL PÅ 

6.000 KVADRATMETER. DEN NYE 

LAGERBYGNING OPFØRES AF 

BETONELEMENTER, OG TAGET 

BEKLÆDES MED TRAPEZ-PLADER AF 

STÅL. ISOLERING GØR BYGNINGEN 

FROSTFRI OG GIVER SAMTIDIG 

MULIGHED FOR AT OPVARME LAGE- 

RET, DER MÅLER 6-8 METER I HØJ- 

DEN OG ER OPDELT I TRE HALLER, 

HVORAF DE STØRSTE KAN RUMME 

16.000 KUBIKMETER. 

Sænkekasser af beton 

under havmøller 

TIL OKTOBER 2003 VIL 72 VIND- 

MØLLER VÆRE OPFØRT SYD FOR 

LOLLAND. VINDMØLLEPARKEN, 

NYSTED HAVMØLLEPARK VED 

RØDSAND, BLIVER DEN NÆST- 

STØRSTE I LANDET EFTER HAV- 

MØLLEPARKEN VED HORNS REV. 

DEN VIL ÅRLIGT PRODUCERE 500 

MIO. KILOWATT, HVILKET SVARER 

TIL ENERGIFORBRUGET FOR 

110.000 HUSSTANDE. 

COWI RÅDGIVER ENTREPRENØREN 

PER AASLEFF A/S MED AT DETAIL- 

PROJEKTERE FUNDAMENTET TIL 

VINDMØLLERNE MED TILHØRENDE 

UDSTYR. OPGAVEN BLIVER UDFØRT 

FOR ET KONSORTIUM, DER BESTÅR 

AF ENERGI E2, DONG OG SYD- 

KRAFT. 

ARBEJDET INDEBÆRER GEOTEKNI- 

SKE UNDERSØGELSER OG STRUK- 

TUREL DESIGN AF FUNDAMENTET, 

DER BESTÅR AF BETON-SÆNKE- 

KASSER PLACERET PÅ SEKS TIL TI 

METERS DYBDE. SÆNKEKASSERNE 

VEJER MELLEM 1600 OG 1800 TON 

HVER. ARBEJDET BEGYNDTE I 

SLUTNINGEN AF JUNI I ÅR. 

24 

Garantien gælder 

OM 100 ÅR ER ALTING GLEMT. ELLER ER DET? 

DANSKUDVIKLEDE CONTAINERE AF HØJSTYRKE- 

BETON OG RUSTFRIT STÅL SKAL FAKTISK 

OPBEVARE RADIOAKTIVT AFFALD FRA 

FORSKNINGSCENTER RISØ SIKKERT I HELE 

300 ÅR. 

5-700 containere af beton og rustfrit stål 

skal opbevare lav- og mellemradioaktive 

dele samt affaldsenheder, når de nukleare 

anlæg på Forskningscenter Risø sandsynligvis 

i løbet af de nærmeste år bliver 

afviklet, skilt ad og fjernet. Og det vel at 

mærke i 300 år helt uden vedligeholdelse. 

Containernes design er udviklet af 

en arbejdsgruppe med deltagelse af specialister 

fra Risø, NIRAS/AEC og FORCE 

Technology. 

Fra Forskningscenter Risø oplyser 

konsulent Knud E. Brodersen, at første 

skridt i det videre forløb bliver at få 

godkendelse af, at containerne kan anvendes 

som mellemlager. Godkendelse 

skal gives af Statens Institut for Strålingshygiejne 

og Nukleart kontor under 

Beredskabsstyrelsen. 

300 år i historisk perspektiv 

300 ÅRS LEVETID UDEN VEDLIGEHOL- 

DELSE. DET ER KRAVET TIL DE CON- 

TAINERE AF BETON OG RUSTFRIT 

STÅL, DER SKAL OPBEVARE MELLEM- 

OG LAVRADIOAKTIVT AFFALD FRA 

FORSKNINGSCENTER RISØ. 

GÅR MAN 300 ÅR TILBAGE I TIDEN, 

HEDDER ÅRSTALLET 1702. DET ÅR 

BLEV VORNEDSKABET FOR BØNDER- 

NE PÅ SJÆLLAND OPHÆVET, OG 

MAN KUNNE MØDE SÅVEL OLE 

RØMER SOM THOMAS KINGO, DER 

Det sker formentlig 

i løbet af efteråret 

Næste skridt bliver en prøveproduktion 

af containere, der efterfølgende skal gennemgå 

et omfattende testprogram. Produktionen 

bliver dog først sat i gang, når 

politikerne har taget en principbeslutning 

om dekommissionering af reaktoren, 

oplyser Knud E. Brodersen. 

Dernæst bliver containerne sat i 

produktion. Politikerne skal vedtage en 

tidsplan for arbejdet – samt den endelige 

placering og udformning af depotet. 

– Vi kan først søge om godkendelse 

af containerne til slutdeponering, når vi 

kender de endelige forhold, siger Knud 

E. Brodersen. 

Reaktor skal demonteres 

Arbejdsgruppen blev nedsat, fordi Risøs 

største reaktor, DR3, er ca. 40 år gam- 

DØDE I HENHOLDSVIS 1710 OG 1703. 

HVERKEN RØMER ELLER KINGO LEVE- 

DE SÅLEDES, DA PESTEN I 1711 RAM- 

TE KØBENHAVN. PÅ KORT TID DØDE 

21.000 AF BYENS CA. 70.000 INDBYG- 

GERE. 

I 1704 KOM PETER WESSEL SOM 14- 

ÅRIG MED FREDERIK IV’S FØLGE TIL 

DANMARK EFTER KONGENS REJSE TIL 

NORGE. SNART DEREFTER GIK PETER 

WESSEL IND I FLÅDEN. I 1716 BLEV 

HAN ADLET UNDER NAVNET TOR- 

DENSKJOLD. 

................... ................... 


i 300 år 

mel og dermed på vej til at være udtjent. 

Det er fra politisk side blevet besluttet 

at fjerne reaktoren, hvis konstruktioner 

er mere eller mindre radioaktive. 

Det er blandt andet disse dele, der 

skal opbevares i 300 år. Herefter vil radioaktiviteten 

være faldet til et harmløst 

niveau. 

Containerne skal også opbevare 

dansk radioaktivt affald fra isotoper 

brugt på hospitaler og i erhvervsliv, 

blandt andet til lækagesporing og 

brandmeldere. Dette affald findes i dag 

i tromler på Risø, der i årevis har været 

dansk modtagestation. 

De højradioaktive brugte og ubrugte 

brændselselementer, der kun udgør en lille 

mængde, bliver håndteret på anden vis. 

Ukendte faktorer 

– Det er muligt at købe containere til 

opbevaring af radioaktivt affald. Men 

dels passer de ikke ret godt til de tromler, 

meget af affaldet opbevares i i dag. 

Dels er det en relativ dyr løsning, siger 

projektlederen, akademiingeniør Jens 

M. Frederiksen fra NIRAS/AEC. 

Det har krævet ekstra overvejelser, 

at den endelige placering af depotet 

endnu ikke er besluttet. 

– Vi har måttet tage højde for alle 

mulige situationer. Vi ved ikke, om containerne 

skal opbevares i en lagerbygning 

eller i en skakt i jorden, hvor de 

måske og måske ikke er under grundvandsspejlet, 

siger et af arbejdsgruppens 

medlemmer, Ervin Poulsen fra NIR- 

AS/AEC. 

Udelukkende beton og stål 

Løsningen er blevet containere udformet 

som et 2,3 meter langt og 1,5 meter 

bredt “badekar” med låg. Den lange 

holdbarhed sikres med så enkle midler 

som muligt: Højstyrkebeton og rustfrit, 

syrefast stål. Organiske materialer er 

bandlyst. 

Den armerede beton er 12 cm tyk og 

støbt rundt om en inderskal af rustfrit 

stål. Det samme gælder låget, så den 

færdige container giver en tredobbelt 

beskyttelse, hvis tromlerne begynder at 

lække. 

For det første bliver pladsen rundt om 

tromlerne i containerne fyldt op med 

en “backfill”, der sandsynligvis bliver af 

nedknust beton eller cement og nedknust 

tegl for at sikre et basisk miljø. 

Dernæst kommer inderskallen af rustfrit 

stål. Og for det tredje er der den armerede 

højstyrkebeton, der også yder 

strålingsbeskyttelse. 

Inderskallen af stål gør samtidig containeren 

tæt overfor vanddamp – og 

den medvirker til at sikre den geometriske 

præcision. 

– Beton er et godt materiale til opgaven, 

fordi beton skaber et basisk miljø, 

der kan beskytte den rustfrie armering 

mod de chloridsalte, som findes i noget 

af affaldet. Rustfri armering holder lige 

så længe, der er beton til stede. Vi er 

helt sikre på, at levetiden er mindst 300 

år, siger Jens M. Frederiksen. 

Minder om brobeton 

Betonen minder meget om den beton, 

der blev brugt til de store broer. For at 

være helt sikker på betonens langtidsholdbarhed 

bliver der kun brugt delmaterialer, 

der giver en simpel kemi i betonen. 

Cementen er lavalkali, sulfatbestandig 

Portland. Det fine tilslag er 0-2 mm 

dansk kvartssand, og det grove tilslag er 

2-8 mm ren hvid marmor. Med disse 

materialer er der ingen risiko for alkalikisel 

reaktioner. Hertil kommer 5-8 

procent mikrosilica og superplastificerende 

midler. Vand/cementforholdet er 

max 0,4. 

– Betonen er næsten selvkomprimerende. 

Det giver god udførelseskvalitet, 

siger Jens M. Frederiksen. 

Låget fastgøres med 16 rustfrie bolte. 

Før slutdeponeringen injiceres der cementmørtel 

i samlingerne. 

Containerne er udformet, så de kan 

stables. De kan løftes med gaffeltruck og 

har indstøbte beslag til kranløft. Desuden 

er containerne udformet, så de er 

nemme at fylde ved hjælp af industrirobotter. 

jbn 

SÅDAN SAMLES LÅG OG CONTAINER FØR 

SLUTDEPONERING. FØRST PLACERES EN 

RUSTFRI STÅLBOLT. DERNÆST UDSTØBES MED 

CEMENTMØRTEL. DENNE SAMLING VIRKER 

SAMTIDIG SOM EN FORSEGLING, DER GØR DET 

UMULIGT AT ÅBNE CONTAINERNE UDEN AT 

ØDELÆGGE LÅGET. 

CONTAINERNE ER 2,3 METER LANGE, 1,5 

METER BREDE OG 1,4 METER HØJE. HVER 

CONTAINER VEJER 5,4 TON OG HAR ET 

INDVENDIGT, EFFEKTIVT VOLUMEN PÅ 2,6 

KUBIKMETER. 

................... ................... 


25

Dramix ® 

Stålfibre til ethvert formål: 

■ industrigulve 

■ selvkomprimerende beton 

■ afretningslag/slidlag 

■ betonelementer 

■ belægninger 

■ sprøjtebeton 

BEKAERT 

-betonbranchens fiberleverandør 

Algade 26, 4000 Roskilde, 

tlf. 46 36 26 26, fax 46 36 50 73 

Jellingvej 1B 

9230 Svenstrup J 

Telefon 98 38 94 00 

Telefax 98 38 33 60 

– det stærke 

alternativ 

NOTE·NOTE 

Dansk Byggeri en realitet 

DANMARKS TO STØRSTE ARBEJDSGIVER- 

ORGANISATIONER INDEN FOR BYGGE- OG 

ANLÆGSBRANCHEN – BYGGERIETS AR- 

BEJDSGIVERE OG DANSKE ENTREPRENØRER 

– SAMMENLÆGGES TIL DANSK BYGGERI PR. 

1. JANUAR 2003. 

DET STÅR KLART EFTER, AT EN URAFSTEM- 

NING BLANDT DANSKE ENTREPRENØRERS 

MEDLEMMER – DER VAR SIDSTE FASE I 

BESLUTNINGEN OM DANSK BYGGERI – NU 

ER AFSLUTTET. RESULTATET VISER, AT 

96,65 PCT. STEMTE JA TIL DANSK BYGGERI, 

MENS 3,35 PCT. STEMTE IMOD. 

FORINDEN HAVDE ET ENSTEMMIGT REPRÆ- 

SENTANTSKAB I DANSKE ENTREPRENØRER 

ANBEFALET ETABLERINGEN AF DANSK 

BYGGERI. OG I BYGGERIETS ARBEJDSGIVERE 

HAVDE REPRÆSENTANTSKABET MED BIN- 

DENDE VIRKNING FOR SINE MEDLEMMER 

LIGELEDES BANET VEJEN VED AT SIGE JA TIL 

DANSK BYGGERI. 

................... ................... 

26 


Sådan anvendes knust beton 

i bærelag under veje 

EN NY RAPPORT FRA VEJTEKNISK INSTITUT ETABLERER NU ET 

TEKNISK GRUNDLAG FOR AT ANVENDE KNUST BETON I 

UBUNDNE BÆRELAG UNDER VEJE I STEDET FOR STABILGRUS. 

Rapporten behandler brug af knust beton 

til vejtekniske formål. Den omfatter 

vejledning, leveringsbetingelser og en 

arbejdsbeskrivelse. 

Rapporten hedder “Ubundne bærelag 

af knust beton” og har nummer 113. 

Anvendelse af knust beton som bundsikring 

og fyldmateriale er ikke omfattet 

af rapporten. 

Rapporten slår fast, at knust beton i 

komprimeringsmæssig henseende kan 

sammenlignes med traditionelt stabilt 

grus. Vandindholdet i den knuste beton 

har meget stor betydning for komprimerbarheden, 

idet vandet tjener som 

smøremiddel mellem kornene. 

Forskrifterne i rapporten forventes 

revideret om nogle få år. Det skyldes 

blandt andet, at nye europæiske standarder 

får gyldighed i Danmark. Men 

ny viden vil også blive taget med i forskrifterne, 

idet de hidtidige erfaringer 

med anvendelse af knust beton til 

ubundne bærelag er begrænsende. 

Rapporten kan ses i sin helhed på 

Vejdirektoratets hjemmeside (www.vd.dk) 

under “elektronisk publikationer”. 

jbn 

GRÆNSEVÆRDIER FOR 

KNUST BETON. 

KORNKURVEN SKAL ALTID 

FORLØBE INDEN FOR DE 

FULDT OPTRUKNE 

GRÆNSEKURVER. DE 

PUNKTEREDE KURVER 

ANVENDES TIL AT 

GRADERE DEN KNUSTE 

BETON I KVALITET A, B 

ELLER C. 

Besøg os på 

HI messen 

i Hal F, stand 5100 

Lava beton 

Flydende som jordens indre 

Vi, der befolker kloden lige nu, har usædvanlig 

meget at tænke på. Århundreders rovdrift på 

naturens ressourcer, grænseløst miljøsvineri og 

andre menneskeskabte katastrofer. Også i det 

daglige kan vi gøre adskilligt for at øge livskvaliteten. 

Det vil 4K gerne bidrage til. 

Uophørligt udvikler vi nye produkter og processer, 

der gør det lettere at bygge og bedre at bo. 

Vores nyeste generation af vibreringslet beton 

søger ud i krogene med samme fantastiske 

flydeevne, som den hvidglødende lava i 

jordens indre. Deraf navnet. 

Men der er selvfølgelig ikke lava i Lava beton. 

Lava beton er et uvurdeligt plus for 

arbejdsmiljøet på byggepladsen. Dine folk 

undgår at bakse rundt med betonledere og 

tunge, støjende vibratorbjælker. 

Resultatet er mindre nedslidning og 

mere trivsel. Og bedre økonomi for både 

entreprenør og bygherre. 

Det mener vi er et godt 

fundament for fremtiden 

4K Beton A/S • Islands Brygge 43 • 2300 København S • Tel 3288 4444 • www.4K.dk 

................... ................... 


27


Verdensrekord i parcelhus 

EFTER EGET UDSAGN HAR DET TYSKE 

BYGGEFIRMA IDEAL-HEIM-BAU VOGT GMBH 

SAT VERDENSREKORD I AT OPFØRE ET 

PARCELHUS. OG HURTIGT GIK DET, DA 13 

MEDARBEJDERE GIK I GANG PÅ PLADSEN, 

HVOR ET HALVANDENPLANS-HUS BLEV 

REJST PÅ 11,5 TIMER. 

DEN KORTE BYGGETID OPNÅS MED KOM- 

PLETTE VÆGELEMENTER MED BAGVÆG AF 

LETKLINKERBETON, ISOLERING, MUR- 

STENSFACADE, DØRE OG VINDUER. INDER- 

VÆGGENE ER OGSÅ LETKLINKERBETON, OG 

TAGKONSTRUKTIONEN ANKOMMER OGSÅ 

PRÆFABRIKERET TIL BYGGEPLADSEN. 

H+H som projektpartner 

H+H CELCON INTRODUCERER NU H+H 

PROJEKTPARTNER, SOM TAGER UDGANGS- 

PUNKT I PROCESSEN FRA PROJEKTERING 

OG PLANLÆGNING FREM TIL DEN FÆRDIGE 

KONSTRUKTION. 

KONCEPTET ER BASERET PÅ, AT H+H’S 

PROJEKTAFDELING UDARBEJDER TILBUD OG 

SPECIFIKATION, DER OMFATTER PRODUK- 

TER, MONTAGE OG EVT. PUDS I RELATION 

TIL BYGGERIETS POREBETONKONSTRUK- 

TIONER. DESUDEN VARETAGER H+H LOGI- 

STIKSTYRINGEN. ET AF H+H’S TILKNYTTE- 

DE MONTAGEFIRMAER UDFØRER ARBEJDET 

FULGT AF H+H’S MONTAGELEDERE. 

Skanska bygger bindingsværk 

KIM UTZON ER ARKITEKTEN BAG ROSEN- 

DAHLS NYE DOMICIL, SOM SKANSKA 

OPFØRER PÅ SLOTSMARKEN I HØRSHOLM. 

HAN BESKRIVER BYGNINGEN SOM EN VARI- 

ATION OVER DET TRADITIONELLE DANSKE 

BINDINGSVÆRKSHUS: „VI HAR BLOT 

SKIFTET TRÆET I BONDEHUSET UD MED 

BETONELEMENTER. MATERIALEVALGET 

GIVER ET KONSTRUKTIVT OG KLART HUS, 

DER ER PRÆCIS OG ENKEL I SIN FREM- 

TONING. DET SKAL HARMONERE MED 

VIRKSOMHEDENS PROFIL. DET ER ET DE- 

SIGNHUS, DER OGSÅ SKAL FUNGERE SOM 

KONTORHUS FOR MEDARBEJDERNE OG 

SHOWROOM FOR VIRKSOMHEDENS PRO- 

DUKTER.” 

Betonelementer 

Bærende rammer 

i levende byggeri 

Betonelement a|s producerer alle typer af 

elementer til det moderne industrielle byggeri 

samt specialløsninger. Vi har ekspertise og 

kapacitet til at løfte selv de største opgaver og 

arbejder loyalt sammen med vore kunder om at skabe 

smukt og funktionelt byggeri. 

Præfabrikerede badeværelser leveres fuldt 

færdige med alle installationer, lamper, sanitet, 

bruser, blandingsbatterier mv. - helt efter ønsker 

og behov tilpasset det aktuelle byggeri og klar 

til montage. 

Vil du vide mere, er du velkommen til at 

kontakte os på telefon 7010 3510. 

- vi blander viden og beton 

www.betonelement.dk 

Bjørn O. & List · 5767 1727 

................... ................... 

28 


Kvalitetssikring... 

Den 

Lune 

Ramme 

LECA’s lune ramme beskytter 

gulvene effektivt mod 

kulde og det ekstra varmetab, 

der ellers går gennem 

fundamentets øverste del 

og ud i det fri. 

-mærket på betonvarerne fortæller, 

at fabrikken, som har fremstillet 

produkterne, er tilsluttet Betonvarekontrollen, 

BVK. 

-mærket er samtidig fabrikkens 

erklæring om, at kravene i gældende 

normer og standarder er opfyldt. 

Som medlem af BVK forpligter fabrikken 

sig til at følge BVKs vedtægter 

og tekniske bestemmelser, d.v.s.: 

• Fabrikkens produktionsforhold 

skal være egnede til fremstilling 

af ensartede betonvarer. 

• Fabrikken skal være i besiddelse 

af det nødvendige udstyr til at udføre 

den løbende proceskontrol. 

• Godkendelsesprøvning af varepartier 

fra fabrikkens lager skal 

dokumentere, at kravene i gældende, 

relevante standarder er opfyldt. 

Kontrolordningen omfatter følgende 

betonvarer: Afløbs- og afvandingsrør, 

brøndkomponenter, fliser, belægningssten 

og kantsten, bygge- og udstøbningsblokke 

samt betontagsten. 

God 

Bedre 

Bedst 

Den lune ramme udføres let 

af 2 skifter LECA-blokke. En 

bedre isolerende løsning er 

en konstruktion, hvor det 

øverste skifte er en Lecaterm-blok. 

Den bedste isolerende 

løsning er en kombination 

af 2 skifter Lecatermblokke 

og 1 skifte almindelige 

LECA-blokke. 

Et alternativ til Lecatermblokke 

er LECA-blokke med 

isolering imellem. 

Når der isoleres i fundamentet, 

er det ikke nødvendigt 

at ekstraisolere terrændækkets 

randfelt. 

Vil du vide mere? Kontakt 

LECA-Byggeinformation. 

Oplysninger om Betonvarekontrollen, 

herunder medlems- og produktoversigt, 

kan findes på internettet på adressen: 

www.teknologisk.dk/bvk 

B10 MARKETING 

ProService 

BETONVAREKONTROLLEN 

DTI Byggeri 

Postboks 141, 2630 Taastrup 

Telefon 72 20 21 51 

Telefax 72 20 21 91 

- i grunden det bedste underlag 

Tlf.: 87 61 02 01 

www.leca.dk 

leca@leca.dk 

................... ................... 


29

................... ................... 

30 


TAGPLADER 

Kiphøjde 60, 72, 90 og 102 cm 

TT Dæk 

• Ribbe tagplader 

• SIB bjælker 

• IB og RB bjælker 

• KB og KBE bjælker 

• Blødtarmerede bjælker 

• Søjler 

• Sandwich facader 

• Massive vægge 

• Altan og altangange 

• Specialelementer 

beton A/S 

BETONELEMENTFABRIK 

Øster Løgumvej 

Genner • 6230 Rødekro 

Tlf. +45 74 69 89 84 

Fax +45 74 69 89 94 

Hvorfor NBK? 

NATIONAL KOMPETENCE - over 40 år i den danske byggebranche med 

udvikling, produktion og levering af tilsætningsstoffer til beton samt et utal 

af andre byggeprodukter. 

INTERNATIONAL KOMPETENCE - NBK er et dansk firma i SKW- 

MBT Construction Chemicals koncernen, som er verdensomspændende 

og markedsledende inden for byggekemikalier og byggeprodukter. 

KOMPETENTE REFERENCER - internationalt og nationalt, herunder 

begge Storebæltsbroer og Øresundsforbindelsen. 

KOMPETENT SAMARBEJDSPARTNER - ISO 9001 kvalitetssikring 

og produktcertificering. Landsdækkende konsulentservice. 

DERFOR NBK - Din professionelle og kompetente guide til fremtidens 

betonteknologi. 

NORDISK BYGGE KEMI A/S 

Hallandsvej 1 

DK-6230 Rødekro 

Telefon +45 74 66 15 11 www.nbk.dk 

Building Tomorrow Together 

................... ................... 


31

BETONELEMENT-FORENINGEN 

Elementbranchen vil samarb 

AF SVEND RÖTTIG 

DER UDSKRIVES EN ÅBEN PRISKONKURRENCE BLANDT LANDETS 

ARKITEKTSTUDERENDE PÅ DEN KOMMENDE BYGGEMESSE I HERNING. 

Betonelement-Foreningen har besluttet 

at udskive en arkitektkonkurrence for 

de studerende på landets to arkitektskoler 

i henholdsvis København og Århus. 

Konkurrencen, der arrangeres i 

samarbejde med Danske Arkitekters 

Landsforbund, vil blive skudt i gang på 

den kommende Byggemesse i Herning, 

der finder sted mellem den 10. og 14. 

september. 

Det er egentlig en gammel tanke at 

afholde en konkurrence for de vordende 

arkitekter. Formålet er naturligvis at få 

unge mennesker på arkitektskolerne til 

at se med friske øjne på de muligheder 

der ligger i at skabe spændende arkitektur 

med anvendelse af betonelementer. 

Der skal etableres en samtale mellem de 

kommende arkitekter og betonindustrien, 

for at bøde på det dårlige image betonelementer 

har fået blandt visse arkitekter 

og bygherrer. Foreningens medlemmer 

ønsker, kort og godt, at være 

med på det marked, hvor arkitekter 

henter inspiration. Et marked, der i de 

seneste år har været domineret af andre 

materiale materialeproducenter. 

Betonelement-Foreningen håber gen- 

OPERAEN I SIDNEY FRA DEN STORE 

UTZON BOG AF RICHARD WESTON 

MODEL DER VISER 

KONSTRUKTIONSIDEEN 

I DE BÆRENDE SKALLER 

32 

................... 



ejde med de unge arkitekter 

nem konkurrencen at få de kommende 

arkitekters hjælp til at ændre og udvide 

det etablerede syn på betonelementer og 

vil i konkurrencen efterlyse utraditionelle 

indfaldsvinkler og visionære forslag. 

Konkurrenceopgaven lyder på, ved 

anvendelse af betonelementer, at udforme 

en skulpturel overbevisende bygning 

der indeholder et smukt rum. 

Det væsentlige i opgaven ligger i udformning 

af de elementer der danner 

skulpturen og rummet. 

Opgaven bindes ikke til en bestemt 

byggegrund eller økonomi, men fører 

konkurrencen til projekter der fortjener 

at blive videre bearbejdet og realiseret, 

vil foreningen støtte dette. 

Initiativet støttes af flere af de store 

elementproducenter og Aalborg Portland. 

Arkitekt MAA Georg K. S. Rotne, der 

er knyttet til konkurrencen, er lektor på 

Kunstakademiets Arkitektskole og har 

været arkitekt på en lang række broer i 

i – og udland, blandt andet Øresundsbroen. 

Der er fine forbilleder 

Som forbilledlige eksempler på kunstnerisk 

og utraditionel anvendelse af betonelementer 

kan fremhæves arbejder 

af Antonio Gaudi (1852-1926) og Jørn 

Utzon (1918-) 

De to arkitekters virke ligger henholdsvis 

umiddelbart før og umiddelbart 

efter modernismen og dens styrkelse 

af enkelte værdier. 

Gaudi arbejdede med naturen som 

forbillede og anvendte bygningselementer 

sammensat af dobbeltkrumme flader, 

der er opnår styrke gennem formen. 

Arbejdet på hans ufuldendte kirke 

i Barcelona, Sagrada Familia, fortsætter i 

dag med præfabrikerede betonelementer, 

hvor de oprindeligt blev hugget i 

natursten. 

Utzon har i mange arbejder, og specielt 

i operaen i Sidney, arbejdet med et 

betonelementbyggeri, der er langt mere 

udtryksfuldt og kunstnerisk bevist end 

det, der ellers var normen under senmodernismen 

i anden del af det tyvende 

århundrede. 

GAUDI HAR BENYTTET MANGE KONSTRUKTIONS- 

MATERIALER HERUNDER OGSÅ BETONELEMENTER 

SAGRADA FAMILIA 

I BARCELONA FRA 

BOGEN “ANTONI 

GAUDI” AF JAMES 

JOHNSON SWEENEY 

OG JOSEP LLUÍS SERT 

................... 


33


FOTOS: TORBEN ESKEROD 


HTS 

Arbejdsgiverforeningen 

“HER ER ET MESTERSKAB I ET ENKELT LET TILGÆNGELIGT ARKITEKTURSPROG” 

Ved siden af Paustian’s møbelhus i Københavns 

Nordhavn er der bygget et nyt 

kontorhus. Det er UTZON & ASSOCI- 

ATES, der har været arkitekter på begge 

huse. Det kan umiddelbart ses, arkitekturanmelderen 

Henrik Sten Møller, skriver 

i en anmeldelse: 

“Huset er trukket tilbage fra vandet, 

men åbner sig mod det glitrende element. 

Arkitekturen er klassisk, men 

med vor egen tids midler. Et betonhus 

sammensat af store enkelte byggeklodser. 

Så nemt er det åbenbart, for Jørn og 

Kim Utzons nye hus på havnefronten i 

Kalkbrænderihavnen er uden tvivl havnens 

pryd. Her er et mesterskab i et enkelt 

let tilgængeligt arkitektursprog 

som paradoksalt nok er sjældent i dag, 

hvor alt skal pakkes ind.” 

Kontorbygningen, der huser Arbejdsgiverforeningen 

for Handel, Transport og 

Service, er formet som en 24,5 meter 

bred og 57,5 meter lang længe i fire etager. 

Huset er et eksempel på, at stor arkitektur 

kan skabes med enkelte “byggeklodser” 

eller betonelementer, – men talent 

skal der til. 

Betonelementerne er leveret af 

Dansk Spæncom. Det drejer sig om TTelementer, 

bjælker, vægge og facadesøjler 

med “vinger”. 

Apropos Paustian’s møbelhus, så 

modtog arkitekterne Kim, Jan og Jørn 

Utzon Betonelement-Prisen i 1987 for 

deres indsats. 


Fra Lolland-Falster kommer 

der sukkerroer og betonelementer 

ENHVER DANSK SKOLEELEV, DER HAR HØRT EFTER, VED AT 

LOLLAND-FALSTER ER FLAK SOM EN PANDEKAGE, AT 

MULDJORDEN DER ER FED OG GOD, OG AT MAN DYRKER 

SUKKERROER I STOR STIL – MEN, DER ER IKKE SÅ MANGE 

DER VED, AT MAN OGSÅ STØBER BETONELEMENTER. 

LEO NIELSEN 

OG GUNNAR 

HANSEN 

Leo Nielsen Elementfabrik A/S, ligger 

på Falster, nærmere bestemt 3 km nord 

for Nykøbing Falster. Siden 1999 er 

virksomheden ejet af T.J.Invest, Kettinge 

A/S. Dette selskab har ud over elementproduktion 

en lang række andre 

aktiviteter med relation til entreprenørbranchen. 

Det handler, ud over almindelig 

entreprenørvirksomhed, om 

sten- og grusudvinding, om vognmandsvirksomhed 

og om en smedeforretning. 

Samlet er der tale om en medarbejderstab 

på cirka 200 personer. 

Leo Nielsen startede i 1980, hvor 

han som ganske ung ingeniør overtog 

ledelsen, samtidig med, at han blev medejer 

af en elementvirksomhed beliggende 

i Sundby tæt ved Nykøbing F. 

Sælgeren var firmaet Klemmensen og 

Nielsen. Dette firma, der også eksisterer 

i dag, var egnens største entreprenør- 

34 

................... 


BETONE MENT-FO NINGEN 

virksomhed og havde, blandt andre aktiviteter, 

det speciale at bygge skoler. 

Man stod selv for såvel projektering 

som opførelse af disse typeskoler der 

blev bygget i et stort antal i 1960’erne. 

Fabrikken flyttede 

Nogle år efter blev elementfabrikken 

flyttet da den lå i vejen for en kommende 

byudvikling. Den ny adresse blev 

Tingsted i omegnen af Nykøbing F. Leo 

Nielsen drev fra denne adresse elementproduktion 

som eneejer af virksomheden 

i mange år, helt frem til 

1999, hvor han splgte til T.J. Invest. 

Leo Nielsen fortsatte på fabrikken 

som daglig leder. I 2001 blev Gunnar 

Hansen ansat som fabrikschef og Leo 

Nielsen fik ansvaret for salg og markedsføring. 

Gunnar Hansen er særdeles 

godt kendt med elementbranchen. Han 

har været ansat i 14 år hos Spæncom i 

Hedehusene med ansvaret for betonteknologi 

og kvalitetsstyring. I 1998 fik 

han ansættelse på Teknologisk Institut 

på Betoncentret, hvor han arbejdede, til 

han flyttede til Leo Nielsen Elementfabrik 

A/S. 

Aktiv i branchearbejdet 

Gunnar Hansen deltager ivrigt i betonbranchens 

faglige arbejde. Han er medlem 

en række faglige udvalg, således S - 

329 hos Dansk Standard. Dette udvalg 

tager sig af udførelsesstandarden for betonarbejder, 

endvidere er han medlem 

af Betonelement-Foreningens tekniske 

udvalg. 

Produktudvikling i fokus 

Leo Nielsen Elementfabrik A/S har vel 

ikke det store volumen, men det afholder 

ikke virksomheden fra at arbejde 

med produktudvikling. I samarbejde 

med bl.a. rådgivende ingeniørfirma 

Bjerager & Kristensen og Dansk Miljø 

Entreprise, Odense, har virksomheden 

forestået opførelsen af et forsøgsbyggeri 

af 10 ældreboliger i Nykøbing F. 

– Byggeriet er specielt ved at der 

ikke er opstillet en eneste radiator. Al 

opvarmning foregår via indstøbte varmetråde 

i bagvægselementer så der 

skabes et yderst behageligt indeklima 

for beboerne. Forsøgsperioden er endnu 

ikke helt afsluttet, men foreløbige tilbagemeldinger 

lyder på fuld tilfredshed 

dels fra beboerne, dels fra bygherren, 

fortæller Gunnar Hansen. 

– Når måleresultaterne foreligger i 

analyseret udgave, bliver det spændede 

at se, om bl. a. tidligere målinger om energibesparelse 

holder stik, og om der i 

fremtidens byggeri bliver plads til klimavægge 

fra Leo Nielsen Elementfabrik 

A/S. Idé og koncept er patenteret. 

Fabrikken producerer, bortset fra 

forspændte elementer, alle typer af betonelementer. 

Der er i dag ansat nogle 

og tyve medarbejdere og der er fuld 

gang i produktionen. Ordrebeholdningen 

er god, så humøret fejler ikke noget, 

og man ser med fortrøstning på fremtiden. 

Leo Nielsen fortæller, at der umiddelbart 

efter 11. september sidste år, 

hvor World Trade Centret i New York 

sank i grus, opstod en meget afventende 

holdning i markedet. Men, som han afslutningsvis 

siger: 

– Nu skal vi bare videre. 

Reception 

50 års fødselsdag 

DIREKTØR POUL ERIK HJORTH FYLDER 

50 ÅR DEN 31. AUGUST. 

I DEN ANLEDNING AFHOLDER 


RECEPTION 

FREDAG DEN 30. AUGUST 2002 

KL. 14.00-16.00 

I DANSKE ENTREPRENØRERS HUS 

TOPPEN, NØRRE VOLDGADE 106 

KØBENHAVN 

HVOR DET VIL GLÆDE OS AT SE 

SAMARBEJDSPARTNERE OG VENNER. 


Betonelement-Håndbøgerne 

DET NYE STUDIEÅR ER STARTET, 

OG BETONELEMENT-FORENINGEN 

KONSTATERER MED STOR 

TILFREDSHED ØGET TILGANG AF 

STUDERENDE TIL DE TEKNISKE 

UDDANNELSER. 

DERFOR TILBYDES BETONELEMENT- 

HÅNDBØGERNE NU TIL STUDEREN- 

DE TIL KR. 500,00 INCL. MOMS PR. 

SÆT. (NORMALPRIS KR. 1.500,00). 

HÅNDBØGERNE VIL OGSÅ EFTER 

DEN 10. SEPTEMBER 2002 KUNNE 

DOWNLOADES FRA FORENINGENS 

HJEMMESIDE WWW.BEF.DK 

Betonelement-Foreningen, Nørre Voldgade 106. Postboks 28. 1002 København K. Telefon 33 747 747. Fax 33 747 700 

Medlemsfortegnelse 

Betonelement a/s, Esbjerg, 70 10 35 10 • Betonelement a/s, Hobro, 70 10 35 10 • Betonelement a/s, Ringsted, 70 10 35 10 • Betonelement a/s, Viby Sj., 70 10 35 10 

Beton-Tegl A/S, 98 37 21 99 • A/S Boligbeton, 75 65 12 55 • C. C. Brun Betonelementer A/S, 57 64 64 64 • DALTON Betonelementer A/S, 87 45 98 00 

Fårup Betonindustri A/S, 86 45 20 88 • Gandrup Elementfabrik A/S, 96 54 38 00 • KØ Beton A/S, 96 15 54 00 • A/S Midtjydsk Betonvare- & Elementfabrik, 97 12 64 66 

Leo Nielsen Elementfabrik A/S, 54 41 85 00 • PL Beton A/S, 56 96 42 17 • S.E. Beton A/S, 98 38 15 55 

Spæncom A/S, Hedehusene, 46 57 92 00 • Spæncom A/S, Kolding, 79 38 93 00 • Spæncom A/S, Aalborg, 99 35 91 00 

Tinglev Elementfarbrik A/S, 72 17 10 00 • U-GE beton A/S, 74 69 89 84

NYT FRA BETONCENTRET 

BETON OG BRAND 

- ET KERNEOMRÅDE I BETONCENTRET 

Brandsituationen er vel nok den 

mest ødelæggende påvirkning, en betonkonstruktion 

kan udsættes for. 

Betonens to delmaterialer (cementpasta 

og tilslag) udviser hhv. kraftigt 

svind og termisk udvidelse. Derved 

udsættes betonen for en voldsom 

skadesmekanisme. 

Ekspertiseområder 

I Betoncentret er fagområdet beton 

og brand et kerneområde, som prioriteres 

højt i kraft af bl.a. følgende 

aktiviteter: 

• udvikling og support af beregningsprogrammet 

FIRE-2D, 

• kendskab til normer og standarder 

på området, 

• generelt kendskab til beton og armerings 

(komplicerede) opførsel 

under høje temperaturer, 

Temperaturfølere 

Prøveemne 

• planlægning og tolkning af materialeforsøg 

udført på Aalborg Universitet, 

• teoretisk og eksperimentelt arbejde 

for Øresundskonsortiet vedr. 

tunnelbeton og brand, 

• kurser i beregning af betonkonstruktioner 

udsat for brand, 

• tilstandsvurdering af brandskadet 

beton. 

På baggrund af ovennævnte ydes der 

konsulentbistand, hvor effekten af 

brandpåvirkninger på betonkonstruktioner 

analyseres og vurderes. 

Desuden inddrages vor viden om 

betons opførsel under brand i forskningsprojekter 

i det omfang, det 

findes relevant. 

Er betonnormens materialeegenskaber 

tilstrækkelige? 

For at kunne modellere betons opførsel 

under høje temperaturer, som 

det fx gøres i FIRE-2D, skal de indgående 

materialeegenskabers afhængighed 

af temperaturen kendes. I 

langt hovedparten af brandberegningerne 

vil ingeniøren benytte de data, 

som anbefales af normer og standarder 

på området, fx DS 411 og 

prEN 1992-1-2. Der udføres kun 

sjældent materialeforsøg ved høje 

temperaturer. Derfor er det vigtigt, 

at anbefalingerne er pålidelige og 

veldokumenterede. 

De væsentligste materialeegenskaber 

omfatter betons styrke og stivhed, der 

dels er kraftigt aftagende med temperaturen 

og dels afhængig af spændingstilstanden 

under opvarmning. 

En anden vigtig egenskab er betons 

termiske udvidelse, der er yderst 

kompliceret, idet den består af 

mindst 3 forskellige (modsatrettede) 

mekanismer. Det drejer sig om pastaens 

svind, tilslagets udvidelse samt 

indre revnedannelse – deformationer 

som ikke kan adskilles eksperimen- 

Forsøgsopstilling udviklet i samarbejde 

mellem Betoncentret og Laboratoriet 

for Bærende Konstruktioner på Aalborg 

Universitet. Et cylindrisk prøveemne 

placeres vandret i forsøgsovnen. Via 6 

stk. kvartsrør, forbundet til transducere 

udenfor ovnen, registreres prøveemnets 

axiale deformationer under opvarmning 

og enakset trykbelastning. 

36 · Dansk Beton · Nr. 3 · August · 2002

telt. Også den termiske udvidelse er 

stærkt afhængig af både temperaturniveauet 

og spændingstilstanden 

under opvarmning. 

Der kan sættes spørgsmålstegn ved 

DS 411’s anbefalinger af styrke- og 

stivhedsreduktionsfaktorer. Især E- 

modulet synes at være overvurderet 

set i forhold til forsøg. Desuden er 

det kritisabelt, at DS 411 ikke giver 

nogen kvantificering af den termiske 

udvidelse, hverken for beton eller armering. 

Forskning 

Claus V. Nielsen har i kraft af et nyligt 

gennemført forskningsprojekt på 

Glasgow Universitet opnået et solidt 

kendskab til og interesse for ovennævnte 

problematikker. Projektet 

blev støttet af EU-kommisionen og 

blev bl.a. gennemført i samarbejde 

med den britiske atomindustri. 

Betoncentret indsamler p.t. nye materialedata 

for beton under høje temperaturer 

i forbindelse med centerkontrakten 

Grøn Beton. Resultater 

herfra offentliggøres, når projektet 

afsluttes ved årets udgang. 

Yderligere information fås hos 

Claus Vestergaard Nielsen 

Direkte tlf.: 72 20 22 19 

E-mail: claus.nielsen@teknologisk.dk 

BETONCENTRET UDSTILLER PÅ 

HERNING MESSEN 

Når Danmarks største byggemesse 

i Herning til september åbner 

dørene for årets tema BETON, 

er Betoncentret fra Teknologisk 

Institut at finde i Hal F på en 

spændende stand med mange 

forskellige aktiviteter. Alle udstillere, 

der har noget med beton 

at gøre, er samlet i Hal F og den 

danske betonbranche bliver 

bredt repræsenteret. 

Kom og besøg Betoncentrets 

stand, der byder på konkurrencer, 

demonstration af måleudstyr 

og edb-programmer, brochurer, 

produktblade osv. 

Messen foregår fra tirsdag den 

10. september til lørdag den 

14. september, og indtil nu er der 

registreret ca. 600 udstillere på 

hele messen. 

På messen foregår udover udstillingerne 

i Hal F andre betonrelevante 

aktiviteter, bl.a. Dansk 

Betonråd’s workshop om betonvisioner 

og uddeling af Dansk 

Betonforenings betonpris. 

Yderligere information fås hos 

Dorthe Mathiesen 

Direkte tlf.: 72 20 22 05 

E-mail: 

dorthe.mathiesen@teknologisk.dk 

Teknologisk Institut, Beton 

Gregersensvej 

Postboks 141 

DK-2630 Taastrup 

Telefon 72 20 22 26 

Telefax 72 20 23 73 

www.teknologisk.dk/beton

Fra CtO’s arbejdsmark 

AF NIELS ERIK JENSEN · AALBORG PORTLAND · CTO 

Belægningssten: 

Fra DS til EN 

DER KOMMER NYE KRAV OG PRØVNINGSMETODER FOR 

BETONVARER VED OVERGANG FRA DANSKE STANDARDER 

TIL FÆLLES EUROPÆISKE. 

DER VIL I DE KOMMENDE PAR ÅR KOMME NYE FÆLLES 

EUROPÆISKE STANDARDER OGSÅ FOR BETONVARER. 

EN 1338 giver fælles europæiske krav 

og prøvningsmetoder for betonbelægningssten 

og vil sandsynligvis blive godkendt 

allerede her i 2002. I Danmark 

udsendes den som DS/EN 1338 og forventes 

at træde i kraft medio 2003. 

Hermed indføres også den obligatoriske 

CE-mærkning af belægningsstenene. Ét 

år efter ikrafttrædelsen skal alle belægningssten, 

der markedsføres i Danmark 

og andre EU-lande være CE-mærket. 

I afsnit 1 orienteres der om hvilke 

områder standarden dækker. I afsnit 2 

er der orienteret om normative referencer 

der er anvendt og henvist til. Der er 

i afsnit 3 en definition for en belægningssten, 

og i afsnit 4 stillet krav til 

materialerne, der medgår til produktionen 

af belægningsstenene. 

I afsnit 5 er der opstillet krav som 

producenten, kunden og brugeren skal 

og/eller kan stille til selve produktet. 

I afsnit 5.3.1 er der stillet krav til 

vejrbestandighed, der kan indeles i 3 

klasser A, B og D. Til danske forhold bør 

kravene i klasse D, der er den bedste, 

mindst være opfyldt. 

Der er i klasse D krav til, at middelværdien 

af massetabet efter frost-tø 

prøvning skal være mindre end eller lig 

med 1,0 kg/m 2 og ingen enkeltværdier 

større end 1,5 kg/m 2 . Prøvningsmetoden, 

jf. Anneks D, er stort set den samme, 

som anvendes i henhold til DS 400. 

Den eneste forskel er, at emnerne før 

prøvningen opbevares i 14 dage ved en 

relativ fugtighed på 65%, hvor de iht. 

DS 400 bliver opbevaret i 7 dage ved 

50% relativ fugtighed. 

Til sammenligning er kravet iht. DS 

400, at middelværdien af massetabet 

skal være mindre end 0,3 kg/m 2 . 

Umiddelbart ser det ud til, at der er 

slækket en hel del på kravet til frostbestandigheden. 

Endvidere er der en prøvningsmetode 

for vandopsugning beskrevet i anneks 

E. Den er noget anderledes end 

den, der i dag anvendes iht. DS 400. Der 

er ikke fastsat noget krav til vandopsug- 

................... ................... 

38 



SKITSE AF SPALTTRÆKPRØVNING 

1 Mellemlæg 

2 Belægningssten 

3 Trykplader 

SPALTETRÆKSTYRKE 

Trykstyrke MPa 

100 

90 

80 

70 

60 

50 

40 

30 

20 

10 

0 

0 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 

ning for klasse D sten, så her bør vi få 

lavet nogle sammenlignende prøvninger 

for de to metoder. 

I afsnit 5.3.2 er der stillet krav om, at 

den karakteristiske spaltetrækstyke 

ikke må være mindre end 3,6 MPa og 

ingen enkelt resultater må være mindre 

end 2,9 MPa eller have en brudlast der 

er mindre end 250 N/mm i brudretningen. 

Spaltetrækstyrke MPa 

Prøvningsmetoden er ny i Danmark, 

hvor vi hidtil iht. DS 400 har trykprøvet 

belægningssten med et cirkulært trykareal 

på 2500 mm 2 på hver side af stenen. 

Kravet iht. DS 400 er, at den karakteristiske 

trykstyrke skal være minimum 

52 MPa. 

På Aalborg Portland’s laboratorium 

er der i løbet af det sidste års tid gen- 

nemført 33 serier sammenlignende 

styrkeprøvninger på sten fra forskellige 

produktioner, for at finde ud af sammenhænget 

imellem resultater fra spaltetrækprøvning 

iht. EN 1338 og fra trykprøvning 

iht. DS 400. 

Resultaterne viser, at de målte trykstyrker 

iht. DS 400 er ca. 10 gange så 

høje som de målte spaltetrækstyrker 

iht. EN 1338 ,så umiddelbart ser det ud 

til, at der slækkes på styrkekravet ved, 

at gå fra trykstyrke på 52 MPa til spalttrækstyrke 

på 3,6 MPa. 

Afsnit 5.3.3 behandler krav til slidstyrken 

på overfladen af belægningsstenene. 

Der er 3 klasser F, H og I, og der 

er anvist to alternative prøvningsmetoder 

hhv. i anneks G og H. 

I de nordiske lande vil man gå ind 

for Wide Wheel prøvningsmetoden i 

anneks G. Aalborg Portland anskaffer 

udstyret til sidstnævnte prøvningsmetode 

og vil i første omgang indgå i et 

fællesnordisk projekt for sammenlignende 

prøvning af slidstyrker. Dette 

projekt er iværksat af de nordiske brancheforeninger 

for betonbelægningsprodukter, 

i Danmark DBIs Belægningsfraktion. 

Vi vil skrive om resultaterne i 

Dansk Beton, når de foreligger. 

................... ................... 


39


SKITSE AF WIDE WHEEL TEST 

1 Clamping trolley 

2 Fixing screw 

3 Specimen 

4 Control valve 

5 Storage hopper 

6 Flow guidance hopper 

7 Wide abrasion wheel 

8 Counterweight 

9 Slot 

10 Groove 

11 Abrasive material flow 

12 Abrasive collector 

13 Wedge 

I afsnit 5.3.4 er det omtalt, at hvis der i 

specielle tilfælde, er krav til belægningsstenens 

overfladefriktion, skal der sættes 

en talværdi på, og der henvises til 

prøvningsmetoden i anneks I. Også her 

vil Aalborg Portland anskaffe udstyret 

til prøvningsmetoden og indgå et tilsvarende 

sammenlignende projekt vedr. 

friktionsegenskaber, som nævnt ovenfor 

under slidstyrke. 

I afsnit 5.4 er der omtalt krav, der visuelt 

kan vurderes. Revner, afskalninger, 

overflade struktur og farver. 

I afsnit 6 er beskrevet, hvorledes man 

kontrollerer, at der er overensstemmelse 

mellem: de indkommende delmaterialer 

og standardens krav, samt mellem 

produktets kvalitet og standardens ordlyd. 

Endvidere er der anvisninger for 

prøveudtagning og prøvningsomfang. 

I afsnit 7 er der anvisninger for, 

hvorledes stenene skal mærkes og i afsnit 

8 er beskrevet hvad en prøvningsrapport 

skal indeholde. 

SKITSE AF FRIKTIONS TEST 

1 C scale (126 mm sliding length) 

2 F scale (76 mm sliding length) 

3 Pointer 

4 Pendulum 

5 Rubber slider 

6 Levelling screw 

7 Test specimen holder 

8 Spirit level 

9 Vertical screw 

................... ................... 

40 


DANAK 

Reg.nr. 5004 

Reg.nr. 6004 

Reg.nr. 7001 

Reg.nr. 7012 


Dancert 

Dancert er Teknologisk Instituts paraplyorganisation for certificeringsorganer. 

Dancert er dannet ved at samle Teknologisk Instituts kompetencer fra 

certificeringsorganerne og omfatter foreløbig følgende områder: beton, 

delmaterialer til beton, træ og varmeisoleringsprodukter. 

Under denne proces har Dansk Beton Certificering og Dansk Træ 

Certificering besluttet at lade sig fusionere ind i Dancert. 

Dancert er akkrediteret af DANAK til produktcertificering, systemcertificering 

efter ISO 9000-serien og miljøcertificering. Desuden er Dancert 

notificeret, således at virksomheder der certificeres efter harmoniserede 

standarder kan anvende CE-mærket på deres produkter. 

MILJØLEDELSE 

10 certifikatindehavere 

ISO 9001 CERTIFIKATER 


ISO 9002 CERTIFIKATER 


KVALITETSSTYRING 


FÆRDIGBLANDET BETON 


BETONELEMENTER 


BLOKKE 


BETONVARER 


LETBETON 


RETNING AF ARMERING 

1 certifikatindehaver 

SVEJSNING AF ARMERING 

CEMENT 


FLYVEASKE 


MIKROSILICA 


TILSÆTNINGSSTOFFER TIL BETON 


VARMEISOLERINGSPRODUKTER 


LIMTRÆ 


FINGERSKARRINGER 


De seneste nycertificeringer 

og ændringer i certificeringer 

inden for betonområdet: 

BETONELEMENTER 

Produktcertificeret iht. DS 482 

• U-GE Beton A/S, 

Øster Løgumvej 1, 6230 Rødekro 

TILSÆTNINGSSTOFFER 

Produktcertificeret iht. DS/EN 

934-2:2001 og DS/EN 934-6:2001 

• Sika Danmark A/S, 

Nordkranvej 127, 3540 Lynge: 

Sika ViscoCrete-20 HE, DBC 121/18 

• Fosroc A/S, 

Industriparken 27, 6630 Rødding: 

Structuro 200, DBC 119/13 

Klik ind på vores hjemmeside 

www.teknologisk.dk/dbc eller 

www.dancert.dk og få flere 

oplysninger om hvordan, du bliver 

certificeret. Husk også at se på 

vores side med nyheder, hvor du får 

oplysninger om det sidste nye og 

gode råd og tips om certificering. 

På hjemmesiden finder du også en 

fuldstændig liste over certificerede 

virksomheder og produktionssteder. 

Teknologisk Institut 

Dancert 

Gregersensvej 

Postboks 141 

2630 Taastrup 

Tlf. 72 20 21 60 

Fax 72 20 21 91 

e-mail dancert@teknologisk.dk 

Udfordrende høje lagre 


BUTIKSKÆDEN NETTO A/S HAR FOR 

FJERDE GANG I KÆDENS 21-ÅRIGE 

HISTORIE BEHOV FOR AT ØGE LAGER- 

OG ADMINISTRATIONSFACILITETER. 

DET NYE NETTO DISTRIBUTIONSCENTER 

PÅ 52.000 KVADRATMETER BLIVER 

BLANDT DE MEST MODERNE I EUROPA 

OG OPFØRES VED SKANDINAVISK TRANS- 

PORTCENTER I KØGE. BYGGESUMMEN 

UDGØR 225 MILLIONER KRONER. NCC 

DANMARK A/S HAR FÅET OVERDRAGET 

BYGGERIET I TOTALENTREPRISE. 

DET ER HØJLAGRENES STORE RUMHØJ- 

DER, DER ER DEN STØRSTE BYGGETEKNI- 

SKE UDFORDRING. DE HØJE, SLANKE 

SØJLEKONSTRUKTIONER KOMBINERET 

MED STORE OPSPÆNDTE STÅLKRYDS 

SAMT BETONVÆGGE INDBYGGET MEL- 

LEM SØJLERNE UDGØR DEN STATISKE 

KONSTRUKTION. BETONVÆGGENE 

FUNGERER SAMTIDIG SOM BRANDSEKTI- 

ONSVÆGGE MELLEM DE ENKELTE HØJ- 

LAGERSEKTIONER. ENDVIDERE STILLES 

SÆRLIGE KRAV TIL GULVENES BÆREEVNE 

OG HØJDETOLERANCER. 

R. P. Bejerholms Jubilæumslegat 

I MARTS 2003 UDBETALES LEGATPORTIO- 

NER FRA DIR. R. P. BEJERHOLMS JUB- 

LÆUMSLEGAT EFTER FØLGENDE REGLER: 

LEGATET KAN UDDELES TIL FABRIKAN- 

TER, DER HAR VÆRET TILMELDT DANSK 

BETON INDUSTRIFORENING I MINDST 

3 ÅR, TIL FUNKTIONÆRER I DISSES VIRK- 

SOMHEDER ELLER TIL SØNNER AF NÆVN- 

TE BETONVAREFABRIKANTER ELLER 

FUNKTIONÆRER, SOM REJSELEGAT FOR 

STUDIER I UDLANDET AF SPECIAL- 

OPGAVER, DER HAR TILKNYTNING TIL 

BETONVAREINDUSTRIEN. OVENNÆVNTES 

SØNNER KAN I SÆRLIGE TILFÆLDE 

MODTAGE LEGATPORTIONER TIL HJÆLP 

TIL STUDIEOPHOLD PÅ DANSKE LÆRE- 

ANSTALTER. STUDIERNE SKAL HAVE TIL- 

KNYTNING TIL BETONVAREINDUSTRIEN. 

LEGATBESTYRELSEN KAN I SÆRLIGE 

TILFÆLDE TILDELE HÆDERSGAVER TIL 

BETONVAREFABRIKANTER. 

MOTIVEREDE ANSØGNINGER SKAL INDEN 

UDGANGEN AF 2002 INDSENDES TIL 

DANSK BETON INDUSTRIFORENING, 

NØRRE VOLDGADE 106, POSTBOKS 2125, 

1015 KØBENHAVN K, ATT.: BESTYRELSEN. 

................... ................... 

41

DANAK 

Reg.nr. 7003 

DEKLARATIONSORDNING FOR 

CEMENTBASEREDE MATERIALER 

TIL REPARATION AF BETON 

REPTON 

- har til formål at sikre, at materialer til reparation af beton 

fremstilles og leveres i den kvalitet, der er deklareret 

i den varedeklaration, som producent eller leverandør 

har udarbejdet 

- skal give køber og bruger tilstrækkelig dokumentation 

for materialekvaliteten, så yderligere prøvning ikke er 

nødvendig 

- er etableret af virksomheder, der fremstiller eller 

forhandler cementbaserede reparationsmaterialer, 

herunder udfyldnings- og udjævningsmaterialer 

- administreres af et uvildigt kontroludvalg 

- finansieres af de tilsluttede virksomheder ved optagelsesgebyr, 

kontingent og produktgebyrer 

- medfinansierer den danske indsats i den Europæiske 

Standardiseringsorganisation CEN ved udarbejdelse 

af fælles europæiske standarder for at kunne tilpasse 

udviklingen og fortsat være med til at kunne sikre 

betonreparation af god kvaltiet. 

Dansk Grus Certificering 

(DGC) er en certificeringsordning for grusindustrien. 

DGC er oprettet af Teknologisk Institut. 

DGC er akkrediteret af Dansk Akkreditering (DA- 

NAK), der er den officielle danske godkendelsesordning 

for certificeringsorganer. DANAK overvåger 

løbende DGC’s arbejde, herunder DGC’s certificering 

af virksomheder og kontrol af allerede certificerede 

virksomheder. 

DGC er akkrediteret til udstedelse af produktcertifikater, 

der er en dokumentation for, at det af en 

uvildig instans er vurderet, at en produktstandard 

overholdes. 

Desuden kan DGC udstede certifikater der viser 

overensstemmelse med projektspecifikke kundekrav, 

hvilket giver mulighed for at udstede certifikater i 

forbindelse med typisk større anlægsarbejder eller 

specielle anvendelser. 

Følgende virksomheder er tilsluttet 

deklarationsordningen pr. august 2002 

Beton-Apoteket Tlf. 3634 1900 

Deitermann A/S Tlf. 3688 8600 

Fosroc A/S Tlf. 7484 8884 

Kroghs A/S Tlf. 9822 5200 

Marlon A/S Tlf. 7575 4300 

MB Projekt ApS Tlf. 4582 0318 

Nordisk Bygge Kemi A/S Tlf. 7466 1511 

Optiroc A/S Tlf. 5618 1856 

Sika Danmark A/S Tlf. 4818 8585 

Tarco Vej A/S Tlf. 6331 3535 


www.teknologisk.dk/repton, 

hvor der findes oversigt over de tilsluttede produkter. 

DGC er et uvildigt organ, der certificerer: 

BETONTILSLAGSMATERIALER 

August 2002: 74 certifikatindehavere 

SAND, STEN OG GRUS TIL VEJBYGNING 

August 2002: 4 certifikatindehavere 

De seneste ændringer og nycertificeringer: 

BETONTILSLAGSMATERIALER 

Produktcertificeret iht. DS 481: 

Hans Nielsen A/S 

• Havnen, Nordkajen, 9500 Hobro 

J. B. Jensen & Søn ApS 

• Mejerivejen, 7620 Lemvig 

Ansø Grusgrav ApS 

• Voervadsbro Grusgrav, 8660 Skanderborg 

Her finder du også ordningens Vedtægter og Bestemmelser 

samt kontroludvalgenes sammensætning. 

Sekretariat: 

Teknologisk Institut, Byggeri, Postbox 141, 2630 Taastrup 

Tlf.: 72 20 21 79 / 72 20 21 65 · Fax: 72 20 21 91 


www.teknologisk.dk/dgc 

Her finder du bl.a. oplysninger om hvordan du bliver 

certificeret og en liste over samtlige certificerede 

virksomheder, produktionssteder og produkter. 

................... 

42 

Teknologisk Institut 

Dansk Grus Certificering 

Gregersensvej, Postboks 141 

DK-2630 Taastrup 

Tlf. 72 20 21 60 · Fax 72 20 21 91 

www.teknologisk.dk/dgc

MØDEKALENDER 

Efterår 2002 

Website: 

www.danskbetonforening.dk 

Se omtale af Betonprisen 2002 på side 17 

KØBENHAVN 

......................................... 

Onsdag den 25. september, kl. 15 - 18 

Ingeniørhuset, Kalvebod Brygge 31-33 

Beton og indeklima 

Problemer, krav og løsninger for fugt, støj og varme 

Beton er et af verdens mest anvendte byggematerialer og får 

ofte skyld for at lede til et dårligt indeklima i byggeriet. På 

mødet forklares hvad der giver et godt eller dårligt indeklima, 

og hvordan beton anvendes korrekt, således at man 

sikrer det rigtige fugt-, temperatur- og støjniveau i byggeriet. 

Der præsenteres indlæg, som forklarer design, de nye 

standarder og der gives eksempler på, hvordan man opfylder 

kravene på praktisk vis. 

Gratismøde. 

Onsdag den 23. oktober, kl. 15 - 18 

Ingeniørhuset, Kalvebod Brygge 31-33 

Overfladebehandling af beton 

– muligheder og erfaringer 

Beton er generelt et smukt og holdbart materiale. Alligevel 

overfladebehandles nogle betonkonstruktioner med forventning 

om en øget holdbarhed eller en forbedret æstetik. 

Teknisk set udføres overfladebehandlingen for at undgå 

vandindtrængning (frostskader og klorider), indtrængning af 

kuldioxid (carbonatisering) og/eller som sagt for at forbedre 

det æstetiske udtryk. Nogle gange lykkes overfladebehandlingen, 

nogle gange går det galt – kom og bliv klogere på 

udførelse af overfladebehandling. 

Velkomst 

v. Carola Edvardsen, DBF’s Ide- og Foredragsudvalg (DBF/IFU) 

Hvorfor overfladebehandle beton? 

Produkter og prøvningsmetoder. 

En bygherre specificerer sine forventninger til en overfladehandling 

og hvilke krav der stilles til behandlingen. 

v. Arne Henriksen, Vejdirektoratet 

Projektering af overfladebehandling 

En rådgiver gennemgår de typiske arbejdsgange, kontroller, 

problemområder/potentielle fejlkilder i forbindelse med aktuelle 

overfladebehandlingsprojekter. 

v. Jens M. Frederiksen, NIRAS/AEClaboratoriet 

Udvalgte systemtyper 

En leverandør fortæller hvorfor og hvordan man anvender forskellige 

typer af overfladebehandling – f.eks. silikonimprægnering, 

akryl tykfilm, cementbaseret svumme. 

v. Ole Grandfeldt, Sika Danmark A/S 

Indhøstede praktiske erfaringer med 

overfladebehandling af beton 

En leverandør fortæller om praktiske erfaringer med valg af 

entreprenør, produkttype, forbehandling, behandlingens udførelse 

samt nødvendig kvalitetsstyring. 

v. Mogens Frederiksen, Sadolin-AkzoNobel 

Erfaringer med overfladebehandling 

En entreprenør fortæller om mange års erfaringer med overfladebehandling 

– Hvorfor blev behandlingen udført? Hvordan blev den 

udført? Og hvad gik godt og hvad gik mindre godt? v. NN 

Erfaringer med overfladebehandling fra Farøbroerne 

Bygherren fortæller om sine erfaringer med forskellige forsøg med 

overfladebehandling på betonpiller for at hindre fortsat kloridindtrængning. 

v. Erik Stoltzner, Vejdirektoratet 

Afslutning 

v. Preben Madsen, DBF’s Ide- og Foredragsudvalg (DBF/IFU) 

Gratismøde. 

Yderligere mødedatoer i Ingeniørhuset: 

Onsdage: 6. november, 27. november og 11. december 2002. 

Se mere på DBF’s website, der løbende opdateres. 

PROVINSEN 

............................................... 

Alle møderne annonceres i Ingeniøren. 

Detaljerede programmer udsendes til DBF's medlemmer i de 

respektive områder. 

Der forventes afholdt møder i Aalborg, Herning, Århus, 

Trekantområdet, Esbjerg, og Odense. 

Se mere på DBF’s website, der løbende opdateres. 

Alle møder kræver tilmelding til IDA senest ugedagen før mødet 

Benyt venligst website: www.ida.dk/moeder eller tlf. 33 18 48 18 / fax 33 18 48 87. 

Programmer udsendes til DBF's medlemmer og kan ses på www.ida.dk/moeder eller rekvireres på 33 18 46 43 (Inga Wagner) / iw@ida.dk 

................... 


Dansk Betonforening

SKAL VI SKABE KREATIVT BYGGERI SAMMEN? 

Chrysler Building 

New York City, USA 1930. 

Arkitekt: William Van Alen 

Woolworth Building 

New York City, USA 1913 

Arkitekt: Cass Gilbert 

Skæve Tårn i Pisa 

Pisa, Italien 1350, 

Arkitekt: Diotisalvi 

Santa Maria Del Fiore 

Firenze, Italien 1436 

Arkitekt: Brunelleschi 

Colosseum 

Rom, Italien år 76 

Arkitekt: Vespasian Flavian 

Cheops Pyramide 

Ægypten år 2650 F.Kr. 

Arkitekt: Hemiunu 

Mød os på HI-Messen - stand nr. F 5118 

den 10. til 14. september

3 2002 - Dansk Beton

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?