Det gode frikvarter - mitBUF.dk

Det gode frikvarter 

05.08.2013 JULIE BOGASON · julie.bogason@skolekom.dk

Præsentation af oplæg: 

1. Præsentation af Frederiksgård Skole 

2. Opstart af forløb 

3. Problematik 

4. Lærerens rolle i frikvarteret 

5. Ressourcer 

6. Mål for ”Det gode frikvarter” 

7. Frikvarterskema og aktiviteter 

8. Udbredelse af ”Det gode frikvarter” 

9. Erfaringer fra forløbet - udfordringer og successer 


Præsentation af Frederiksgård Skole: 

• 124 elever i 2012/13 

• Elever har generelle indlæringsvanskeligheder. 

• Derudover har en del af eleverne også andre problematikker: 

opmærksomhedsforstyrrelser, autismelignende problematikker, socioemotionelle 

vanskeligheder, nogle elever har diagnoser, andre er ikke 

udredt. 

• Antal elever i klasserne: ml. 10 og 14 elever (intet loft over max antal) 

• Inddeling i afdelinger - Indskoling (bh.kl.-3.kl.), Mellemtrin (4.-7.kl.), 

Udskoling (8.-10.kl.) 

• Lærerressourcer – antal L/L-timer er i 2012/13 ca. 1 lektion pr. elev. 

• Fysiske rammer – stor skolegård: fodboldbane, asfalteret gård med 

rundboldbane og hinkeruder, to legepladser, hvor den ene primært er for 

indskolingseleverne, ”Stillegård” 

• Indskolingen holder dagens første frikvarter forskudt af resten af skolen. 

• Udskolingen må være inde i egne lokaler og gå ud for skolen. 


Opstart af forløb 

Inklusionskoordinator Jeanett Billing. 

Frikvarterene - en fælles inkluderende indsats. 

LP-modellen til indkredsning af problematikker i frikvarterene. 

Fokus på de eksisterende og potentielle ressourcer. 

”Det gode frikvarter” blev en del af mellemtrinnets målsætning. 


Problematik 

Udfordringer: 

• Lærerne oplevede mange konflikter mellem eleverne i 

frikvartererne. 

• Konflikter tager tid fra undervisningen. Når elever er i 

konflikt, kan der ikke finde nogen læring sted. 

• Det er svært at mægle i konflikter. 

• Udeordningen er udifferentieret 

• Fra struktur (undervisning) til ingen struktur 

(frikvarter) 

• Udearealet er et stort åbent rum 

• Klokkens lyd og ringetiderne 

• Mange børn sammen 

• Eleverne kender ikke altid de voksne i gården 


(Udfordringer fortsat) 

• Vores elever kan have svært ved at se egen rolle i en 

konflikt, svært ved at aflæse og lære af sociale 

interaktioner. Sproglige barrierer for at forklare, hvad der 

er sket. 

• Nogle elever har svært ved at lege. 

• Nogle elever keder sig. 

• Nogle elever kunne ikke være ude i frikvarterene = 

eksklusion! 


Hvilke udfordringer har I på jeres skole?

Lærerens rolle i frikvarteret 

• en vagt, der skal opretholde ro 

• regelrytter 

• konfliktløser 

• fejlfinder/irettesætter 

• negativ kontakt til elever 

• opsyn frem for pædagogik 

• GÅRDVAGT! 

I modsætning til: 

• positiv kontakt 

• inspirator 

• initiativtager 

• rollemodel 


FRIkvarter – frit, ustruktureret, elevstyret, lystbetonet 

Vs. 

Undervisning – lærerstyret, struktureret, tydelige formål og 

forventninger 


Mål for “Det gode frikvarter” 

• Færre konflikter i frikvartererne. 

• Eleverne udvikler kompetencer, som de kan trække på, når 

lærerne ikke er til stede og sætter rammen. Ex den positive 

oplevelse med hinanden på tværs af klasser, kendskab til gode 

aktiviteter og spillereglerne for dette samvær. 

• En ændret lærerrolle. 

• Timerne bliver i højere grad brugt til undervisning frem for 

konfliktløsning. 

Hvilke tegn ser vi på, at målet er nået? Hvordan måles det? 


Ressourcer 

Løsning af problematik ved at sætte ressourcer i spil. 

Lærerene: 

• Lærernes ansvarsfølelse for det gode frikvarter 

• Lærernes omstillingsparathed – lysten til at gøre noget 

• Den enkelte lærers ressourcer 

Ledelsens opbakning: 

• Mulighed for fleksibel lærertid – L/L-timer 

• Tildeling af ekstra økonomisk ressource 

• Legekassen fyldt op 


(Ressourcer fortsat) 

Elever: 

• Nogle børn er gode til at lege 

• Mange børn har lyst til at lege 

• Børnenes relationer på tværs af årgange 

• Legepatruljen 

Rammer: 

• Stort udeareal 

• Lillegård 

• Stillegård 

• Fodboldbanen 

• Skolens lokaler/faglokaler 

• Legekassen 


Hvilke ressourcer har I på jeres skole? 

Er der ressourcer, der ikke bliver sat i spil?

Beskrivelse af “Det gode frikvarter” 

Lærerne byder ind med deres kompetencer. Aktiviteterne er 

ud fra lærernes perspektiv lystbetonede. (Vi spurgte ikke 

eleverne inden planlægningen.) 

Børnene melder sig til ved at møde op. De forpligter sig til at 

deltage i aktiviteten i ét frikvarter ad gangen. 

I første omgang var tilbuddet tænkt til mellemtrinnets elever. 



Aktiviteter, der har været i spil i årets løb: 

Musik og sang, legepatrulje, fodboldskole, sjip og hop, skak, løbehjul, 

spille-/tegne-cafe i Spisesalen 


Udbredelse af “Det gode frikvarter” 

Udviklingsgruppen blev involveret. 

Præsentation på en pædagogisk eftermiddag. 

Hensigten var at: 

• informere om det nye tiltag på mellemtrinnet 

• at bringe ”Det gode frikvarter” i spil i et fælles forum 

• inspirere/invitere de andre afdelinger, så de fik lyst til også at 

arbejde med 

• at videreudvikle pædagogisk praksis omkring børnenes pauser 

• samarbejde på tværs af afdelingerne. 

Oplæg til samtale i plenum: 

Nye tanker om ”Det gode frikvarter: 

Kunne det være en mulighed for dig? 

Ville dine elever profitere af, at vi bredte praksissen ud til flere trin? 

Hvordan oplever du din rolle som gårdvagt? 

Hvilke ressourcer kunne du få lyst til at sætte i spil? 


Erfaringer fra forløbet 

De andre afdelinger: 

• At få resten af lærerværelset med på ideen. 

• Skolens struktur - opdeling i afdelinger = ”vores børn”, ”vores 

praksis”, ”vores problematikker” 

• Udskolingen har givet os ”fred” og har tilbudt deres elever 

bordfodbold og bordtennis indenfor. 

• Indskolingen har trænet legeaktiviteter i nogle fællestimer. 

Eleverne (som lærerne oplever det!): 

• Måden at holde pauser på. 

• Frivilligheden i at deltage i lærerstyrede aktiviteter 

• Svært at vælge til. 

• Ændring af mønstre tager tid 

• Pigerne som plejer at gå arm i arm og hviske sammen (hvilket 

afstedkommer mange konflikter) har svært ved at vælge til. 

• Tidligere ekskluderede elever er med i frikvarterene! 


(Erfaringer fortsat) 

Afdelingen (mellemtrinnet): 

• Udfordrende at ændre praksis. 

• Historik: ”Det har vi allerede prøvet, og det virkede ikke.” 

• Traditioner: Måden lærere holder pauser på. 

• Antallet af frikvartersvagter = Mindre tid på lærerværelset. 

• At være aktiv/på i frikvarteret i stedet for at gå rundt og hygge 

med en kop kaffe/ tale med kollega. 

• ”Det gode frikvarter” er fast punkt på dagsordenen i afdelingen 

• At finde på aktiviteter, som eleverne har lyst til/kan overskue at 

deltage i. (Glemte at spørge eleverne, hvad de kunne have lyst til 

at lave!) 

• At holde gejsten. 

• Ejerskab for projektet er drivkraften! 

• Oplever færre konflikter i frikvarterene! 

• Oplever færre konflikter, der bliver taget med op i 

undervisningen! 

• Glade for den ændrede lærerrolle!

Det gode frikvarter - mitBUF.dk

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?