Dansk krigsfangehjælp i Rusland og Sibirien 1917-20 - Bernadette ...

Aktørerne
Krigsfangehjælpen havde flere danske aktører:
14
I: 1915-16 danske officerer rejste i selskab med tyske og østrigske Røde Kors sygeplejersker på inspektionsrejser til
russiske krigsfangelejre. Inspektionerne gjaldt også politiske indberetninger til Krigsministeriet i København, da den
danske, såvel som udenlandske regeringer holdt øje med bolsjevismen, også indefra. Hærens indsats skete under dække af
Dansk Røde Kors,
II: 1917-18 så var der gesandtskabet i St. Petersborg, herunder også det danske generalkonsulat i Moskva, der som
statslige institutioner varetog krigsfangehjælpen,
III: 1916-19 og endelig var der Dansk Røde Kors (DRK), der arbejdede i Rusland som privat institution med kontorer i
St. Petersborg og Moskva.
›De to institutioner - gesandtskabet og DRK - led under samarbejdsvanskeligheder og rivalisering. Gesandten beklagede
sig ideligt over modarbejde og forplumring fra DRK’s side. Da gesandtskabet måtte rejse i december 1918, forblev DRK i
Rusland. Her begyndte DRK også at tage sig af russiske krigsfanger (endnu ej bolsjevikiserede), der strømmede over den
gl. østfront fra tyske og østrig-ungarske krigsfangelejre.
Samtidigt hjemme i København lå Statspolitiet på lur efter dansk arbejderklasses fraternisering og kontakter med
bolsjevikker; der blev luret på gadehjørnerne på Nørrebro. Også i lejrene i Hald og Horserød blev der holdt et vågent øje
med bolsjevik-propaganda.