Hent pdf - Kaastrup Andersen

Aarhus Universitetshospital, Skejby
Flere behandlinger for færre penge på Skejby
Når alle på billeddiagnostisk afdeling,
BDA, på Aarhus Universitetshospital
Skejby, i forvejen, løber alt det de kan,
er udsigten til en 60% produktionsstigning
ikke sød musik. Når der til lægges, at
afdelingen ikke skulle flytte med over i det
nye universitetshospital var der et akut
behov for et gennemarbejdet optimeringsforslag
og intelligent fremtidsperspektiv.
Dette arbejde blev samlet i projektet ”Helhedsplan
for BDA” og resultatet er blevet,
at BDA allerede fra 2011 kan imødekomme
kapacitetsstigningen, der kommer i årene
frem mod 2015. Det er tilmed blevet muligt
ved at hver investeret krone i projektet har
givet en besparelse på kr. 60,- igen.
BDA er en af de afdelinger på Skejby, der
skal blive i de eksisterende lokaler, når DNU
står færdigt i 2018. Derfor kunne det nye
universitetshospital ikke være løsningen på
det stigende behandlingsbehov. Opgaven
var derfor at udarbejde en dybdegående
og detaljeret analyse af BDA’s situation og
scenarier for, hvorledes det stigende kapacitetsbehov
kunne løses.
Målet var at finde en løsningsmodel, der
med mindst mulig investering ville give et så
højt afkast som muligt.
...besparelse på 60 kroner for
hver investeret krone...
Ud over det stigende behandlingsbehov
ville de fysiske rammer og det teknologiske
udstyr, der udgør selve kernen i afdelingens
drift også skabe et flaskehalsproblem.
Problemer afdelingsledelsen på BDA allerede
tog alvorligt i 2008 og derfor gik i tæt dialog
med hospitalsledelsen om. Hvordan kunne
BDA kunne fremtidssikres?
Udfordringen
BDA løser en lang række diagnostiseringsopgaver
for alle hospitalsenheder på Aarhus
Universitetshospital Skejby. En udvidelse
af afdelingen har indgået i planerne helt fra
begyndelsen dog uden at tage højde for en
forventet 60 % stigning i behovet for undersøgelser
i perioden frem mod 2018.
Sammenholdt med de faktiske forhold,
ville der i perioden fra 2012 til 2018 opstå
et flaskehalsproblem for hele hospitalet, da
BDA reelt ikke havde den nødvendige kapacitet
til at løse de diagnostiseringsopgaver,
der var nødvendige. Et dokumenteret
problem som hospitalsledelsen kunne se
ville udgøre et alvorligt problem for hele
universitetshospitalet, da diagnosticeringer
fra BDA er en forudsætning for behandlingsforløb
for alle hospitalets enheder.
Derfor var det særdeles vigtigt at udarbejde
en detaljeret helhedsplan for, hvordan
en optimering af afdelingen kunne give
den nødvendige kapacitet for at klare den
stigende efterspørgsel fra alle hospitalets enheder
med det klare ønske fra ledelsen om,
at en investering med ”kloge kroner” skulle
kunne imødekomme kapacitetsproblemerne
allerede fra 2011 og i mellemperioden frem
til 2015.
Processen: At gå nye veje
Allerede ved projektopstarten lagde hospitalsledelsen
vægt på, at fokus skulle være
rettet mod at gå nye veje og tilgå projektet
med mere ”industrielle briller”. Den umiddelbare
løsning ville være at kopiere de
eksisterende faciliteter én til én men ved at
analysere afdelingens drift og optimere på
udnyttelsen af de eksisterende faciliteter,
kunne opgaven blive løst med væsentlig
større værdi for det investerede beløb.
Projektgruppens opgave var at analysere,
beskrive og dokumentere en omstrukturering
af afdelingen, så den samlede effektivitet
og antal undersøgelser kan øges ved
et minimum af investering.
Første skridt bestod i en nuanceret påvisning
af det faktiske behov for fremtidens BDA.
Udgangspunktet var en lineær fremskrivning
baseret alene på historiske data, hvor af
kapacitetsbehovet viste en stigning på 5-8 % pr.
år frem til 2018 set for BDA som helhed, hvilket
svarede til en behovsstigning på ca. 60 %.
AS-IS
13
EXPECTED
Ved DNU 60%
17
Denne stigning tog dog ikke højde for, udviklingen
på de enkelte undersøgelsestyper
som røntgen, MR scanning, CT scanning
og ultralyd m. fl. som der foretages på BDA.
Der var indledningsvis en forventning om
varierende stigning indenfor de forskellige
områder.
Projektet gik derfor analytisk til værks og
afdækkede behovet for hver enkelt type undersøgelsesudstyr
for at give det retvisende
billede af afdelingens reelle behov. Desuden
afdækkes den tekniske stand for det eksisterende
teknologiske udstyr og på baggrund
af dette, vurderer man, hvordan det eksisterende
udstyr kan udnyttes mere effektivt
samtidig med, at man løbende kan udskifte
og supplere med ny teknologi og nye skannere,
efterhånden som behovet opstår.
...et flaskehalsproblem for
hele hospitalet,...
Analysen
Analysen og den statistiske fremskrivning
viste, at visse undersøgelsestyper var stabile.
Nogle var stagnerende og andre i vækst.
Analysen var et uvurderligt værktøj til at få
specifik viden og behovsafdækning fremfor
en lineær fremskrivning af de historiske
data, der indledningsvis var lagt op til.
Dermed var der i særdeleshed mulighed for
at rette fokus på CT og MR skanningerne
som de områder, der var i betragtelig vækst
på BDA, men også hvor der var et betragteligt
potentiale at hente ved effektivisering af
driften i forbindelse med ændrede arbejdsgange
samt i særdeleshed optimering af
patienternes forberedelsesfaciliteter.
Herefter blev der arbejdet med Value Stream
Mapping. Et værktøj til kortlægning af de
faktiske arbejdsgange og værdiskabelsen
omkring et patientforløb. På baggrund af
dette blev der udarbejdet en AS-IS beskrivelse
til afdækning af forbedringspotentialer
EXPECTED
Faktisk
20
ved hjælp af bearbejdning af flaskehalse og
SMED metodikken.
Dette arbejde udmøntede sig i TO-BE scenarier,
da AS-IS påviste en lav udnyttelsesgrad
af skannerudstyret. Årsagen var, at
omklædnings- og forberedelsesrummene var
optaget af den foregående patient. Forberedelsen
af den næste patient kunne ikke påbegyndes
før disse blev ledige. Flaskehalsen
var derfor ikke skanneren som først formodet
men omklædnings- og forberedelsesfaciliteterne
før og efter selve skanningen.
TO-BE
Med optimeringer
17
Ved projektstart var der i alt 13 undersøgelsesrum på BDA. En tidligere DNU rapport beskrev, at der ville være behov for 17 rum, men der var
ikke taget højde for den faglige udvikling i efterspørgslen af undersøgelsestyper på BDA. Da dette gøres, viser det sig, at behovet for undersøgelsesrum
reelt er 20, hvilket ville betyde, at BDA skulle udvides med ca. 50 %. Med baggrund i projektgruppens arbejde og løsningsscenarie
bliver det muligt at reducere antallet af rum fra 20 til 17, og dermed opnår BDA en værdifuld effektiviseringsgevinst.
22
23