Undervisningsbeskrivelse - Campus Vejle
Undervisningsbeskrivelse - Campus Vejle
Undervisningsbeskrivelse - Campus Vejle
You also want an ePaper? Increase the reach of your titles
YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.
<strong>Undervisningsbeskrivelse</strong><br />
Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser<br />
Termin<br />
Institution<br />
Uddannelse<br />
Fag og niveau<br />
Lærer(e)<br />
Hold<br />
Termin hvori undervisningen afsluttes:<br />
Maj 2013<br />
VUC <strong>Vejle</strong><br />
Hf – etårigt forløb<br />
Dansk A<br />
Eva E. Pors<br />
daAKm1/Multidansk - et etårigt forløb<br />
Oversigt over gennemførte undervisningsforløb<br />
Titel 1 NOVELLER OG KORTPROSA<br />
Titel 2 DET FORTÆLLENDE<br />
Titel 3 DET UHYGGELIGE<br />
Titel 4 DET FILOSOFISKE<br />
Titel 5 DET ROMANTISKE<br />
Titel 6 DET REALISTISKE: DET MODERNE - OG DET FOLKELIGE GENNEMBRUD<br />
Titel 7 VÆRKLÆSNING / PERIODELÆSNING: 1920-1960<br />
Titel 8 DET POETISKE<br />
Side 1 af 14
Titel 1<br />
Indhold<br />
NOVELLER OG KORTPROSA<br />
Primær litteratur:<br />
”Nu sad det unge par sikkert og så video” af Thøger Larsen fra ”I vores familie kan<br />
vi ikke lide ubåde”, 1998<br />
”De tre veninder” af Jesper Wung Zung, fra ”Og havet klapper”, 2000<br />
”3.tv.” af Hanne Richardt Beck fra ”Gennemtræk”, 2005<br />
VÆRKLÆSNING (1. værk): ”Radiator”, novellesamling af Jan Sonnergaard, 1998<br />
Sekundær litteratur:<br />
Faglitteratur fra Litteraturens Veje, Systime 2004:<br />
Novelle, s. 511<br />
Postmodernisme, s. 512-513<br />
Faglitteratur fra Faglige Forbindelser, Dansklærerforeningen 2005:<br />
Kortprosa, s. 121 (om de 6 punkter, der kendetegner kortprosaen)<br />
Tekstens stemme, s. 59-65<br />
Samtale og undertekst, s. 151-154<br />
Genreblanding og intertekstualitet, 154-156<br />
Om fortælleren ind og ud af teksten, s. 108-113<br />
Om fortællertyper, s. 113-121<br />
Fortællingens nye klæder, s. 122-127<br />
Netsøgning:<br />
Vedr. forfattere<br />
Vedr. forståelse af begreberne denotativ og konnotativ betydning m.h.p billedanalyse,<br />
herunder aflæsning af forsideillustration til det læste værk ”Radiator”<br />
Andet:<br />
Fokus på skriftlig fremstilling i form af små øvelser: postkortskrivning, novelleskrivning<br />
og aflæsning af billedmediet<br />
Omfang<br />
Særlige fokuspunkter:<br />
Anvendt uddannelsestid<br />
Præsentation af danskfaget med dets mangfoldighed af medier og genrer.<br />
Præsentation af læringsstile og forskellige teknikker i forhold til danskfaget, skriftligt<br />
såvel som mundtligt<br />
Introduktion til Blooms taksonomi og arbejde med denne – foreløbig med hovedvægten<br />
lagt på det redegørende og det analytiske niveau.<br />
At arbejde med ”undertekst” og ”intertekstualitet”, især i forhold til kortprosa, eksempelvis<br />
”Nu sad det unge par sikkert og så video” (undertekst) og ”De tre veninder”<br />
(intertekstualitet).<br />
At arbejde med ”isbjergteknik” og ”upålidelig fortæller”<br />
Side 2 af 14
At træne at læse op, at referere, at indgå i dialog, diskussion og debat.<br />
Introduktion til værklæsning og præsentation af postmoderne værk af Jan Sonnergaard:<br />
”Radiator”.<br />
At introduceres for skriftlig fremstilling i forhold til analyse og fortolkning af novelle<br />
fra Jan Sonnergaards novellesamling.<br />
At arbejde med aflæsning af forsideillustration af novellesamlingen ud fra denotativ<br />
og konnotativ betydning<br />
Væsentligste<br />
arbejdsformer<br />
Klasseundervisning, selvstændigt arbejde, gruppe- og pararbejde, virtuelt arbejde<br />
Titel 2<br />
Indhold<br />
DET FORTÆLLENDE<br />
Primær litteratur:<br />
Det mytiske<br />
Karen Blixen (kanonforfatter): ”De blå øjne”, 1942<br />
Johannes V. Jensen: (kanonforfatter) ”Forsvundne skove”, 1899/1916<br />
Knud Rasmussen: ”Festens hellige gave kommer til menneskene” (fra Slæderejserne),<br />
Knud Rasmussens ekspeditioner 1902-1924<br />
Folkeeventyr<br />
Brødrene Grimm: ”Tornerose”<br />
Efter Matthias Winther: Danske Folkeeventyr: ”De tre gaver”, 1823<br />
Kunsteventyr<br />
H. C. Andersen (kanonforfatter): ”Den grimme ælling”, 1843<br />
H. C. Andersen: ”Den lille pige med svovlstikkerne”, 1848<br />
Ridderviser<br />
”Ebbe Skammelsen”<br />
”Torbensdatter”<br />
Trylleviser<br />
”Germand Gladensvend”<br />
”Jomfruen i Fugleham”<br />
Sekundær litteratur:<br />
Fra Litteraturens Veje, Systime 2004:<br />
Myten som genre, s. 35-38<br />
Side 3 af 14
Myten, s. 510<br />
Eventyr, s. 488-489<br />
Jungiansk analyse, s. 500-501<br />
Psykoanalyse, s. 514-515<br />
Epik, s. 487<br />
Fortællersynsvinkler (bl.a.), s. 493-496<br />
Sekundær litteratur:<br />
Fra Faglige Forbindelser i Dansk, Dansklærerforeningen 2005:<br />
Analysemodeller, herunder massekommunikationsmodel<br />
Retorik, s. 198-200<br />
Mundtlig fremstilling, 195-198<br />
Myter, s. 78-84<br />
Fra folkeeventyr til kunsteventyr, s. 89-92<br />
Eventyr, s. 84-88<br />
Supplerende materiale:<br />
Filmportræt af ”Karen Blixen – Storyteller”, instr. Christian Braad Thomsen 1995<br />
Massekommunikationsmodel præsenteres og inddrages i forhold til Blixens storytelling.<br />
Der foretages aktiv lytning med fokus på dialekt, stemmeføring og retorik,<br />
og der fokuseres på selviscenesættelse<br />
Omfang<br />
Særlige fokuspunkter:<br />
Anvendt uddannelsestid<br />
At få kendskab til den ældre litteratur i form af folkeviser og eventyr og at få indsigt<br />
i at fortolke dette område ud fra bl.a. Freud og Jung<br />
At møde kanonforfatteren Johannes V. Jensen og få indsigt i det mytiske univers.<br />
At møde kanonforfatter Karen Blixen og få indsigt i DEN ALVIDENDE FOR-<br />
TÆLLER.<br />
At træne den audiovisuelle del af danskfaget. Herunder aktiv lytning i forhold til<br />
oplæsning af Karen Blixen som storyteller, hvor fokus lægges på kropssprog, retorik,<br />
stemmeføring, dialekt og ud over dette ikke mindst – selviscenesættelse.<br />
At inddrage Blooms taksonomi, nu også med fokus på det perspektiverende niveau.<br />
At øve mundtlig såvel som skriftlig fremstilling med særlig fokus på den mere<br />
selvstændigt kreative udfoldelse i forhold til faget.<br />
Væsentligste<br />
arbejdsformer<br />
Klasseundervisning, individuelt arbejde, gruppearbejde, arbejde med den receptive<br />
og den produktive dimension af faget<br />
Side 4 af 14
Titel 3<br />
Indhold<br />
DET UHYGGELIGE<br />
Det selvransagende – indledning til forløb om Det Uhyggelige<br />
Primær litteratur:<br />
”Angst”, 1934, digt af kanonforfatter Tom Kristensen<br />
Sekundær litteratur:<br />
Ekspressionisme, s. 487, Litteraturens veje, Systime 2004<br />
Det victorianske gys<br />
“Dr. Jekyll and Mr. Hyde”, filmgyser, baseret på roman af samme navn, skrevet af<br />
Robert Louis Stevenson, 1886. Instruktion: Victor Flemming, 1941.<br />
Sekundær litteratur:<br />
Fra Litteraturens veje, Systime 2004<br />
Romantismen: DOBBELTGÆNGERMOTIVET, s.185-187<br />
Det moderne gys<br />
”Psycho”, med særlig fokus på filmuddrag: ”bruserscenen” fra Alfred Hitchcocks<br />
gyserfilm, 1960<br />
”The Shining” / The Overlook Hotel” / ”Ondskabens Hotel”, filmgyser. Instruktion:<br />
Stanley Kubrick, 1980 - MEDIEVÆRK (2. værk)<br />
Det postmoderne gys<br />
Primær litteratur:<br />
”American Psycho”, uddrag fra filmgyser. Instruktion: Mary Haron, 2000<br />
Sekundær litteratur:<br />
Berettermodel/Hollywoodmodel, s. 140-142, Faglige Forbindelser, Dansklærerforeningen,<br />
2005<br />
”Filmiske virkemidler”, s. 145-151, Faglige Forbindelser, Dansklærerforeningen,<br />
2005<br />
”Fascinationen” (bl.a.) i udleveret Kompendium<br />
”Psykoanalytiske begreber af særlig relevans for gysergenren”, i udleveret Kompendium<br />
”American Psycho”, i udleveret Kompendium<br />
Andet:<br />
Netsøgning på forfattere, instruktører, filmtitler osv. indgår i forløbet<br />
Analysemodel udleveret til film<br />
Indhold:<br />
Side 5 af 14
Forløbet ”Det Uhyggelige” indebærer arbejde med film indholdsmæssigt og filmteknisk.<br />
Kursisterne får kendskab til udviklingen indenfor gysergenren fra Det victorianske<br />
gys over Det moderne gys til det Det postmoderne gys, og i den forbindelse<br />
arbejdes med analyse og fortolkning af medieværket på klassen<br />
Omfang<br />
Særlige fokuspunkter:<br />
Anvendt uddannelsestid<br />
At tilegne sig viden om det filmtekniske og øve at analysere og fortolke anvendelsen<br />
af dette.<br />
At træne aflæsning af symbolbrug og anvendelse af metonym<br />
At uddybe kendskabet til litteratur og film ud fra temaet Det Uhyggelige.<br />
At få kendskab til danske og udenlandske strømninger indenfor litteratur og film.<br />
At træne evnen til at se bagom ord og billeder og forstå deres indhold og nuancer.<br />
At tilegne sig viden om det sproglige, det litterære og det mediemæssige område.<br />
At se på samspillet mellem tekst, billede, kultur og samfund.<br />
Væsentligste<br />
arbejdsformer<br />
Klasseundervisning, gruppearbejde, individuelt arbejde, skriftligt arbejde<br />
Titel 4<br />
Indhold<br />
DET FILOSOFISKE<br />
Primær litteratur:<br />
”Om sælsomme ægteskaber”, 1748, epistel af kanonforfatter Ludvig Holberg<br />
Sekundær litteratur:<br />
Fra Litteraturens Veje:<br />
Om Holberg, s. 118-123<br />
Rationalisme, s. 515-516<br />
Om Ludvig Holbergs beskrivelse af Marie Grubbe, s. 205-207<br />
Andet:<br />
Portræt af Ludvig Holberg, 1750, maleri af Johan Roselius<br />
Primær litteratur:<br />
”Kunsten at hjælpe”, 1859, essay af Søren Kierkegaard<br />
Side 6 af 14
Sekundær litteratur:<br />
Essay, s. 488 i Litteraturens Veje<br />
Andet:<br />
Portræt af Søren Kierkegaard, 1840, tegning af N.C. Kierkegaard<br />
Primær litteratur:<br />
”Om at tvivle”, nov. 2013, artikel af Philip Vtournel fra Ud & Se<br />
Sekundær litteratur:<br />
Eksistentialisme, s. 486 i Litteraturens Veje<br />
Primær litteratur:<br />
”Kaj Munk”, 1944, digt af kanonforfatter Martin A. Hansen<br />
Sekundær litteratur:<br />
Om eksistentialisme, s. 68-76 i Psykologiens Veje<br />
Primær litteratur:<br />
”Patienten”, 1962, novelle af kanonforfatter Peter Seeberg<br />
Primær litteratur:<br />
”Interview med Susanne Brøgger”, faktatekst – uddrag af artikel fra Press, marts<br />
1991<br />
Afslutning på forløb om DET FILOSOFISKE:<br />
I relation til maleri af Ludvig Holberg, hvor han er stærkt poserende og iscenesat, er<br />
der blevet perspektiveret til reklamer og deres brug af iscenesættelse. Moderne reklamer<br />
og reklamefilm er blevet studeret med henblik på at indhente viden om, hvilke<br />
virkemidler, der gøres brug af. Herunder er eksamenssæt om reklamer til HFeksamen(fra<br />
10. dec. 2007) blevet inddraget, og i perspektiv til temaet DET FILO-<br />
SOFISKE er der fokuseret særligt på det etiske aspekt i forhold til reklamebranchen.<br />
Af samme grund er bl.a. reklamefotos af tidligere Benettonfotograf, Oliviero Toscani,<br />
blevet analyseret og fortolket.<br />
Primært materiale:<br />
Cookiereklame fra Faglige Forbindelser, grundbog i dansk<br />
”6 stk. økologiske æg fra Niels & Grete´s hønsefruer”, reklame for økologiske æg,<br />
2013<br />
Reklamefilm, Coca-Cola-reklamer fra YouTube (kursisters selvvalgte)<br />
Reklame for ”Det ny Illum”, 2003<br />
Reklamer for Benetton: ”Sort og hvidt barn”, 1991 og ”Døende aidspatient”, 1992<br />
Sekundært materiale:<br />
”Reklamer” og ”Analyse af medietekster”, 2002, skr. af Henrik Poulsen, s. 76-80 i<br />
Sprog og kommunikation (udleveret i kopi)<br />
Side 7 af 14
Beskrivelse af Cookiereklame, s. 122-126 i Faglige Forbindelser, grundbog i dansk<br />
Reklameanalysemodel<br />
Faglitteratur fra Faglige Forbindelser:<br />
Den gode filmfortælling, s. 132-135<br />
Fortællere og fortællemåder, s. 142-143<br />
Berettermodel, s. 140<br />
Retorik, s. 198-199<br />
Argumentation, s. 201-203<br />
Der er arbejdet med reklamer i forhold til symbolsprog og filmiske virkemidler.<br />
Kommunikationsmodel foruden modeller til analyse af reklamer er indgået i<br />
inddelte gruppers SELVSTÆNDIGE arbejde med selvvalgt reklamefilm.<br />
Omfang<br />
Særlige fokuspunkter:<br />
Anvendt uddannelsestid<br />
At få kendskab til kanoniseret forfatter og dramatiker, Ludvig Holberg og få indsigt i<br />
FORNUFTENS DOMINANS – oplysningstidens ypperste<br />
At forstå rationalismens tankegang og inddrage det retoriske, herunder særligt betoningen<br />
af LOGOS (og etos).<br />
At få indsigt i kanonforfatter Peter Seeberg ud fra en eksistentialistisk forståelse<br />
Træning i at afkode visuelle, auditive og audiovisuelle kommunikationsformer<br />
At arbejde med at gå bagom sprog og udtryk i forhold til reklame- og reklamefilm,<br />
der taler til det irrationelle i os som kontrast til Fornuftens Dominans.<br />
Skriftlig fremstilling – rekameanalyse og fortolkning, herunder træning i at aflæse<br />
billedmediet.<br />
At træne det at anskue danskfaget fra en bestemt vinkel, under dette temaet: DET<br />
FILOSOFISKE<br />
At inddrage filosofisk retning, primært den eksistentialistiske med dens fokus på<br />
NUET i forhold til valg og etik<br />
Væsentligste<br />
arbejdsformer<br />
Primært holdundervisning vekslende med gruppearbejde omkring visuelle og audiovisuelle<br />
arbejdsformer, mundende ud i mundtlige kursistfremlæggelser gruppevis.<br />
Derudover individuelt arbejde med skriftlig fremstilling med henblik på aflevering.<br />
Side 8 af 14
Titel 5<br />
Indhold<br />
DET ROMANTISKE<br />
Primær littertur:<br />
”Guldhornene”, 1802, digt af kanonforfatter Adam Oehlenschläger<br />
”Danmarks Trøst”, 1820, digt af kanonforfatter N. F. S. Grundtvig<br />
”Hosekræmmeren”, 1829, novelle af kanonforfatter Steen Steensen Blicher<br />
”Flugten til Amerika”, 1834, uddrag fra børnebog af Christian Winther,<br />
Sekundær litteratur:<br />
Faglitteratur fra Litteraturens Veje:<br />
Romantik, s. 519-520, 137-162, herunder Universalromantik, Poetisk Realisme<br />
Romantisme, s. 520<br />
Biedermeier, s. 483<br />
Andet:<br />
Fotos af malerier til belysning af perioden, bl.a. fra Litteraturens Veje<br />
Omfang<br />
Særlige fokuspunkter:<br />
Anvendt uddannelsestid<br />
At studere Romantikken og forstå dens grundtanker<br />
At få kendskab til Romantikkens forskellige undergenrer såsom Universalromantik,<br />
Nationalromantik, Romantisme, Poetisk Realisme, Biedermeier<br />
At få indblik i ældre litteratur i form af møde med kanoniserede forfattere som<br />
Adam Oehlenschläger, N. F. S. Grundtvig og Steen Steensen Blicher<br />
Fortsat træning af det visuelle<br />
At øve at læse op, fortælle, referere, redegøre og holde oplæg samt at kunne indgå i<br />
diskussion og debat<br />
At udvide dannelseshorisonten, at afdække teksternes betydning og styrke evnen til<br />
at håndtere informationerne<br />
At se på samspillet mellem tekst, kultur og samfund – et samfund, der er væsentligt<br />
forskelligt fra vort nuværende<br />
Væsentligste<br />
arbejdsformer<br />
Klasseundervisning, individuelt arbejde, kursistoplæg og foredrag om perioden<br />
Side 9 af 14
Titel 6<br />
Indhold<br />
DET REALISTISKE: DET MODERNE OG DET FOLKE-<br />
LIGE GENNEMBRUD<br />
Det moderne gennembrud<br />
Primær litteratur:<br />
”Ørneflugt”, 1899, novelle af kanoniseret forfatter Henrik Pontoppidan<br />
”Et dukkehjem”, 1879, norsk drama af Henrik Ibsen MEDIEVÆRK (3. værk)<br />
”Ur mörket”, 1901, svensk novelle af Ernst Ahlgren alias Victoria Benedictsson<br />
”Branden”, 1884, artikel af kanonforfatter Herman Bang<br />
”Hvad er dansk folkekarakter”, 1901, essay af Georg Brandes<br />
Sekundær litteratur:<br />
Fra Litteraturens Veje:<br />
DET MODERNE GENEMBRUD, s. 194-226<br />
Drama, s. 485<br />
Essay, s. 488<br />
Impressionisme, s. 489<br />
Andet materiale:<br />
”Albertine i politilægens venteværelse”, 1885-87, maleri af Christian Krogh (til illustration<br />
af REALISMEN, nærmere betegnet DET MODERNE GENNEMBRUD)<br />
”Le Moulin de la Galette”, 1876, maleri af Pierre-Auguste Renoir (til illustration af<br />
impressionistisk malerkunst)<br />
Ovenstående fokus på Herman Bang og ”new journalism” følges op af arbejde med<br />
eksamenssæt af 21. maj 2008, omhandlende forholdet mellem litteratur og journalistik,<br />
som studeres på klassen. Dette sker med henblik på skriftlig fremstilling og aflevering<br />
i forbindelse med sættet.<br />
Det folkelige gennembrud<br />
Primær litteratur:<br />
”Pelle Erobreren”, 1906-1910, uddrag af roman af kanonforfatter Martin Andersen<br />
Nexø<br />
”Jens Vejmand”, 1905, digt af Jeppe Aakjær<br />
Faglitteratur:<br />
DET FOLKELIGE GENNEMBRUD, s. 244-258, Litteraturens Veje, Systime 2004<br />
Andet materiale:<br />
”Udslidt”, 1889, maleri af H. A. Brendekilde (til illustration af REALISMEN, nær-<br />
Side 10 af 14
mere betegnet DET FOLKELIGE GENNEMBRUD)<br />
”Pelle Erobreren”, 1987, film af Bille August (til illustration af REALISMEN, nærmere<br />
betegnet DET FOLKELIGE GENNEMBRUD)<br />
I tilknytning til DET MODERNE GENNEMBRUD OG DET FOLKELIGE<br />
GENNEMBRUD foretages billedanalyser af malerier, der knytter sig til de to perioder,<br />
og impressionismen, der er blevet undersøgt i forbindelse med Bangs skrivemåde,<br />
indgår også i forhold til billedanalyse.<br />
Inspireret af Brandes tale (essay) studeres politisk tale af Villy Søvndal, holdt i anledning<br />
af den amerikanske præsident G. W. Busch besøg i Danmark, den 7.6. 2005.<br />
Dette studie fortsætter med fortsat fokus på sprog og retoriske virkemidler, idet<br />
holdet slutter med skriftlig aflevering ud fra HF-opgavesæt fra sommeren 2009, som<br />
netop omhandler dette emne.<br />
Omfang<br />
Særlige fokuspunkter:<br />
Anvendt uddannelsestid<br />
At studere REALISMEN, herunder Det moderne – og Det folkelige gennembrud<br />
At få kendskab til ”Det moderne gennembrud” i Danmark, Norge og Sverige og<br />
således blive konfronteret med eksempler på nordisk litteratur<br />
At analysere norsk og svensk tekst, repræsenterende perioden<br />
At arbejde med impressionisme i forhold til Det moderne gennembrud<br />
At møde kanonforfatterne Henrik Pontoppidan, Herman Bang og Martin Andersen<br />
Nexø som repræsentanter for REALISMEN<br />
At arbejde med argumentationsanalyse i forhold til essay af Georg Brandes og<br />
undersøge, hvilke appelformer han benytter sig af<br />
At arbejde med new journalism ud fra ældre og nyere tekster og analysere, hvilken<br />
rolle new journalism spiller i dag i forhold til TV og medier i det hele taget<br />
At arbejde med skriftlig fremstilling ud fra litterære og journalistiske tekster<br />
At arbejde med kommunikationsmodellen i forhold til nyhedsformidling<br />
At arbejde med de 5 nyhedskriterier: SENSATION, IDENTIFIKATION, KON-<br />
FLIKT, AKTUALITET og VÆSENTLIGHED i forhold til det journalistiske<br />
At få kendskab til NYHEDSTREKANTEN, den retvendte såvel som den omvendte<br />
nyhedstrekant<br />
At arbejde med retoriske virkemidler både i forhold til ældre og nyere sprogbrug<br />
At få indsigt i politikersprogbrug og træne afkodning af brug af NEWSPEAK<br />
(Georg Orwells begreb)<br />
Side 11 af 14
At arbejde med taler ud fra den høstede viden<br />
Væsentligste<br />
arbejdsformer<br />
Klasseundervisning, kursistfremlæggelser – individuelt og i grupper, skriftligt arbejde<br />
med træning i bl.a. DEL OG STJÆL PRINCIPPET<br />
Titel 7 VÆRKLÆSNING / PERIODELÆSNING: 1919-1960<br />
Indhold VÆRKLÆSNING, 4. værk – perioden 1919-1939<br />
Fremlæggelse i grupper af selvvalgt værk fra Mellemkrigstid<br />
Herunder bl.a. følgende.:<br />
Primærlitteratur:<br />
”Den forsvundne fuldmægtig”, 1938, Hans Scherfig<br />
”Den store Gatsby”, 1925, F. Scott Fitzgerald<br />
”Hobitten”, 1937, J. R. R. Tolkien<br />
”Lady Chatterleys Lover”, 1928, D. H. Laurence<br />
”Midt i en jazztid”, 1931, Knud Sønderby<br />
Sekunddærlitteratur:<br />
MELLEMKRIGSTIDEN, 274-301, Litteraturens Veje<br />
Andet:<br />
Netsøgning vedr. forfattere, genrer og periode<br />
VÆRKLÆSNING, 5. værk – perioden 1939-1960<br />
Fremlæggelse i grupper af selvvalgt værk fra Krigs- og Efterkrigstid<br />
Herunder bl.a. følgende:<br />
Primærlitteratur:<br />
”Barndommens gade”, 1943, Tove Ditlevsen<br />
”Det forsømte forår”, 1940, Hans Scherfig<br />
”De nøgne træer”, 1957, Tage Skov Hansen<br />
”Den kroniske uskyld”, 1958, Klaus Rifbjerg<br />
”En håndfuld støv”, 1942, Evelyn Waugh<br />
”Man gjorde et barn fortræd”, 1941, Tove Ditlevsen<br />
”Rend mig i traditionerne”, 1958, Leif Panduro<br />
Sekundærlittertur:<br />
KRIG OG EFTERKRIGSTID, 307-332, Litteraturens Veje<br />
Side 12 af 14
Andet:<br />
Netsøgning vedr. forfattere, genrer og perioder<br />
Omfang<br />
Særlige fokuspunkter:<br />
Anvendt uddannelsestid<br />
VÆRKLÆSNING: At fordybe sig i et større værk med henblik på anmeldelse af<br />
værket.<br />
At lære at få overblik i forhold til gruppefremlæggelse og uddeling af indbyrdes opgaver,<br />
så fremlæggelse fremstår velkoordineret.<br />
At få kendskab til perioden via selvstudium og være i stand til at formidle periodens<br />
karakteristika.<br />
At opøve evnen til at kunne overskue et større fagligt område indenfor en tidsmæssigt<br />
given ramme.<br />
At skærpe den analytiske sans med henblik på at afdække værkets betydning.<br />
At relatere de valgte værker til kultur og samfund.<br />
At træne mundtlig fremførelse med henblik på eksamen<br />
Væsentligste<br />
arbejdsformer<br />
Gruppearbejde, selvstændigt arbejde og mundtlige fremlæggelser<br />
Titel 8<br />
Indhold<br />
DET POETISKE (nedslag)<br />
Salme<br />
Primær litteratur:<br />
”Den yndigste rose er funden”, salme af H. A. Brorson, 1732<br />
Sekundær litteratur:<br />
Pietisme, Litteraturen Veje, Systime 2004, s. 512, 123-125<br />
Salme, Litteraturens Veje, Systime 2004, s. 522<br />
Modernisme<br />
Primær litteratur:<br />
”Firkanter”, 1957, digt af kanonforfatter Klaus Rifbjerg<br />
”Varehus TOTAL”, digt af Erik Knudsen, 1958<br />
Side 13 af 14
Sekundær litteratur:<br />
MODERNISME OG VIRKELIGHED, Litteraturens Veje<br />
Modernitet /Modernisme, s. 508-509, Litteraturens Veje<br />
Kvindebevægelse og knækprosa<br />
Primær litteratur: ”Aftnerne var næsten de værste”, digt af Vita Andersen, 1976<br />
Sammenlignes med<br />
”De evige tre”, 1942, digt af Tove Ditlevsen<br />
Sekundær litteratur:<br />
FRA WOODSTOCK TIL WIETNAM, Litteraturens Veje<br />
Bekendelseslitteratur, Litteraturens Veje, Systime 2004, s. 482<br />
Værklæsning<br />
Primær litteratur:<br />
”Alting blinker”, senmoderne digtsamling af Naja Marie Aidt, 2009 – VÆRKLÆS-<br />
NING (6. værk)<br />
Sekundær litteratur:<br />
ÅRTUSINDSKIFTET – NETVÆRK OG VERDEN, Litteraturens veje<br />
Senmodernitet, s. 523-524, Litteraturens veje<br />
Andet:<br />
Anmeldelser fra nettet af ”Alting blinker”<br />
Omfang<br />
Særlige fokuspunkter:<br />
Anvendt uddannelsestid<br />
Et møde med salmen.<br />
At arbejde med digte enkeltvis, såvel som en ”større” digtsamling ud fra grundlæggende<br />
tekstanalytiske begreber og metoder<br />
Et møde med kanonforfatter Klaus Rifbjerg<br />
Værklæsning: DEN SENMODERNE TIDSPERIODE. – At få indsigt i vor tid i<br />
form af poesiens verden<br />
At studere anmeldelser af nutidig digtsamling med inddragelse af bl.a. kommunikationsmodellen<br />
Væsentligste<br />
arbejdsformer<br />
Klasseundervisning, gruppearbejde, individuelt arbejde – fortsat træning af mundtlig<br />
fremførelse med henblik på snarlig eksamen, eksperimentiel undervisning i form af<br />
LYRIKCAFÉ<br />
Side 14 af 14
Change language