Turen går til Wien - ALS Gruppen Vestjylland

om at det var brændt sammen. Sådan opdagede vi at 220 volt stikket ikke virkede! Snart nåede vi til
kurbyen, halvvejs mellem Wien og Bratislava (Slovakiets hovedstad), hvor romerne for mere end
2000 år siden anlagde de første romerske bade. De vidste dog ikke at de var romerske....
Hvor romerne kun anlagde en militærlejr i Wien (Vindobona), byggede de en storby i Carnuntum,
som var romernes hovedstad i den nordlige provins. Det var oprindeligt bare en militærlejr før kristi
fødsel, men senere blev det en regulær storby. En meget velstående storby! I militærlejren vidste de
dog ikke at det var før kristi fødsel....
I min gymnasietid var jeg meget interesseret i fysik og matematik og i arkæologi. I folkeskolen var
jeg endda i erhvervspraktik på Koldinghus og var med til nogle udgravninger i den gamle voldgrav.
At jeg i sidste ende valgte at blive fysiker, skyldes at det er let at være fysiker og have arkæologi
som fritidsinteresse, mens det er svært at være arkæolog og have fysik som fritidsinteresse. Selvom
fysik er pærelet! Min interesse for arkæologi er dog holdt ved siden.
Det var langt over frokosttid da vi nåede til Carnuntum, så vi gik straks ind på et rigtigt østrigsk
landgasthaus, en rigtig landkro, hvor kromutter serverede rigtige trucker wienerschnitzler. Lidt
skuffende kunne ingen af hjælperne spise op, hvilket jeg specielt mobbede Peter for. Under trucker
frokosten mobbede vi også Bo for at han at ikke vil flyve. Vi kunne jo tage til New York næste år,
den var hjælperne straks med på!
Bagefter gik vi over til informations centeret for udgravningerne og købte billetter. De havde
udgravet grundmurene for utallige huse og endda en ujævn vej, så man kunne følge vejen langs
husene. Længere nede i romer byen havde man genopbygget mange af husene, ud fra fund af sten,
tagsten, søjler og endog tagrender. En utrolig oplevelse at gå rundt mellem de smukke huse og man
tænker uvægerligt på hvordan mon livet var i en romersk storby for 2000 år siden? Det var i øvrigt
tydeligt at se at de havde læst Asterix albums for at se præcist hvordan romer husene skulle
genopbygges....
Vi måtte ud at køre for at se resten af resterne af romer byen. Tre kilometer væk lå en triumfbue,
eller rettere sagt resterne af en triumfbue. Kun to af benene stod tilbage med en lille bue af
triumfbuen, mens man kunne se hvor de andre ben havde stået. Vi grinede lidt af at triumfbuen
skulle lukke klokken fem (og klokken var over fem!), for triumfbuen lå frit ude i naturen, mellem
kornmarkerne. Bo's nakkestøtte var gået i stykker, så han kørte hjem til hotellet og gik dermed glip
af udflugtens højdepunkt: Amphitheatret! Nej, amphitheatret var bare nogle mure i nogle bakker.
Jeg har set langt mere imponerende amphitheatre i Italien, på Sicilien og selv i Paris!
Om aftenen havde vi aftalt at spise tidligt på den samme italienske restaurant, som aftenen før. Det
var dejligt vejr så vi kunne sidde i den dejlige gårdhave, ligesom aftenen før. Hjælperne fik lækre
pasta retter, mens jeg gav Grappaen til de rigtige mænd. Desuden fik Bo og jeg den sidste hvidvin i
Østrig. Vi nød den sidste aften i Wien, men vi tog tidligt over til hotellet, da vi havde en kort nat og
en lang dag foran os.
Søndag morgen stod to af mine hjælpere op klokken fire, mens den sidste hjælper og jeg stod op
kvart i fem. Jeg havde sovet fint og var helt udhvilet, mens hjælperne som sædvanlig så dødtrætte
ud; jeg havde også kun kaldt en gang i løbet af natten, med den stille bip lyd. Vi havde pakket noget
i forvejen, ordnede morgen rutinen på under to timer og spiste morgenmad sammen, så jeg fik set
den overdådige morgenmadsbuffet. Vi checkede ud og alligevel var vi klar til at køre allerede halv