Ludvig Andreas Hansen - OLE BRASEN DRØHSE

Slægts- og personbeskrivelse
ludvig andreas hansen, 1870, side 10 af 16
Jens M Henriksen var Formand indtil 1 April 1918, da han med sin Familie flyttede over til Ny fløng,
pr Hedehusene, for at overtage Stillingen som Sekretær og Regnskabsfører for de samvirkende
danske Husmandsforeninger. Den 1/4 18 overtog saa Ludvig Clausen, Stenskov, Stillingen som
Sygekasseformand og indehavde den til sin Død den 17/6 45. Hvorefter Næstformanden Stenflækker
Jens Eriksen, Nørremark, overtager denne. Min afløser til Kassererposten blev Købmand Børge
Rasmussen, Aarsdale. I Ibsker Sygekasses første Aar var Kontingentet for 40 øres Dagpenge, 1 Kr
pr Kvartal, ved min Afgang var det 4 Kr pr Kvartal, foruden Invalidepræmie. I de første Aar gjorde
jeg Arbejdet for Sygekassen gratis, senere i nogle Aar fik jeg 10 Øre Aarlig pr Medlem. Men dette
Beløb er blevet forhøjet flere Gange, saa at det tilsidst var 80 Øre pr Medlem.
- O -
I Aaret 1887 blev Andelsmejeriet "Vaddam" i Ibsker bygget og var i Virksomhed første Gang
vistnok den 8/8 87. I de første Aar hjalp jeg ogsaa til med at køre Kul til Mejeriet fra Svaneke eller
Nexø. Saa var det en Dag, da jeg kom med et Læs Kul, at der stod en tohjulet Cykle udenfor
Mejeriet, som en rejsende Repræsentant havde hensat der medens han var inde hos Mejeribestyreren.
Dette var den første rigtige Cykle, som jeg har set. Dog har jeg helt fra min Barndom set trehjulede
og tohjulede Velocipeder - i Daglig Tale "Væltepær".
- 0 -
Jeg husker, at jeg en Gang, medens min Far levede, var kørende med ham hjemad fra Aarsdale. Saa
var en ældre Mand fra Grisby, ved Navn Anders Munk, ogsaa gaaende samme Vej. Saa kom han op
at køre med os. Saa husker jeg, at han sagde til min Far:
- Hvordan gaar det, kan du føde mere end en Ko paa din Ejendom, foruden de to Heste, for det
sagde Folk, dengang du byggede deroppe, at det nok vilde blive alt hvad der kunde skaffes Føde til.
Min Far svarede saa:
- Jo, jeg har da altid 2 Køer og ofte har jeg ogsaa en Kvie. Naar jeg saa betænker, at der nu i mange
Aar har kunnet fødes 2 Heste og 8 Køer samt nogle Kvier, ja til Tider ogsaa 9 Køer, saa maa der jo
have været god Fremgang i Markernes Frugtbarhed gennem Aarene. Jeg regner nærmere Tiden efter
1905, da jeg begyndte paa delvis Sommerstaldfodring, for at være Tiden og Grunden til Markens
bedre Gødningskraft, ligesom jo ogsaa indkøbt Kunstgødning har haft sin Betydning.
Da min Far i 1869 byggede Ejendommen "Kildevang" købte han ogsaa samme Foraar, ved Auktion
paa Præstegaarden, en Ko, som vi havde i flere Aar og var godt tilfreds med. Den var af Tyrollerracen,
lyserød eller gul, med hvid Pande. En af Sognets Præster havde mange Aar før indkøbt
en del Tyrollerkvæg og hver Gang der kom en ny Præst købte han en Del af, ja maaske hele
Kobesætningen. Disse Køer var vistnok lidt større end de bornholmske Køer var den Gang. Denne
Ko, som vi havde, blev regnet for at være en udmærket Ko, og vi solgte flere Kviekalve til Tillæg af
denne Slægt, og da jeg i 1934 solgte Ejendommen til Karl, var flere af Køerne der af samme Slægt. I
min Barndom og Ungdom fødtes der af og til en Kalv med hvid Pande, men de senere Aar har dette
ikke forekommet.
Da min Far i sin Ungdom havde været Snedker, lavede han selv, saa vidt Helbredet tillod det, alt det
Snedker- og Hjulmager-arbejde, som behøvedes. Jeg tror nok, det var i 1874, at han lavede Trætøjet
til vor første Fjedervogn, den blev beslaaet i Svaneke af en Fagmand, som gik under Navnet