Ludvig Andreas Hansen - OLE BRASEN DRØHSE

Slægts- og personbeskrivelse
ludvig andreas hansen, 1870, side 14 af 16
Lærer var kun her i 4 eller 5 Aar, han fik Afsked efter at være bleven nappet af Politiet i København,
for Tyveri. Efter ham kom Lærer Johan Andreas Jørgensen i 1865, han blev forvist fra Sønderjylland,
efter at Tyskland havde erobret denne Landsdel. Han var en meget begavet og energisk Mand,
Folketaler ved forskellige Lejligheder, meget konservativ. Han var Lærer her til henved
Aarhundredskiftet, maaske lidt længere. Efter ham kom Lærer H Johansen, der senere er bleven
Viseskoleinspektør i København. Han var her i ikke ret mange Aar. Der kaldtes paa ham fra Rønne,
efterdi han var en stor Begavelse som Sang- og Musiklærer. Efter ham blev Ejner Agersnap Lærer
her i Ibsker. Han var Vestjyde af Fødsel og kom hertil fra Flade paa Mors. Hans Hustru var fra
Nexø. Efter ham kom Peder Dam, som er her endnu som Lærer, og Kirkesanger ved Ibs Kirke.
Den første Ringer og Graver ved Ibs Kirke, som jeg kan huske, hed Lars Lolle Thuesen. Han var lidt
af en Original, der blev fortalt mange Pudsigheder om ham. En Gang fortalte han om nogle: "Di kom
hær te aa holte Brøllup, han va døv, men hun lænde." En anden Gang fortalt han om deres Gaas:
"Den gave mæn fæm Æg, kunje dænj endaa bara faa sais Gjæslinga, saa skulle ejn livæl vara glar".
Han sagde en Gang til min Svigerfader, Peder Ipsen, ved en Begravelse: "Ja, hvorlænge monne de ??
varer førend jeg skal grave til dig". Svigerfar svarede: "Giv dig bare tilfreds, jeg skal nok overleve
dig". Og saadan gik det ogsaa, Svigerfar levede mere end 10 Aar efter at Lars Thuesen var død.
Efter ham var Husmand og Tækkemand Chr Kofoed, der boede ved vestre Bakkegaard, Graver i
nogle Aar, men han blev ked af det og overlod snart Stillingen til Laurits Kofoed, som havde den
Stilling i mange Aar. Efter hans Død overtog Sønnen Harald Kofoed denne Stilling.
Blandt vores Omgangskreds i min Barndomstid er det særlig Smed Lundahls jeg mindes. Lundahl var
født i Sverrig og hed oprindelig Ola Maartenson, men efter endt Læretid i Sverrig havde han lov til at
tage sin Læremesters Navn, og da dette var Lundahl, kom ogsaa han til at hedde saadan. Lundahl var
en prægtig Mand godt lidt af alle. Kun var han lidt sen til at faa Sagerne sat i Stand, men han plejede
heller aldrig at love noget bestemt Dato for Arbejdets Udførelse. Hans Kone var fra Nexø og hed
Jensine Mikkelsen før hun blev gift. Deres første Hjem var et lille Hus lige syd for den Høj, som
findes, nær ved mit Barndomshjem. Der bosatte de dem, vistnok i Foraaret 1872, men i 1877 købte
han 3 Tdl Jord af Mads Henriksen, lige neden for Kirken, ved Svanekevejen. Den flyttede han saa sit
Hus op og byggede en Tilbygning mod syd, som han benyttede som Smedje, men hvor der nu er
Butik. Han var ogsaa en interesseret Landmand, som en Gang fik præmieres Husmand.
Deres ældste Datter Marie blev født den 25-10-1873. Hun rejste i Foraaret 1891 til Amerika, hvor
hun ret snart efter blev gift med en Enkemand ved Navn Niels Jensen, han var Jyde af Fødsel og var
Entreprenør og havde en Søn af første Ægteskab. Marie havde med ham 4 Børn, da hun blev Enke i
en ret ung Alder. Hun har været hjemme i Besøg 3 Gange, første Gang i 1901, da havde hun Mand
og 2 Børn med. Sidste Gang var siden jeg var flyttet til Aarsdale, men jeg fik ikke talt med hende.
Efter hende, i Nummerrækken, kommer Carl Martin Lundahl, han blev født den 10-8-77. Han var i
sin første Ungdom ved Landvæsenet, aftjente sin Værnepligt som Garder, avancerede vistnok til
Underkorporal, hvorved han blev personlig bekendt med Kaptajnen, vor nuværende Konge, Chr X.
Derefter var han en tid Kontrolassistent paa Sjælland, blev derefter Uddeler ved en lille
Brugsforening i en fattig Egn ude ved Jyllands Vestkyst og blev samtidig gift med en
Gaardmandsdatter fra Aarhusegnen ved Navn Marie Sørensen. Imidlertid indsaa han snart, at
Krediten vilde voxe ham over Hovedet, hvorfor han søgte og fik Ansættelse i Fællesforeningen i
Aarhus, først paa Lageret, saa paa Kontoret og senere, som Rejsende; efter nogle Aars Forløb blev
han forflyttet til Odense, hvor han en tid havde hele Fyn med omliggende smaa Øer, som sit
Rejsedistrikt. Der skulde han saa besøge hver Brugsforening 3 Gange om Aaret for at vise dem sit