Ludvig Andreas Hansen - OLE BRASEN DRÃ˜HSE

LUDVIG ANDREAS HANSEN. 

Født 17 april 1870. Fødested: Kildevang, Ibsker, Øster herred, Bornholms amt. 

Død 9 december 1958. Formentlig i Aarsdale på Bornholm. 

Forældre: Lars Hansen (1823 - 1879) og Gertrud Margrethe Hansen (1834 - 1903). 

1. Gift 20/10 1896 med: 

Ottomine Kristine Ipsen. 

Født 20 oktober 1871 i Ibsker. Død 1 marts 1931 i Ibsker. 

Forældre: Peder Ipsen (1828 - ?) og Margrethe Frederikke Ipsen (1830 - ?). 

Børn: 

1. Alfred Georg Hansen. Født 13/8 1897. 

2. Viggo Johannes Hansen. Født 31/12 1901. 

3. Karl Peder Hansen. Født 29/12 1903. 

4. Ludvig Otto Gunnar Hansen. Født 25/2 1905. 

2. Gift 17 september 1937 med: 

Karen Kristine Vest. 

Født 13 december 1889. Død 17 november 1957. 

Forældre: Laurine Pouline Vest () og ukendt fader i København. 

Levnedsbeskrivelse: 

Ludvig's erhverv og titel: Landmand. 

Han blev født i Ibsker sogn og døbt den 26 juni 1870 i Ibs kirke. Hans far benævnes parcellist og 

bopælen er Præstegaards parcel. Faddere var: Gaardeier Hans Peter Hansens hustru Signe Jensine 

Kirstine Hansen, Signe Lovise Kirstine Hansen, xx Jens Peter Hansen, xx Jens Peter Hansen alle fra 

Sct. Ibs. 1 

Ludvig blev konfirmeret den 20. april 1884 i Ibs kirke. Dom angående kundskab og opførsel lød for 

begge på mg. 2 

Ottomine og Ludvig Hansen. 

I 1896 bliver han gift med Ottomine Kristine Ipsen fra 

Ibsker. 

Ludvig A. Hansen har nedskrevet nogle erindringer fra sit liv. Det efterfølgende er afskrevet direkte 

fra hans optegnelser: 3 

MINDER FRA MIN BARNDOM OG UNGDOM. 

Den 20/3 1945. 

Efter Opfordring vil jeg forsøge at optegne nogle Erindringer om min Slægt, saaledes som jeg 

mindes at have faaet mundtlig overleveret. 

Slægts- og personbeskrivelse

Slægts- og personbeskrivelse 

ludvig andreas hansen, 1870, side 2 af 16 

Min Fader, Lars Hansen, var født i Aarsdale den 4. Maj 1823, men flyttede som 2 aarig Dreng til 

Saltholmsgaard med sine Forældre og Søskende i 1825. Hans Fader var fisker og boede i det lange 

Hus, syd i Aarsdale, der staar i syd og nord med Facaden ud mod Havet; sammen med sine Forældre. 

Min Bedstefader hed Hans Nielsen Hjorth, men kunne ikke lide Navnet Hjorth, hvorfor hans Børn 

ikke fik det Navn. Foruden Fiskeriet drev han ogsaa et lille Landbrug, og da han i 1825 stod og 

manglede en Malkeko, henvendte han sig til en af sine bedrestillede Medborgere og anmodede om at 

faa de nødvendige Penge at laane, da han kunde faa en Ko at købe paa Saltholmsgaard. Denne 

Mand, der vistnok hed Dahl, svarede ham da: 

- Vent du til i Efteraaret, saa bliver Saltholmsgaard til Salgs, saa kan du købe hele Gaarden; jeg har 

pant i Gaarden men vil ikke selv overtage den, og den nuværende Ejer kan umulig klare sig der 

længere. 

Min Bedstefar svarede da: 

- Hvor skulde jeg kunne købe hele Gaarden, da jeg ikke en Gang har Penge, saa jeg kan købe en Ko. 

Dahl svarede da: 

- Ja nu kan du jo tænke over det, og har du lyst til at prøve det, saa skal jeg nok hjælpe dig med de 

nødvendige Kontanter i den første Tid. Bedstefar raadførte sig da med sin Hustru og sin Far og 

Handelen kom i Stand. 

Saltholmsgaard var derefter i Slægtens Besiddelse ind til 1935. 

Hans Nielsen Hjorth drev dog samtidig Fiskeri for Aarsdale om Sommeren i 15 Aar, 1840 var hans 

sidste Aar som Fisker; men Interessen var dog stadig ved Havet og en lille Sviptur ned til Aarsdale 

Havn hørte med til hans daglige Fornøjelser, saa-længe han kunne. 

Han døde i 1874, hans Hustru var vistnok død 3 Aar tidligere. Han havde været kørende med de 

andre til Kirke en Søndag, og da han kom hjem, stod han paa Gulvet og trak sine Støvler af, hvorved 

han faldt og brækkede sit ene Ben, dette blev saa hans Dødsaarsag. 

Jeg kan huske, at jeg var med til Begravelse og medens de andre vare i Kirke gik jeg i Haven 

sammen med den nogle Aar ældre Esper Pedersen fra Svaneke, der døde for nogle Aar siden som 

Snedkermester i Svaneke. 

Hans Nielsen Hjorths børn var nok i Antal flere end jeg kan huske, men den ældste var vistnok Ane, 

som siden var gift med en Søn fra Tyskegaard ved navn Jakob Morten Ipsen. De boede først paa 

Pellegaard, ovenfor Listed, men da de ikke kunde klare sig der, fik de købt et Hus, med avl til en Ko, 

oven Listed, øst for Vaseaaen, et godt Stykke nord for Landevejen, hvor de boede til deres Død 

sammen med en ugift Datter. Dette Ægtepar havde flere Børn, men de fleste rejste til Amerika. 

Herhjemme findes næppe nogen af deres Slægt. 

Jakob Morten havde en meget daarlig Udtale, han stammede saa forfærdeligt. Jeg kan dunkelt huske 

ham, man skulde passe godt paa for at faa Mening i hans Tale. En Tildragelse om ham har man 

kunnet læse i Bornholms Tidende for nogle Aar siden. 

Jakob Morten havde mistet sin eneste Ko, og da han var en fattig Mand, fik han Lov til at gaa 

omkring i Sognet og bede gode Mennesker om Hjælp, et lille Bidrag, saa han kunne købe sig en ny 

Ko. I den Anledning kom han ogsaa til Præsten, men denne misforstod hans daarlige Udtale og 

mente at han kom for at melde sin Kones Død. Præsten tog Kirkebogen og siger: 

- Naa, hvornaar døde hun saa?



- Ja, det er jo 14 dage siden. 

- Er det 14 dage siden og De har ikke meldt det før nu, hvornaar vil de saa have hende begravet? 

- Ja, vi flaaede hende jo og gravede hende ned derhjemme. 

- Har De virkelig flaaet Deres Kone? siger Præsten. Men saa blev dog Fejltagelsen opklaret. 

En anden Søster til min Far hed Stine. Hun var en ældre Pige, da hun i 1880 blev gift med 

Stenhugger, senere Fisker Andreas Valdemar Kofoed, han boede i det gamle Hus, der nu ejes af 

Brugsforeningen i Aarsdale og af denne benyttes som Pakhus og Hestestald. 

Kofoed havde 3 Børn, som Stine blev Stedmoder til, de 2 rejste til Amerika, den ældste boede her i 

Aarsdale, men døde barnløs for nogle Aar siden. 

Faster Stine døde vistnok i Foraaret 1901. En Broder til min Far hed Jens, han var gift med en Søster 

til min Fars første Kone. De hed Kofoed og vare fra Fløjlegaard. Jens og hans Hustru købte 

Pellegaard den gang Jakob Morten maatte give op. Men Jens døde tidlig og efterlod sig Enke og en - 

maaske to - Søn, hvis Søn nu er Snedkermester i Svaneke - Chr V P Hansen. Jenss Enke giftede sig 

igen med en Mand der hed Mads Kristensen, de boede i mange Aar paa Pellegaard. De havde en Søn 

ved Navn Sinius, der overtog Gaarden efter dem. Han var den første Mælkekusk paa Listedruten og 

han kørte den somme tider med kun en Hest. Og det var den eneste Mælkekusk, der den gang kørte 

forbi Ibs Kirke til Vaddam Mejeri. 

Det forekommer mig, at en anden Broder til min Far døde som ungkarl. 

Min Fars yngste Broder overtog Saltholmsgaard efter Forældrene og levede der al sin Tid, han døde 

i Foraaret 1909. Han var gift med Kristine Jørgensen fra Sejersgaard i Poulsker, der overlevede ham 

nogle faa Aar. 

Deres Børn vare først Signe, der var gift med Chr Hansen og boede paa Klippegaard; dernæst Jens 

Peter Hansen, der overtog Saltholmsgaard efter sine Forældre vistnok 1887. Han døde ugift for ca 

15 Aar siden. 

Derefter Hans Chr Hansen, der boede paa "Nyholm" i mange Aar. Denne ejendom blev i 1887 

bygget paa en Udlod fra Saltholms-gaard. Den ligger ved Landevejen fra Nexø til Ibs Kirke. Han 

solgte "Nyholm" vistnok 1919 til deres Plejedatter og hendes Mand: Ole Hansen. Hans Chr var gift 2 

gange, først med Andrea Jensen fra Aarsdale, hun døde efter faa Aars Ægteskab, dernæst med 

Mathea Pedersen fra Aarsdale, der døde i februar 1931, efter at de havde boet i Villa Ny-Bo i 

Aarsdale i en halv snes Aar. Hans Chr døde nogle Aar efter. 

Dernæst kommer Turen til min Far: Lars Hansen blev født den 4 maj 1823 og lærte i sin Ungdom 

Snedkerhaandværket. Han blev gift første gang, vistnok 1854 med en Datter fra Fløjlegaard, og saa 

købte han Møllen og Ejendommen vestligt oppe i Sognet af Lars Jensen, der igen købte sine 

Forældres Gaard: Hintse-gaard. Til Mølleejendommen hørte en Jordlod paa ca 3 Tdl Jord. Denne 

Mølle blev senere kaldet for Kaspermøllen efter den daværende Ejer Kasper Kaspersen. Møllen er nu 

nedbrudt og et Savværk findes paa Pladsen. Huset er ogsaa nedbrudt, men til Gengæld er 4 Huse 

opført paa lodden. 

Min far blev snart ked af Mølleriet og byttede snart Ejendom med Jørgen Peter Jørgensen, der boede 

paa en Parcel fra Naskegaard, der hvor nu Appelgreens boer. Jørgen Peter blev ogsaa snart ked af



Mølleriet og byttede sig den Ejendom til, der nu kaldes "Dyrstenshøj". Efterkommere efter Jørgen 

Peter boer paa Aspesgaard I Østermarie, hvor hans Datter var gift med Sinius Jensen, en Søn fra 

Hintsegaard. En Søn af Jørgen Peter hed Hans Jørgensen og boede paa vestre Bækkegaards Jorder, 

han rejste til Amerika for mange Aar siden, sammen med sin Familie. En anden Søn var Skibskaptajn 

P Jørgensen i Svaneke, hvis Efterkommere nu findes i Svaneke, paa Tyskegaard og flere andre 

Steder. 

Min far blev altsaa Avlsbruger og boede der i en del Aar. De fik 3 Børn, den første Janus Kristian 

Hansen blev født den 8 April 1855. Han blev gift i Allinge, da han var godt en Snes Aar gl. med Ida 

Magrethe Hansen, med hvem han fik 2 Børn; Sønnen Jens, der vistnok boer i Norge og arbejder i 

Salpeterfabrikken i Rjukan, han blev tidlig gift med en norsk Jenta, og Datteren Anna, der formentlig 

boer i Malmø og er gift med en Gartner. Hende har jeg aldrig set, men Jens har jeg set, da han var en 

lille Dreng. 

Janus og Ida boede i Allinge en del Aar, hvor han var Stenhugger. Han aftjente sin Værnepligt efter 

at han var gift, og Ida tjente saa i København samtidig. Ida var eneste Barn af en Enke, i hvis Hus de 

boede. En Gang var Ida og hendes Moder -gaaende fra Allinge og til Ibsker for at besøge os i nogle 

Dage, det var nok før de havde noget Barn. Idas Fars Navn var nok Jens Hansen, han havde i en 

yngre Alder kommet ulykkelig af Dage i en Vindmølle, der brugtes til Vandpumpning. Efter at Idas 

Moder var Død, flyttede Janus og Ida til Sverige, vistnok Södertälja, hvorfra der var averteret efter 

danske Stenhuggere; der var flere der rejste samtidig, medens der i Allinge den Gang var adskillige 

svenske Stenhuggere, ja ogsaa tre Italienere. Da Janus og Ida havde boet i Sverrig en Del Aar, 

flyttede de til København, hvor der var Brug for mange Stenarbejdere, da Frihavnen blev bygget. Der 

boede de saa i 1892, da jeg var Soldat. Min Moder skrev til mig, at hun havde hørt et Rygte om, at 

Janus og Ida boede der, men jeg fik dem aldrig opspurgt. Derefter flyttede de til Norge, først til Oslo 

og senere til Christianssand, hvor Janus døde en Sommerdag i 1905, ombord i en Dampbaad, der 

skulde føre ham fra hans Arbejdsplads, et Havneanlæg, og til hans Hjem. Ida var rejst til ham, da hun 

fik at vide, at han var syg og var hos ham ved hans Død. Han fik Ros for at være en dygtig Mand til 

sit Arbejde, baade som Stenhugger og Mekaniker, men ret ringe som Økonom. 

Da han var død, tilbød vi tante Ida at flytte over til os, hvad hun ogsaa gjorde, medens Datteren 

Anna tog Plads i København, hvor hun snart blev gift med en svensk Gartner. 

Som Bevis paa Broders Evne som Mekaniker kan jeg nævne: Han kom en Gang ind til en 

Jernkræmmer i Christianssand og saa der, blandt anden Ragelse et ret stort Ottedagsur med Fjertræk. 

Det var ikke fuldt sammensat og stinkede forfærdeligt af gammelt Snavs, men Stumperne vare der 

dog. Han siger da til Kræmmeren: 

- Hvad koster denne Klokke? 

- Den koster en Krone. 

- Ja, det skal du faa. 

Han tog den saa Hjem og rensede den og smurte den og pyntede den med 2 Udskæringsarbejder og 

Klokken kunne gaa og gaar endnu her i min Stue i Aarsdale. For jeg købte den af "Tante Ida". 

Tante var hos os i nogen Tid efter sin Hjemkomst, men flyttede saa til Alllinge, hvor hun lejede sig 

en ganske lille Lejlighed og ernærede sig ved forskelligt lettere Arbejde, vel særlig Sygepleje. Hun 

døde vistnok 1928. 

Den næste af mine Halvsøskende hed Abeline Marie Hansen. Hun var født 2 Januar 1857.



Naar jeg her i denne Bog nævner Datoer og Aarstal, saa er det efter Hukommelsen, muligt at 

Kirkebøgerne, paa enkelte Punkter, viser andre Tal. 

Efter sin Konfirmation tjente hun først nogle Steder her paa Øen, hvorefter hun rejste til København, 

hvor hun tjente nogle Aar. Derefter rejste hun til Amerika, hvor hun blev gift med Skomager Hans 

Peter Hansen. Han var fra Svaneke og var Ejer af sit Barndomshjem paa Vestergade i Svaneke. 

I deres Ægteskab var der 2 Børn: Alma? og Louis? De boer i Amerika men jeg kender ikke deres 

Adresse. 

Svoger Hans Peter kom hjem paa Besøg i Efteraaret 1900, da den første Jernbane paa Bornholm var 

bygget færdig. Inden den officielle Aabning var foretaget, kørte der daglig Tog mellem Rønne og 

Nexø, hvormed Publikum kunde køre gratis, og dette kom ogsaa min Svoger og hans Familie til 

gode. De boede om Vinteren i Rønne men rejste i Foraaret 1901 tilbage til Amerika. Efter hvad jeg 

har hørt, ere de begge døde for en Del Aar siden. Vi fik en lille Gyngestol til Minde om dem. 

Den tredje af mine Søskende hed Hans Peter Hansen og var født den 20 Maj 1859. 

Han var kun 1 Aar gammel, da deres Moder paa grund af Sindssygdom blev sendt over paa en 

Anstalt, hvor hun forblev til sin Død. Hun blev erklæret uhelbredelig sindssyg, hvorefter deres 

Ægteskab blev opløst. 

Nogle faa Aar havde Far sin Moder som Husholderske, men solgte derefter Ejendommen til Hans 

Peter Kam fra Aarsdale, der selv, og senere hans Søn boede der i mange Aar, indtil H P Appelgren 

købte den 1915 eller 16. 

Min Far havde Tømmer indkøbt til et nyt Stuehus, men fik ikke bygget. Det gamle Stuehus benyttes 

endnu. Min far flyttede saa til sin Broder og sine Forældre paa Saltholmsgaard, men Børnene blev 

udsat i Pleje. 

Da jeg skrev om mine Fætre og Kusiner paa Saltholmsgaard, glemte jeg Kusine Julie, der boer her i 

Aarsdale, som Enke efter fhv. Mejeribestyrer E M Jacobsen, der døde for nogle Aar siden. Julie er nu 

74 Aar gl. Der havde endvidere været 4 Børn hos Farbror Hans Peters, men de døde som smaa. 

Da Ibsker Præstegaard i Efteraaret 1868 blev udstykket, købte Far en Lod der paa ca 13½ Tdl for en 

Købesum af 800 Kr for hele Lodden, men med en Aarlig Afgift af 20 Tdr 15 Potter Byg, betalt efter 

Kapitelstakst. Denne Afgift fik jeg dog afløst senere mod en Indbetaling af godt 5.000 kr, en Gang 

for alle, ifølge en Lov om Arvefæsteafgifters Afløsning. 

Men denne Jordlod var den ringeste i Bonitet af Præstegaards-jorderne, og manglede desuden 

Gødningskraft. 

Da min Broder Hans blev voxen lærte han Snedkerhaandværket, først hjemme hos Far og derefter 

hos Per Kofoed, der boede vest for vestre Bækkegaard. Kofoed havde i den Tid meget Arbejde, 

havde til Tider 5 Mand i Arbejde. 

Men i foraaret 1881 rejste Broder Hans til Amerika og bosatte sig i Byen Jamestown, da han efter 

faa Aars forløb giftede sig med Andrea Rasmussen fra Bodilsker.



I Efteraaret 1887 rejste de hjem og opholdt sig om Vinteren hos os. I Foraaret 1888 købte de en 

Jordlod i Bodilsker - i Kanikkegærdet - paa 4 Tdl, hvorpaa de byggede sig et Hus til baade Beboelse 

og Ladebygning. Men denne Ejendom solgte de igen i Foraaret 1890 og rejste igen til Amerika. Da 

de kom hjem havde de 2 smaa Piger, Agnes, 3 Aar og Laura, 1 Aar, saa fik de herovre en Datter ved 

Navn Margit, men denne Pige døde under Rejsen til Amerika og blev begravet i Atlanterhavet, 

senere fik de vistnok 5 Børn, som dog ikke lever alle. En Søn var med i Europa i den forrige 

Verdenskrig, men kom syg hjem og døde senere af Tuberkulose. Svigerinde Andrea er død for en 

Del Aar siden. Om Broder Hans lever endnu, ved jeg ikke. 

I Foraaret 1869 byggede Far sin nye Ejendom paa Præstegaards, matr nr 5f; han byggede 10 Fag i 

Øst og Vest, 5 Fag til Stuehus og 5 Fag til Stald og Lade, samt desuden 2 Fag med Nord til Lo. 2 

Aar senere forlængede han denne Tværlænge med 4 Fag til Lade og Vognport. I 1879 byggede han 

endvidere en 5 Fags nordre Længe til Køreport, Kalve og Faare og Grisehus og Huggehus. 

Den 4 Maj 1869 holdt Far Bryllup med Gertrud Margrethe Hansen fra Gildesvald, her i Sognet. 

Hun var født den 13 januar 1834. Der boede for mange Aar siden en mand paa Naskegaard, her i 

Sognet, hvad han hed ved jeg ikke, men den almindelige Benævnelse paa ham var: "Den gamle 

Naskejn". Naskegaard har den Gang været en stor Gaard. "Den Gamle" havde flere Sønner og en 

Datter. Da Sønnerne blev voxne fik de hver et Stykke Jord fra Gaarden til at bygge paa, vistnok først 

i Fæste men senere købt til Ejendom. 

Den Gamle har nok været en pudsig Skikkelse, for der findes flere muntre Historier om ham. De 

sidste Aar af sin Levetid laa han til Sengs af Alderdom og Svaghed. Saa kommer en dag en 

hjemmeværende Søn indtil ham og siger: 

- Der stjæles Træ i vor Skov om Natten. 

Saa siger den gamle: 

- Ja, det er jo galt, men det faar saa være, naar bare det er vore egne der faar det. 

Han havde nemlig selv givet en bosiddende Søn Lov til at tage noget, men det skulde ske om Natten. 

En Gang havde han faaet en tam Ræv at laane paa Paradisgaard og den var i baand inde i stuen. Men 

en Gang imellem kom den løs og kom ud i Gaarden, hvor en Høne snart kunde miste Livet for dens 

Tænder. Efter en Tids Forløb blev de kede af Mikkel Rævs Besøg, hvorfor de dræbte den. Da den 

gamle fik dette at vide, laa han og jamrede sig: 

- Min Ræv, min Ræv, en laanter Ræv, Pær Pærsa Ræv. 

Efter hans Død blev Gaarden solgt til Datter og Svigersøn, hvis Navn vistnok var Anders Jensen. 

Disse solgte dog snart Gaarden til Niels Marker fra Spudsagaard i Povlsker, hvis Efterkommere 

endnu i fjerde Led boer paa Gaarden. Efterkommere efter Anders Jensen og Hustru findes endnu i 

Svaneke, nemlig Pakhusforvalter Johs. Jensens Hustru og maaske flere. 

En af den gamles Sønner var Smed og fæstede et Stykke Jord fra Paradisgaard, hvor han byggede et 

Hus og havde Avl til en Ko. Dette Hus er senere nedbrudt, da Jorden gik tilbage til Gaarden. En Søn 

fik 17 Tdl Jord og byggede den Ejendom, vest for Mejeriet, der nu hedder "Lillevang". En anden Søn 

fik ca 5 Tdl og byggede Ejendommen "Grønnevad", paa hvis Grund nu Mejeriet "Vaddam" ligger. 

En anden Søn byggede den Ejendom, hvor nu Appelgreens boer.



En anden Søn ved Navn Hans Vejdik Andersen købte Jordlodden Gildesvald og byggede paa, der 

var ca 6 Tdl, og fæstede endvidere ca 4 Tdl fra Naskegaard, denne Jord, saavel som alle de andre 

Parceller, var dog senere købte til Ejendom. 

Min morfar, Hans Vejdik Andersen, var først gift med en Enke, der havde voxne Børn, og boede i 

Aarsdale, der hvor nu Mads Mikkelsens Enke boer. Der var ingen Børn i dette Ægteskab og da 

hans Kone var død flyttede han fra Aarsdale. 

Han var derefter en Tid Bestyrer af vestre Bækkegaard, her i Sognet. Han blev nemlig af Øvrigheden 

udnævnt til Værge for en forældreløs Dreng, ved Navn Per Andersen, som var retmæssig Arving til 

denne Gaard, hvorfor Bedstefar boede paa denne Gaard indtil Per blev 18 Aar. Muligvis var han gift 

anden Gang, den Gang og at deres ældste Børn ere fødte paa denne Gaard. 

I dette Ægteskab var der 5 Børn: 

Ane, var aldrig gift, hun blev som Barn optaget i Huset hos sin Moster og hendes Mand Per 

Terkildsen og Hustru Kirstine, paa Plommegaard i Vestermarie. Da disse døde barnløse flyttede Ane 

til Ibsker igen. Hun arvede ikke Gaarden efter dem, men derimod andre Værdisager. Gaarden blev 

overdraget til Per Terkildsens Brodersøn med samme Navn, men med tilnavn Skovgaard, efter den 

Gaard i samme Sogn, hvor han var født. 

Moster Ane led af Slagtilfælde og en Dag, da hun gik udenfor Huset, fik hun et saadant Tilfælde, 

hvorved hun faldt i en Vandpøl, med Ansigtet nedad, hvorved hun druknede. 

Dette skete før min Moder var gift. 

Deres næste Datter hed Kristine, tante Stine, som vi kaldte hende. Hun var altid i Hjemmet og døde 

der for ca 40 Aar siden. 

Derefter kom min Moder Gertrud Margrethe Hansen. Hun var født den 13 januar 1834. I sin 

Ungdom tjente hun flere Steder. Paa Frennegaard, paa Tingfogedgaard, hos en Avlsbruger Brandt i 

Nexø og sidst hos en Lærer Stensgaard paa Ibsker nordre Skole i flere Aar. 

Derefter arbejdede hun som Skrædersvend hos en Skræder Jespersen i Ibsker. 

Den 4 Maj 1869 holdt hun og min Far Bryllup i Ibs Kirke og bosatte dem i den Ejendom, som de var 

ved at bygge. Denne Ejendom har senere faaet Navnet "Kildevang". Det var et Par unge Mejerister 

paa Vaddam, der skrev dette Navn paa Mejerikontrabogen. 

Min Fader døde den 21 December 1879, efter at have været svagelig næsten helt siden jeg blev født, 

først af Gigtfeber, senere tog Brystsygen dvs Tuberkulosen fat og blev Dødsaarsag. 

Min Moder døde den 30 April 1903. Hun var de sidste Aar meget plaget af Gigt, saa vi maatte køre 

hende i en Rullestol. 

Den næste i Søskendeflokken var Karen Hansen. Tante Karna kaldte vi hende. Hun var født 1837? 

Hun blev i sin Ungdom gift med Avlsbruger og Vognmand Lars Møller i Bodilsker. De boede først 

ved søndre Skole, derefter paa en lille Ejendom paa Lyngan, derefter i nogle Aar i Nexø, hvor han 

ernærede sig som Træskomager. Han var svagelig i mange Aar og døde vistnok i 1906. Hans Hustru 

overlevede ham i ca 10 Aar. Deres Børn vare: Hans Mathias Møller, der var født den 10 August



1876 og blev gift i November 1910 med Anna Vejdemann. Han døde i en ret ung Alder og hans 

Hustru døde i 1938. Deres Børn ere: Karen og Anna og Esther og Agnes. Ingen af den er gift endnu. 

Den næste af Lars Møllers Børn var Laura. Hun blev født den 5 September 1879 og døde den 17 

Marts 1945. Hun blev den 26 September 1907 gift med Laurits Sørensen, der den dag fyldte 25 Aar. 

De boede saa paa Ejendommen "Elleshus" i mange Aar indtil deres eneste Barn, Sønnen Ludvig 

Sørensen, for nogle Aar siden blev gift og overtog Ejendommen. Da flyttede Laurits og Laura til det 

Hus i Aarsdale, som han nylig havde arvet efter sin afdøde Søster, Sina Sørensen; dette Hus havde 

hun arvet efter deres Forældre, Skomager og forhenværende Avlsbruger Niels Sørensen. Laurits og 

Laura ere kun Bedsteforældre til et Barn: Sønnedatteren Grethe. Men de har haft 3 Plejedøtre, som 

alle ere gifte. 

Den ældste, Jenny Bodil, er gift med Avlsbruger Ove Bech, Trehuse i Ibsker. 

Den næste, Gudrun er gift med Skomagersvend Hansen i Nexø. De har et Barn. 

Den tredje, Ester, er gift med Mekanikersvend Andersen i Rønne. De har et Barn. 

Den sidste at min moders søskende hed Anders Hansen. Han var født den 12 Marts, vistnok 1840. 

Han blev i 1873? gift med Julie Kruse, (maaske hun dog hed Nielsen) fra Bodilsker, hendes Far hed 

Niels Kruse. Anders og Julie havde 9 Børn, hvoraf dog nogle ere døde. 

Først Karoline, født 1874, gift med Købmand Carl Kofoed i Aakirkeby. Derefter Hans Christian, født 

1876, gift med Hansine Arine Nielsen og boende paa Fødehjemmet Gildesvald. Derefter Marie, født 

1877, gift med Marius Andersen og boende i Østermarie. Derefter Anna, født 1879 og gift med Hans 

Ipsen paa Smedegaard i Ibsker. De ere begge døde og af deres to Sønner har den ældste, Anker 

Ipsen, overtaget Gaarden. Den anden Søn, Johannes, opholder sig i Hjemmet. 

Dernæst kom vistnok Niels Andreas, som døde nogle faa Aar gammel. Saa var der ogsaa Augusta, 

som rejste til Amerika i sin Ungdomstid. Og saa var der Vilhelmine, som bor i Aakirkeby. Og saa var 

der Nielsigne, som er Husbestyrerinde for sin yngste Broder Andreas Peter. Han har taget Navnet 

Folkjær. Han er Skolelærer ved Østermarie østre Skole. Han har været gift men er skilt igen. Han har 

4 Børn, der nu ere voxne. 

Den 17 April 1870 blev jeg født og den 17 April 1895 overtog jeg Ejendommen Kildevang efter min 

Moder, der dog forblev hos os saalænge hun levede. Den 20 Oktober 1896 blev jeg gift med 

Ottomine Kristine Ipsen, Datter af Peder Ipsen og Hustru Margrethe Frederikke. Ottomine døde den 

1 Marts 1931. Vi havde 4 Børn i vort Ægteskab: 

Alfred Georg boer i Bogense paa Fyn og er gift med Johanne Rebekka Pedersen. Alfred er født den 

13 August 1897 og Johanne den 17 August 1898. De blev gift den 29 September 1923. I deres 

Ægteskab har der været 8 Børn. Edel, Børge, Hans, Frede, Vagn, Henny, Povl og lille Ole, der døde 

den 25/7 1944. 

Dernæst Viggo Johannes, født den 31 December 1901. Han blev gift den 26 September 1942 med 

Amalie Nielsen fra Aakirkeby. De boer paa Ejendommen "Rømersvang", ca 1 km sydøst for Aakirkeby. 

De har en Søn David Bernhard født den 16. Juni 1943 og Ingolf født den 1/12 1945. 

Derefter kommer Karl Peder, født den 29 December 1903. Han blev gift den 17 August 1934 med 

Anna Marie Kjøller, født i Østermarie den 3 Marts 1900. De boer paa Fødehjemmet "Kildevang", og 

har et Barn, datteren Ruth Ottomine, der er født den 3 Januar 1945.



Derefter kommer Ludvig Otto Gunnar. Han er Malermester og boer i en nybygget Bungalow i den 

sydligste Del af Aarsdale. Han er født den 25 Februar 1905 og blev gift den 24 Juni 1937 med Erna 

Mikkelsen fra Ove pr Hobro, Jylland. De har ingen Børn. Efter at jeg i Foraaret 1934 havde solgt 

"Kildevang" til Karl, købte jeg i 1935 en Byggegrund her nord i Aarsdale af Aarsdale Fælleskasse for 

en Købesum af ca 300 kr. Her fik jeg saa i Efteraaret 1935 opført det Hus, hvori jeg nu boer. Dette 

Hus har faaet Navnet "Nord" og kostede ved Opførelsen ca 7.500 kr. 

Den 1 Maj 1937 flyttede Karen Kristine Westh fra Nexø, men født i Vestermarie den 13 December 

1887, til mig som Husbestyrerinde, og den 17 September samme Aar, holdt vi Bryllup. 

Jeg kan huske, at jeg om Formiddagen den 17 Juni 1875 legede i Gaarden ved mit Barndomshjem, 

der kom da nogen og fortalte mig, at jeg havde faaet en lille Søster om Natten. Dette var jo en stor 

Overraskelse for en lille Purk, som allermindst havde ventet dette. Denne Søster fik i Daaben Navnet 

Gine Marie. Hun blev, da hun var voxen, gift med Husmand Magnus Olsen i Østermarie. Hun døde 

paa Sanatoriet ved Rønne, sidst paa Aaret 1921 og efterlod sig ved sin Død Mand og 5 Døtre. 

Først kommer Marie, der i en ung Alder blev gift med Arbejds-mand Andreas Marker, de boer i 

Aaker Sogn. Dernæst Gerda, som i mange Aar har været Husbestyrerinde for Fisker Holm i Nexø. 

Derefter kommer Ellen, som er gift med Avlsbruger Brandt Nielsen i Bodilsker. Derefter Martha, 

som er gift med Arbejds-mand Axel Hellisen i Østermarie. 

Derefter Ida, som er gift med en ældre Mand, Bygmester Johs Munch, Nexø. I dette Ægteskab er der 

to smaa Piger. Hvor mange Børn Idas Søstre har ved jeg ikke. 

- O - 

Paa Foranledning af min gode Ven og Nabo og fordums Skolekammerat, Jens Mossin Henriksen, 

blev Ibsker Sogns Sygekasse oprettet og stiftet den 28 December 1903. Den 1 April 1904 begyndte 

den sin Virksomhed med J M Henriksen som Formand og mig som Kasserer. En Stilling jeg 

indehavde i 40 Aar til 1 April 1944. I alle disse Aar var jeg kun to Gange forhindret i at møde paa 

den ordinære Generalforsamling for at oplæse Regnskabet. Den første Gang var, da jeg i 1910 laa 

paa Nexø Sygehus med et brækket Ben, og den anden Gang var i 1931, da min første Hustru nylig 

var død. Men ved Centralforeningens Aarlige Sommermøde har jeg været med 40 Gange, om jeg 

husker ret. Disse Møder blev i Førstningen afholdte i Almindingen, men senere, gennem en 

Aarrække, afholdt skiftevis i alle Byerne her paa Øen. Da lejede Sygekassen en stor Bil, og saa havde 

vi Repræsentanter Lov til at tage vor Hustru med paa Turen, saa det blev en af Sommerens Festdage. 

Møderne plejede at begynde Kl 10 om Formiddagen med Sygekassedirektøren som Taler og 

fortsattes om Eftermiddagen som ordinær Generalforsamling for Centralforeningen af Sygekasser 

paa Bornholm. Denne Forening havde i min Sygekassetid 4 Formænd, først Lærer Petersen i Pedersker, 

derefter Lars Dam i Nexø, derefter Chr Larsen i Allinge, derefter Overbetjent Recher i 

Rønne. Men nu er ogsaa han død, saa nu for Tiden er Jens Klausen, Svaneke, Formand. Som 

Kasserer og Forretningsfører fungerer H. Jacobsen, Rønne Sygekasse. 

Ibsker Sygekasse begyndte sin Virksomhed med lidt over 150 Medlemmer, men efter 40 Aars Forløb 

var Medlemsantallet lidt over 1.000.



Jens M Henriksen var Formand indtil 1 April 1918, da han med sin Familie flyttede over til Ny fløng, 

pr Hedehusene, for at overtage Stillingen som Sekretær og Regnskabsfører for de samvirkende 

danske Husmandsforeninger. Den 1/4 18 overtog saa Ludvig Clausen, Stenskov, Stillingen som 

Sygekasseformand og indehavde den til sin Død den 17/6 45. Hvorefter Næstformanden Stenflækker 

Jens Eriksen, Nørremark, overtager denne. Min afløser til Kassererposten blev Købmand Børge 

Rasmussen, Aarsdale. I Ibsker Sygekasses første Aar var Kontingentet for 40 øres Dagpenge, 1 Kr 

pr Kvartal, ved min Afgang var det 4 Kr pr Kvartal, foruden Invalidepræmie. I de første Aar gjorde 

jeg Arbejdet for Sygekassen gratis, senere i nogle Aar fik jeg 10 Øre Aarlig pr Medlem. Men dette 

Beløb er blevet forhøjet flere Gange, saa at det tilsidst var 80 Øre pr Medlem. 

- O - 

I Aaret 1887 blev Andelsmejeriet "Vaddam" i Ibsker bygget og var i Virksomhed første Gang 

vistnok den 8/8 87. I de første Aar hjalp jeg ogsaa til med at køre Kul til Mejeriet fra Svaneke eller 

Nexø. Saa var det en Dag, da jeg kom med et Læs Kul, at der stod en tohjulet Cykle udenfor 

Mejeriet, som en rejsende Repræsentant havde hensat der medens han var inde hos Mejeribestyreren. 

Dette var den første rigtige Cykle, som jeg har set. Dog har jeg helt fra min Barndom set trehjulede 

og tohjulede Velocipeder - i Daglig Tale "Væltepær". 

- 0 - 

Jeg husker, at jeg en Gang, medens min Far levede, var kørende med ham hjemad fra Aarsdale. Saa 

var en ældre Mand fra Grisby, ved Navn Anders Munk, ogsaa gaaende samme Vej. Saa kom han op 

at køre med os. Saa husker jeg, at han sagde til min Far: 

- Hvordan gaar det, kan du føde mere end en Ko paa din Ejendom, foruden de to Heste, for det 

sagde Folk, dengang du byggede deroppe, at det nok vilde blive alt hvad der kunde skaffes Føde til. 

Min Far svarede saa: 

- Jo, jeg har da altid 2 Køer og ofte har jeg ogsaa en Kvie. Naar jeg saa betænker, at der nu i mange 

Aar har kunnet fødes 2 Heste og 8 Køer samt nogle Kvier, ja til Tider ogsaa 9 Køer, saa maa der jo 

have været god Fremgang i Markernes Frugtbarhed gennem Aarene. Jeg regner nærmere Tiden efter 

1905, da jeg begyndte paa delvis Sommerstaldfodring, for at være Tiden og Grunden til Markens 

bedre Gødningskraft, ligesom jo ogsaa indkøbt Kunstgødning har haft sin Betydning. 

Da min Far i 1869 byggede Ejendommen "Kildevang" købte han ogsaa samme Foraar, ved Auktion 

paa Præstegaarden, en Ko, som vi havde i flere Aar og var godt tilfreds med. Den var af Tyrollerracen, 

lyserød eller gul, med hvid Pande. En af Sognets Præster havde mange Aar før indkøbt 

en del Tyrollerkvæg og hver Gang der kom en ny Præst købte han en Del af, ja maaske hele 

Kobesætningen. Disse Køer var vistnok lidt større end de bornholmske Køer var den Gang. Denne 

Ko, som vi havde, blev regnet for at være en udmærket Ko, og vi solgte flere Kviekalve til Tillæg af 

denne Slægt, og da jeg i 1934 solgte Ejendommen til Karl, var flere af Køerne der af samme Slægt. I 

min Barndom og Ungdom fødtes der af og til en Kalv med hvid Pande, men de senere Aar har dette 

ikke forekommet. 

Da min Far i sin Ungdom havde været Snedker, lavede han selv, saa vidt Helbredet tillod det, alt det 

Snedker- og Hjulmager-arbejde, som behøvedes. Jeg tror nok, det var i 1874, at han lavede Trætøjet 

til vor første Fjedervogn, den blev beslaaet i Svaneke af en Fagmand, som gik under Navnet



"Fjeresmeden", og malet gulbrun. Hos min Farbror paa Saltholm købte de Aaret efter deres første 

Fjedervogn. En brugt Stadsfjedervogn, der blev købt paa Hulgaard, hvor en ny og flottere Vogn 

afløste den. 

I min Barndom og Ungdom havde vi Kørsel i Teglværket om Sommeren. Den Æltemaskine - 

Lermølle - der æltede Leret til Tegl og Rør, den gik ret tungt, da Leret ikke maatte være for blødt til 

disse Ting. Saa der skulde 2 Heste til at trække denne Maskine. Derimod kunde en Hest godt trække 

Maskinen, hvor Leret til Mursten blev æltet, da der blev brugt mere Vand ved æltningen. Vi havde 

saa af og til en halv Dags Arbejde med -Hestene for Æltemaskinen, hvorfor vi plejede at faa 2 Kr 33 

Øre, eller 7 Mark i gamle Penge. I de 3 Sommermaaneder Maj og Juni og Juli, naar Lerhulerne var 

pumpede tomme for Vand, plejede vi at køre Ler fra Kulerne og op til Teglværket, men det var et 

tungt Arbejde, baade for Heste og Kusk. Jeg begyndte da jeg var 18 Aar, men dog ikke saa svært 

mange Dage den første Sommer. Ved det Arbejde kunde vi tjene 6 a 7 Kr om Dagen, hvilket nok 

kunde behøves i de Tider. Vi havde Kørsel der indtil Teglværket blev nedlagt vistnok 1895, efter at 

have været i Virksomhed i 50 Aar. I en Aarrække kom der 7 tyske Arbejdere og tog fat paa Arbejdet 

der sidst i April Maaned for saa at rejse Hjem igen sidst i Oktober. 

Teglværket ejedes i den første Tid af et Aktieselskab, senere indkøbte Bestyreren, en Hr Dam, alle 

Aktier, men Hr Dam døde ret tidlig og snart efter døde ogsaa hans Enke ved en Kørsels-ulykke i 

Svaneke. Derefter blev Teglværket købt af et Interessentskab paa 4 Mand: Grdj Hansen, 

Tingfogedgaard, Kofoed, Skovsholm, Sørensen, Nørregaard og Købmand Sonna, Svaneke, den 

sidste som Formand og Regnskabsfører. Disse fire Mænd sendte saa skiftevis hver Søndag Aften en 

Hest, samt Hakkelse, op til Teglværket, hvor Hesten saa skulde gaa hele Ugen og trække Æltemaskinen 

til Mursten. 

Den første Bestyrer for Interessentskabet hed Anders Svendsen, efter ham kom hans Søn Ludvig 

Svendsen, som saa flyttede til Svaneke da Værket blev nedlagt. Lønnen til Bestyreren var ikke stor, 

kun 400 Kr Aarlig samt fri Bolig, Brændsel, Have samt Græsning til et Par Faar paa Jordvolde og 

Rabatter. Arbejdet bestod i at udlevere Varer og føre Regnskab. Teglværkets hele Areal var paa 5 

Tdl, som var fæstet fra Skovsholm til dette Formaal paa 50 Aar. 

Bygninger og alt af Værdi blev saa solgt paa Auktion til nedbrydning. Denne Lod med 

Bygningstomter og Lerkuler blev snart efter solgt til Cecilie Jensen, som ejede den Ejendom som 

ligger lige vest for Lerkulerne og sammenlagt med denne. For Tiden er Ejner Kofoed Ejer af denne 

Ejendom, som er paa ialt ca 10 Tdr Land. Lerkulerne fyldes lidt efter lidt til, saa store Dele af dem 

kan snart kaldes Eng og Bygningernes Fodmure er ryddet, saa der nu er Avlsjord. 

Naar jeg tænker paa min Barndomstid og Skoletid, er det jo først Læreren jeg maa omtale. Han hed J 

A Jørgensen og var Sønderjyde af Fødsel. Han var en ret streng Mand, mere frygtet end elsket, men 

hos ham skulde vi lære noget og vi fik megen Lektie. Han var meget interesseret i Oldsager og 

Udgravning af Høje for om mulig at finde interessante Ting, hvad der ogsaa mange Gange lykkedes 

for ham. Blandt andet fandt han en Gang en Guldbarre i en lille Høj paa Saltholmsgaards Marker, 

nærved Skovsholmsaaen. Om jeg husker ret havde Barre en Guldværdi af noget over 400 kr. 

Nævnte Lærer var siden virksom for at faa et Museum oprettet i Rønne, hvad der ogsaa lykkedes for 

ham. Han flyttede til Rønne, da han blev pensioneret og var Bestyrer af Museet indtil sin Død. 

Af mine Skolekammerater vil jeg nævne Otto Jensen fra Hintsegaard, han rejste i sin tidligste 

Ungdom til Amerika og har vistnok aldrig været hjemme siden, han var nok ½ Aar ældre end mig. 

Dernæst Herman Hansen fra Munkegaard. Han ejede Fædrenegaarden i en Aarrække, hvorefter han



solgte den til sin Søn Harald, hvorefter han flyttede til sin nyopførte Villa "Bakken" ved den søndre 

Aarsdalevej. Herman H. er ca 2 Maaneder yngre end jeg. 

Derefter maa jeg omtale min gamle Ven Jens Mossin Henriksen. Han er ca 10 Maaneder yngre end 

jeg. Hans Far hed Mads Henriksen og ??? boede paa den Ejendom ved landevejen fra Ibs Kirke til 

Svaneke, hvor senere Ludvig Clausen i mange Aar har boet. Mads Henriksens Forældre, Jens 

Madsens, var i deres unge Aar flyttede her til Sognet fra Rø Sogn. Mads Henriksens Hustru var 

Datter af Pottemager Mads Mossin i Svaneke. Disse havde foruden Jens endnu to Sønner, nemlig 

Kristian, der som ugift endnu boer i Svaneke. Han er Expert paa Biavlens Omraade. End-videre var 

der Johannes Henriksen, som i sin Ungdom var Mejerist, og som tidlig rejste til Amerika, hvor han 

giftede sig med en Pige fra Rønne. De var hjemme i besøg for en Aarrække siden og havde en lille 

Søn med, men de rejste snart derover igen. Jens M. Henriksen vilde i sin tidlige Ungdom være 

Sømand og kom ogsaa ud at sejle, vistnok 2 eller 3 Aar, men det viste sig, at hans Helbred ikke 

kunde svare til de Strabadser som Sømandslivet medfører, hvorfor han maatte opgive dette, for saa 

at blive Landmand, endda en meget dygtig Husmand. Han tjente hos min Moder i Sommeren 1892, 

da jeg var Soldat. Saa kom der Bud efter ham fra Skovrider Kofoed paa Gaarden Mantzhøj i 

Odsherred paa Sjælland. Der var han saa Avlsbestyrer i nogle Aar, og der traf han sin senere Hustru, 

Marie Eriksen. Han var ogsaa en Vinter paa Høng Højskole og et Aar tjente han hos en Gaardmand i 

Trunderup paa Fyn, jeg tror at denne Gaardmand hed Hans Jensen. 

Jens M. Henriksen og Marie bleve gifte i Efteraaret 1898 og bosatte dem paa den Ejendom ved 

Svaneke Landevej, hvor nu Ejner Kofoed boer, og der boede de indtil 1. Maj 1918, da de flyttede til 

Hedehusene paa Sjælland, eller rettere sagt til Ny Fløng pr Hedehusene, efter at han havde overtaget 

en Stilling i København som Sekretær for de samvirkende Husmandsforeninger. Denne stilling 

maatte han opgive for faa Aar siden, da der behøvedes en Mand med kendskab til fremmede Sprog, 

hvorefter han nu har en lille Pension. Hans Hustru døde for nogle Aar siden. Deres Børn og vores 

Børn kom meget sammen i Barndomstiden, da de jo vare omtrent jævnaldrende og der var altid det 

bedste Forhold imellem dem. 

Der var Johannes, som nu har en Stilling i København, Helga, som lærte til Husholdningslærerinde, 

Jens Erik, som er Førstelærer i Fløng, Gudrun, som er Telefondame, men boer hjemme og passer sin 

Fars Husholdning, Ingeborg, som har Ansættelse i Frøforsyningen i Roskilde, derefter ? Emma, som 

er Gaardmandskone paa Sjælland, samt endelig Poul, der nu er Officer i den danske Hær. Jeg glemte 

at tilføje, at Helga døde i en ung Alder. 

Disse tre af mine Skolekammerater, Otto Jensen, Herman Hansen og Jens Henriksen kunde jeg aldrig 

klare mig med ved nogen Examen, vel nærmest fordi jeg aldrig har været dygtig til Skønskrivning, 

hvad ogsaa denne Bog tydelig nok viser. 

Altsaa var jeg en tid Nr 4, og Nr 5 var Anthon Jensen fra Listed, han rejste i sin Ungdomstid til 

Amerika, hvor han menes at være død for Aar siden. Af de øvrige Skolekammerater mindes jeg 

Martin Larsen fra Lillevang i Ibsker; han var 3 -Maaneder yngre end jeg. Han var i nogle Aar Ejer af 

Vandtappergaard i Bodilsker men det gik tilbage for dem. Baade Martin og hans Hustru ere døde for 

flere Aar siden i Rønne, hvor de vistnok har 2 Børn boende. 

En anden af mine Skolekammerater var Otto Kofoed fra Knappe-gaard, han ejede denne Gaard i en 

Aarrække, hvorefter han for nogle Aar siden solgte den og flyttede til Svaneke, hvor han døde for ca 

et Aar siden. Han var gift med Anna Ipsen fra "Højene" og deres ældste Datter er gift med Svend 

Klausen og boer her i Aarsdale. En anden af mine Skolekammerater var Christian Stange fra 

Aarsdale, han boede sidst i Nexø, hvor han var Silderøger. Han er ogsaa død for nogle Aar siden. 

Deres Datter Ingeborg boer her i Aarsdale og er gift med Cyklemager Anker Mikkelsen. Chr Stanges



Enkes Hus bleve fuldstændig ødelagt af Bomber og Ildsvaade i Maj Md i Aar, 1945. 

- 0 - 

Af Præsterne i Ibsker og Svaneke Pastorat har jeg optegnet følgende: 

Holger Finchenhagen Olivarius, født 17/2 1757, var i Ibsker fra 1796 - 1815. 

Johan Chr Melby, født 16/10 1754, var Præst i Ibsker fra 1816 til 1838, da han døde. 

Karl Adolf Købke, født 24/12 1804, var Præst her fra 1839 til 1840, da han døde. 

David Borgen, født 3/12 1802, var her fra 1841 til 1845, da han døde. 

Eduard Julius Anger, født 6/10 1813, var her fra 1845 til 1855. 

Karl Julius Jessen, født 14/10 1816, var her fra 1856 til 1871. 

Laurits Chr Hansen, født 26-6-1822, var Præst her og Provst for hele Bornholm fra 1871 til 1881. 

Hans Chr Stefanus Brix var Præst her fra 1882 til 1900, vistnok, da han tog sin Afsked paa Grund af 

Alder. 

Johannes Motzfeldt var Præst her fra 1900 til 1910, da han døde. Han fik Slagtilfælde paa 

Prædikestolen i Svaneke Kirke den første Søndag i November og døde nogle dage efter. 

Anders Chr Andersen var Præst her fra 1911 til 1921, da han blev forflyttet til Brande i Jylland. 

Ejner Olsen blev Præst for Ibsker og Svaneke i 1922 og er her endnu. 

Da gamle Melby var Præst her, var han de senere Aar saa svækket, at han maatte holde Kappelan. 

Disse skiftede dog jævnlig. Men en ved Navn Madsen blev dog her til sin Død. Gamle folk har fortalt 

om ham, at han var meget afholdt i Menigheden paa grund af sit venlige Væsen og gode Talegaver, 

men han var slem til at drikke, naar han kom i Selskab. Der fortælles, at en Gang var Præstens Kusk 

kørende for ham til Nexø en Søgnedags Eftermiddag i Foraarstiden. Han var da saa uheldig at 

komme i "godt" Selskab og hele Natten gik paa den maade. Op ad Formiddagen, Dagen efter, kørte 

de dog hjem igen, og da sad han i Vognen og sov. Da de nærmede sig Præstegaarden vaagnede han 

og sagde saa til Kusken: 

- Men hvad gaar dog alle disse Mennesker her efter. 

Kusken svarede: 

- De gaar jo til Kirke, det er jo Helligdag i Dag. (Sandsynligvis Bededag). 

Præsten sagde: 

- Er det Helligdag, saa skal jeg jo prædike, det har jeg jo rent glemt. 

Da de vare komne hjem til Præstegaarden gik Præsten ind efter sin Salmebog og gik ud igen og satte 

sig udenfor Gaarden paa den Pæl, som Porten lukkede imod, naar den var oplukket. Der sad han saa 

en Stund og grundede over Texten, hvorefter han gik ind og tog sin Præstekjole paa og gik i Kirke. 

"Hvordan mon Præsten vil slippe fra det i Dag", tænkte Kusken. "Jeg maa ogsaa gaa i Kirke, af bare 

Nysgerrighed". Men han blev forbavset over, saa pænt Præsten skilte sig fra sin Opgave. Han var 

pludselig bleven ædru igen. Han døde som ung Mand og blev begravet paa Ibsker kirkegaard, men 

der blev aldrig sat noget Mindesmærke paa hans Grav. Ellers kunde et saadant haft denne Indskrift: 

"Gører efter mine Ord og ikke efter mine Gerninger". 

- 0 - 

Af Lærere ved Ibsker nordre Skole, har der for længe siden været en Lærer Bek. Muligvis den første 

efter at Skolen var bygget i (vistnok) 1828. Derefter en Lærer Andersen, der senere flyttede til 

Østermarie. Hos denne Lærer gik min Moder i Skole, dog var den befalede Skolegang dengang kun 

fra det 12 til det 14 Aar og dog havde min Moder lært at skrive en pæn Haandskrift, som en Gang 

var bleven rost af den næste Lærer, hr Stensgaard, hos hvem min Moder tjente i nogle Aar. Denne



Lærer var kun her i 4 eller 5 Aar, han fik Afsked efter at være bleven nappet af Politiet i København, 

for Tyveri. Efter ham kom Lærer Johan Andreas Jørgensen i 1865, han blev forvist fra Sønderjylland, 

efter at Tyskland havde erobret denne Landsdel. Han var en meget begavet og energisk Mand, 

Folketaler ved forskellige Lejligheder, meget konservativ. Han var Lærer her til henved 

Aarhundredskiftet, maaske lidt længere. Efter ham kom Lærer H Johansen, der senere er bleven 

Viseskoleinspektør i København. Han var her i ikke ret mange Aar. Der kaldtes paa ham fra Rønne, 

efterdi han var en stor Begavelse som Sang- og Musiklærer. Efter ham blev Ejner Agersnap Lærer 

her i Ibsker. Han var Vestjyde af Fødsel og kom hertil fra Flade paa Mors. Hans Hustru var fra 

Nexø. Efter ham kom Peder Dam, som er her endnu som Lærer, og Kirkesanger ved Ibs Kirke. 

Den første Ringer og Graver ved Ibs Kirke, som jeg kan huske, hed Lars Lolle Thuesen. Han var lidt 

af en Original, der blev fortalt mange Pudsigheder om ham. En Gang fortalte han om nogle: "Di kom 

hær te aa holte Brøllup, han va døv, men hun lænde." En anden Gang fortalt han om deres Gaas: 

"Den gave mæn fæm Æg, kunje dænj endaa bara faa sais Gjæslinga, saa skulle ejn livæl vara glar". 

Han sagde en Gang til min Svigerfader, Peder Ipsen, ved en Begravelse: "Ja, hvorlænge monne de ?? 

varer førend jeg skal grave til dig". Svigerfar svarede: "Giv dig bare tilfreds, jeg skal nok overleve 

dig". Og saadan gik det ogsaa, Svigerfar levede mere end 10 Aar efter at Lars Thuesen var død. 

Efter ham var Husmand og Tækkemand Chr Kofoed, der boede ved vestre Bakkegaard, Graver i 

nogle Aar, men han blev ked af det og overlod snart Stillingen til Laurits Kofoed, som havde den 

Stilling i mange Aar. Efter hans Død overtog Sønnen Harald Kofoed denne Stilling. 

Blandt vores Omgangskreds i min Barndomstid er det særlig Smed Lundahls jeg mindes. Lundahl var 

født i Sverrig og hed oprindelig Ola Maartenson, men efter endt Læretid i Sverrig havde han lov til at 

tage sin Læremesters Navn, og da dette var Lundahl, kom ogsaa han til at hedde saadan. Lundahl var 

en prægtig Mand godt lidt af alle. Kun var han lidt sen til at faa Sagerne sat i Stand, men han plejede 

heller aldrig at love noget bestemt Dato for Arbejdets Udførelse. Hans Kone var fra Nexø og hed 

Jensine Mikkelsen før hun blev gift. Deres første Hjem var et lille Hus lige syd for den Høj, som 

findes, nær ved mit Barndomshjem. Der bosatte de dem, vistnok i Foraaret 1872, men i 1877 købte 

han 3 Tdl Jord af Mads Henriksen, lige neden for Kirken, ved Svanekevejen. Den flyttede han saa sit 

Hus op og byggede en Tilbygning mod syd, som han benyttede som Smedje, men hvor der nu er 

Butik. Han var ogsaa en interesseret Landmand, som en Gang fik præmieres Husmand. 

Deres ældste Datter Marie blev født den 25-10-1873. Hun rejste i Foraaret 1891 til Amerika, hvor 

hun ret snart efter blev gift med en Enkemand ved Navn Niels Jensen, han var Jyde af Fødsel og var 

Entreprenør og havde en Søn af første Ægteskab. Marie havde med ham 4 Børn, da hun blev Enke i 

en ret ung Alder. Hun har været hjemme i Besøg 3 Gange, første Gang i 1901, da havde hun Mand 

og 2 Børn med. Sidste Gang var siden jeg var flyttet til Aarsdale, men jeg fik ikke talt med hende. 

Efter hende, i Nummerrækken, kommer Carl Martin Lundahl, han blev født den 10-8-77. Han var i 

sin første Ungdom ved Landvæsenet, aftjente sin Værnepligt som Garder, avancerede vistnok til 

Underkorporal, hvorved han blev personlig bekendt med Kaptajnen, vor nuværende Konge, Chr X. 

Derefter var han en tid Kontrolassistent paa Sjælland, blev derefter Uddeler ved en lille 

Brugsforening i en fattig Egn ude ved Jyllands Vestkyst og blev samtidig gift med en 

Gaardmandsdatter fra Aarhusegnen ved Navn Marie Sørensen. Imidlertid indsaa han snart, at 

Krediten vilde voxe ham over Hovedet, hvorfor han søgte og fik Ansættelse i Fællesforeningen i 

Aarhus, først paa Lageret, saa paa Kontoret og senere, som Rejsende; efter nogle Aars Forløb blev 

han forflyttet til Odense, hvor han en tid havde hele Fyn med omliggende smaa Øer, som sit 

Rejsedistrikt. Der skulde han saa besøge hver Brugsforening 3 Gange om Aaret for at vise dem sit



Prøvelager af Isenkram og Glas og Porcellæn. Der siges, at han var meget afholdt overalt hvor han 

kom. Han var Lejlighedsdigter og forfattede adskillige Sange, men 

synge dem kunde han ikke. Han døde for nogle Aar siden og efterlod 

sig Enke og to Børn. Datteren er Gaardmandskone paa Sjælland og 

Sønnen har vistnok Ansættelse i Fællesforeningen i København. 

Som Nr 3 kommer saa, født 20-1-81, Johanne Lundahl, hun rejste 

ogsaa, i en ung Alder, til Amerika, hvor hun blev gift med en Farmer, 

der var fra Østerlars paa Bornholm. Hun har vistnok to Sønner. 

Som Nr 4 kommer, født 18-10-85, Oluf Lundahl, han er Arbejdsmand 

og boer i nærheden af Bornholms Højskole. Han har været gift 

med Anna Hansen fra Østermarie, men hun døde i Foraaret 1945. 

Til sidst, som Nr 5 kommer Thora Lundahl, født 20-3-89. Hun er nu 

Husmandskone paa Sjælland. Hendes Mand er Jyde af Fødsel og 

Ludvig Andreas Hansen. 

hedder Auning Bager. De har 2 Børn, Datter og Søn. Om disse 5 Søskende tør jeg nok sige, at de 

vare godt begavede og opførte sig altid pænt og mønsterværdigt i deres Barndoms- og Ungdoms-tid, 

hvorfra jeg kun har de bedste Minder om dem. 

Men nu er denne Bog fuldskreven og nu er jeg snart en gammel Mand, og saa er det mit Ønske, at 

Gud vil bevare mig og alle mine kjære i en sand Tro paa ham til evindeligt Liv, ja om muligt alle 

disse, som jeg her har skrevne om. Vi ere dyrt købte og igen løste med Jesus Kristi, Guds søns, Blod. 

Undskyld saa min daarlige Skrift. Jeg kunde ikke gøre det bedre. Og dog har jeg Grund til at takke 

vor himmelske Fader for godt Helbred. 

Afsluttet den 24 November i 1945. 

L. Hansen. (stemplet) 

))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))) 

I noteform er tilføjet: 

Gaardmand Peder Ipsen og Hustru Margrethe Frederikke f. Ipsen er forældre til Nicolaj Peter Ipsen 

(6-12-1861 - 29-8-1928). 

Peder Ipsen: 2-6-1903, 9-6, 74 Aar. 

og Farmor: 29-4-1903, 6 Maj, 69 Aar. 

(OBD: jeg vil gætte paa, at det er døds- henholdsvis begravelsesdatoer for Peder Ipsen og for 

Gertrud Margrethe Hansen). 

Ingeborg Kirsten Jørgensdatter, Jeppe Andersen (???). 

))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))) 

Ludvigs beretning er renskrevet d. 19/1 1995 af Ole Brasen Drøhse. 

Han havde alle sine børn boende hjemme i februar 1916. 4 

Ottomine dør i 1931 og i 1937 gifter han sig igen med Karen Kristine Westh.

1. Kirkebog for Ibsker sogn, 1867 - 1892, Øster herred, Bornholms amt, 1870 nr 10. 

2. Kirkebog for Ibsker sogn, 1867 - 1892, Øster herred, Bornholms amt, 1884 nr 1. 

3. L. A. Hansen. Egen beretning påbegyndt 20/3 1945. 

4. Folketælling 1916, Præstegårds parcel, Ibsker sogn, Østre herred, Bornholms amt. 



Ludvig er begravet på Ibsker kirkegård på Bornholm, hvor jeg i sommeren 2001 tog et billede af 

gravstenen. 

Revideret d. 9/12 2007 af Ole Brasen Drøhse. 

KILDER.

Ludvig Andreas Hansen - OLE BRASEN DRÃ˜HSE

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?