Ludvig Andreas Hansen - OLE BRASEN DRØHSE
Ludvig Andreas Hansen - OLE BRASEN DRØHSE
Ludvig Andreas Hansen - OLE BRASEN DRØHSE
You also want an ePaper? Increase the reach of your titles
YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.
Slægts- og personbeskrivelse<br />
ludvig andreas hansen, 1870, side 2 af 16<br />
Min Fader, Lars <strong>Hansen</strong>, var født i Aarsdale den 4. Maj 1823, men flyttede som 2 aarig Dreng til<br />
Saltholmsgaard med sine Forældre og Søskende i 1825. Hans Fader var fisker og boede i det lange<br />
Hus, syd i Aarsdale, der staar i syd og nord med Facaden ud mod Havet; sammen med sine Forældre.<br />
Min Bedstefader hed Hans Nielsen Hjorth, men kunne ikke lide Navnet Hjorth, hvorfor hans Børn<br />
ikke fik det Navn. Foruden Fiskeriet drev han ogsaa et lille Landbrug, og da han i 1825 stod og<br />
manglede en Malkeko, henvendte han sig til en af sine bedrestillede Medborgere og anmodede om at<br />
faa de nødvendige Penge at laane, da han kunde faa en Ko at købe paa Saltholmsgaard. Denne<br />
Mand, der vistnok hed Dahl, svarede ham da:<br />
- Vent du til i Efteraaret, saa bliver Saltholmsgaard til Salgs, saa kan du købe hele Gaarden; jeg har<br />
pant i Gaarden men vil ikke selv overtage den, og den nuværende Ejer kan umulig klare sig der<br />
længere.<br />
Min Bedstefar svarede da:<br />
- Hvor skulde jeg kunne købe hele Gaarden, da jeg ikke en Gang har Penge, saa jeg kan købe en Ko.<br />
Dahl svarede da:<br />
- Ja nu kan du jo tænke over det, og har du lyst til at prøve det, saa skal jeg nok hjælpe dig med de<br />
nødvendige Kontanter i den første Tid. Bedstefar raadførte sig da med sin Hustru og sin Far og<br />
Handelen kom i Stand.<br />
Saltholmsgaard var derefter i Slægtens Besiddelse ind til 1935.<br />
Hans Nielsen Hjorth drev dog samtidig Fiskeri for Aarsdale om Sommeren i 15 Aar, 1840 var hans<br />
sidste Aar som Fisker; men Interessen var dog stadig ved Havet og en lille Sviptur ned til Aarsdale<br />
Havn hørte med til hans daglige Fornøjelser, saa-længe han kunne.<br />
Han døde i 1874, hans Hustru var vistnok død 3 Aar tidligere. Han havde været kørende med de<br />
andre til Kirke en Søndag, og da han kom hjem, stod han paa Gulvet og trak sine Støvler af, hvorved<br />
han faldt og brækkede sit ene Ben, dette blev saa hans Dødsaarsag.<br />
Jeg kan huske, at jeg var med til Begravelse og medens de andre vare i Kirke gik jeg i Haven<br />
sammen med den nogle Aar ældre Esper Pedersen fra Svaneke, der døde for nogle Aar siden som<br />
Snedkermester i Svaneke.<br />
Hans Nielsen Hjorths børn var nok i Antal flere end jeg kan huske, men den ældste var vistnok Ane,<br />
som siden var gift med en Søn fra Tyskegaard ved navn Jakob Morten Ipsen. De boede først paa<br />
Pellegaard, ovenfor Listed, men da de ikke kunde klare sig der, fik de købt et Hus, med avl til en Ko,<br />
oven Listed, øst for Vaseaaen, et godt Stykke nord for Landevejen, hvor de boede til deres Død<br />
sammen med en ugift Datter. Dette Ægtepar havde flere Børn, men de fleste rejste til Amerika.<br />
Herhjemme findes næppe nogen af deres Slægt.<br />
Jakob Morten havde en meget daarlig Udtale, han stammede saa forfærdeligt. Jeg kan dunkelt huske<br />
ham, man skulde passe godt paa for at faa Mening i hans Tale. En Tildragelse om ham har man<br />
kunnet læse i Bornholms Tidende for nogle Aar siden.<br />
Jakob Morten havde mistet sin eneste Ko, og da han var en fattig Mand, fik han Lov til at gaa<br />
omkring i Sognet og bede gode Mennesker om Hjælp, et lille Bidrag, saa han kunne købe sig en ny<br />
Ko. I den Anledning kom han ogsaa til Præsten, men denne misforstod hans daarlige Udtale og<br />
mente at han kom for at melde sin Kones Død. Præsten tog Kirkebogen og siger:<br />
- Naa, hvornaar døde hun saa?