Ludvig Andreas Hansen - OLE BRASEN DRØHSE

Slægts- og personbeskrivelse
ludvig andreas hansen, 1870, side 2 af 16
Min Fader, Lars Hansen, var født i Aarsdale den 4. Maj 1823, men flyttede som 2 aarig Dreng til
Saltholmsgaard med sine Forældre og Søskende i 1825. Hans Fader var fisker og boede i det lange
Hus, syd i Aarsdale, der staar i syd og nord med Facaden ud mod Havet; sammen med sine Forældre.
Min Bedstefader hed Hans Nielsen Hjorth, men kunne ikke lide Navnet Hjorth, hvorfor hans Børn
ikke fik det Navn. Foruden Fiskeriet drev han ogsaa et lille Landbrug, og da han i 1825 stod og
manglede en Malkeko, henvendte han sig til en af sine bedrestillede Medborgere og anmodede om at
faa de nødvendige Penge at laane, da han kunde faa en Ko at købe paa Saltholmsgaard. Denne
Mand, der vistnok hed Dahl, svarede ham da:
- Vent du til i Efteraaret, saa bliver Saltholmsgaard til Salgs, saa kan du købe hele Gaarden; jeg har
pant i Gaarden men vil ikke selv overtage den, og den nuværende Ejer kan umulig klare sig der
længere.
Min Bedstefar svarede da:
- Hvor skulde jeg kunne købe hele Gaarden, da jeg ikke en Gang har Penge, saa jeg kan købe en Ko.
Dahl svarede da:
- Ja nu kan du jo tænke over det, og har du lyst til at prøve det, saa skal jeg nok hjælpe dig med de
nødvendige Kontanter i den første Tid. Bedstefar raadførte sig da med sin Hustru og sin Far og
Handelen kom i Stand.
Saltholmsgaard var derefter i Slægtens Besiddelse ind til 1935.
Hans Nielsen Hjorth drev dog samtidig Fiskeri for Aarsdale om Sommeren i 15 Aar, 1840 var hans
sidste Aar som Fisker; men Interessen var dog stadig ved Havet og en lille Sviptur ned til Aarsdale
Havn hørte med til hans daglige Fornøjelser, saa-længe han kunne.
Han døde i 1874, hans Hustru var vistnok død 3 Aar tidligere. Han havde været kørende med de
andre til Kirke en Søndag, og da han kom hjem, stod han paa Gulvet og trak sine Støvler af, hvorved
han faldt og brækkede sit ene Ben, dette blev saa hans Dødsaarsag.
Jeg kan huske, at jeg var med til Begravelse og medens de andre vare i Kirke gik jeg i Haven
sammen med den nogle Aar ældre Esper Pedersen fra Svaneke, der døde for nogle Aar siden som
Snedkermester i Svaneke.
Hans Nielsen Hjorths børn var nok i Antal flere end jeg kan huske, men den ældste var vistnok Ane,
som siden var gift med en Søn fra Tyskegaard ved navn Jakob Morten Ipsen. De boede først paa
Pellegaard, ovenfor Listed, men da de ikke kunde klare sig der, fik de købt et Hus, med avl til en Ko,
oven Listed, øst for Vaseaaen, et godt Stykke nord for Landevejen, hvor de boede til deres Død
sammen med en ugift Datter. Dette Ægtepar havde flere Børn, men de fleste rejste til Amerika.
Herhjemme findes næppe nogen af deres Slægt.
Jakob Morten havde en meget daarlig Udtale, han stammede saa forfærdeligt. Jeg kan dunkelt huske
ham, man skulde passe godt paa for at faa Mening i hans Tale. En Tildragelse om ham har man
kunnet læse i Bornholms Tidende for nogle Aar siden.
Jakob Morten havde mistet sin eneste Ko, og da han var en fattig Mand, fik han Lov til at gaa
omkring i Sognet og bede gode Mennesker om Hjælp, et lille Bidrag, saa han kunne købe sig en ny
Ko. I den Anledning kom han ogsaa til Præsten, men denne misforstod hans daarlige Udtale og
mente at han kom for at melde sin Kones Død. Præsten tog Kirkebogen og siger:
- Naa, hvornaar døde hun saa?