18.11.2012 Views

Ludvig Andreas Hansen - OLE BRASEN DRØHSE

Ludvig Andreas Hansen - OLE BRASEN DRØHSE

Ludvig Andreas Hansen - OLE BRASEN DRØHSE

SHOW MORE
SHOW LESS

Create successful ePaper yourself

Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.

Slægts- og personbeskrivelse

ludvig andreas hansen, 1870, side 6 af 16

I Efteraaret 1887 rejste de hjem og opholdt sig om Vinteren hos os. I Foraaret 1888 købte de en

Jordlod i Bodilsker - i Kanikkegærdet - paa 4 Tdl, hvorpaa de byggede sig et Hus til baade Beboelse

og Ladebygning. Men denne Ejendom solgte de igen i Foraaret 1890 og rejste igen til Amerika. Da

de kom hjem havde de 2 smaa Piger, Agnes, 3 Aar og Laura, 1 Aar, saa fik de herovre en Datter ved

Navn Margit, men denne Pige døde under Rejsen til Amerika og blev begravet i Atlanterhavet,

senere fik de vistnok 5 Børn, som dog ikke lever alle. En Søn var med i Europa i den forrige

Verdenskrig, men kom syg hjem og døde senere af Tuberkulose. Svigerinde Andrea er død for en

Del Aar siden. Om Broder Hans lever endnu, ved jeg ikke.

I Foraaret 1869 byggede Far sin nye Ejendom paa Præstegaards, matr nr 5f; han byggede 10 Fag i

Øst og Vest, 5 Fag til Stuehus og 5 Fag til Stald og Lade, samt desuden 2 Fag med Nord til Lo. 2

Aar senere forlængede han denne Tværlænge med 4 Fag til Lade og Vognport. I 1879 byggede han

endvidere en 5 Fags nordre Længe til Køreport, Kalve og Faare og Grisehus og Huggehus.

Den 4 Maj 1869 holdt Far Bryllup med Gertrud Margrethe Hansen fra Gildesvald, her i Sognet.

Hun var født den 13 januar 1834. Der boede for mange Aar siden en mand paa Naskegaard, her i

Sognet, hvad han hed ved jeg ikke, men den almindelige Benævnelse paa ham var: "Den gamle

Naskejn". Naskegaard har den Gang været en stor Gaard. "Den Gamle" havde flere Sønner og en

Datter. Da Sønnerne blev voxne fik de hver et Stykke Jord fra Gaarden til at bygge paa, vistnok først

i Fæste men senere købt til Ejendom.

Den Gamle har nok været en pudsig Skikkelse, for der findes flere muntre Historier om ham. De

sidste Aar af sin Levetid laa han til Sengs af Alderdom og Svaghed. Saa kommer en dag en

hjemmeværende Søn indtil ham og siger:

- Der stjæles Træ i vor Skov om Natten.

Saa siger den gamle:

- Ja, det er jo galt, men det faar saa være, naar bare det er vore egne der faar det.

Han havde nemlig selv givet en bosiddende Søn Lov til at tage noget, men det skulde ske om Natten.

En Gang havde han faaet en tam Ræv at laane paa Paradisgaard og den var i baand inde i stuen. Men

en Gang imellem kom den løs og kom ud i Gaarden, hvor en Høne snart kunde miste Livet for dens

Tænder. Efter en Tids Forløb blev de kede af Mikkel Rævs Besøg, hvorfor de dræbte den. Da den

gamle fik dette at vide, laa han og jamrede sig:

- Min Ræv, min Ræv, en laanter Ræv, Pær Pærsa Ræv.

Efter hans Død blev Gaarden solgt til Datter og Svigersøn, hvis Navn vistnok var Anders Jensen.

Disse solgte dog snart Gaarden til Niels Marker fra Spudsagaard i Povlsker, hvis Efterkommere

endnu i fjerde Led boer paa Gaarden. Efterkommere efter Anders Jensen og Hustru findes endnu i

Svaneke, nemlig Pakhusforvalter Johs. Jensens Hustru og maaske flere.

En af den gamles Sønner var Smed og fæstede et Stykke Jord fra Paradisgaard, hvor han byggede et

Hus og havde Avl til en Ko. Dette Hus er senere nedbrudt, da Jorden gik tilbage til Gaarden. En Søn

fik 17 Tdl Jord og byggede den Ejendom, vest for Mejeriet, der nu hedder "Lillevang". En anden Søn

fik ca 5 Tdl og byggede Ejendommen "Grønnevad", paa hvis Grund nu Mejeriet "Vaddam" ligger.

En anden Søn byggede den Ejendom, hvor nu Appelgreens boer.

Hooray! Your file is uploaded and ready to be published.

Saved successfully!

Ooh no, something went wrong!