LES INDE I BLADET - Dansk Biotek

DANSK BIOTEK 

Nr. 4 oktober 2013 

9. årgang 

ISSN Nr. 1903-0940 

MAGASINET FOR DANSK BIOTEK 

Mediepartner: 

www.danskbiotek.info 

læs inde i bladet 

Leder 

af Formand for DANSK BIOTEK Martin Bonde 

Hvad er prisen for at forlænge 

en kræftpatients liv? 

Af minister for sundhed og forebyggelse, 

Astrid Krag (SF) 

MikroRNA: Nøglen til bedre 

vacciner og antiviral medicin? 

Af kommunikationsmedarbejder 

Anne Lykke, DTU Veterinærinstituttet 

Produktion af hæmatopoietiske 

stamceller fra navlesnoren i 

Bioreaktor 

Af Ph.D. Med, Group leader, Christian Clausen, 

Bioneer A/S og M.Sc., Head of Research 

Christophe Madsen, StemCare A/S

Ha’ altid en 

starter 

ved hånden 

Et elektrisk stød er en effektiv behandling ved hjertestop. 

Derfor findes der mere end 10.000 hjertestartere i 

Danmark. En gratis app til din smartphone kan med få 

klik vise vej til den nærmeste og hjælpe dig med at redde 

liv, hvis du bliver vidne til et hjertestop. 

Scan QR-koden eller læs mere på hjertestarter. 

dk, hvor du også kan registrere din hjertestarter. 

Hent app’en gratis på App Store eller 

Google Play. Søg efter ’TrygFonden Hjertestart’. 

TrygFonden smba (TryghedsGruppen smba), Lyngby Hovedgade 4. 2. sal, 2800 Kgs. Lyngby

Redaktion Dansk Biotek: 

Ansvarshavende: 

John Vabø, cand. polit. 

e-mail: jv@scanpublisher.dk 

Fagredaktør: 

Randi Krogsgaard 

e-mail: office@danskbiotek.dk 

Fagredaktion: 

Martin Bonde EpiTherapeutics ApS 

(formand) 

Søren Møller Novozymes A/S 

Peter Wulff Sentinext Therapeutics 

Peter Nordkild, CEO, Adenium Biotech 

Alejandra Mørk, Klifo 

Lars Christian Hansen, Novozymes Europa 

Birgitte Thygesen, Director, Adm. & 

Govt. Relations, Biogen Idec Inc. 

Anders Weber, CEO, Biogasol 

Salg: 

John Vabø 

e-mail: jv@scanpublisher.dk 

Udgiver: 

SCANPUBLISHER A/S 

Forlaget John Vabø A/S 

Emiliekildevej 35 

2930 Klampenborg 

Tlf. 39 90 80 00 

Fax 39 90 82 80 

www.scanpublisher.dk 

ISNN Nr. 1904-4771 

Abonnement: 

4 udgaver i 2012 (incl. moms) kr. 150,- 

Bestilling på abonnement@scanpublisher.dk 

Adresseændringer m.v. bedes mailet til 

Hanne Solberg på hs@scanpublisher.dk 

Ved henvendelse bedes abonnementsnummer 

oplyst (otte cifre, påtrykt bag på 

magasinet). 

Administration: 

Tina Brage Vabø 

e-mail: tbv@scanpublisher.dk 

INDHOLD 4/13 

Godt nyt fra Vestfronten! 

af Formand for DANSK BIOTEK Martin Bonde 4 

Hvad er prisen for at forlænge en kræftpatients liv? 

Af minister for sundhed og forebyggelse, Astrid Krag (SF) 6 

Så kom Biogen Idec i gang 

AF Sekretariats- og kommunikationschef, Dansk Biotek, Randi Krogsgaard 8 

”It’s all about Sugar” 

af Ph.d.-studerende Catharina Steentoft, Copenhagen Center for Glycomics 10 

Løb fra sygdommene 

12 

Finansnyt 

af Benny Lynge Sørensen, EY 14 

MikroRNA: Nøglen til bedre vacciner og antiviral medicin? 

Af kommunikationsmedarbejder Anne Lykke, DTU Veterinærinstituttet 16 

Produktion af hæmatopoietiske stamceller fra navlesnoren 

i Bioreaktor 

Af Ph.D. Med, Group leader, Christian Clausen, Bioneer A/S og M.Sc., 

Head of Research Christophe Madsen, StemCare A/S 18 

Børsnotering af pharmaog biotekvirksomheder 

Af advokat Lars Lüthjohan Jensen og Advokat Sune Reinholth Nyland, 

Mazanti-Andersen, Korsø Jensen & Partnere 20 

Novo Seeds skaber vækst indenfor medico og biotek 

Af journalist Ib Erik Christensen, Cypress kommunikation 24 

Manglende viden om EU-patentdomstol 

Af Adm. direktør Leif Nielsen, Patrade A/S 26 

Layout og tryk: 

Scanprint A/S 

Ferie i Provence? 

Kontrolleret af 

Kontrolleret oplag: 2.062 stk. 

i perioden 1. juli 2010 til 30. juni 2012 

Se www.cotedor.dk 

Dansk biotek 4 3

LEDER af Martin Bonde 

af Formand for DANSK 

BIOTEK Martin Bonde 

Godt nyt fra Vestfronten! 

Det går op og ned i biotek, det er en 

gammel sandhed. Alligevel er det værd 

at bemærke, at der i 2013 har været et 

tøbrud af dimensioner med hensyn til 

børsnoteringer af biotekvirksomheder i 

USA. I skrivende stund har over 30 biotekvirksomheder 

i USA rejst mere end 2 

milliarder USD ved børsnoteringer alene 

i år. Og mange flere virksomheder mere 

på vej til notering. Man skal helt tilbage 

til omkring år 2000 for at finde tilsvarende 

investeringslyst. Denne udvikling 

er glædelig på mange måder, primært 

fordi en børsnotering typisk returnerer 

penge til ventureinvestorerne, som 

derved bliver bedre i stand til at rejse 

ny funding, der så igen, kan investeres 

i nye biotekvirksomheder. Et åbent 

børsvindue betyder også, at der er et 

alternativ til en exit ved et trade sale. 

Derved er der bedre muligheder for 

at få en højere pris for et selskab og et 

bedre afkast til investorerne. Og selv om 

vi ikke har set en tilsvarende aktivitet på 

det europæiske børsmarked, så er det 

rimeligt at forvente, at de positive takter 

i USA på forskellig vis vil forplante sig til 

Europa og Danmark, og at der vil blæse 

lunere vinde ind over biotekindustrien i 

vores del af verden. 

Parallelt med tøbruddet på det amerikanske 

børsmarked har vi oplevet positive 

nyheder herhjemme – den store 

glædelige nyhed kom her i eftersommeren, 

hvor amerikanske Biogen Idec 

kunne meddele, at fabrikken i Hillerød, 

fra 1.oktober 2013 kan komme i gang 

med at producere sklerosemidlet Tysabri, 

og at der er flere produkter på vej. 

Det er glædeligt at se, at Biogen Idec i 

løbet af de seneste blot 2 år har ansat 

mere end 300 medarbejdere, og at den 

samlede stab nu er oppe på 525 ansatte. 

Etableringen at Biogen Idecs produktion 

af Tysabri har altså umiddelbart betydet 

mange arbejdspladser i Danmark og forventeligt 

flere på vej. Derudover knyttes 

Biogen Idec stærkere til Danmark, hvilket 

måske kan betyde nye samarbejder 

mellem Biogen Idec og nogle af vores 

biotekvirksomheder. 

Udover ovennævnte er der mere positivt 

nyt fra de danske biotekvirksomheder. 

Genmab, Zealand og Santaris har 

bragt nyheder om milepælsbetalinger 

og nye eller udvidede samarbejder. Og 

unge iværksættere begynder at røre på 

sig, fx i netværket REBBLS, der står for 

’Rising Entrepreneurs in BioBusiness 

and Life Science’. REBBLS forsøger at 

forbinde dedikerede, talentfulde og ambitiøse 

bioentreprenører i Danmark med 

henblik på at stimulere iværksætteri inden 

for biotek og life science. Vi glæder 

os i DANSK BIOTEK over dette initativ 

og vil følge det med interesse. 

Til gengæld kniber det stadig med 

kompasset i regeringens nyeste tiltag. 

Man signalerer en vilje til innovation 

og vækst, men finanslovsforslaget 

med titlen ’Vækst og Balance’ afspejler 

imidlertid, at regeringen tilsyneladende 

ikke forstår at sætte den rigtige kurs. 

Innovation udspringer af offentlig forskning, 

der stimuleres, så resultaterne kan 

komme ud af forskningsmiljøerne, videreudvikles 

og på sigt føre til indtjening 

og arbejdspladser. Regeringens forslag 

til finanslov for 2014 signalerer ikke den 

store forståelse for dette, idet teknologi 

og innovation igen i næste år vil være 

genstand for nedskæringer. De 21. 

mia. der blev afsat til forskning sidste år 

beskæres i det nye forslag til 20,8 mia. 

kr. Højteknologifonden mister 45 mio. 

kr. sammenlignet med sidste år, ligesom 

der er faldende bevillinger på flere områder 

inden for forskning og innovation. 

Det er selv med meget positive briller 

vanskeligt at se, at det skulle afspejle en 

vilje til innovation og vækst! Desuden 

er der i forslaget lagt op til at den offentlige 

forsknings andel af BNP falder 

fra 1,12 til 1,09% i 2014 for at komme 

helt ned på 1.0% i 2017. Så den er gal 

med kompasset, faktisk kører det den 

helt forkerte vej, hvis man ellers tror på, 

at investering i forskning er en forudsætning 

for langsigtet vækst i Danmark. 

Regeringen bør tværtimod gå forrest 

med bevillinger til forskning og innovation. 

En nedadgående bevillingskurve 

er stærkt uhensigtsmæssigt og lidet 

stimulerende for både biotekindustrien 

og de iværksættere, der skal skabe den 

underskov af innovative virksomheder, 

som Danmark har brug for. I DANSK 

BIOTEK vil vi derfor fortsætte med at 

minde regeringen om den nødvendige 

kurs og naturligvis tilbyde vores hjælp til 

at rekalibrere det kompas, som i finanslovudspillet 

peger i den forkerte retning 

med hensyn de foreslående investeringer 

i offentlig forskning.

50% 

KONfErENCE 

KEY-NOTE SPEaKErS 

OPTiMaLT NETværKSMiLjØ 

aMBiTiØST KONfErENCEPrOgraM 

9. - 11. september 2014 

50% 

fagMESSE 

NYT MESSEKONCEPT 

OMfaTTENdE aKTiviTETSPrOgraM 

iNTErNaTiONaL MarKEdSfØriNg 

BOOK DIN STAND PÅ SCaNLaB 2014 

SCaNLaB Har NYT PÅ MESSEfrONTEN 

Scanlab har gennem mange år været det centrale mødested for 

hele den samlede laboratoriesektor. Den 9. - 11. september 2014 

slår Bella Center i samarbejde med Dansk Diagnostika- og Laboratorieforening 

(DADIF) dørene op til Scanlab 2014 og vi glæder 

os til at løfte sløret for de mange nyheder, som sker på messefronten. 

Scanlab byder ikke alene på en helt ny termin, som har givet 

plads til yderligere udvikling af messen, men også på det største 

og mest ambitiøse konferenceprogram nogensinde. Et program, 

som en række brugere af messen har været med til at definere 

indholdet af og som derved har styrket såvel fagligheden som 

aktualiteten i hele Scanlab. 

MØd iNdKØBErE fra STOrE dELE af vErdEN 

Som udstiller på Scanlab kan du bruge messen til at vedligeholde 

og udvikle dine kundeforhold face to face. Det giver indkøbere 

og brugere en unik mulighed for at få et billede af menneskene 

bag produkterne og trygheden ved et højt fag- og 

serviceniveau. Du får også mulighed for at eksponere din virksomhed 

ved at holde seminarsessioner tæt ved egen stand. 

Kort sagt er Scanlab en unik platform til at markedsføre dine produkter 

og services samt demonstrere det nyeste udstyr, teknologi 

og knowhow for et publikum af repræsentanter og beslutningstagere 

fra den danske og internationale laboratoriesektor. 

Messen markedsføres i Skandinavien og internationalt, og som 

udstiller får du derfor mulighed for at møde relevante indkøbere 

fra store dele af verden. 

SCaNLaB aWard 

Som noget helt nyt lancerer vi SCANLAB AWARD. Prisen har til 

formål at sætte ekstra fokus på aktuelle produktnyheder. Prisen 

uddeles til en udstiller, som kan præsentere den mest innovative 

nyhed, der er kommet på det danske marked i 2013. 

Scanlab 2014 løfter barren med stærke netværk og stærk dialog. 

Nye partnerskaber giver spændende og inspirerende oplevelser 

i nye messeområder som Speakers Corner, NEWS area til produktpremierer, 

match making samt sociale arrangementer. 

Velkommen i Bella Center til 3 dages professionel fagmesse hvor 

hele den samlede laboratoriesektor vil være repræsenteret. 

FÅ 25% RABAT PÅ STANDLEJEN 

rabatten udløses ved indgåelse af aftale 

inden den 1. november 2013 

Læs mere på scanlab.dk 

Bella Center • Center Boulevard 5 • 2300 København S • scanlab.dk

Hvad er prisen 

for at forlænge en kræftpatients liv? 

Af minister for sundhed og 

forebyggelse, Astrid Krag (SF) 

Medicinalfirmaerne arbejder løbende 

på at udvikle ny medicin, der kan kurere 

sygdomme eller forlænge livet for patienter, 

som er uhelbredeligt syge. Det 

skal vi naturligvis være glade for, og jeg 

glæder mig over de store fremskridt, der 

konstant opnås inden for den medicinske 

behandling. 

Mulighederne for at behandle flere 

og flere sygdomme med medicin stiller 

imidlertid også sundhedsvæsnet over 

for en række svære problemstillinger. 

For selvom de fleste nok kan blive enige 

om, at vi skal give patienterne adgang til 

de bedste lægemidler, så kan der være 

mange meninger om, hvem der skal 

afgøre, hvilken medicinsk behandling 

eksempelvis kræftpatienter, der kun har 

få måneder eller måske blot uger tilbage 

af livet, skal tilbydes. 

Skal det være de fagpersoner, der 

behandler patienterne? Eller medicinalfirmaerne, 

der presser på for at få deres 

lægemidler, som de har postet millioner 

af kroner i at udvikle, ud til så mange patienter 

som overhovedet muligt? Skal vi 

lade det være op til patientforeningerne, 

der har en naturlig interesse i, at netop 

deres patientgrupper får adgang til den 

nyeste medicin? Eller skal det være os 

politikere på Christiansborg eller i regionsrådene, 

der skal sætte en pris på, 

hvor meget det må koste at forlænge 

eller måske redde livet for en kræftpatient? 

I dag har vi en ordning, hvor beslutningerne 

om, hvilken ny godkendt medicin 

der skal være en del af standardbehandlingen 

på sygehusene, træffes af 

udvalgte læger med en høj sundhedsfaglig 

viden og indsigt. Det sker på baggrund 

af ansøgninger fra regionerne, de 

videnskabelige selskaber og de Danske 

Multidisciplinære Cancergrupper. Det 

er således op til ’Koordineringsrådet for 

ibrugtagning af sygehusmedicin’, der i 

daglig tale ofte kaldes KRIS, og som især 

vurderer ibrugtagning af ny kræftmedicin, 

løbende at vurdere, hvilken sygehusmedicin 

patienterne skal tilbydes. 

Da KRIS blev oprettet sidste år, var 

mange enige om, at det var en god ide 

at koordinere ibrugtagning af ny sygehusmedicin 

– særligt kræftmedicin – på 

tværs af regioner og sygehuse, men på 

det seneste er rådet blevet kritiseret fra 

forskelligt hold. Biotek-selskaber har 

eksempelvis udtrykt utilfredshed med, 

at rådet har afvist et lægemiddel, der er 

godkendt af de europæiske lægemiddelmyndigheder, 

fordi man vurderer, at 

effekten af medicinen ikke står mål med 

de alvorlige bivirkninger, som patienterne 

kan få. Og fra lægefaglig side har 

der været udmeldinger om, at man er 

bekymret for, om rådet i sine afgørelser 

lægger vægt på regionernes medicinudgifter 

i stedet for, hvilken behandling 

der er bedst for patienterne. 

Det er langt fra første gang, at der er

uenighed i lægevidenskabelige kredse 

om, hvilken behandling der er den 

rette for patienterne. Men det er nyt, at 

man åbent strides om, hvorvidt KRIS’ 

beslutninger er baseret på økonomiske 

hensyn. 

Jeg synes på mange måder, at det er 

positivt, at der er en faglig debat om patienternes 

behandlingsmuligheder. Men 

det er ærgerligt, at KRIS’ beslutninger 

af nogle opfattes som et bevidst forsøg 

på at reducere medicinudgifterne fra 

regionernes side. Jeg har ingen grund til 

at tro, at det er tilfældet. Og rådets formand 

har også meget tydeligt meldt ud, 

at afgørelserne udelukkende er begrundet 

i, om der er evidens for effekten af 

behandlingen. 

KRIS har dog lyttet til kritikken og vil 

bl.a. derfor fremadrettet indføre en høring, 

så man kan få en faglig dialog med 

ansøgere og lægemiddelvirksomheder, 

inden man træffer sine endelige afgørelser. 

Det synes jeg lyder fornuftigt. 

For det kan være med til at skabe større 

gennemsigtighed i beslutningsprocessen, 

og dermed kan man måske undgå 

unødvendige misforståelser om rådets 

afgørelser. 

Polemikken har dog samtidig rejst en 

vigtig debat om, hvorvidt vi også i fremtiden 

vil have råd til at behandle patienterne 

med den nyeste medicin. Det er 

en debat, som vi uden tvivl kommer til at 

tage mange gange i årene, der kommer. 

For med udsigten til, at vi får flere ældre 

og danskere med kroniske sygdomme, 

samtidig med at der hele tiden udvikles 

nye og dyre former for lægemiddelbehandling, 

kan det blive nødvendigt, at 

man udover de faglige aspekter også i et 

eller andet omfang skal til se på prisen, 

når man skal beslutte, hvilken medicin 

der skal tages i brug på sygehusene. 

Jeg vil dog gerne understrege, at jeg 

mener, at det er rigtigt, at vi lader det 

være en sundhedsfaglig og evidensbaseret 

vurdering, hvornår f.eks. en 

ny kræftbehandling er bedre end den 

eksisterende og skal tages i brug. Det 

bør for mig at se være en faglig – og 

ikke politisk – vurdering, hvor man vejer 

fordele og ulemper ved et lægemiddel 

op mod hinanden, der afgør, hvilken 

medicin patienterne skal tilbydes som 

standardbehandling. 

Jeg vil derfor også gøre det helt 

klart, at jeg er skeptisk over for, at man 

begynder at udregne priser for, hvor 

meget det må koste at redde livet for 

en kræftpatient overfor en lungesyg. 

Jeg kan godt forstå den teoretiske logik, 

men i den virkelighed, som patienter 

og læger befinder sig i, er der desværre 

ofte en stor variation i behandlingsmulighederne 

mellem sygdomme. Derfor 

mener jeg, det er mere rigtigt, at vi fortsat 

tager udgangspunkt i at diskutere de 

behandlingsmuligheder, der er inden for 

forskellige sygdomme. Ellers risikerer 

vi at sætte tilliden mellem patienter og 

sygehusvæsen over styr. 

Vi skal i stedet fortsætte ad de spor, vi 

har lagt ud i vores sygehusvæsen. Spor, 

der bygger på princippet om, at vi så 

vidt muligt skal tilbyde den bedst mulige 

behandling til alle patienter med alvorlige 

sygdomme. Og når det kan lade 

gøre, hænger det bl.a. sammen med, 

at vi har et fleksibelt system, hvor vi er 

hurtige til at tage nye behandlingsmuligheder 

i brug, men også gode til at skille 

os af med dem igen, hvis de ikke virker 

som forventet. 


Nyt fra DANSK BIOTEK 

Så kom Biogen Idec i gang 

AF Sekretariats- og 

kommunikationschef, 

Dansk Biotek, 

Randi Krogsgaard 

D. 5. september var en god dag for 

dansk biotek, for den dag fejrede Biogen 

Idec, at produktionen af sklerosemidlet 

Tysabri kan starte på virksomhedens 

fabrik i Hillerød efter mere end 10 

års tilløb. 

Både EMA og FDA har givet licens 

til produktion på fabrikken, som vil 

fungere som back-up fabrik til det 

amerikanske produktionssite. Udover 

produktion af Tysabri, forestår Biogen 

Idecs 525 medarbejdere i Hillerød pakning, 

etikettering, testning og frigivelse 

af Avonex og Tysabri til mere end 90 

markeder. Investeringen i Hillerød er på 

mere end fire mia. kroner og er blandt 

de største udenlandske investeringer på 

en bar mark i Danmark. 

Biogen Idecs produktion i Hillerød 

indleder en ny æra i Danmark – udover 

de store kendte danske flagskibe er der 

nu en ny spiller på banen, som både 

signalerer til omverdenen at Danmark 

er et godt sted at slå sig ned, og som 

byder på arbejdspladser til en veluddannet 

skare af danske medarbejdere. 

Efterhånden som virksomheden får flere 

nye produkter markedsført, vil produktionskapaciteten 

i Hillerød øges og flere 

medarbejdere blive ansat. 

Biogen Idec har været blandt pionererne 

inden for udvikling af nye behandlinger 

med biologiske lægemidler og er 

eksempel på, at det kan lade sig gøre 

at starte biotekproduktion i Danmark. 

Virksomheden, der blev grundlagt i 

1978, er en af verdens ældste og største 

uafhængige bioteknologiske virksomheder, 

der investerer 21-23 % af den årlige 

omsætning i forskning og udvikling. I 

2012 omsatte Biogen Idec for mere end 

5.5 milliarder USD og virksomheden 

forventer at lancere 3 nye lægemiddelprodukter 

inden 2015. 

Biogen Idecs fokus er på behandling 

af blandt andet sygdomme, der skyldes 

defekt i immunforsvarssystemet, herunder 

Multipel Sklerose og blødersygdomme. 

Den har hovedkvarteret i Boston, 

USA, har virksomheden ca. 6000 medarbejdere 

verden over. 

nye medlemmer i 

Dansk Biotek 

Huntingdon 

Life Sciences 

Woolley Road, Alconbury, 

Huntingdon, 

Cambs PE28 4HS 

UK 

Kontakt: 

Margit Wissenbach 

(Business Development Director 

Northern Europe) 

www.huntingdon.com 

Esther Alegria, administrerende direktør for Biogen Idec i Hillerød og Handels- og 

Europaminister Nick Hækkerup, der var med til at fejre begivenheden. Nick Hækkerup 

var Borgmester i Hillerød i 2001 og medvirkende til at Biogen Idec valgte at 

bygge fabrik dér.

INSPIRATION · COMMITMENT · S IMPLICITY 

FaenoDesign.dk 4865 - 0213 

For sjette år i træk er Inspicos blevet tildelt en topplacering i ”Tier 1” i en omfattende 

undersøgelse af de internationalt førende patentbureauer foretaget af det ansete britiske 

tidsskrift Managing Intellectual Property. Inspicos blev grundlagt i 2003 og beskæftiger i 

dag en række af Nordens mest fremtrædende og erfarne patentrådgivere. 

Inspicos A/S 

København og Aarhus 

T 7070 2422 

www.inspicos.com

”It’s all about Sugar” 

Ved Copenhagen Center for Glycomics ledet af professor Henrik Clausen er det kulhydraterne der er i 

fokus. Vi studerer proteiners glykosylering med en særlig inetresse for mucin type O-glykosylering. 

af Ph.d.-studerende Catharina 

Steentoft, Copenhagen Center 

for Glycomics 

Kortlægningen af det menneskelige 

genom, var forbundet med høje forventninger 

til en absolut forståelse af menneskets 

sundhed og sygdom. Der er 

dog i dag bred enighed om at nøglen til 

indsigt ikke kun skal findes i generene, 

men i høj grad også i de proteiner som 

generne koder for. For at tilføje yderligere 

et niveau af kompleksitet, bærer 

proteinerne en lang række modifikationer, 

hvor glykosylering, altså på hæftning 

af kulhydrater, er en af de absolut 

mest hyppige modifikationer. 

Ved Copenhagen Center of Glycomics 

(CCG) er vi især interesseret i 

mucin type O-glykosylering og denne 

modifikations rolle i sygdomsudvikling. 

O-Glykosylering og Kræft 

Georg F. Springer var den først til at beskrive 

tilstedeværelsen af ændrede O- 

glykaner på kræftceller, de såkaldte Tnog 

T-Antigener, der består af hhv. en 

enkelt og to sukkermolekyler. Normale 

O-glykaner består til gengæld oftest af 

relative lange sukkerkæder. Tilstedeværelsen 

af Tn og T-antigen på kræftceller 

har i mange år været forsøgt udnyttet til 

at udvikle biomarkører så vel som vacciner 

mod kræft. 

I en artikel fornylig udgivet i PNAS, 

har vi sammen med en forskningsgruppe 

i Singapore vist at dannelsen af 

Tn-antigen i nogle kræftceller hænger 

Glykosylering i humane celler. 

Proteoglycans 

N-Linked 

MGAT1 

MGAT2 

MGAT3 

MGAT5 

POFUT2 

LFNG/MFNG/RFNG POFUT1 

O-Glc 

O-Fuc 

GXYLT1/2 

Glycosphingolipids 

POGLUT1 

EOGT 

[ ] 

SS 

O-GlcNAc 

SS 

n 

[ ] 

n 

EXTL3 

DPY19L1-4 

C-Man 

CSGALNACT1 

PIG-L 

PIG-A 

B4GALT7 

XYLT1/2 

P 

P 

MGAT4a/b 

N 

FUT8 

O-GalNAc 

20 GALNTs 

C1GALT1(C1GALT1C1) 

GCNT1-3 

B3GNT6 

POMK 

POMGNT2 

P [ ] n 

O-Man 

POMT1/2 

POMGNT1 

LARGE 

B4GALT5/6 

UGT8 

Tyr-Glc 

UGCG 

N-Linked initiation 

OST 

O-GlcNAc 

STT3A or STT3B 

TUSC3 or MAGT1 

ER 

OGT

sammen med en omplacering af de 

enzymer der er ansvarlige for at sætte 

den første sukker fast på proteiner. 

Enzymerne findes normalt i Golgi apparatet 

men var i kræftcellerne flyttet 

ned i det endoplasmatiske reticulum. 

Ved at hæmme glykosylering specifikt i 

det endoplasmatiske reticulum kunne vi 

observere lavere dannelse af Tn-antigen 

og færre metastaser i en in vivo model. 

lavet et helt panel af celler der udelukkende 

har Tn-antigen. Disse celler, kaldet 

SimpleCells på grund af den simple 

glykosylering, har vi også brugt i den 

omtalte PNAS artikel, men vi har også 

brugt dem til at kortlægge hvilke proteiner 

der er O-glykosylerede og hvor på 

proteinerne sukkerkæderne sidder. Vi 

har med denne metode for nyligt skabt 

det første store indblik i det såkaldte 

O-glykoproteom, altså alle de proteiner 

som er O-glykosylerede, og vist at antallet 

af proteiner med O-glykosylering 

langt overstiger det forventede. Dette 

arbejde blev publiceret i det anderkendte 

tidskrift EMBO J i maj, 2013, og 

danner nu basis for udforskning af biologiske 

funktioner. 

Simple Cellemodeller 

Et af vores stærkeste værktøjer i laboratoriet 

i dag er designede nukleaser 

såsom Kundezinc BIONEER finger nukleaser, der ved at 

kombinere Emne et DNA bindende og et DNA 

skærende Status modul FINAL gør 2 det muligt at fjerne 

og Side indsætte A5 gener ANNONNCE med meget høj præcision 

Dato og effektivitet. 

08.07.11 

Vi bruger især teknologien til at fjerne 

eller indsætte bestemte gener involveret 

i glykosylering og vi kan på den måde 

undersøge hvad genernes funktioner er 

og hvordan det påvirker cellen. Ved at 

fjerne et af de gener der er essentielt for 

dannelsen af lange sukkerkæder har vi 

PRODUKTBLADE OG ANNONCE 

Glykoproteiner inddeles i to klasser, N- og O-glykoproteiner. 

N-glykoproteiner dannes i endoplasmatisk reticulum, hvor sukkerkæden 

påsættes proteinet en bloc, på en Asparagin, hvorefter den bliver trimmet og 

forlænget efterhånden som proteiner bevæger sig gennem Golgi apparatet og 

ud til cellens overflade. 

O-glykoproteiner bliver glykosyleret ved en trinvis påsættelse af sukkermolekyler 

på serin og threonin aminosyrer og mindre hyppigt tyrosin, en proces 

der i normale celler starter i Golgi apparatet. Der findes adskillige forskellige 

klasser af O-glykosylering inddelt efter hvilken type sukker der bliver kædet på 

proteinet. Ved mucin-type O-glykosylering er den første sukker altid en en N- 

acetylgalactosamin (GalNAc). Protein med kun en GalNAc udgør det såkaldte 

Tn-antigen hvorimod T-antigen er Tn-antigen forlænget med en galaktose. 

SOLUTIONS FOR BIOTECH 

Protein Production 

Bacterial and mammalian production - 

from process development to purified 

product. 

Immune Models 

In vitro models for prediction of immune-regulatory 

effects of compounds. 

Molecular Histology Service 

In situ detection of microRNA. 

Image analysis - quantitative ISH. 

Combined IHC and ISH service. 

From Active Compound To Administration 

Drug characterization, analysis, and formulation 

development. 

Your Partner in Biotechnology 

Biomarkers 

Identification, validation and documentation 

of disease relevant biomarkers. 

Bioneer · Your Partner in Biotechnology 

Stem Cell Technology 

Adult – and pluripotent stem cell 

characterization. 

Stem cell models for regenerative 

medicine. 

Cell (stem) motility models. 

Bioneer A/S 

Kogle Allé 2 

DK- 2970 Hørsholm 

t +45 45 16 04 44 

f +45 45 16 04 55 

e info@bioneer.dk 

w www.bioneer.dk

Orientering 

Løb fra sygdommene 

Anders Hede 

Anders Hede er forskningschef 

og har ansvarlig for TrygFondens 

forskningspolitik og uddeling af 

forskningsmidler. 

Anders står desuden bag Tryg- 

Fondens tryghedsmålinger og 

er en aktiv samfundsdebattør. 

Siden 2007 har han været med til 

at styrke TrygFondens videnskabelige 

arbejde. 

Et nyt dansk forskningscenter, TrygFondens 

Center for Aktiv Sundhed, skal 

undersøge, hvordan fysisk aktivitet kan 

bruges som behandling mod alvorlige 

kroniske sygdomme. Professor og 

overlæge Bente Klarlund Pedersen står 

i spidsen for det banebrydende projekt, 

der er etableret med en bevilling på 40 

mio. kr. fra TrygFonden 

Løb dig rask, træn dig ud af diabetes 

og bevæg dig ud af livsstilssygdomme. 

Helt så enkelt er det ikke, men tanken 

er klar. Fysisk træning virker ikke kun 

forebyggende. Ifølge professor ved 

Københavns Universitet og overlæge 

ved Rigshospitalet Bente Klarlund Pedersen 

kan fysisk træning også bruges i 

behandlingen af en lang række kroniske 

sygdomme, bl.a. type 2-diabetes, kræft, 

hjertekarsygdomme, lungesygdomme 

og psykiske sygdomme. 

“Vi ved i dag rigtig meget om, 

hvordan raske mennesker skal træne, 

uanset om det gælder et maraton eller 

sygdomsforebyggelse. Men potentialet 

i fysisk træning som behandlingsform 

har vi meget lidt viden om. Hvilken helbredende 

effekt har motion? Hvor hårdt 

og hvor længe skal man træne, når man 

allerede har en alvorlig sygdom? Og 

hvordan får man patienter til at træne på 

egen hånd uden en behandler ved sin 

side? Det er bare nogle af de spørgsmål, 

TrygFondens Center for Aktiv Sundhed 

skal finde svar på. Med TrygFondens 

opbakning er det nu en realitet, og jeg 

forventer, at resultaterne vil være banebrydende 

– også i international sammenhæng 

med potentiale til at hjælpe 

kronisk syge mennesker i både Danmark 

og på verdensplan”, siger Bente Klarlund 

Pedersen, leder af det nye center. 

Til fordel for patienter 

og det danske 

sundhedsvæsen 

Blandt målene for forskningscentret er 

at udvikle fysiske træningsprogrammer 

målrettet de forskellige diagnosegrupper 

og den enkelte patient. Men ambitionen 

rækker langt ind i det danske 

sundhedssystem med ønsket om at 

implementere fysisk træning som be- 

Centerets forskning er organiseret som 

et hjul. Forskning i en sygdom (blåt om 

– råde) vil anvende flere laboratorier og 

faciliteter (gult område) og skal videre – 

testes i modelkommune, modelhospital 

og indgå i centerets aktiviteter, hvad 

angår uddannelse og formidling (grønt 

område). Det tilstræbes at der opnås 

synergi mellem de forskellige projekter 

i centeret, således at erfaring fra en 

sygdom, kan anvendes ved en andre 

sygdomme. Forskningen er translationel 

og strukturen tillader, at resultater kan 

finde anvendelse på relativt kort sigt.

handlingsform blandt fysioterapeuter, 

SOSU-assistenter, læger og andet sundhedsfagligt 

personale. 

Som et centralt led i det arbejde skal 

resultaterne fra forskningscenterets laboratorium 

derfor overføres til kommunal 

praksis med Københavns Kommune 

som modelkommune i samarbejde med 

professor Henning Langberg. Andre 

nøglepersoner i det nye center er professorerne 

Allan Vaag og Peter Lange 

samt cand.scient. Morten Zacho, der er 

skaber af motion-online.dk. 

I TrygFonden ser man 

store perspektiver i 

projektet 

“Kroniske sygdomme er i dag en meget 

tung belastning – både for den enkelte 

patient og for sundhedsvæsenet. Jeg 

håber, at TrygFonden på den her måde 

kan være med til at give patienter nye og 

bedre muligheder for at hjælpe sig selv 

– enten til at blive helt raske eller i hvert 

fald mindske de lidelser, der er forbundet 

med en kronisk sygdom. Samtidig 

er der ingen tvivl om, at resultaterne har 

potentiale til at ændre praksis i det danske 

sundhedsvæsen og skabe grobund 

for helt nye behandlingsmetoder. Derfor 

ser jeg også en meget stor gevinst i, at 

den teoretiske forskning er koblet helt 

tæt til klinisk praksis, siger forskningschef 

i TrygFonden”, Anders Hede. 

København som 

modelkommune 

“At Københavns Kommune har fået mulighed 

for at agere modelkommune, er 

vi både glade for og beærede over. Først 

og fremmest kan det hjælpe borgerne 

og forbedre deres sundhedstilstand. 

Derudover betyder det, at København 

vil komme til at gå forrest på sundhedsog 

forebyggelsesområdet, og det er 

noget, vi vil være stolte af”, siger Sundheds-og 

Omsorgsborgmester Ninna 

Thomsen i Københavns Kommune. 

TrygFondens Center for Aktiv 

Sundhed etableres i forbindelse med 

Rigshospitalet og har fået tilsagn om 

samarbejde fra Københavns Kommune, 

Fokus på træning 

som behandling 

Professor ved Københavns Universitet 

og overlæge på Rigshospitalet 

Bente Klarlund Pedersen står i 

spidsen for det nye TrygFondens 

Center for Aktiv Sundhed. Det er 

TrygFonden, der med 40 mio. kr. 

står bag etableringen af centret, 

som får til huse på Rigshospitalet. 

Centret skal køre i foreløbig trefire 

år med mulighed for forlængelse 

af perioden. 

Komiteen for Sundhedsoplysning og 

Danske Fysioterapeuter. I første omgang 

skal centret køre i tre-fire år, men 

forventningen er at fortsætte og udvikle 

arbejdet. 

PROLINE PLUS 

5-PACK 

EFTERÅRSKAMPAGNE 

PÅ SARTORIUS BIOHIT 

PIPETTER 

Kampagnepriserne kan ikke 

kombineres med anden rabat 

eLINE VED KØB AF: 

2 STK. - 20% RABAT 

3 STK . - 25% RABAT 

“Proline Plus 5-Pack” ordre nummer: LH-728654 

Pris 

7.425,00 kr. eks. moms 

Proline Plus Pipette 0,5-10 µl 

Proline Plus Pipette 10-100 µl 




Optifit Tips 0,5-200 µl (1x96 tips) 

Optifit Tips 0,5-200 µl Refill Tower (10x96 tips) 

Karrusel Stand & Elbow Pad 

Perioden 15.08 - 31.10. 2013 Perioden 01.09 - 30.11. 2013 

Dandiag A/S l Mårkærvej 9 l 2630 Tåstrup l T: 4343 3057 l www.dandiag.dk l dandiag@dandiag.dk 


Finansnyt 

af Benny Lynge Sørensen, EY 

Siden sidste Finansnyt i maj nummeret 

af Dansk Biotek’s blad har der, bortset 

fra vedtagelsen af regeringens Vækstpakke, 

været meget stille med nye love 

og tiltag. 

Vækstpakken vedtaget 

Det er dog værd at bemærke, at vedtagelsen 

af Vækstpakken skete den 27. 

juni 2013 og i korte træk nu bla. indebærer 

følgende: 

• Sænkelse af selskabsskatten – gradvist 

fra 25 pct. til 22 pct. indtil 2016 

• Udvidelse af skattekreditordningen – 

forhøjelse af skattekreditten fra 2015 

• Lempelse af energiafgifter 

Særligt udvidelsen af skattekreditordningen 

har interesse for biotekvirksomheder, 

idet man kan få udbetalt skatteværdien 

(pt. 25% – faldende til 22%) 

af den del af virksomhedens underskud 

– op til 25 mio. kr. – der knytter sig til 

forsknings- og udviklingsaktiviteter. Når 

ordningen er fuldt indfaset i 2016 vil det 

således være muligt, at få udbetalt ”negativ 

skat” på 5,5 mio. kr., hvis man har 

underskud og samtidig har haft forsknings- 

og udviklingsomkostninger på 25 

mio. kr. eller derover. 

Sænkelse af selskabsskatten er 

fortrinsvis mest interessant for overskudsgivende 

virksomheder og deres 

investorer men kan være en vigtig parameter 

ved beslutning om lokation for 

virksomheden. En sænkelse af selskabsskatten 

betyder bla. at attraktiviteten af 

at have en virksomhed i Danmark øges 

set fra investorsynsvinklen. Danmark 

er dog fortsat oppe mod lande som 

har såkaldte ”patent/innovation-box”- 

beskatning på lempelige vilkår, hvor indkomst 

der hidrører fra IPR i det pågældende 

land beskattes meget lempeligt, 

eksempelvis Belgien og Holland med en 

effektiv beskatning på 5-7% af den slags 

indkomst. 

Iværksætterskatten 

endnu engang 

Det er nu omkring 10 måneder siden 

iværksætterskatten blev afskaffet med 

effekt for 2013 og senere. Iværksætterskatten 

er det tilnavn som beskatningen 

af aktiegevinsten på selskabers beholdninger 

af porteføljeaktier (mindre end 

10 % ejerskab) i unoterede selskaber 

indtil da havde fået. Inden afskaffelsen 

af iværksætterskatten var det således, 

at der skete beskatning af selskabers 

gevinster på unoterede porteføljeaktier 

uanset ejertid. Med den vedtagne lov 

er denne beskatning nu, som udgangspunkt, 

afskaffet. 

Fra den 1. januar 2013 har selskaber 

derfor kunnet afstå porteføljeaktier skattefrit, 

såfremt der er tale om aktier i et 

skattepligtigt aktie- eller anpartsselskab 

(eller tilsvarende udenlandsk enhed), 

aktierne i porteføljeselskabet er unoterede 

og porteføljeselskabets beholdning 

af aktier optaget til handel på et reguleret 

marked ikke overstiger 85 % af porteføljeselskabets 

egenkapital. 

Aktier, der opfylder disse betingelser, 

benævnes nu “skattefri porteføljeaktier”. 

Det er kun aktieavancer, der omfattes 

af skattefriheden. Udbytte fra porteføljeaktier 

er fortsat skattepligtigt. 

Samtidig med ændringen af reglerne 

om beskatning af porteføljeaktier indførtes 

bla. en regel mod omgåelse – en 

”værnsregel” – der skal sikre, at der ikke 

gennem salg og genkøb af aktier kan 

realiseres skattefrie aktieavancer. 

I forbindelse med overgangen til de 

nye regler den 1. januar 2013, skal der 

ikke opgøres såkaldte indgangsværdier 

(den værdi af aktien som senere danner 

udgangspunkt for beskatning). Selskaber, 

der anvender realisationsprincippet 

(beskatning ved salg) på deres unoterede 

porteføljeaktier, vil således kunne 

afstå deres aktier skattefrit efter den 1. 

januar 2013. Tab vil derimod ikke kunne 

fradrages. Selskaber, der anvender lagerprincippet 

(løbende beskatning ud 

fra udviklingen i værdien af aktien) på 

deres unoterede porteføljeaktier opgør 

gevinst eller tab ved udgangen af 2012 

og overgår herefter til skattefrihed fra 

den 1. januar 2013. 

Afskaffelsen af iværksætterskatten 

medfører, en lempeligere og mere enkel 

beskatning for selskaber, som besidder 

ejerandele på under 10%, hvilket gør sig 

gældende for en del biotek-investorer. 

Bidragsydere fra EY 

iøvrigt 

Søren T. Keller (selskabsskat), Tina 

Frydens berg (personskat). 

Spørgsmål kan rettes til partner og life 

sciences leder Benny Lynge Sørensen 

på benny-lynge.soerensen@dk.ey.com. 

Disclaimer 

Virksomheder og privatpersoner 

bør ikke træffe beslutninger 

baseret på ovenstående nyheder 

om lovændringer mv., idet der 

kan være virksomhedsspecifikke 

forhold mv., som skal tages i betragtning.

Jusmedico ® is a specialist law firm providing legal 

services to the biotech, pharmaceutical, medical device, 

dentistry, foodstuff and dietary supplement industries. 

Jusmedico ® is a specialist law firm providing legal 

services Jusmedico to the ® biotech, is a specialist pharmaceutical, law medical firm device, 

providing legal services to the biotech, 

dentistry, foodstuff and dietary supplement industries. 

The working areas of jusmedico include research & 

development, pre-clinical test and clinical trial, data 

protection, pharmaceutical, production medical & supply, device, labeling dentistry, & packaging, 

licensing, foodstuff co-promotion and dietary supplement & co-marketing agreements, 

agent and distribution agreements, advertising & 

promotion, administration & renewal of third party liability 

insurance programs and product liability claims 

The working areas of jusmedico include research & 

industries. 

development, pre-clinical test and clinical trial, data 

The working areas of jusmedico include 

protection, production & supply, labeling & packaging, 

research & development, pre-clinical test 

licensing, co-promotion & co-marketing agreements, 

& supply, agent and labeling office in 

distribution & New York, USA. 

agreements, packaging, advertising licensing, & 

co-promotion & co-marketing agreements, 

promotion, administration & renewal of third party liability 

agent and distribution agreements, 

insurance programs and product liability claims 

Internationally and clinical trial, Jusmedico data protection, operates production a representative 

advertising & promotion, administration 

& renewal of third party liability insurance 

programs Internationally Jusmedico and product Advokatanpartsselskab 

operates liability a representative claims. 

Copenhagen - www.jusmedico.com - New York 

Internationally office Jusmedico in New York, operates USA. a 

representative office in New York, USA. 

Jusmedico Advokatanpartsselskab 


Jusmedico Advokatanpartsselskab 

Kongevejen 371 - DK-2840 Holte 


HB Medical packs, repacks and fills 

up for pharmaceutical and biotech 

companies. 

HB Medical packs and distributes for 

clinical trials 

HB Medical offers pharmaceutical 

consulting services 

HB Medical has been approved under 

section 39 by the Danish Medicines Agency 

and is authorized by the Danish Veterinary 

and Food Administration 

• Production/packing/repacking 

• Storage and distribution of study medicine 

• Storage room with refrigerating facilities 

• GDP / GMP 

• Consulting business 

HB-MEDICAL APS 

KANALHOLMEN 25-29 · BUILDING 6 

DK-2650 HVIDOVRE 

T: +45 36 49 55 00 

F: +45 36 49 55 07 

E: HB@HB-MEDICAL.DK 

WWW.HB-MEDICAL.DK

MikroRNA: 

Nøglen til bedre vacciner 

og antiviral medicin? 

Forståelse for reguleringen af mikroRNA’er under en immunreaktion kan være nøglen til at udvikle nye 

vacciner og bedre antivirale medikamenter. DTU Veterinærinstituttet forsker i reguleringen af de ikkekodende 

RNA’er involveret i virusinfektioner med grisen som modeldyr. 

Af kommunikationsmedarbejder 

Anne Lykke, DTU Veterinærinstituttet 

Når mennesker eller dyr smittes med et 

virus som influenza, igangsætter kroppen 

det medfødte immunforsvar. Men 

reaktionen kan være så kraftig, at dyret 

eller mennesket bliver alvorligt sygt – 

ikke kun af infektionen, men også som 

følge af en overreaktion fra immunforsvaret. 

Målet er derfor at identificere, 

hvilke mikroRNA’er (miRNA) der er 

aktive under en virusinfektion for bl.a. at 

kunne regulere eller finjustere værtens 

immunforsvar overfor virusset mest 

hensigtsmæssigt. 

Forskerne fra DTU Veterinærinstituttet 

har undersøgt grise smittet med 

svineinfluenza, og forsøget viste blandt 

andet, at antallet af bestemte miRNA’er 

steg betydeligt i de influenza-smittede 

dyr i forhold til i de raske dyr. 

”Resultaterne tyder på, at miRNA’er 

er med til at regulere det medfødte immunforsvar. 

Dette kan give anledning 

til opdagelsen af nye biomarkører, så 

man kan diagnosticere en influenzainfektion 

meget tidligt,” siger seniorforsker 

Kerstin Skovgaard fra Sektion for 

Immunologi og Vaccinologi ved DTU 

Veterinærinstituttet, som arbejder med 

karakterisering af miRNA’er. 

miRNA’er er korte, enkeltstrengede, 

ikke-kodende RNA-molekyler, som 

regulerer dannelse af protein fra mes- 

Skematisk model af 

miRNAs virkemåde: 

1: Værtens (dyrets eller 

menneskets) og virussets arvemasse 

oversættes til messengerRNA 

og ikke-kodende 

RNA. 

2: Det ikke-kodende RNA 

binder sig til specifikke 

RNA-molekyler. Bindingen 

forhindrer, at der produceres 

proteiner, og således 

kan både værten og virusset 

tænde og slukke for gener – 

også hinandens. 

Figur: DTU Veterinærinstituttet/Anne 

Lykke

sengerRNA. På sigt kan viden om ikkekodende 

RNA også bruges til at udvikle 

nye antivirale lægemidler, eksempelvis i 

form af syntetiske miRNA’er, der slukker 

for udtrykket af virussets proteiner, eller 

som ’skubber’ dyrets eller menneskets 

immunrespons i den rigtige retning. 

”Problemet med influenzavirus er, at 

behandlingsmulighederne er begrænsede; 

når man først er smittet, er det 

jo for sent at vaccinere. Men hvis man 

kan finde nye måder at ramme virusset 

tidligt i infektionsforløbet, åbner det op 

for reelle behandlingsmuligheder,” siger 

hun. 

Grisen er et godt 

modeldyr 

DTU Veterinærinstituttet har stor ekspertise 

i immunologisk forskning i grise, 

og da grisene ligner mennesker både 

anatomisk og fysiologisk, giver det store 

muligheder for human forskning. 

”I dette forsøg kunne vi genfinde 

mange af de symptomer og mekanismer, 

der ses i mennesker smittet med 

influenza, for eksempel opregulering af 

et kraftigt og tidligt proinflammatorisk 

respons. Det er vigtig viden i forhold 

til at arbejde videre med grisen som 

modeldyr for mennesker. Til sammenligning 

bliver mus ikke naturligt smittede 

med influenzavirus og udvikler ikke de 

samme symptomer som mennesker,” 

siger Kerstin Skovgaard. 

I fremtiden vil viden om miRNA også 

kunne benyttes i diagnostik og overvågning 

af influenzaepidemier i mennesker 

og dyr. 

Kontakt 

Seniorforsker Kerstin Skovgaard i Sektion 

for Immunologi og Vaccinologi ved 

DTU Veterinærinstituttet, e-mail: kesk@ 

vet.dtu.dk 

Publikation 

Expression of innate immune genes, proteins 

and microRNAs in lung tissue of pigs infected 

experimentally with influenza virus (H1N2), K. 

Skovgaard, S. Cirera, D. Vasby, A. Podolska, 

S. Ø. Breum, R. Dürrwald, M. Schlegel and P. 

M.H. Heegaard, Innate Immunity February 12, 

2013 

Reveal Your qPCR Super Powers! 

Introducing the LightCycler ® 96 Real-Time PCR System 

High performance, building on 14 years of qPCR excellence 

Clear serial dilution resolution with high reproducibility and ultra low 

well to well variation across the plate. 

Increased productivity 

Program with wizards and templates via touch screen to reduce start up time 

while data output supports MIQE guidelines. Run via USB, local or networked 

PC, even have results emailed to you. 

Enhanced security 

Robust solid state optics extends service intervals and local support team 

ensures maximum up-time. 

Become a qPCR Superhero with the 

NEW LightCycler ® 96 Real-Time PCR System from Roche! 

See the video at www.lightcycler96.com 

Contact your Roche representative or call 36 399966 for more information. 

For life science research only. 

Not for use in diagnostic procedures. 

LIGHTCYCLER is a trademark of Roche. 

Roche Diagnostics AS 

Roche Applied Science 

Hvidovre, Denmark 

©2013 Roche Diagnostics. All rights reserved. 


Produktion af 

hæmatopoietiske 

stamceller fra 

navlesnoren i Bioreaktor 

Molekyler 

Blodstamcelle 

Af Ph.D. Med, Group leader, Christian 

Clausen, Bioneer A/S og M.Sc., Head of 

Research Christophe Madsen, StemCare A/S 

Antallet af transplantationer med navlesnorsblod 

(CBU) til behandling af 

blodrelaterede sygdomme, som leukæmi, 

er steget markant de seneste år. 

Dette skyldes de unikke egenskaber af 

de hæmatopoietiske stamceller (HSC) 

fra navlesnorsblod, som de seneste 

behandlingsstudier har vist at have en 

bedre effekt end eksempelvis HSC fra 

knoglemarv. Imidlertid er succesraten af 

kliniske hæmatopoietiske transplantationer 

stærkt korreleret med antallet af 

celler, og derfor har det relative lave celleantal 

pr. CBU været en væsentlig årsag 

til, at CBU transplantationer af voksne 

patienter endnu ikke er vidt udbredt. 

For at løse udfordringen med det lave 

celleantal i CBU, samt at der forventes 

en kraftig stigning af terapeutiske implementeringer 

med HSC, arbejdes der 

i dag på forskellige kliniske strategier så 

som dobbelt CBU transplantationer og 

ex vivo expansion af HSC. 

”StemXpand” er et flerårigt EU-støttet 

internationalt forskningsprojekt der i 

samarbejde mellem de to danske virksomheder, 

StemCare og Bioneer, og en 

hollandsk biotekvirksomhed Vabrema, 

• EU ønsker at øge markedsorienteret 

tværnationalt forsknings- og 

udviklingssamarbejde mellem 

forskningsintensive virksomheder, 

universiteter og andre videns institutioner. 

Eurostars-programmet er 

blandt de konkrete midler, der skal 

fremme denne målsætning. Eurostars-bevillingerne 

samfinansiers af 

Rådet for Teknologi og Innovation 

under Videnskabsministeriet og 

EU-Kommissionen under EUREKA. 

EUREKA er et fælleseuropæisk 

netværk med 38 medlemmer heriblandt 

EU-kommissionen. 

• Bioneer A/S er et helejet datterselskab 

af DTU, Danmarks Tekniske 

Universitet. Bioneers formål 

er at drive teknologisk service på 

almennyttigt grundlag inden for det 

biomedicinske, bioteknologiske og 

bio-medikotekniks område. Som 

almennyttig virksomhed er Bioneer 

uafhængig af særinteresser. 

• StemCare A/S er Danmarks eneste 

stamcellebank specialiseret i opsamling, 

nedfrysning og opbevaring af 

stamceller fra nyfødtes navlesnorsblod. 

StemCare blev etableret i 

2002 og er medlem af den europæiske 

sammenslutning af stamcellebanker, 

Cord Blood Europe.

netop fokuserer på opformering af HSC 

fra navlesnorsblod. StemXpand startede 

i 2011 og vi har allerede nu etableret en 

effektiv opformeringsprotokol baseret 

på en fortyndings strategi kombineret 

med et dyrkningsmedie (Stemspan) 

tilsat StemRegenin 1 (SR1). Vores studier 

viser, at vores opformeringsstrategi 

medfører en 55 fold forøgelse af totale 

kerneholdige celler (TNC) med en 

CD34 population på 38 % efter 7 dages 

dyrkning under kontrolleret forhold. 

Dette svarer til en standard opsamlet 

navlesnorsblodportion på 80 ml efter 

0 dag 7 dage 

opformering kan anvendes til hele 20 

behandlinger af patienter, der vejer 100 

kg. 

Ydermere viser studier på frisk opsamlede 

navlesnorsportioner, doneret 

af Fødeafdelingen på Hvidovre Hospital, 

at vores opformeringsprotokol kan 

anvendes på såvel nedfrosne samt frisk 

opsamlede navlesnorsblodsportioner. 

Ganske interessant viser vores studier 

også, det er muligt at opformere HSC 

fra ældre og meget små navlesnorsblodportioner. 

Alt i alt medvirker vores studier 

potentielt til at have stor værdi for 

fremtidige hæmatopoietiske transplantationer 

og dermed også øge anvendeligheden 

af de mere end 2 millioner 

navlesnorsportioner, der er opbevaret 

på verdensplan i private og offentlige 

stamcellebanker. 

• September 2013: Første blodkræft 

patient succesfuldt behandlet 

med opformerede stamceller 

fra navlesnorsblod. 

• Første behandling med navlesnorsblod 

var tilbage i 1988. 

• Til dags dato er der på verdensplan 

allerede blevet behandlet 

over 30.000 patienter med navlesnorsblod. 

• Den nyeste opgørelse fra Rigshospitalet 

viser, at 32 patienter 

foreløbigt er blevet behandlet 

med stamceller fra navlesnoren. 

• Foreløbige studier indikerer, at 

navlesnorsblod også kan anvendes 

til behandling af ikkerelaterede 

blodsygdomme så som 

cerebral parese, diabetes 1 og 

autisme. 


Børsnotering af pharmaog 

biotekvirksomheder 

Af advokat Lars Lüthjohan Jensen 

og Advokat Sune Reinholth 

Nyland, Mazanti-Andersen, Korsø 

Jensen & Partnere 

Børsnotering af biotekselskaber blev 

efter en længere periode uden noteringer 

skudt i gang tilbage i 2005, hvor 

TopoTarget A/S gik på børsen. I de 

efterfølgende år stod den danske biotekbranche 

for række nynoteringer på 

OMX Nordic Exchange Copenhagen 

A/S (”OMX”) med Zealand Pharma A/S 

(2010), Exiqon A/S (2007), LifeCycle 

Pharma A/S (2006), og Curalogic A/S 

(2006). 

Siden 2010 har biotekbranchen ikke 

sendt nye selskaber på børsen. En del 

af forklaringen herpå er antageligt det 

betydelige konjukturudsving som efterfulgte 

finanskrisen. Markedet for børsnoteringer 

beskrives i dag som lunkent 

i USA og nærmest ikke eksisterende 

i Europa og dermed Danmark 1 . Med 

noteringen af Matas A/S i juni 2013 og 

med den spirende optimisme inden for 

biotekbranchen i navnlig USA burde 

grundlaget dog være lagt for kommende 

noteringer af biotekselskaber i 

Danmark. 

Uanset, at børsnoteringsprocessen er 

omkostningstung, kompliceret og tidskrævende 

er der for de rigtige selskaber 

stadig betydelige fordele forbundet med 

børsnoteringen. Bestyrelsen i et biotekselskab 

med ambitioner bør således 

altid have punktet på dagsordenen som 

en mulighed, herunder som et alternativ 

til et aktiesalg. 

Denne artikel som i al væsentlighed 

er et opdateret genoptryk af vores artikel 

i Danske Biotek i 2008 har til formål 

i hovedtræk at beskrive børsnoteringsprocessen 

set fra en praktisk og juridisk 

synsvinkel samt at anskueliggøre, hvilke 

tiltag selskaber med ambitioner om en 

børsnotering med fordel kan iværksætte 

på de tidlige stadier. 

1. Initial forberedelse til børsnoteringen 

Forberedelserne til en børsnotering kan 

principielt ikke begyndes for tidligt. 

Allerede i forbindelse med udarbejdelse 

af den selskabsretlige dokumentation, 

herunder blandt andet 

aktionæroverenskomst, vedtægter, incitamentsordninger, 

direktørkontrakter 

mv. bør der tages stilling til, hvorledes 

parterne og selskabet skal forholde sig i 

relation til en børsnotering. 

Det vil være for omfattende i denne 

artikel at komme ind på de konkrete 

problemstillinger, som relaterer sig til 

ovenstående reguleringer, men det skal 

påpeges, at bestemmelserne skal skræddersyes 

med henblik på at søge at lette 

overgangen fra privatejet til børsnoteret 

selskab. Som eksempler på uhensigtsmæssige 

reguleringer, som er set i praksis, 

kan blandt andet nævnes i) komplicerede 

konverteringsregler i relation til 

præference aktier, ii) uhensigtsmæssige 

bonusordninger til direktører, samt iii) 

warrantordninger, der ikke tager behørigt 

hensyn til fx lock-up bestemmelser, 

ændring af udnyttelsesperioder o.lign. 

En uhensigtsmæssig udformning 

af den selskabsretlige dokumentation 

kan i værste fald medføre, at selskabet 

risikerer at blive holdt ”gidsel” af persongrupper, 

som har velerhvervede rettigheder, 

som blot ikke er acceptable/ 

hensigtsmæssige, når selskabet skal 

børsnoteres. En forkert eller uhensigtsmæssig 

strukturering af rent selskabsretlige 

forhold kan oftest løses, men kan 

være tidskrævende og omkostningerne 

forbundet hermed kan være ganske 

betydelige. 

2. Børsnoteringsprocessen 

Selve børsnoteringsprocessen op til 

selve aktieudbuddet, kan groft sagt inddeles 

i følgende underpunkter: 

• Juridisk dokumentation 

• Due diligence undersøgelser 

• Prospektskrivningen 

• Valg af transaktionstype og prisfastsættelse 

• Verifikation og godkendelse 

Det er væsentligt at bemærke, at selve 

processen frem til selskabets børsnotering 

ikke er formbundet eller regelreguleret, 

og at selskabet således i vidt 

omfang vil have mulighed for at påvirke, 

hvorledes forberedelserne struktureres. 

Vi har ikke i nærværende artikel be-

handlet det regnskabsmæssige aspekt, 

men det skal nævnes, at der også i 

regnskabsmæssig henseende stilles en 

række yderligere og skærpede krav til 

børsnoterede selskaber. 

2.1.1 Juridisk dokumentation 

Udover en generel tilretning af selskabet 

vedtægter skal selskabet i medfør 

af værdipapirhandelsloven og OMX’s 

regler udarbejde en række interne 

regler omkring håndtering og sikring 

af intern viden, overholdelse af OMX’s 

oplysningsforpligtelser, handel med selskabets 

aktier (og øvrige værdipapirer) 

og selskabets handel med egne aktier. 

Ligeledes skal selskabet udarbejde en 

forretningsorden for bestyrelsen som 

overholder de særlige krav i selskabsloven 

for børsnoterede selskaber, og der 

skal udarbejdes incentive guidelines, 

som regulerer incitamentsaflønningen af 

selskabets ledelse. 

Selskabet skal i medfør af værdipairhandelsloven 

oprette og føre en såkaldt 

”insiderliste”, som er en fortegnelse 

over medarbejdere m.v., som enten regelmæssigt 

eller i enkeltstående tilfælde 

har eller har haft adgang til intern viden. 

De pågældende skal informeres om, at 

de er opført på listen, hvilke retlige forpligtelser 

der er forbundet med besiddelse 

af intern viden sanktionerne ved 

misbrug eller uberettiget videregivelse 

af intern viden. Den løbende opdatering 

af listen bør indarbejdes i selskabets HR 

arbejdsrutiner allerede forud for børsnoteringen. 

Der findes allerede en række ”standard” 

dokumenter, som forholdsvist 

enkelt kan tilpasses det enkelte selskabs 

forhold. Selskabets bestyrelse udarbejder 

og godkender de interne regler 

m.v., i samarbejde med selskabets advokat. 

Det er ikke et krav, at selskabet – ved 

eller efter børsnoteringen – efterlever 

de danske corporate governanceanbefalinger 

(revideret senest pr. 6. maj 

2013). Anbefalingerne bør dog som 

minimum overvejes nøje, og selskabets 

ledelse skal gøre sig bekendt med indholdet. 

Det skal bemærkes, at selskabet 

i prospektet og i selskabets efterfølgende 

årsrapporter skal forholde sig til, 

hvorvidt selskabet efterlever de danske 

corporate governance-anbefalinger, og 

at selskabet er forpligtet til at forklare 

eventuelle afvigelser herfra (det såkaldte 

”comply-or-explain” princip). 

Det er sædvanligt, at selskabernes 

bestyrelse – inden børsnoteringen – har 

valgt at oprette både et vederlagsudvalg 

og et revisionsudvalg. Der skal til dette 

formål vedtages vedtægter (charters) 

for disse udvalg. 

2.1.2 Due diligence 

Børsnoteringsprocessen indledes ofte 

ved, at selskabets advokat gennemfører 

en juridisk due diligence, som munder 

ud i en rapport, der danner grundlag 

for udarbejdelsen af prospektet samt 

verifikationsadvokaternes arbejde, jf. 

nærmere herom nedenfor. Igennem due 

diligence processen identificeres eventuelle 

problemområder og selskabets 

væsentlige kontrakter gennemgås. 

Det er væsentligt, at due diligence 

undersøgelserne tilrettelægges således, 

at de specifikt foretages med henblik på 

at sikre, at forhold, som relaterer sig til 

oplysninger, som skal medtages i prospektet, 

bliver identificeret og belyst. 

Undersøgelserne adskiller sig således 

i en vis grad fra de undersøgelser, som 

iværksættes i forbindelse med eksempelvis 

virksomhedskøb eller ved indgåelse 

af licensaftaler. 

For biotekselskaber er der særlig 

fokus på selskabets patenter og immaterielle 

rettigheder, og det er her væsentligt, 

at selskabet internt har de fornødne 

ressourcer til, i samarbejde med dets 

eksterne patentrådgivere, at kunne give 

et overblik over selskabets stilling i så 

henseende. 

Due diligence processen gennemføres 

hurtigere og billigere, såfremt selskabet 

på et tidligt stadie har sørget for, 

at selskabets dokumenter er tilvejebragt 

og ordnet på en systematisk måde. Når 

børsnoteringsprocessen er i gang, har 

mange selskaber ikke tilstrækkelige 

interne ressourcer til at foretage det 

fornødne. En simpel, men god metode, 

er fra opstarten af selskabet, og herefter 

løbende, at arkivere selskabets dokumenter 

(enten elektronisk eller fysisk) i 

henhold til en – til forholdet – tilpasset 

juridisk due diligence ”request” liste. 

2.1.3 Prospektskrivningen 

En børsnotering kræver et prospekt, 

som jfr. værdipapirhandelslovens § 23, 

stk. 3, overordnet skal indeholde ”…de 

oplysninger, der anses for fornødne for, 

at investorerne og deres investeringsrådgivere 

kan danne sig et velbegrundet 

skøn over udstederens aktiver og passiver, 

finansielle stilling, resultater og 

fremtidsudsigter samt over en eventuel 

garant og over de rettigheder, der er 

knyttet til værdipapirerne, som udbydes 

til offentligheden eller optages til handel”. 

Overholdelsen heraf sikres ved en 

lang række af krav til prospektets form 

og indhold, hvor især skal nævnes 

kravene i medfør af Finanstilsynets 

prospektbekendtgørelse 2 , EU-Kommissionens 

Prospektforordning 3 og OMX’s 

egne regler 4 . 

Af særlig praktisk interesse for 

prospektskrivningen er Prospektforordningens 

bilag, som i detaljer beskriver 

og fastlægger en rækkefølge 

for mindstekravene til oplysningerne i 

prospektet. Rækkefølgen kan i princippet 

fraviges, såfremt der i forbindelse 

med indsendelsen af prospektudkastet 

til Finanstilsynets godkendelse medsendes 

en krydsreferenceliste, som præcist 

beskriver, hvor i prospektet de krævede 

oplysninger findes. Der har dog efterhånden 

dannet sig en praksis, hvorefter 

forordningens rækkefølge følges relativt 

tæt, og dette er da også klart anbefalelsesværdigt, 

da dette letter arbejdet betydeligt 

for alle involverede i processen. 

Med virkning fra 1. juli 2012 blev der 

endvidere indført en skematisk opbygning 

af prospektresuméerne, hvorved 

oplysningerne i resuméet skal angives 

i en bestemt fast orden. Prospektet har 

siden 1. juli 2012 kunnet udfærdiges på 

engelsk, idet resumeet dog fortsat skal 

oversættes til dansk. 

Normalt påtager investeringsbanken 

sig selve prospektskrivningen, således 

at ”masterversionen” styres af investeringsbanken 

med input fra selskabet og 

dets rådgivere. 

Den vanskeligste og mest tidskrævende 

del i relation til prospektskrivningen 

for biotekvirksomheder består i 

selve virksomheds- og produktbeskrivelsen, 

der i sagens natur ofte er meget 

teknisk og vanskelig at formidle. Det er 

nødvendigt at sikre sig, at investorerne 

ved at læse prospektet rent faktisk kan 

forstå forretningsmodellen, produkterne 

og teknologien samt de risici, som er 

forbundet hermed. 

Det skal dog fremhæves, at prospekter 

i dag reelt ikke fungerer som 

salgsdokumenter, men derimod som 

en ”forsikring” for, at der efterfølgende 

ikke kan rettes krav mod selskabet eller 

ledelsen. Som en erfaren verifikationsadvokat 

har udtalt: ”.. prospektet er ikke 

et salgsdokument, men nærmere bilag 1 

i en eventuel efterfølgende retssag”. 

2.1.4 Transaktionstype, herunder 

prisfastsættelsesmodel 

En børsnotering kan gennemføres på 

mange måder. Det er investeringsbankens 

opgave at rådgive selskabet om, 

hvilken transaktionstype der er mest 

velegnet under hensyntagen til de hidtidige 

aktionærers interesser, formålet 


med noteringen, selskabets udviklingsstadie/kapitalbehov 

og markedsbetingelserne 

i øvrigt. Der skal blandt andet 

tages stilling til, hvor mange nye aktier, 

der skal udstedes, hvorledes udbudsprisen 

fastsættes, og hvordan investorkredsen 

sammensættes optimalt. 

Selskaber er ofte interesseret i at have 

mulighed for at placere en del af sine 

aktier hos amerikanske investorer, dog 

uden at selskabet derved underlægges 

de strenge amerikanske børsretlige registreringskrav. 

Dette kan gøres gennem 

et såkaldt ”Rule 144(A) 5 ” udbud, som (i 

USA) er rettet udelukkende til professionelle 

amerikanske investorer (såkaldte 

”QIBs” 6 ). Et ”Rule 144(A)” udbud øger 

omkostningerne ved noteringen betragteligt, 

da den deltagende (udenlandske) 

investeringsbank typisk vil kræve, at 

dets egne advokater deltager i prospektskrivningen, 

due diligence undersøgelserne 

og i verifikationen. I praksis har 

det vist sig, at udbuddet skal være af 

en betragtelig størrelse, før der vil være 

mulighed for at tiltrække amerikanske 

investorer i større omfang. 

Den mest udbredte metode til at 

fastsætte prisen på de udbudte aktier er 

den såkaldte ”book-building” metode, 

hvor den endelige pris for aktierne fastsættes, 

efter at selskabets investeringsbank 

har indhentet prisindikationer fra 

investorerne på baggrund af et interval 

fastsat af investeringsbanken i samråd 

med bestyrelsen 7 . Denne prisfastsættelsesmodel 

blev anvendt ved børsnoteringerne 

af Genmab A/S, TopoTarget A/S, 

LifeCycle Pharma A/S, Exiqon A/S og 

Zealand Pharma A/S. 

En book-building proces kan medføre 

det umiddelbart aparte resultat, 

at en emission der er overtegnet (dvs. 

man har kunnet sælge flere aktier end 

de udbudte), gennemføres til en kurs, 

der ligger under den højst fastsatte pris 

i intervallet. Baggrunden herfor er, at 

det kan være i selskabets interesse at få 

tilført en kreds af investorer, som har en 

langsigtet investeringshorisont og med 

mulighed og vilje til at bakke op om selskabets 

senere finansieringsbehov. 

2.1.5 Verifikation 

Med henblik på at sikre at prospektet 

overholder alle gældende krav og er 

retvisende og udtømmende, indeholder 

enhver børsnotering en verifikationsproces. 

Denne proces er ikke et 

lovkrav og kan antage mange former. I 

sin rene form består verifikationen i, at 

investeringsbankens advokat (verifikationsadvokaten) 

gennemgår det endelige 

prospektudkast, og på baggrund heraf 

stiller en lang række uddybende og 

konstaterende spørgsmål til selskabets 

advokat, ledelse og nøglemedarbejdere 

vedrørende prospektet. Der kan afholdes 

et eller flere verifikationsmøder, 

hvorfra der tages udførligt mødereferat, 

således at spørgsmål og svar efterfølgende 

kan dokumenteres. Såfremt der 

konstateres fejl eller udeladelser tilrettes 

prospektet i overensstemmelse hermed. 

Det ses ofte, at verifikationen foregår 

sideløbende med prospektets udarbejdelse, 

og at verifikationsadvokaten 

deltager i de løbende møder, hvor 

prospektet gennemgås og udarbejdes. 

Herved sikres det, at der ikke på det endelig 

verifikationsmøde, som afholdes, 

efter prospektet er godkendt af Finanstilsynet, 

ikke konstateres væsentlige 

mangler eller fejl. 

2.1.6 Godkendelse 

Prospektet skal godkendes af Finanstilsynet, 

forinden det må offentliggøres, 

og udbuddet kan begynde. 

Finanstilsynet iagttager, at kravene i 

medfør af lovgivningen er overholdt, og 

har som udgangspunkt 20 børsdage til 

at godkende prospektet 8 . Prospektudkastet 

skal endvidere sendes til OMX med 

blandt andet en detaljeret redegørelse 

for, hvorledes selskabet overholder de 

af OMX stillede krav til at blive børsnoteret. 

OMX iagttager (modsat tidligere 

hvor Københavns Fondsbørs A/S godkendte 

prospekter 9 ) udelukkende, at 

OMX’s egne regler er overholdt, men 

godkender som sådan ikke prospektet. 

Sagsbehandlingen hos OMX er normalt 

ganske hurtig. Sagsbehandlingen hos 

Finanstilsynet og OMX bør planlægges 

således, at den pågår parallelt hos 

begge. 

Finanstilsynets godkendelsesproces 

har udpræget karakter af, at der foretages 

en ”check-the-box” gennemgang 

af prospektet med henblik på at iagttage 

om de forskellige krævede typer af 

oplysninger er indeholdt i prospektet. 

Eventuelle fejl eller mangler er alene selskabets 

ansvar og en godkendelse eller 

manglende bemærkninger fra Finanstilsynet 

eller OMX giver ingen immunitet 

mod søgsmål. 

Det kan ikke anbefales at bruge hverken 

OMX eller Finanstilsynet som en 

”sparringspartner” i prospektskrivningsforløbet. 

Begge forventer at modtage 

– allerede ved første indsendelse – et 

næsten fuldt færdigt prospektudkast, 

hvor eventuelle manglende oplysninger 

alene vedrører forhold, som endnu ikke 

er kendte eller er usikre (som f.eks. udbuddets 

størrelse, relevante datoer eller 

lign.). Iagttager selskabet dette, kan der 

til gengæld forventes en stor grad af 

imødekommenhed og fleksibilitet i sagsbehandlingen. 

3. Afslutning 

Ovenstående beskriver alene en flig af 

børsnoteringsprocessen set fra en juridisk 

og praktisk synsvinkel. Med grundig 

forberedelse, en velvalgt investeringsbank 

og et godt internt og eksternt 

team kan processen dog gennemføres 

inden for en overskuelig tidsramme og 

uden unødvendige omkostninger. 

Simple tiltag som gøres på de tidlige 

stadier kan lette processen, men selv 

for et velforberedt selskab må processen 

forventes at tage minimum 3 – 6 

måneder. 

noter 

1. Ernst&Young Biotechnology Report 2013 

”Beyond Borders” s. 37 f. 

2. Bekendtgørelse nr. 643 af 19/06/2012 om 

prospekter for værdipapirer, der optages 

til handel på et reguleret marked, og ved 

offentlige udbud af værdipapirer over 

5.000.000 euro. 

3. EU-Kommissionens forordning nr. 

809/2004 af 29. april 2004, som ændret ved 

Kommissionens delegerede forordning (EU) 

nr. 486/2012. Forordningen som ændret 

indeholder en detaljeret beskrivelse af minimumskravene 

til de oplysninger, der skal 

være indeholdt i prospektet. 

4. OMXs ”Regler for udstedere af aktier” af 1. 

juni 2013. 

5. Rule 144(A) er en retsakt udstedt af det 

amerikanske finanstilsyn (SEC) i henhold til 

den amerikanske værdipapirhandelslov (Securities 

Act of 1933). Den hjemler en undtagelse 

(blandt flere) til det generelle krav om 

at salg/udbud i USA af værdipapirer kræver 

registrering hos SEC. 

6. ”Qualified Institutional Buyers” er defineret 

i Rule 144(A) og omfatter visse specifikke 

juridiske enheder, såsom forsikringsselskaber 

og pensionsforvaltere, som ejer/driver 

investeringsvirksomhed af et omfang, der 

omfatter værdipapirer med en samlet værdi 

på over 100 millioner amerikanske dollars. 

Ved børsnoteringerne af Genmab A/S, TopoTarget 

A/S, LifeCycle Pharma A/S, indgik 

et “Rule 144(A)” udbud til QIBs i USA. 

7. Ét alternativ er på forhånd at fastsætte 

prisen for aktierne efter en forudgående 

værdiansættelse af virksomheden. Denne 

model blev anvendt ved børsnoteringen af 

Curalogic A/S. 

8. Finanstilsynet har mulighed for at iværksætte 

en suspension af fristen, hvis der er 

rimelig grund til at antage, at de indsendte 

dokumenter er ufuldstændige, eller at der 

er behov for yderligere oplysninger. 

9. Efter delegation af denne beføjelse fra 

Fondsrådet.

Flot start på den nye 

Cph.LabMed messe 

I starten af året blev laboratorie- og 

sundhedsbranchen præsenteret for en 

ny fagmesse, Cph.LabMed. Bag messen 

står to tidligere Bella Center medarbejdere, 

Bo Rasmussen, som i mange år var 

udstillingschef på Scanlab, samt Jesper 

Åndahl, som var øverste ansvarlige for 

messeområdet med titel af Salgs- og 

marketingdirektør. 

Målet med den nye messe var at 

skabe et nyt messekoncept, der i højere 

grad tog højde for branchens ønsker om 

fornyelse, samling af branchen udstillingsevents, 

større faglighed og en generel 

sænkning af omkostningsniveauet. 

Messen blev “fornyet” med nyt navn, 

Cph.LabMed, samt ved at messen blev 

flyttet til det rå og uortodokse udstillingssted, 

Lokomotivværkstedet. 

For at sikre en højere faglighed og en 

samling af branchens udstillingsevent, 

indgik Cph.LabMed samarbejde med 

LIF-Udstilling. LIF-udstilling er teknisk 

operatør på mange af de faglige selskabers 

årsmøder – specielt de store, hvor 

man også har udstillere med fra branchen. 

Denne del af ambitionerne ser ud 

til at lykkes fuldt ud allerede forbindelse. 

den første messe fra den 7. - 9. oktober 

2014, idet en af branchens største møder, 

DEKS-Brugermøde, allerede har 

sagt ja tak til at ligge parallelt med Cph. 

LabMed. 

DEKS-Brugermøde 2013 afvikles i 

Billund med hele 38 udstillere. Flere at 

disse har traditionelt ikke deltaget på 

branchen store fagmesse, så sammenlægningen 

af Cph.LabMed og DEKS 

mødet betyder, at man får mange nye 

udstillere, hvilket kun gøre det mere 

attraktivt for både udstillere og besøgende. 

LIF og folkene bag Cph.LabMed 

er langt fremme i dialogen med flere af 

de faglige selskaber – så forventningen 

er, at man får flere faglige møder, og 

dermed også flere udstillere, som ikke 

tidligere har deltaget i branchen store 

messe. 

Pressemeddelelse 

En af branchen store ankepunkter 

har været, at man ikke synes, man fik et 

fornuftigt ROI (return of investment) ud 

af sin messedeltagelse. Derfor har Cph. 

LabMed dels valgt at sænke deltagerprisen 

med ca. 20 % i forhold til tidligere 

og dels valgt at inkludere flere ting (elstik, 

standvægge og lys) i deltagerprisen 

– hvilket gennemsnitlig betyder, at flere 

kommer til at opleve besparelse omkring 

30-35 % i forhold til tidligere. 

Hvordan er det så gået? Den nye 

messe har oplevet en massiv opbakning 

fra stor set alle branchens større spillere. 

I skrivende stund er der booket over 

2.200 m 2 , hvilket svarer til næste 90 % af 

de danske m 2 der deltog på branchens 

seneste messe i 2012. 

Cph.LabMed 2014 afholdes i 

dagene 7. - 9. oktober i Lokomotivværkstedet 

nær Dybbølsbro i 

København. Cph.LabMed arrangeres 

af J.B. Exhibitions ApS som er 

en del af Copenhagen Exhibition 

Group A/S. 

Pollution is a waste 

of resources 

The apple falls from the tree. The worm eats the apple. The 

bird eats the worm. When the bird dies it falls to the earth 

and replenishes the soil from which another apple tree may 

grow. Nothing is wasted. What is left from one thing will 

nourish another. It’s the cycle of life. 

Just as in nature, we have the ability to utilize waste as a 

valuable resource. We can create products, and energy from 

the waste we create. It’s a science fact. Not science fiction. 

Read more about the biobased economy on Novozymes.com 

Novozymes is the world leader in bioinnovation. Together with customers across a broad 

array of industries we create tomorrow’s industrial biosolutions, improving our customers’ 

business and the use of our planet’s resources.

Novo Seeds skaber vækst 

indenfor medico og biotek 

Investeringsmandatet er udvidet fra lægemidler til også at omfatte lovende nye virksomheder indenfor 

medico udstyr, diagnostik og industriel bioteknologi. Målet er at skabe nye, lovende virksomheder i 

Skandinavien 

Af journalist Ib Erik Christensen 

Cypress kommunikation 

Investeringsdirektør Søren Møller 

Efter at have været fokuseret på udvikling 

af nye lægemidler, når der skulle 

uddeles bevillinger og investeres, har 

Novo Seeds bredt sin finansiering ud til 

også at omfatte udvikling af medicinsk 

udstyr, diagnostik og industriel bioteknologi. 

Skandinavien har en stærk forskningstradition 

og industrielle kompetencer 

indenfor disse områder, så det kan blive 

en god forretning. Novo Seeds vurderer 

150-200 projekter årligt fra hele Skandinavien, 

men kun en håndfuld af de mest 

lovende slipper gennem nåleøjet. 

Men for de få heldige, der sikres 

penge, kan det være den hjælp der 

bliver helt afgørende for, at projekterne 

kommer ud over rampen med forskningsbevillinger 

og senere får kapital i 

form af investeringer, så de i sidste ende 

også bliver en kommerciel succes og har 

mulighed for at blive til gavn for patienterne. 

Novo Seeds mere bredspektrede 

strategi er en håndsrækning til projekter 

både i Danmark og det øvrige Norden. 

Novo Seeds, en afdeling af Novo A/S, 

kan sikre bevillinger til kommercialisering 

af videnskabelige opdagelser fra 

Novo Nordisk Fonden og senere fortsætte 

udviklingen af projekterne med 

investering fra Novo A/S, som dermed 

bliver medejere. 

Investeringsdirektør Søren Møller, 

Novo Seeds: 

– Vi fokuserer i Novo Seeds på at 

finansiere videnskab af høj kvalitet og 

ser på, om projekterne rummer de afgørende 

potentialer. På den basis hjælper 

vi med at starte virksomheder op. Vi 

fokuserer på medicinsk udstyr og projekter 

der ved kliniske forsøg ønsker at 

skaffe videnskabelig evidens for, at udstyret 

også virker for patienterne. 

For alle projekterne gælder det, at de 

skal have en solid, videnskabelig fundering, 

så de produkter, der udvikles, lever 

op til vore krav om en høj, videnskabelig 

standard. 

Investeringerne i medico 

Novo Seeds har det seneste års tid foreløbig 

investeret i tre lovende projekter: 

Den ene er en investering i medicoudstyr 

til den svenske virksomhed Denator 

AB i Göteborg. Det er et bioteknologisk 

selskab, der sælger apparater 

til forskere, der kan stabilisere organisk 

væv og væsker efter prøveudtagning. 

Apparatet varmebehandler biopsier sådan, 

at den hurtige nedbrydning af væv 

bliver stoppet uden at prøven ændres. 

Laboratorierne får således højere kvalitet 

i de gennemførte analyser. Selskabet 

er startet af to svenske iværksættere og 

på vej ind i den kommercielle fase. 

En investering i et større videnskabeligt, 

klinisk forsøg i virksomheden 

Reapplix ApS i Birkerød er også gennemført. 

Virksomheden har udviklet 

produktet LeucoPatch som hjælper 

kroppen til at hele svære, kroniske og 

invaliderende sår. Produktet fremstilles 

ud fra patientens eget blod uden 

brug af tilsætningsstoffer og selskabet 

har opnået særdeles lovende resultater 

med metoden. 

En tredje investering fra Novo Seeds 

hånd i 2012 er virksomheden Avilex 

Pharma. Det er en dansk virksomhed 

udsprunget fra Københavns Universitet, 

som udvikler lægemidler mod neuropatisk 

smerte, der opstår som følge af 

skade på perifere nerver, og kan føre til 

en kronisk smertepåvirkning. 

Forskerne bag Avilex har fundet en 

helt ny måde at fremstille stoffer der er 

relevante i den biokemiske signalering i 

denne type smerte. Disse stoffer skal nu 

afprøves i regi af det nye selskab. Avilex 

har også tiltrukket en britisk direktør 

med erfaringer på netop dette område 

fra sin tidligere karriere. 

Alle de selskaber, Novo Seeds 

investerer i, har meget ambitiøse forretningsplaner, 

og hvis de lykkes, kan 

de skabe rigtigt meget værdi, vurderer 

Søren Møller. Der er store forretnings-

mæssige og videnskabelige risici i de fleste startvirksomheder, 

men også mange hypoteser og ideer til løsninger. 

Novo Seeds har lavet langt de fleste af sine investeringer 

i lægemiddeludvikling, men vil fremover øge indsatsen markant 

indenfor medicinsk udstyr, diagnostik og industriel bioteknologi. 

Novo Seeds har ikke lagt en plan for en fordeling 

af bevillinger og investeringer til de nævnte områder. Det 

bliver afgørende, hvor gode og lovende projekterne enkeltvis 

fremstår. Novo Seeds fokuserer på de nordiske lande, så 

grundlaget for de videnskabelige ideer er stort. 

– Når vi ser på et projekt vurderer vi om der er kompetencer, 

god forskning og et godt team til stede, samt om der 

er kompetencer i regionen, hvor man kan rekruttere viden 

og kommerciel indsigt fra. Findes den specifikke spidskompetence 

ikke lokalt, sætter vi kræfter ind på at finde folk 

internationalt. 

Danmark er måske det land i verden, der har den største 

kompetence i industriel bioteknologi i kraft af virksomheder 

som Novozymes, Chr. Hansen og tidligere Danisco, der er 

nogen af verdens førende indenfor industriel bioteknologi – 

bl.a. derfor mener vi at der er gode muligheder for at etablere 

virksomheder i den sektor. 

Investeringer og samarbejde 

Når Novo Seeds uddeler forskningsbevillinger, stiller man 

ikke betingelser om samarbejde, men erfaringen viser, at 

Novo Seeds og forskerne ofte arbejder tæt sammen efterfølgende. 

Det er både for Novo Seeds og forskerne naturligt 

at drøfte etablering af virksomhed, hvis det viser sig 

relevant. 

Novo Seeds har seks medarbejdere og råder over et ikke 

offentliggjort budget, men Søren Møller forventer at kunne 

foretage 3-6 nye investeringer årligt plus follow-on investeringer 

i de selskaber Novo Seeds allerede har investeret i. 

Søren Møller mener det er et absolut gode, at der eksisterer 

fonde til at sikre en finansiering til nogle af de mange 

projekter, der indgår som en del af det økosystem i dansk 

biotek. Økosystemet er præget af god forskning, erfarne 

iværksættere og store medicinalvirksomheder med mange 

kompetencer. 

Den danske biotek branche er en stor bidragsyder til 

dansk økonomi med virksomheder som Novo Nordisk, 

Lundbeck, LeoPharma, Novozymes osv og er en vigtigt del 

af det fundament danskerne skal leve af i fremtiden. 

– Finanskrisen har gjort det rigtigt svært at skaffe investeringer. 

Vi ser hos os måske et par hundrede sager om året 

og investerer måske kun i tre af dem. Det siger noget om, 

hvor svært det er at finde risiko villig kapital, siger han. 

– Især biotek er ramt af mangel på risikovillig kapital som 

følge af finanskrisen. Samtidig er udklækningen af nye 

biotek selskaber hæmmet af, at venture investeringerne 

i stigende grad går til de mere modne selskaber. Det er 

vanskeligt for forskere med ideer til biotekprojekter at finde 

finansiering, og derfor har Novo Seeds en vigtig rolle at 

spille. 

De danske projekter skal ud og konkurrere på internationalt 

niveau om den internationale kapital, siger Søren 

Møller, der siden 2008 har været medlem af bestyrelsen for 

Dansk Biotek, Foreningen af Bioteknologiske Industrier i 

Danmark. Han vurderer at Novo Seeds gør en forskel og ser 

trods krisen forholdsvist lyst på fremtiden: 

– Vi står stærkt med innovationen i Danmark selv om 

markedet er vanskeligt. 

DANSK BIOTEK afholder medlemsmøde 

d. 3. oktober om industriel bioteknologi i 

Danmark 

Mødet foregår hos Novo Nordisk Foundation Center for 

Biosustainability, Kogle Allè 6, 2970 Hørsholm 

Kom og hør Bernhard Palsson, CEO, Novo Nordisk 

Foundation Center for Biosustainability fortælle om fremtidens 

cellefabrikker. 

Derudover vil Claus Felby, KU Life, fortælle om dansk 

biomasse til industriel anvendelse, potentiale og barrierer, 

og Jørgen Udby, bestyrelsesformand for Maabjerg Energy 

Concept vil fortælle om verdens mest avancerede bioraffinaderi. 

Program: 

15.00 Registrering og networking 

15.30 Velkomst ved Martin Bonde, Formand for 

DANSK BIOTEK 

15.40 Future Cell factories – Bernhard Palsson, 

CEO, Novo Nordisk Foundation Center for 

Biosustainability 

16.00 Dansk biomasse til industriel anvendelse, 

potentiale og barrierer ved Claus Felby KU Life 

16.20 Maabjerg Energy Concept – verdens mest 

avancerede bioraffinaderi? ved Jørgen Udby, 

bestyrelsesformand for Maabjerg Energy 

Concept I/S 

16.40 Etablering af EU baseret Offentligt-Privat- 

Partnerskab for industriel bioteknologi ved Lars 

Christian Hansen, Novozymes 

17.00 Afslutning ved Martin Bonde 

DANSK BIOTEK og Novo Nordisk Foundation Center for 

Biosustainability byder på en lille forfriskning 

Gratis adgang for medlemmer, ikke-medlemmer opkræves 

kr. 500,00 i deltagergebyr. Gebyr for udeblivelse uden 

afbud er 500,00 kr. 

DANSK BIOTEK arbejder for at sikre de bedst mulige 

vilkår for forskning, udvikling, og produktion for biotekvirksomhederne 

Tilmelding via 

www.danskbiotek.dk 


Af Adm. direktør Leif Nielsen, 

Patrade A/S 

Manglende 

viden om EUpatentdomstol 

Selv personer med kendskab til patenter 

og patentering føler, at de mangler 

viden om den EU-patentdomstol, som 

muligvis bliver sendt til folkeafstemning 

i nær fremtid. 

Som patent- og varemærkevirksomhed 

har vi fulgt tilblivelsen af det kommende 

EU-patent og den tilhørende 

EU-patentdomstol med stor interesse. I 

medierne er der blevet sagt og skrevet 

meget om emnet. Desværre har indholdet 

ofte vidnet om, at stoffet er svært og 

misforståelserne mange. Hos Patrade fik 

vi den ide, at det kunne være interessant 

at finde ud af, hvor meget vores egne 

kunder vidste. Deres forudsætninger 

er trods alt bedre end gennemsnittet 

af den danske befolkning, der muligvis 

skal sætte kryds på en stemmeseddel 

og dermed afgøre, om Danmark skal 

deltage uforbeholdent i det fælles europæiske 

patentsystem. 

Vi valgte at foretage en undersøgelse 

blandt vores patentkunder, og det resulterede 

i, at 202 danske virksomheder 

svarede på spørgeskemaundersøgelsen. 

På spørgsmålet om, hvorvidt vores 

kunder føler, at de har viden nok til 

at tage stilling til spørgsmålet om en 

EU-patentdomstol svarede 47 pct. nej, 

mens 53 pct. svarede ja. 

Vi har altså spurgt direkte ind i den 

gruppe af danskere, der absolut må formodes 

at vide mest. Alligevel udtrykker 

næsten halvdelen af dem, at de mangler 

viden for at kunne tage stilling til spørgsmålet 

om en EU-patentdomsstol. Og jeg 

mener, det er utopi at forestille sig, at 

man op til en folkeafstemning kan give 

danskerne bare en brøkdel af den viden, 

som vores kunder allerede har. 

Vi spurgte også vores kunder om, 

hvorvidt de mener, at den danske befolkning 

som helhed er i stand til at tage 

stilling til EU-patentdomstolen – og her 

svarer 87,6 pct. nej, mens 12,4 svarer 

ja. Det får mig til at antage, at vores 

kunder er meget realistiske omkring 

det generelle vidensniveau i befolkningen. 

Vores kunder ved nemlig, hvor 

vanskeligt det kan være at sætte sig ind 

i nationale og internationale regler for 

patentering, og de har erfaret kompleksiteten 

i at nå frem til en optimal patenteringsstrategi. 

Jeg er sikker på, at det 

er derfor de mener, at det er vanskeligt 

for danskere uden kendskab til patentering 

at tage stilling til spørgsmålet 

og derfor mener de også, at det er en 

dårlig ide at sende spørgsmålet om EUpatentdomstolen 

til folkeafstemning: 

81,2 pct. har svaret, at de synes det er 

en dårlig ide, mens kun 18,8 pct. mener, 

det er en god ide. 

Til gengæld viser undersøgelsen en 

overvejende positiv holdning til selve 

EU-patentdomstolen, idet 73,3 pct. regner 

med at de vil stemme ja, mens kun 

5,9 pct. vil stemme nej. Resten – 20,8 

pct. – havde endnu ikke taget stilling. 

Jeg har svært ved at forestille mig en 

folkeafstemning, der kan handle om 

noget, som er mere kompliceret end 

EU-patentdomstolen. Der har allerede 

været sagt og skrevet mange upræcise 

og forkerte ting – sandsynligvis ikke af 

uvilje, men af uvidenhed. Derfor kan det 

meget nemt ende med, at befolkningen 

kommer til at gå til folkeafstemning på et 

uoplyst grundlag, og det er vel næppe 

meningen med vores demokrati? Når 

det er fastslået, står der et meget væsentligt 

spørgsmål tilbage og blinker i 

neon: Hvilket resultat kommer der ud 

af, at en befolkning stemmer om noget, 

de kun ved ganske lidt om? Det rigtige 

resultat? Det forkerte? 

EU-patent i 2015? 

I mere end 40 år drøftede EU-landene 

et fælles patentsystem, inden de indgik 

aftalen i december sidste år. Men intet 

EU-patent uden en tilhørende domstol, 

og noget tyder på, at 2015 nu er et realistisk 

bud. 

Dansk tilslutning til en fælles EUpatentdomstol 

viser sig at betyde suverænitetsafgivelse. 

Det har justitsministeriet 

afgjort, og derfor skal danskerne 

sandsynligvis til folkeafstemning om, 

hvorvidt vi vil tilslutte os en sådan domstol 

– eller ej. 

Usikkerheden hviler på, at regeringen 

i skrivende stund ikke har meldt helt 

klart ud om, hvorvidt en sådan folkeafstemning 

bliver en realitet og i givet fald 

hvornår? 

Men mens Danmarks tilslutning til 

domstolen er mere eller mindre ligegyldig 

for, om den ender med at blive 

en realitet, er det en kendsgerning, at i 

alt 13 lande – herunder både England, 

Tyskland og Frankrig – skal sige ja til 

domstolen, før den kan træde i kraft. 

Og det kan ske først at være i 2015 på 

grund af nogle procedurekrav i det engelske 

parlament. 

På nuværende tidspunkt er det altså 

stadig uvist, hvornår EU-patentet og den 

tilhørende domstol er en realitet. Derfor 

advarer Patrade mod, at man udskyder 

indlevering af patentansøgninger i tillid 

til, at EU-patentet snarest bliver en realitet. 

Gør man det, kan man meget nemt 

risikere at forsinke introduktionen af 

sine nye produkter på ubestemt tid.

Copenhagen +45 32 46 06 80 | Helsinki +358 9 87 00 33 00 | Oslo +47 63 94 62 00 | Stockholm +46 8 594 414 80 

Keep your pharmaceuticals 

protected … 

Entrust your next consignment with World Courier 

Whether it’s below freezing or blazing hot outside, 

the temperature inside a World Courier VIP container 

remains remarkably consistent. 

VIP containers come in a range of size from 3 to 

324 liters, and performs to specific temperature 

ranges between -25°C and +25°C. 

Copenhagen +45 32 46 06 80 

ops@worldcourier.dk

CLEVER 

IDEAS 

SMART 

MONEY 

Magasinpost MMP 

ID-nr. 46572 

The great ideas of today are the 

blockbuster drugs of tomorrow. 

Through Novo Seeds and Novo Ventures, 

Novo A/S invests in individuals and companies 

with pioneering ideas. And we 

offer the industry insight, life science 

network and managerial support that 

bring the visions to life. 

Got clever ideas? Get even smarter 

with us at www.novo.dk. 

Novo Seeds offers financing 

to Scandinavian life science 

pre-seed and seed projects. 

Novo Ventures provides venture 

capital globally to companies 

with pioneering life 

science ideas or products. 

Novo A/S is the holding company of the Novo Group and is 

wholly owned by the Novo Nordisk Foundation. 

Novo A/S 

Tuborg Havnevej 19 

2900 Hellerup 

Denmark 

www.novo.dk 

Al henvendelse til: Scanpublisher | Forlaget John Vabø A/S Emiliekildevej 35, 2930 Klampenborg | www.scanpublisher.dk

LES INDE I BLADET - Dansk Biotek

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?