LES INDE I BLADET - Dansk Biotek

med noteringen, selskabets udviklingsstadie/kapitalbehov
og markedsbetingelserne
i øvrigt. Der skal blandt andet
tages stilling til, hvor mange nye aktier,
der skal udstedes, hvorledes udbudsprisen
fastsættes, og hvordan investorkredsen
sammensættes optimalt.
Selskaber er ofte interesseret i at have
mulighed for at placere en del af sine
aktier hos amerikanske investorer, dog
uden at selskabet derved underlægges
de strenge amerikanske børsretlige registreringskrav.
Dette kan gøres gennem
et såkaldt ”Rule 144(A) 5 ” udbud, som (i
USA) er rettet udelukkende til professionelle
amerikanske investorer (såkaldte
”QIBs” 6 ). Et ”Rule 144(A)” udbud øger
omkostningerne ved noteringen betragteligt,
da den deltagende (udenlandske)
investeringsbank typisk vil kræve, at
dets egne advokater deltager i prospektskrivningen,
due diligence undersøgelserne
og i verifikationen. I praksis har
det vist sig, at udbuddet skal være af
en betragtelig størrelse, før der vil være
mulighed for at tiltrække amerikanske
investorer i større omfang.
Den mest udbredte metode til at
fastsætte prisen på de udbudte aktier er
den såkaldte ”book-building” metode,
hvor den endelige pris for aktierne fastsættes,
efter at selskabets investeringsbank
har indhentet prisindikationer fra
investorerne på baggrund af et interval
fastsat af investeringsbanken i samråd
med bestyrelsen 7 . Denne prisfastsættelsesmodel
blev anvendt ved børsnoteringerne
af Genmab A/S, TopoTarget A/S,
LifeCycle Pharma A/S, Exiqon A/S og
Zealand Pharma A/S.
En book-building proces kan medføre
det umiddelbart aparte resultat,
at en emission der er overtegnet (dvs.
man har kunnet sælge flere aktier end
de udbudte), gennemføres til en kurs,
der ligger under den højst fastsatte pris
i intervallet. Baggrunden herfor er, at
det kan være i selskabets interesse at få
tilført en kreds af investorer, som har en
langsigtet investeringshorisont og med
mulighed og vilje til at bakke op om selskabets
senere finansieringsbehov.
2.1.5 Verifikation
Med henblik på at sikre at prospektet
overholder alle gældende krav og er
retvisende og udtømmende, indeholder
enhver børsnotering en verifikationsproces.
Denne proces er ikke et
lovkrav og kan antage mange former. I
sin rene form består verifikationen i, at
investeringsbankens advokat (verifikationsadvokaten)
gennemgår det endelige
prospektudkast, og på baggrund heraf
stiller en lang række uddybende og
konstaterende spørgsmål til selskabets
advokat, ledelse og nøglemedarbejdere
vedrørende prospektet. Der kan afholdes
et eller flere verifikationsmøder,
hvorfra der tages udførligt mødereferat,
således at spørgsmål og svar efterfølgende
kan dokumenteres. Såfremt der
konstateres fejl eller udeladelser tilrettes
prospektet i overensstemmelse hermed.
Det ses ofte, at verifikationen foregår
sideløbende med prospektets udarbejdelse,
og at verifikationsadvokaten
deltager i de løbende møder, hvor
prospektet gennemgås og udarbejdes.
Herved sikres det, at der ikke på det endelig
verifikationsmøde, som afholdes,
efter prospektet er godkendt af Finanstilsynet,
ikke konstateres væsentlige
mangler eller fejl.
2.1.6 Godkendelse
Prospektet skal godkendes af Finanstilsynet,
forinden det må offentliggøres,
og udbuddet kan begynde.
Finanstilsynet iagttager, at kravene i
medfør af lovgivningen er overholdt, og
har som udgangspunkt 20 børsdage til
at godkende prospektet 8 . Prospektudkastet
skal endvidere sendes til OMX med
blandt andet en detaljeret redegørelse
for, hvorledes selskabet overholder de
af OMX stillede krav til at blive børsnoteret.
OMX iagttager (modsat tidligere
hvor Københavns Fondsbørs A/S godkendte
prospekter 9 ) udelukkende, at
OMX’s egne regler er overholdt, men
godkender som sådan ikke prospektet.
Sagsbehandlingen hos OMX er normalt
ganske hurtig. Sagsbehandlingen hos
Finanstilsynet og OMX bør planlægges
således, at den pågår parallelt hos
begge.
Finanstilsynets godkendelsesproces
har udpræget karakter af, at der foretages
en ”check-the-box” gennemgang
af prospektet med henblik på at iagttage
om de forskellige krævede typer af
oplysninger er indeholdt i prospektet.
Eventuelle fejl eller mangler er alene selskabets
ansvar og en godkendelse eller
manglende bemærkninger fra Finanstilsynet
eller OMX giver ingen immunitet
mod søgsmål.
Det kan ikke anbefales at bruge hverken
OMX eller Finanstilsynet som en
”sparringspartner” i prospektskrivningsforløbet.
Begge forventer at modtage
– allerede ved første indsendelse – et
næsten fuldt færdigt prospektudkast,
hvor eventuelle manglende oplysninger
alene vedrører forhold, som endnu ikke
er kendte eller er usikre (som f.eks. udbuddets
størrelse, relevante datoer eller
lign.). Iagttager selskabet dette, kan der
til gengæld forventes en stor grad af
imødekommenhed og fleksibilitet i sagsbehandlingen.
3. Afslutning
Ovenstående beskriver alene en flig af
børsnoteringsprocessen set fra en juridisk
og praktisk synsvinkel. Med grundig
forberedelse, en velvalgt investeringsbank
og et godt internt og eksternt
team kan processen dog gennemføres
inden for en overskuelig tidsramme og
uden unødvendige omkostninger.
Simple tiltag som gøres på de tidlige
stadier kan lette processen, men selv
for et velforberedt selskab må processen
forventes at tage minimum 3 – 6
måneder.
noter
1. Ernst&Young Biotechnology Report 2013
”Beyond Borders” s. 37 f.
2. Bekendtgørelse nr. 643 af 19/06/2012 om
prospekter for værdipapirer, der optages
til handel på et reguleret marked, og ved
offentlige udbud af værdipapirer over
5.000.000 euro.
3. EU-Kommissionens forordning nr.
809/2004 af 29. april 2004, som ændret ved
Kommissionens delegerede forordning (EU)
nr. 486/2012. Forordningen som ændret
indeholder en detaljeret beskrivelse af minimumskravene
til de oplysninger, der skal
være indeholdt i prospektet.
4. OMXs ”Regler for udstedere af aktier” af 1.
juni 2013.
5. Rule 144(A) er en retsakt udstedt af det
amerikanske finanstilsyn (SEC) i henhold til
den amerikanske værdipapirhandelslov (Securities
Act of 1933). Den hjemler en undtagelse
(blandt flere) til det generelle krav om
at salg/udbud i USA af værdipapirer kræver
registrering hos SEC.
6. ”Qualified Institutional Buyers” er defineret
i Rule 144(A) og omfatter visse specifikke
juridiske enheder, såsom forsikringsselskaber
og pensionsforvaltere, som ejer/driver
investeringsvirksomhed af et omfang, der
omfatter værdipapirer med en samlet værdi
på over 100 millioner amerikanske dollars.
Ved børsnoteringerne af Genmab A/S, TopoTarget
A/S, LifeCycle Pharma A/S, indgik
et “Rule 144(A)” udbud til QIBs i USA.
7. Ét alternativ er på forhånd at fastsætte
prisen for aktierne efter en forudgående
værdiansættelse af virksomheden. Denne
model blev anvendt ved børsnoteringen af
Curalogic A/S.
8. Finanstilsynet har mulighed for at iværksætte
en suspension af fristen, hvis der er
rimelig grund til at antage, at de indsendte
dokumenter er ufuldstændige, eller at der
er behov for yderligere oplysninger.
9. Efter delegation af denne beføjelse fra
Fondsrådet.