LES INDE I BLADET - Dansk Biotek

handlet det regnskabsmæssige aspekt,
men det skal nævnes, at der også i
regnskabsmæssig henseende stilles en
række yderligere og skærpede krav til
børsnoterede selskaber.
2.1.1 Juridisk dokumentation
Udover en generel tilretning af selskabet
vedtægter skal selskabet i medfør
af værdipapirhandelsloven og OMX’s
regler udarbejde en række interne
regler omkring håndtering og sikring
af intern viden, overholdelse af OMX’s
oplysningsforpligtelser, handel med selskabets
aktier (og øvrige værdipapirer)
og selskabets handel med egne aktier.
Ligeledes skal selskabet udarbejde en
forretningsorden for bestyrelsen som
overholder de særlige krav i selskabsloven
for børsnoterede selskaber, og der
skal udarbejdes incentive guidelines,
som regulerer incitamentsaflønningen af
selskabets ledelse.
Selskabet skal i medfør af værdipairhandelsloven
oprette og føre en såkaldt
”insiderliste”, som er en fortegnelse
over medarbejdere m.v., som enten regelmæssigt
eller i enkeltstående tilfælde
har eller har haft adgang til intern viden.
De pågældende skal informeres om, at
de er opført på listen, hvilke retlige forpligtelser
der er forbundet med besiddelse
af intern viden sanktionerne ved
misbrug eller uberettiget videregivelse
af intern viden. Den løbende opdatering
af listen bør indarbejdes i selskabets HR
arbejdsrutiner allerede forud for børsnoteringen.
Der findes allerede en række ”standard”
dokumenter, som forholdsvist
enkelt kan tilpasses det enkelte selskabs
forhold. Selskabets bestyrelse udarbejder
og godkender de interne regler
m.v., i samarbejde med selskabets advokat.
Det er ikke et krav, at selskabet – ved
eller efter børsnoteringen – efterlever
de danske corporate governanceanbefalinger
(revideret senest pr. 6. maj
2013). Anbefalingerne bør dog som
minimum overvejes nøje, og selskabets
ledelse skal gøre sig bekendt med indholdet.
Det skal bemærkes, at selskabet
i prospektet og i selskabets efterfølgende
årsrapporter skal forholde sig til,
hvorvidt selskabet efterlever de danske
corporate governance-anbefalinger, og
at selskabet er forpligtet til at forklare
eventuelle afvigelser herfra (det såkaldte
”comply-or-explain” princip).
Det er sædvanligt, at selskabernes
bestyrelse – inden børsnoteringen – har
valgt at oprette både et vederlagsudvalg
og et revisionsudvalg. Der skal til dette
formål vedtages vedtægter (charters)
for disse udvalg.
2.1.2 Due diligence
Børsnoteringsprocessen indledes ofte
ved, at selskabets advokat gennemfører
en juridisk due diligence, som munder
ud i en rapport, der danner grundlag
for udarbejdelsen af prospektet samt
verifikationsadvokaternes arbejde, jf.
nærmere herom nedenfor. Igennem due
diligence processen identificeres eventuelle
problemområder og selskabets
væsentlige kontrakter gennemgås.
Det er væsentligt, at due diligence
undersøgelserne tilrettelægges således,
at de specifikt foretages med henblik på
at sikre, at forhold, som relaterer sig til
oplysninger, som skal medtages i prospektet,
bliver identificeret og belyst.
Undersøgelserne adskiller sig således
i en vis grad fra de undersøgelser, som
iværksættes i forbindelse med eksempelvis
virksomhedskøb eller ved indgåelse
af licensaftaler.
For biotekselskaber er der særlig
fokus på selskabets patenter og immaterielle
rettigheder, og det er her væsentligt,
at selskabet internt har de fornødne
ressourcer til, i samarbejde med dets
eksterne patentrådgivere, at kunne give
et overblik over selskabets stilling i så
henseende.
Due diligence processen gennemføres
hurtigere og billigere, såfremt selskabet
på et tidligt stadie har sørget for,
at selskabets dokumenter er tilvejebragt
og ordnet på en systematisk måde. Når
børsnoteringsprocessen er i gang, har
mange selskaber ikke tilstrækkelige
interne ressourcer til at foretage det
fornødne. En simpel, men god metode,
er fra opstarten af selskabet, og herefter
løbende, at arkivere selskabets dokumenter
(enten elektronisk eller fysisk) i
henhold til en – til forholdet – tilpasset
juridisk due diligence ”request” liste.
2.1.3 Prospektskrivningen
En børsnotering kræver et prospekt,
som jfr. værdipapirhandelslovens § 23,
stk. 3, overordnet skal indeholde ”…de
oplysninger, der anses for fornødne for,
at investorerne og deres investeringsrådgivere
kan danne sig et velbegrundet
skøn over udstederens aktiver og passiver,
finansielle stilling, resultater og
fremtidsudsigter samt over en eventuel
garant og over de rettigheder, der er
knyttet til værdipapirerne, som udbydes
til offentligheden eller optages til handel”.
Overholdelsen heraf sikres ved en
lang række af krav til prospektets form
og indhold, hvor især skal nævnes
kravene i medfør af Finanstilsynets
prospektbekendtgørelse 2 , EU-Kommissionens
Prospektforordning 3 og OMX’s
egne regler 4 .
Af særlig praktisk interesse for
prospektskrivningen er Prospektforordningens
bilag, som i detaljer beskriver
og fastlægger en rækkefølge
for mindstekravene til oplysningerne i
prospektet. Rækkefølgen kan i princippet
fraviges, såfremt der i forbindelse
med indsendelsen af prospektudkastet
til Finanstilsynets godkendelse medsendes
en krydsreferenceliste, som præcist
beskriver, hvor i prospektet de krævede
oplysninger findes. Der har dog efterhånden
dannet sig en praksis, hvorefter
forordningens rækkefølge følges relativt
tæt, og dette er da også klart anbefalelsesværdigt,
da dette letter arbejdet betydeligt
for alle involverede i processen.
Med virkning fra 1. juli 2012 blev der
endvidere indført en skematisk opbygning
af prospektresuméerne, hvorved
oplysningerne i resuméet skal angives
i en bestemt fast orden. Prospektet har
siden 1. juli 2012 kunnet udfærdiges på
engelsk, idet resumeet dog fortsat skal
oversættes til dansk.
Normalt påtager investeringsbanken
sig selve prospektskrivningen, således
at ”masterversionen” styres af investeringsbanken
med input fra selskabet og
dets rådgivere.
Den vanskeligste og mest tidskrævende
del i relation til prospektskrivningen
for biotekvirksomheder består i
selve virksomheds- og produktbeskrivelsen,
der i sagens natur ofte er meget
teknisk og vanskelig at formidle. Det er
nødvendigt at sikre sig, at investorerne
ved at læse prospektet rent faktisk kan
forstå forretningsmodellen, produkterne
og teknologien samt de risici, som er
forbundet hermed.
Det skal dog fremhæves, at prospekter
i dag reelt ikke fungerer som
salgsdokumenter, men derimod som
en ”forsikring” for, at der efterfølgende
ikke kan rettes krav mod selskabet eller
ledelsen. Som en erfaren verifikationsadvokat
har udtalt: ”.. prospektet er ikke
et salgsdokument, men nærmere bilag 1
i en eventuel efterfølgende retssag”.
2.1.4 Transaktionstype, herunder
prisfastsættelsesmodel
En børsnotering kan gennemføres på
mange måder. Det er investeringsbankens
opgave at rådgive selskabet om,
hvilken transaktionstype der er mest
velegnet under hensyntagen til de hidtidige
aktionærers interesser, formålet
Dansk biotek 4 21